Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilOktober 2017pilSådan! Tre syddanske byggerier vinder arkitekturpriser
Kolding Sygehus 450x250

Sådan! Tre syddanske byggerier vinder arkitekturpriser

05-10-2017 | Af Jacob Wichmann Agerholm

Ud- og ombygningen af Kolding Sygehus har vundet Koldings Kommunes arkitekturpris. Lige så heldig har de nybyggede botilbudspladser på Syrenparken i Børkop og den nye psykiatriske afdeling i Vejle været. Byggerierne har vundet ’Vejle-Prisen’ - Kommunens arkitekturpris.

Region Syddanmark har i de seneste år færdiggjort en række flotte ny-, om- og tilbygninger. Tre af dem blev i mandags hædret med arkitekturpriser, da både det socialpsykiatriske botilbud Syrenparken i Børkop, den nye psykiatriafdeling i Vejle og Kolding Sygehus vandt kommunale arkitekturpriser, der kan pryde kaminhylderne.

Formand for Psykiatri- og Socialudvalget Thies Mathiesen og formand for Innovationsudvalget Karsten Uno Petersen modtog priserne på regionens vegne.

Elegant, imødekommende, flot

I Kolding havde dommerkomiteen fundet den store ordbog med flotte gloser frem. Sygehuset er både elegant, imødekommende og flot, og dommerkomiteen lagde også stor vægt på den kontrast, der er mellem den nye og gamle bygning:

- Hvor den gamle bygning lå skjult mellem træerne på kanten af ådalen, står den nye sengebygning nu nærmest svævende over skoven på sine lange søjler. Bygningen er et markant landmark på afstand – men tæt på opleves en bygning, der byder sine besøgende velkommen. Og er det nødvendigt med et længere ophold, forsødes det med en fantastisk udsigt over Kolding by, fjord og ådal.

Udvidelsen af Kolding Sygehus fandt sted mellem 2010 og 2016. Den indebar blandt andet en ny indgang/forhal, ny helikopterplads og ny fælles akutmodtagelse. Udvidelse og ombygning af operationsgangen, røntgenafdelingen, sterilcentralen, nyt apotek, nyt kapel og ikke mindst en ny fem-etagers sengebygning med 202 sengepladser.

Skovens perle

I Vejle vandt to af regionens bygninger ”Vejle prisen” – kommunens arkitekturpris. Udover Syrenparkens spændende nybyggede botilbudspladser i Børkop blev også den nye psykiatriske afdeling i Vejle præmieret.

Afdelingen er placeret tæt på naturen i Grejsdalen umiddelbart skråt til venstre for Vejle Sygehus. Ved overrækkelsen blev byggeriet kaldt både smukt og poetisk.

Byggeriet på 17.000 kvadratmeter stod færdigt den 1. februar 2017. Det rummer både Psykiatrisk Afdeling Vejle og Børne- og Ungepsykiatrisk Ambulatorium Vejle.


Siden er sidst opdateret 05-10-2017.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap