Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Commercializing CareForColon (CCFC)

Projektet har til formål at udvikle en standardiseret serviceplatform med IT baseret telemedicinsk løsning i forbindelse med screening af fordøjelsessystemet med en kamerapille.

Virksomheden CorporateHealth International ApS vil i samarbejde med Odense Universitetshospital(OUH) og sundhed.dk teste og videreudvikle en IT-baseret telemedicinsk serviceløsning. Serviceløsningen skal kunne varetage hele patientforløbet fra henvisning, patientvejledning, undersøgelse og til diagnosticering.

Der er gevinster at hente for både patienter og det offentlige. Serviceløsningen er ressource- og udgiftsreducerende, mindsker flaskehalsproblemer på sygehusenhederne, der skal gennemføre kikkertundersøgelser af tyktarmen (koloskopi), samt sikrer diagnosticering på højt ekspertniveau. For patienterne tilbyder serviceløsningen høj fleksibilitet, da forløbet kan foregå, hvor og hvornår patienten ønsker det og metoden er mindre invasiv end traditionel koloskopi.

Aktiviteterne er fordelt på to moduler, hvor den første tester og tilpasser løsningen i kliniske omgivelser, mens der efterfølgende testes og tilpasses ift. den kommercielle anvendelighed.

Projektet udvikler en prototype, der er målrettet borgere, der er henvist til screening i det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft. Med yderligere tilpasninger af prototypen vil CorporateHealth efterfølgende også kunne kommercialisere løsningen til anvendelse hos andre patientgrupper.

Det er planlagt at gennemføre op til 50 test-simuleringer af proces-og data-flow.

 




Siden er sidst opdateret 15-06-2018.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |