Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2018pilSeptember 2018pilRetningslinjer for efteruddannelse i samarbejde med private virksomheder er nu på plads

Retningslinjer for efteruddannelse i samarbejde med private virksomheder er nu på plads

24-09-2018 | Af Louise Vandel

Retningslinjerne for, hvordan Region Syddanmark kan samarbejde med private virksomheder om efteruddannelse af medarbejdere er nu på plads. De reviderede retningslinjer er trådt i kraft.

Region Syddanmark indgik i maj måned 2018 en aftale med Lægemiddelindustrien om fælles principper for samarbejde om efteruddannelse

Aftalen medførte et behov for justering af de gældende retningslinjer for efteruddannelse i Region Syddanmark, og det er denne justering, der nu er faldet på plads.

Den justerede retningslinje er drøftet i regionens Hovedudvalg og er herefter vedtaget i regionens Koncernledelsesforum, som består af regionens direktion, de fem syddanske sygehuses direktioner samt socialdirektøren. Udover fællesprincipperne fra aftalen mellem Region Syddanmark og Lægemiddelindustriforeningen (LIF) omfatter retningslinjen også Danske Regioners retningslinje for efteruddannelse, der blev vedtaget i februar 2018.

Regionsdirektør Jane Kraglund ønsker åbenhed om samarbejdet:

- Vi ønsker, at der skal være transparens omkring, hvordan vi samarbejder med private virksomheder. Jeg er glad for, at vi nu har en retningslinje, hvor både Danske Regioners retningslinje og aftalen med LIF er med. Jeg er overbevist om, at de klare rammer danner basis for et sundt samarbejde med industrien, samtidig med at vi har sikret os, at der ikke kan rejses tvivl om medarbejderes habilitet.

Klare principper for samarbejdet med private virksomheder

Med retningslinjen ligger det bl.a. fast, at lægemiddelvirksomheder, der ønsker at støtte efteruddannelse og andre former for kompetenceudvikling, skal henvende sig via sygehusdirektionen og ikke til den enkelte medarbejder. Det sikrer armslængde mellem medarbejdere og virksomheder.

Region Syddanmark skal selv stå for finansiering af medarbejdernes efteruddannelse. Derfor skal virksomhederne oplyse deltagergebyrets størrelse, og det skal fremgå, at arrangementet ikke fører andre forpligtelser med sig end deltagelse i selve arrangementet. For at til godese en vis smidighed i samarbejdet, må virksomheder dog dække beløb under en vis bagatelgrænse, for eksempel udgifter til almindelig mødeforplejning eller undervisningsmaterialer.  

Hent de reviderede retningslinjer på PDF

Pressemeddelelse om retningslinjer for efteruddannelse af medarbejdere i Region Syddanmark, udsendt november 2017.

Pressemeddelelse om aftale indgået med LIF i maj 2018, udsendt maj 2018.


Siden er sidst opdateret 24-09-2018.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |