Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Læseløft Syd

Formål

Projektet Læseløft Syd har haft det overordnede formål at styrke de unges læsefærdigheder og give dem bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Tre erhvervsskoler har samarbejdet om at revidere de nuværende læsehandlingsplaner – herunder at styrke samarbejdet mellem læsevejledere og faglærere. Et styrket samarbejde skulle medføre en mere spændende, motiverende og inkluderende undervisning.

Projektet har også haft som mål at udvikle et online læsetræningsværktøj, der er tilpasset erhvervsuddannelserne. Hensigten har været, at individuelt tilpassede læsekurser skulle give elever på grund- og hovedforløb et læseløft.

Parter

EUC Syd, Hansenberg, EUC Vest og Praxis - Erhvervsskolernes Forlag

Leverancer

  • En revideret læsehandlingsplan og en konkret implementeringsvejledning med beskrivelse af den fulde læseindsats med metoder, værktøjer og samarbejdsformer mellem relevante aktører
  • Et digitalt læsetræningsværktøj med tilhørende undervisningsmaterialer, unge-tekster og vejledninger
  • Fire film om Læseløft-Syd til viral formidling

Udvalgte resultater og erfaringer

I resultaterne fra evalueringsrapporten fremgår det blandt andet, at projektet har haft den positive betydning, at eleverne i mindre omfang efter projektet har svært ved at forstå undervisningen. Hver tiende elev oplever, at have opnået et højere niveau i læsning og hver tiende elev har fået øget selvværd og styrket ansvar for egen læring. Det vurderes også, at de nye praksisformer med et øget samarbejde mellem faglærere og læsevejledere har betydeligt potentiale i forhold til at støtte svage læsere på erhvervsuddannelserne.

Projektet har oprettet en hjemmeside, hvor der findes konkret inspiration og film om projektets væsentlige elementer.

Link til hjemmesiden: https://laeseloeftsyd.wordpress.com/

Evaluering

Hent projektets evalueringsrapport som PDF

Projektperiode

Projektet blev gennemført i perioden 5. maj 2014 til marts 2017

Projektets økonomi

Projektets samlede udgifter beløb sig til 2.014.076 kr., hvoraf 80 % blev finansieret af Region Syddanmarks uddannelsespulje. 

 

 


Siden er sidst opdateret 16-07-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |