Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilOktober 2018pilChristian Sauvr ny top-direktør på Sygehus Lillebælt
Christian Sauvr

Christian Sauvr afløser Dorthe Crüger i jobbet som administrerende direktør på Sygehus Lillebælt. Foto: Christian Juul Mikkelsen, Region Syddanmark.




Christian Sauvr ny top-direktør på Sygehus Lillebælt

12-10-2018 | Af Carsten Bruun

Efter mere end 10 år som chef på Sygehus Lillebælt bliver Christian Sauvr nu administrerende direktør på sygehuset.

Region Syddanmark har i dag ansat Christian Sauvr som ny administrerende direktør på Sygehus Lillebælt, der omfatter sygehusene i Kolding, Vejle og Middelfart. Christian Sauvr er 42 år og kender sygehuset rigtigt godt, da han i de seneste otte år har været økonomi- og planlægningschef på sygehuset og tidligere har haft andre chefstillinger der.

I sit nye job får Christian Sauvr sammen med de to øvrige direktører i direktionen det overordnede ansvar for ledelsen af sygehuset.

Sygehus Lillebælt er én af Region Syddanmarks fire sygehusenheder og har et samlet budget på cirka 3,1 mia. kr. Sygehuset beskæftiger cirka 4.300 medarbejdere.

Regionsdirektør Jane Kraglund, som bliver Christian Sauvrs nærmeste leder, glæder sig til samarbejdet med den nye direktør:

- Christian Sauvr har arbejdet mange år på Sygehus Lillebælt og kender derfor sygehuset og sygehusets værdier rigtig godt. Samtidig har han en dyb forståelse af de udfordringer, vi står med i sundhedsvæsenet. Han er ambitiøs – både på sygehusets og på hele sundhedsområdets vegne. Og så er Christian en udpræget holdspiller og sætter patienten først.

Afløser Dorthe Crüger

Christian Sauvr afløser Dorthe Crüger i jobbet som administrerende sygehusdirektør.

Christian Sauvr, der begynder i sit nye job den 1. november, vil have patienten i centrum:

- Jeg har tårnhøje ambitioner på patienternes vegne. Jeg stræber efter et Patienternes Sygehus på excellent niveau, hvor alle vores patienter og pårørende oplever at blive hjulpet med netop det, der betyder noget for dem – trygt, sikkert og på et højt fagligt niveau. Som administrerende direktør vil det være ankerpunktet for mig.

Der var i alt 11 ansøgere til stillingen som administrerende direktør på Sygehus Lillebælt.

Link til foto af Christian Sauvr Foto: Christian Juul Mikkelsen, Region Syddanmark

 




Fakta

Christian Sauvr

Christian Sauvr er uddannet Cand. Scient. Pol. fra Aarhus Universitet og har siden 2010 været økonomi- og planlægningschef på Sygehus Lillebælt. Før det var han planlægningschef på sygehuset i to år.

Christian Sauvr begyndte sin karriere som AC-medarbejder i Vejle Amt og fortsatte som it-projektleder i Region Syddanmark, før han rykkede til Vejle Sygehus som planlægningschef. Da Vejle Sygehus blev en del af Sygehus Lillebælt i 2008, blev Christian Sauvr planlægningschef for hele det fusionerede sygehus.

Christian Sauvr bor i Kolding og er gift med Tina Sauvr, der er teamleder på sundhedscentret i Kolding. Sammen har de tre børn.

Sygehus Lillebælt

Sygehus Lillebælt har et samlet budget på cirka 3,1 mia. kr., cirka 60.000 indlagte patienter årligt og over 500.000 ambulante besøg. Sygehuset beskæftiger cirka 4.300 medarbejdere omregnet til fuldtidsstillinger.

Christian Sauvr kommer som administrerende direktør til at udgøre den øverste ledelse på Sygehus Lillebælt sammen med lægelig direktør Mads Koch Hansen og sygeplejefaglig direktør Helle Adolfsen.

Alle direktører i direktionen på Sygehus Lillebælt refererer direkte til regionsdirektør Jane Kraglund.

Sygehus Lillebælt består af akutsygehuset i Kolding, specialsygehuset i Vejle, der har kræftbehandling som fokusområde, og Rygcenter Syddanmark i Middelfart.


Siden er sidst opdateret 12-10-2018.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |