Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilNovember 2018pil80 fremmødte til dialog om sundhedshus i Varde
Dialogmøde i Varde om nyt sundhedshus

Dialogmøde om et nyt sundhedshus i Varde samlede omkring 80 deltagere mandag aften på rådhuset.




80 fremmødte til dialog om sundhedshus

06-11-2018 | Af Janni Møller Frandsen

Det var engagerede borgere, der mødte op, da Varde Kommune og regionen sammen inviterede til dialogmøde om mulighederne for et sundhedshus i byen.

Det summede af ideer og snakkelystne borgere på rådhuset i Varde mandag aften 5. november. Varde Kommune havde sammen med regionen inviteret til dialogmøde om et sundhedshus i Varde. Her deltog cirka 80 borgere, sundhedsfaglige, kommunale og regionale politikere.

Borgmester Erik Buhl (V) og Formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark Bo Libergren (V) bød de mange fremmødte velkommen, og talte om deres fælles ønsker for et sundhedshus i Varde.

I videoen herunder kan du høre, hvad Bo Libergren tænker om et sundhedshus i Varde:

 

 

 

Efter velkomsten blev deltagerne inddelt i grupper, hvor de blev blandet på kryds og tværs. I grupperne talte deltagerne om deres drømme og ønsker til, hvordan et kommende sundhedshus skulle se ud.

Stor opbakning og gode ideer

Stemningen var positiv og der var en god opbakning fra de fremmødte, der viste stor velvilje til at dele deres tanker og ideer omkring et sundhedshus i Varde.

De fremmødte havde masser af input til både rammer og indhold af et kommende sundhedshus.

Blandt andet var der ønsker om et sted, hvor tværfaglige fællesskaber mellem eksempelvis praktiserende læger og fysioterapeuter, kan udbygges og et sted, hvor der er mulighed for vidensdeling. Nogle ønskede sig et aktivt hus, hvor hele familien følte sig velkommen og hvor medborgerskab og lokalt fællesskab skal styrkes. Andre bød ind med vigtigheden af, at et sundhedshus er med til at sikre lægedækning i området, og at huset skal have fleksible åbningstider.

De mange input fra aftenen indgår i kommunens og regionens videre arbejde med at finde ud af, hvilke tilbud et kommende sundhedshus skal rumme, og hvordan samarbejdet i huset skal foregå.


Siden er sidst opdateret 07-11-2018.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |