Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2018pilDecember 2018pilRegionen har solgt regionsklinikken i Rudkøbing

Regionen har solgt regionsklinikken i Rudkøbing

14-12-2018 | Af Sanne Safarkhanlou

Region Syddanmark har solgt regionsklinikken Langeland til læge Osman Aden Mohamed, som patienterne allerede kender fra klinikken. Salget er et udtryk for, at regionen ønsker, at så mange lægeklinikker som muligt er ejet og drevet af praktiserende læger.

Da Region Syddanmark i september 2016 åbnede en lægeklinik i Havnegade i Rudkøbing var det med en klar intension om, at det ikke skulle være permanent.

Og nu – to et halvt år efter – har læge Osman Aden Mohamed købt klinikken, som han fra 1. februar 2019 vil drive på samme vilkår som alle andre praktiserende læger.

Bo Libergren (V), der er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, siger:

- Vi sælger, fordi det aldrig har været meningen, at regionen skulle drive regionsklinikker permanent. Vi opretter midlertidige regionsklinikker, når det ikke er muligt at sikre lægebetjeningen på traditionel vis, fordi vi har ansvar for, at alle kan komme til læge – og gerne i nærområdet.

Patienter følger med

Osman Aden Mohamed er en af de lægevikarer, der har været fast tilknyttet klinikken, og salget betyder, at klinikkens 1.660 patienter automatisk får tilsendt et nyt sundhedskort.

De tilmeldte patienter har mulighed for gratis lægeskift i forbindelse med ændringen. De tre nuværende medarbejderne vil blive virksomhedsoverdraget og vil således fortsætte med at arbejde i klinikken.

 




Fakta

Region Syddanmark har siden september 2016 haft et midlertidigt lægetilbud i Lægehuset Havnegade i Rudkøbing. 1. maj 2017 blev klinikken omdannet til en regionsklinik under navnet Regionsklinikken Langeland.


Siden er sidst opdateret 14-12-2018.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |