Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilOktober 2018pilArbejdet for Røgfri Ungdomsuddannelser er for alvor skudt i gang
Stephanie Lose byder velkommen til det første af tre kick-off-arrangementer for røgfri ungdomsuddannelser.

Arbejdet for Røgfri Ungdomsuddannelser er for alvor skudt i gang

25-10-2018 | Af Jacob Agerholm

Region Syddanmark sætter gang i arbejdet med Røgfri Ungdomsuddannelser. Det sker med tre kick-off-arrangementer. Det første arrangement blev afholdt onsdag i Kolding.

Hvordan gør man en skole røgfri? Hvilke forholdsregler skal man tage? Og hvordan tager eleverne det?

Det var nogle af de spørgsmål, som syddanske ungdomsuddannelser kunne få svar på onsdag. Arrangementet onsdag var det første af tre. De to øvrige finder sted i Esbjerg og Odense.

Både skoleledelser, bestyrelser og elevråd var inviteret, ligesom det syddanske regionsråd også var indbudt.  De kunne onsdag både høre om rygningens konsekvenser og om erfaringer fra røgfri skoler. Jacob Søndergaard fra Rigtige Mænd kiggede også forbi og fortalte om, hvordan man bryder vaner.

Ungdomsuddannelserne har haft mulighed for at melde sig til arrangementerne, og der har været pæn interesse i at deltage.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) siger:

- Nu er vi for alvor i gang med at arbejde for røgfri ungdomsuddannelser. Det var dejligt at se, at så mange skoler havde prioriteret at møde op i dag. Det vidner om, at der er tilslutning til projektet, og at visionen om en røgfri fremtid ikke er en utopi. Det kræver, at vi arbejder for det, men med de erfaringer og viden, der blev delt i dag, så er jeg sikker på, at det lykkes.

13 ungdomsuddannelser deltog onsdag.

En del af Røgfri Fremtid

Det syddanske regionsråd besluttede i marts 2018 at tilmelde sig Røgfri Fremtid.

Røgfri Fremtid er et nationalt partnerskab, der er stiftet af Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Partnerskabet arbejder for, at vi i 2030 ser de første røgfri generationer.

Som en del af Region Syddanmarks engagement i Røgfri Fremtid har man sat gang i et projekt, der arbejder for røgfri ungdomsuddannelser i regionen.

Stephanie Lose siger:

- Der skal ske noget på det her område. Hvis vi vil have en røgfri fremtid, hvor unge mennesker ikke får startet med en rigtig dårlig vane, som risikerer at slå dem ihjel, så skal vi stå sammen og trække i samme retning. Det gælder både ungdomsuddannelser, kommuner og regionen. Det er de unge, der er fremtiden, og det er når man er ung, man starter med at ryge. Derfor giver det god mening, at vi begynder der.


Siden er sidst opdateret 25-10-2018.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |