Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilMarts 2018pilSyddansk formand i spidsen for Danske Regioner
Regionsrådsformand Stephanie Lose

Den syddanske regionsrådsformand Stephanie Lose sætter sig i formandsstolen i interesseorganisationen Danske Regioner efter knap tre år som regionsrådsformand.




Syddansk formand i spidsen for Danske Regioner

23-03-2018 | Af Kristoffer Voigt Rasmussen

Det bliver ikke overraskende Region Syddanmarks regionsrådsformand Stephanie Lose (V), der kommer til at stå i spidsen for Danske Regioner.

​De 5 regioners interesseorganisation Danske Regioner har udpeget en ny formand. Det bliver Region Syddanmarks regionsrådsformand Stephanie Lose (V), der kommer til at sidde for bordenden.

Stephanie Lose overtager stolen fra Region Midtjyllands Bent Hansen (S), der har siddet på posten siden 2006.

Flertal bag Stephanie Lose

Det er bestyrelsen i Danske Regioner, der vælger formanden. Bestyrelsen er sammensat på baggrund af valgresultaterne fra regionsvalget, og de konstituerer sig officielt i forbindelse med generalforsamlingen i Danske Regioner.

Allerede i november stod det klart, at Stephanie Lose havde et flertal bag sig i bestyrelsen, men den nye formand og den øvrige bestyrelse blev altså først officielt konstitueret 22. marts på Danske Regioners generalforsamling i Aarhus.

Formand for Danske Regioner efter knap 3 år i spidsen for Region Syddanmark

Stephanie Lose blev regionsrådsformand i Region Syddanmark i juni 2015, da hun overtog posten fra daværende formand Carl Holst (V), der blev valgt til Folketinget.

Ved valget i 2017 formåede hun at fastholde posten som regionsrådsformand.

Stephanie Lose har siddet i regionsrådet i Region Syddanmark siden regionens officielle start 1. januar 2007.

 




Fakta

De fem regioner dannede 23. marts 2006 interesseorganisationen Danske Regioner. Danske Regioner varetager regionernes interesser nationalt og internationalt.


Siden er sidst opdateret 23-03-2018.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |