Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPolitikpilDagsordner og referaterpilReferater 2018pilRegionsrådetpilRegionsrådet - Referat - 29. oktober 2018

Regionsrådet - Referat - 29. oktober 2018

Mødedato
29-10-2018 kl. 15:00 - 16:30

Mødested
Regionsrådssalen

Deltagere
  • Stephanie Lose, V
  • Poul-Erik Svendsen, A
  • Thies Mathiasen, O
  • Jørn Lehmann Petersen, A
  • Pia Tørving, A
  • Karsten Uno Petersen, A
  • Poul Andersen, A
  • Bente Gertz, A
  • Lene Thiemer Hedegaard, A
  • Meho Selman, A
  • Poul Fremmelev, A
  • Andrea Terp, A
  • Morten Brixtofte Petersen, B
  • Morten Weiss-Pedersen, C
  • Michael Nielsen, C
  • Villy Søvndal, F
  • Marianne Thomsen, F (midlertidigt for Vicky Lorenzen)
  • Ida Damborg, F
  • Karsten Fogde, F
  • Annette Blynel, F
  • Bent Olsen, F
  • Marianne Mørk Mathiesen, løsgænger
  • Søren Rasmussen, O
  • Olfert Krog, O
  • Carsten Sørensen, O
  • Anne-Marie Palm-Johansen, O
  • Bo Libergren, V
  • Kurt Jensen, V
  • Henriette Schlesinger, V
  • Gitte Frederiksen, V
  • Tage Petersen, V
  • Mette Bossen Linnet, V
  • Kristian Nørgaard, V
  • Ulrik Sand Larsen, V
  • Preben Jensen, V
  • Preben Friis-Hauge, V
  • Mustapha Itani, V
  • Mads Skau, V
  • Anja Lund, V
  • Vibeke Syppli Enrum, Ø
  • Lars Mogensen, Ø

  • Afbud
  • Marianne Mørk Mathiesen, løsgænger

  • Luk alle punkter Referat


    1. Regnskabsafslutningen for 2018
    2. Odense Letbane - status generelt herunder om udbud af drift og vedligeholdelse
    3. Køkken på Nyt OUH
    4. Reorganisering af respirationsområdet i Region Syddanmark
    5. Et Sundere Syddanmark
    6. Forslag til måltal for mobiliseringsoverskridelser hos Ambulance Syd
    7. Nye navne til centrene på socialområdet
    8. Interreg 6A 2021-27
    9. Orienteringer fra Vækstforum
    10. Indstillinger fra Vækstforum
    11. Ændring af vedtægter for FynBus
    12. Udmøntning af omprioriteringsbidraget i Region Syddanmark
    13. Grindstedforureningerne - udpegning af medlemmer til politisk følgegruppe
    14. Indstilling af medlemmer til Samrådet for abort, fosterreduktion og sterilisation
    15. Forslag fra Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre
    16. Forslag fra Enhedslisten
    17. LUKKET: Status
    18. LUKKET: Eventuel flytning af funktion
    19. LUKKET: Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste - regionsrådsmedlem
    20. LUKKET: Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste - regionsrådsmedlem
    21. LUKKET: Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste - regionsrådsmedlem
    22. LUKKET: Køb af ejendom
    23. LUKKET: Indgåelse af lejeaftale


    Sagsnr. 18/49918
    1. Regnskabsafslutningen for 2018
    fold dette punkt ind Resume

    I budgetaftalen for 2019 indgår, at midlertidige råderum, der løbende måtte opstå, fortsat anvendes til at konsolidere regionens samlede økonomi. Med henblik på at sikre en optimal konsolidering i 2018 indstilles, at regionsrådsformanden – i lighed med tidligere år - bemyndiges til forud for regnskabsafslutningen at godkende fremrykning til 2018 af planlagte indkøb mod fuld tilbagebetaling i 2019 eller efterfølgende år.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Siden 2012 har regionerne været underlagt budgetloven. Denne indebærer bl.a., at overskridelser af de ét-årige udgiftslofter for driften udløser økonomiske sanktioner. Evt. overskridelser af udgiftsloftet med henvisning til rene tidsforskydninger mellem år – fx mindreforbrug i tidligere år, forsinkelser i projekter m.v. - fritager ikke regionerne for budgetlovens sanktioner.

     

    Budgetloven nødvendiggør et skærpet fokus på udgiftsstyringen i et ét-årigt perspektiv. Det gælder ikke kun fokus på at undgå overskridelser i forhold til den aftalte udgiftsramme, men også at vende denne optimalt i forhold til de langsigtede økonomiske udfordringer.

     

    For at sikre en regional udgiftsstyring, der reducerer risikoen for overskridelse af de aftalte udgiftslofter, og samtidig fastholder et flerårigt perspektiv på løbende konsolidering, er der siden 2013 arbejdet med ny praksis i økonomistyringen. Denne har bl.a. medført tilpasninger af overførselsadgangen, etablering af intern forsikringsordning vedr. patientskader samt leasingfinansiering af medicotekniske anskaffelser. Desuden indgår fremrykning (eller udskydelser) af indkøb af mere strategisk karakter indenfor IT, medicoteknisk apparatur, medicin mv. som redskaber, der kan anvendes til udgiftsstyringen i et snævert ét-årigt perspektiv.

     

    I aftalen om budget 2019 indgår, at der er ”enighed om fortsat at udnytte midlertidige råderum inden for årets udgiftslofter, der løbende måtte opstå, til at konsolidere regionens samlede økonomi”.

     

    Jævnfør 2. økonomi- og aktivitetsrapportering 2018, forelagt for regionsrådet på mødet i september 2018, forventes aftale- og budgetoverholdelse i indeværende år, idet et midlertidigt råderum i 2018 som udgangspunkt er prioriteret til dels ekstra medicotekniske anskaffelser, dels renoveringer af tekniske installationer, udvendig renovering af regionens bygningsmasse samt anskaffelse af arbejdsmiljø og rengøringsvenlige senge og sengeborde, jf. regionsrådets møde i juni og august 2018.

     

    Helt frem mod årsafslutningen vil der fortsat være en vis usikkerhed i prognoserne for årets resultat, og dermed også råderummet til evt. yderligere initiativer ultimo året. Herunder er det usikkert om fremrykkede initiativer, jf. regionsrådets møde august 2018, får fuld udgiftsvirkning i 2018. Fx betyder forsinkelser i vindues- og ventilationsleverancer, at den godkendte udskiftning heraf på Kolding Sygehus ikke fuldt ud kan gennemføres i 2018. På den baggrund fremrykkes nu øvrige initiativer på rammen til udvendig vedligeholdelse, der ellers først var planlagt gennemført i 2019 eller 2020. Lignende dispositioner inden for samme bevillingsområde vil ikke i alle tilfælde kunne lade sig gøre, så bl.a. af den årsag kan der være behov for at fremrykke indkøb mv. på andre områder, fx af medicin.

     

    For at sikre en optimal anvendelse af årets udgiftsramme indstilles, at regionsrådsformanden - i lighed med tidligere år - bemyndiges til ultimo 2018 at godkende fremrykning af indkøb m.v. samt sikre bevillingsmæssig dækning herfor inden afslutningen af regnskab 2018.

     

    I bemyndigelsen indgår følgende forudsætninger:

     

    • Der er tale om indkøb m.v., der ellers skulle afholdes af budgetterne for 2019 eller efterfølgende år.
    • Der sker fuld tilbagebetaling heraf. En positiv bevilling til indkøbene i 2018 modsvares altså af en tilsvarende negativ bevilling i 2019 (eller senere).
    • Indkøb mv. prioriteres efter tilbagebetalingstid. Dispositioner med fuld tilbagebetaling i 2019 prioriteres altså før indkøb m.v., hvor tilbagebetalingen fordeler sig over flere år.

     

    Bemyndigelsen tager alene sigte på at ændre tidspunktet for, hvornår udgifterne afholdes mellem år, og giver dermed ikke adgang til at prioritere nye indkøb eller initiativer. Bemyndigelsen svarer til den bemyndigelse, regionsrådet har meddelt i forbindelse med afslutningen af regnskaberne for tidligere år. I 2017 blev bemyndigelsen således bl.a. anvendt til at fremrykke medicinindkøb og genforsikre pensionsforpligtigelsen i forhold til tjenestemandsansatte. 

     

    Regionsrådet orienteres om dispositionerne i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2018 og godkender i den forbindelse tilbagebetalingen heraf i 2019 (eller senere).

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At regionsrådsformanden bemyndiges til at godkende fremrykning af indkøb m.v. til 2018 inden for årets samlede udgiftsramme.

     

    At regionsrådsformanden bemyndiges til at meddele sygehuse m.v. bevillingsmæssig dækning herfor i 2018, mod en tilsvarende reduktion af bevillingerne i 2018 og efterfølgende år.

     

    At regionsrådet orienteres om dispositionerne i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2018.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-10-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Mads Skau, Ulrik Sand Larsen, Morten Weiss-Pedersen, Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Indstillingen godkendt.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/504
    2. Odense Letbane - status generelt herunder om udbud af drift og vedligeholdelse
    fold dette punkt ind Resume

    Odense Letbaneselskab har udarbejdet en status for udbud og fremdrift i arbejdet med at anlægge godt 14 km letbane gennem Odense, herunder gennem Nyt OUH-området. Med statusbeskrivelsen redegøres også for det sidste af fire store udbud, som omhandler drift og vedligeholdelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Grundlaget for anlæggelse af Odense Letbane blev etableret med udredningsrapporten fra juni 2013 og indgåelse af principaftalen i juni 2014 med Odense Kommune, Staten og Region Syddanmark som bidragsydere. Efterfølgende blev der i februar 2015 vedtaget en anlægslov om Odense Letbane. Ifølge anlægsloven skal der anlægges en letbane igennem Odense med 14 km spor, 26 stationer og et drift- og kontrolcenter i den sydlige ende af traceet (umiddelbart syd for Nyt OUH).

     

    Af vedlagte notat med tre bilag fra Odense Letbane P/S fremgår en gennemgang af grundlaget for letbanen i Odense, herunder anlægsøkonomien og en status for anlægsprojekt og udbud.

     

    Ved anlægslovens vedtagelse var det planen, at anlæggelsen af letbanen skulle udbydes som et samlet udbud omfattende 1) design, 2) anlæggelse, 3) fremtidig drift og 4) fremtidigt vedligehold. En gennemgang af og dialog med potentielle bydere i slutningen af 2015 viste, at der ikke var interesse for et samlet udbud. Odense Letbane valgte derfor at udbyde letbanen i fire hovedpakker:

     

    1)      Anlægsarbejder (veje, cykelstier, fortove og byrumsudstyr)

    2)      Transportsystem (infrastruktur med skinner, kørestrøm og systemer samt drift- og kontrolcenter)

    3)      Indkøb af togsæt

    4)      Drift og vedligehold.

     

    Indholdet under punkt 1) og 2) finansieres af alle tre bidragsydere, mens punkt 3) og 4) finansieres alene af Odense Kommune, som dermed har hele den økonomiske risiko for disse to indkøb. Udbud af 1) – 3) er afsluttet, og valg entreprenører og leverandører fremgår af notatet. Den sidste af de fire udbudspakker vedrører den fremtidige drift og vedligehold. Udbudsprocessen startede i oktober 2017, og der forventes tildelt kontrakt i december 2018.

     

    Som bidragyder til letbanen i Odense skal Region Syddanmark godkende udbudsmateriale og indgåelse af kontrakter generelt. Godkendelse foregår administrativt ved direktionen. Region Syddanmark har ingen andel i driften af letbanen, så i forbindelse med godkendelse af kontrakten på drift og vedligehold af letbanen gennem Odense er fokus på, om den varetager de hensyn, som er nødvendige i forbindelse med letbanens forløb centralt gennem Nyt OUH (naboskabet med letbanen), samt snitfladen til FynBus. Administration vurderer, at ovennævnte hensyn er varetaget. Grænsefladen til Nyt OUH og FynBus er kort beskrevet i notatet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At orientering om status for letbanen i Odense tages til efterretning.

     

    At direktionen bemyndiges til at godkende kontrakt for drift og vedligehold af Odense Letbane.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-10-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Mads Skau, Ulrik Sand Larsen, Morten Weiss-Pedersen, Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Indstillingen godkendt.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/42145
    3. Køkken på Nyt OUH
    fold dette punkt ind Resume

    Der fremlægges sag vedrørende etablering af køkken på Nyt OUH. Sagen belyser flere alternativer, herunder konsekvenser for kvalitetsfondsrammen og løsning herpå. Det anbefales, at der etableres et nyt køkken på Nyt OUH som OPP projekt, i tråd med regionsrådets tidligere principbeslutning.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Som et led i den løbende tilpasning af Nyt OUH -projektet for at sikre økonomi til at bygge de nødvendige kliniske arealer inden for den faste kvalitetsfondsramme, besluttede regionsrådet i december 2012 (i forbindelse med beslutning om Byggeprogram NYT OUH), at der ikke skulle bygges et nyt køkken som en del af Nyt OUH. I stedet skulle Nyt OUH’s kostforsyning ske fra den eksisterende køkkenkapacitet på OUH eller varetages på regionalt niveau/fra de øvrige sygehuse i regionen.

     

    En analyse af køkkenet på det nuværende OUH viser nu, at det vil kræve investeringer på op til 89 mio. kr. for at sikre, at køkkenet vil kunne levere mad til Nyt OUH. Det skyldes køkkenets aktuelle stand og beskaffenhed, samt behovet for tilpasning til det nye kostkoncept, der er integreret i Nyt OUH-projektet.

     

    Da en afsøgning af muligheder for kostlevering fra de øvrige sygehuse har vist, at der ikke er tilstrækkelig ledig kapacitet til at varetage opgaven med samlet kostforsyning af Nyt OUH integreret efter kostkonceptet i Nyt OUH-projektet, er det nødvendigt at afsøge andre muligheder for at tilvejebringe den fremtidige kostforsyning til Nyt OUH.

     

    I aftalen om budget 2015 er tilkendegivet at; ”Det er tidligere besluttet, at Region Syddanmarks fremtidige funktioner vedrørende vaskeri og køkken ligeledes planlægges som OPP-projekter”. På den baggrund har Region Syddanmark afsøgt muligheden for at bygge et nyt køkken i tilknytning til Nyt OUH, som et OPP-projekt (Offentligt-Privat Partnerskab).

     

    Regionen er samtidig på det seneste blevet bekendt med, at der måske kunne være mulighed for at etablere køkken og kostforsyningen af Nyt OUH gennem anvendelse af en mulig ledig kapacitet hos Odense Kommunes ”Byens Køkken”. Region Syddanmark har sideløbende hermed, i et tæt samarbejde med Odense Kommune, også belyst denne mulighed.

     

    I vurderingen af de to modeller (”Byens Køkken” og OPP-projekt) har indgået som grundlæggende forudsætning, at de kunne levere den samlede kostforsyning til Nyt OUH (inkl. Svendborg og psykiatrien i Odense og Svendborg). Det vil sige samlet volumen for varm mad, kold mad, mødeservering mv., og at leveringen umiddelbart kan integreres fuldt ud med det kostkoncept, der er fastlagt for Nyt OUH.

     

    Kostforsyning fra Byens Køkken
    Region Syddanmark har henover sommeren 2018 gennemført en intensiv proces i samarbejde med Odense Kommune med henblik at beskrive en mulig løsning. I vedlagte notat er der en mere udførlig beskrivelse af forløbet og den mulige løsning.

     

    Undersøgelsen har vist, at der ikke er den nødvendige ledige kapacitet inden for de eksisterende rammer til at løfte opgaven med kostforsyningen til Nyt OUH. Den samlede investeringssum, grundet nødvendige ombygninger og tilbygninger, andrager 84,2 mio. kr. Hertil kommer forøgede driftsudgifter til transport og logistik og dermed mindre effektiv drift. Samtidig giver den eksisterende matrikel ikke mulighed for den nødvendige udvidelse af bygningsfysikken, hvorfor en anvendelse af Byens Køkken alene af den grund ikke er mulig.

     

    Nyt køkken på NYT OUH som OPP-projekt
    Region Syddanmark har gennemført en foreløbig vurdering af, hvorledes denne løsning kunne realiseres.

     

    Der er fysisk plads til at etablere et produktionskøkken på Nyt OUH-matriklen, idet køkkenet kan placeres uden for Hospitalsringen. Derved kan køkkenet integreres med den planlagte serviceby og kobles direkte på den overordnede logistikforbindelse ind til Nyt OUH.

     

    Det foreløbige overslag på udgifterne viser, at anlægsinvesteringen vil være på ca. 80 mio. kr. for et produktionskøkken på Nyt OUH. Estimatet er baseret på en bygning på ca. 2.960 kvm. netto indvendigt og en skønnet kvm-pris på ca. 26 – 27.000 kr. ekskl. tilslutning af tunnel og køkkenudstyr.

     

    Det forudsættes, at en stor del af køkkenudstyret fra det nuværende køkken på OUH kan flyttes med og genanvendes. Derfor forventes den samlede anlægsinvestering at ende på ca. 80 mio. kr.

     

    Konsekvens i forhold til Nyt OUH-projektet
    Da det nye køkken også kommer det kvalitetsfondsfinansierede Nyt OUH til gavn, vil en del af investeringen skulle finansieres af kvalitetsfondsmidler. Den andel af kostforsyningen, der kommer psykiatrien og Svendborg Sygehus til gavn må finansieres af regionale midler. Størrelsen på bidraget fra kvalitetsfondsmidlerne til køkkenprojektet er beregnet til at udgøre ca. 34,5 mio. kr.

     

    Dette beløb skal findes inden for den givne kvalitetsfondsramme for Nyt OUH, gennem omprioriteringer og reduktioner af dette byggeri. Projektorganisationen for Nyt OUH har nøje gransket mulighederne herfor. I vurderingen er der lagt vægt på, at klinikken og patientbehandlingen så vidt muligt blev friholdt. Status p.t. er, at en stor del af projektet er udbudt og projekteret næsten færdigt. Det har været udfordrende, men det vurderes muligt at finde 34,5 mio. kr. til køkkenet. Optimering på de 4 klynger har frigjort anlægsmidler i projektet, der kan bidrage til køkkenprojektet, men derudover vil det kræve, at Servicebyen reduceres i omfang, herunder at Hjælpemiddeldepotet ikke bygges på NYT OUH, men forbliver i de nuværende rammer på OUH.

     

    Skulle der senere i processen vise sig mulighed for at finansiere køkkenet uden påvirkning af kvalitetsfondsrammen, da vil Hjælpemiddeldepotet blive trukket tilbage til Nyt OUH.

     

    Samlet vurdering
    Alene anlægsøkonomi og sandsynlighed for, at køkkenet kan etableres, peger i retning af, at et nyt køkken etableres i umiddelbar tilknytning til Nyt OUH.

     

    Det er derudover administrationens vurdering, at etablering af køkken og kostforsyning, i direkte forbindelse med Nyt OUH som OPP-projekt, både skaber optimale driftsvilkår og kan passes ind i kostkoncept og logistik på Nyt OUH. Samtidig imødekommer det regionsrådets pejlemærke om selvbærende enheder (sygehuse kan levere mad til egne patienter), og gør det muligt at forfølge det politiske ønske om etablering af køkkenfunktioner som OPP projekt.

     

    Hvordan tænkes det gennemført i praksis?
    For at sikre, at køkkenprojektet kan gennemføres integreret med projekteringen af servicebyen på Nyt OUH, så kostforsyningen kan leveres hurtigst muligt, er det nødvendigt at træffe en principbeslutning om, hvilken model, der skal tages i anvendelse, snarest muligt.

    Samtidig vil det have den ressourcemæssige fordel, at jo hurtigere den fremtidige løsning kan tages i drift, og potentielt levere kost til det nuværende OUH i en udfasningsperiode, vil det minimere behovet for løbende renoveringer og facilitetsmæssige opgraderinger i det nuværende køkkens resterende levetid.

     

    Opførelsen af et nyt køkken på Nyt OUH i et OPP-samarbejde foreslås igangsat hurtigst muligt. Det indgår som planlægningsmæssig forudsætning i OPP-modellen, at køkkenet kan være etableret i 2021, det vil sige før Nyt OUH. Det betyder, at det nye køkken skal levere mad til det eksisterende sygehus, indtil udflytningen er tilendebragt i 2023. Projektet forankres i Projektorganisation for Nyt OUH og integreres med projekteringen af servicebyen.

     

    Udbudsmaterialet, herunder den konkrete OPP-model, forelægges senere til politisk godkendelse.

     

    Økonomi
    Bygningsdelen på de 80 mio. kr. etableres som et OPP-projekt, idet det afsatte beløb til dækning af kvalitetsfondsandel på ca. 34,5 mio. kr. indgår som opstartsbetaling i OPP-kontrakten ved overtagelse af byggeriet. De resterende ca. 45 mio. kr. afdrages via OPP aftalen over en årrække, der nærmere skal defineres.

     

    Udover husleje forventes OPP-kontrakten også at omfatte betaling for den udvendige vedligeholdelse. Det nærmere omfang af driftsydelser i kontrakten skal dog afklares. Den endelige pris vil afhænge af udbudsresultatet og den endelige sammensætning af driftskontraktindhold og periode.

     

    Den nødvendige løbende modernisering af køkkenudstyr finansieres af OUH inden for den almindelige prioritering af lokale investeringsrammer, men det kan blive nødvendig med supplerende central finansiering af større udstyrsindkøb. Omfanget vil blive afklaret i den videre proces.

     

    Der vil blive søgt deponeringsfritagelse for den regionale finansieringsandel via den årlige pulje til deponeringsfritagelse og lån, der indgår i økonomiaftalen for regionerne.

     

    Nærværende sag omhandler regionsrådets principielle stillingtagen til etablering af køkken på NYT OUH. Den konkrete håndtering af projektets organisering og proces og konkret håndtering af finansieringsomkostninger til både afledt anlæg og drift vil blive forelagt regionsrådet i en senere sag.

     

    Forretningsudvalget behandler sagen på møde 29. oktober 2018. Udvalgets indstilling vil foreligge inden regionsrådets behandling af sagen.

     

     

     

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At der etableres et nyt køkken på Nyt OUH som OPP-projekt.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 20-09-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 29-10-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

     

    Marianne Mørk Mathiesen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

     

    Stephanie Lose, Bo Libergren og Villy Søvndal deltog ikke i sagens behandling grundet inhabilitet.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Indstillingen godkendt.

    Enhedslisten undlod at stemme.

    Stephanie Lose, Bo Libergren og Villy Søvndal deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/22754
    4. Reorganisering af respirationsområdet i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Med baggrund i budgetaftalen for 2018 er der gennemført en analyse af hjemmerespirationsområdet samt påbegyndt et arbejde med reorganisering af området. Det foreslås på denne baggrund, at Respirationscenter Syd, Odense Universitetshospital, opnormeres med henblik på at styrke de udgående og administrative funktioner i relation til området.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet besluttede i budgetaftalen for 2018 at tilføre respiratorkontoen 70 mio. kr. til at dække et forventet merforbrug på området. Baggrunden for beslutningen var, at udgifterne til respiratorkontoen over en fem årsperiode (2012 – 2017) var steget med 102 procent, fra 169 mio. kr. i regnskab 2012, stigende til forventet 339 mio. kr. i regnskab 2017.

     

    De stigende udgifter hænger sammen med, at antallet af patienter med kronisk respirationsinsufficiens er steget markant. Det skyldes både en stigning i antal patienter, der henvises til behandling på respirationscentrene og som efterfølgende tildeles hjælp, men også at den teknologiske udvikling medfører, at patienterne lever længere med deres diagnoser.

     

    Dertil kommer, at gennemsnitsudgiften pr. respiratorordning er steget år for år, og Region Syddanmark er, ifølge den seneste MTV rapport om respiratorbehandling i eget hjem (offentliggjort oktober 2017) den region, der har de højeste gennemsnitsudgifter pr. ordning.

     

    Regionsrådet bad på denne baggrund administrationen analysere området nærmere samt - om nødvendigt – at iværksætte fremadrettede tiltag.

     

    Analysen blev gennemført i 2. halvår af 2017 og viste:
     

    •          At administrationen af respiratorområdet i regionen var meget sårbar, idet opgaven var spredt ud på de fire sygehuse i regionen, hvor der var en enkelt medarbejder, der havde opgaven som en biopgave.

    •          Manglende controlling af regninger.

    •          Behov for at optimere det generelle aftalekompleks for respirationshjælpere.

    •          Behov for løbende (lægefaglig) vurdering af niveauet for de enkelte hjælperordninger.

     

    På baggrund af resultaterne i analysen er det vurderingen, at der er behov for at:
     

    •          Samle og styrke administrationen af respirationsområdet i Region Syddanmark.

    •          Udbyde hjælpen til patienter med kronisk respirationsinsufficiens.

    •          Styrke Respirationscenter Syds udadgående funktioner.

    •          Revidere alle eksisterende hjælperordninger.

     

    Med baggrund i analysen og indhentede erfaringer fra Respirationscenter Øst, er der således oprettet en regionsfunktion i tilknytning til Respirationscenter Syd på Odense Universitetshospital. Regionsfunktionen er løbende udvidet, jf. det afdækkede behov, og på baggrund af administrativ godkendelse er der pt. opnormeret med 5 stillinger, hvilket forventes udvidet med yderligere 3 stillinger hen over efteråret 2018.

     

    Med baggrund i erfaringerne fra Respirationscenter Øst og de lokale erfaringer fra driften i 2018, er det vurderingen, at det planlagte niveau svarer til det fremadrettede ressourcebehov, og det foreslås derfor, at det nuværende setup permanentgøres.

     

    Personalesammensætning og opgavebeskrivelse er beskrevet i bilaget.

     

    Samlet set udgør udgifterne til reorganiseringen af respirationsområdet 1,913 mio. kr. i 2018 og 4,964 mio. kr. i 2019 og fremover. Udgifterne er i praksis ”selvfinansierende”, idet forbruget på respiratorkontoen forventes at falde som følge af øget kontrol af regninger, udbud af vikarhjælp samt øget fokus på at undgå nedbrud i problemordninger. Indsatsen har foreløbig resulteret i, at forbruget er stabiliseret og svagt faldende i forhold til 2017, men der forventes yderligere fald i takt med implementering af udbuddet af respiratorydelser fra 1. januar 2020. Det foreslås derfor, at merudgiften finansieres af den afsatte ramme til respirationsområdet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At Odense Universitetshospital tilføres 1,881 mio. kr. i 2018 og 4,965 mio. kr. i 2019 og frem til reorganisering af hjemmerespirationsområdet.

     

    At udgifterne til reorganiseringen finansieres af den regionale respiratorkonto.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 18-09-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Preben Jensen, Henriette Schlesinger og Anne-Marie Palm-Johansen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-10-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Mads Skau, Ulrik Sand Larsen, Morten Weiss-Pedersen, Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Indstillingen godkendt.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/43976
    5. Et Sundere Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Odense Universitetshospital (OUH), Syddansk Universitet (SDU) og TV2 Fyn har i 2017 og 2018 afviklet citizen science-projektet ”Et Sundere Fyn”. Kernen i projektet er, at borgerne kan stemme om prioritering af forskningsmidler. Et Sundere Fyn har nået en bemærkelsesværdig stor udbredelse og fået international opmærksomhed. Forslaget er derfor, at det udbredes til hele Region Syddanmark og dermed ændres til ”Et Sundere Syddanmark”.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I 2017 og 2018 har OUH, SDU og TV2 Fyn i samarbejde afviklet citizen science-konceptet ”Et Sundere Fyn”. Der har været tale om en seerafstemning om forskningsmidler, stillet til rådighed af OUH med 4-5 deltagende forskningsprojekter. Forskningsprojekterne er forskningsfagligt bedømt og udvalgt af forskningsrådet på OUH inden deltagelse i seerafstemningen.

     

    Der afholdes i forbindelse med konkurrencen et opstartsarrangement, hvor borgere kan møde de deltagende forskere og et afsluttende award show, hvor præmien/præmierne uddeles efter afstemning blandt seerne.

     

    Konceptet har fået stor opmærksomhed, og blandt de deltagende forskere har der været positive tilkendegivelser i forhold til udbyttet af den træning i forskningsformidling, der for de deltagende forskere er en stor del af projektet.

     

    Der er nu ønske om at udbrede konceptet til hele Region Syddanmark under titlen ”Et Sundere Syddanmark” i samarbejde med TV2 Fyn og TV Syd. Dette vil skabe en unik platform for at udbrede kendskabet til forskningen i hele Region Syddanmark og skabe opmærksomhed om den forskning, der sker på regionens sygehuse.

     

    Et Sundere Syddanmark projektledes i samarbejde med SDU, TV Syd og TV2 Fyn. Model for udvælgelse af deltagende projekter samt antal præmier/vindere fastlægges i samarbejde med de deltagende parter.

     

    Region Syddanmark finansierer forskningsmidler til præmie(r), hvor det indstilles, at 1 mio. kr. fra Region Syddanmarks Forskningspulje 3 (Fri forskning) afsættes til dette formål, og puljen dermed reduceres fra 5 til 4 mio. kr. årligt.

     

    Driftsomkostninger til afholdelse af de to tidligere nævnte arrangementer forventes at beløbe sig til ca. 100.000 kr. Det indstilles, at udgiften hertil finansieres af opsparede restmidler fra Region Syddanmarks forskningspuljer, der henstår til prioritering i forbindelse med den kommende forskningsstrategi for Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At et Sundere Syddanmark afholdes i samarbejde med SDU, TV2 Fyn og TV Syd.

     

    At Region Syddanmark finansierer 1 mio. kr. til præmie til de/det vindende projekt(er) fra Region Syddanmarks Forskningspulje 3 (Fri forskning).

     

    At Region Syddanmark finansierer driftsmidler til afholdelse af arrangementer via opsparede restmidler fra Region Syddanmarks forskningspuljer.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 18-09-2018

    Indstilling tiltrådt med den tilføjelse, at emnet behandles politisk igen om to år.

     

    Lars Mogensen, Ø, stemte imod indstillingen. Da projektet finansieres ved at reducere Region Syddanmarks Forskningspulje 3 (fri forskning) med 1 mio. kr., vil der være færre midler til fri forskning i bl.a. ulighed i sundhed.

     

    Preben Jensen, Henriette Schlesinger og Anne-Marie Palm-Johansen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 25-09-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Bente Gertz og Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-10-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Enhedslisten stemte imod.

    Karsten Uno Petersen, Mads Skau, Ulrik Sand Larsen, Morten Weiss-Pedersen, Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Indstillingen godkendt.

    Enhedslisten stemte imod.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/44229
    6. Forslag til måltal for mobiliseringsoverskridelser hos Ambulance Syd
    fold dette punkt ind Resume

    Der fremsættes et forslag til et måltal for mobiliseringsoverskridelser hos Ambulance Syd på 4 procent i 2019 og et koncept med kvartalsvis opfølgning i Præhospitaludvalget.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    På regionsrådsmødet den 28. maj 2018 blev det besluttet, at Præhospitaludvalget skal behandle et måltal for mobiliseringstider for Ambulance Syd.

     

    Begrundelsen er at få en mere ensartet behandling af de to ambulanceselskaber i Region Syddanmark i forhold til overholdelse af de gældende mobiliseringstider.

     

    Der er fastsat mobiliseringstider for ambulanceberedskaberne og de supplerende beredskaber. Mobiliseringstiden angiver den tid, der går fra én opgave modtages af et beredskab til opgaven er accepteret, og beredskabet har forladt stationen. Mobiliseringstiderne er differentierede efter kørselstype og tidspunktet på døgnet, de gældende krav til mobiliseringstiderne er følgende:

     

    • 90 sekunder ved A- og B-kørsler fra kl. 7:00 til 22:00 alle ugens dage.
    • 120 sekunder ved A- og B-kørsler fra kl. 22:00 til 7:00 alle ugens dage.
    • 150 sekunder ved C- og D-kørsler fra kl. 7:00 til 22:00 alle ugens dage.
    • 180 sekunder ved C- og D-kørsler fra kl. 22:00 til 7:00 alle ugens dage.

     

    Det er Responce og Ambulance Syds ansvar at sikre, at de gældende krav til mobiliseringstider så vidt muligt efterleves, og at antallet af mobiliseringsoverskridelser reduceres mest muligt. I 2017 var der følgende mobiliseringsoverskridelser hos henholdsvis Responce og Ambulance Syd:

     

     

    Responce

    Kørselskategori

    90  sek.

    120 sek.

    150 sek.

    180 sek.

    A-kørsel

    1,3%

    7,1%

    -

    -

    B-kørsel

    5,3%

    10,9%

    -

    -

    C-kørsel

    -

    -

    1,3%

    1,5%

    D-kørsel

    -

    -

    1,7%

    0,6%

    I alt

    3,4%

     

     

    Ambulance Syd

    Kørselskategori

    90 sek.

    120 sek.

    150 sek.

    180 sek.

    A-kørsel

    5,4%

    16,7%

    -

    -

    B-kørsel

    9,1%

    18,2%

    -

    -

    C-kørsel

    -

    -

    4,6%

    6,2%

    D-kørsel

    -

    -

    6,8%

    5,8%

    I alt

    8,3%

     

    Responce bliver pålagt at betale bod, hvis de gældende mobiliseringstider overskrides, hvilket ikke bliver pålagt Ambulance Syd, da det er regionens eget ambulanceselskab. Der foreslås i stedet et måltal for mobiliseringsoverskridelser for Ambulance Syd.

     

    Efter aftale med Ambulance Syd foreslås et måltal for mobiliseringsoverskridelser i 2019 hos Ambulance Syd på 4 procent. Dette er et samlet mål for alle fire mobiliseringstider.

     

    I 2017 lå den samlede mobiliseringsoverskridelse på 8,3 procent for Ambulance Syd og på 3,4 procent hos Responce. I 2018 har Ambulance Syd en intern målsætning om, at mobiliseringsoverskridelse skal nedbringes til 5 procent ultimo 2018. Et måltal på 4 procent i 2019 er herved en reduktion på 20 procent i forhold til ambitionen for 2018.  

     

    Der foreslås endvidere et koncept for opfølgning på måltallene for mobiliseringstiderne i Præhospitaludvalget, med en kvartalvis opgørelse af mobiliseringsoverskridelser hos Ambulance Syd og Responce.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At måltallet for mobiliseringsoverskridelser hos Ambulance Syd sættes til 4 procent i 2019.

     

    At præhospitaludvalget foretager kvartalvise opfølgninger på de realiserede mobiliseringsoverskridelser hos Ambulance Syd og Responce.

    fold dette punkt ind Beslutning i Præhospitaludvalget den 05-09-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Tage Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-10-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Mads Skau, Ulrik Sand Larsen, Morten Weiss-Pedersen, Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Indstillingen godkendt.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.
     


    Sagsnr. 18/21087
    7. Nye navne til centrene på socialområdet
    fold dette punkt ind Resume

    Den 25. juni 2018 godkendte et flertal i regionsrådet en organisationstilpasning på socialområdet. Tilpasningen betyder, at tre ud af de kommende fire centre skal have nye navne.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Når organisationstilpasningen på socialområdet træder i kraft den 1. januar 2019, vil der være fire centre. Èt af centrene – socialcenter Lillebælt – bliver ikke berørt af organisationstilpasningen og foreslås derfor heller ikke at skulle have nyt navn.


    De tre øvrige centre er til gengæld nye centre, hvor de nuværende navne ikke synes at være hensigtsmæssige at videreføre i den nye organisation.

     

    Med inddragelse af de nuværende centre, LMU’erne og pårørenderåd er der opnået enighed om forslag til nye navne.

     

    1. ”Nyt Handicapcenter”. Det nye center sammenlægges af Handicapcenter Storebælt, Handicapcenter Nordøstfyn og Børnehusene Stjernen i Odense. Det foreslås, at det nye center kommer til at hedde ”Handicapcenter Fyn”.
    2. ”Nyt specialcenter”. Det nuværende Specialcenter for Unge og Voksne skal i den nye organisering også indeholde børne-/ungetilbuddet Børnehusene Middelfart. Det foreslås, at det nye center kommer til at hedde ”Specialcenter Syddanmark” eller ”Specialcenter Region Syddanmark”.
    3. ”Nyt autismecenter”. I det nuværende Børne- og Autismecenter forsvinder tilbud til børn, udover børnetilbud til autisme. Det foreslås derfor, at det nye center kommer til at hedde ”Autismecenter Syddanmark” eller ”Autismecenter Region Syddanmark”.

     

    I beslutningen om forslagene er det drøftet, at navnene ikke skal blive for lange, og at de nuværende centre er kendt under deres navne. Der skal derfor ikke ændres mere, end hvad der er højst nødvendigt. Derudover har der været et ønske om at vise den regionale tilknytning eller en geografisk tilknytning. Forslaget indebærer, at Specialcenter og Autismecenter enten skal efterfølges af ”Region Syddanmark” eller blot ”Syddanmark”.

     

    Samlet er det dermed forslaget, at de fire centre på socialområdet fremadrettet hedder:

     

    1. Handicapcenter Fyn
    2. Specialcenter Syddanmark eller Specialcenter Region Syddanmark
    3. Autismecenter Syddanmark eller Autismecenter Region Syddanmark
    4. Socialcenter Lillebælt.

     

    I udvælgelsen af navne er der desuden blevet lagt vægt på, at der skulle være en vis ensartethed i navnene, og at der skulle findes navne, som ikke allerede var i brug. Eksempelvis er både ”Autismecenter Syd” og ”Specialcenter Syd” i brug allerede.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At regionsrådet beslutter, hvad de fire centre på socialområdet fremadrettet skal hedde.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 25-09-2018

    Psykiatri- og socialudvalget indstiller til regionsrådet:

     

    At de fire centre på socialområdet hedder:

     

    1. Handicapcenter Fyn
    2. Specialcenter Syddanmark
    3. Autismecenter Syddanmark
    4. Socialcenter Lillebælt

     

    Bente Gertz og Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-10-2018

    Indstillingen fra Psykiatri- og socialudvalget anbefales over for regionsrådet.

     

    Karsten Uno Petersen, Mads Skau, Ulrik Sand Larsen, Morten Weiss-Pedersen, Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Indstillingen fra Psykiatri- og socialudvalget godkendt.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/37989
    8. Interreg 6A 2021-27
    fold dette punkt ind Resume

    De nuværende strukturfondsprogrammer, herunder Interreg 5A Deutschland-Danmark, slutter formelt set ultimo 2020. I maj 2018 offentliggjorde EU-Kommissionen sit udkast til forordninger for den kommende strukturfondsperiode, herunder rammerne for Interreg-programmerne i perioden 2021-2027.

     

    Der skal tages stilling til Region Syddanmarks fokusområder i forhold til den kommende programmeringsproces samt procesplan for det videre arbejde.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    EU-Kommissionen har den 29. maj 2018 præsenteret sit forslag til fremtidens samhørighedspolitik, herunder rammerne for Interreg-programmerne i perioden 2021-2027. Der er i den forbindelse lagt op til en ny programarkitektur, hvor de nuværende geografiske dækninger for de grænseoverskridende samarbejdssprogrammer forandres markant. Det kan potentielt få store konsekvenser for Region Syddanmark og det traditionsrige og givtige grænseoverskridende samarbejde, regionen i mange år har haft med sine nabolande.

     

    Danske Regioner har afgivet fælles høringssvar vedr. den samlede samhørighedspolitik på vegne af alle regionerne. Region Syddanmark har desuden afgivet selvstændigt høringssvar på Interreg-området, som særligt fremhæver behovet for at bevare det dansk-tyske programområde uændret. Høringssvaret blev behandlet på regionsrådsmødet den 27. august 2018. Høringssvaret er vedlagt.

     

    Syddanske fokusområder i forhold til den kommende programmeringsproces

    Programmeringen af et Interreg-program er erfaringsmæssigt en langvarig proces. Det forventes, at der i løbet af 2019 vil være behov for at nedsætte en styregruppe og tilhørende arbejdsgruppe. Forud for denne formelle proces er det hensigtsmæssigt med en uformel dialog med nøgleaktører for at drøfte samarbejdsmuligheder i programmeringsprocessen. Som forberedelse til både den formelle og uformelle proces er der behov for en intern afklaring af syddanske prioriteringer og positioner.

     

    Administrationen anbefaler, at Region Syddanmark arbejder ud fra følgende fokusområder i forhold til Interreg 6A:

     

    1. Der skal arbejdes for at tiltrække flest mulige midler, så Interreg-programmet fortsat kan være et centralt værktøj til at løfte strategiske indsatser i det dansk-tyske samarbejde.

     

    1. Programmets prioriteter skal primært være efterspørgselsdrevne, så det sikres at projekterne gennemføres med de bedste aktører.

     

    1. De administrative byrder for ansøgere og projekter i et fremtidigt program skal mindskes. Det er en forudsætning for at udnytte programmet strategisk og få de bedste projekter gennemført, at det betragtes som attraktivt og at centrale aktører ønsker at bruge det. Dette skal ses i lyset af, at både tidligere programmer og det nuværende 5A-program opleves som tungt og bureaukratisk for ansøgerne, hvilket senest er blevet påpeget i forbindelse med programadministrationens midtvejsevaluering i december 2017.

     

    1. Det skal undersøges, om det vil være hensigtsmæssigt at samle administrationen af Interreg-samarbejdet, dvs. placere sekretariatet og forvaltningsmyndigheden samme sted. Årsagen hertil er bl.a., at projektaktør i forbindelse med den interne programevaluering i 2017 påpegede, at kompetence og -arbejdsfordelingen mellem sekretariat og forvaltningsmyndighed ikke altid er gennemskuelig.

     

    1. Det skal undersøges, om det kan være hensigtsmæssigt med en model, hvor metropol-områder som Hamborg i et vist omfang kan deltage i det grænseoverskridende samarbejde.

     

    1. Mulighederne i den ny forordning skal udnyttes. Herunder skal der arbejdes for at indrette en fond til små projekter (mikro-projektpulje). Der kan være behov for at nytænke styringsstrukturer for bl.a. at benytte færre ressourcer på administration af mikroprojekterne.

     

    Procesplan:
     

    • September/december 2018: Administrative sonderinger hos Region Sjælland, delstaten Slesvig-Holsten og de nuværende tyske programpartnere. Afklaring af eventuelle analysebehov samt uformel dialog med danske og tyske nøgleaktører for at drøfte samarbejdsmuligheder i programmeringsprocessen.
       
    • 18. oktober 2018: Det Europæiske Råd mødes, hvor Kommissionens forslag til budget førstebehandles.
       
    • 7. november 2018: Delstaten Slesvig-Holsten og de tyske programpartnere mødes i Flensborg. Præsentation og diskussion af EU-Kommissionens forslag til ny Interreg-forordning samt første drøftelser af procesplan for det kommende Interreg-program.
       
    • 12. december 2018: Møde i Interreg-udvalget. Der skal fra syddansk side arbejdes for, at udvalget reserverer midler til et projekt ”Interreg 6A”, der skal forberede det kommende Interreg 6A-program.
    • Januar 2019: Projektansøgningen ”Interreg 6A” udarbejdes – herunder organisering af programmeringen (nedsættelse af arbejds- og styregruppe). 
       
    • Maj 2019: Forventet politisk vedtagelse af Interreg-forordningen.
       
    • August 2019: Projektansøgningen ”Interreg 6A” indsendes til ansøgningsfristen 21. august 2019.  Der lægges op til, at Region Syddanmark er projektleder i samarbejde med Region Sjælland, Stadt Flensburg og Kreis Plön. Projektet starter i slutningen af september 2019 på egen risiko.
       
    • December 2019: Projektansøgningen ”Interreg 6a” behandles i Interreg-udvalget.

     

    Udvalget for Regional Udvikling holdes løbende orienteret.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At fokusområder for Region Syddanmarks position vedrørende det fremtidige Interreg 6A-program godkendes.

    At den beskrevne procesplan godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 17-09-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-10-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Mads Skau, Ulrik Sand Larsen, Morten Weiss-Pedersen, Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Indstillingen godkendt.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/4498
    9. Orienteringer fra Vækstforum
    fold dette punkt ind Resume

    Vækstforum behandler i oktober 2018 en række sager herunder en række ansøgninger til de kommende innovationsnetværk, midtvejsevaluering af Scale-Up Denmark, REG LAB fokusanalyse, optag på de videregående uddannelser og orientering om lovforslag og overdragelse af Vækstforums opgaver.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Oversigt over ansøgninger vedr. konsolidering af klynge- og netværksindsatsen

    Regionerne har i fællesskab arbejdet for at konsolidere og forenkle den danske klynge- og netværksindsats inden for energiområdet, sundhedsteknologi, fødevareområdet og designområdet. Herudover har Region Syddanmark været i dialog med RoboCluster om konsolidering inden for robotteknologi. De tre vestdanske vækstfora har desuden besluttet kun at ville medfinansiere én landsdækkende klynge med et stærkt virksomhedsengagement inden for hver styrkeposition.

     

    Klynger og netværk er på den baggrund blevet opfordret til at finde sammen i landsdækkende organisationer med regionale hubs, såfremt virksomhedernes behov eller særlige faglige specialiseringer danner grundlag for det.

     

    Det har resulteret i seks konsoliderede innovationsnetværksansøgninger inden for de ovennævnte områder samt foreløbigt tre ansøgninger om tillægsbevillinger/supplerende bevillinger, som yderligere understøtter de syddanske klynger og innovationsnetværk inden for Region Syddanmarks styrkepositioner.

     

    Innovationsnetværksordningen udgør et centralt redskab for udvikling af klyngerne og bidrager til at understøtte samordning og forenkling. Vækstforum reserverede derfor i december 2017 20 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af de nationale innovationsnetværk. Herudover blev Vækstforum bemyndiget af regionsrådet til at udmønte reservationen.

     

    De konkrete ansøgninger om konsolidering og forenkling af klynge- og netværksindsatsen foreslås alle finansieret af de reserverede 20 mio. kr. til medfinansiering af innovationsnetværk.

     

    Det er aftalt mellem de vestdanske regioner, at alle som udgangspunkt indstiller, at den regionale medfinansiering af de fem innovationsnetværk, der er omfattet af det tværregionale forenklingsarbejde, deles ligeligt mellem de vestdanske regioner. Dog således at Region Nordjylland ikke medfinansierer Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster. RoboCluster har alene ansøgt Syddansk Vækstforum om medfinansiering, da robotområdet ikke har været omfattet af det tværregionale forenklingsarbejde.

     

    Vækstforum behandler følgende konkrete ansøgninger:

     

    Energiområdet

    • Medfinansiering af Innovationsnetværket Smart Energy
    • Tillægsansøgning CLEAN 3.0
    • Medfinansiering af Innovationsnetværket Energy Innovation Cluster
    • Tillægsansøgning OEDK 2.0

     

    Sundhedsteknologiområdet

    • Medfinansiering af Innovationsnetværket Danish Healthtech
    • Medfinansiering af Innovationsnetværket Danish Healthtech - Syddansk Indsats

     

    Designområdet

    • Medfinansiering af Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster
    • Udvikling og konsolidering af designklyngen

     

    Robotområdet

    • Medfinansiering af Innovationsnetværket RoboCluster

     

    Fødevareområdet

    Medfinansiering af Innovationsnetværket Danish Food Innovation

     

    Samlet set er der indstillet ca. 18,1 mio. kr. af de 20 mio. kr., som Vækstforum har reserveret.

    Ansøgning om bevilling til styrkelse af klyngen RoboCluster forventes at blive behandlet på Vækstforums møde den 6. december 2018.

     

    Midtvejsevaluering af Scale-Up Denmark

    COWI har gennemført en midtvejsevaluering af Scale-Up Denmark. Alle 12 elitetræningscentre samt fællesfunktionen er blevet evalueret. COWI vurderer, at Scale-Up Denmark er lykkedes med at etablere et 'elitetræningsprogram', som er mere ambitiøst end de typiske indsatser inden for dette område.

     

    COWI påpeger også en række udfordringer og forbedringspotentialer og giver anbefalinger til håndtering af disse. Blandt de væsentligste bemærkninger er, at programmet præges af intern diversitet som følge af, at operatørrollen for de 12 underliggende centre varetages af meget forskelligartede aktører med forskellige forretningsmodeller og tilgange til virksomhedsforløbene.

     

    Region Midtjylland har mødtes med de øvrige operatører og fællesfunktionen med henblik på at følge op på COWIs anbefalinger og drøfte muligheden for projektforlængelse, inden for den givne økonomiske ramme for projektet. Efterfølgende har Region Midtjylland anmodet Erhvervsstyrelsen om en etårig forlængelse af projektet frem til 30. juni 2020. Forlængelsen er imødekommet. Forlængelsen forudsætter godkendelse af de regionale vækstfora.

     

    Forlængelsen sker inden for den eksisterende økonomiske ramme. Forlængelsen betyder, at de centre, der halter lidt efter måltallet, får bedre tid til at nå målene, mens de centre, der har præsteret godt, vil have mulighed for at rekruttere flere deltagere.

     

    REG LAB fokusanalyse: Succesfuld digital transformation af SMV'er

    REG LAB’s fokusanalyse 2018 sætter fokus på ”Succesfuld digital transformation af SMV’er”. Analysen er medfinansieret af og gennemført i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Region Syddanmark, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Akademikerne, DTU, Guldborgsund Kommune, Viborgegnens Erhvervsråd og Vejle kommune.

     

    Analysen sætter fokus på danske SMV'er, som har haft succes med at digitalisere og på den læring, der kan uddrages af deres tilgang til omstillingen og af den måde, som de har overvundet udfordringer på. Der er udført dybdegående interviews med 40 SMV'er på tværs af brancher, størrelse, geografi og teknologier.

     

    Analysen tager udgangspunkt i en trappemodel for digital omstilling med fem trin, som SMV’ere typisk gennemgår i en digital omstillingsproces, og som kan foregå på forskellige niveauer og have forskellige mål i forhold til merværdiskabelse eller effektiviseringsgevinster. Derudover kortlægges og analyseres forudsætninger, drivere og afgørende forhold i de succesfulde digitale omstillingsprocesser.

     

    En af de overordnede konklusioner i analysen er, at ledelsens mindset er en afgørende faktor for at påbegynde en digital transformation. Virksomhedsledere, der har taget beslutning om digitalisering, er således kendetegnet ved et udviklingsorienteret mindset. De har typisk en vis forståelse for de digitale muligheder, men er ikke nødvendigvis digitale eksperter.

     

    En anden konklusion er, at de succesfulde SMV'er ofte har taget ét skridt og én standardløsning ad gangen, fremfor at starte med en egentlig digitaliseringsstrategi.

     

    Analysens resultater blev offentliggjort og præsenteret på RegLabs årskonference, torsdag den 31. maj 2018. Analysen kan desuden findes på Vækstforums hjemmeside på dette link: https://vaekstforum.regionsyddanmark.dk/wm454971

     

    Tilbudt optag på de videregående uddannelser 2018

    Antallet af unge, der er blevet tilbudt optagelse i 2018 på de videregående uddannelser i Syddanmark er på næsten samme niveau som i 2017. Det samlede antal er faldet med 0,1 %, hvilket svarer til 10 studerende. På landsplan er det samlede optagelsestal for de videregående uddannelser faldet med 0,3%.

     

    Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af ansøgere, der er blevet tilbudt optagelse på de videregående uddannelsesinstitutioner i Syddanmark pr. 28. juli 2018 sammenlignet med samme tidspunkt i 2015, 2016 og 2017. De endelige optagelsestal opgøres først den 1. oktober 2018, og her viser tidligere års erfaringer at i perioden mellem 1. og 2. runde optag, vil nogle ansøgere vælge at takke nej til tilbudte pladser, mens andre vil søge ledige pladser. Det endelige optag af studerende pr. 1. oktober 2018 vil derfor typisk afvige fra tallene i nedenstående tabel.

     

    Tilbudt optag på de videregående uddannelser i Syddanmark 2015-2018

    Uddannelsesinstitution

    2015

    2016

    2017

    2018

    Procentvis ændring 2017-18

    Syddansk Universitet*

       5.029

       5.176

       4.977

       5.002

    1%

    Aalborg Universitet Esbjerg

          138

          127

            91

            97

    7%

    UC Lillebælt

       2.028

       2.190

       2.194

       2.247

    2%

    UC Syddanmark

       1.789

       1.874

       1.894

       1.848

    -2%

    Erhvervsakademi Sydvest

          649

          602

          577

          510

    -12%

    Erhvervsakademi Kolding

          629

          541

          398

          399

    0%

    Erhvervsakademi Lillebælt

       1.487

       1.585

       1.400

       1.413

    1%

    SIMAC

          150

          160

          139

          131

    -6%

    Fredericia Maskinmesterskole

          105

          113

            96

            97

    1%

    Designskolen Kolding

            81

            69

            70

            85

    21%

    Den Frie Lærerskole

            69

            69

            73

            70

    -4%

    I alt

    12.154

    12.506

    11.909

    11.899

    0%

    *) SDU’s uddannelser i Slagelse er ikke indregnet i optagelsestallene.

    Kilde: KOT tal opgjort pr. 28/7 2018

     

    Lovforslag og overdragelse af Vækstforums opgaver

    Forslag til lov om erhvervsfremme m.fl. er sendt i høring af Erhvervsstyrelsen den 2. juli 2018, som udmøntning af den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet.

     

    Lovforslagene udmønter den politiske aftale samt økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Det betyder bl.a., at de regionale vækstfora nedlægges pr. 1. januar 2019 og erstattes af en ny Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som får ansvaret for at udarbejde en strategi for den decentrale vækstindsats samt for at igangsætte og finansiere decentrale vækstindsatser.

     

    Region Syddanmark har således fra 1. januar 2019 ikke egen erhvervsfremmeindsats, og Syddansk Vækstforum nedlægges.

     

    Regionernes og de regionale vækstforas indsats opretholdes indtil årsskiftet, herunder i forhold til hjemtagning af strukturfondsmidler, og Syddansk Vækstforum kan således fortsat disponere over de regionale udviklingsmidler, der er afsat i 2018. Sekretariatet er i dialog med Erhvervsstyrelsen om udpegninger til råd, bestyrelser mv.

     

    Vækstforums opgaver skal overdrages til den kommende Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Erhvervsstyrelsen, og sekretariatet er i dialog med Erhvervsstyrelsen om overdragelsen.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-10-2018

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen, Mads Skau, Ulrik Sand Larsen, Morten Weiss-Pedersen, Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Til orientering.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/4498
    10. Indstillinger fra Vækstforum
    fold dette punkt ind Resume

    Syddansk Vækstforum træffer i oktober 2018 beslutning i 5 sager vedr. regionale erhvervsudviklingsmidler. Det drejer sig om 3 konkrete ansøgninger samt 2 yderligere sager om bevilling af regionale erhvervsudviklingsmidler.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Tillægsbevilling til Smart Energy til markedet

    Projektet Smart Energy til Markedet har en gældende bevilling til at gennemføre 7 forløb med systemløsninger og søger en tillægsbevilling til at gennemføre yderligere 6 forløb. Projektet har til formål at øge omsætning og eksport blandt virksomheder inden for energieffektive teknologier ved at samle 3-5 virksomheder i et konsortium, som sammen udvikler en systemløsning, der kan sælges som ’turn-key-løsninger’ til kunderne, dvs. samlede løsninger.

     

    Projektet har indtil videre gennemført 3 forløb, som ifølge ansøger allerede har vist effekter, herunder øget omsætning på 36 mio. kr. og 16 skabte jobs. Projektet har desuden igangsat yderligere 6 forløb og har 4 under udvikling. Målet med tillægsansøgningen er at gennemføre yderligere 6 forløb.

     

    Green Tech Center er projektleder og gennemfører projektet i samarbejde med CLEAN, vidensinstitutioner og virksomheder. Målsætningen for forlængelse af projektet er at opnå en supplerende effekt i projektperioden på 9 mio. kr. i øget omsætning, heraf 2,6 mio. kr. i øget årlig eksport samt 10 skabte jobs blandt de deltagende.

     

    Ansøgningen er indstillet til tilsagn. Ud over indstillingen til regionsrådet behandler Vækstforum en indstilling til Erhvervsstyrelsen om, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på 4.370.906 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Tillægsbevilling til Medstrøm

    Ansøgningen vedrører en fortsættelse af det igangværende projekt Medstrøm, som har været aktivt siden efteråret 2015. Projektet har til formål at øge andelen af iværksættere inden for kreative erhverv samt at sikre overlevelsen af etablerede iværksættere. Partnerskabet bag projektet sikrer geografisk udbredelse af projektaktiviteterne på Sydfyn og i Trekantområdet. Derudover gennemføres projektaktiviteter i Sønderjylland, målrettet potentielle og etablerede iværksættere fra Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner.

     

    Projektet skal forbedre de deltagende iværksætteres kompetencer og øge antallet af deltagere, der starter egen virksomhed. Projektet vil desuden bidrage til øget omsætning i de deltagende virksomheder samt vækst i antallet af arbejdspladser og vækstiværksættere.

     

    Ansøgningen er indstillet til tilsagn. Ud over indstillingen til regionsrådet behandler Vækstforum en indstilling til Erhvervsstyrelsen om, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på 7.851.482 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 43 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Administrativ tilføjelse

    I forbindelse med Vækstforums behandling af punktet blev det besluttet at ændre finansieringssammensætningen, således at indstillingen til regionsrådet i stedet bliver:
     

    • at projektet indstilles til at modtage tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på 9.129.630 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, og
    • at projektet indstilles til at modtage tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 2.647.593 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 14,5 % af godkendte støtteberettigede udgifter 

     

    Den samlede bevilling er dog uændret.

     

    Tillægsbevilling til erhvervsrettet OPI

    Erhvervsrettet OPI tilbyder relevante værktøjer, guides og vejledning om OPI til både private virksomheder og offentlige aktører over hele landet inden for forretningsområdet sundheds- og velfærdsteknologi. Projektet Triple Helix OPI vil bygge ovenpå dette bl.a. ved at videreudvikle, kvalificere og opdatere de værktøjer, som blev udviklet på et meget tidligt tidspunkt, således at de modsvarer de behov og udfordringer, der i dag er hos offentlige og private aktører, når det drejer sig om OPI. Triple Helix OPI vil blandt andet inddrage videninstitutioner i dette arbejde.

     

    Welfare Tech har søgt om medfinansiering på 6 mio. kr. til en forlængelse og tillægsbevilling til projektet Erhvervsrettet OPI, der afsluttes ved årets udgang. Erhvervsrettet OPI har været en videreudvikling af OPIguide.dk, som blev etableret med nationale midler. Welfare Tech overtog opgaven i 2015 med midler fra Syddansk Vækstforum og Erhvervsstyrelsen. Projektet vil fremadrettet hedde Triple Helix OPI og vil være en videreudvikling af det oprindelige projekt.

     

    Samlet set vil Triple Helix OPI:

    • Finde og udvikle nye kvalitetssikrede og tidssvarende værktøjer og cases.
    • Udvikle generiske værktøjer til brugerinddragelse, implementering og samarbejde med videninstitutioner.
    • Vejlede og videreformidle om anvendelsen af OPI værktøjer.
    • Opsamle, promovere, dele og distribuere værktøjer og erfaringer med OPI.
    • Udvikle nordisk videndeling og netværk med fokus på OPI.

     

    Ifølge COWIs evaluering har der fra starten af 2015 til medio 2018 været 25.900 brugere af platformen, og mere end 6.000 har brugt værktøjerne, hvilket har resulteret i 135 OPI-match og 12 konkrete samarbejder. De virksomheder, som er gået videre med et OPI-samarbejde efter brug af guiden og sparring fra projektet, har således en positiv forventning

     

    Ansøgningen er indstillet til tilsagn.

     

    Etablering af ny Syddansk OPI-pulje 2019-21

    Siden 2012 har Vækstforum givet støtte til, at mindre syddanske virksomheder i samarbejde med offentlige parter og Syddansk Universitet kan teste og videreudvikle deres produkter og serviceydelser. Formålet har været, at flere produkter udvikles fra prototype til at være klar til salg på markedet. Puljen har kunnet søges inden for Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig Energi og Oplevelseserhverv. Den nuværende pulje har tildelt de sidste midler til projekter i 3. kvartal 2018.

     

    COWI har gennemført en midtvejsevaluering af den igangværende Syddanske OPI-pulje 2015-2019. Evalueringen viser, at det går godt for de virksomheder, der har fået støtte. Virksomhedernes effektforventninger ligger væsentligt over det niveau, som forventedes ved puljens start. Derfor foreslås det, at der etableres en ny OPI-pulje.

     

    Der har i de hidtidige OPI-puljer både været størst efterspørgsmål efter og størst effekt af projekter inden for Sundheds- og velfærdsinnovation. Det foreslås derfor, at en kommende pulje alene kommer til at kunne søges inden for Sundheds- og velfærdsinnovation inklusiv robotteknologi til sundhedsvæsnet. Formålet er overordnet kommercialisering og understøttelse af vækst og arbejdspladser i Region Syddanmark.

     

    I Vækstforums handlings- og investeringsplan for 2018 er der disponeret 19 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler og 1,3 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond til en ny OPI-pulje. Da puljen foreslås begrænset til at yde støtte til projekter inden for Sundheds- og velfærdsinnovation, foreslås det samtidig, at denne ramme reduceres, så der afsættes en ramme på 14 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 og 1,3 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond til Syddansk OPI-pulje 2019-2021. Vækstforum vil på decembermødet 2018 få forelagt et konkret forslag til udmøntning af puljen.

     

    Det skal bemærkes, at det på grund af forenklingen af erhvervsfremmesystemet på nuværende tidspunkt er tvivlsomt, om Region Syddanmark vil kunne påtage sig opgaven med at være operatør og kontraktansvarlig partner på en ny OPI-pulje. Den kommende operatør kan alene få dækket de faktiske omkostninger til administrationen og vil ikke selv kunne deltage i projekter i puljen.

     

    Vækstforumsekretariatet vil frem mod mødet i Vækstforum i december afklare mulighederne for at videreføre puljen i det nye erhvervsfremmesystem med henblik på, at den kan foreligge en ansøgning til behandling på mødet.

     

    Ansøgningen er indstillet til tilsagn. Ud over indstillingen til regionsrådet behandler Vækstforum en indstilling om at reservere en ramme på 1,3 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond til projektet, bevillingen kan maksimalt udgøre 7 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Analyse af de erhvervs- og innovationsmæssige potentialer i datacentre

    Region Syddanmark har bedt Oxford Research om at afdække de erhvervs- og innovationsmæssige potentialer forbundet med etableringen af foreløbigt op til fem hyperscale-datacentre i Vest- og Syddanmark. På baggrund af analysen og dens anbefalinger foreslås det bl.a.:

    • At der afsættes midler til et regionalt forprojekt om genanvendelse af overskudsvarme fra datacentrene og de erhvervsmæssige perspektiver heri, som ifølge analysen indeholder det mest oplagte og nærliggende potentiale på kort sigt. Den regionale styrkeposition inden for energieffektive teknologier giver her en unik mulighed for at udvikle nye løsninger, som kan demonstrere en effektiv udnyttelse af overskudsvarmen fra datacentrene, og som har et betydeligt eksportpotentiale.

     

    • At der afsættes midler til et feasibility study af potentialet i et demonstrations- og testcenter, som bl.a. vil undersøge efterspørgsel, muligheder og udfordringer nærmere, samt komme med bud på økonomi og finansieringsbehov, vision og koncept. I tilknytning hertil afsøges mulighederne for at inddrage yderligere vestdanske parter i et samarbejde om og i finansieringen af et sådant feasibility-studie.

     

    Ansøgningen er indstillet til tilsagn. Ud over indstillingen til regionsrådet behandler Vækstforum en indstilling om at bede sekretariatet om at afdække muligheder og undersøge interessen for et fælles forum om datacentre for syddanske interessenter, samt at opfordre De Regionale Arbejdsmarkedsråd til at følge arbejdskraft- og kompetencebehov tæt.

     

    Administrativ tilføjelse

    For at sikre gennemførelsen af indstillingen om et feasibility-studie, besluttede Vækstforum endvidere at indstille til regionsrådet, at sekretariatet bemyndiges til at udmønte initiativet og indhente tilbud om gennemførelse af feasibility-studiet. 

     

    fold dette punkt ind Indstilling

    Vedr. Tillægsbevilling til Smart Energy til markedet indstiller Vækstforum:

    • at regionsrådet giver projektet tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 2.185.453 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Vedr. Tillægsbevilling til Medstrøm indstiller Vækstforum:

    • at regionsrådet giver projektet tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 2.647.593 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 14,5 % af godkendte støtteberettigede udgifter. 

     

    Vedr. Tillægsbevilling til erhvervsrettet OPI indstiller Vækstforum:

    • at regionsrådet giver projektet tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 4.500.000,00 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 87 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,
    • at regionsrådet stiller som betingelse, at projektets aktiviteter ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder bl.a., at projektets aktiviteter udelukkende gennemføres til fordel for en åben kreds af både offentlige og private aktører, og at der ikke gennemføres individuelle forløb med private virksomheder, som har karakter af traditionel rådgivning.

     

    Vedr. Etablering af ny Syddansk OPI-pulje 2019-21 indstiller Vækstforum:

    • at regionsrådet afsætter en ramme på 14 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 til Syddansk OPI-pulje 2019-2021 inden for Sundheds- og velfærdsinnovation - bevillingen kan makismalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • At regionsrådet bemyndiger Vækstforum til at udmønte rammen på 14 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 til Syddansk OPI-pulje 2019-2021.

     

    Vedr. Analyse af de erhvervs- og innovationsmæssige potentialer i datacentre indstiller Vækstforum:

    • at regionsrådet afsætter 2 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 til et forprojekt om genanvendelse af overskudsvarme.
    • at regionsrådet afsætter 500.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 til et feasibility study af grundlaget for et test- og demonstrationscenter, og at regionsrådet bemyndiger sekretariatet til at udmønte initiativet og indhente tilbud om gennemførelse af feasibility-studiet.

     

    Vækstforum anbefaler desuden:

    • at regionsrådet søger at udnytte tilstedeværelsen af datacentrene til at styrke interessen for STEM- og IT-uddannelser gennem konkrete initiativer og indsatser under regionens uddannelsespulje.
    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-10-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Mads Skau, Ulrik Sand Larsen, Morten Weiss-Pedersen, Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Indstillingen godkendt.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/48832
    11. Ændring af vedtægter for FynBus
    fold dette punkt ind Resume

    FynBus har fremsendt en ændring af selskabets vedtægter til regionsrådets godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Bekendtgørelse om vedtægter for organisering af trafikselskaber er blevet ændret. Med den nye bekendtgørelse er der ændret i standardvedtægten for trafikselskaber, herunder § 28, stk. 2 i standardvedtægten. Det betyder, at bestyrelsen fremover skal træffe beslutning om årsbudgettets og budgetoverslagenes vedtagelse senest den 15.december forud for det pågældende regnskabsår. I den gamle standardvedtægt var det senest den 15. september.

     

    FynBus bestyrelse har på den baggrund foreslået en ændring af vedtægtens § 28, stk. 2, for FynBus, således at den er i overensstemmelse med den ændrede standardvedtægt.

     

    Det følger af vedtægtens § 34. stk. 2, at regionsrådet skal godkende alle ændringer i vedtægten for FynBus.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At regionsrådet godkender vedtægtsændringen for FynBus.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-10-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Mads Skau, Ulrik Sand Larsen, Morten Weiss-Pedersen, Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Indstillingen godkendt.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.
     


    Sagsnr. 18/48317
    12. Udmøntning af omprioriteringsbidraget i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Der skal udmøntes et omprioriteringsbidrag på administrationen på 12,472 mio. kr. Region Syddanmarks direktion foreslår en udmøntning bestående af fire punkter.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Der er i forbindelse med Økonomiaftalen for 2019 besluttet et omprioriteringsbidrag på administration på 12,472 mio. kr. for Region Syddanmark.

     

    Direktionen foreslår i den forbindelse følgende udmøntning:

     

    1. Nedlæggelse af Center for Kvalitet som selvstændig enhed.

    Nogle opgaver foreslås overflyttet til henholdsvis Regionshuset og OUH, mens andre opgaver foreslås nedlagt. 

    I forbindelse med nedlæggelsen reserveres 2,0 mio. kr. til omprioriteringsbidraget.

     

    1. Justering af direktionsmodel, hvilket medfører en rationaliseringsgevinst på 2 mio. kr.

     

    1. Budgettet for Ambulance Syds administration reduceres med 2 mio. kr.

     

    1. Den resterende sum på 6,472 mio. kr. udmøntes via en administrationsbesparelse mellem central administration på sundhedsområdet, Fælles formål og administration, og sygehusenes administration.

     

    Ad 1. Nedlæggelse af Center for Kvalitet som selvstændig enhed

    Center for Kvalitet blev besluttet dannet på møde i Forberedelsesudvalget den 9. november 2006.

     

    Hovedformålet med centret var at yde kvalificeret støtte til det decentrale niveau i opnåelse af de strategiske kvalitetsmål, som regionen har fastsat på kvalitetsområdet. Centrets aktiviteter skulle ligeledes bidrage til anvendelse af tilgængelig evidens og forståelse for sammenhænge samt være understøttende for løbende forbedringer af kvaliteten af de offentlige ydelser.

     

    Det er en opgave, som en række dygtige og kompetente medarbejdere, studentermedhjælpere og ph.d. studerende indtil videre har bidraget til.

     

    Men siden centerets etablering og uafhængigt af medarbejdernes indsats har kvalitetsområdet gennemgået en stor udvikling både på nationalt og regionalt plan.

     

    På det regionale plan og på de enkelte sygehuse er der sket en betydelig udvikling. Kvalitetsarbejdet er i langt større omfang blevet en integreret del af ledelsesopgaven. Denne udvikling har betydet en gearing og oprustning af stabsunderstøttelsen på de enkelte sygehuse, og det har også haft som konsekvens, at den Syddanske Forbedringsmodel er indført.

     

    Udviklingen har betydet, at Center for Kvalitet har afdækket behovene for understøttelse af kvalitetsudviklingen.  Det har i afdækningen vist sig, at sygehusenhederne oplever et behov for mere praktisk deltagelse i kvalitetsarbejdet på decentralt niveau og mere synlighed i kvalitetsarbejdet på regionalt niveau. Samtidig blev det påpeget, at centeret bliver oplevet som fjernt fra klinikken.

     

    Samlet set er det derfor vurderet, at der er behov for at konstruktionen omkring et selvstændigt Center for Kvalitet revurderes og ændres.

     

    Direktionen foreslår, at opgaven med patientsikkerhed overflyttes til regionshuset, at forskningsfunktionen overflyttes til OUH samt at øvrige funktioner - evalueringsfunktionen, kommunikation og sekretariatet – nedlægges. 

     

    Ændringerne forventes at kunne træde i kraft pr. 1. januar 2019.

     

    Ad 2. Justering af direktionsmodellen

    I forbindelse med direktionens forslag til udmøntning af omprioriteringsbidraget foreslås en justeret direktionsmodel, således at der fremover er 1 regionsdirektør og 2 koncerndirektører i direktionen.

     

    Den justerede direktionsmodel forventes at kunne træde i kraft pr. 1. november 2018.

     

    Forslaget til justeret direktionsmodel er nærmere beskrevet i vedlagte bilag 1. 

     

    Ad 3. Budgettet for Ambulance Syds administration reduceres med 2 mio. kr.

    Direktionen foreslår, at budgettet for Ambulance Syds administration reduceres med 2 mio. kr. samlet set.

     

    Ad 4. Den resterende sum udmøntes via en administrationsbesparelse

    Den resterende sum på 6,472 mio. kr. udmøntes via en administrationsbesparelse fordelt efter fordelingsnøglen mellem central administration på sundhedsområdet, Fælles formål og administration, og sygehusenes administration.

     

    Det betyder, at 6,472 mio. kr. skal fordeles mellem Regionshuset (central administration Sundhed og Fælles formål og administration – samlet 2.509.000 kr.) og sygehusenes administration (3.963.000 kr.), efter administrative årsværk.

     

    Høringssvar til det fremlagte forslag

    Direktionen sendte det samlede forslag i høring i samtlige Fælles MED-udvalg i regionen samt i modtagende Lokalt MED-udvalg på OUH i september måned 2018. 

     

    Høringsperioden løb fra den 3. september 2018 til den 21. september 2018. Der er indkommet 13 høringssvar. Høringssvarene er vedlagt som bilag 2.

     

    Forslaget samt de indkomne høringssvar blev behandlet i Hovedudvalget den 28. september 2018. Høringssvar fra Hovedudvalget er vedlagt som bilag 3.

     

    Direktionen har den 1. oktober 2018 drøftet de indkomne høringssvar fra Fælles MED-udvalgene, lokalt MED-udvalg på OUH samt høringssvaret fra Hovedudvalget. Høringssvarene har ikke givet direktionen anledning til at ændre på forslaget om udmøntningen af omprioriteringsbidraget i Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At omprioriteringsbidraget, som foreslået af direktionen, udmøntes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-10-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Mads Skau, Ulrik Sand Larsen, Morten Weiss-Pedersen, Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Indstillingen godkendt.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/35422
    13. Grindstedforureningerne - udpegning af medlemmer til politisk følgegruppe
    fold dette punkt ind Resume

    Det foreslås, at der nedsættes en politisk følgegruppe for Grindstedforureningerne med medlemmer fra Billund Kommune og Region Syddanmark, og at regionsrådet udpeger to medlemmer til gruppen. Gruppens opgaver er beskrevet i vedlagte forslag til kommissorium. Følgegruppen skal sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats med fokus på at skabe tryghed for borgerne.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Siden regionens start er der arbejdet med Grindstedforureningerne, bl.a. har regionsrådet besluttet to handleplaner, der nu er gennemført. I forbindelse med orientering af Miljøudvalget i december 2017 om administrative overvejelser om at lave en 3. handleplan, kom der en omtale i Ugebladet Ingeniøren af forureningerne. Siden har der været såvel lokal, regional som national fokus fra borgere, medier og politikere.

     

    Billund Kommunes borgmester og udvalgsformand for kommunens teknik- pg miljøudvalg samt regionsrådsformand og miljøudvalgsformand (interrimgruppe) har holdt to møder i løbet af foråret om sagskomplekset. Der er desuden holdt møde med både tidligere miljøminister Esben Lunde Larsen og nuværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen.

     

    Jakob Ellemann-Jensen har efterfølgende givet tilsagn om Miljøstyrelsens deltagelse i en teknisk følgegruppe for mulig oprensning af forureningerne, herunder også andre myndigheders opgaver ift. eventuel oprensning af Engsøen.

     

    På et møde den 28. juni 2018 var der enighed om at foreslå Billund Byråd og regionsrådet etablering af en formel politisk følgegruppe med kommissorium som ses i bilag.

     

    Formålet med den politiske følgegruppe er at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats vedr. Grindstedforureningerne med fokus på at skabe tryghed for borgerne.

     

    Interrimgruppen foreslår, at følgegruppen består af to politikere fra henholdsvis Billund Kommune og Region Syddanmark, og at disse udpeges efter egne regler i kommunen og regionen. Det foreslås desuden, at regionen har formandskabet i følgegruppen og sekretariatsopgaver knyttet til følgegruppen.

     

    Regionsrådet vil på mødet den 29. oktober 2018, såfremt det besluttes at nedsætte en politisk følgegruppe for Grindstedforureningerne og godkende forslag til kommissorium, skulle udpege 2 medlemmer til den politiske følgegruppe.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At der nedsættes en politisk følgegruppe for Grindstedforureningerne.

     

    At forslag til kommissoriet godkendes.

     

    At regionsrådet udpeger 2 medlemmer til den politiske følgegruppe.

    fold dette punkt ind Beslutning i Miljøudvalget den 26-09-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-10-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Mads Skau, Ulrik Sand Larsen, Morten Weiss-Pedersen, Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Indstillingen godkendt. Regionsrådet udpegede Stephanie Lose og Jørn Lehmann Petersen til den politiske følgegruppe.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/9831
    14. Indstilling af medlemmer til Samrådet for abort, fosterreduktion og sterilisation
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet skal indstille medlemmer til Samrådet for abort, fosterreduktion og sterilisation for perioden 2019-2022. Disse medlemmer beskikkes af Styrelsen for Patientklager efter bemyndigelse fra Sundhedsministeren

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Sundhedsministeren beskikker medlemmer til Samrådet for abort, fosterreduktion og sterilisation på baggrund af indstilling fra regionsrådene for indtil fire år ad gangen, jf. Sundhedslovens § 97. Indeværende funktionsperiode udløber den 31. december 2018, hvorfor der skal ske ny- og genbeskikkelse af medlemmer til samrådet for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022.

     

    Samrådet består af tre medlemmer:

    En speciallæge i gynækologi, så vidt muligt ansat ved et af regionens sygehuse.

    En speciallæge i psykiatri eller med særlig socialmedicinsk indsigt.

    En medarbejder fra regionen med juridisk eller social uddannelse.

     

    Foruden de ordinære medlemmer bør der beskikkes et så tilpas stort antal stedfortrædere, at der er dækning i ferieperioder og lignende.

     

    Samrådets opgave er at tage stilling til ansøgninger om abort, sterilisation og fosterreduktion, hvor det efter lovgivningen er betinget af en forudgående tilladelse. I langt de fleste tilfælde drejer det sig om ansøgninger om tilladelse af abort efter 12. graviditetsuge.

     

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At de i vedlagte notat foreslåede medlemmer og stedfortrædere af samrådet indstilles til beskikkelse.

     

    At koncerndirektør Kurt Espersen bemyndiges til at indstille yderligere medlemmer, såfremt der viser sig behov herfor, og at indstille nyt medlem ved hidtidigt medlems fratræden i funktionsperioden.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Indstillingen godkendt.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/52283
    15. Forslag fra Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre
    fold dette punkt ind Resume

    Nedenstående forslag er indkommet fra følgende af regionsrådets grupper: Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Med baggrund i sagen om Danske Banks medvirken til hvidvask af meget store beløb til skade for Danmarks nationale og internationale omdømme, og sager hvor andre store finansielle aktører har demonstreret uetisk handlemåde i forhold til dansk skattelovgivning, klima, miljø og menneskerettigheder, foreslår partierne Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre, at administrationen anmodes om at udarbejde etiske retningslinjer der kan indgå i kriterierne for valg af bankforbindelser og finansielle samarbejdspartnere.

     

    Samtidig bør der være fokus på om der er gennemsigtighed i forhold til hvordan et konkret pengeinstitut udlåner penge og hvilke investeringer man foretager. 

     

    Indstilling
    Det indstilles til regionsrådets godkendelse:

    • At forvaltningen udarbejder forslag til etiske retningslinjer om ansvarslighedspolitik i bred forstand – jfr. ovenstående.
    • At forslaget om retningslinjer for valg af bankforbindelse efterfølgende fremsendes til politisk behandling i Regionsrådet.

     

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Sag 15 og 16 blev behandlet samlet.

    Forretningsudvalget forelægges en status på regionens nuværende retningslinjer – set i lyset af de to forslag – med henblik på en drøftelse af eventuelle initiativer.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.
     


    Sagsnr. 18/52281
    16. Forslag fra Enhedslisten
    fold dette punkt ind Resume

    Nedenstående forslag er indkommet fra Enhedslistens gruppe i regionsrådet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Enhedslisten foreslår en tilføjelse til Region Syddanmarks indkøbspolitik angående skattely og hvidvask.

     

    Der tilføjes:

    Regionen ønsker kun at samarbejde med virksomheder der ikke medvirker til skattely, skatteunddragelse eller hvidvask.
     

    Region Syddanmarks bankforbindelser må ikke medvirke til, at deres kunder på ulovlig vis kan unddrage sig skattebetaling ved at banken rådgiver om anvendelse af skattely eller ulovlig skatteplanlægning. Dette gælder nationalt og internationalt. Endvidere må Region Syddanmarks bankforbindelser ikke selv være involveret i hvidvask.


    Region Syddanmarks udbud vil fremover indeholde krav om, at leverandører ikke anvender skattely eller medvirker til systematisk ulovlig skatteunddragelse, herunder hvidvask.

    Overtrædelse af vilkåret om ikke at være involveret i sammenhænge, der vil kunne bedømmes som skatteunddragelse eller hvidvask, sanktioneres med et vilkår i regionens kontrakter om, at overtrædelse af vilkåret vil blive betragtet som misligholdelse, med mulig ophævelse af kontrakten til følge.


    Regionen vil i tæt samarbejde med regionens revision, løbende drøfte og tilrettelægge mulige kontrolforanstaltninger.

     

    Motivation:

    På baggrund af den verserende sag om hvidvask i Danske Bank og løbende sager om skattely og skatteunddragelse, ønsker Enhedslisten at regionen øger sit fokus på området.


    Region Syddanmarks hovedbankforbindelse, Jyske Bank, har også været mistænkt for medvirken til skatteunddragelse, hvidvaskning og mistænkelige selskabskonstruktioner, ifølge de lækkede ”Panama Papers”. Desuden benytter Region Syddanmark også Danske Bank som kapitalforvalter

    Både IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke har opfordret kommuner og regioner til at vælge ansvarsfulde bankforbindelser, der ikke benytter sig af hvidvaskning af penge gennem skattely. Milliarder af kroner bliver ført uden om staten, både i Danmark og andre lande.

    Region Syddanmark stiller i forvejen krav til vores leverandører om at sikre ordentligt løn- og arbejdsforhold og andre etiske krav. Derfor vil det også være uacceptabelt hvis regionen benytter sig banker, der deltager i hvidvask og skatteunddragelse. Vi ønsker derfor at skærpe indkøbspolitikken, så vi får indført sanktionsmuligheder over for vores bankforbindelser.

     

     

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 29-10-2018

    Sag 15 og 16 blev behandlet samlet.

    Forretningsudvalget forelægges en status på regionens nuværende retningslinjer – set i lyset af de to forslag – med henblik på en drøftelse af eventuelle initiativer.

    Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.
     


    Sagsnr.
    17. LUKKET: Status
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Sagsnr.
    18. LUKKET: Eventuel flytning af funktion
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Sagsnr.
    19. LUKKET: Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste - regionsrådsmedlem
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Sagsnr.
    20. LUKKET: Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste - regionsrådsmedlem
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Sagsnr.
    21. LUKKET: Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste - regionsrådsmedlem
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Sagsnr.
    22. LUKKET: Køb af ejendom
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Sagsnr.
    23. LUKKET: Indgåelse af lejeaftale
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Siden er sidst opdateret 30-10-2018.
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |