Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilNovember 2018pilBekymring for dansk-tysk samarbejde
brev til Jarlov fra region, universitet og andre

Bekymring for dansk-tysk samarbejde

21-11-2018 | Af Astrid Westergaard

I brev til erhvervsminister udtrykker region, delstat og universiteter bekymring for det dansk-tyske samarbejde.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov har netop modtaget et brev med en fælles henvendelse fra regionsrådsformand Stephanie Lose, minister Sabine Sütterlin-Waack fra Slesvig-Holsten og repræsentanter fra Syddansk Universitet, Christian-Albrechts Universität zu Kiel, Universität zu Lübeck og Europa-Universität Flensborg.

Brevet er sendt i forbindelse med den igangværende behandling af lovpakken om en forenkling af erhvervsfremmesystemet. 

I brevet udtrykker de en stærk bekymring for, at den ny lov om erhvervsfremme kan få alvorlige negative konsekvenser for det dansk-tyske samarbejde.

Et succesfuldt grænseoverskridende samarbejde forudsætter, at der kan etableres sammenhængende aktiviteter og tværgående partnerskaber, hvor erhvervsudvikling spiller sammen med bl.a. uddannelse, beskæftigelse, grøn omstilling, mobilitet, digitalisering mm.

Med det lovforslag, der er ved at blive behandlet i disse dage, kan det blive vanskeligt at løfte udfordringerne i grænselandet, som delstaten og regionen ellers gav håndslag på i en fornyet partnerskabsaftale i 2017.

 

Læs brevet her


Siden er sidst opdateret 21-11-2018.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |