Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilArkiv for pressemeddelelserpilPressemeddelelser 2018pilAugust 2018pilPresseinvitation: Indvielse af Praksisklinikken på sygehuset i Esbjerg fredag den 31. august.

Presseinvitation: Indvielse af Praksisklinikken på sygehuset i Esbjerg fredag den 31. august.

Pressen inviteres hermed til indvielsen af den nye almene lægeklinik på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Praksisklinikken skal bidrage til at afhjælpe manglen på praktiserende læger i området.

Fredag den 31. august 2018 indvier Region Syddanmark Praksisklinikken Sydvestjysk Sygehus. Indvielsen finder sted fra kl. 9.00 – 10.00.

I forbindelse med indvielsen har pressen mulighed for at få en rundvisning i klinikken og få en snak med regionsrådsformand Stephanie Lose, udvalgsformand Bo Libergren, sygehusets lægelige direktør Alan Kimper-Karl og læge i almen medicin Elsemarie Døssing, der er fast tilknyttet klinikken.

Praksisklinikken er beliggende på adressen Finsensgade 35, 6700 Esbjerg. Klinikken holder til i lægevagtens lokaler, der ligger i sygehusets Fælles Akutmodtagelse.

Program for indvielsen:

9.10: Velkomst ved lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus, Alan Kimper-Karl
9.15: Tale ved regionsrådsformand Stephanie Lose, (V), Region Syddanmark
9.25: Tale ved udvalgsformand Bo Libergren (V), Udvalget for det nære sundhedsvæsen, Region Syddanmark

Derefter er der snoreklip, morgenbrød og rundvisning.

Baggrund:

Med indvielsen af Praksisklinikken på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg går Region Syddanmark en helt ny vej i arbejdet med at sikre, at borgerne i Esbjergområdet kan få en læge i nærheden af, hvor de bor. 

Områdets praktiserende læger har i perioder haft helt lukket for tilgang af patienter, og mange læger har været presset af et højt patienttal.

Klinikken åbner 3. september 2018 og vil kunne tage imod 3.200 patienter. Hensigten er, at det vil afhjælpe presset på områdets øvrige lægepraksisser og give borgerne mulighed for at vælge en læge i nærheden af hvor de bor.

Klinikkens fysiske placering på sygehuset forventes også at få nogle positive synergieffekter for patienterne og bidrage med nyttig viden om, hvordan man kan skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb.

De første patienter har allerede tilmeldt sig Praksisklinikken, der drives efter samme overenskomst og skal leve op til samme kvalitetskrav som andre almene praksisser.

To faste speciallæger vil arbejde i klinikken, når den er i fuld drift. Derudover to faste sygeplejersker på deltid og sekretærer.

Borgere, der ønsker at benytte Praksisklinikken, skal foretage lægevalg via Esbjerg Kommunes hjemmeside, ved henvendelse til borgerservice eller ved at tilmelde sig klinikken på Borger.dk, hvorefter de vil modtage et nyt sundhedskort.

Se mere på klinikkens hjemmeside: www.svs.dk/praksisklinik

Kontaktperson:

Sanne Safarkhanlou, kommunikationsrådgiver, Region Syddanmark, 2920 1516




Siden er sidst opdateret 24-08-2018
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring