Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilDecember 2017pilVelfærdsteknologi på Ærø inspirerer
Besøg på Ærø af innovationsminister

Direktør på Odense Universitetshospital Peder Jest fortæller, hvordan patienterne på Ærø kan få eksperthjælp ved hjælp af videoløsninger. Foto: Joan Lykke Ammersbøl




Velfærdsteknologi på Ærø inspirerer

01-12-2017 | Af Kristoffer Voigt Rasmussen

Ærø Kommune og Region Syddanmarks projekter med telemedicin vækker opmærksomhed på Christiansborg. Derfor var innovationsminister Sophie Løhde (V) 30. november på besøg på øen.

Region Syddanmark og Ærø Kommune viste 30. november forskellige teknologiske løsninger frem for innovationsminister Sophie Løhde (V), da hun besøgte den sydfynske ø.

To projekter med videokonsultationer skal spare tid og energi

Løsningerne bygger på videokonsultationer. Ved hjælp af dem får øboere med eksempelvis blodsygdomme mulighed for at få eksperthjælp, så de ikke skal med færgen til Odense Universitetshospital.

Derudover arbejder regionen og kommunen også på en løsning for borgere, der er i livets sidste fase og ønsker at dø på Ærø.

Det nærmeste hospice er Hospice Sydfyn i Svendborg. Mange døende patienter og deres pårørende vil gerne blive tæt på hjemmet, og det kan betyde, at de fravælger tilbuddet om hospice.

På sygehusenheden på Ærø kan man få basal palliativ behandling, ligesom kommunen har et tilbud til døende patienter, men det er desværre ikke muligt at få eksperthjælp. Det kan videosamtaler på sygehuset dog lave om på, og dermed give patienter den hjælp, som de har brug for i den sidste tid.

Hospice-projekt er stadigvæk under politisk behandling

Projektet med de telemedicinske hospicepladser er stadigvæk under politisk behandling og skal behandles i regionsrådet. Hvis regionsrådet nikker til projektet, så kan de første patienter komme til i løbet af foråret 2018.

Vigtigt at dele gode erfaringer og nye idéer

Udvalgsformand for sundhedssamordningsudvalget Tage Petersen (V) er glad for at kunne vise eksemplerne frem sammen med borgmester Jørgen Otto Jørgensen (S) og Inga Blom Thomas (S), der er formand for ”Ærø, Den Digitale Ø”:

- Vi har nogle spændende projekter i gang med kommunerne i regionen, og initiativerne på Ærø er nogle gode eksempler, som vi håber, at andre kan lære af, så man kan benytte vores erfaringer andre steder. Der er nogle oplagte transportudfordringer, som vi må forholde os til og prøve at løse.


Siden er sidst opdateret 01-12-2017.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap