
Region Syddanmark øremærker 700.000 kr. til lokale initiativer, når 100-året for genforeningen skal fejres i 2020.
I 2020 er det 100-året for, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Regionsrådet har afsat i alt tre mio. kr. til aktiviteter, der fejrer genforeningen og samtidigt understøtter regionsrådets kulturstrategi.
Formand Søren Rasmussen (DF), Udvalget for regional udvikling i Region Syddanmark, udtaler:
- I 2020 skal vi fejre en af de vigtigste begivenheder i Danmarkshistorien. Det skal give genlyd i alle hjørner af regionen, når genforeningen fejres. Derfor er en del af de tre mio. kr. – i alt 700.000 kr. - øremærket til mindre initiativer, som kan sikre, at der vil være kulturbegivenheder i hele regionen.
Regionsrådet har netop godkendt retningslinjerne for, hvordan de 700.000 kr. skal fordeles. Det er fx vigtigt, at kulturprojekterne er udsprunget af de syddanske potentialer og er med til at understøtte syddansk identitet og særpræg.
Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) er medlem af Præsidiet for Markeringen af 100-året for Genforeningen og udtaler:
- Genforeningen har præget vores region og landsdel, og vi ønsker at fejre jubilæet på en værdig, festlig og synlig måde. Det er meget vigtigt med en bred folkelig deltagelse, og at fejringen bliver synlig i hele regionen.
For at sikre en så bred folkelig deltagelse i aktiviteterne som muligt bliver ansøgningerne bl.a. vurderet ud fra geografisk fordeling og aktivitetstyper.
Fakta:
Kontaktinformation:
Regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Region Syddanmark, medlem af Præsidiet for Markeringen af 100-året for Genforeningen, mobil 25 33 09 82.
Formand Søren Rasmussen (DF), Udvalget for regional udvikling i Region Syddanmark, mobil 29 64 31 97.
Regionsrådets medlemmer, se kontaktoplysninger her.
Siden er sidst opdateret 30-08-2018
Kontakt Region Syddanmark
Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring