Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPolitikpilDagsordner og referaterpilReferater 2018pilRegionsrådetpilRegionsrådet - Referat - 17. december 2018

Regionsrådet - Referat - 17. december 2018

Mødedato
17-12-2018 kl. 15:00 - 16:30

Mødested
Regionsrådssalen

Deltagere
  • Stephanie Lose, V
  • Poul-Erik Svendsen, A
  • Thies Mathiasen, O
  • Jørn Lehmann Petersen, A
  • Pia Tørving, A
  • Karsten Uno Petersen, A
  • Poul Andersen, A
  • Bente Gertz, A
  • Lene Thiemer Hedegaard, A
  • Meho Selman, A
  • Poul Fremmelev, A
  • Andrea Terp, A
  • Morten Brixtofte Petersen, B
  • Morten Weiss-Pedersen, C
  • Michael Nielsen, C
  • Villy Søvndal, F
  • Vicky Bender Lorenzen, F
  • Ida Damborg, F
  • Karsten Fogde, F
  • Annette Blynel, F
  • Bent Olsen, F
  • Marianne Mørk Mathiesen, løsgænger
  • Søren Rasmussen, O
  • Olfert Krog, O
  • Carsten Sørensen, O
  • Anne-Marie Palm-Johansen, O
  • Bo Libergren, V
  • Kurt Jensen, V
  • Henriette Schlesinger, V
  • Gitte Frederiksen, V
  • Tage Petersen, V
  • Mette Bossen Linnet, V
  • Kristian Nørgaard, V
  • Ulrik Sand Larsen, V
  • Preben Jensen, V
  • Preben Friis-Hauge, V
  • Mustapha Itani, V
  • Mads Skau, V
  • Anja Lund, V
  • Vibeke Syppli Enrum, Ø
  • Lars Mogensen, Ø

  • Afbud
  • Olfert Krog, O

  • Luk alle punkter Referat


    1. 3. Økonomi- og aktivitetsrapportering 2018
    2. Budgettilpasning
    3. Overførsler fra 2018 til 2019
    4. Justering af budgettet for social- og specialundervisning
    5. Fastlæggelse af aktivitetsafregnede områder i 2019
    6. Udmøntning af midler fra budgetaftalen, Fælles Akutmodtagelser (FAM) og medicinske afdelinger
    7. Udmøntning af robotpulje fra budgetaftale 2019
    8. Flere pladser til neurorehabilitering
    9. SANO Middelfart
    10. Bevilling til projektorganisationen for Nyt OUH
    11. Afrapportering af midler til Offentlig Privat Innovation
    12. Afrapportering for innovation i sammenhæng med sygehusbyggerierne
    13. Logistiktunnel på Nyt OUH
    14. Solcelleanlæg på Nyt OUH
    15. Udvidelse P-hus projekt, Vejle Sygehus
    16. Ombygning og renovering af Opvågningen på Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
    17. Etablering af kontorarbejdspladser, Kolding Sygehus
    18. Bro over Killerup Rende
    19. Rapportering nr. 32 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH
    20. Rapportering nr. 32 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa
    21. Vækst- og Teknologipakke, Evaluering af CoLab Denmark og næste skridt i forhold til forankring af OPI i driftsenhederne
    22. Udvælgelse af indsatsområder på sundhedsområdet for 2019
    23. Afrapportering af målbilleder og udvalgte indikatorer for Region Syddanmark (4. afrapportering 2018)
    24. Temaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark
    25. Kvalitet i de sociale tilbud ud fra tilsynsrapporter
    26. Implementering og finansiering af Overenskomst for almen praksis 2018
    27. Én indgang i Region Syddanmark, afrapportering og forlængelse
    28. Udmøntning af budget 2019 til mobile teams i børne- og ungdomspsykiatrien og mobile skadestuer i voksenpsykiatriske akutmodtagelser i Region Syddanmark
    29. Udredning og behandling af traumatiserede flygtninge og torturofre, samarbejde med Rehabiliteringscenter for Torturofre Jylland
    30. Beslutning om udtræden af Vanguard Initiative
    31. Ansøgninger til kulturpuljen, september 2018
    32. Kulturministeriets oplæg til to regionale kunstfonde
    33. Ansøgninger til uddannelsespuljen september 2018
    34. Repræsentation af den forberedende grunduddannelse (FGU) i Syddansk Uddannelsesforum
    35. Støtte til afholdelse af DM i Skills i 2021 i Syddanmark
    36. Revision af råstofplan 2016
    37. Orientering om konsekvenserne af det nye erhvervsfremmesystem
    38. Indstillinger fra Vækstforum
    39. Orienteringer fra Vækstforum
    40. Status på BIOS-lønsager
    41. Fordeling af tilskud til ansatte på særlige vilkår
    42. Etiske hensyn i forbindelse med bankvalg/tildeling af kontrakter mv.
    43. Frivillighedsprisen 2019 - udpegning af medlemmer til dommerkomiteen
    44. Indstilling af nyt sagkyndigt retsmedlem til Vestre Landsretskreds
    45. Udskiftning af medlem i Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis (KEU)
    46. Udpegning af medlem til bestyrelsen for Business College Syd
    47. LUKKET: Tillægsbevilling
    48. LUKKET: Udbud
    49. Udbud af Vestbanen 2020-2030


    Sagsnr. 18/29061
    1. 3. Økonomi- og aktivitetsrapportering 2018
    fold dette punkt ind Resume

    3. Økonomi- og aktivitetsrapportering 2018 forelægges til orientering. Der forventes fortsat både budget- og aftaleoverholdelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Hermed redegøres kort for overordnede forventninger og udvikling i forhold til økonomi og aktivitet for 2018. Yderligere rapportering fremgår af vedlagte bilag.

     

    Sundhed

    Overordnet forventes der fortsat, ligesom tidligere år, både budget- og aftaleoverholdelse i 2018.

    Sammenholdt med 2. økonomi- og aktivitetsopfølgning fra september 2018 indeholder denne 3. rapportering samlet set relativt få og beløbsmæssigt beskedne ændringer af prognoserne.

     

    Der er fortsat en betydelig vækst i udgifterne på flere områder. Det gælder især vækst i udgifterne til særligt dyr sygehusmedicin, vækst i afregning for meraktivitet på sygehusene samt stigende udgifter til almen praksis efter indgåelse af ny overenskomst for området. Væksten på områderne er i al væsentlighed forudset og dermed også budgetteret for 2018. 

     

    Merudgifter forventes håndteret inden for de eksisterende rammer, da der fortsat samtidig konstateres midlertidige råderum på andre udgiftsområder inden for det samlede sundhedsområde, f.eks. fald i udgifter til medicintilskud, fremmede sygehuse  og respiratorpatienter.

     

    Samtidig har der været et midlertidigt råderum i 2018 til politisk prioritering, således:

    • Ekstra 100 mio. kr. til medicotekniske anskaffelser, jf. mødet i juni 2018, og
    • yderligere 143 mio. kr. til renovering af tekniske installationer, udvendig renovering af regionens bygningsmasse, anskaffelse af arbejdsmiljø og rengøringsvenlige senge og sengeborde mv., jf. mødet i august 2018.

     

    I aftalen om budget 2019 er der enighed om at indgå en samlet aftale om det præhospitale område på grundlag af den igangværende præhospitale analyse og den afholdte præhospitale konference i september 2018, samt det præhospitale udvalgs arbejde med området. Jævnfør rapporteringen skønner Ambulance Syd, at der i budgettet vedr. den liggende befordring er et permanent råderum på 9 mio. kr. årligt. Råderummet skønnes at være en mulig økonomisk ramme allerede fra 2019, for en aftale om justering af servicemål og den præhospitale indsats.

     

    Socialområdet

    Prognosen for belægning på regionens sociale centre i 2018 forventes fortsat overordnet set i balance i forhold til budgettet.

     

    Forventningerne til årets resultat efter 3. kvartal viser fortsat, samlet set, et tilfredsstillende resultat. Aktuelt forventes et mindre overskud i forhold til budgettet.

     

    Regional Udvikling

    På baggrund af forbruget i årets første 10 måneder, forventes fortsat aftaleoverholdelse, idet der i den løbende planlægning og økonomistyring vil blive taget de nødvendige skridt til at sikre dette.

     

    Fælles formål

    Fælles formål og administration omfatter den politiske organisation og den tværgående administration (fællesstabe). Omkostningerne hertil fordeles og finansieres af de tre områder Sundhed, Socialområdet og Regional Udvikling.

     

    For området forventes fortsat balance i forhold til budgettet.

     

    Forretningsudvalget og regionsrådet forelægges i forbindelse med den regelmæssige økonomi- og aktivitetsrapportering formands- og direktionsudgifter til eksterne leverandører, udgifter vedr. tværgående initiativer. Afrapporteringen fremgår af bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At 3. økonomi- og aktivitetsrapportering 2018 tages til orientering.

     

    At det permanente råderum på 9 mio. kr. på det præhospitale område reserveres til de politiske forhandlinger om justering af servicemål og den præhospitale indsats.

     

    At rapportering vedr. formands- og direktionsudgifter, eksterne leverandører samt tværgående initiativer tages til efterretning.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/58549
    2. Budgettilpasning
    fold dette punkt ind Resume

    Budgettilpasningen omfatter budgettilpasning på sundhedsområdet, Fælles formål og Administration, Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling.

     

    I budgettilpasningen indgår afregning til sygehusene for forventet meraktivitet i 2018 og justering af aktivitetsafregningen for 2017. Desuden bringes en række budgetneutrale omflytninger på plads mellem bevillingsområderne.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Sundhedsområdet

    I forlængelse af den 3. økonomi- og aktivitetsrapportering for 2018, jævnfør andet punkt på dagens dagsorden, foreslås flere bevillingsændringer bragt på plads indenfor den samlede økonomi på sundhedsområdet. Konsekvenserne heraf er indregnet i prognosen for 3. økonomi- og aktivitetsrapportering.

     

    I budgettilpasningen indgår afregning til de somatiske sygehuse for forventet mer-/mindreaktivitet i 2018 efter principperne i regionens takststyringsmodel. Samlet foreslås en aconto afregning for meraktivitet i 2018 på 127,848 mio. kr. og en aconto afregning til særlig dyr medicin på 116,988 mio. kr. Fordelingen mellem de somatiske sygehuse fremgår af bilaget.

     

    Psykiatrisygehuset får tilført i alt 11,481 mio. kr. i forventet meraktivitetsafregning for 2018. Bevillingen er delt med 4,043 mio. kr. til meraktivitet og 7,438 mio. kr. til afregning for hurtig behandlingsopstart.

     

    Budgettilpasningen omfatter desuden følgende budgetneutrale reguleringer, som nærmere beskrevet i sagens bilag:

     

    Drift:

    • Udmøntning af midler fra lov- og cirkulæreprogram.
    • Finansiering af OPEN som fælles forskningsinfrastruktur fra 2019.
    • Indkøbsbesparelser.
    • MR-accelerator OUH.
    • Udmøntning af forskningspuljer.
    • Sygehusmedicinregisteret fase 2.
    • Nedskrivning af lokale investeringsrammer.
    • Finansiering af Strategisk partnerskabsaftale mellem SAS og Region Syddanmark.
    • Overførsel af konsulentkontoen til hovedkonto 4 Fælles formål og Administration.
    • Overskydende midler vedr. kræftrehabilitering og palliation.
    • ApoVision – forvaltningsressourcer. 
    • IT projekter. 
    • IT forvaltningsbudgetter.
    • Cybersikkerhedsinitiativer.
    • Tjenestemænd, alle sygehuse.
    • Revision af budget for Kong Christian X´s Gigthospital.

     

    Anlæg:

    • Anlægsbevilling til hørebokse.
    • Anlægsbevilling til to it-projekter.
    •    Tilpasning af anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. to it-projekter.
    •    Nedskrivning af lokale investeringsrammer m.v.
    •    Tilpasning af medicotekniske rammer.

     

    Øvrige områder

    Budgettilpasningen omfatter følgende reguleringer, som nærmere beskrevet i sagens bilag:

    • Fælles styring og koordinering af Den Syddanske Forbedringsmodel (DSFM).
    • Ombygning af Syrenparken – tilpasning af anlægsbevilling og rådighedsbeløb.
    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    Sundhedsområdet

    At de somatiske sygehuse tilføres aconto bevillinger for forventet mer-/mindreaktivitet i 2018 på 127,848 mio. kr. og forventede ekstraudgifter til særlig dyr medicin på 116,988 mio. kr., finansieret af de centrale midler til meraktivitet og særlig dyr medicin. Fordelingen mellem de somatiske sygehuse fremgår af bilaget.

     

    At psykiatrisygehuset tilføres aconto bevillinger for forventet mer-/mindreaktivitet i 2018 på 11,481 mio. kr. finansieret af den centrale pulje til meraktivitet.

     

    At koncerndirektør Jane Kraglund bemyndiges til at efterregulere aktivitetsafregningen til sygehuse og hospicer ultimo januar 2019.

     

    At øvrige budgetneutrale bevillingsændringer, som er beskrevet i sagens bilag, godkendes.

     

    At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på i alt 0 kr. netto til de anførte formål, jf. bilaget, finansieret som foreslået.

     

    At der meddeles anlægsbevilling på i alt -103,546 mio. kr. netto til de nævnte formål (indeks 141,6).

     

    Øvrige områder

    At der i 2019 og frem meddeles udgiftsbudget på 1,760 mio. kr. til Fælles formål og administration, som finansiers af Sundhed, Social og Specialundervisning, og Regional Udvikling, og som tilsvarende indarbejdes på de respektive områder.

     

    At det afsatte rådighedsbeløb samt anlægsbevilling til ombygning af Syrenparken nedskrives med 17,000 mio. kr. i 2018 (indeks 141,6) og beløbet tilbageføres til de likvide midler.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/53479
    3. Overførsler fra 2018 til 2019
    fold dette punkt ind Resume

    Bevillinger, som regionsrådet meddeler, er et-årige. Det indebærer, at ikke-forbrugte beløb i princippet bortfalder ved årets udgang.

     

    For at begrænse de uhensigtsmæssigheder, som princippet om et-årige bevillinger giver anledning til, kan der tilrettelægges ordninger for overførsler og genbevilling af uforbrugte bevillingsbeløb mellem budgetår.

     

    Overførslerne fra 2018 vedrører overførsel til samme formål i 2019 som følge af tidsforskydning i forbruget mellem år.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Overførsler vedr. drift

    På baggrund af tidsforskydning i planlagte aktiviteter og prioriterede initiativer, indstilles vedr. drift overført i alt 159,188 mio. kr. vedr. Sundhed.

     

    Der foretages ikke pris- og lønregulering af overførsler mellem år, jf. gældende regler.

    • I alt 157,238 mio. kr. vedr. Somatik.
    • I alt 1,950 mio. kr. vedr. Behandlingspsykiatri.

     

    Inden for det somatiske sundhedsvæsen vedrører overførslerne forsinkede aktiviteter og tidsforskydninger inden for:

    • Øvrige driftsbevillinger: 72,432 mio. kr.
    • Forsknings- og kvalitetsmidler: 78,102 mio. kr.
    • It-midler: 0,750 mio. kr.
    • Øvrige institutioner: 5,954 mio. kr.

     

    For Regional Udvikling søges der ikke om overførsler, og for Social og Specialundervisning foretages der ikke overførsler vedr. drift mellem år, jf. principper for økonomistyring på området.

     

    Overførsler vedr. rådighedsbeløb

    Vedr. kvalitetsfondsbyggerierne sker tilpasninger af byggetakten på baggrund af 3. kvartalsrapportering 2018.

     

    Bevillingsområde

    2018

    2019

    Indeks

    141,6/115,23

    144,5/117,94

    Kvalitetsfond

    -48.753

    65.043

    Fælles rammer, somatik

    -252.626

    252.763

    Investeringsrammer

    0

    0

    Odense Universitetshospital

    -10.794

    11.015

    Sydvestjysk Sygehus

    0

    0

    Sygehus Lillebælt

    -19.441

    19.839

    Sygehus Sønderjylland

    -32.285

    32.946

    Somatik i alt

    -363.899

    381.606

    Psykiatri i alt

    -40.893

    41.302

    Sundhed i alt

    -404.792

    422.908

     

     

     

    Social og Specialundervisning i alt

    -4.000

    4.082

     

     

     

    Regional Udvikling i alt

    0

    0

     

     

     

    Fælles formål og administration i alt

    0

    0

     

     

     

    Overførsler i alt

    -408.792

    426.990

     

    Sag vedr. genbevilling i 2019 af mer-/mindreforbrug i forhold til regnskab 2018, jf. gældende regler, forelægges for forretningsudvalg og regionsråd i foråret 2019 i forlængelse af behandling af årsrapport/regnskab 2018. I samme forbindelse sker der ajourføring af allerede meddelte anlægsbevillinger.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At driftsbudgettet i 2018 vedr. Sundhed reduceres med 159,188 mio. kr., og forøges tilsvarende i 2019.

     

    At der meddeles en negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2018 på 404,792 mio. kr. (indeks 141,6), og tilsvarende meddeles en tillægsbevilling på 422,908 mio. kr. (indeks 144,5) i 2019 vedr. Sundhed. 

     

    At der meddeles en negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2018 på 4,0 mio. kr. (indeks 141,6) og tilsvarende meddeles en tillægsbevilling på 4,082 mio. kr. (indeks 144,5) i 2019 vedr. Social og Specialundervisning.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/37079
    4. Justering af budgettet for social- og specialundervisning
    fold dette punkt ind Resume

    Der er efter regionsrådets vedtagelse af budget 2019 foretaget en række justeringer i budgettet for social- og specialundervisning. For regionen er nettovirkningen af justeringerne som helhed nul.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet har i september 2018 vedtaget budgettet for 2019 for social- og specialundervisning. Budgettet for 2019 er tilsvarende tidligere år alene en fremskrivning af det foregående års budget. I overensstemmelse med tidsplanen for takstudarbejdelsen i rammeaftalen afsluttes beregningen af de endelige takster for 2019 først efter vedtagelsen af budgettet.

     

    Taksterne bliver fremlagt for kommunerne til orientering i december/januar via de syddanske kommuners fælleskommunale socialsekretariat.

     

    Det justerede budget for social- og specialundervisning for 2019 er udarbejdet på baggrund af de endelige takster, antallet af normerede pladser og belægningsprocenter på de sociale tilbud. Der er desuden indregnet aktivitetsmæssige ændringer og justeringer vedrørende borgere med ændrede behov for støtte.

     

    I alt svarer ændringerne til en samlet stigning i takstindtægterne i forhold til det vedtagne budget på ca. 53 mio. kr., svarende til 8,5%. Den primære årsag er, at der er budgetteret med flere indskrevne borgere, og at indskrevne borgere i 2018 generelt har et lavere funktionsniveau end hidtidige indskrevne borgere.

     

    Omkostningerne inden for social- og specialundervisning finansieres fuldt ud af de kommunale takstbetalinger, og nettovirkningen af ændringer i budgettet for regionen er som helhed derfor nul.

     

    Kommunerne beregner og fastlægger beboerbetalingerne efter serviceloven (husleje, el, varme og madserviceordning). Øvrige ydelser, der ikke er visiteret efter serviceloven, opkræves som hidtil af regionens tilbud. Priserne fremlægges til godkendelse.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At de endelige takster, ændringer i budgetterne samt priser for beboerbetalinger godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/42883
    5. Fastlæggelse af aktivitetsafregnede områder i 2019
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet vedtog den 24. september 2018 en ny finansieringsmodel for sygehusene for 2019.

    Modellen indebærer, at sygehusene i udgangspunktet er rammestyrede, men med aktivitetsafregning på garantiklinikkerne. Regionsrådet skal træffe konkret beslutning om, hvilke områder, der udover garantiklinikkerne evt. skal aktivitetsfinansieres.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet vedtog den 24. september 2018 en ny finansieringsmodel for sygehusene for 2019.

    Modellen indebærer, at sygehusene i udgangspunktet er rammestyrede, men med aktivitetsafregning på garantiklinikkerne. Desuden er der aktivitetsafregning for sjællandspatienter på alle afdelinger på OUH. Der er også fortsat finansiering af vækst i særlig dyr medicin. I forhold til Friklinikken lægges til grund, at afregningsmodel og finansiering fortsætter i 2019 som hidtil. Der kan evt. blive behov for at se på model for afregning og finansiering af Friklinikken fremadrettet.

     

    Det fremgår endvidere, at der kan være områder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, at der sker aktivitetsfinansiering som konsekvens af, at området ikke er i balance. Det kan være områder, hvor man er usikker på aktiviteten, områder der er under opbygning m.v. Aktivitetsfinansiering vil gælde med helårsvirkning fra årets start.

     

    Regionsrådet skal træffe konkret beslutning om, hvilke områder der udover garantiklinikkerne evt. skal aktivitetsfinansieres.

     

    De bagvedliggende kriterier for aktivitetsfinansiering er, jf. modellen, følgende:
     

    • At afdelingen over de foregående to til tre år har haft en voksende aktivitet.
    • At det vurderes, at mulighederne for forebyggelse/omlægning af aktivitet er begrænsede.
    • At presset vurderes at være gældende på tværs af sygehusene.
    • At der er tale om nye nationale retningslinjer, som indebærer væsentlige ændringer i visitationskriterier eller behandlingstilrettelæggelse i øvrigt.
    • At der er tale om områder, hvor der må forventes store udsving i aktiviteten.


    Disse kriterier er vejledende, og skal ikke nødvendigvis alle være opfyldt, men indgår i beslutningen om, hvorvidt en afdeling skal være aktivitetsfinansieret.

     

    Sygehusene er på baggrund heraf blevet bedt om at indsende forslag til områder, der ønskes aktivitetsfinansieret i 2019.

     

    Af vedlagte bilag fremgår, hvilke områder der ønskes afregnet og anbefaling i forhold til disse.

    OUH har ønsket aktivitetsafregning for Hjertemedicinsk afd. B, Medicinsk mave-tarm afd. S og Neurologisk afd. N. Det anbefales ikke at indføre aktivitetsafregning for disse i 2019, men i stedet at lave særskilte analyser for de tre områder med henblik på evt. håndtering i budget 2020.  

    Ligeledes anbefales det ikke at indføre aktivitetsafregning for røntgen- og nuklearmedicin. Ved indførelse af nye funktionaliteter, f.eks. PET/MR skanner, vil dette betyde, at der skal løftes særskilte sager i forhold til håndtering af driftsøkonomien forbundet med disse funktionaliteter. Dette skal finansieres af aktivitetspuljen.

     

    De afdelinger, der i 2018 varetager garantifunktionerne, vil i udgangspunktet også varetage disse i 2019. Der kan dog være behov for at flytte garantiansvaret for et specifikt område til en anden afdeling på et andet sygehus som følge af kapacitetsmæssige eller andre udfordringer. Det anbefales, at der gives administrativ bemyndigelse til at flytte garantiansvaret imellem afdelinger/sygehuse. I forbindelse med økonomi- og aktivitetsopfølgningerne vil regionsrådet blive orienteret om eventuelle flytninger af garantiansvaret.

     

    En aktivitetsvækst på 2 pct. på de anbefalede områder vil betyde en afregning på ca. 30 mio. kr. for somatikken og ca. 0,6 mio. kr. for psykiatrien. Hertil kommer vækst i udgifter i forhold til den særlige afregning for bl.a. høreapparater, insulinpumper og CPAP apparater samt eventuelle konkrete sager om rammeudvidelse.

     

    Aktivitetspuljen udgør på baggrund af sygehusenes seneste indmeldinger for afregning i 2018 vedr. 3. økonomi- og aktivitetsopfølgning ca. 35 mio. kr. i 2019. Der er således 35 mio. kr. til rådighed til aktivitetsafregning i 2019.

     

    Det er besluttet, at der i budget 2020 skal opsamles 0,25 -0,35 % af bruttobudgetterne, svarende til ca. 40-48 mio. kr. til finansiering af de områder, der besluttes aktivitetsfinansiereret. Opsamlingsprocenten revurderes dog i takt med det konstaterede behov.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At anbefalingerne i vedlagte bilag godkendes, således:
     

    -          at der i 2019 sker aktivitetsafregning for følgende områder:

    • Urologiske afdelinger på alle sygehuse
    • Høreklinikkerne inkl. høreapparater på alle sygehuse
    • Våd AMD på alle sygehuse
    • Klinisk genetisk afdeling på OUH og SLB
    • Neurofysiologisk aktivitet på alle sygehuse
    • Insulinpumper på alle sygehuse
    • CPAP apparater udleveret til søvnapnøbehandling på alle sygehuse
    • Gastric bypass på SVS
    • Hjemmeparenteral ernæring på alle sygehuse
    • Børne- og ungdomspsykiatrien

     

    -          At der gives administrativ bemyndigelse til at flytte garantiansvaret imellem afdelinger/sygehuse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/36165
    6. Udmøntning af midler fra budgetaftalen, Fælles Akutmodtagelser (FAM) og medicinske afdelinger
    fold dette punkt ind Resume

    I budgetaftalen for 2019 er der afsat midler til Fælles Akutmodtagelser og medicinske afdelinger målrettet kompetenceudvikling og introduktion af nyuddannede sygeplejersker.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Hermed fremlægges plan for udmøntning af budgetaftalens midler til Fælles Akutmodtagelser (FAM) og de medicinske afdelinger målrettet kompetenceudvikling og introduktion af nyuddannede sygeplejersker.

     

    Af budgetforliget fremgår følgende formulering:

     

    De Fælles Akutmodtagelser og de medicinske afdelinger oplever større personalegennemstrømning end andre afdelinger. Der er også udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet.

     

    Der afsættes 8,0 mio. kr. årligt til at forbedre introduktionen af nyansatte og nyuddannede sygeplejersker på vagtbelastede afdelinger. Dels for at sikre kvaliteten og hensynet til patienterne, dels for at bidrage til rekruttering og fastholdelse samt arbejdsmiljø. De afsatte midler indebærer, at nye sygeplejersker får en god og tryg introduktion til arbejdet ved at følges med en erfaren kollega, da udgiften til nyansatte i en opstartsperiode på to måneder kommer oven i normeringen.

     

    Samtidig afsættes 2,0 mio. kr. årligt, så flere kan gennemgå specialuddannelsen som akutsygeplejerske. Dels for at løfte kvaliteten i behandlingen, dels for at fastholde højtkvalificerede sygeplejersker i de Fælles Akutmodtagelser.

     

    Endeligt afsættes 3,0 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling m.v. i FAM og på medicinske afdelinger. F.eks. kompetenceløft af andre faggrupper, så de kan aflaste sygeplejesker og læger (opgaveflytning), uddannelse i teamtræning og tværgående samarbejde for at styrke sammenhængende patientforløb mellem afdelinger på sygehusene, uddannelse i forhold til modtagelse og behandling af psykiatriske patienter med somatiske sygdomme samt fællesregional ledelsestræning, målrettet FAM og de medicinske afdelinger, for at blive rustet til ledelsesarbejdet på det akutte område

     

    Der er i forlængelse heraf udarbejdet følgende forslag til plan for udmøntningen:

     

    Introduktion af nyuddannede sygeplejersker (8 mio. kr. årligt)

    Initiativet er målrettet introduktion af nyuddannede sygeplejersker. Initiativet skal følges op af en kommunikationsindsats.

     

    Det foreslås, at de afsatte midler fordeles til sygehusene i forhold til antallet af ansatte sygeplejersker i FAM og på de medicinske afdelinger svarende til følgende fordeling. Sygehusene skal sikre, at alle nyuddannede sygeplejersker på vagtbelastede afdelinger kommer oveni normeringen de første to måneder af deres ansættelse. Der følges løbende op i forhold til den konkrete anvendelse i regi af Koncernledelsesforum.

     

     

    Andel sygeplejersker FAM+ med. Afd.

    Fordeling af midler

    OUH

    40,85 %

    3.268.036,48 kr.

    Sydvestjysk Sygehus

    15,36 %

    1.228.805,52 kr.

    Sygehus Lillebælt

    26,99 %

    2.158.893,57 kr.

    Sygehus Sønderjylland

    16,80 %

    1.344.264,43 kr.

    Total

    100,00 %

    8.000.000,00 kr.

     

    Uddannelse af flere akutsygeplejersker (2 mio. kr. årligt)

    Midlerne skal dække, at der uddannes flere akutsygeplejersker svarende til 40 ekstra sygeplejersker om året. Midlerne skal dække både kursusgebyr og vikarudgifter.

    Det afklares med sygehusene, hvordan de ekstra uddannelsespladser fordeles i 2019.

     

    Det drøftes aktuelt på nationalt niveau, om en egentlig specialuddannelse indenfor det akutte område vil være relevant. Dette vil medføre en sammenhængende uddannelse godkendt af Sundhedsstyrelsen, og at sygeplejerskerne gennemfører et længerevarende uddannelsesforløb med ansættelse i uddannelsesstillinger.

     

    I løbet af 2019 forventes der en nærmere afklaring på, om der oprettes en national specialuddannelse, hvorefter der laves en plan for udmøntningen for 2020 og frem. Hvis en akut specialuddannelse bliver en realitet, skal de afsatte midler anvendes til implementering af denne uddannelse.

     

    Kompetenceudvikling mv. i FAM og på medicinske afdelinger (3 mio. kr. årligt)

    En arbejdsgruppe udarbejder forslag til den konkrete udmøntning, som drøftes i regi af Koncernledelsesforum.

     

    Midlerne skal anvendes til følgende formål:

    • Kompetenceløft for andre faggrupper for at aflaste læger og sygeplejersker.
    • Uddannelse i teamtræning og tværgående samarbejde.
    • Uddannelse om modtagelse af den psykiatriske patient med somatiske sygdomme.
    • Fællesregional ledelsestræning målrettet FAM og de medicinske afdelinger.

     

     

     

     

     

     

     

    Den videre opfølgning og afrapportering

    Efter den politiske godkendelse vil den konkrete anvendelse blive planlagt i henhold til den beskrevne plan. Der gives en afrapportering om anvendelsen af midlerne i 2019 omkring årsskiftet 2019-2020.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At plan for udmøntning af budgetaftalens initiativer vedr. styrkelse af FAM og de medicinske afdelinger godkendes.

     

    At sygehusene tilføres 8 mio. kr. til introduktion af nyansatte fordelt som anført i sagsfremstillingens tabel, finansieret af de afsatte midler i budget 2019 til formålet.

     

    At regionsdirektøren bemyndiges til at godkende en konkret model for fordeling af midlerne til uddannelse af akutsygeplejersker samt kompetenceudvikling. De bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes i én af de fire årlige budgettilpasninger.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/52409
    7. Udmøntning af robotpulje fra budgetaftale 2019
    fold dette punkt ind Resume

    Som en del af Region Syddanmarks budgetaftale for 2019 indgår en pulje på 5 mio. kr. til indkøb af forsøg med rengøringsrobotter til bl.a. UV-teknologi til ruminfektion.

    Med denne sag foreslås, at der udmøntes 2,7 mio. kr. til fire projekter, mens den resterende del af puljen overføres til 2019 til fornyet prioritering.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I Region Syddanmarks budgetaftale for 2019 indgår en pulje på 5 mio. kr. til indkøb af forsøg med rengøringsrobotter til bl.a. UV-teknologi til ruminfektion. Af aftalen fremgår, at puljen også kan anvendes til indkøb af digitale muligheder for at understøtte rengøringspersonalets arbejdstilrettelæggelse, og dermed fremme et bedre arbejdsmiljø.

     

    Puljen finansieres inden for råderummet for 2018.

     

    Sygehusene er blevet bedt om at indsende ansøgninger til anvendelse af puljen, og har indsendt ni forslag med en samlet udgift på ca. 9,6 mio. kr.

     

    Koncerndirektionen har vurderet de indkomne forslag, og har på den baggrund besluttet at anbefale, at fire af forslagene imødekommes og dermed finansieres af puljen. Udgifterne til de fire forslag udgør ca. 2,7 mio. kr.

     

    Begrundelsen for valget af de fire forslag er, at de vurderes i højeste grad at opfylde de opstillede kriterier i aftaleteksten, nemlig at der er tale om test af ny robotteknologi, der kan afprøves og evt. udbredes til de øvrige sygehuse.

     

    De fire projekter der foreslås finansieret er:

     

    Indkøb af 2 gulvvaskerrobotter (OUH)
    Der er tale om indkøb af to TASKI Intellibot SWINGOBOT 2000 gulvvaskerobotter, der primært skal anvendes til rengøring af lange gange og større rum på OUH i Odense.

     

    Brug af den foreslåede gulvvaskerrobot vil sikre et ensartet rengøringsresultat med deraf følgende rengøringskvalitet. Robotten kan forbedre arbejdsmiljøet, da den kan overtage tunge opgaver, der i dag løses af rengøringspersonalet. Endelig forventes robotten at kunne frigøre arbejdsressourcer, der vil kunne bruges til andre rengøringsopgaver.

     

    Den samlede udgift udgør 538.000 kr.

     

    Indkøb af to robotter til UV-desinfektion af patientnære områder (OUH og Sygehus Sønderjylland (SHS))
    Forslaget går ud på at teste effekten af UV-teknologi i den daglige generelle hygiejne. Hypotesen er, at en højere mikrobiologisk renhedsgrad i patientmiljøet vil reducere forekomsten af hospitalserhvervede infektioner ved immunsvækkede patienter.

     

    Det foreslås, at der anskaffes to robotter, der testes på henholdsvis OUH og SHS.

     

    Den samlede udgift hertil udgør ca. 1 mio. kr.

     

    Udgifter til test og dokumentation afholdes inden for sygehusenes eksisterende budgetter.

     

    Afprøvning af rengøringsmodulet i Servicelogistiksystemet (OUH)
    OUH iværksatte primo 2017 et mindre projekt med brug af Systematics Servicelogistiksystem.

     

    Systemet indebærer, at serviceopgaver, herunder transporter af patienter og prøver samt ad hoc rengøringsopgaver, bestilles digitalt og modtages af alle tilknyttede serviceassistenter på en smartphone. Systemet vurderes at have medført en forbedring af den patientoplevede kvalitet og af arbejdsmiljøet, og er primo 2018 udrullet på hele OUH.

     

    OUH ønsker at afprøve Rengøringsmodulet, som er en del af Servicelogistiksystemet.

     

    Rengøringsmodulet samler alle faste/gentagne rengøringsopgaver på Smartphonen, hvilket giver større fleksibilitet i planlægning af arbejdet og ved ændringer af arbejdsopgaver. Systemet er ved at bliver udrullet på Aalborg Sygehus Syd, hvor tilbagemeldingerne er positive.  Rengøringsmodulet ønskes afprøvet frem til september 2019. SHS er regional systemejer og er positive over for at OUH udfører pilot på Rengøringsmodulet.

    De samlede udgifter udgør 1,1 mio. kr.

     

    Indkøb af 2 desinfektionsrobotter (SLB)
    Forslaget indebærer køb af 2 stk. Airinspace Rhea Compact desinfektionsrobotter til en samlet pris på 102.000 kr.

     

    Desinfektionsrobotterne skal supplere allerede eksisterende rengøring og desinfektion af overflader for at mindske risikoen for at overføre smitte ved berøring og brug. Fokus er på eksempelvis MRSA, Noro-virus og specielle former for Clostridium difficile.

     

    Finansiering
    I forbindelse med udbud vurderes om de større anskaffelser anskaffes via leasing eller over regionens investeringsrammer.

     

    De præcise bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes derfor i efterfølgende budgettilpasning, forventeligt december 2018.

     

    Anlægs- og innovationsudvalget behandlede sagen på møde 22. november 2018. Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At der udmøntes i alt 2,7 mio. kr. til ovennævnte projekter. Projekterne finansieres af råderummet i 2018, jfr. budgetaftale for 2019.

     

    At de nærmere bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes i efterfølgende budgettilpasning.

     

    At den resterende del af puljen overføres til 2019 til fornyet prioritering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Lars Mogensen tog forbehold.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/51376
    8. Flere pladser til neurorehabilitering
    fold dette punkt ind Resume

    Der er i aftale om budget 2019 for Region Syddanmark afsat 4,0 mio. kr. årligt fuldt indfaset til at oprette ekstra 4,5 senge til neurorehabilitering i alt i Odense og Grindsted inden for eksisterende fysiske rammer. Der forelægges hermed forslag til udmøntning heraf.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Specialiseret rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade foregår i Region Syddanmark på neurologiske afdelinger på OUH/Svendborg og Sydvestjysk Sygehus/Grindsted.

     

    Der er tale om tre specialiseringsniveauer inden for neurorehabilitering: Hovedfunktion, regionsfunktion og højtspecialiseret funktion.

     

    Patienter med behov for neurorehabilitering på højt specialiseret niveau bliver tilbudt behandling på Hammel Neurocenter, som er godkendt til at varetage denne funktion.

    OUH/Svendborg og SVS/Grindsted varetager såvel hovedfunktion og regionsfunktion inden for neurorehabilitering.

     

    De neurologiske afdelinger på Sygehus Lillebælt, Kolding og Sygehus Sønderjylland, Sønderborg varetager neurorehabiliteringen på hovedfunktionsniveau for patienter i eget optageområde.

     

    Der er i de seneste år sket i en vækst i aktiviteten på de neurologiske afdelinger på OUH/Svendborg og SVS/Grindsted. I perioden 2013 til 2017 er antallet af udskrivninger steget med 48,6 % for Grindsteds vedkommende og for OUH/Svendborgs vedkommende 35,9 %. Begge afdelinger oplever, der er et øget pres i form af høj og stigende belægning på de i alt 63 senge. I 2018 har belægningen været på 98 %.

     

    Såvel Grindsted som Svendborg oplever i varierende opfang at have patienter på venteliste til neurorehabilitering. Der er tale om et område, hvor få patienter med lange forløb kan give et stort udsving i det samlede forbrug.

     

    Baggrunden for den øgede aktivitet tilskrives den demografiske udvikling med flere ældre og dermed flere, som bliver ramt af blodprop eller blødning i hjernen. Den forbedrede behandling i form af trombolyse og trombetomi betyder, at flere patienter kan profitere af neurorehabilitering. Dertil er der kommet nye patientgrupper i form af hjertepatienter og patienter helbredt for hjernetumorer. Regionsfunktionerne har betydet, at patienter med behov neurorehabilitering nu kan blive tilbudt neurorehabilitering i egen region. Tidligere blev denne patientgruppe sendt til Hammel Neurocenter.

     

    Da OUH/Svendborg og SVS/Grindsted begge varetager hovedfunktion og regionsfunktion inden for neurorehabilitering tages der udgangspunkt i befolkningsunderlaget, som fordelingsgrundlag af de 4,0 mio. kr.

     

    Fordeling af 4,0 mio. kr. på baggrund af befolkningsunderlag

     

     

    Befolkning  2. kvartal 2018

    Pct. andel

    Fordeling af 4,0 mio. kr.

    Antal senge

    Fyn inkl. Middelfart

    496.413

    40,7

    1,63

    1,81

    SVS Grindsted

    724.670

    59,3

    2,37

    2,64

    Region Syddanmark

    1.221.083

    100,0

    4,00

    4,44

    Pris pr. seng 0,9 mio. kr.

     

    Neurologisk afdeling samt Neurorehabilteringsafdelingen på OUH og SVS er rammestyret i 2019, hvilket indebærer, at der ikke er ”automatisk” aktivitetsafregning for afdelingerne.

     

    Det forudsættes, at midlerne overføres til sygehusene med virkning fra det tidspunkt, hvor sengene er i drift. De bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes efterfølgende i en af de årlige budgettilpasninger.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At Sydvestjysk Sygehus/Grindsted tilføres årligt 2,37 mio. kr. med virkning fra, at de ekstra senge er sat i drift.

     

    At OUH/Svendborg tilføres årligt 1,63 mio. kr. med virkning fra, at de ekstra senge er sat i drift.

     

    At udgiften finansieres af de afsatte midler i budget 2019 til formålet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Sundhedsudvalget ønsker til et kommende møde en statusbeskrivelse angående neurorehabilitering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/43007
    9. SANO Middelfart
    fold dette punkt ind Resume

    Region Syddanmark indgår ifølge Sundhedsloven overenskomst med SANO Middelfart. I den forbindelse skal regionen godkende centerets budget og sengedagstakst.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Gigtforeningen har fremsendt budgetforslag, herunder forslag til ny sengedagstakst vedr. 2019 for SANO Middelfart.

     

    SANO Middelfart behandler forskellige led-, ryg- og muskelsygdomme, og er godkendt til at modtage patienter fra hele Danmark efter reglerne om frit sygehusvalg inden for en fastsat økonomisk ramme.

     

    Den samlede fritvalgsramme er i budgettet for 2019 fremskrevet til 13,919 mio. kr.

    Sammen med de forventede indtægter for ophold, hvortil regionerne giver kaution (0,990 mio. kr.), udgør de forventede indtægter for ophold 14,909 mio. kr. i 2019.

     

    Budgetforslaget indebærer forventede nettodriftsudgifter på 14,210 mio. kr. og en aktivitet på 8.182 sengedage, hvilket stort set svarer til antallet i budget 2018. Den foreslåede takst for 2019 er beregnet til at stige fra 1.806 kr. til 1.822 kr.

     

    Godkendelse af det fremlagte budgetforslag betyder en samlet driftsudgift i 2019 på 16,600 mio. kr., som dels dækkes af betalinger fra regionerne på 14,909 mio. kr., dels driftsindtægter på 2,390 mio. kr. Driftsindtægterne dækker over bl.a. bassin lejeindtægter og indtægter fra selvbetalende patienter.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At budgettet for SANO Middelfart for 2018 på 16,6 mio. kr. godkendes.

     

    At sengedagstaksten for 2018 på 1.822 kr. godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/55699
    10. Bevilling til projektorganisationen for Nyt OUH
    fold dette punkt ind Resume

    Projektorganisationen for Nyt OUH skal være bemandet sådan, at Region Syddanmark har de rigtige kompetencer og kan matche projektets samarbejdspartnere for at sikre, at Region Syddanmark får det rigtige hospital. Der foreligger nu sag om forlængelse af projektorganisationen for 2019 – 2022 til regionsrådets godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet gav i januar 2017 bevilling til projektorganisation for Nyt OUH for 2017 og 2018. Bevillingen blev givet med et to-årigt sigte for at afvente projektets fremdrift, inden der blev givet fortsat bevilling til projektorganisationen. Med regionsrådets beslutninger i september 2018 vedr. endelig kontrakt for Vidensaksen og Behandlings- og Sengeafsnit, samt indgåelse af betinget kontrakt vedr. Klyngerne, er der nu indgået aftaler for store dele af byggeriet for Nyt OUH. Opstart på byggeriets hovedfaser er dermed nært forestående. Disse beslutninger lægger forudsætningerne og retningslinjerne for det fortsatte projekterings- og planlægningsarbejde for den resterende del af byggeriet, hvilket gør det muligt at budgettere det videre omfang af projektorganisation for Nyt OUH.

     

    Projektorganisationen for Nyt OUH skal være bemandet sådan, at Region Syddanmark har de rigtige kompetencer og kan matche projektets samarbejdspartnere, det vil sige primært JV CMB / Itinera. Projektorganisationen skal sikre, at Region Syddanmark får det rigtige hospital i forhold til kvalitet, pris og tid. Uanset bevilling vil regionen løbende vurdere, om der er en tilpas effektiv projektorganisation i den rette størrelse og med de rigtige kompetencer i forhold til projektets udvikling.

     

    Bevillingen er delt op i to, dels den almindelige projektorganisation, som omfatter bygherreomkostninger, projektrådgivning og grundudgifter, dels projektering af IT, apparatur og inventar. Årsagen til opdelingen er, at omkostningerne til It, apparatur og inventar skal opgøres særskilt, jf. tilsagnsbetingelse. Budgettet er lagt på samme niveau hen over de 4 år, idet der forventes det generelt samme høje pres på projektorganisationen i hele perioden.

     

    Til projektorganisationen m.v. indstilles tillægsbevilling på 59,043 mio. kr. og at følgende rådighedsbeløb frigives:

    201943,205 mio. kr.

    202043,205 mio. kr.

    202143,205 mio. kr.

    202241,316 mio. kr.

     

    Til projektering af IT, apparatur og inventar indstilles tillægsbevilling på 58,958 mio. kr. og at følgende rådighedsbeløb frigives:

    201920,892 mio. kr.

    202015,440 mio. kr.

    202115,440 mio. kr.

    202215,440 mio. kr.

     

    Til psykiatriens andel af ovennævnte omkostninger indstilles tillægsbevilling på 27,731 mio. kr. og at følgende rådighedsbeløb frigives:

    20197,464 mio. kr.

    20206,829 mio. kr.

    20216,829 mio. kr.

    20226,609 mio. kr.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At projektorganisationen og projektering af IT, apparatur og inventar for Nyt OUH godkendes.

     

    Vedr. Nyt OUH:

    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling på i alt 59,043 mio. kr. (indeks 117,54) vedr. Projektorganisation m.v. til og med 2022.

     

    At der frigives rådighedsbeløb hertil, jf. sagsfremstillingen, af afsatte rådighedsbeløb til formålet, idet differencen i forhold til allerede afsatte rådighedsbeløb tilbageføres til den ikke-disponerede restramme vedr. Nyt OUH.

     

    At der meddeles tillægsbevilling på i alt 58,958 mio. kr. (indeks 117,54) til projektering vedr. It, apparatur og inventar til og med 2022.

     

    At der frigives rådighedsbeløb hertil, jf. sagsfremstillingen, af allerede afsatte rådighedsbeløb til formålet.

     

    Vedr. Nyt OUH – Psykiatrien:

    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling vedr. Nyt OUH – Psykiatrien på i alt 27,731 mio. kr. (indeks 144,5) til projektering m.v. til og med 2022.

     

    At der frigives tilsvarende rådighedsbeløb hertil af allerede afsatte rådighedsbeløb til formålet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 22-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/30725
    11. Afrapportering af midler til Offentlig Privat Innovation
    fold dette punkt ind Resume

    I punktet gives en orientering om de midler, der er afsat til Offentlig Privat Innovation i Syddansk Sundhedsinnovation.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I budgetaftale 2018 for Region Syddanmark blev der afsat 8,7 mio. kr. årligt til fortsat finansiering af Offentlig Privat Innovation (OPI) i Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI). Midlerne er finansieret med 8,4 mio. kr. fra Regional Udvikling og 0,3 mio. kr. fra sundhedsområdet.

     

    Der afrapporteres en gang årligt for anvendelsen af disse midler, og sagen redegør således for rammerne herfor. I bilag findes uddybende beskrivelser af udvalgte eksempler på aktiviteter, som midlerne bidrager til at skabe de nødvendige forudsætninger for. I nogle tilfælde direkte, som eksempelvis medfinansiering af visse OPI-projekter, men ofte er det indirekte forudsætninger i form af, at SDSI har en administrativ organisation og fysiske faciliteter til at håndtere aktiviteterne.

     

    Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI) er Region Syddanmarks stabsfunktion inden for sundhedsinnovation, og arbejder bredt med at omsætte den regionale innovationsstrategi og den regionale erhvervs- og udviklingsstrategi til værdiskabende handlinger. Sygehusene, de sociale centre og det præhospitale område understøttes i at udvikle ydelser og services, så de modsvarer nuværende og fremtidige udfordringer i sundhedsvæsenet.

     

    SDSIs rolle er at afdække behov og opsamle og formidle viden, som bringes i spil gennem konkrete projektaktiviteter i samarbejde med driften og i offentlig private innovationssamarbejder. Endvidere har SDSI en central funktion i at understøtte og deltage i konkrete aktiviteter inden for OPI, herunder udviklings- og implementeringsprojekter.

     

    SDSI anvender midlerne inden for en række forskellige områder, der på forskellig vis understøtter offentlig privat innovation i Region Syddanmark med den regionale innovationsstrategi som ramme. Det er områder som:

     

    • Forudsætninger/rammer for OPI.
    • Videncenter.
    • Projektaktiviteter.
    • Formidling/branding.

     

    Der anvendes ca. 3 mio. kr. til projektaktiviteter, 1,5 mio. kr. til faste udgifter (bl.a. husleje) samt 4,2 mio. kr. til ledelse og administration samt formidlingsaktiviteter.

     

    Forudsætninger/rammer for OPI
    Midlerne anvendes til at finansiere, at SDSI har en administrativ organisation til at understøtte og skabe rammerne for det virksomhedsrelaterede arbejde. Dette indbefatter elementer som eksempelvis ledelse, sekretariat, økonomifunktion, funding-arbejde, udvalgsbetjening og kommunikation. Dertil kommer, at midlerne anvendes til at finansiere driften af 1.900 m2 innovationsfaciliteter i forskerparken i Odense, der anvendes til test og udvikling.

     

    Videncenter
    Midlerne anvendes til SDSIs funktion som videncenter på området. Konkret er det blandt andet elementer som metodeudvikling og kompetenceudvikling, således at sygehuse og virksomheder bliver mødt af kompetent vejledning og sparring. Det indbefatter også, at der arbejdes på at identificere og formidle viden om behov fra driften/sygehusene til virksomheder via eksempelvis klyngeorganisationen Welfare Tech og andre erhvervsfremmeorganisationer.

     

    Projektaktiviteter
    En stor andel af SDSIs aktiviteter indeholder forskellige former for virksomhedsinvolvering, hvorigennem virksomhederne opnår viden om sygehusenes behov og dermed mulighed for - på kvalificeret vis - at udvikle produkter målrettet dette. Aktiviteterne er ofte eksternt finansieret via forskellige fonde, hvor der fordres medfinansiering, eller hvor SDSIs omkostninger ved at deltage ikke dækkes fuldt ud. Midlerne til OPI anvendes derfor også til at finansiere disse omkostninger samt udgifter til projektunderstøttende aktiviteter som eksempelvis porteføljestyring, ledelsesinformation, økonomistyring i projekterne.

     

    Formidling/branding
    SDSIs innovationshaller er et eftertragtet mødested for OPI-samarbejde. Aktiviteterne rummer alt fra besøg fra INTERREG over ministerielle/styrelsesbesøg til virksomheder, branchenetværk og uddannelsesinstitutioner – ofte beslutningstagere på højt politisk eller administrativt niveau. Besøgene bidrager til at brande Region Syddanmarks indsats inden for sundhedsinnovation og OPI, og giver adgang til netværk, der kan anvendes eksempelvis til at igangsætte fælles aktiviteter.

     

    Økonomiske rammer 2019 og frem
    Som konsekvens af ændringerne i erhvervsfremme-systemet, hvor regionerne ved lov afskæres fra at arbejde med erhvervsudvikling, reduceres den økonomiske ramme med 1 mio. kr. fra 2019 og frem, hvilket medfører tilpasninger af rammerne for understøttelse af OPI fremadrettet.

    Det skal i den forbindelse bemærkes, at regionerne fortsat gerne må arbejde med offentlig-privat innovation på sundhedsområdet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At orienteringen tages til efterretning.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 22-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Pia Tørving og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/54782
    12. Afrapportering for innovation i sammenhæng med sygehusbyggerierne
    fold dette punkt ind Resume

    I budgetaftalen for Region Syddanmark for 2017 blev det beskrevet, at der skal udarbejdes et forslag til opfølgning på nationale og regionale mål. Regionsrådet godkendte en model for denne afrapportering på regionsrådsmødet i maj 2017.

     

    Afrapporteringen tager afsæt i de pejlemærker for regionens samlede drift- og udviklingsarbejde, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016.

     

    Der forelægges hermed afrapportering i 2018 for eksempler på innovation, der direkte eller indirekte sker i sammenhæng med sygehusbyggerierne, som knytter sig til pejlemærket vedrørende Region Syddanmarks rolle i forskning, innovation og udvikling.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet forelægges afrapportering i 2018 af eksempler på innovation, der direkte eller indirekte sker i sammenhæng med sygehusbyggerierne. Formålet med afrapporteringen er at danne et billede af regionens status i forhold til målopfyldelsen af regionens pejlemærke vedrørende ”Region Syddanmark spiller en aktiv rolle i forskning, innovation og udvikling”.

    Modellen for afrapportering blev tiltrådt af regionsrådet på mødet den 22. maj 2017.

     

    I vedlagte notat findes afrapporteringen for 2018, som indeholder følgende emner:

     

    • Dynamisk døgnrytmebelysning – et eksempel på innovation og udvikling i relation til nybyggeri i psykiatrien.
    • Patient@home.
    • Mit Forløb (Min Tilstand).
    • HealthCAT.
    • Styring af Robotiseret Transport – START.
    • Fremtidens patientstue og logistikzoner i relation til Nyt OUH.
    • Mock-up af fremtidig sengestue i det kommende nybyggeri, Sygehus Sønderjylland.
    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 22-11-2018

    Til orientering.

     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Til orientering.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/55784
    13. Logistiktunnel på Nyt OUH
    fold dette punkt ind Resume

    På Nyt OUH har planlægningen af logistik for varer og mad afdækket et behov for forlængelse af logistiktunnel mellem Serviceby og Vidensaksen, samt udvidelse af et tilslutningspunkt og opførelse af yderligere tre tilslutningspunkter ved de trafikcentre, der forbinder tunneller og logistiketage. Der foreligger nu sag om logistiktunnel på Nyt OUH til regionsrådets godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet gav i september 2018 bevilling til Vidensaksen (DP03) på Nyt OUH. Vidensaksen er ved at blive færdigprojekteret, og det forventes, at byggeriet påbegyndes i 2. kvartal 2019. Samtidig med færdigprojekteringen af Vidensaksen sker der en færdigbearbejdning af logistik-systemet for Nyt OUH, inden det sendes i udbud. Under færdigbearbejdningen af logistik-systemet er det blevet klart, at der er et behov for en styrkelse af logistiksystemets adgangsveje fra Serviceby til de kliniske områder på Nyt OUH.

     

    I forbindelse med det forberedende arbejde til letbanen (DP01) ned gennem Nyt OUH blev der etableret tre tunneller. Disse tunneller er færdige og afleveret fra entreprenøren. De tre tunneller forbinder Servicebyen med Vidensaksen, der er desuden etableret to tværtunneler under letbanen, således at der kan ske trafik under jorden og under letbanen mellem Vidensaksen og den østlige del af Behandlings- og Sengeafsnit (DP04).

     

    Nærværende projekt omhandler en forlængelse af Logistiktunnelen fra Servicebyen til Vidensaksen på 58 meter i nord/sydgående retning, og at der skal udvides et tilslutningspunkt og opføres yderligere tre tilslutningspunkter ved trafikcentre for at øge kapaciteten i forbindelsen mellem tunneller og logistiketage.

     

    Overordnet logistik af flow af varer og mad på Nyt OUH:

    • Fra varemodtagelsen og køkken beliggende i servicebyen sendes varer og mad igennem logistiktunnel til sygehuset ved hjælp af et kassetransportsystem på transportbånd, AGV (automatic guided vehicle) og manuel transport.
    • Fra logistiktunnel overføres varerne igennem trafikcenter via logistiketage til de kliniske afsnit.
    • Affald og urent linned m.v. sendes retur i kasser og vogne til Servicebyen i et parallelt urent spor.

     

    Det estimeres, at der hver dag i gennemsnit skal foregå transport af 692 vogne og 7.620 kasser, som både skal frem til sygehuset og tilbage til servicebyen.

     

    Ved at udvide og forlænge tunnelforbindelsen øges først og fremmest forsyningssikkerheden væsentligt (sikring af forsyningssystemets redundans). Desuden udvides transportsystemets kapacitet væsentligt. Det giver en øget fleksibilitet, idet der kan vælges flere transportløsninger imellem Servicebyen og de kliniske afsnit, herunder gøres elevatorkapaciteten fra tunnel til logistiketage fire gange større. Dermed sikres en mere smidig og sikker transport gennem sygehuset.

     

    Der søges derfor om en forøgelse af anlægsbevillingen til Vidensaksen (DP03) på 37,5 mio. kr. i 2019-prisniveau.

     

    Beløbene for årene 2019-2020 i 2019-niveau, fordelt mellem somatik og psykiatri fremgår af skemaet herunder.

     

     

    Projektet finansieres ved træk på reserverne i kvalitetsfondsprojektet, Projektorganisationen er i gang med at forberede en tillægsaftale med JV CMB / Itinera vedr. opførelse af tunnelen. Projektet forventes afsluttet i 2020

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At projektet Logistiktunnel på Nyt OUH godkendes.

     

    Vedr. Nyt OUH:

    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling for Vidensaksen (DP03) på 33,6 mio. kr. (indeks 117,54) til opførelse af logistiktunnel på Nyt OUH

     

    At der afsættes og frigives tilsvarende rådighedsbeløb i årene 2019-2020 til formålet, finansieret af den afsatte restramme vedr. Nyt OUH.

     

    Vedr. Nyt OUH – Psykiatrien:

    At der meddeles anlægsbevilling på 3,9 mio. kr. (indeks 144,5) vedr. Psykiatriens andel af opførelse af logistiktunnel på Nyt OUH.

     

    At der frigives tilsvarende af de afsatte rådighedsbeløb i årene 2019-2020 til formålet.

     

    At regionsdirektøren bemyndiges til at godkende indgåelse af tillægsaftale med CMB/Itinera indenfor den meddelte økonomiske ramme.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 22-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/55946
    14. Solcelleanlæg på Nyt OUH
    fold dette punkt ind Resume

    Nyt OUH skal opføres i bygningsklasse 2020, hvilket stiller krav om etablering af et produktionsanlæg af vedvarende energi for at opfylde byggeriets energiramme. Der forelægges nu sag til regionsrådets godkendelse om etablering af solcelleanlæg på Nyt OUH.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Region Syddanmark modtog i september 2015 tilsagn fra staten om tilskud til kvalitetsfondsrammen på 144,0 mio. kr. (09-pl) til at opføre Nyt OUH i bygningsklasse 2020 (BK2020). Region Syddanmark har søgt tilskuddet til at etablere energibesparende foranstaltninger for derved at opføre Nyt OUH så energibesparende og bæredygtigt som muligt.

     

    Initiativerne for at føre Nyt OUH op i BK2020 er øgede krav til bygningernes isoleringsevne, herunder energirigtige vinduer og energieffektive tekniske anlæg. Desuden skal der opføres et produktionsanlæg af vedvarende energi for at opfylde byggeriets energiramme. Dermed anvendes en del af statens tilskud til at opføre Nyt OUH i BK2020 til etablering af et produktionsanlæg af vedvarende energi.

     

    Mulighederne for etablering af et vedvarende energianlæg i nærområdet, det vil sige sol- og vindenergi, er blevet undersøgt. Etablering af et solcelleanlæg på terræn på Nyt OUHs grund, og dermed inden for Nyt OUHs hovedmåler, er den mest økonomisk fordelagtige løsning til etablering af et vedvarende energianlæg, idet værdien af den producerede el forudsættes afregnet efter den nugældende nettomålerordning. Desuden kan et solcelleanlæg lettere udvides i mindre etaper end vindmøller, hvis Nyt OUH senere udvides og kræver, at der produceres mere vedvarende energi. Placeringen i terræn er valgt, fordi det kan opføres uafhængigt af det øvrige byggeri og ikke giver afhængigheder eller grænseflader i forhold til den efterfølgende sygehusdrift.

     

    Solcelleanlægget placeres i et område, der allerede er udlagt til tekniske anlæg til brug for Nyt OUH. Området ligger i den sydøstlige ende af området udenfor Hospitalsringen mellem Odense Golfklub og Hollufgårds Allé.

     

    På møde den 9. oktober 2018 behandlede Odense Kommunes By- og Kulturudvalg forslag til lokalplan for området, hvor solcelleanlægget skal placeres og sendte det vedtagne forslag i offentlig høring (8 uger). Efter høringen skal sagen igen behandles af Odense Kommune, hvilket forventes at ske i marts 2019.

     

    Ud fra den nuværende størrelse af Nyt OUH byggeriet inkl. psykiatrien og Steno Diabetes Center Odense m.v. er det beregnet, at solcellerne skal udgøre ca. 24.000 m2 for at kunne opfylde kravet om en produktion på 4.500 MWh og dermed opfylde kravet i BK2020.

     

    Området med solcelleanlægget indhegnes, og der anlægges græs. Der anlægges desuden grusveje, som kan anvendes i forbindelse med servicering af solcelleanlægget. Ved solcelleanlægget forventes etableret fem til syv transformerkiosker.

     

    Udbud af solcelleanlægget forberedes af Projektorganisationen for Nyt OUH sammen med bygherrerådgiver (NIRAS) og forventes offentliggjort primo januar 2019 og afsluttet i foråret 2019 med start på opførelse af anlægget umiddelbart efter og forventet ibrugtagning i efteråret 2019.

     

    Det parallelle forløb med ovennævnte myndighedsarbejde skal sikre muligheden for en hurtig ibrugtagning af solcelleanlægget

     

    Solcelleanlægget på Nyt OUH budgetteres til 44,9 mio. kr. (2019 indeks).

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At projektet Solcelleanlæg på Nyt OUH godkendes.

     

    Vedr. Nyt OUH

    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling vedr. øvrigt terrænarbejde klar til byggeri på 40,217 mio. kr. (indeks 117,54) til Solcelleanlæg på Nyt OUH.

     

    At der afsættes og frigives tilsvarende rådighedsbeløb i 2019 til Solcelleanlæg på Nyt OUH, finansieret af den afsatte restramme vedr. Nyt OUH.

     

    Vedr. Nyt OUH - Psykiatrien

    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 4,683 mio. kr. (indeks 144,5) vedr. psykiatriens andel af Solcelleanlæg på Nyt OUH.

     

    At der frigives tilsvarende af de afsatte rådighedsbeløb i 2019 til formålet.

     

    At regionsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den meddelte økonomiske ramme.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 22-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/32671
    15. Udvidelse P-hus projekt, Vejle Sygehus
    fold dette punkt ind Resume

    Der fremlægges sag vedrørende tilkøb af ekstra P-pladser, P-hus projekt, Vejle Sygehus.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I aftalen om budget 2019 for Region Syddanmark var der mellem aftaleparterne enighed om at afsætte 6,2 mio. kr. til en udvidelse af P-hus projektet i Vejle med ca. 50 P-pladser inden for de EU-udbudsretlige muligheder. Det vil sige uden et fornyet udbud. Merudgiften på 6,2 mio. kr. finansieres af konsolideringsrammen for anlæg.

     

    Der har efterfølgende været gennemført forhandlinger med entreprenøren herom. Det endelige ekstra antal P-pladser, der efter disse forhandlinger kan tilvejebringes inden for anlægskontrakten, er 52 stk.

     

    Udvidelsen af projektet indebærer naturligvis en udvidelse af byggeperioden og dermed en lidt senere aflevering. Konkret flyttes afleveringsdatoen fra før til lige efter sommerferien.

     

    For at forbedre funktionaliteten, herunder eksempelvis adgangsforhold for bevægelseshæmmede i forhold til de øverste P-pladser, vurderer Sygehus Lillebælt, at projektet med fordel kunne udvides en smule, således, at parkeringsdækket videreføres, så det rammer trappe-og elevatortårnet. Dette ville i givet fald indebære yderligere 19 P- pladser til en samlet udgift på 2,0 mio. kr., som Sygehus Lillebælt er indstillet på at finansiere via sygehusets lokale investeringsramme. Denne yderligere udvidelse kan ske via særskilt konkurrenceudsættelse af denne del.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At den meddelte bevilling til P-hus projektet i Vejle, jf. aftalen om budget 2019, forhøjes med 6,2 mio. kr. (indeks 144,5).

     

    At der afsættes og frigives yderligere rådighedsbeløb på 6,2 mio. kr. i 2019 til formålet, finansieret af konsolideringsrammen, anlæg.

     

    At den meddelte bevilling til P-hus projektet i Vejle forhøjes med yderligere 2,0 mio. kr. (indeks 144,5).

     

    At der afsættes og frigives yderligere rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. i 2019 til formålet, finansieret af Sygehus Lillebælts lokale investeringsramme.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 22-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 11/32837
    16. Ombygning og renovering af Opvågningen på Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
    fold dette punkt ind Resume

    Sygehus Sønderjylland gennemfører en generalplan for den bygningsmæssige udvikling og renovering af specialsygehuset i Sønderborg. Generalplanen er opdelt i etaper, og i øjeblikket gennemføres en etape bestående af fire delprojekter, hvoraf Ambulatorietorvet er langt det største delprojekt.

     

    Det indstilles, at igangværende etape tillægges et femte mindre delprojekt vedrørende ombygning og renovering af Opvågningen til 2,5 mio. kr. Delprojektet indgår som en planlagt del af generalplanen, dog i en senere etape, og indstilles dermed fremrykket.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet besluttede i juni 2018 at skærpe og udbygge profilen for Sønderborg Sygehus, så Sønderborg Sygehus er godt rustet til at imødekomme den faglige og aktivitetsmæssige udvikling, som sundhedsvæsenet skal kunne håndtere i fremtiden. Sygehuset skal fortsætte sin udvikling som et vigtigt og bæredygtigt sygehus i den samlede syddanske sygehusstruktur. I forbindelse hermed tiltrådte regionsrådet notatet ”Oversigt over disponeringer i hovedkomplekset på Specialsygehus Sønderborg”, som udgør rammerne for den videre bygningsmæssige udvikling af hovedkomplekset på Sønderborg Sygehus. De afledte byggeprojekter indgår i en generalplan for sygehuset, og generalplanen gennemføres i etaper.

     

    I øjeblikket gennemfører Sygehus Sønderjylland i Sønderborg en etape af generalplanen, som omfatter følgende fire delprojekter: Ambulatorietorv, Intensiv Klinikken, Cytostatika laboratoriet og Onkologisk modtagelse og venteområde, hvoraf Ambulatorietorvet udgør langt det største delprojekt. Intensiv Klinikken og Onkologisk modtagelse og venteområde er afsluttet. Sygehus Sønderjylland vil gerne udvide etapen med et femte mindre delprojekt vedrørende ombygning og renovering af Opvågningen via en fremrykning af delprojektet fra en senere etape i generalplanen.

     

    Opvågningen trænger til at blive bygget om. Indretningen er forældet med hensyn til kravene til den direkte overvågning af patienten, og den nuværende udførelse af samlinger f.eks. ved gulve og lofter står ikke mål med de gældende hygiejneregler. Desuden står Opvågningen i øjeblikket tom, da området har været anvendt i en rokade i forbindelse med ombygningen af Intensiv Klinikken, som blev afsluttet i august 2018. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at foretage ombygningen nu, inden patienterne flytter tilbage til området.

     

    Derfor har Sygehus Sønderjylland nu udarbejdet vedlagte idéoplæg for Ombygning og renovering af Opvågningen i Sønderborg. Udgifterne til Ombygning og renovering af Opvågningen er budgetteret til 2,5 mio. kr., som kan finansieres af kommende etape Renovering af tårn 2 og 3.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At idéoplæg for Ombygning og renovering af Opvågning på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg godkendes.

     

    At der meddeles tillæg på 2,5 mio. kr. (indeks 144,5) til anlægsbevilling til Generalplan - Ambulatorietorv m.v. 

     

    At der afsættes og frigives tillæg på 2,5 mio. kr. til rådighedsbeløb til Generalplan Ambulatorietorv m.v., finansieret af Generalplan - Renovering af tårn 2 og 3.

     

    At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at godkende licitationsresultatet for delprojektet inden for den meddelte anlægsbevilling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 22-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/55270
    17. Etablering af kontorarbejdspladser, Kolding Sygehus
    fold dette punkt ind Resume

    Der fremlægges sag vedrørende etablering af kontorarbejdspladser for Regional IT på Kolding Sygehus.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regional IT er vokset fra ca. 125 medarbejdere i 2013 til ca. 215 medarbejdere i 2018. En af årsagerne til tilvæksten er sygehusenes efterspørgsel af projekt-, arkitekt- og testressourcer til de interne it-projekter i Region Syddanmark.

     

    Desuden er Regional IT de seneste år blevet udvidet med Afdelingen for Sundheds-it, Afdelingen for Informationssikkerhed, hjemtagningen af driften af COSMIC og ESA samt etablering af 24x7, som besluttet af regionsrådet henholdsvis april 2017 og september 2018 (ved hjemtagelse af Cosmic og ESA, vil regionen selv kunne varetage driftsopgaven billigere end den nuværende kontrakt og afhængigheden af eksterne leverandør bortfalder).

     

    Langt de fleste nytilkomne medarbejdere er midlertidigt forsøgt placeret inden for regionshuset, hvilket har medført et stort pres på regionshuset og kortsigtede løsninger af pladsudfordringer. For at adressere udfordringen i forhold til en presset lokalesituation i Vejle, og for at skabe større faglig synergi, har Regional IT fået adgang til at placere 120 medarbejdere i Kolding i ny-renoverede lokaler på Kolding Sygehus som en satellit af Regional IT.

     

    Indflytning vil kunne ske i de tidligere psykiatriske sengeafsnit på Kolding Sygehus, der p.t står ledig, og som sygehuset ikke har brug for til behandlingsmæssige formål. Tidligere er Tolkecentret blevet placeret i en del af de ledige lokaler i denne del af sygehuset, og Region Syddanmarks nye IT datacenter vil også blive placeret i tilknytning til dette område.

     

    Flytningen sker i forlængelse af, at 25 medarbejdere i Regional IT i Vejle blev flyttet til Kolding i marts 2018 i midlertidige lokaler.

     

    Udflytningen skaber mulighed for at reducere presset på Regional IT’s lokaler, så det modsvarer øvrige afdelinger i regionshuset og skaber plads til den del af Center for kvalitet, der flyttes til Vejle. Med flytningen i 2019 samles Regional IT’s personale på kun to lokationer - Vejle og Kolding. Halvdelen af det samlede antal medarbejdere vil herefter være placeret i Kolding. I Kolding oprettes der desuden et nyt datacenter i 2019. Når det nye datacenter står klar, flyttes aktiviteterne fra datacentrene i Esbjerg og Odense til Kolding.

     

    Ombygningsprojektet vil skabe 120 arbejdspladser i de ledige lokaler på Kolding Sygehus, dækkende over et areal på 2.500m2. Lokalerne er placeret i blok 11 plan 0, Kolding Sygehus. Da der primært er tale om ombygning af gamle sengeafsnit i ældre slidte bygninger til kontorarbejdspladser, er ombygningsprojektet relativt omfattende med udbygget ventilation, udskiftning af vinduer og elinstallationer m.v. Desuden skal mødefaciliteter og fælles faciliteter udbygges.

     

    Sygehus Lillebælt har vurderet den samlede udgift til etablering af kontorarbejdspladser, mødefaciliteter, fælles faciliteter på 11,975 mio. kr., der forventes afholdt i 2019. Renoveringen af lokalerne kan først foregå fra 2. kvartal 2019, idet lokalpsykiatrien først forventer at flytte ud efter 1. kvartal 2019.

     

    Renoveringen forventes afsluttet ultimo 3. kvartal 2019.

     

    Omkostninger forbundet med flytningen af medarbejdere samt inventar mm. afholdes af Regional IT.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At ideoplæg vedr. etablering af kontorarbejdspladser for Regional IT i ledige lokaler, Kolding Sygehus, godkendes.

     

    At der meddeles en anlægsbevilling på i alt 11,975 mio. kr. i 2019 (indeks 144,5) til de nævnte formål.

     

    At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på i alt 11,975 mio. kr. i 2019 (indeks 144,5) til projektet, finansieret af prioriteringspuljen, anlæg.

     

    At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at godkende licitationsresultaterne for projektet inden for den meddelte anlægsbevilling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 22-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/55584
    18. Bro over Killerup Rende
    fold dette punkt ind Resume

    For at understøtte ambitionerne om et øget samarbejde mellem Nyt OUH og Sund på Syddansk Universitet (SDU) og transport til Nyt OUH via cykel, anlægges en supercykelsti, der forbinder Odense midtby via SDU og Nyt OUH til Højby syd for motorvejen.

     

    Der foreligger nu sag om opførelse af cykelbro over Killerup Rende til regionsrådets godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    For at understøtte ambitionerne om et øget samarbejde mellem Nyt OUH og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet (SDU) og transport til Nyt OUH via cykel, anlægges en supercykelsti, der forbinder Odense Midtby via SDU og Nyt OUH til Højby syd for motorvejen.

     

    På arealet mellem Nyt OUH og SDU skal vandløbet Killerup Rende passeres. Det er derfor nødvendigt at opføre en cykelbro. Nyt OUH og SDU skal betale for hver sin del af anlægsarbejdet af cykelstien, og deler dermed omkostningerne forbundet med cykelbroen.

     

    Sammenbygningen af Nyt OUH og Sund (Syddansk Universitet) er en af visionerne bag Nyt OUH og vil betyde et større samarbejde, og dermed øget trafik mellem de 2 institutioner. Trafikken kan foregå til fods eller via letbanen og altså også på cykel.

     

    Odense Kommune har en fortsat ambition om bæredygtig transport og at være en førende cykelby, og arbejder derfor med en plan med i alt 13 supercykelsstier, hvoraf Højbyruten skal gå fra midtbyen via SDU og Nyt OUH til Højby syd for motorvejen derfra videre til Årslev. Cykelstien ville kunne anvendes af patienter, pårørende og ansatte på Nyt OUH samt cyklister på gennemfart til og fra midtbyen.   

     

    Broen dimensioneres, så den kan benyttes af udrykningskøretøjer i nødstilfælde, og vil dermed kunne  fungere som beredskabsvej for Nyt OUH.

     

    Broen budgetteres til at koste lige godt 3 mio. kr. inkl. byggeplads, byggeledelse, honorar og uforudsete omkostninger.

     

     

    Omkostningerne til cykelstien på Nyt OUHs grund er ikke omfattet af nærværende sag, der ansøges bevilling hertil på et senere tidspunkt.

     

    Broen indstilles til opførelse i foråret 2019, idet det vil forstyrre anlægsarbejdet af letbanen mindst at opføre broen før der skal foretages testkørsel. Der vil desuden være færre andre entreprenører på byggepladsen, og beredskabet vil kunne anvende broen allerede i opførelsesfasen af det øvrige byggeri. Hele projektet, fra opstart af projektering til udførelse er færdig, kan gennemføres i perioden december 2018 til juni 2019.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At projektet Bro over Killerup Rende, på Nyt OUH godkendes.

     

    Vedr. Nyt OUH:

    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 2,752 mio. kr. (indeks 117,54) til opførelse af bro over Killerup Rende, som en del af bevillingen Øvrigt terrænarbejde på Nyt OUH.

     

    At der meddeles anlægsindtægtsbevilling på -1,376 mio. kr. (indeks 117,54) vedr. medfinansiering af projektet fra Syddansk Universitet.

     

    At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 2,752 mio.kr. i 2019 til formålet, finansieret af dels anlægsindtægten til projektet, dels den afsatte restramme vedr. Nyt OUH.

     

    Vedr. Nyt OUH – Psykiatrien:

    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 0,320 mio. kr. (indeks 144,5) vedr. Psykiatriens andel af opførelsen af bro over Killerup Rende.

     

    At der meddeles anlægsindtægtsbevilling på -0,160 mio. kr. (indeks 144,5) vedr. medfinansiering af projektet fra Syddansk Universitet.

     

    At der frigives 0,160 mio. kr. netto af de afsatte rådighedsbeløb i 2019 til formålet.

     

    At regionsdirektør Jane Kraglund bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den meddelte økonomiske ramme.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 22-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/12156
    19. Rapportering nr. 32 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH
    fold dette punkt ind Resume

    Den revisorpåtegnede rapportering for 3. kvartal 2018 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporten viser at projektet fortsat vurderes at være indenfor de aftalte økonomiske, tids- og kvalitetsmæssige rammer.

     

    Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

     

    Desuden forelægges Det Tredje Øje-rapportering (DTØ) for Nyt OUH og faseskifterapport til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Region Syddanmark skal kvartalsvis rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning.

     

    Ministeriet skal ved hjælp af regionens kvartalsrapportering løbende føre tilsyn med, at de kvalitetsfondsstøttede projekter lever op til det overordnede formål.

     

    Kvartalsrapporterne skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring og en uvildig risikovurdering (DTØ) indeholdende projektdirektørens bemærkninger til vurderingen.

     

    Kvartalsrapport for 3. kvartal 2018 - status på Nyt OUH
    Økonomi, tid og kvalitet rapporteres uændret grøn, det vil sige inden for rammerne i forhold til regionsrådets seneste beslutning, med de tiltag som regionsrådet besluttede den 24. oktober 2016 og den 19. december 2016, samt den fremdrift som de igangværende delprojekter har.

     

    Kort om de enkelte projekter:

     

    1. Indledende arbejder (DP01), Byggemodning (DP02), Øvrigt terrænarbejde og Byggeplads fælles.

     

    De indledende arbejder (DP01) og Byggemodning (DP02) for så vidt angår byggemodning og rør er afsluttet og afleveret den 17. september 2018. Arbejdet er igangsat vedr. belysning, signalanlæg og terrænregulering. Desuden er øvrigt terrænarbejde (klar til byggeri) og byggeplads igangsat med henblik på byggestart på Vidensaksen (DP03) og Behandlings- og sengeafsnit (DP04), som i henhold til gældende tidsplan starter i juli måned 2019.

     

    1. Vidensaksen (DP03) og Behandlings- og sengeafsnit (DP04)

     

    Regionsrådet vedtog på mødet den 24. september 2018 den endelige kontrakt for Vidensaksen (DP03) og Behandlings- og Sengeafsnit (DP04) med JV CMB / Itinera, Herefter er økonomi, kvalitet og tid fastlagt, dog kan der foretages ændringer (til- /fravalg) på op til 15 % af kontraktsummen. Der forestår nu en projekteringsfase, der skal munde ud i et samlet projektgrundlag, der skal fremlægges til regionsrådets godkendelse i januar 2019.

     

    1. Klyngerne (DP05-08)

     

    Regionsrådet valgte den 24. september 2018 JV CMB / Itinera til at projektere og opføre klyngerne (DP05-DP08). Der igangsættes nu en projektoptimeringsperiode, der afsluttes med udarbejdelse af et optimeret projektgrundlag. Det optimerede projektgrundlag vil danne grundlag for den endelige kontrakt, som planlægges forelagt til regionsrådets godkendelse forventeligt senest i august 2019.

     

    1. Øvrige delprojekter

     

    Planlægning vedr. servicebyen er i gang. På baggrund af regionsrådets beslutning den 29. oktober 2018 om at etablere nyt køkken på Nyt OUH som OPP - projekt indgår køkkenet nu i planlægningsgrundlaget for servicebyen.

     

    Revisorerklæringen bekræfter rapportens rigtighed og er uden anmærkninger eller særlige opmærksomhedspunkter.  

     

    Kvartalsrapporten for 3. kvartal 2018 vedrørende kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges hermed til godkendelse med henblik på at fremsende rapporten til Sundheds- og Ældreministeriet.

     

    Det Tredje Øje
    Det er en forudsætning fra Sundheds- og Ældreministeriet, at risikovurderingerne kvalificeres uafhængigt af byggeorganisationen. Det foretages af ”Det Tredje Øje” (DTØ).

     

    DTØ har i 3. kvartal 2018 haft fokus på status og udvikling i projektet samt projektets økonomistyring.

     

    Ud fra gennemgangen har DTØ givet fire nye anbefalinger til projektet:

     

    • Risikovurdering, idet projektet bevæger sig mod udførelsesfasen anbefaler DTØ at Nyt OUH bør have fokus på risici vedr. grænseflader og ledelsesmæssig risikovurdering
    • Byggeregnskaber, DTØ anbefaler at Nyt OUH sikrer kontrol af input til byggeregnskaber
    • Leverandørstyring, DTØ anbefaler at Nyt OUH bibeholder fokus på risici vedr. arbejdsmiljø og socialt ansvar
    • Ledelsesrapportering, DTØ anbefaler at ledelsesrapporteringen sikrer overblik over byggeriet.

     

    Ledelsen på Nyt OUH anerkender og er opmærksomme på anbefalingerne og er, som det fremgår af svarene, allerede i gang med at implementere anbefalingerne.

     

    Faseskiftrapport
    Udover den kvartalsvise rapportering skal regionerne hvert 1½ år fremsende en faseskiftrapport, jf. regnskabsinstruks af 1. juni 2017. Rapporteringen består af skema F1 til F4, som kræves af ministeriet og omhandler rapportering på areal, behandlingskapacitet og udnyttelsesgrader på det færdige hospital.

     

    Arealskemaet F1 viser, at der er sket en ændring i arealerne, idet bruttoarealet er vokset fra 242.286 m2 til 248.640 m2. Dette skyldes bl.a., at de tekniske installationer ikke længere er placeret i kælderen, men i en tekniketage. Tekniketagen er, i modsætning til kælderen, en fuld etage. Denne løsning er således mere pladskrævende, men ikke samlet set dyrere.

     

    Skema F2 viser, at antallet af senge i kvalitetsfondsprojektet er reduceret med 4, hvilket er de 4 respirationscenterpladser. Siden sidste rapportering er det aftalt, at opgaven løses i intensivafsnittet, hvilket betyder, at udnyttelsen af pladserne bliver mere fleksibel og opfylder samme behandlingsbehov.

     

    Skema F3 og F4 er ikke ændret siden seneste rapportering, idet forudsætningerne stadig er gældende.

     

    Faseskiftrapporteringen forelægges hermed til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At rapporteringen for 3. kvartal 2018 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. 

     

    At Det Tredje Øje (DTØ) rapporteringen godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

     

    At Faseskifterapporten pr. 3. kvartal 2018 godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 22-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Administrationen opdaterer sagsfremstillingen, inden sagen går videre til forretningsudvalg og regionsråd.

     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/19993
    20. Rapportering nr. 32 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa
    fold dette punkt ind Resume

    Den revisorpåtegnede statusrapportering for 3. kvartal 2018 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Region Syddanmark skal kvartalsvis rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning. Kvartalsrapporterne skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring, en uvildig risikovurdering samt projektchefens bemærkninger til den uvildige risikovurdering.

     

    Kvartalsrapporten for 3. kvartal 2018 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges til godkendelse med henblik på fremsendelse til ministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

     

    Projektet i Aabenraa er inddelt i to faser, hvoraf Fase 1 blev taget i brug i efteråret 2014, og regnskabet blev lukket i 2015. Fase 2 er i byggefasen.

     

    Fase 2 gennemføres fortsat inden for de fastlagte rammer for tid, økonomi og kvalitet.

     

    Byggeriet af den nye 6 etager høje sengebygning blev igangsat i sommeren 2017, og byggeriet går støt fremad. Ved udgangen af 3. kvartal 2018 var elementmontagen af tårn A tæt på at være færdig, og i kælderen, etage 1 og 2 var installationsfagene og kompletteringen kommet rettidigt i gang, trods forsinkelse på råhuset.

     

    Bygherre modtog den 1. juni 2018 et krav om tidsfristforlængelse på 45 dage med henvisning til for lidt disponeret krankapacitet, samt for lidt afsat tid til beton- og elementmontagearbejdet. Bygherre samt totalrådgiver afviste kravet på fristforlængelsen, men valgte - på baggrund af drøftelser i styregruppen – at gå i dialog med hovedentreprenøren for at finde tiltag på at få lukket råhuset af sengebygningen så hurtigt som muligt, og allerhelst inden vinter, da en eventuel forlængelse af tidsplanen for råhuset vil indebære omkostninger til en samlet forlænget byggepladsdrift og mulige udgifter til vinterforanstaltninger. Med udvidelsen af krankapacitet ved fælles leje af mobilkran er status på fristforlængelsen, at forhandlingen af tidsfristforlængelsen er skåret ned fra 45 dage til varsling af 8 dages forsinkelse. Der forhandles fortsat herom, og efter planen lukkes råhuset af sengebygningen i januar 2019, til færdiggørelse i november 2019. Dette fremgår af bilag 1 i kvartalsrapporten.

     

    Det præciseres, at det samlede kvalitetsfondsprojekt fortsat er inden for den overordnede tidsmæssige ramme godkendt af regionsrådet i februar 2016.

     

    Økonomien er fortsat inden for budgettet, og kvaliteten er uforandret. Statusmarkeringen i kvartalsrapporten for tid, økonomi og kvalitet er derfor fortsat grøn.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At rapporteringen for 3. kvartal 2018 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 22-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/11565
    21. Vækst- og Teknologipakke, Evaluering af CoLab Denmark og næste skridt i forhold til forankring af OPI i driftsenhederne
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet besluttede i december 2013 at udmønte regionens Vækst- og Teknologipakke til udvikling og opbygning af CoLab Denmark. Gennem programmets løbetid har der været gennemført en lang række udviklings- og afprøvningsprojekter, netværksaktiviteter og events.

     

    Der er i 2017 gennemført en ekstern evaluering af CoLab Denmark programmet. Evalueringen viser, at programmet er tilfredsstillende, men der er forbedringspotentiale. Evalueringen anvendte aktivitetsmål og viste, at fire ud af seks lokale CoLabs har opnået de opsatte aktivitetsmål kort inden programmets afslutning. Udover en evaluering af resultaterne af CoLab programmet indeholder evalueringen også anbefalinger til videreførelse og forankring af CoLab efter 2018.

     

    Det foreslås i sagen, at evalueringen godkendes og at offentlig-privat innovationsarbejdet videreføres i driftsenhederne (somatiske sygehuse, psykiatrien og socialområdet).

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet besluttede i december 2013 at udmønte regionens Vækst- og Teknologipakke til udvikling og opbygning af CoLab Denmark (tidligere Center for Borgernær Velfærdsteknologi). Bag regionsrådets beslutning lå en ambitiøs vision om, at CoLab Denmark kunne danne rammen om at udvikle nye, bedre og mere effektive sundhedsydelser på tværs af sektorer i samarbejde med borgere, medarbejdere og private leverandører af sundheds- og velfærdsteknologi. Herunder ved at gennemføre behovsdrevne test og udviklingsforløb med virksomhedsinddragelse og sandsynliggøre potentialer for skalering og eventuel implementering. CoLab blev ved programmets etablering forankret ved Syddansk Sundhedsinnovation og består af en supportfunktion, et teknisk CoLab samt fem lokale CoLab forankret omkring regionens fem sygehusenheder, herunder psykiatrien og det sociale område.

     

    CoLab tager afsæt i den tre-dobbelte bundlinje, og har haft fokus på at skabe kvalitet og effektivitet i patientforløbene samt vækst i erhvervslivet samt gode rammer for offentlig-privat innovation på det tværsektorielle område. Gennem programmets løbetid har der været gennemført en lang række udviklings- og afprøvningsprojekter, netværksaktiviteter og events til match mellem behov blandt patienter, behandlere og leverandører af teknologi og services. For yderligere informationer se https://www.colab-denmark.dk/. Der er vedlagt en casesamling med eksempler på CoLab-projekter inden for nye tværsektorielle sundhedsløsninger i samarbejde med virksomheder.

     

    Finansiering
    Regionsrådet har i budget 2014 af rammen for Regional Udvikling afsat 10 mio. kr. årligt i tre år til opbygning og drift af CoLab Denmark. Regionsrådet har siden forlænget programmet, først til ultimo 2017 og siden til udgangen af 2018, idet der ved denne lejlighed også blev tilført yderligere 7,5 mio. kr. fra Regional Udvikling. Dertil kommer, at Syddansk Vækstforum har finansieret design og udvikling af forretningskoncept for CoLab Denmark med et samlet budget på 7 mio. kr., heraf 4,7 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler.

     

    Evaluering og resultater af indsatsen
    Der er i 3. kvartal 2017 gennemført en ekstern evaluering af CoLab Denmark programmet med henblik på afrapportering af programmet. Evalueringen har koncentreret sig om følgende tre hovedemner: 1) Programmets implementering/forankring. 2) Målopfyldelse. 3) Vurdering af programmets effekt på den tredobbelte bundlinje. Evaluator vurderer disse ud fra en rød, gul og grøn score. Programmet har opnået en gul score på de tre hovedemner, hvilket kort fortalt betyder, at initiativet er tilfredsstillende, men at der er forbedringspotentiale. Evalueringen er vedlagt som bilag 1.

     

    Overordnet konkluderer evaluator, at der med CoLab er etableret et stærkt netværk bestående af nøgleaktører på sundheds- og velfærdsområdet. Evaluator vurderer dog også, at manglende resultatmål og succeskriterier for programmets drift sammen med et manglende ledelsesmandat har været en særlig udfordring gennem programmets drift.

     

    Det har bl.a. haft som konsekvens, at der er blevet brugt mange ressourcer på at etablere internt samarbejde om programmet, ligesom at der har været forskellige ambitioner for programmet, herunder mål og tilbudte ydelser.

     

    Der kan således konstateres en stor variation i de lokale CoLabs arbejdsmetoder og tilbudte ydelser, der på forskellig vis har bidraget til programmets overordnede mål om effektskabelse på de tre bundlinjer. Både offentlige og private aktører fremhæver i evalueringen CoLab Denmarks netværksskabende funktion, deres rolle som samarbejdsfacilitator og, for virksomhedernes vedkommende, deres adgang til driften som særligt værdiskabende.

     

    Da der ikke er defineret egentlige outputmål for programmet, har evalueringen anvendt aktivitetsmål og afdækket, at kort inden programmets afslutning har fire ud af seks lokale CoLabs opnået de opsatte aktivitetsmål. Endelig var antallet af afsluttede projekter på evalueringstidspunktet begrænset, hvorfor evalueringen afdækker, at der primært er tale om forventede snarere end opnåede effekter på de tre bundlinjer.

     

    På vækstbundlinjen vurderes det, at hvis virksomhederne opnår den forventede omsætningsforøgelse, vil CoLab Denmark have skabt mellem 40 og 63 mio. kr. i øget omsætning, hvilket svarer til et afkast på mellem 1,25 kr. og godt 2 kr. pr investeret krone. Hvad angår de øvrige bundlinjer, så peger evalueringen på, at indsatsen i begrænset omfang kan forventes at øge omkostningseffektiviteten hos de offentlige aktører inden for en overskuelig fremtid, mens der allerede er opnået en vis grad af innovation med potentiale for på sigt at øge kvaliteten i pleje- og behandlingstilbud til borgere/patienter.

     

    Udover en evaluering af resultaterne af CoLab programmet indeholder evalueringen også anbefalinger til videreførelse og forankring af CoLab efter 2018.

     

    Videreførelse af offentlig-privat samarbejde
    Der er blevet arbejdet med anbefalingerne til videreførelse af offentlig-privat innovation i sammenhæng med de vedtagne pejlemærker og innovationsstrategien for Region Syddanmark, herunder fælles visioner for de fremadrettede rammer for OPI-samarbejder. Drøftelserne har resulteret i et ønsket om at fortsætte arbejdet i et lokalt forankret OPI-setup, herunder:

     

    • OPI-aktiviteter understøttes i et lokalt forankret setup knyttet til driftsenhederne med ressourcer og kompetencer til innovation og virksomhedssamarbejde.
    • OPI-aktiviteter understøttes af Syddansk Sundhedsinnovation med specialistkompetencer inden for OPI, regulatoriske forhold, behovsafdækninger, aftalegrundlag samt ekstern funding m.v. Syddansk Sundhedsinnovation vil endvidere kunne henvise til øvrige regionale kompetencer (juridisk bistand, persondataforordning m.v.).

     

    Med modellen er der lagt op til, at driftsenhederne (somatiske sygehuse, psykiatrien og socialområdet) fremover selv tilrettelægger rammer for OPI og ideopsamling lokalt, herunder tilvejebringer finansiering. Driftsenhederne vil lokalt tage stilling til, hvordan de fremadrettet vil løfte opgaven med OPI-aktiviteter.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At evalueringen godkendes.

     

    At offentlig-privat innovationsarbejdet videreføres i driftsenhederne som beskrevet ovenfor.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 22-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Pia Tørving og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/1536
    22. Udvælgelse af indsatsområder på sundhedsområdet for 2019
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet vedtog i september 2017 en ny sundhedsplan. I den forbindelse blev det besluttet, at der skal gennemføres en årlig proces, hvor der politisk udvælges en række temaer og indsatsområder på sundhedsområdet, der skal sættes særlig fokus på i det kommende år. Dette skal bidrage til at sikre en mere fleksibel tilgang til prioriteringer og udvælgelse af indsatsområder, der løbende kan tilpasses den konkrete udvikling på sundhedsområdet.

     

    Regionsrådet drøftede på en temadag den 7. maj 2018 oplæg til indsatsområder på sundhedsområdet 2019. Herefter drøftede udvalgene forslag til næste års indsatområder i perioden juni-september, ligesom budgetforliget for 2019 sætter retning for indsatsområderne. De respektive udvalg har efterfølgende drøftet et samlet forslag til indsatsområder. Dette forelægges nu regionsrådet.

     

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet vedtog i september 2017 en ny sundhedsplan. Sundhedsplanens primære opgave er at beskrive den måde, hvorpå pejlemærker og visioner omsættes til konkrete initiativer og forbedringer på sundhedsområdet i Region Syddanmark. Det vil sige, at sundhedsplanen skal bidrage til at vise, hvor der løbende skal sættes ind med nødvendige initiativer på det somatiske og psykiatriske område, og hvad der skal prioriteres i de løbende forbedringer. Sundhedsplanen kan ses i sin helhed via følgende link: www.rsyd.dk/wm505744 .

     

    I forbindelse med den nye sundhedsplan er der brug for en mere fleksibel tilgang til prioriteringer og udvælgelse af indsatsområder, der løbende kan tilpasses den konkrete udvikling på sundhedsområdet.

     

    Derfor skal der som en del af sundhedsplanen gennemføres en årlig proces, hvor der politisk udvælges en række temaer og indsatsområder på sundhedsområdet, der skal sættes særlig fokus på i det kommende år. Indsatserne dækker både det somatiske område, det psykiatriske område, det nære sundhedsvæsen og samarbejdet med kommunerne og praksissektoren. Regionsrådet godkendte i januar indsatsområderne for 2018 og tiltrådte efterfølgende i marts 2018 processen for udpegning af indsatsområder for 2019.

     

    Processen begyndte med en temadag for regionsrådet den 7. maj 2018, hvor der blev der arbejdet i workshops. I de følgende måneder drøftede de enkelte udvalg indsatsområderne på baggrund af temadagen og medio september blev indgået budgetforlig for 2019, hvori der peges på en række indsatsområder på sundhedsområdet i 2019.

     

    I forbindelse med at sundhedsplanen var i høring, blev der givet udtryk for et bredt ønske om inddragelse i forbindelse med regionens arbejde med at udvælge indsatsområder på sundhedsområdet. Derfor er der gennemført en grundig proces, hvor der også har været dialog med kommunerne, sygehusenhederne, brugerråd, praksisområdet og hovedudvalget.

     

    Ovenstående udgør sammen med nationale aftaler og udspil den samlede ramme for et samlet forslag til indsatsområder på sundhedsområdet i 2019. Udkastet har været drøftet i følgende udvalg i oktober-december 2018:

     

    • Sundhedsudvalget
    • Psykiatri- og socialudvalget
    • Udvalget for det nære sundhedsvæsen
    • Digitaliseringsudvalget
    • Anlægs- og innovationsudvalget
    • Præhospitaludvalget
    • Udvalget for uddannelse og arbejdskraft

     

    Udkastet har ligeledes været forelagt Sundhedsbrugerrådet, Psykiatrisk dialogforum samt Konktaktforum for handicap.

     

    Vedlagt er et forslag til indsatsområder samt opsummering af bemærkninger fra udvalgsbehandlingen i oktober-december.

     

    På det præhospitale område er der igangsat en proces vedrørende patient-/bruger-tilfredshed. Arbejdet vil blive fulgt i præhospitaludvalget i 2019.

     

    Pointerne fra digitaliseringsudvalget vil indgå i det videre arbejde med digitaliseringsstrategien. Digitaliseringsstrategien indgår i forslaget til indsatsområder (nr. 17), under pejlemærket ”Region Syddanmark spiller en aktiv rolle i forskning, innovation og udvikling”

     

    Digitaliseringsstrategien har relation til opgaverne i flere udvalg. Der vil blive iværksat en proces, der inddrager de relevante udvalg i forbindelse med udarbejdelse af strategien.

     

    Det bemærkes, at regionsrådets valg af indsatsområder for 2019 ikke betyder, at alle arbejdsområder og nødvendige indsatser er dækket. Der er således en lang række af områder, der skal følges op på i Region Syddanmark både på det psykiatriske og det somatiske område, og som vil have politisk og ledelsesmæssig fokus og opbakning, uanset om de indgår blandt de temaer, der udvælges politisk i løbet af 2018.

     

    Administrativ tilføjelse

    Bilaget ”Udvalgsbemærkninger 2018” er opdateret efter forretningsudvalgets møde den 5. december 2018, således at Psykiatrisk dialogforums møde den 4. december 2018 også fremgår af oversigten. Psykiatrisk dialogforum havde ingen bemærkninger.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At forslaget til indsatsområder på sundhedsområdet i 2019 tiltrædes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/10933
    23. Afrapportering af målbilleder og udvalgte indikatorer for Region Syddanmark (4. afrapportering 2018)
    fold dette punkt ind Resume

    I budgetaftalen for Region Syddanmark for 2017 blev det beskrevet, at der skal udarbejdes et forslag til opfølgning på nationale og regionale mål. Regionsrådet godkendte en model for denne afrapportering på regionsrådsmødet i maj 2017.

     

    Afrapporteringen tager afsæt i de pejlemærker for regionens samlede drift- og udviklingsarbejde, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016.

     

    Der forelægges 4. afrapportering i 2018 af udvalgte målbilleder og indikatorer til regionsrådet. Første afrapportering i 2018 blev forelagt for regionsrådet i marts,  anden afrapportering i juni og tredje i september.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet forelægges hermed 4. afrapportering i 2018 af målbilleder og udvalgte indikatorer for Region Syddanmark. Formålet med afrapporteringen er at danne et billede af regionens status i forhold til målopfyldelsen på udvalgte indikatorer med afsæt i de vedtagne pejlemærker.

     

    Modellen blev tiltrådt af regionsrådet på mødet den 22. maj 2017. Udgangspunktet er, at nationale mål, der måtte være retningsgivende på Region Syddanmarks respektive opgaveområder, som udgangspunkt indgår i konceptet. Konceptet er udarbejdet med sigte på at give overblik og vise sammenhæng i forhold til de pejlemærker, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016.

     

    Afrapportering vil ske til regionsrådet sideløbende med henholdsvis aflæggelse af årsrapport og afrapportering af økonomi og aktivitet. Den sidste afrapportering i 2018 vil foregå på regionsrådsmødet i december. De enkelte udvalg har som hidtil løbende fået den afrapportering på deres respektive områder, som er fastlagt og vedtaget i udvalgene.

     

    Konceptet er baseret på to typer af afrapportering:

     

    1) Der vil være faste kvartalsvise, kvantitative afrapporteringer. Afrapporteringen indeholder både indikatorer for nationale mål og indikatorer, der er udvalgt for Region Syddanmark. Det er denne afrapportering, der forelægges nu. Indikatorerne er fordelt på områderne sundhed, socialområdet og regional udvikling. Indikatorerne afrapporteres i Nemlis, som er et IPad-baseret afrapporteringssystem. Regionsrådet fik i løbet af marts tilbud om introduktion til installation og anvendelse af Nemlis. Der er vedlagt en udskrift fra Nemlis af de tilgængelige data.

     

    Der er vedlagt et notat, der beskriver de overordnede tendenser, som de udvalgte indikatorer viser. Indikatorerne vil kunne justeres løbende, hvis der eksempelvis er fokusområder fra de årlige budgetaftaler, som ønskes fulgt via specifikke indikatorer, eller hvis der er indikatorer, der stabiliseres over lang tid på det ønskede niveau, og derfor ikke længere behøver følges kvartalsvis.

     

    2) Temaafrapporteringer: I forbindelse med konceptet vil der også løbende være temaafrapporteringer til regionsrådet på områder, hvor der med fordel kan være en mere kvalitativ afrapportering om status og fremdrift. Der er tale om temaerne sygehusbyggeri, forbedringskultur, nærhed og sammenhæng, attraktiv arbejdsplads samt patientsamarbejde og kvalitet i sociale tilbud.

     

    Dette er begrundet i, at der kan være temaer og særlige emner, som det med passende intervaller giver god mening at give uddybende orientering om. Samtidig er det ikke alle områder, der kan afrapporteres meningsfuldt med korte intervaller, ligesom ikke alle aspekter af pejlemærkerne kan kvantificeres meningsfuldt med løbende data, men forudsætter en kvalitativ afrapportering. 

     

    Der forventes følgende temaafrapporteringer: 

     

    Tema

    Beskrivelse

    Forventet afrapportering

    Sammenhæng til pejlemærker

    Sygehusbyggeri

    Afrapporteringen vil fokusere på eksempler på den innovation, der direkte eller indirekte sker i sammenhæng med sygehusbyggerierne, den læring der kan trækkes ud fra byggerierne og byggeprocesserne, de forbedringer og muligheder nye moderne fysiske rammer giver på sygehusene, de teknologiske tiltag, der sker i sammenhæng med byggerierne og udviklingen generelt mv.

    December

    Region Syddanmark spiller en aktiv rolle i forskning innovation og udvikling.

     

     

    Forbedringskultur

    Afrapporteringen vil give en status på den organisation, der er bygget op til at understøtte forbedringsarbejdet i Region Syddanmark og på de emner og problemområder, der har været behandlet på de workshops, der gennemføres.

    Orientering i november (temadag)

     

     

    Region Syddanmark stræber efter at gøre det bedste for borgere og patienter.

    Nærhed og sammenhæng

    Afrapporteringen vil tage udgangspunkt i rammepapir vedr. det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

    Afrapporteret i november

    Region Syddanmark prioriterer udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

    Attraktiv arbejdsplads

    Frekvens: En årlig afrapportering.

    1. kvartal 2019

    Region Syddanmark er en god arbejdsplads.

    Patientsamarbejde.

    'Afrapporteringen vil tage afsæt i strategierne for patientinddragelse og patientsamarbejde, og i den politiske beslutning om at etablere et regionalt Center for Fælles Beslutningstagning. Der fremdrages eksempler fra sygehusenes arbejde med patientinddragelse og gives en status på arbejdet med patientrapporterede oplysninger (PRO).

    december

    Region Syddanmark er borgernes og patienternes region.

    Kvalitet i de sociale tilbud

    Afrapporteringen vil tage udgangspunkt i tilsynsrapporterne fra Det Sociale Tilsyn. Der vil blive fokuseret på de borgerrettede indikatorer.

    december

    Region Syddanmark stræber efter at gøre det bedste for borgere og patienter.

     

    Sammenhæng til budgetproces og sundhedsplan

    Afrapporteringen af målbilleder er tænkt sammen med den proces, der er for budgetlægningen. Den løbende opfølgning er med til at kvalificere og understøtte den proces, hvor der udvælges temaer til budgetprocessen og fokusområder for indsatsen i regionens arbejde i det kommende år.

     

    Sammenhængen mellem de to processer kan bidrage til at sikre, at de temaer, der allerede er udvalgt og prioriteret i de foregående års budgetprocesser, følges og afrapporteres. På sundhedsområdet kan temaer fra budgetprocessen ligeledes indgå i de indsatsområder, der en gang årligt skal vedtages i regionsrådet som en del af den nye sundhedsplan. Indsatsområderne forelægges på regionsrådsmødet i december.

     

    Samlet set understøtter processen, at de temaer der arbejdes med:

    • Har sammenhæng til pejlemærkerne.
    • Tager bestik af den løbende udvikling på økonomi og aktivitetsområdet.
    • Sikrer sammenhæng til temaer, som foreslås prioriteret ud fra en driftsmæssig synsvinkel.
    • Integrerer de elementer, som regionen er forpligtiget til, som følge af de årlige økonomiaftaler.  

     

    Administrativ tilføjelse

    Ved udsendelse af forretningsudvalgets dagsorden til mødet den 5. december 2018 var det anført, at data for de nationale mål og indikatorer vedrørende patientoplevelser ville blive opdateret primo december. De vedlagte bilag forventedes på den baggrund opdateret forud for udsendelse til regionsrådet.

     

    I forlængelse heraf er bilagene opdateret vedr. patientoplevelser og kliniske kvalitetsdatabaser til regionsrådets behandling af sagen.

     

    Det har derimod ikke været muligt at opdatere med de nyeste data for de nationale mål inden udsendelse af regionsrådets dagsorden.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Til orientering.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/51243
    24. Temaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet tiltrådte d. 22. maj 2017 et målbilledekoncept, hvori der indgår en årlig kvalitativ temaafrapportering om arbejdet med området for patientsamarbejde på regionens sygehuse. Den første rapportering af målbilledet forelægges her.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Som en del af afrapporteringen af målbillederne til regionsrådet gives årligt en temaafrapportering om arbejdet med at forbedre patientsamarbejdet på regionens sygehuse. Patientsamarbejde forstås i denne afrapportering som patientinddragelse. Patientinddragelse er i disse år et område under stor udvikling og bevågenhed, og er desuden et af Region Syddanmarks indsatsområder for 2018.

     

    Patientinddragelse er vigtigt for Region Syddanmark, fordi det sætter fokus på patientens egne ønsker, erfaringer og præferencer i kontakten med sundhedsvæsenet, hvilket kan skabe bedre og tryggere behandlingsforløb. Inddragelse indebærer også, at patienten får tilstrækkelig viden om sit behandlingsforløb, mulige konsekvenser, valg og fravalg. Et andet aspekt af patientinddragelse er repræsentation af patienter og pårørende i organisatorisk sammenhæng, hvor eksempelvis sygehusenes brugerråd er med til i højere grad at indtænke patienternes behov i det daglige arbejde på sygehusene. Med andre ord er god patientinddragelse med til at sætte patienten først i sundhedsvæsenet.

     

    Der gives her en rapport, som kommer omkring følgende overordnede temaer:

    • Måling af patientinddragelse.

    • Tilfredshed med patientinddragelsen i Region Syddanmark.

    • Center for Fælles Beslutningstagning.

    • PRO – Patient Rapporterede Oplysninger.

    • Andre patientinddragende tiltag i regionen.

    • Patient- og pårørende-partnerskab på Odense Universitetshospital.
    • Patient underviser andre patienter på Sygehus Lillebælt.
    • Tidligt hjemmeophold på Sygehus Sønderjylland.
    • Patient- og pårørendepanelet på Sydvestjysk Sygehus.
    • Viden viser vej på Psykiatrisygehuset.
    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Til orientering.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/30653
    25. Kvalitet i de sociale tilbud ud fra tilsynsrapporter
    fold dette punkt ind Resume

    I budgetaftalen for 2017 blev der sat fokus på, at der skulle arbejdes med kvaliteten på de sociale tilbud. I relation til den samlede målafrapportering af budgetaftalen fremlægges her en temaafrapportering for kvaliteten i de sociale tilbud med udgangspunkt i tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Syd.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Kvalitet i de sociale tilbud favner bredt og kan måles på forskellige måder. I denne afrapportering er der valgt at sætte fokus på de indikatorer i tilsynsrapporterne fra Socialtilsynet, der er særligt borgerrettede.

     

    Socialtilsynet har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med en række sociale tilbud, herunder døgntilbud for børn og unge og botilbud for voksne. Dette gælder dermed alle sociale dag- og døgntilbud i Region Syddanmark.

     

    Borgerrettede mål i tilsynsrapporter

    Tilsynsrapporterne fra Socialtilsynet udarbejdes i forbindelse med et tilsynsbesøg eller en administrativ vurdering. Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse.

     

    Der afrapporteres samlet på syv forskellige temaer. Ud af de syv er der i denne afrapportering valgt at sætte fokus på de tre temaer, der særligt handler om borgerrettet kvalitet i tilbuddet. De tre udvalgte temaer er:

    • Uddannelse og beskæftigelse.
    • Selvstændighed og relationer.
    • Sundhed og trivsel.

     

    Under hvert tema er der en række konkrete indikatorer, der gives score fra 1-5 på. På baggrund heraf udregnes en gennemsnitlig score. Scorerne fordelt på temaerne og tilbuddene kan ses i vedhæftede bilag.

     

    Der er tilsynsrapporter for 15 organisatoriske enheder under Region Syddanmarks socialområde. På nogle centre er tilsynet lavet samlet for centret, mens tilsynet i andre tilfælde har lavet tilsynsrapporter for enkelte tilbud under et center. De 15 nyeste tilsynsrapporter er fra december 2017 til oktober 2018.

     

    Uddannelse og beskæftigelse

    Temaet omhandler den sociale indsats, der skal sikre, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne.

     

    På dette tema scorer ni ud af de 15 organisatoriske enheder maksimum på 5. Kun et enkelt tilbud – Syrenparken – opnår en score under 4 på dette tema. Begrundelsen herfor uddybes i vedhæftede bilag.

     

    Selvstændighed og relationer

    Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov.

     

    Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børn og/eller unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at alle borgere opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv.

     

    For børn og unge gælder det, at tilbuddet skal forberede dem til et selvstændigt voksenliv. Ligeledes er det vigtigt, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk.

     

    På dette tema scorer alle 15 organisatoriske enheder mindst 4 ud af 5 mulige.

     

    Sundhed og trivsel

    Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet, og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og

    medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet.

     

    Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, vold og overgreb, herunder har relevant faglig viden og skaber løbende læring og forbedring af indsatsen.

     

    På dette tema scorer tre ud af de 15 organisatoriske enheder under 4. Dette uddybes i vedhæftede bilag. De øvrige 12 enheder scorer mellem 4,2-4,8.

     

    Samlet vurdering

    Det er den samlede vurdering, at de regionale tilbud på de udvalgte borgerrettede temaer klarer sig godt. Det er et løbende fokus i dagligdagens arbejde at praksis til stadighed bliver udviklet og udfordret i forhold til at skabe de mest optimale rammer for borgerne inden for de givne rammer. Det sker blandt andet gennem arbejde med Den danske kvalitetsmodel og Den syddanske forbedringsmodel

     

    På enkelte punkter for specifikke tilbud er der brug for et særligt fokuspunkt fremhævet af socialtilsynet. Dette arbejdes der med på de enkelte tilbud med sparring og videndeling på tværs af socialområdet, bl.a. via etablerede afdelingsledernetværk.

     

    Psykiatri- og socialudvalget blev præsenteret for en samlet status for tilsyn fra Socialtilsyn Syd i april 2018. Udvalget vil få en ny status herfor i 2. kvartal 2019.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Til orientering.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/44563
    26. Implementering og finansiering af Overenskomst for almen praksis 2018
    fold dette punkt ind Resume

    Udvalget for det nære sundhedsvæsen er tidligere blevet orienteret om den nye overenskomst om almen praksis. Hermed forelægges en opfølgning vedr. økonomi og finansiering af overenskomsten.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Den 1. januar 2018 trådte en ny overenskomst for almen praksis i kraft.

     

    Overenskomsten indeholder en række nye vigtige elementer. For eksempel skal almen praksis udføre flere opgaver vedrørende patienter med KOL og diabetes 2. Dette skal komme i stand ved, at størstedelen af behandlingsansvaret på områderne flyttes fra sygehusene til almen praksis. Organiseringen af kvalitetsarbejdet i almen praksis omlægges med etablering af ”praksisklynger”, der skal arbejde med databaseret kvalitetsudvikling.

     

    Overenskomsten betød en væsentlig økonomitilførsel til almen praksis i kraft af honorarforhøjelser for sygebesøg og basishonorar samt tilførsel af nye opgaver og forpligtelser. 

     

    På landsplan betyder overenskomsten en økonomitilførsel på 699 mio. kr. gradvist over 3 år. I Region Syddanmark svarer det til 110 mio. kr. En del af denne økonomi finansieres af midler fra staten, en del er forudsat finansieret ved, at der spares udgifter på sygehusene vedrørende KOL-  og diabetespatienter, og en del skal findes inden for regionens økonomi.

     

     

    Finansiering

    For Region Syddanmark vil merudgiften til almen praksis være følgende:

     

     

    2018

    2019

    2020

    Udgiftsløft til almen lægehjælp

    110 mio.

    134 mio.

    150 mio.

    Excl. besparelser på sygehusene vedr. KOL- og diabetespatienter.

    72 mio.

    93 mio.

    107 mio.

     

    Det er endnu uafklaret, hvordan økonomien tilrettelægges vedr. udgifter til behandling af de patienter med KOL og diabetes, der flyttes fra behandling i sygehusregi til behandling i almen praksis. Der er et udvalgsarbejde i gang, hvis forslag til omfordeling af økonomien vil blive forelagt til politisk beslutning.

     

    De statslige midler til finansiering af merudgifterne i almen praksis i overenskomstens første år, det vil sige i 2018, er tilført regionerne primært som en del af den forrige regerings sundhedspolitiske strategi ”Jo før – jo bedre”. Opskrivningen af sygesikringsbudgettet med kr. 72 mio. kr. permanent sker derfor fra denne konto. En sådan flytning af økonomi mellem to konti skal godkendes af regionsrådet.

     

    Den forudsatte realvækst til 2019 på kr. 24 mio. (134-110), primært som følge af et øget befolkningstal, er indarbejdet i budgettet for 2019 ved 2. behandlingen.

     

    Der skal i forbindelse med budgetlægningen for 2020 tages stilling til finansiering af væksten fra 2019-2020.

     

    Da det bevillingsmæssige skal være afklaret i 2018, og da Udvalget for det nære sundhedsvæsen først holder møde den 20. december 2018, forelægges sagen uden forudgående udvalgsbehandling.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles: 

     

    At sygesikringskontoen for almen lægehjælp tilføres 72 mio. kr. i 2018 og hvert af overslagsårene, finansieret fra rammen ”Jo før – jo bedre”.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/3189
    27. Én indgang i Region Syddanmark, afrapportering og forlængelse
    fold dette punkt ind Resume

    Samarbejdet om ”Én indgang” blev igangsat af regionerne i 2012. Formålet med samarbejdet er, at lette industriens adgang til at finde samarbejdsparter til kliniske forsøg inden for både pharma og medico/velfærdsteknologi.

     

    I sagen foreslås det, at Én indgang videreføres i Region Syddanmark i perioden 2019 til og med 2021.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet besluttede den 24. september 2018 at indgå i den kommende forening Trial Nation, der fusionerer de to landsdækkende initiativer Én Indgang og NEXT. Foreningen har til formål at lette virksomheders adgang til at finde samarbejdsparter til virksomhedsfinansierede kliniske forsøg. Regionens samlede merudgift ved at blive del af foreningen indarbejdes i oplæg til budget 2020.

     

    Denne sag omhandler de regionale koordinatorer fra Én Indgang, og fremadrettet finansiering af disse koordinatorer. Den nuværende finansiering af Én Indgang udløber ultimo 2018. Sagen er derfor ligeledes en afrapportering for den nuværende periode.

     

    Baggrund
    Samarbejdet om ”Én indgang” blev igangsat af regionerne i 2012. Samarbejdet har til formål at lette industriens adgang til at finde samarbejdsparter til kliniske forsøg inden for både pharma og medico/velfærdsteknologi. I Region Syddanmark varetages pharma-indgangen af GCP-enheden, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi på OUH. Derudover understøttes Én Indgang af et tværregionalt juridisk netværk, hvilket er en opgave regionen køber som ydelse hos Syddansk Universitet (SDU).

     

    Regionerne har desuden igangsat en tilsvarende indgang for de medicotekniske og velfærdsteknologiske virksomheder. I Region Syddanmark varetages funktionen af Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI). Samtidig omfatter funktionen også aktiviteter inden for offentlig-privat innovation og således ikke alene kliniske forsøg. I den nuværende model finansieres Én Indgang i et samarbejde mellem Regional Udvikling, Kvalitet og forskning samt direktionens prioriteringspulje.

     

    NEXT er et offentligt-privat partnerskab inden for klinisk forskning bestående af offentlige institutioner og en række lægemiddelproducenter, som er etableret i 2014 med finansiering fra Innovationsfonden.

     

    Finansiering af sekretariatet i den nye forening, samt de sygdomsspecifikke netværk i den nye forening, er godkendt af regionsrådet den 24. september 2018. Denne sag omhandler udelukkende de regionale koordinatorer fra Én Indgang, og fremadrettet finansiering af disse koordinatorer.

     

    Opgavefordeling efter sammenlægning af NEXT og Én Indgang
    Med regeringens vækstplan for life science fra marts 2018 blev det besluttet at styrke indsatsen for at få flere virksomhedsfinansierede kliniske forsøg til Danmark. Derfor etableres en ny forening (forventet navn: Trial Nation) med repræsentation af staten, de fem regioner, virksomhederne og andre relevante interessenter. Etableringen af foreningen sker som en fusion af NEXT og dele af Én Indgang for at forenkle indsatsen.

     

    Fremadrettet opgavefordeling
    Den nye forening vil sikre et endnu tættere samarbejde mellem det tidligere NEXT og de regionale koordinatorer fra Én Indgang. Det betyder, at de regionale koordinatorer løser opgaver lokalt i egen region, men på vegne af den nye forening. Opgaverne er de samme som hidtil, på nær de henvendelser, der fremadrettet kan videresendes direkte til en række netværk inden for bestemte sygdomsområder, som NEXT har etableret eller som vil blive etableret i den nye organisation.

     

    I Region Syddanmark håndterer den regionale koordinator for medico/velfærdsteknologi henvendelser om offentlig-privat innovation. Aktiviteterne relateret til offentlig-privat innovation afvikles udenfor den nye forening, da det falder udenfor foreningens ramme.

     

    Erfaringer
    De hidtidige erfaringer med Én indgang gennemgås herunder i overordnet form. I bilaget findes en mere detaljeret oversigt over aktiviteter i Én Indgang, herunder to konkrete cases.

     

    Medico og velfærdsteknologi:
    Erfaringerne viser overordnet set, at det for medico- og velfærdsteknologiområdet er lykkedes at omsætte henvendelserne til en række konkrete samarbejder, særligt inden for offentlig-privat innovation og - i mindre omfang - indenfor kliniske forsøg.

    Udover de konkrete samarbejder, har SDSI arbejdet med at kvalificere og screene henvendelser, hvilket aflaster driftsområderne i forhold til at håndtere umodne projektforslag m.v., der ikke er klar til videre dialog med de kliniske afdelinger. For virksomhederne er det samtidig en markant hjælp at få en hurtig vejledning og afklaring, fremfor at de selv skal bruge ressourcer på at identificere relevante kontaktpersoner på de enkelte sygehuse.

     

    Pharma:
    På pharmaområdet håndteres der ligeledes en lang række henvendelser, hvor kun en mindre del bliver til konkrete forsøg. Dette mønster må anses som forventeligt, da store lægemiddelvirksomheder oftest forhører sig i flere lande samtidig. Det er imidlertid den klare melding fra virksomhederne, at Danmark bliver mere attraktiv ved, at der findes en koordineret indgang på tværs af regionerne. Det forventes, at fusionen af Én Indgang og NEXT initiativerne vil forøge potentialet for tiltrækning af virksomhedsfinansierede kliniske forsøg yderligere.

     

    Koordineringsfunktion
    Koordineringsfunktionen indebærer blandt andet strategisk forankring og koordinering af initiativet. I 2017 og 2018 har Én Indgang og NEXT samt fusionen af de to initiativer krævet en lang række aktiviteter og fokus for på nationalt plan at sikre de syddanske interesser. Koordineringsfunktionen har varetaget en markant rolle i det arbejde. Der forventes ligeledes megen aktivitet af den karakter i 2019 på grund af etablering af den nye forening.

     

    Anbefalinger for En indgang i Region Syddanmark
     Ud fra ovenstående erfaringer med En indgang i Region Syddanmark anbefales det:

    1. at funktionerne med de regionale koordinatorer fortsættes og
    2. at den fremadrettede finansiering fastlægges for en 3-årig periode (2019-2021), og således følger finansieringsperioden for den ny forening.

     

    Finansieringsforslag

    Nedenfor følger forslag til finansieringsmodel for de kommende 3 år i perioden 2019-2021.

     

    Funktion og ansvar

    Finansieringsbehov pr. år

    Fordeling på områder pr. år

    Koordineringsfunktion

    (SDSI)

    100.000 kr.

    Regional udvikling: 100.000 kr.

     

    Pharma-indgang

    (GCP enhed)

    300.000 kr.

    Kvalitet og Forskning: 300.000 kr.

    Medico-indgang

    (SDSI)

    400.000 kr.

    Regional Udvikling: 300.000 kr.

    Kvalitet og Forskning: 100.000 kr.

     I alt

    800.000 kr.

    Regional Udvikling: 400.000 kr.

    Kvalitet og Forskning: 400.000 kr.

     

     

    Den samlede finansiering er i forhold til det hidtidige finansieringsniveau reduceret fra 1 mio. kr. pr. år til 0,8 mio. kr. pr. år blandt andet grundet etableringen af den nye forening, Trial Nation, der forventes at varetage visse opgaver, som de regionale koordinatorer hidtil har varetaget.

     

    Psykiatri- og socialudvalget og Anlægs- og innovationsudvalget har behandlet sagen på møder henholdsvis 20. og 22. november 2018. Begge udvalg anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark videreføres i Region Syddanmark i perioden 2019 til og med 2021.

     

    At finansiering på 800.000 kr. pr. år i perioden 2019 til og med 2021 ud fra den beskrevne finansieringsmodel, med følgende fordeling:

    - Regional Udvikling finansierer 400.000 kr. pr. år, det vil sige i alt 1,200.000 kr. fra bevillingsområdet  ”Øvrige omkostninger” inden for Regional Udviklings eksisterende ramme.

    - Sundhedsområdet finansierer 400.000 kr. pr. år, dvs. i alt 1,200.000 kr.  fra Kvalitet og Forsknings ramme.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

     

    Lars Mogensen stemte imod.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet. Enhedslisten stemmer imod.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Enhedslisten stemte imod.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/51227
    28. Udmøntning af budget 2019 til mobile teams i børne- og ungdomspsykiatrien og mobile skadestuer i voksenpsykiatriske akutmodtagelser i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Med budgetaftalen for 2019 er det besluttet, at Psykiatrisygehuset skal udbrede mobile skadestuer til alle voksenpsykiatriske afdelinger med akutmodtagelser samt styrke de nuværende mobilteams i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I budgetforliget for 2019 ønsker regionsrådet at udbrede mobile skadestuer til alle psykiatriske afdelinger med akutmodtagelser. Udbredelsen skal ske efter forbillede fra satspuljeprojektet ”Ambulante akutteams i Psykiatrien i Region Syddanmark” i Psykiatrisk Afdeling Vejle. Regionsrådet har med aftalen prioriteret 9,5 mio. kr. årligt til, foruden i tilbuddet Vejle, at etablere mobile skadestuer i Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa og Psykiatrisk Afdeling Odense.

     

    Med etablering af de mobile skadestuer kan patienter inden for 24 timer få opfølgning efter udskrivelse og få akut psykiatrisk bistand i patientens eget hjem i en kortere periode. Formålet med de ambulante skadestuer er at øge kvaliteten i akuttjenesten, at indlæggelser og genindlæggelser kan forkortes eller helt undgås, samt at patienter og pårørende opnår tryghed og større tilfredshed med behandlingen. Målgruppen er voksne over 20 år uanset psykiatrisk diagnose og rummer både kendte og ukendte patienter.

     

    Sygehuset er i dialog med politiet om etablering af den psykiatriske udrykningstjeneste med henblik på fremlæggelse af udmøntning af dette punkt i budgetaftalen på udvalgsmøde i februar 2019.

     

    Regionsrådet har i budgetaftalen for 2019 også afsat 3,3 mio. kr. til at styrke de nuværende mobilteams i børne- og ungdomspsykiatrien i Esbjerg, Aabenraa og Odense med fokus på at udvide åbningstiden i den udgående indsats, så tilbuddet udvides til at gælde alle ugens syv dage kl. 15-22. Samtidig skabes mulighed for, at en medarbejder kan rykke ud til hjemmet på både akutte og planlagte besøg i barnets/den unges nærmiljø, hvor den nuværende indsats alene rykker ud til bosteder. De mobile teams i børne- og ungdomspsykiatrien blev etableret med satspuljeprojektet ”Styrket sundhedsfaglig rådgivning” i 2017-2020 og har til opgave at yde rådgivning og sparring til bosteder og familier med henblik på at reducere tvangsindlæggelser og ikke planlagte genindlæggelser. Styrkelse af mobilteamene skal derfor opfylde et øget behov for samarbejde og rådgivning til bosteder og familier, som satspuljeprojektet ikke kan honorere.

     

    Psykiatrisygehuset påbegynder implementeringsprocessen for de to indsatser i begyndelsen af 2019 og forventer, at indsatserne åbner 1. marts 2019. Der gøres status på de to indsatser efter et år.

     

    Psykiatrisygehusets oplæg til implementering af mobile skadestuer samt implementering af mobile teams i Psykiatrisygehuset er vedlagt.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At oplæg til implementering af mobile skadestuer samt implementering af mobile teams i Psykiatrisygehuset godkendes.

     

    At Psykiatrisygehusets budget opskrives med 9,5 mio. kr. vedrørende mobile skadestuer og med 3,3 mio. kr. vedrørende mobile teams med virkning fra januar 2019 og frem.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 20-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/29658
    29. Udredning og behandling af traumatiserede flygtninge og torturofre, samarbejde med Rehabiliteringscenter for Torturofre Jylland
    fold dette punkt ind Resume

    Der har gennem en lang periode været drøftelser mellem Region Syddanmark og Rehabiliteringscenter for Torturofre Jylland (RCT-Jylland) om en aftale for aktivitetsniveauet i centeret. Efter møde i Sundheds- og Ældreministeriet er der lavet et udspil til aftale for aktivitetsniveauet i 2019 og 2020.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Samarbejdet med Rehabiliteringscenter for Torturofre Jylland (RCT-Jylland) er løbende drøftet på udvalgets møder, senest blev der på mødet den 30. oktober givet en status på samarbejdet.

     

    RCT-Jylland i Haderslev er et privat specialsygehus under ”Frit sygehusvalgs lovgivningen”. Lovgivningen foreskriver, at Region Syddanmark som bopælsregion, på vegne af regionerne, skal indgå driftsoverenskomst med RCT-Jylland og sikre en økonomisk rationel drift. Samarbejdet, der blev etableret i amternes tid, betyder, at RCT-Jylland har ansvar for behandling af traumatiserede flygtninge og torturofre i det sønderjyske og vestjyske område, mens Afdelingen for Traume- og Torturoverlevere i Psykiatrisygehuset har ansvaret for behandlingen i den øvrige del af regionen. I bilag til driftsoverenskomsten mellem Region Syddanmark og RCT-Jylland er der aftalt, hvor mange patienter RCT-Jylland skal behandle/afslutte på årsbasis til og med 2018. For 2018 er det fastsatte måltal 192.

     

    Der har siden 2016 været løbende drøftelser med RCT-Jylland om, hvor mange patienter centeret skal kunne behandle/afslutte inden for den økonomiske ramme på 13,9 mio. kr., som udmøntes til RCT-Jylland årligt. Der er ikke enighed mellem parterne om, hvor mange patienter der skal afsluttes pr. år. Det er Region Syddanmarks vurdering, at et aktivitetsniveau på 192 afsluttede forløb i 2018 ud fra kravet på regionen om at sikre økonomisk rational drift er et minimums aktivitetsniveau inden for den økonomiske ramme. Det giver fortsat en væsentlig højere udgift pr. forløb, end regionens egne tilbud på området kan løse en tilnærmelsesvis samme behandlingsopgave for. RCT-Jyllands vurdering er, at aktivitetsniveauet er for højt og medfører, at centeret ikke kan drives inden for rammen.

     

    Uenigheden med RCT-Jylland har mange aspekter, men det centrale er ovenstående uenighed om, hvor mange patienter, der skal behandles. Da driftsoverenskomsten har baggrund i sundhedsloven, har Ældre- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner været inddraget i bilæggelse af uenigheden. Senest har der været afholdt møde mellem parterne i ministeriet den 3. oktober 2018. På mødet nåede parterne til enighed om en mulig aftale for 2019 og 2020, som betyder, at Region Syddanmark i det omfang RCT-Jylland har udfordringer med at leve op til udrednings- og behandlingsretten, stiller psykologressourcer til rådighed for RCT-Jylland.

     

    Psykologen er ansat i Region Syddanmark, men indgår i RCT-Jyllands arbejde i Haderslev. Målet for 2019 og frem er, at RCT-Jylland afslutter 192 behandlingsforløb om året og samtidig gearer organisationen til fremadrettet at kunne opretholde og på sigt udbygge aktivitetsniveauet, hvis behovet tilsiger dette. Hjælpen i form af tilførsel af ekstra behandlerressourcer i en kort årrække er derfor at betragte som en midlertidig foranstaltning, der skal give RCT-Jylland tid til de omstillinger, de finder nødvendige for fremadrettet efter 2020 at kunne løse opgaven med de 192 forløb inden for den økonomiske ramme.

     

    Hvis der ikke indgås en aftale inden årets udgang, så foreligger der ikke en fælles forpligtende aftale om aktivitetsniveau for 2019 og fremadrettet. Regionen vil fortsat forfølge sagen ud fra en forventning om, at der kan gennemføres 192 forløb inden for den økonomiske ramme. Det giver en usikkerhed om, hvor mange der kan forventes at blive behandlet hos RCT-Jylland, og dermed hvor mange regionen skal levere behandling af for at sikre overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Dette er en større udfordring, idet RCT-Jylland løfter populationsansvaret i det syd- og vestjyske område.

     

    RCT-Jyllands bestyrelse skal drøfte aftalen på et møde den 21. november 2018. For at sikre udredning og behandling af traumatiserede flygtninge og torturofre i det syd- og vestjyske område foreslås det, at der som bilag til driftsoverenskomsten indgås aftale med RCT-Jylland om afslutning af 192 forløb i 2019 og 2020 med samtidig mulighed for, at der udlånes psykologressourcer svarende til en stilling fra Afdelingen for Traume- og Torturofre i Vejle, hvis RCT-Jylland har behov herfor. De nærmere konditioner i form af en samarbejdsaftale omkring udlånet fastsættes i en dialog mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og RCT-Jylland.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At der indgås aftale med RCT-Jylland om et årligt aktivitetsniveau på 192 afsluttede forløb i 2019 og fremefter, idet det på nuværende tidspunkt anses for at være et rimeligt økonomisk rationelt niveau for aktiviteten ud fra centerets økonomiske ramme.

     

    At aktivitetsniveauet som udgangspunkt danner grundlag for aftale for 2021 og frem med mindre forudsætningerne for opretholdelse af dette aktivitetsniveau har ændret sig væsentligt i perioden 2019-2020.

     

    At Psykiatrisygehuset tilføres 0,80 mio. kr. i 2019 og 2020 til at understøtte RCT-Jylland med ekstra behandler ressourcer. Finansieringen sker fra psykiatriens centrale rammer.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 20-11-2018

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/41509
    30. Beslutning om udtræden af Vanguard Initiative
    fold dette punkt ind Resume

    Region Syddanmark meldte sig i marts 2015 ind i Vanguard Initiative (VI), et europæisk netværk, hvor 27 regioner samarbejder om smart specialisering og klyngeudvikling inden for udvalgte områder. Den politiske aftale af 24. maj 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forenkling af erhvervsfremmesystemet, udmøntet i forslag til lov om erhvervsfremme, betyder dog, at regionen fra 1. januar 2019 ikke længere må beskæftige sig med erhvervsudvikling. Det foreslås derfor, at regionen beslutter at melde sig ud af Vanguard Initiative med udgangen af 2018.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrund

    Vanguard Initiative var oprindeligt et uformelt netværk af regioner. I 2017 blev initiativet omdannet til en selvstændig juridisk person, en såkaldt ASBL (non-profit organisation), med henblik på at kunne modtage tilskud til aktiviteter på deltagernes eller projekternes vegne m.m.

     

    Som led i den nye organisering, blev det besluttet at indføre medlemskontingent samt betaling for deltagelse i de enkelte pilotprojekter.

     

    Initiativets nye status som ASBL krævede, at alle medlemmer bekræftede deres fortsatte medlemskab, herunder godkendte kontingentet. Kontingentet for 2017 blev fastlagt til 10.500 € (78.144 kr.). Regionsrådet besluttede den 18. december 2017 at fortsætte medlemskabet af Vanguard Initiative ASBL og godkendte kontingentet for 2017.

     

    Offshoreenergy.dk har hidtil deltaget i pilotprojekter under Vanguard Initiative, men meddelte i juni 2018, at de har besluttet at udtræde af samarbejdet. 

     

    Omlægning af erhvervsfremmeindsatsen

    Som følge af den politiske aftale af 24. maj 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forenkling af erhvervsfremmesystemet, udmøntet i forslag til ny lov om erhvervsfremme, vil regionerne fra 1. januar 2019 ikke længere kunne beskæftige sig med erhvervsudvikling.

     

    Vanguard Initiative ASBL’s overordnede formål er at skabe vækst gennem smart specialization. Foreningens hovedopgave er, jf. vedlagte vedtægter:

     

    “(…) delivering, growth and jobs through inter-regional cooperation, co-creation and co-investment for the benefits of its members. It brings together industrial and innovative regions where there is a political will to play an active role in the strengthening or renaissance of industry and to transform regional clusters into world-class clusters.”

     

    Foreningens formål er således erhvervsudvikling, særligt med fokus på klyngeopbygning.

     

    Da regionen ikke vil kunne beskæftige sig med erhvervsudvikling fra 1. januar 2019, vil der ikke længere være hjemmel til at deltage i foreningens arbejde eller til at betale kontingent.

     

    Det foreslås på den baggrund, at administrationen meddeler Vanguard Initiative ASBL at Region Syddanmark melder sig ud af samarbejdet med årets udgang.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At regionen meddeler Vanguard Intiative ASBL, at Region Syddanmark udtræder af samarbejdet med udgangen af 2018.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 12-11-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

     

    Preben Friis-Hauge og Poul Andersen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/49093
    31. Ansøgninger til kulturpuljen, september 2018
    fold dette punkt ind Resume

    Der var ansøgningsfrist til Kulturpuljen den 30. september 2018. Der er indkommet 23 ansøgninger til Kulturpuljen, heraf en ansøgning til de i budget 2018 reserverede midler til øget synliggørelse af vadehavsprodukter. Der ansøges i alt om 17.110.255 kr. 6 ansøgninger indstilles til tilsagn, mens en ansøgning indstilles til drøftelse. Der foreslås tildelt 2.750.000 kr. i tilskud.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Det samlede beløb i Kulturpuljen til ansøgningsrunden den 30. september 2018 er 3.010.688 kr. inkl. saldooverførsler og mindre forbrug på tidligere projekter. Der er indkommet 23 ansøgninger inden for fristen om støtte fra Kulturpuljen, heraf en ansøgning til de i budget 2018 afsatte midler på 500.000 kr. til øget synliggørelse af vadehavsprodukter. Der er i alt ansøgt om 17.110.255 kr.

     

    Ansøgningerne er vurderet ud fra kriterierne i ”Kulturhandlingsplan 2018-2019”. Her tillægges det betydning, at kulturprojekter, der kan modtage støtte, skal tage afsæt i de særlige syddanske, kulturelle, historiske og naturgivne styrker og særpræg, grænseregionen og internationalt anerkendte kulturtilbud. Målet med at støtte kulturprojekter er at understøtte, at Syddanmark skal være en spændende og attraktiv region at besøge og bo i.

     

    Kulturprojekter skal bidrage til at:

     

    • Styrke implementeringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
       
    • Skabe synlighed og attraktivitet for regionen.
       
    • Samle aktører om koordinerede satsninger.
       
    • Styrke eller skabe innovative kulturmiljøer.
       
    • Øge internationale samarbejdspartneres kendskab til Syddanmark.
       
    • Skabe synergi med områdets andre oplevelsestilbud, natur- og kulturressourcer.
       
    • Udvikle og afholde kulturarrangementer med stort besøgspotentiale.
       
    • Øge tiltrækningen af turister og øge turismeomsætningen.

     

    Der lægges vægt på, at et kulturprojekt er nyskabende og originalt, og giver merværdi til målgruppens oplevelse af området.

     

    Administrationen har vurderet, at følgende 6 ansøgninger i særlig grad bidrager til at opfylde kriterierne for tilskud: 

     

    • Den Fynske Landsby: ”Den Fynske Landsby – udvikling af en regional attraktion” - indstillet til tilskud på 600.000 kr. til delprojekt 5: ”Museumsteater med dramatisering af fortiden til formidling af dagligliv og livsvilkår for datidens fynboer”

     

    • Danmarks Forsorgsmuseum: ”Syv fattige børn” - indstillet til tilskud på 150.000 kr.

     

    • Trekantområdet Danmark: ”Folkelig kunst i særklasse” - indstillet til tilskud på 300.000 kr.

     

    • Trapholt Museum: ”Tingsted – 400 deltagere – 1200 pinde – ét fælles kunstværk”, indstillet til tilskud på 800.000 kr.

     

    • Nationalpark Vadehavet: ”Kunst, Kulturarv og Kobbersnepper”, indstillet til tilskud på 400.000 kr. som ansøgt.

     

    • Business Region Esbjerg: ”Vadehavets Madoplevelser”, indstillet til tilskud på 500.000 kr. som ansøgt”.

     

    Følgende projekt indstilles til drøftelse på grund af prioritering af midlerne, idet der resterer 260.688 kr. i puljen: Projektet ”Odense Sommeropera – Den Eventyrlige Opera” ansøgt af Foreningen H.C. Andersens Festivals.

     

    Administrationens vurderinger og indstilling til fordeling af tilskud fremgår af bilag 1, ”Resumé og vurdering af ansøgninger”.

     

    Det foreslås endelig, at en ny ansøgningsfrist til Kulturpuljen 2019 fastsættes til den 1. marts 2019 med endelig afgørelse i regionsrådet ultimo juni 2019.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At ”Den Fynske Landsby – udvikling af en regional attraktion” – modtager tilsagn om tilskud på 600.000 kr. til delprojekt 5: ”Museumsteater med dramatisering af fortiden til formidling af dagligliv og livsvilkår for datidens fynboer”.

     

    At ”Syv fattige børn” - modtager tilsagn om tilskud på 150.000 kr.

     

    At ”Folkelig kunst i særklasse” - modtager tilsagn om tilskud på 300.000 kr.

     

    At ”Tingsted – 400 deltagere – 1200 pinde – ét fælles kunstværk”, modtager tilsagn om tilskud på 800.000 kr.

     

    At ”Kunst, Kulturarv og Kobbersnepper”, modtager tilsagn om tilskud på 400.000 kr. som ansøgt.

     

    At ”Vadehavets Madoplevelser”, modtager tilsagn om tilskud på 500.000 kr. som ansøgt.

     

    At eventuel støtte til projektet ”Odense Sommeropera – Den Eventyrlige Opera”, ansøgt af Foreningen H.C. Andersens Festivals, drøftes.

     

    At de resterende 16 ansøgninger modtager afslag om tilskud fra Region Syddanmarks Kulturpulje.

     

    Endelig anbefales, at fristen for en ny ansøgningsrunde til Kulturpuljen i 2019 fastlægges til 1. marts 2019.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 12-11-2018

    Udvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At ”Den Fynske Landsby – udvikling af en regional attraktion” – modtager tilsagn om tilskud på 600.000 kr. til delprojekt 5: ”Museumsteater med dramatisering af fortiden til formidling af dagligliv og livsvilkår for datidens fynboer”.

     

    At ”Syv fattige børn” - modtager tilsagn om tilskud på 300.000 kr.

     

    At ”Folkelig kunst i særklasse” - modtager tilsagn om tilskud på 300.000 kr.

     

    At ”Tingsted – 400 deltagere – 1200 pinde – ét fælles kunstværk”, modtager tilsagn om tilskud på 600.000 kr.

     

    At ”Kunst, Kulturarv og Kobbersnepper”, modtager tilsagn om tilskud på 400.000 kr. som ansøgt.

     

    At ”Vadehavets Madoplevelser”, modtager tilsagn om tilskud på 500.000 kr. som ansøgt.

     

    At ”Odense Sommeropera – Den Eventyrlige Opera” modtager tilsagn om tilskud på 150.000 kr.

     

    At "Kunsthal 6100" modtager tilsagn om tilskud på 150.000 kr.

     

    At de resterende 15 ansøgninger modtager afslag om tilskud fra Region Syddanmarks Kulturpulje.

     

    Endvidere anbefales, at fristen for en ny ansøgningsrunde til Kulturpuljen i 2019 fastlægges til 1. marts 2019.

     

    Endelig anbefales, at der – under forudsætning af, at fredningssagen falder på plads - reserveres 1 mio. kr. fra Kulturpuljen i 2019 til "Skamlingsbanken"

    .

    Preben Friis-Hauge deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen fra Udvalget for Regional Udvikling anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen fra Udvalget for Regional Udvikling godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/25807
    32. Kulturministeriets oplæg til to regionale kunstfonde
    fold dette punkt ind Resume

    På Finansloven for 2018 er der afsat midler til etablering af to regionale kunstfonde: Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond. Der er til hver fond bevilget 2,4 mio. kr. årligt stigende til 2,5 mio. kr. i 2020. Fondenes formål er at styrke udviklingen af kunstmiljøer, økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder og kulturelt iværksætteri, der skaber erhvervsmæssig vækst i de lokale kunstmiljøer. Der er lagt op til, at særligt regioner og evt. private fonde eller sponsorer kan være medfinansierende til fondenes samlede midler.

    Regionsrådet skal på den baggrund tage stilling til eventuel deltagelse i henholdsvis Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond, og på hvilke betingelser en eventuel deltagelse skal baseres.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    På Finansloven for 2018 er der afsat midler til etablering af to regionale kunstfonde: Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond. Den Jyske Kunstfond dækker Jylland og de omliggende øer, mens Øernes Kunstfond dækker Fyn og Sjælland og omliggende øer med undtagelse af Hovedstadsområdet, dog inkl. Bornholm.

     

    Fondenes formål er at styrke udviklingen af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder i deres områder. Intentionen med fondene er at skabe økonomisk bæredygtig vækst inden for kunst- og kulturområdet uden for hovedstadsområdet.

     

    Fondene skal yde støtte til kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder. Støtten skal bruges til forskellige former for kulturelt iværksætteri, som vurderes økonomisk bæredygtigt, nytænkende og af høj kvalitet og med potentiale til at skabe erhvervsmæssig vækst i det lokale kunstmiljø.

     

    Støtten kan ydes til:

     

    1. Private eller juridiske personer, typisk i form af projekttilskud.
       
    2. Parter, der ansøger sammen, eksempelvis foreninger, netværk, iværksættermiljøer eller kunstnergrupper, eller en kommune som søger med det formål at skabe rammer for disse i form af fælles værksteds- eller produktionsfaciliteter, fælles markedsføring o.l.

     

    Fondene ledes af hver sin professionelle og uafhængige bestyrelse med hver 3 medlemmer udpeget af ministeren. Eventuelle officielle samarbejdspartnere, som yder medfinansiering til fondene på minimum 0,5 mio. kr., kan derudover udpege et uafhængigt medlem til bestyrelsen, som sidder til udgangen af første udpegningsperiode, som løber til 31. december 2021.

     

    Fondene indkalder ansøgninger én gang årligt. Regionerne kan indstille projekter vedr. punkt 2 ovenfor.

     

    Tilskud skal fungere som enkeltstående tilskud til etablering, udvikling og konsolidering, og kan ydes som tilskud, lån eller garantier med henblik på at skabe basis for engagement fra øvrige parter.  

     

    Regionernes eventuelle tilskud vil indgå som en del af fondenes samlede midler til uddeling, og kan ikke knyttes til konkrete projekter, men det tilstræbes, at der tildeles et samlet beløb til projekter i en region svarende minimum til regionens bidrag.

     

    Fondenes første år fungerer som et opstartsår, hvor der ud over støtte til projekter også anvendes midler af bevillingen til en forundersøgelse af, hvordan kunstneriske iværksættere bedst støttes i deres område i relation til potentialer og støttebehov. Bestyrelserne lægger på baggrund af opstartsåret en strategisk handlingsplan for de kommende år. Handlingsplanen skal beskrive fondenes virkeområde, afgrænsning af støttemodtagere, indsatsområder, kriterier mv. Handlingsplanen sendes i høring hos relevante parter, herunder regionerne.

     

    Fondenes arbejdsform og kadence kan tilpasses ønsker fra samarbejdspartnere, så fondene f.eks. får kobling til de regionale udviklingsstrategier. Da der er tale om et eksperiment med andre måder at støtte kunst og kultur på, vil den konkrete samarbejdsform først blive udviklet og fastlagt i fondens opstartsperiode og i takt med samarbejdspartnernes indtræden i samarbejdet.

     

    Slots- og Kulturstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen – med mulighed for, at regioner eller andre kan bidrage til løsning af opgaven, fx med viden om lokale aktører og ved at følge projekterne til dørs. Deltagelse i fondene kunne for regionerne også være en anledning til at opdyrke nye muligheder og etablere en dialog med potentielle ansøgere i kunstmiljøet.

     

    Kulturministeriet påtager sig ansvaret i forhold til at overholde statsstøttereglerne, og regionernes medfinansiering af fondene har hjemmel i Kulturministeriets ”Lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet”. 

     

    Administrationens bemærkninger

    Administrationen i Region Syddanmark har administrativt sammen med de øvrige regioner (undtagen Hovedstaden, men inklusive Bornholms Regionskommune) været i løbende dialog med kulturministeriet omkring udformningen af kommissorium for kunstfondene. Der er dog fortsat nogle uklarheder i forhold til regionernes eventuelle deltagelse og medfinansiering af fondene.

     

    Fra Region Syddanmark er der en udfordring i regionens rolle som eventuel bidragsyder til begge kunstfonde, idet Fyn er omfattet af Øernes Kunstfond, mens den øvrige del af regionen er omfattet af Den Jyske Kunstfond. Dette skal også ses i lyset af, at Region Sjælland på nuværende tidspunkt ikke har et budget til kultur, mens det er usikkert, hvorvidt Bornholm vil deltage, hvorved Region Syddanmark i givet fald ville være ene om at yde medfinansiering til Øernes Kunstfond. For Den Jyske Kunstfond er de foreløbige signaler, at såvel Region Nordjylland som Region Midtjylland beslutter at yde medfinansiering til fonden.

     

    Det er imidlertid administrationens vurdering, at det vil kunne gavne kulturlivet i Syddanmark, hvis Region Syddanmark vælger at indgå som samarbejdspartner og medfinansierer de to fonde. Der vil være tale om et godt supplement til aktuelle indsatser med støtte til projekttyper og aktører (enkeltpersoner og virksomheder; infrastruktur, produktionsfaciliteter), som p.t. ikke kan støttes af kulturpuljen, jf. kulturhandlingsplanen.

     

    Det er i givet fald vigtigt, at regionen i den forbindelse påtager sig en opsøgende og koordinerende rolle i forhold til udvikling af syddanske ansøgninger til fondene. Denne indsats vil bidrage til regionens øgede synlighed inden for kulturområdet og understøtte regionens fremtidige arbejde med kultur og kreativitet, herunder samarbejde på tværs af regionerne og på tværs af den dansk-tyske grænse.

     

    Givet de ovenfor skitserede usikkerhedsmomenter i forhold til samarbejdsmodellen, kunne man overveje en prøveperiode på 3 år, idet fondene evalueres af de to bestyrelser i 2021, hvorved man får et grundlag for at beslutte, om samarbejdet og medfinansiering af de to kunstfonde skal fortsættes.

     

    Der er i 2019 afsat 7,765 mio. kr. til Region Syddanmarks Kulturpulje, heraf er der i budget 2019 øremærket 0,8 mio. kr. til yderligere at støtte de lokale initiativer i forbindelse med fejring af Genforeningen i 2020.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at regionsrådet drøfter:

    Om regionen vil samarbejde med kulturministeriet om finansiering af fondene, og i givet fald fra kulturpuljen bevilge 0,5 mio. kr. til hver af fondene, Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond.

     

    Om bevillingen skal gælde i en forsøgsperiode for årene 2019, 2020 og 2021.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 12-11-2018

    Udvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At regionen samarbejder med kulturministeriet om finansiering af fondene, og

     

    at der fra Kulturpuljen bevilges et årligt tilskud på 0,5 mio. kr. til Den Jyske Kunstfond og et årligt tilskud på 0,5 mio. kr. til Øernes Kunstfond i en forsøgsperiode for årene 2019, 2020 og 2021.

     

    Preben Friis-Hauge deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen fra Udvalget for Regional Udvikling anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen fra Udvalget for Regional Udvikling godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/57021
    33. Ansøgninger til uddannelsespuljen september 2018
    fold dette punkt ind Resume

    Der er to ansøgningsfrister til Region Syddanmarks Uddannelsespulje i 2018. Til fristen den 15. september er indkommet otte ansøgninger, som har ansøgt om i alt 21.199.590,90 kr. Én ansøger har trukket sin ansøgning tilbage, fem ansøgninger indstilles til i alt 12.824.481,90 kr. i støtte, mens to ansøgninger indstilles til afslag.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet i Region Syddanmark råder over en uddannelsespulje til forsøgs- og udviklingsinitiativer på uddannelsesområdet. Der er afsat ca. 20 mio. kr. årligt til puljen, og dertil kommer tilbageløb af midler fra afsluttede projekter. I 2018 har regionsrådet samtidig godkendt en genbevilling af uforbrugte midler fra 2017 på ca. 3.7 mio. kr.

     

    Uddannelsespuljen kan støtte aktiviteter, der bidrager til at indfri målsætningerne i regionens handlingsplan på uddannelsesområdet. Der kan gives støtte fra uddannelsespuljen på op til 75% af projekternes støtteberettigede udgifter. Der er i 2018 fastsat to årlige ansøgningsfrister, hhv. den 15. marts og den 15. september.

     

    De indkomne ansøgninger er vurderet på baggrund af Region Syddanmarks handlingsplan for uddannelse og arbejdskraft 2018-2019, som blev godkendt af regionsrådet den 28. maj 2018.

     

    Handlingsplanen 2018-2019 fokuserer på syv overordnede mål:

    • Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
    • Flere skal have tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked.
    • Flere skal gennemføre en videregående uddannelse.
    • Flere faglærte.
    • Flere med STEM kompetencer (Science, Technology (inkl. IT), Engineering og Math).
    • Øget opkvalificering af arbejdsstyrken.
    • Bedre sprogkompetencer.

     

    Derudover er der i handlingsplanen defineret ni indsatsområder, som omfatter: Forudsætningerne på plads, tilgængelighed til uddannelser, bedre overgang til ungdomsuddannelser, bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, bedre overgang til videregående uddannelser, nye kompetencer hele livet, science og teknologi, digitalisering og digitale kompetencer samt sprogkompetencer. Ansøgningerne til uddannelsespuljen skal rette sig primært mod ét af målene og ét af indsatsområderne i handlingsplanen.

     

    Til fristen den 15. september er indkommet otte ansøgninger, der i alt søger om 21.199.590,90 kr. Der er 13.018.442 kr. tilbage i uddannelsespuljen i 2018, der kan bevilges ved denne ansøgningsfrist, inklusiv tilbageløb fra projekter afsluttet i 2018. Ansøgningerne er blevet vurderet i forhold til uddannelsespuljens krav og kriterier, der er beskrevet i handlingsplanen 2018-2019. På den baggrund indstiller administrationen følgende:

     

    Projekt

    Indsatsområde

    Ansøgt beløb

    Indstilling

    Fokus på erhvervsvejen

    Bedre overgang til ungdomsuddannelser

    2.997.052,50 kr.

    Tilsagn:

    2.997.052,50 kr.

    Digitalisering i faget

    Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

    3.107.907,60 kr.

    Tilsagn:

    3.107.907,60 kr.

    EUD Merkantil går digitalt

    Tilgængelighed til uddannelser

    2.576.341,20 kr.

    Tilsagn:

    2.576.341,20 kr.

    Science og anvendt teknologi på stx

    Science og teknologi

    561.975 kr.

    Tilsagn:

    561.975 kr.

    Industrien som karrierevej 2.0

    Bedre overgang til videregående uddannelser

    3.581.205,60 kr.

    Tilsagn:

    3.581.205,60 kr.

    BITE (bæredygtighed, internationalisering, teknologi og etik)

    Nye kompetencer hele livet

    Digitalisering og digitale kompetencer

    2.863.116,60 kr.

    Afslag

    EUC Syd – startHER Digital iværksætter-uddannelse

    Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

    3.618.092,40 kr.

    Afslag

    STEM – fra folkeskole til ungdomsuddannelse

    Science og teknologi

    1.893.900 kr.

    Ansøgningen trukket tilbage

    I alt

     

    21.199.590,90 kr.

    12.824.481,90 kr.

     

    I forhold til projektet ”Digitalisering i faget” bemærkes det, at Syddansk Vækstforum i oktober 2018 har bevilget et tilskud til projektet på 7.399.780 kr. under forudsætning af, at der opnås tilskud fra uddannelsespuljen.

     

    Som det fremgår, er én af de indkomne ansøgninger blevet trukket tilbage i forbindelse med sagsbehandlingen. Fem ansøgninger vurderes i tilstrækkelig grad at leve op til uddannelsespuljens krav og kriterier. De indstilles derfor til tilsagn.

     

    De øvrige to ansøgninger vurderes også at leve op til uddannelsespuljens krav. Når de vurderes på uddannelsespuljens kriterier, vurderes de imidlertid ikke tilstrækkeligt stærke. Dette skal også ses i forhold til de øvrige indkomne ansøgninger og de resterende midler i uddannelsespuljen 2018.

     

    I vedlagte bilag findes en uddybning af de enkelte projekter og administrationens vurdering, herunder konkrete begrundelser for indstillingerne.

     

    Såfremt indstillingerne følges, vil der være bevilget støtte for 12.824.481,90 kr. fra uddannelsespuljen ved ansøgningsfristen den 15. september 2018, og for 28.125.501,90 kr. i alt til de to ansøgningsfrister i 2018.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At ansøgningen ”Fokus på erhvervsvejen” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på 2.997.052,50 kr. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75% af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”Digitalisering i faget” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på 3.107.907,60 kr. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 21% af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”EUD Merkantil går digitalt” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på 2.576.341,20 kr. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75% af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”Science og anvendt teknologi på stx” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på 561.975 kr. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75% af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”Industrien som karrierevej 2.0” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på 3.581.205,60 kr. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75% af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”BITE (bæredygtighed, internationalisering, teknologi og etik)” modtager afslag.

     

    At ansøgningen ” EUC Syd – startHER Digital iværksætter-uddannelse ” modtager afslag.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for uddannelse og arbejdskraft den 27-11-2018

    De tilstedeværende anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Marianne Thomsen, Henriette Schlesinger, Carsten Sørensen, Morten Weiss-Pedersen og Poul Andersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/56001
    34. Repræsentation af den forberedende grunduddannelse (FGU) i Syddansk Uddannelsesforum
    fold dette punkt ind Resume

    Nye institutioner for den forberedende grunduddannelse (FGU) er formelt blevet nedsat med bestyrelser i september 2018. Den stedlige placering af disse institutioner er ligeledes kendt. Syddansk Uddannelsesforum anbefaler derfor at inddrage repræsentanter fra de nye FGU-institutioner i Syddansk Uddannelsesforum.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regeringen fremlagde i efteråret 2017 en omfattende reform af de forberedende tilbud i Danmark. Der oprettes blandt andet en ny forberedende uddannelse - kaldet den forberedende grunduddannelse (FGU). Uddannelsen skal ruste unge under 25 år, som hverken har job eller uddannelse, så de fagligt, personligt og socialt kan gennemføre en ungdomsuddannelse eller få fodfæste på arbejdsmarkedet.

     

    FGU’en udbydes via nye institutioner. Placeringen af de nye institutioner blev meldt ud fra undervisningsministeriet umiddelbart inden sommerferien (jf. bilag), mens de nye institutioner formelt er blevet oprettet med bestyrelser den 21. september 2018. Første optag af elever på FGU-institutionerne forventes til august 2019.

     

    Administrationen bemærker, at det forventes, at regionerne fremadrettet får hjemmel til at støtte udviklingsprojekter på FGU-området gennem de regionale uddannelsespuljer.

    På denne baggrund har Syddansk Uddannelsesforum (SUF) drøftet, hvorvidt repræsentanter fra de nye FGU-institutioner bør inddrages i arbejdet i SUF. SUF besluttede således på mødet den 25. oktober at anbefale over for regionsrådet, at der optages en repræsentant fra det nyoprettede FGU.

     

    SUF anbefaler endvidere, at repræsentationen sker på administrativt leder-niveau. Dette sker bl.a. ud fra den betragtning, at der i SUF allerede sidder repræsentanter, som også sidder i de nye FGU-bestyrelser, hvorfor det vurderes som værende af additionel værdi at have det administrative lederskab repræsenteret.

     

    SUF har bedt administrationen bære anbefalingen videre til udvalget for uddannelse og arbejdskraft.

     

    Administrativ tilføjelse

    I forhold til indstillingen skal det præciseres, at det indstilles, at der – som det også fremgår af sagsfremstillingen - optages en repræsentant fra det nyoprettede FGU i Syddansk Uddannelsesforum, og at det bliver en administrativ repræsentant på leder-niveau fra en FGU-udbyder.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At der optages en repræsentant fra det nyoprettede FGU i Syddansk Uddannelsesforum, og at der bliver en administrativ repræsentant på leder-niveau fra en FGU-udbyder.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for uddannelse og arbejdskraft den 27-11-2018

    De tilstedeværende anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Marianne Thomsen, Henriette Schlesinger, Carsten Sørensen, Morten Weiss-Pedersen og Poul Andersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet, at der optages en repræsentant fra det nyoprettede FGU i Syddansk Uddannelsesforum, og at det bliver en administrativ repræsentant på lederniveau fra en FGU-udbyder.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen fra forretningsudvalget godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/53671
    35. Støtte til afholdelse af DM i Skills i 2021 i Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    DM i Skills er det store årlige danmarksmesterskab for elever på erhvervsuddannelserne, hvor ca. 300 unge deltager og konkurrerer om at blive landets bedste inden for de forskellige fag. DM i Skills har til formål at udvikle talenterne på erhvervsuddannelserne og synligøre erhvervsuddannelsernes mange muligheder, så flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Det foreslås, at Region Syddanmark økonomisk støtter op om afholdelsen af DM i Skills i 2021 i Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    DM i Skills arrangeres af SkillsDenmark, der er en nonprofit organisation, som arbejder med talentudvikling, eksponering og internationalisering inden for danske erhvervsuddannelser. SkillsDenmark har siden 2011 hvert år afholdt DM i Skills. De to første mesterskaber blev afholdt i Odense. Mesterskaberne er siden 2013 afholdt på skift i de fem regioner, og i 2021 forventes det at skulle afholdes i Region Syddanmark. Formålet med DM i Skills er at give eleverne på erhvervsuddannelserne muligheden for at vise deres talenter og skærpe deres faglige niveau samt vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder, og dermed synliggøre erhvervsuddannelserne som en attraktiv uddannelsesvej.

    Da arrangementet tilbage i februar 2016 blev afholdt i Fredericia, støttede Region Syddanmark det via uddannelsespuljen med 3 mio. kr. i form af projekt "Hands-on". Projektet var forankret hos Trekantområdet Danmark, og Hansenberg var formel ansøger. Derudover bevilgede regionsrådet også helt ekstraordinært en tillægsbevilling til projektet på 300.000 kr. til dækning af transportudgifter i forbindelse med arrangementet med henblik på, at flest mulige grundskoleelever og deres lærere fik mulighed for at deltage i eventen.

     

    DM i Skills forventes i 2021 igen at skulle afholdes i Syddanmark. Administrationen er pt. bekendt med, at Trekantområdet Danmark/Fredericia Kommune og Esbjerg Kommune/Business Region Esbjerg er interesseret i at byde ind på værtsskabet i forbindelse med afholdelse af mesterskaberne.

     

    Begge kommuner har forespurgt til muligheden for regional medfinansiering af mesterskaberne og af hensyn til at det forventes afklaret i januar 2019, hvor DM i Skills skal afholdes i 2021, forelægges sagen nu.

     

    Det foreslås, at Region Syddanmark også i 2021 støtter op om DM i Skills, idet arrangementet sætter fokus på målet om ”flere faglærte” i handlingsplanen for uddannelse og arbejdskraft for 2018-19, og dermed bidrager til at adressere udfordringen med mangel på faglært arbejdskraft i Region Syddanmark.  

     

    Det vurderes, at et projekt i regi af uddannelsespuljen med fx inspiration fra DM i Skills-deltagere (rollemodeller), introdage, virksomhedsbesøg samt udvikling og anvendelse af undervisningsmateriale vil kunne bidrage til at inspirere flere unge i udskolingen til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse i Region Syddanmark.

     

    Konkret foreslås det, at der reserveres 3 mio. kr. fra uddannelsespuljen i 2019 til ét projekt, som kan søges af en ungdomsuddannelsesinstitution i samarbejde relevante aktører og den kommune, der indgår aftale med SkillsDenmark om at afholde mesterskaberne i 2021. Det foreslås endvidere, at der arbejdes for, at der ansøges til fristen den 15. marts 2019. Endelig foreslås det, at 0,5 mio. kr. af de 3 mio. kr. kan anvendes til dækning af transportudgifter, leje og klargøring af lokaler mv. i forbindelse med DM i Skills.

     

    Samtidig forventes det, at ansøgningen til uddannelsespuljen afspejler, at størstedelen af projektets aktiviteter afholdes i tiden op til og under DM i Skills i 2021, at den syddanske indsats for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse og erfaringerne hermed indgår som en mindre del af projektet i en eller anden form samt, at det fremgår tydeligt i forbindelse med arrangementet, at Region Syddanmark understøtter DM i Skills, evt. gennem et fælles værtsskab.

     

    Projektet skal derudover leve op til de af regionsrådet fastsatte krav og kriterier for ansøgninger til uddannelsespuljen. Inden ansøgningsfristen har ansøger mulighed for at få sparring på ansøgningen og indgå i dialog med administrationen. Regionens rolle og mulighed for at spille en aktiv og synlig rolle i relation til DM i Skills vil blive nærmere konkretiseret som en del af dialogen med ansøger forud for ansøgningsfristen den 15. marts 2019.

     

    Ovenstående kommunikeres til samtlige kommuner i Region Syddanmark umiddelbart efter udvalgsmødet den 27. november 2018, således at evt. interesserede kommuner bliver opmærksomme på muligheden for regional medfinansiering, inden de evt. byder ind på opgaven med at afholde mesterskaberne til SkillsDenmark. Kommunikationen sker med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse den 17. december 2018.

     

    Udvalget for uddannelse og arbejdskraft vil blive orienteret, når det bliver offentliggjort, hvem der får værtsskabet for DM i Skills i 2021.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At der reserveres 3 mio. kr. fra uddannelsespuljen i 2019 til DM i Skills i Syddanmark i 2021.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for uddannelse og arbejdskraft den 27-11-2018

    De tilstedeværende anbefaler Indstillingen over for regionsrådet.

     

    Marianne Thomsen, Henriette Schlesinger, Carsten Sørensen, Morten Weiss-Pedersen og Poul Andersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/54085
    36. Revision af råstofplan 2016
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet skal hvert fjerde år gennemgå råstofplanen for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. Sidste gang det skete var i 2014, hvor det blev besluttet at lave en ny råstofplan, Råstofplan 2016, der blev vedtaget af regionsrådet i marts 2017. Regionsrådet skal nu tage stilling til, om der er behov for revision af Råstofplan 2016. Råstofplan 2016 kan ses på regionens hjemmeside: https://rsyd.dk/wm214124

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Det er regionens opgave at fastlægge rammerne for råstofindvindingen. Disse rammer fastlægges i råstofplanen gennem en strategi for forsyningen, retningslinjer og udpegning af områder, hvor råstofindvinding skal foregå nu og i fremtiden. Formålet med råstofplanen er at sikre, at råstofforsyningen i Region Syddanmark understøtter en økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling, baseret på en balance mellem erhvervsinteresser, samfundets behov for råstoffer og hensynet til natur, landskaber, klima, grundvandsbeskyttelse samt levevilkårene for de mennesker der bor, hvor råstofferne indvindes.

     

    Regionsrådet er gennem råstofloven forpligtet til at gennemgå råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. Dette skal ske på baggrund af en redegørelse, der skal udsendes i offentlig høring. På baggrund af denne redegørelse og de bemærkninger, der er modtaget i høringsperioden og emner der rejses af regionsrådet, beslutter regionsrådet om råstofplanen skal revideres, dvs. om der skal udarbejdes en ny råstofplan eller ej.

     

    Redegørelse for råstofområdet

    Miljøudvalget besluttede i juni 2018 at sende en redegørelse for råstofområdet i offentlig høring fra den 21. juni til den 26. september 2018. Høringssvarene blev forelagt på miljøudvalgsmødet den 31. oktober 2018. Efter høringen har administrationen foretaget enkelte opdateringer. Nedenfor er opsummeret de emner, der indgår i redegørelsen, og den opdaterede redegørelse er vedlagt som bilag.

     

    Gennem redegørelsen kan peges på flere grunde til at revidere hele eller dele af råstofplanen.

     

    Fortsat samme strategi for indvinding af råstoffer?

    Den nuværende strategi for indvinding af råstoffer har som formål, at regionens fire geografiske delområder, Sønderjylland, Sydvestjylland, Trekantområdet og Fyn, skal være selvforsynende med sand, grus og sten. Resultatet af den indledende undersøgelse af, om der er muligheder for at udlægge flere graveområder på Fyn viser, at der er moderat indikation på, at der kan findes nye arealer til indvinding af sand, grus og sten på Fyn. Samtidig har en transportundersøgelse fra Sønderjylland vist, at de store mængder råstoffer, der indvindes i de sønderjyske kommuner, kun i begrænset omfang anvendes lokalt. Det kan derfor overvejes, om der er behov for at revidere den nuværende forsyningsstruktur med fire selvforsynende delområder.

     

    Vurdering af forsyningshorisonten

    Råstofplan 2016 har som målsætning, at forsyningshorisonten skal svare til efterspørgslen i to planperioder (24 år) i hvert af de fire delområder beskrevet ovenfor. Siden sidste beslutning om planrevision er der sket en økonomisk og samfundsmæssig udvikling, der gør, at efterspørgslen efter råstoffer stiger. Samtidig har regionen fået gennemført kortlægninger af sand, grus og sten. Sammen med en ny metode til beregning af råstofressourcerne forventer administrationen, at kortlægningerne kan bidrage til en mere robust vurdering af forsyningshorisonten.

     

    Andre emner som kan tale for en revision af Råstofplan 2016:

     

    • Afgrænsning af udlagte graveområder i Råstofplan 2016 og udlægning af nye graveområder.
    • Revurdering af retningslinjer og udpegninger af graveområder for ler.
    • Øget fokus på bæredygtig råstofindvinding og verdensmålene.

     

    Samlet set ressourcer nok

    Modsat de forhold, der er beskrevet ovenfor, kan det tale mod en revision af den gældende plan, at der er ressourcer nok i regionen som helhed til minimum de kommende 24 år. Samtidig må det formodes, at hvis der ikke udlægges nye graveområder, vil der ske en koncentreret udnyttelse af de eksisterende områder og dermed en hurtigere – og måske bedre – udnyttelse af restressourcerne i gravene.

     

    Høring af redegørelsen

    Under den offentlige høring har regionen modtaget 8 høringssvar fra seks kommuner og to private borgere. De indkomne høringssvar kan ses på regionens hjemmeside: https://rsyd.dk/wm509555

     

    I seks af de indkomne høringssvar opfordres regionen til at revidere råstofplanen, mens to kommuner blot oplyser, at de ikke har bemærkninger til redegørelsen.

     

    Planprocessen

    Hvis regionsrådet beslutter, at der ikke er behov for at revidere råstofplanen, fortsætter Råstofplan 2016 med at være gældende. I givet fald skal regionsrådet om 4 år igen tage stilling til, om planen skal revideres.

     

    Hvis regionsrådet beslutter at revidere råstofplanen, påbegyndes en planproces for høring og vedtagelse af en kommende Råstofplan 2020. Planprocessen er nærmere beskrevet i redegørelsen (bilag).

     

    Før udarbejdelse af et forslag til råstofplan, skal regionsrådet indkalde idéer og forslag ved en offentlig høring. Miljøudvalget har kompetence til at igangsætte denne høring på baggrund af regionsrådets beslutning om revision.

     

    På baggrund af de indkomne bemærkninger, idéer og forslag bliver der udarbejdet et forslag til Råstofplan 2020. Det forventes, at regionsrådet kan tage stilling til en revideret råstofplan inden udgangen af 2020.

     

    Administrativ tilføjelse

    På baggrund Miljøudvalgets drøftelse præciseres vedr. andre emner, som kan tale for en revision af Råstofplan 2016 i første dot:

     

    •        Afgrænsning af udlagte graveområder i Råstofplan 2016 og udlægning af nye graveområder ”for klæg samt sand, grus og sten”.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At der igangsættes en revision af Råstofplan 2016.

    fold dette punkt ind Beslutning i Miljøudvalget den 21-11-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

     

    Jørn Lehmann Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/4498
    37. Orientering om konsekvenserne af det nye erhvervsfremmesystem
    fold dette punkt ind Resume

    Forslag til lov om erhvervsfremme blev fremsat den 23. oktober 2018 og førstebehandlet den 8. november 2018, sammen med forslag til lov om ændring af lov om dansk turisme og lov om Visitdenmark, samt forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Forslagene er henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, med forventet 2.-behandling den 11. december 2018.

     

    Lovforslagene skal udmønte den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet af 24. maj 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti og forventes at træde i kraft den 1. januar 2019.

     

    Nedenfor gives en status på de væsentligste punkter for Region Syddanmark. Derudover orienteres om udpegning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Den fremsatte lovpakke indeholder en række rettelser og justeringer i forhold til det udkast, Region Syddanmark afgav høringssvar til i august. Der er dog ikke ændret væsentligt på det indholdsmæssige, og der er derfor fortsat nogle kritiske punkter.

     

    Det grænseoverskridende samarbejde

    I forhold til det grænseoverskridende samarbejde fastholder lovforslaget den udmøntning af den politiske aftale, som det første høringsudkast til loven lagde op til. Regionerne vil således fremover som udgangspunkt alene kunne indgå i grænseoverskridende samarbejder inden for de områder, hvor regionerne har hjemmel i anden lovgivning.

     

    Hvis formålet med det grænseoverskridende samarbejde i overvejende grad er erhvervsfremme, vil det altså ikke længere være muligt for regionerne at deltage. Greater Copenhagen nævnes således direkte i bemærkningerne til loven som et eksempel på grænseoverskridende samarbejde, der ikke vil kunne fortsætte med regional deltagelse. Dermed sættes også spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang det regionale samarbejde mellem Slesvig-Holsten og Region Syddanmark kan blive påvirket.

     

    Det fremgår dog af bemærkningerne til loven, at regionen vil kunne bemyndiges af ministeren til at planlægge og deltage i tværnationale samarbejder, og at en sådan bemyndigelse f.eks. vil kunne anvendes som hjemmel til at fortsætte samarbejdet med delstaten Slesvig-Holsten.

     

    For så vidt angår regionens engagement i det Syddanske Bruxelleskontor, vil der være brug for at ændre vedtægter, organisering og opgavevaretagelse, da regionen som konsekvens af lovgivningen ikke længere kan varetage erhvervsfremmeopgaver. INTERREG-kontoret vil derimod kunne fortsætte uændret, da henlæggelsen af forvaltningsopgaver, herunder sekretariatsfunktioner, vedrørende tværregionale og internationale forhold til offentlige eller juridiske enheder, er aftalebaseret og derfor ikke ændres med lovændringen.

     

    Som reaktion på usikkerheden om det grænseoverskridende samarbejde er der sendt et brev til erhvervsministeren fra regionsrådsformanden, Slesvig-Holstens minister for justits, Europa, forbrugerbeskyttelse og ligestilling samt universiteterne på begge sider af grænsen. Brevet er ligeledes sendt til udvalget og erhvervsordførerne. Brevet er vedlagt til orientering.

     

    Geografisk skævvridning

    Lovforslaget fastholder en markant geografisk skævvridning på turismeområdet til fordel for hovedstadsområdet, både i forhold til repræsentation i Det Nationale Turismeforum og i forhold til finansiering.  

     

    Skævvridningen gælder også i forhold til investeringsfremme. Her fremgår det af den politiske

    aftale, at regionernes hidtidige finansiering af investeringsfremmeindsatsen i Copenhagen Capacity og Vestdansk Investeringsfremme overføres til Udenrigsministeriet med henblik på at videreføre indsatsen. Som følge af finanslovsforslaget vil Copenhagen Capacity modtage finansiering på finansloven i 2019 og 2020 og fortsætte som en selvstændig enhed. Den vestdanske pendant til Copenhagen Capacity, Vestdansk Investeringsfremme, nedlægges derimod som selvstændig forening, og indsatsen underlægges Udenrigsministeriet.

     

    Som reaktion på lovforslagets bestemmelser om turismeindsatsen, samt den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet, er der sendt et brev til erhvervsministeren fra de tre vestdanske Vækstforumformandskaber. Brevet er ligeledes sendt til udvalget og erhvervsordførerne. Brevet er vedlagt til orientering. 

     

    Den regionale udviklingsstrategi

    Lovforslaget fastholder også pligten til at sende den regionale udviklingsstrategi i en forudgående "følg-eller-forklar"-høring hos den nye Danmarks Erhvervfremmebestyrelse på trods af, at strategien ikke længere må omhandle erhverv og turisme. Lovforslaget udvider således statens "følg-eller-forklar"-ret over de regionale strategier til at gælde hele regional udvikling og ikke kun erhvervsområdet.

     

    Udvidet hjemmel på sundhedsområdet

    Som en del af lovpakken er der fremsat et forslag til ændring af sundhedslovens § 194, der sikrer, at regionerne også fremover har hjemmel til at indgå i sundhedsinnovationssamarbejder mv. på sundhedsområdet. Ifølge bemærkningerne omfatter hjemlen også anvendelse af ny teknologi i sundhedssektoren samt klyngesamarbejder på life-science området.

     

    Det er desuden Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at regionerne med den gældende bestemmelse i § 78, stk. 3 har den fornødne hjemmel til fortsat at indgå i offentlig-private samarbejder på området.

     

    Udpegning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

    Ifølge lovforslagets § 10, stk.2, nr. 4 skal der udpeges et regionalt medlem til den nye Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Medlemmet skal repræsentere alle regionerne.

     

    På Danske Regioners bestyrelsesmøde den 8. november 2018 blev regionsrådsformand Stephanie Lose udpeget som regionernes repræsentant i den nye bestyrelse.

     

    Udvalget for Regional Udvikling orienteres om sagen på møde den 10. december 2018.

     

    Administrativ tilføjelse

    Siden dagsordenens udsendelse er der dels kommet et udkast til bekendtgørelse i høring, som skærper begrænsningen på regionernes muligheder for at indgå i grænseoverskridende og internationale samarbejder, dels er der kommet svar fra ministeren på de to henvendelser, der er omtalt i punktet.

     

    Ministeren har efterfølgende besvaret brevet fra Region Syddanmark, Schleswig-Holstein og SDU. Ministerens svar tyder på, at det er intentionen at indskrænke regionernes muligheder for grænseoverskridende samarbejder så meget som bekendtgørelsesudkastet lægger op til.

     

    For så vidt angår den geografiske skævvridning på turisme og investeringsfremmeområdet, er der også kommet svar fra ministeren på det brev, de tre vestdanske vækstforumformandskaber sendte. Ministerens svar fastholder også her den model, der er beskrevet i lovforslaget og den politiske aftale.

     

    De to ministerbreve er tilføjet punktet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Til orientering.


    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 10-12-2018

    Til orientering.

     

    Poul Andersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Til orientering.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/4498
    38. Indstillinger fra Vækstforum
    fold dette punkt ind Resume

    Syddansk Vækstforum har på mødet den 6. december 2018 behandlet en række sager vedr. regionale erhvervsudviklingsmidler. Vækstforum fulgte indstillingerne til regionsrådet.

     

    De relevante dagsordenspunkter til Vækstforums behandling af sagen er vedlagt som bilag.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Økonomioversigt – de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2018

    På nuværende tidspunkt kan det konstateres, at nogle af de indsatser, som Vækstforum og regionsrådet tidligere har hensat midler til, helt eller delvist ikke kan nå at blive realiseret. Derfor indstilles det, at følgende regionale erhvervsudviklingsmidler tilbageføres til den generelle ramme:

     

    • Ramme på 4 mio. kr. til regional medfinansiering af indsatser, der skal hjælpe SMV’er til at blive mere energi- og ressourceeffektive.
    • Restramme på 2.935.530 kr. til regional medfinansiering af indsatser indenfor Social inklusion. 
    • Pulje på 375.000 kr. til regional medfinansiering af et call under AAL-programmet, ’Smart Solutions for Ageing Well’.

     

    Dermed kan der her og nu tilbageføres i alt 7.310.530 kr. Det betyder, at Vækstforum i 2018 i alt har 119,0 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler til disposition. Heraf er 112,9 mio. kr. disponeret pr. 6. december 2018, hvis indstillingerne til mødet følges. Endvidere er 6,1 mio. kr. øremærket til indsatser, der er beskrevet i Vækstforums Investeringsplan for 2018, men ikke er udmøntet.

     

    Hvis de foreliggende indstillinger følges på Vækstforums møde den 6. december 2018 og regionsrådets møde den 17. december 2018, er alle pt. rådige erhvervsudviklingsmidler dermed bevilliget. Beslutningen om at tilbageføre midlerne, jf. ovenfor, er således også en forudsætning for, at der er midler nok til at følge de fremlagte indstillinger.

     

    Der vil dog formentligt være flere regionale erhvervsudviklingsmidler, der kan føres tilbage. Vækstforum indstillede den 20. juni 2018, at der skulle reserveres 7,1 mio. kr. til kontingent for 2019 og 2020 til Foreningen Vestdansk Investeringsfremme. Bevillingen er givet med en forudsætning om, at den bortfalder, såfremt der vedtages lovgivning, der indebærer, at staten overtager den økonomiske forpligtigelse. Endvidere er der i Vækstforums investeringsplan for 2018 afsat 6,1 mio. kr. til basisfinansiering af DKNT og Meet Denmark i 2019 og 2020. Midlerne bliver formentligt ikke udmøntet, da den nye lovgivning indebærer, at Vækstforum ikke fremover må finansiere disse indsatser. Hvis den nye lovgivning vedtages, kan yderligere 13,2 mio. kr. derfor tilbageføres pr. 13. december 2018.

     

    Endvidere kan der i den resterende del af 2018 forventes tilbageløb fra projekter, der af forskellige årsager får reduceret deres bevilling, eller ikke anvender deres bevilling fuldt ud.

     

    STEM: kvalificeret arbejdskraft gennem AMU 

    Med ansøgningen til Vækstforums annoncering ”Kvalificeret arbejdskraft med STEM-kompetencer” vil EUC Syd udvikle fleksible og målrettede AMU-kurser til industrien og herigennem skabe øget opkvalificering og kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne og dermed realisere deres vækstpotentiale.

     

    Ansøgningen er indstillet til tilsagn, idet de digitale AMU-kurser bidrager til et mere fleksibelt og målrettet udbud af AMU-kurser på industriområdet, som vil gøre det mere attraktivt og lettere for virksomheder i industrien at få opkvalificeret deres medarbejdere, og dermed kunne få kvalificeret arbejdskraft med de STEM-kompetencer, som virksomhederne efterspørger.

     

    Ud over indstillingen til regionsrådet indstiller Vækstforum til Erhvervsstyrelsen, at projektets del 2 (REM og Socialfond) modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på 3.395.808,80 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Fremtidens Virksomhed: Opkvalificering af medarbejdere i SMV-virksomheder i Sydvestjylland

    Med ansøgningen til Vækstforums annoncering ”Kvalificeret arbejdskraft med STEM-kompetencer” vil Business Region Esbjerg udvikle virksomhedstilpassede opkvalificerings- og efteruddannelsesforløb, der skal være med til at sikre målrettet efteruddannelse af medarbejdere inden for STEM-området.

     

    Projektet indstilles til afslag, da projektet er en af to indsendte ansøgninger til Vækstforums annoncering ”Kvalificeret arbejdskraft med STEM-kompetencer. Projektet lever kun i mindre grad op til kravene og er den af de to ansøgninger, der i mindre grad opfylder kriterierne, og kun i begrænset omfang bidrager til at overkomme barrierer for øget opkvalificering inden for STEM-området.

     

    Ud over indstillingen til regionsrådet indstiller Vækstforum til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager afslag fra Den Europæiske Socialfond.

     

    Uddannelse af civilingeniører til Trekantområdets produktionsvirksomheder 

    Med ansøgningen vil Trekantområdet Danmark tiltrække og opkvalificere diplomingeniører til produktionsvirksomheder i Trekantområdet og herved bidrage til at imødekomme manglen på kvalificeret arbejdskraft i Trekantområdet.

     

    Projektet vil tiltrække ingeniører til Trekantområdet ved at etablere en ny såkaldt erhvervskandidatuddannelse i Operations Management på Syddansk Universitet, men med et særligt fokus på virksomhederne i Trekantområdet. En erhvervskandidatuddannelse er karakteriseret ved, at den varer 4 år, og at de studerende skal være ansat i en virksomhed min. 25 timer om ugen og studere resten af tiden. Erhvervskandidatuddannelser er en forsøgsordning og Uddannelses- og Forskningsministeriet skal give tilladelse til, at SDU må udbyde uddannelsen.

     

    Projektet indstilles til tilsagn, fordi projektet kan bidrage til at tiltrække ingeniører til produktionsvirksomhederne i Trekantområdet på både kort og langt sigt.

     

    Ud over indstillingen til regionsrådet indstiller Vækstforum til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på 2.233.150,00 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Tillægsbevilling til Vækstrettet kompetenceudvikling 

    Med ansøgningen vil Væksthus Syddanmark sikre private virksomheder inden for byggebranchen kvalificeret arbejdskraft gennem kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere.

    Med tillægsansøgningen vil projektet bl.a. etablere et nyt branchepartnerskab og brancheakademi inden for byggebranchen med henblik på at efteruddanne og opkvalificere virksomhedernes egne medarbejdere.

     

    Ansøgningen indstilles til tilsagn, da Branchepartnerskabet og -akademiet rummer et potentiale i forhold til at kunne bidrage med nye løsninger til øget opkvalificering og kvalificeret arbejdskraft.

    Ud over indstillingen til regionsrådet indstiller Vækstforum til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på 5.138.048,12 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Annoncering – Syddansk Fødevarehub (behandles som 7 ansøgninger på Vækstforums dagsorden)

    Vækstforums annoncering efter en operatør til at etablere en syddansk fødevarehub har ikke resulteret i en ansøgning, der imødekommer alle krav. Der var ved annonceringens udløb indkommet ansøgninger fra hhv. et konsortium af aktører fra Trekantområdet og et konsortium med Væksthuset som ansøger. Med udgangspunkt i, at ingen af de to ansøgere alene løfter den samlede opgave, men at de i fællesskab er i besiddelse af kompetencer til at gøre det, har sekretariatet haft en løbende dialog med ansøgerne med opfordring til at formulere en fælles ansøgning og nedsætte en interimbestyrelse for hub’en og aktivitetsporteføljen. Det er ikke lykkedes parterne at blive enige om en sådan løsning.

     

    Set i lyset af erhvervsfremmereformen foreslås derfor en model, hvor der etableres en struktur, der gør det muligt at få udarbejdet en løsning, der imødekommer de syddanske fødevareerhvervs behov og forventninger.

     

    Med afsæt i, at Væksthusets ansøgning på de to strukturfondsaktiviteter ligger tæt på at opfylde kravene, foreslår sekretariatet, at Væksthuset modtager den samlede bevilling, men at den betinges af, at der fremlægges en ny ansøgning, der imødekommer en række krav. Der var i annonceringsmaterialet afsat 1 mio. kr. i regionale erhvervsudviklingsmidler til etablering af hubfunktionen. Væksthuset har i sin ansøgning valgt at bruge disse midler i forbindelse med strukturfondsaktiviteterne. Sekretariatet foreslår i forlængelse af ovenstående, at bevillingen til strukturfondsaktiviteterne justeres, så der fortsat er reserveret 1 mio. kr. i regionale erhvervsudviklingsmidler til etablering af hub’en.

     

    Til at sikre fremgangen i processen og vurdere, hvorvidt kriterierne er nået, foreslås også, at der nedsættes en virksomhedstung bestyrelse for hub’en. Bestyrelsen får således retten til at indstille til den kommende nationale erhvervsfremmebestyrelse, hvorvidt kravene er opfyldt.

     

    Nedenfor skitseres kort de enkelte ansøgninger. De tre første punkter er indstillet til (betinget) tilsagn på Vækstforums dagsorden, mens de tre sidste er indstillet til afslag.

     

    Etablering af en syddansk Fødevarehub (Væksthus Syddanmark): Varetagelse af den af Vækstforum annoncerede opgave med at etablere en syddansk fødevarehub.

     

    Fremtidens Fødevarer (Væksthus Syddanmark): Varetagelse af den af Vækstforum annoncerede opgave med at tilbyde aktiviteten innovationssamarbejder til syddanske fødevarevirksomheder.

     

    Forretningsmodeller for SMV’er (Væksthus Syddanmark): Varetagelse af den af Vækstforum annoncerede opgave med at tilbyde aktiviteten vækstforløb til syddanske fødevarevirksomheder.

     

    Fødevareindsats (etablering af en syddansk hub) (Food Innovation House): Varetagelse af den af Vækstforum annoncerede opgave med at etablere en syddansk fødevarehub.

     

    Food Hub South (Food Innovation House): Varetagelse af den af Vækstforum annoncerede opgave med at tilbyde aktiviteten innovationssamarbejder til syddanske fødevarevirksomheder.

     

    Vækstforløb (Food Innovation House): Varetagelse af den af Vækstforum annoncerede opgave med at tilbyde aktiviteten vækstforløb til syddanske fødevarevirksomheder.

     

    Samlet set indstilles en betinget bevilling til Væksthus Syddanmark på maksimalt 22 mio. kr. fordelt på 14 mio. kr. fra den Europæiske Regionalfond og 8 mio. kr. i Regionale Erhvervsudviklingsmidler.

     

    Tillægsbevilling Industriel Elektronik Innovation

    Med ansøgningen ønsker CLEAN at gennemføre yderligere innovationsforløb i samarbejde med i alt mindst 30 SMV’er og SDU inden for området energieffektive teknologier. Projektets primære mål er at skabe innovative virksomheder, der udvikler nye produkter og løsninger med store vækstpotentialer. Tillægsbevillingen vil give mulighed for at gennemføre yderligere 4 forløb og inddrage yderligere 12 SMV’er.

     

    Projektet indstilles til tilsagn, fordi det understøtter forretningsområdet, bidrager til opbygningen af CIE og har sandsynliggjort effektskabelse i form af øget omsætning samt interesse fra virksomhederne for projektets resultater.

     

    Ud over indstillingen til regionsrådet indstiller Vækstforum til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond 5.076.092,06 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 32,16 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    De erhvervsmæssige potentialer i genanvendelse af overskudsvarme fra datacentre

    Med ansøgningen ønsker SEP Sønderjylland (Strategisk EnergiPlanlægning Sønderjylland) at tilvejebringe grundlag for virksomhedernes afklaring af eksportmuligheder og herunder beskrive yderligere initiativer med henblik på udvikling og eksport.

     

    Projektet imødekommer anbefalinger fra den regionale analyse, ’Afdækning af de erhvervs- og innovationsmæssige potentialer forbundet med etableringen af hyperscale datacentre i Vestdanmark’ og afdækker både de teknologiske og infrastrukturmæssige udfordringer i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme. Projektet har et regionalt perspektiv, dels via inddragelse af alle hjem-kommuner for de planlagte hyperscale datacentre, dels via den nationale klyngeorganisation CLEAN.

     

    Medfinansiering af Interreg-projekt PE:Region Platform

    Med ansøgningen ønsker SDU Sønderborg at fastholde styrkepositionen i grænseregionen indenfor udvikling og fremstilling af effektelektronik gennem ny effektelektronisk forskning og demonstratorudvikling samt etablering af en varig innovationsplatform, der understøtter det regionale økosystem.

     

    Der er tale om et projekt, der søger midler fra Interreg 5A, og med denne ansøgning søger de danske partnere om medfinansiering.

     

    Projektet indstilles til tilsagn, idet det vurderes at det vil etablere behovsdrevet forsknings- og virksomhedssamarbejde på tværs af grænsen indenfor et område med stort, globalt potentiale.

     

    Medfinansiering af Interreg-projekt Digital Valley

    Med ansøgningen ønsker CLEAN at styrke vækst og udvikling indenfor grænseregionens styrkepositioner: robotteknologi, industriel elektronik, digitalisering og transportteknologi.

     

    Der er tale om et delprojekt (arbejdspakke 7) i et forventet kommende Interreg 5A-projekt, Digital Valley, og der søges alene om medfinansiering af dette delprojekt.

     

    Det vurderes, at projektet vil skabe udvikling og vækst indenfor grænseregionens styrkepositioner: robotteknologi, industriel elektronik, digitalisering og transportteknologi.

     

    Det vurderes, at projektet vil styrke der grænseoverskridende samarbejde indenfor styrkepositionerne og være et væsentligt element i Digital Valley-projektet. Dette vil bidrage til at gøre projektet bæredygtigt udover projektperioden. Projektet bygger videre på eksisterende dansk-tyske samarbejder og styrker nye cross-cluster samarbejder væsentligt, fx mellem Robocluster-Odense Robotics og CLEAN.

     

    Det vurderes, at de danske klyngeorganisationers deltagelse i projektet forudsætter regional medfinansiering.

     

    VelfærdsInnovation for Sundt Erhvervsfremme (VISE)

    Med ansøgningen ønsker Welfare Tech at etablere offentlig-private innovationspartnerskaber, der har til formål at skabe og teste løsninger, der understøtter øget effektivitet og bedre livskvalitet for borgere. Det endelige mål er at styrke danske virksomheder inden for sundheds- og velfærdsområdet. Ansøgningen er modtaget til Vækstforums annoncering om etablering af innovationspartnerskaber på tværs af virksomheder, sundhedsvæsenet og relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner inden for Sundheds- og velfærdsinnovation.

     

    Ansøgningen er indstillet til tilsagn, idet det vurderes, at ansøgningens fem innovationspartnerskaber er målrettet virksomhedernes efterspørgsel og sundhedsvæsenets behov for nye sundheds- og velfærdsløsninger. Partnerskabet bag har relevant netværk, metoder og den erfaring, der skal til for at opnå det virksomhedsengagement, der kan føre til de angivne effekter.

     

    Ud over indstillingen til regionsrådet indstiller Vækstforum til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på 7.979.595,13 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Medfinansiering Interreg 5A Access & Acceleration

    Med ansøgningen ønsker SDU Mads Clausen Instituttet at etablere en strategisk innovationsplatform på tværs af den dansk-tyske grænse og inddrager sundheds- og velfærdsteknologiske virksomheder, serviceydere i sundhedssektoren samt forskningsinstitutioner i forskellige faser i innovationsprocessen.

     

    Projektet relaterer sig til de udfordringer, der er inden for sundheds- og velfærdsinnovation, især på tværs af den dansk-tyske grænse og viderefører arbejdet med innovations- og formidlingsaktiviteter, der kan skabe værdi for virksomhederne.

     

    Forprojekt Fodbold som Sundheds- og Velfærdsinnovator

    Med ansøgningen til dette forprojekt ønsker SDU at udvikle et koncept for innovationssamarbejder mellem forskere, fodboldpraktikere og relevante virksomheder inden for sundheds- og velfærdsteknologi, som kan bidrage til det kommende nationale fodboldcenters funktion som vækstmotor for initiativer centreret om fodbold.

     

    Projektet forventes at føre til udvikling af et antal nye digitale og analoge produkter og løsninger inden for sundheds- og velfærdsteknologi, der kan kommercialiseres og dermed skabe økonomisk vækst i de medvirkende virksomheder.

     

    Kontingent til Healthcare DENMARK

    Healthcare DENMARK anmoder om bevilling af kontingent for en ny treårig periode for i alt 1 mio. kr. til fortsat markedsføring af syddanske kompetencer inden for Sundheds- og Velfærdsteknologi.

     

    Region Syddanmark har siden Healthcare DENMARK (HCD) blev stiftet i 2012 været partner sammen med bl.a. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Regioner, erhvervs-, udenrigs-, sundheds- og ældreministeriet samt virksomheder. HCD har til formål at markedsføre danske kompetencer inden for Sundheds- og Velfærdsteknologi og nu også for Life Science.

     

    HCD har i den seneste periode fortsat væksten i aktiviteter og tiltrækning af delegationer. I 2017 var HCD involveret i 62 delegationer og den samlede eksport-effekt, udtrykt som summen af forventede eksportordrer, kunne opgøres til kr. 143,8 mio. kr. Herudover har HCD i 2017 genereret international presseomtale, som kan værdisættes til 6,2 mio. kr., sådan at den samlede værdiskabelse udgør 150 mio. kr. eller en faktor 30 i forhold til HCDs årlige basisbudget.

     

    HCD vil i de kommende år fortsætte væksten og med en stigende efterspørgsel er det også muligt konstant at tiltrække internationale delegationer på meget højt niveau (ministre og top beslutningstagere).

     

    En national robotklynge, supplerende bevilling til innovationsnetværk

    Innovationsnetværket RoboCluster har påbegyndt en proces for national konsolidering. Med denne supplerende ansøgning fra Udvikling Fyn vil innovationsnetværkets partnere gennem en stærk og åben proces og ved inddragelse af private virksomheder, skabe grundlaget for at konsolidere en national klynge inden for robot-, automations- og droneteknologi med epicenter i Region Syddanmark.

     

    Ansøgningen indstilles til tilsagn, idet projektets aktiviteter vurderes at ville styrke det samlede nationale økosystem for robotteknologi med et epicenter i Region Syddanmark og herigennem bidrage til at skabe rammerne for de bedst mulige vækstvilkår for virksomhederne inden for forretningsområdet.

     

    Ud over indstillingen til regionsrådet har Vækstforum på mødet den 6. december 2018 besluttet, at projektet modtager de resterende midler fra de 20 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler, der i december 2017 blev reserveret til medfinansiering af innovationsnetværk, og som Vækstforum blev bemyndiget til at udmønte. I oktober 2018 disponerede Vækstforum 18.051.668 kr. af disse midler. Det er således indstillet til Vækstforum, at der kan tilgå projektet 1.948.332 kr. fra de reserverede midler.

     

    Tillægsbevilling til Digital Omstilling, Vækstplaner

    Med tillægsansøgningen vil Væksthus Syddanmark skabe vækstvirksomheder ved at udarbejde vækstplaner for syddanske SMV’er, som får viden om, hvordan deres vækstpotentiale kan indfries gennem innovative og digitale forretningsmodeller. Tilbuddet målrettes aktivt dronevirksomheder.

     

    Det vurderes, at ansøger kan redegøre for, at der er et virksomhedsbehov for yderligere 50 vækstplanforløb. Der gøres en særlig indsats for inddragelse af dronevirksomheder, hvorved projektet kan erstatte Vækstforums planlagte annoncering. Endvidere vurderes det, at projektet er godt tilrettelagt og med en realistisk og logisk effektkæde.

     

    Ud over indstillingen til regionsrådet indstiller Vækstforum til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager yderligere tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på 10.489.999,99 kr. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 50 % af de samlede støtteberettigede udgifter.

     

    Tillægsbevilling til Digital Omstilling, Innovationssamarbejder

    Med tillægsansøgningen ønsker Væksthuset at øge antallet af innovative syddanske SMV’er gennem innovationssamarbejder, hvor der udvikles konkrete koncepter til nye produkter eller løsninger indenfor digitalisering, og med et særligt fokus på droneteknologi.

     

    Det vurderes, at ansøger kan redegøre for, at der er et virksomhedsbehov for yderligere 8 samarbejder. Desuden gøres en særlig indsats for inddragelse af dronevirksomheder, hvorved projektet kan erstatte Vækstforums planlagte annoncering. Endvidere vurderes det, at projektet er godt tilrettelagt og med en realistisk og logisk effektkæde.

     

    Ud over indstillingen til regionsrådet indstiller Vækstforum til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager yderligere tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på 8.595.000 kr. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 50 % af de samlede støtteberettigede udgifter.

     

    Tillægsbevilling til Growth by Design

    Med tillægsansøgningen til Growth by Design vil D2i styrke virksomheders innovations- og konkurrenceevne gennem tematiserede designdrevne innovationsforløb. Aktiviteterne finder sted i Kolding og Billund med Designskolen Kolding og Syddansk Universitet som videnpartnere.

     

    Tillægsbevillingen vurderes at være særdeles relevant for forretningsområdet, og projektaktiviteterne er efterspurgte af virksomhederne. COWI-evalueringen fra efteråret 2017 påpeger endvidere, at deltagerne oplever en gennemgående høj kvalitet i forløbene.

     

    Ud over indstillingen til regionsrådet indstiller Vækstforum til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på 2.802.500 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Tillægsbevilling til Growth Catalyst

    Med ansøgningen vil D2i give 7 virksomheder støtte til indkøb af eksterne designkonsulenter med henblik på at udarbejde individuelle vækstplaner med afsæt i design som innovationsmetode.

     

    Det vurderes, at projektet adresserer relevante udfordringer på forretningsområdet ved at knytte mindre virksomheder sammen med udbydere af design og kreative kompetencer. Growth Catalyst vil konkret bidrage til at realisere vækstpotentialet i de deltagende virksomheder.

     

    Ud over indstillingen til regionsrådet indstiller Vækstforum til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på 1.050.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Tillægsbevilling til Design Innovation

    Med ansøgningen fra D2i gennemføres yderligere kompetenceudviklingsforløb inden for design som innovationsmetode. Projektet er i tillægsansøgningen delt op i to aktiviteter: forløb målrettet ledere og udviklingsansvarlige og forløb målrettet medarbejdere.

     

    Der søges om tillægsbevilling til to velfungerende aktiviteter, der p.t. oplever stor efterspørgsel fra virksomhederne med venteliste til forløbene. Det vurderes, at de to delaktiviteter vil bidrage til at styrke virksomheders anvendelse af design som innovationsmetode, og at de angivne mål og effekter er sandsynliggjorte.

     

    Ud over indstillingen til regionsrådet indstiller Vækstforum til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på 1.310.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Place Making Fyn

    I forbindelse med yderligere afdækning ifm. Vækstforums planlagte annoncering i 2018 konkluderede Koordinationsudvalget for Turisme, at der i stedet, på nuværende tidspunkt, var behov for et fynsk vækstprojekt.

     

    Dansk Kyst- og Naturturisme vil derfor med dette projekt styrke væksten i turismen på Fyn ved en videreudvikling og professionalisering af samarbejdet i destinationsselskabet samt udvikling af de gastronomiske og kulturhistoriske tilbud.

     

    Projektet er baseret på en grundig afdækning af udfordringer og potentialer, og der er tale om et stærkt partnerskab, som vurderes at kunne sikre opnåelsen af de beskrevne effekter. Projektet tager afsæt i, at Fyn er udpeget som et af 8 områder i Danmark med særligt turismepotentiale.

     

    Tillægsbevilling til Styrket erhverv i gadeplan

    Med tillægsansøgningen vil Svendborg Kommune tilbyde yderligere kompetenceudviklingsforløb inden for digitalisering og e-handel til SMV’er (under 250 medarbejder og under 50 mio. EUR i årlig omsætning), som via deres beliggenhed som erhverv i gadeplan har relation til oplevelseserhverv/turisme og som har potentiale for at hente større del af omsætning via e-handel.

     

    Der er tale om et projekt, der adressere udfordringen med butiksdød i yderområderne og den negative effekt, det har på turismebranchen i området. Samtidig viser den store efterspørgsel, at projektet har fat i et aktuelt behov.

     

    Ud over indstillingen til regionsrådet indstiller Vækstforum til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på 2.024.070 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Vækst til ERHVERV i gadeplan i Billund Kommune

    Projektet skal bidrage til at øge turisternes forbrug i erhverv i gadeplan i byerne Billund og Grindsted. Projektet bidrager i mindre grad til at løse udfordringerne i Vækstforums strategi med lavt uddannelsesniveau, lav produktivitet og lav kvalitet i forhold til prisniveauet inden for turismebranchen. Der er tale om et mindre bidrag, og det vurderes, at effekterne primært opnås som følge af samspillet med de allerede eksisterende projekter i DKNT-regi.

     

    Det er således vanskeligt at vurdere de selvstændige effekter, som hidrører fra de aktiviteter, der søges om støtte til. Desuden vurderes det, at effekterne primært kommer fra aktiviteter, som indebærer statsstøtte og ikke vil kunne finansieres af regionale erhvervsudviklingsmidler. Effekterne vurderes således at være overvurderede og usikre.

     

    Projektet er ikke koordineret med Destination Legoland-Billund Resort, og partnerskabet er generelt meget lokalt, dog med DKNT i en rolle i delaktiviteterne 1 og 2, som allerede er finansierede af EU’s Socialfonds-midler og regionale erhvervsudviklingsmidler. Der mangler en indikation af virksomhedsengagementet ud over ansøgers egen vurdering. Ansøger oplyser dog, at flere virksomheder i Grindsted og Billund ønsker at deltage i projektet, ligesom Haderslev Erhvervsråd skal have udtrykt interesse.

     

    Projektet indstilles til afslag, da projektets effekter vurderes at være begrænsede og usikre, og fordi det ikke lever op til de tværgående kriterier om fokusering, samordning og koordinering.

     

    Tillægsbevilling til Ferieturismen i Syddanmark FOMARS

    Med ansøgningen vil Foreningen til Markedsføring af ferieturismen i Syddanmark (FOMARS) fortsætte og forstærke den positive udvikling i turismeomsætning og overnatninger for internationale turister i hele Region Syddanmark gennem markedsføringssamarbejder. FOMARS søger 24,44 mio. kr. til medfinansiering af markedsføringskampagner til gennemførelse i 2020 og 2021. Dermed søges der også om en forlængelse af projektperioden, som udløber ved udgangen af 2019. FOMARS søger ikke yderligere midler til administration i perioden. 

     

    Det vurderes, at FOMARS skaber markante effekter, og der fortsat et udviklingspotentiale i at få flere virksomheder med i samarbejdet og i de nyere markedsføringssamarbejder.

     

    Vækstforum forudsatte ved behandlingen af ansøgningen fra FOMARS den 12. juni 2017, at der skulle ske en øget geografisk udbredelse af samarbejdet, og at andelen af egenfinansiering øges. Andelen af egenfinansiering blev i den forbindelse øget fra 70 % til 75 % og er igen øget i den aktuelle ansøgning. Samtidig er der over tid sket en bedre geografisk udbredelse af samarbejdet og dermed også af midlerne.

     

    Der er pt. ikke REM-midler til at imødekomme den fulde FOMARS-ansøgning. Det foreslås derfor, at FOMARS indstilles til tilsagn på det beløb, der kan rummes af de resterende REM-midler i 2018 plus eventuelle yderligere tilbageløb frem til den 17. december 2018 (op til det ansøgte beløb).

     

    Tillægsbevilling til Living Design Lab

    Med ansøgningen vil SDU etablere yderligere innovationssamarbejder fra idé-stadiet til udvikling af raffinerede prototyper på nye velfærdsløsninger via håndholdt procesledelse, der understøttes af designmetoder. Innovationssamarbejder etableres mellem kommune og minimum tre virksomheder med det mål, at prototyperne, efter projektperioden, kan blive til et forretningsgrundlag for SMV’er.

     

    Det igangværende projekt har fokus på vha. designmetoder og håndholdte processer at etablere innovationssamarbejde mellem offentlige parter og min. tre virksomheder. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem SDUs institut for Entreprenørskab og Relationsledelse (projektholder) og SDUs Designcenter, kommunerne Kolding, Billund og Haderslev samt deres tre erhvervskontorer. De to sidstnævnte kommuner ønsker ikke at fortsætte i en evt. forlængelse af projektet.

     

    Sekretariatet vurderer, at etableringsaktiviteterne i den allerede gennemførte del af projektet både har været forholdsmæssigt dyre og tidskrævende i forhold til gennemførslen af selve innovationssamarbejderne. Derudover er projektet i forvejen dyrere end andre innovationssamarbejder, som er støttet med samme type midler (Regionalfondens prioritet 1A), idet projektets innovationspartnerskaber gennemføres ”håndholdt”, dvs. de hver især får tilkoblet en designkonsulent, der skal styre og facilitere innovationsprocessen.

     

    Ansøgningen indstilles på den baggrund til afslag.

     

    Tillægsbevilling til det syddanske EU-kontor

    Vækstforum godkendte i december 2018 en resultatkontrakt med Det Syddanske EU-kontor for 2018-19. Det syddanske EU-kontor søger om forlængelse af resultatkontrakten til og med 2020 og det indstilles, at ansøgningen imødekommes. Der er udarbejdet et udkast til ny resultatkontrakt for 2018-2020, hvori målene er opjusteret svarende til et ekstra års finansiering i forhold til den nuværende resultatkontrakt.

     

    I december 2017 blev der indgået en resultatkontrakt med Det Syddanske EU-kontor for 2018-2019. Der er tale om en fælles kontrakt med Syddansk Vækstforum, Region Syddanmark, KKR og Syddansk Universitet. Det Syddanske EU-kontor søger om forlængelse af den nuværende resultatkontrakt, så den kommer til at gælde til og med 2020 med en tilsvarende opjustering af målene. Udkast til resultatkontrakt for hele perioden 2018-2020 fremgår af vedhæftede bilag.

     

    Det syddanske EU-kontor leverer fortsat gode resultater. Kontoret har således i de sidste kontraktperioder udført alle opgaver og har generelt leveret resultater over de opstillede resultatmål.

     

    Ansøgningen om forlængelse af resultatkontrakten er godkendt af KKR Syddanmark den 14. november 2018. KKR medfinansierer som i 2018 og 2019. SDU har valgt at omlægge sin EU-indsats og opsiger derfor deres særskilte kontrakt med EU-kontoret fra 1. januar 2019. SDU vil dog fortsat støtte op om det regionale-kommunale samarbejde om europæisk samarbejde i regi af SDEO.

     

    Portefølje – projektændringer

    Projektet Danske turismekompetencer:

    Projektet har anmodet Vækstforum og Erhvervsstyrelsen om en reduktion af projektets budget og effektmål på 41 % på tværs af alle deltagende regioner. Anmodningen skyldes, at projektet er stødt ind i uforudsete udfordringer. Herunder er Region Sjælland og Region Hovedstanden, imod forventning, aldrig indtrådt i projektet, hvilket har medvirket til at forsinke opstarten. Nedjusteringen svarer til en samlet nedskrivning af projektets budget på 15,3 mio. Den syddanske finansiering af projektet består af socialfondsmidler, som falder fra 6,7 mio. til 4,0 mio.

     

    Nedjusteringen af Danske Turismekompetencer betyder samtidigt, at støtten fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet Turismebranchen - Fra potentiale til vækst via kompetencer, nedjusteres fra 0,9 mio. kr., til 0,6 mio. kr., da projektet højst kan udgøre 15 % af de socialfondsmidler, der anvendes i den syddanske del af Danske Turismekompetencer. Projektet Turismebranchen - Fra potentiale til vækst via kompetencer er støttet med regionale erhvervsudviklingsmidler, hvori der udarbejdes vækstplaner i samarbejde med virksomheder, som ønsker at indtræde i Danske Turismekompetencer. Forholdet imellem budget og effekter for de to projektet forbliver, ifølge ansøger, uændret.

    Vækstforum har i oktober 2018 taget nedjusteringen af projektet Danske Turismekompetencer til orientering.

     

    Administrativ tilføjelse

    Da forretningsudvalget behandlede sagen den 5. december 2018 var det med forbehold for Vækstforums behandling af sagen, idet Vækstforum først behandlede sagerne på møde den 6. december 2018. Vækstforum fulgte indstillingerne til regionsrådet, og sagsfremstillingen er tilrettet i overensstemmelse hermed.

     

    I forhold til sagen ”Annoncering – Syddansk Fødevarehub (behandlet som 7 ansøgninger på Vækstforums dagsorden)” bemærkes følgende:

     

    Administrationen gør opmærksom på, at der ved en fejl er faldet et afsnit ud vedr. sammensætningen af bestyrelsen for hub’en. Der var i Vækstforum enighed om at tilføje det manglende afsnit, dvs. at der ud over de 8 virksomhedsrepræsentanter, 2 repræsentanter fra vidensinstitutioner, 1 repræsentant fra innovationsnetværkets bestyrelse også indgår 2 repræsentanter fra kommunerne i bestyrelsen.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Vedr. Økonomioversigt indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at regionsrådet ophæver reservationen på 4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat til regional medfinansiering af indsatser, der skal hjælpe SMV’er til at blive mere energi- og ressourceeffektive.
    • at regionsrådet ophæver den resterende reservation på 2.935.530,00 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat til regional medfinansiering af indsatser indenfor Social inklusion. 
    • at regionsrådet ophæver reservationen af puljen på 375.000,00 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat til regional medfinansiering af et konkret call under AAL-programmet, ’Smart Solutions for Ageing Well’.

    Vedr. ansøgningen STEM: kvalificeret arbejdskraft gennem AMU indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektets del 1 (REM alene) modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 4.793.505,60 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 74,95 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at projektets del 2 (REM og Socialfond) modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 1.595.888,80 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 23,50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Vedr. ansøgningen Fremtidens Virksomhed: Opkvalificering af medarbejdere i SMV-virksomheder i Sydvestjylland indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager afslag fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, da projektet kun i mindre grad lever op til kravene og opfylder kriterierne i Vækstforums annoncering ”Kvalificeret arbejdskraft med STEM-kompetencer og dermed kun i begrænset omfang bidrager til at overkomme barrierer for øget opkvalificering inden for STEM-området.

     

    Vedr. ansøgningen Uddannelse af civilingeniører til Trekantområdets produktionsvirksomheder indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 1.982.403,00 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 44,39 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at det er en forudsætning for bevillingen, at Uddannelses- og Forskningsministeriet giver SDU tilladelse til at udbyde uddannelsen.

     

    Vedr. Tillægsbevilling til Vækstrettet kompetenceudvikling indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 1.116.220,00 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 10,86 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at det er en forudsætning for tillægsbevillingen, at projektet senest den 22.11.2018 kan dokumentere efterspørgsel fra minimum 20 virksomheder, hvoraf hovedparten skal være SMV’er.
    • at det også er en forudsætning for tillægsbevillingen, at projektet ved hver halvårlig afrapportering giver en status på, hvordan det går med at inddrage det eksisterende uddannelsessystem og deres tilbud og med at samordne virksomhedernes kompetencebehov og etablere fælles uddannelsesforløb, samt hvordan projektet vil imødekomme eventuelle udfordringer hermed.
    • at det også er en forudsætning for tillægsbevillingen, at projektet løbende og mindst hvert halve år orienterer alle relevante uddannelsesinstitutioner om projektets aktiviteter og erfaringer mhp. at uddannelsesinstitutionerne får bedre mulighed for at byde ind med deres ordinære tilbud. Endvidere tilbydes repræsentanter for de relevante voksen-, efter- og videreuddannelsesinstitutioner plads i de nu fire advisory boards. Det bemærkes, at det som følge af udbudslovgivningen kan indebære, at de uddannelsesinstitutioner, der indgår i advisory board, ikke kan levere ydelser til projektet på markedsvilkår.

     

    Vedr. Annoncering – Syddansk Fødevarehub indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at der samlet set gives en betinget bevilling til Væksthus Syddanmark på maksimalt 22 mio. kr. fordelt på 14 mio. kr. i Regionalfondsmidler og 8 mio. kr. i Regionale Erhvervsudviklingsmidler, afsat i 2017.
    • at betingelsen for at udløse midlerne er en dokumentation af, at Væksthuset lever op til ovenstående krav og betingelser senest den 1. juni 2019. Det er bestyrelsen for hub’en, der indstiller til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, når bestyrelsen vurderer, at kravene er opfyldt og dokumenteret.

     

    Herunder indstilles følgende til regionsrådet på de separate ansøgninger:

     

    Ansøgning: Etablering af en syddansk Fødevarehub:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2017 på 1.000.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at bevillingen dog gøres betinget af, at Væksthuset opfylder de betingelser, som fremgår ovenfor, der behandler det samlede ansøgningskompleks for den syddanske fødevarehub. Heraf følger:

     

    • At der udarbejdes en tilbundsgående analyse af syddanske styrkepositioner, herunder en angivelse af deres geografiske tyngde.
    • At der udarbejdes en beskrivelse af ét samlet hub og de funktioner, der skal til for at understøtte et syddansk fødevareerhverv.
    • At det sikres, at aktiviteter i hubben – og i de to tilhørende strukturfondsprojekter –primært rettes mod virksomheder inden for de identificerede styrkepositioner, sekundært andre typer af fødevarevirksomheder.
    • At der foreligger en klar beskrivelse af forholdet til og sammenhængen med det nationale innovationsnetværks strategi og målsætninger.
    • At dét af de nye erhvervshuse, der overtager opgaven efter Væksthus Syddanmark, skal dokumentere kompetencer til at løfte opgaven.
    • At der skal være indgået en forpligtende samarbejdsaftale med ansøgerkredsen omkring Food Innovation House, der beskriver rollefordelingen i forhold til ovenstående.
    • At der udfærdiges en klar strategi for, hvordan hub’en videreføres efter udløb af strukturfondsmidlerne.
    • At betingelsen for at udløse midlerne er en dokumentation af, at Væksthuset lever op til de fremlagte krav og betingelser senest den 1. juni 2019. Det er bestyrelsen for hub’en, der indstiller til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, når bestyrelsen vurderer, at kravene er opfyldt og dokumenteret.

     

    Ansøgning: Fremtidens Fødevarer

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2017 på 3.500.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at bevillingen dog gøres betinget af, at Væksthuset opfylder de betingelser, der fremgår ovenfor, der behandler det samlede ansøgningskompleks for den syddanske fødevarehub. Heraf følger:

     

    • At der udarbejdes en tilbundsgående analyse af syddanske styrkepositioner, herunder en angivelse af deres geografiske tyngde.
    • At der udarbejdes en beskrivelse af ét samlet hub og de funktioner, der skal til for at understøtte et syddansk fødevareerhverv.
    • At det sikres, at aktiviteter i hubben – og i de to tilhørende strukturfondsprojekter –primært rettes mod virksomheder inden for de identificerede styrkepositioner, sekundært andre typer af fødevarevirksomheder.
    • At der foreligger en klar beskrivelse af forholdet til og sammenhængen med det nationale innovationsnetværks strategi og målsætninger.
    • At dét af de nye erhvervshuse, der overtager opgaven efter Væksthus Syddanmark, skal dokumentere kompetencer til at løfte opgaven.
    • At der skal være indgået en forpligtende samarbejdsaftale med ansøgerkredsen omkring Food Innovation House, der beskriver rollefordelingen i forhold til ovenstående.
    • At der udfærdiges en klar strategi for, hvordan hub’en videreføres efter udløb af strukturfondsmidlerne.
    • At betingelsen for at udløse midlerne er en dokumentation af, at Væksthuset lever op til de fremlagte krav og betingelser senest den 1. juni 2019. Det er bestyrelsen for hub’en, der indstiller til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, når bestyrelsen vurderer, at kravene er opfyldt og dokumenteret.

     

    Ansøgning: Forretningsmodeller for SMV’er

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2017 på 3.500.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at bevillingen dog gøres betinget af, at Væksthuset opfylder de betingelser, der fremgår af dagsordenspunkt 10 på denne dagsorden, der behandler det samlede ansøgningskompleks for den syddanske fødevarehub. Heraf følger:
      • At der udarbejdes en tilbundsgående analyse af syddanske styrkepositioner, herunder en angivelse af deres geografiske tyngde.
      • At der udarbejdes en beskrivelse af ét samlet hub og de funktioner, der skal til for at understøtte et syddansk fødevareerhverv.
      • At det sikres, at aktiviteter i hubben – og i de to tilhørende strukturfondsprojekter –primært rettes mod virksomheder inden for de identificerede styrkepositioner, sekundært andre typer af fødevarevirksomheder.
      • At der foreligger en klar beskrivelse af forholdet til og sammenhængen med det nationale innovationsnetværks strategi og målsætninger.
      • At dét af de nye erhvervshuse, der overtager opgaven efter Væksthus Syddanmark, skal dokumentere kompetencer til at løfte opgaven.
      • At der skal være indgået en forpligtende samarbejdsaftale med ansøgerkredsen omkring Food Innovation House, der beskriver rollefordelingen i forhold til ovenstående.
      • At der udfærdiges en klar strategi for, hvordan hub’en videreføres efter udløb af strukturfondsmidlerne.
      • At betingelsen for at udløse midlerne er en dokumentation af, at Væksthuset lever op til de fremlagte krav og betingelser senest den 1. juni 2019. Det er bestyrelsen for hub’en, der indstiller til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, når bestyrelsen vurderer, at kravene er opfyldt og dokumenteret.

     

    Ansøgning: Fødevareindsats (etablering af en syddansk hub): Food Innovation House ApS

    • at projektet modtager afslag fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, da projektet kun i mindre grad opfylder kriterierne i Vækstforums annoncering ”Fødevareindsats, etablering af syddansk hub og aktiviteter”.

     

    Ansøgning: Food Hub South

    • at projektet modtager afslag fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, da projektet kun i mindre grad opfylder kriterierne i Vækstforums annoncering ”Fødevareindsats, etablering af syddansk hub og aktiviteter”.

     

    Ansøgning: Vækstforløb

    • at projektet modtager afslag fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, da projektet kun i mindre grad opfylder kriterierne i Vækstforums annoncering ”Fødevareindsats, etablering af syddansk hub og aktiviteter”.

     

    Vedr. ansøgningen Tillægsbevilling Industriel Elektronik Innovation indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 4.312.706,94 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 27,32 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Vedr. ansøgning De erhvervsmæssige potentialer i genanvendelse af overskudsvarme fra datacentre indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på de 2.000.000 kr., som regionsrådet afsatte i oktober 2018 til et forprojekt om genanvendelse af overskudsvarme. Bevillingen kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at det er en forudsætning for bevillingen, at de støttede aktiviteter ikke er konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, og den offentlige støtte til projektpartnerne udelukkende anvendes til at gennemføre generelle, åbne og gratis aktiviteter til gavn for en bred kreds af virksomheder og andre aktører.
    • at det forudsættes, at de øvrige interesserede hjemkommuner for hyper-scale datacentre inddrages i projektet.

     

    Vedr. ansøgningen Medfinansiering af Interreg-projekt PE:Region Platform indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 1.983.369,30 kr.
    • at bevillingen er betinget af, at det samlede projekt ”PE-Region Platform” modtager tilsagn fra Interreg 5A.
    • at bevillingen er betinget af, at innovationsplatformen koordineres og samordnes med den planlagte strategiske platform i ’Digital Valley – den digitale superregion’, såfremt denne modtager tilsagn.

     

    Vedr. medfinansiering af Medfinansiering af Interreg-projekt Digital Valley indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 803.500 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 40 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at bevillingen er betinget af, at det samlede projekt ”Digital Valley” modtager tilsagn fra Interreg 5A eller fra en anden relevant finansieringskilde.
    • at bevillingen gøres betinget af, at innovationsplatformen koordineres og samordnes med den planlagte strategiske platform i ’PE-Region Platform”, såfremt denne modtager tilsagn.

     

    Vedr. ansøgningen VelfærdsInnovation for Sundt Erhvervsfremme (VISE) indstiller Vækstforum:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 3.989.773,85 kr. fra de 4 mio. kr., som regionsrådet reserverede til annonceringen den 27. august 2018 – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at bevillingen er betinget af, de 5 leadvirksomheder, dvs. de virksomheder i innovationspartnerskaberne, som forventes at markedsintroducere nye varer og tjenesteydelser som følge af samarbejdet, skal være beliggende i Region Syddanmark.

     

    Vedr. ansøgningen Medfinansiering Interreg 5A Access & Acceleration indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 1.958.103,27 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 15 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at bevillingen er betinget af, at det samlede projekt ”Access & Acceleration” modtager tilsagn fra Interreg 5A.

     

    Vedr. ansøgningen Forprojekt Fodbold som Sundheds- og Velfærdsinnovator indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 2.000.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at det er en forudsætning for bevillingen, at de støttede aktiviteter ikke er konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, og at den offentlige støtte til projektpartnerne udelukkende anvendes til at gennemføre generelle, åbne og gratis aktiviteter til gavn for en bred kreds af virksomheder og andre aktører.

     

    Vedr. Kontingent til Healthcare DENMARK indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at der afsættes 1.000.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 til kontingent til Healthcare DENMARK for perioden 2019-2021.
    • at kontingentet betinges af, at Healthcare DENMARK i perioden 2019-2021 fortsat er placeret i Forskerparken i Odense.

     

    Vedr. ansøgningen En national robotklynge, supplerende bevilling til innovationsnetværk indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 651.668 kr. – den samlede bevilling udgør 2.600.000 kr. og kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at det er en forudsætning for bevillingen, at ansøger indgår en tillægsresultatkontrakt med Vækstforumsekretariatet. Kontrakten danner afsæt for den løbende halvårlige evaluering, hvor der følges op på aktiviteter og output.
    • at det er en forudsætning for bevillingen, at de støttede aktiviteter ikke er konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, og at den offentlige støtte til projektpartnerne udelukkende anvendes til at gennemføre generelle, åbne og gratis aktiviteter til gavn for en åben og bred kreds af virksomheder og andre aktører i klyngens økosystem.

     

    Vedr. ansøgningen Tillægsbevilling til Digital Omstilling, Vækstplaner indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 1.510.000,01 kr. Tilskuddet fra de regionale erhvervsudviklingsmidler kan maksimalt udgøre 7,20 % af de støtteberettigede udgifter.
    • at det er et vilkår for tillægsbevillingen, at minimum 5 af de ekstra 50 vækstplanforløb reserveres til dronebranchen. Projektet forventes således at orientere om realiseringen af dette måltal ifm. de halvårlige afrapporteringer. Hvis måltallet ikke kan realiseres, og projektet ikke kan fremvise dokumentation for gennemgribende og målrettet screeningsarbejde inden for dronebranchen, kan projektet blive indstillet til en reduktion.

     

    Vedr. ansøgningen Tillægsbevilling til Digital Omstilling, Innovationssamarbejder indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 3.405.000 kr. Tilskuddet fra de regionale erhvervsudviklingsmidler kan maksimalt udgøre 19,81 % af de støtteberettigede udgifter.
    • at det er et vilkår for tillægsbevillingen, at minimum 4 af de ekstra 8 innovationssamarbejder reserveres til dronebranchen. Projektet forventes således at orientere om realiseringen af dette måltal ifm. de halvårlige afrapporteringer. Hvis måltallet ikke kan realiseres, og projektet ikke kan fremvise dokumentation for gennemgribende og målrettet screeningsarbejde inden for dronebranchen, kan projektet blive indstillet til en reduktion.

     

    Vedr. ansøgningen Tillægsbevilling til Growth by Design indstiller Vækstforum til regionsrådet:

     

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 1.401.250 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Vedr. ansøgningen Tillægsbevilling til Growth Catalyst indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager yderligere tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 387.542,83 kr. – den samlede bevilling til projektet fra de regionale erhvervsudviklingsmidler kan maksimalt udgøre 19,06 % af de samlede støtteberettigede udgifter.

     

    Vedr. ansøgningen Tillægsbevilling til Design Innovation indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 655.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Vedr. ansøgningen Place Making Fyn indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 1.000.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 21,28 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Vedr. ansøgningen Tillægsbevilling til Styrket erhverv i gadeplan indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 1.012.035 kr. afsat i 2018 - bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Vedr. ansøgningen Vækst til ERHVERV i gadeplan i Billund Kommune indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager afslag, idet effekterne vurderes at være begrænsede og usikre, og fordi projektet ikke lever op til de tværgående kriterier om fokusering, samordning og koordinering.

     

    Vedr. ansøgningen Tillægsbevilling til Ferieturismen i Syddanmark FOMARS indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på op til 24,4 mio. kr.– bevillingen kan maksimalt udgøre 23,5 % af de godkendte støtteberettigede udgifter i.
    • at den endelige bevilling udgøres af de pt. tilbageværende regionale erhvervsudviklingsmidler samt tilbageløb af regionale erhvervsudviklingsmidler frem til den 17. december 2018.

     

    Vedr. ansøgningen Tillægsbevilling til Living Design Lab indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at projektet modtager afslag fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, idet det vurderes, at projektets forventede effekter er lave og usikre, og at projektets aktiviteter er forholdsvis dyre, hvorfor projektets forventede effektskabelse pr. investeret krone er lav. 

     

    Vedr. ansøgningen Tillægsbevilling til det syddanske EU-kontor indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at regionsrådet godkender en forlængelse af resultatkontrakten til og med 2020.
    • at der afsættes 4.700.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 til Region Syddanmarks andel af finansieringen af det Syddanske EU-kontor i 2020.
    • at bevillingen gives under forudsætning af, at kontoret også anvender forlængelsen af kontrakten til at omstille organisationen til de nye forhold i det kommende erhvervsfremmesystem, herunder også ændringerne i det fremtidige samarbejde med Region Syddanmark og SDU.

     

    Vedr. Portefølje - projektændringer indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • at støtten fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet Turismebranchen - Fra potentiale til vækst via kompetencer nedjusteres til 579.188,92 kr.
    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/4498
    39. Orienteringer fra Vækstforum
    fold dette punkt ind Resume

    Syddansk Vækstforum har på mødet den 6. december 2018 behandlet en række sager, der ikke indeholder regionsrådets stillingtagen til regionale erhvervsudviklingsmidler. Herudover orienteres om overdragelsen af opgaver på erhvervsfremmeområdet til Erhvervsstyrelsen samt reformens betydning for de udpegninger, som Vækstforum har indstillet eller udpeget, og hvor regionsrådet i nogle tilfælde har udpeget efter indstilling fra Vækstforum. Det var det sidste møde i Syddansk Vækstforum.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Handlekompetente unge 
    Med ansøgningen vil Jobcenter Langeland hjælpe unge med særlige udfordringer i gang med uddannelser på en måde, som øger deres sandsynlighed for at gennemføre disse uddannelser.

    Det vurderes samlet set, at projektet vil bidrage til Vækstforums målsætning om at øge erhvervsfrekvensen ved at sikre, at flere sårbare unge påbegynder en ungdomsuddannelse (herunder en Forberedende Grunduddannelse, FGU) og får bedre forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og på sigt indgå på arbejdsmarkedet.

     

    Vækstforum besluttede at indstille til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på 4.175.000,00 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Odense Robotics Startup Programme
    Med ansøgningen ønsker Udvikling Fyn at skabe flere nye levedygtige robot- og dronevirksomheder med stort vækstpotentiale.

     

    Projektet vil bl.a. tiltrække de bedste unge robotvirksomheder, som screenes med henblik på at udvælge de bedste til et forløb af gennemsnitligt 14 måneders varighed. I forløbet understøttes virksomhedernes udvikling professionelt blandt andet via adgang til fysiske faciliteter i et robotfagligt innovationsmiljø. Der vil være fokus på prototypeudvikling, forretningsudvikling, etablering af partnerskaber samt adgang til funding på et tidligt tidspunkt - alt sammen faciliteret af eksterne rådgivere med specialkompetencer i forhold til robotområdet.

     

    Projektet vurderes at bidrage til at løfte udfordringerne indenfor forretningsområdet Robotteknologi samt bidrager til at styrke økosystemet og skabe kommende store virksomheder. Endvidere forventes det, at omkring 20 % af de deltagende virksomheder vil være dronevirksomheder, der får udviklet vækst- og forretningspotentiale gennem deltagelse i programmet.

     

    Vækstforum besluttede at indstille til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på 9.556.722,72 kr.

     

    Etablering af ny Syddansk OPI-pulje 2019-2021

    Vækstforum og regionsrådet besluttede i oktober 2018 at afsætte midler til en ny Syddansk OPI-pulje 2019-2021, herunder at fokusere puljen, således at kun projekter inden for Sundheds- og Velfærdsinnovation kan modtage støtte. Det blev begrundet i, at evalueringen af de tidligere puljer viser, at det er her virksomhedernes efterspørgsel efter og effekt af støtte fra puljen er størst.

     

    Welfare Tech har nu ansøgt om midler til at udmønte puljen. Region Syddanmark kan ikke længere - pga. Erhvervsfremmereformen - være operatør på puljen.

     

    Formålet med Syddansk OPI-pulje 2019-2021 er at understøtte syddanske virksomheder indenfor forretningsområdet Sundheds- og Velfærdsinnovation i at få flere produkter over vejen fra prototype til markedet og derigennem bidrage til øget vækst, beskæftigelse og eksport i syddanske virksomheder.

     

    Ansøgningen vurderes at bidrage til øget vækst i syddanske virksomheder indenfor forretningsområdet Sundheds- og Velfærdsinnovation. Samtidig vurderes det sandsynligt, at projektet kan opnå de angivne effekter. Evalueringen af de tidligere puljer viser, at virksomhederne får stor gavn af støtten fra Syddansk OPI-pulje og i høj grad opnår de forventede effekter.

     

    På den baggrund besluttede Vækstforum at indstille til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på 1.300.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 7 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Vækstforum har desuden besluttet (jf. bemyndigelse fra regionsrådet fra mødet den 29.10.2018 til at udmønte den afsatte ramme til en ny Syddansk OPI-pulje), at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2018 på 13.908.428,51 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 74,89 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    Nedlæggelse af Vækstforum, udpegninger mv.

    Regeringen har nu fremsat Forslag til lov om erhvervsfremme, der skal træde i kraft 1. januar 2019, og som medfører, at de regionale vækstfora nedlægges. Lovforslaget er 1. behandlet den 8. november og forventes vedtaget den 13. december 2018.

     

    Indeværende dagsorden er derfor den sidste til Syddansk Vækstforum, og sekretariatet arbejder på at gøre Vækstforums projekter klar til overdragelse til Erhvervsstyrelsen, der skal sekretariatsbetjene den kommende Danmark Erhvervsfremmebestyrelse pr. 1. januar 2019.

     

    Der er vedlagt en liste over den projektportefølje, der forventes overdraget til Erhvervsstyrelsen.

     

    Nedlæggelsen af Syddansk Vækstforum vil desuden få konsekvenser for nogle af de udpegninger/indstillinger til bestyrelser mv., som Syddansk Vækstforum har besluttet, hvoraf nogle er indstillet til regionsrådets beslutning. Sekretariatet vurderer, at L73 får direkte betydning for nogle af udpegningerne, der dermed vil bortfalde, mens andre udpegninger fortsætter perioden ud.

     

    Se vedlagte bilag for en vurdering af, hvad der sker med de enkelte udpegninger pr. 1. januar 2019. Sekretariatet vil inden 1. januar 2019 informere de berørte personer og organisationer om konsekvenser for de enkelte udpegninger.

     

    Administrativ tilføjelse

    Da forretningsudvalget behandlede sagen den 5. december 2018 var det med forbehold for Vækstforums behandling af sagen, idet Vækstforum først behandlede sagerne på møde den 6. december 2018. Sagsfremstillingen er opdateret i overensstemmelse hermed.

    fold dette punkt ind Indstilling

     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Til orientering.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/52528
    40. Status på BIOS-lønsager
    fold dette punkt ind Resume

    Der orienteres i denne sag om proces og forhandlinger vedrørende den videre håndtering og afslutning af lønsagerne for de overførte medarbejdere fra BIOS til Ambulance Syd.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Som forretningsudvalget tidligere er orienteret om, har der over længere tid været dialog mellem regionen, FOA og 3F, om principperne for at løse BIOS-lønkravene endeligt.

     

    På møderne den 10. og 29. oktober 2018 godkendte forretningsudvalget forslag til en aftale med 3F og FOA om rammerne for opgørelsen af lønsagerne.

     

    Der blev den 21. november 2018 indgået en aftale med 3F og FOA inden for de rammer, som tidligere er godkendt af forretningsudvalget. Med den indgåede aftale er der nu enighed om principperne for sagsbehandling og således hvilke forhold, der skal indgå i beregningen af medarbejdernes berettigede og dokumenterede krav mod regionen. Med aftalen er der banet vej for en endelig afslutning af lønsagerne, som tidligere er afsluttet med forbehold fra organisationernes side.

     

    Med baggrund i aftalen vil Koncern HR iværksætte en gennemgang af alle redderes lønsager på ny med henblik på, at sagerne afsluttes til fuld og endelig afgørelse mellem parterne. Det gælder både lønsagerne for de medarbejdere, der er repræsenteret af 3F og FOA og for de øvrige medarbejdere.

     

    Med aftalen er det endvidere Koncern HR’s forventning, at sagerne kan afsluttes i et højere tempo end tidligere.

     

    Medarbejderne ved Ambulance Syd har modtaget en tilsvarende orientering via DS3, ligesom der også er sendt en orientering til de alle de involverede faglige organisationer.

     

    3F og FOA afvikler desuden en række orienteringsmøder i Rødekro, Odense og Esbjerg i løbet af december måned, hvor alle tidligere BIOS-medarbejdere har mulighed for at få en orientering om aftalen og det videre arbejde. Koncern HR deltager ligeledes på disse møder.

     

    Forretningsudvalget og regionsrådet vil i øvrigt på samme vis som tidligere blive holdt løbende orienteret om status på arbejdet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Til orientering.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/18033
    41. Fordeling af tilskud til ansatte på særlige vilkår
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet har i budgetaftalen 2019 afsat en pulje på 6,0 mio. kr. i alt over tre år til at realisere strategien for ansatte på særlige vilkår. Når den enkelte enhed har ansat halvdelen af de ekstra ansatte på særlige vilkår, understøtter puljen ansættelsen af de resterende med et fast tilskud pr. ekstra ansat på særlige vilkår.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrund

    Regionsrådet vedtog den 23. januar 2017 en strategi for ansatte på særlige vilkår.

     

    Strategiens målsætning er, at Region Syddanmark senest ved udgangen af 2019 skal have øget antallet af ansatte på særlige vilkår med 50 %, så antallet af ansatte på særlige vilkår bringes tilbage på 2010-niveau.

     

    Regionsrådet er i budgetaftalen 2019 enige om at afsætte en pulje på 6,0 mio. kr. i alt over tre år til at realisere strategien.

     

    Forslag til udmøntning af tilskud

    Samlet set skal regionen øge med 209 ansatte på særlige vilkår, så det samlede antal af ansatte på særlige vilkår bringes op på 623, svarende til niveauet i 2010.

     

    Det foreslås, at midlerne konkret udmøntes således, at når den enkelte enhed har ansat halvdelen af de ekstra ansatte på særlige vilkår, som den skal øge med, understøtter puljen ansættelsen af de resterende med et fast tilskud på 19.138 kr. pr. ekstra ansat på særlige vilkår.

     

    Afregningen sker ved, at der i slutningen af hvert år sker en opgørelse over antallet af ansatte på særlige vilkår, første gang i slutningen af 2019. Tilskud ydes på basis af denne opgørelse og med helårsvirkning.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At forslaget godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/34579
    42. Etiske hensyn i forbindelse med bankvalg/tildeling af kontrakter mv.
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet besluttede på møde den 29. oktober 2018, at forretningsudvalget forelægges en status på regionens nuværende retningslinjer i forhold til valg af bankforbindelser og finansielle samarbejdspartnere. Dette på baggrund af to § 11- forslag til regionsrådets dagsorden vedrørende emnet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har fremsat forslag om, at forvaltningen udarbejder forslag til etiske retningslinjer om ansvarslighedspolitik i bred forstand. Baggrunden herfor er sagen om Danske Banks medvirken til hvidvask og sager, hvor andre store finansielle aktører har demonstreret uetisk handlemåde i forhold til dansk skattelovgivning, klima, miljø og menneskerettigheder.

     

    Partierne ønsker, at der udarbejdes etiske retningslinjer, der kan indgå i kriterierne for valg af bankforbindelser og finansielle samarbejdspartnere, herunder fokus på gennemsigtighed i forhold til, hvordan et konkret pengeinstitut udlåner penge og hvilke investeringer, man foretager.  

     

    Enhedslisten har ligeledes fremsat forslag vedrørende regionens indkøbspolitik vedrørende skattely og hvidvask. Forslaget indebærer bl.a., at Region Syddanmarks udbud fremover skal indeholde krav om, at leverandører ikke anvender skattely eller medvirker til systematisk ulovlig skatteunddragelse, herunder hvidvask. Ligeledes, at der i regionens kontrakter indarbejdes vilkår om, at overtrædelse heraf i kontraktperioden betragtes som misligholdelse, og kan indebære ophævelse af kontrakten.

     

    På regionsrådets møde den 29. oktober 2018 blev det besluttet, at forretningsudvalget i lyset af de fremsatte forslag forelægges en status på regionens nuværende retningslinjer med henblik på en drøftelse af eventuelle initiativer.

     

    Region Syddanmark følger i dag udbudslovens regler for udelukkelse i forbindelse med hvidvask, bestikkelse, svig og organiseret kriminalitet. Ligeledes er der i udbudsloven mulighed for udelukkelse, hvis det bl.a. kan påvises, at der er udvist alvorlige forsømmelser, som kan så tvivl om tilbudsgivers integritet i forhold til den udbudte opgave.

     

    I vedlagte notat beskrives de juridiske rammer for udelukkelse af tilbudsgivere og misligholdelseskriterier, samt mulighederne for at stille etiske krav til forvaltning af regionens investeringsportefølje.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

     

    At det indføjes i regionens kontraktskabelon som standardvilkår, at det betragtes som væsentlig misligholdelse, hvis leverandøren bliver omfattet af en af de obligatoriske udelukkelsesgrunde, som nævnes i Udbudslovens § 135. Det samme skal gælde de frivillige udelukkelsesgrunde i henhold til Udbudslovens § 137 i det omfang, disse indgår i udbuddet.

     

    At regionens finansielle politik helt skal udelukke investeringer i aktieporteføljer og aktivklasser, som kan give anledning til etiske problemstillinger. 

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen fra forretningsudvalget godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/49610
    43. Frivillighedsprisen 2019 - udpegning af medlemmer til dommerkomiteen
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet vedtog den 22. juni 2015 indstiftelsen af en Frivillighedspris. Frivillighedsprisen skal uddeles næste gang den 2. maj 2019, og i den forbindelse skal regionsrådet udpege 2 medlemmer til dommerkomiteen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Frivillighedsprisen er først og fremmest stiftet for at vise anerkendelse til de frivillige for deres store indsats på regionens sygehuse og institutioner. Prisen bidrager tillige med at skabe opmærksomhed om frivillighedsarbejdet og give inspiration til nye ideer.

     

    Prisen ydes til understøttelse af det vigtige samarbejde mellem de frivillige og personalet på regionens sygehuse og institutioner, og gives for en særlig indsats til gavn for regionens borgere, patienter, pårørende og brugere/beboere på sygehuse og sociale institutioner.

     

    Der uddeles pris på 50.000 kr. og yderligere 2 priser på hver 10.000 kr.

     

    Anvendelse af prismidlerne

    Det er grundtanken, at pengene, som følger med prisen, skal bruges til at udvikle, styrke og/eller bidrage konkret til det fortsatte arbejde/samarbejde, som er i gang på det prisvindende område.

     

    Pengene som følger med prisen gives til brug for samarbejdet mellem den/de frivillige (organisation eller privatpersoner) og den afdeling i regionen, som den frivillige er tilknyttet.

     

    Det er dommerkomiteen, der beslutter, hvem der tildeles Frivillighedsprisen på 50.000 kr. og de to priser på hver 10.000 kr.

     

    Hvem kan indstille

    Følgende personer eller grupper kan indstille en kandidat til frivillighedsprisen:

    • Foreninger hjemmehørende i Region Syddanmark
    • Brugerråd og lignende i Region Syddanmark
    • Enkeltpersoner
    • Medarbejdere i Region Syddanmark.

     

    Der anvendes et ansøgningsskema, der gøres tilgængeligt på regionens hjemmeside.

     

    Dommerkomité

    Der sammensættes en dommerkomité bestående af otte medlemmer:

    • Regionsrådet (to medlemmer)
    • Organisationer med stort frivillig-engagement (ét medlem)
    • En repræsentant for hvert af de af regionsrådet nedsatte brugerråd (p.t. tre medlemmer)
    • Repræsentant fra sygehus- eller socialområdet (ét medlem)
    • Pressen (ét medlem).

     

    Tildelingskriterier

    Der vil ved uddeling af Frivillighedsprisen blive lagt særlig vægt på, at den eller de indstillede gennem samarbejdet eller ved en særlig indsats har:

     

    • Styrket livskvalitet og trivsel for en større gruppe.
    • Været et inspirerende eksempel for andre.
    • Iværksat nyskabende aktiviteter som inkluderer frivillige.
    • Fremmet opmærksomheden på kvaliteten/værdierne ved frivilligt arbejde.
    • Fremmet inddragelsen af frivillige.

     

    Der skal i indstillingen være fokus på, hvordan og hvilken forskel og værdi den konkrete frivillighedsindsats skaber for patienter og pårørende og beboere/brugere på regionens sygehuse og sociale institutioner.

     

    Prisuddeling

    Frivillighedsprisen uddeles ved et arrangement, hvor nominerede og frivillige, repræsentanter for frivillige, regionsrådet og dommerkomiteen inviteres.

     

    Økonomi

    Udover præmiesummen på 70.000 kr. budgetteres med udgifter til arrangementet på ca. 205.000 kr. Dette er estimeret på baggrund af udgifterne til arrangementet ved Frivillighedsprisen 2018.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At regionsrådet udpeger to medlemmer til dommerkomiteen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt. Regionsrådet udpegede Stephanie Lose og Bente Gertz til dommerkomiteen.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 17/30481
    44. Indstilling af nyt sagkyndigt retsmedlem til Vestre Landsretskreds
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet skal indstille et nyt sagkyndigt retsmedlem til Vestre Landsretskreds, da regionsrådsformand Stephanie Lose ønsker sig fritaget herfor.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    På regionsrådsmødet den 8. januar 2018 blev regionsrådsformand Stephanie Lose indstillet som sagkyndigt retsmedlem til Vestre Landsretskreds.

     

    Valg til et hverv gælder som udgangspunkt for hele valgperioden. Dog kan regionsrådet, efter anmodning fra et medlem, fritage dette for hvervet for resten af valgperioden. Herefter kan gruppen besætte den ledige plads.

     

    Regionsrådsformand Stephanie Lose har anmodet om, at regionsrådsmedlem Kurt Jensen i stedet indstilles som sagkyndigt retsmedlem til Vestre Landsretskreds, idet han med erfaring inden for den finansielle sektor er særlig sagkyndig på hovedområdet ”Finans”. Som konsekvens heraf ønsker regionsrådsformand Stephanie Lose sig fritaget for indstillingen som sagkyndigt retsmedlem.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At anmodningen fra Stephanie Lose imødekommes, således at hun ikke længere er indstillet som sagskyndigt retsmedlem til Vestre Landsretskreds.

     

    At regionsrådsmedlem Kurt Jensen indstilles som nyt sagskyndigt retsmedlem til Vestre Landsretskreds.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/7380
    45. Udskiftning af medlem i Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis (KEU)
    fold dette punkt ind Resume

    Socialistisk Folkepartis gruppe i regionsrådet har anmodet om, at der foretages en udskiftning i Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis (KEU) i forhold til tidligere beslutning.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    På regionsrådsmødet den 8. januar 2018 blev Villy Søvndal udpeget til Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis (KEU).

     

    Valg til hverv gælder som udgangspunkt for hele valgperioden. Dog kan regionsrådet, efter anmodning fra et medlem, fritage dette for hvervet for resten af valgperioden. Herefter kan gruppen besætte den ledige plads.

     

    Villy Søvndal har anmodet om at blive fritaget for hvervet som medlem af KEU. Begrundelsen er, at det virker mere hensigtsmæssigt for Socialistisk Folkepartis gruppe, at Annette Blynel fremover varetager hvervet, da hun også er medlem af udvalget for det nære sundhedsvæsen.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At Villy Søvndal fritages for hvervet som medlem af Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis.

     

    At Annette Blynel besætter pladsen i Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/59555
    46. Udpegning af medlem til bestyrelsen for Business College Syd
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet skal udpege et medlem til bestyrelsen for Business College Syd.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Bestyrelsen for Business College Syd vedtog på et bestyrelsesmøde den 14. juni 2018 at ændre skolens vedtægter, således at skolen igen har et regionsrådsmedlem i skolens bestyrelse.

     

    Ifølge § 4, stk. 2, i vedtægterne for Business College Syd skal regionsrådet udpege et medlem til skolens bestyrelse, gældende frem til 1. maj 2022.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At regionsrådet udpeger et medlem til bestyrelsen for Business College Syd.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt. Regionsrådet udpegede Tage Petersen til bestyrelsen for Business College Syd.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.
     


    Sagsnr.
    47. LUKKET: Tillægsbevilling
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Sagsnr.
    48. LUKKET: Udbud
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Sagsnr. 18/54804
    49. Udbud af Vestbanen 2020-2030
    fold dette punkt ind Resume

    Den nuværende driftskontrakt med Arriva vedr. Vestbanen udløber medio december 2020. Kontrakten med Arriva blev indgået i 2012. Den årlige udgift for Region Syddanmark til kørslen på Vestbanen er i 2019 budgetteret til 28,0 mio. kr.

     

    Der har via Transport-, Bygge- og Boligministeriet været afholdt udbud af togdriften på Vestbanen om en ny 10 årig driftskontrakt. Udbuddet i forhold til Vestbanen er indeholdt i det overordnede udbud vedr. de Midt- og Vestjyske strækninger samt Svendborgbanen, og der er således tale om en option (mulighed for at indgå en ekstra aftale i et større udbud) i udbuddet.

     

    Regionsrådet skal tage stilling til, om man ønsker at fortsætte driften i en 10 årig periode på Vestbanen ud fra de oplyste tilbudspriser på togdrift, der er modtaget fra Transport-, Bygge- og Boligministeriet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrund

    Den nuværende driftskontrakt med Arriva udløber medio december 2020.

    Udbuddet af en ny driftskontrakt er indeholdt i det togudbud som Transport-, Bygge- og Boligministeriet har udbudt. Driftskontrakten er selve kontrakten med at køre tog på strækningen.

     

    Vestbanens kontrakt er i dette udbud lavet som en option og som en nettokontrakt. I en nettokontrakt tilfalder indtægterne fra Vestbanen operatøren, normalvis tilfalder indtægterne Sydtrafik. Sydtrafik skal ”kalde optionen”, altså sige ja eller nej til om man ønsker at indgå en ny kontrakt med den tilbudsvindende operatør. Sydtrafiks beslutning vil bero på Regionens stillingtagen ift. optionsvilkårene.

     

    Optionen skal kaldes inden for 60 dage efter, at ministeriet har underskrevet kontrakt med vinderen af togudbuddet, såfremt driften af Vestbanen skal fortsætte. Tilbudsfristen på udbuddet var den 22. oktober 2018. Kontraktindgåelse er den 27. november 2018. Optionen om Vestbanen skal senest kaldes hos den kommende operatør den 26. januar 2019. Det er ministeriet, som skal gøre det, og derfor skal beslutningen fra Region Syddanmark ske i god tid før denne dato.

     

    Vedligehold, investeringer og lån vedr. Vestbanen A/S

    Over de kommende år vil der blive behov for øgede vedligeholdelsesomkostninger til udskiftning af sveller. Alt i alt ca. 50 mio. kr. over de 10 år, som kontrakten løber.

    Herudover forventes det, at signalanlægget skal udskiftes omkring år 2024, omkostningerne til dette må forventes at være ca. 75 mio. kr. De samlede udgifter til anlægsinvesteringer er i kontraktperioden estimeret til i alt 80 mio. kr., heri indgår således en mindre udgift til sporfornyelse på 5 mio. kr.

     

    Den nye driftskontrakt

    Da ministeriet først offentliggør tildelingen af kontrakten til den vindende operatør den 16. november, kender Region Syddanmark på nuværende tidspunkt ikke den endelige pris.

    For at overholde tilbagemeldingsfristen på 60 dage for kald af optionen, er det dog nødvendigt, at Udvalget for Regional Udvikling behandler sagen før ministeriets offentliggørelse. Ministeriet har derfor fortroligt meddelt, at prisspændet for at kalde optionen, altså at fortsætte driften på Vestbanen med det serviceniveau som kendes i dag, er på mellem kr. 44,2 mio. kr. og 74,4 mio. kr. opgjort i 2016 priser for 10 års perioden. Det svarer til en gennemsnitlig årlig pris på mellem kr. 4,4 mio. kr. og 7.4 mio. kr.

     

    Samlet økonomi

    Samlet set betyder ovennævnte priser, at Vestbanen driftsmæssigt kan betjenes på niveau med det nuværende serviceomfang, fra år 2021 for mellem kr. 16,0 mio. kr. og 19,3 mio. kr., som dækker den samlede årlige udgift, som Region Syddanmark skal afholde. Hertil kommer 3,6 mio. kr. i ekstra driftsudgifter til renter og afdrag af nyt lån til dækning af likviditeten i kontraktperioden fra 2024. De samlede forventede udgifter er således mellem 5,1 mio. kr. og 12,0 mio. kr. lavere end de forventede udgifter i 2019, som er på 28,0 mio. kr.

     

    Region Syddanmarks årlige fremtidige driftsudgift til Vestbanen via Sydtrafik kan opstilles på følgende måde:

     

    Mio. kr.  i 2019 p/l-niveau

    2021-2023 minimum

    2024-2030

    minimum

    2021-2023 maksimum

    2024-2030

    maksimum

    Tilskud til Vestbanen A/S

    11,2

    11,2

    11,2

    11,2

    Udgift til driftskontrakt – minimum

    4,8

    4,8

    8,1

    8,1

    Afdrag og renter på nyt lån

    0

     

    3,6

    0

     

    3,6

    Samlet årlig udgift

    16,0

    19,6

    19,3

    22,9

     

    For at kunne finansiere ovenstående investering, vil det være nødvendigt i 2024 at Vestbanen A/S optager et lån på 60 mio. kr. Hvis lånet optages på samme vilkår, som de lån der blev optaget i 2012, vil der være tale om, at Region Syddanmark er kautionist for et 3% lån optaget i Kommunekredit, med en tilbagebetalingsperiode på 24 år.

     

    Administrativ tilføjelse
    Det er efterfølgende meddelt, at ministeriet først offentliggør tildeling af kontrakt den 6. december 2018, hvorfor Region Syddanmark først kender prisen efter dette tidspunkt.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At bede Sydtrafik anmode Transport-, Bygge- og Boligministeriet om at kalde optionen vedr. Vestbanen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 12-11-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

     

    Preben Friis-Hauge deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 05-12-2018

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet. Enhedslisten tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Jørn Lehmann Petersen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 17-12-2018

    Indstillingen godkendt.

    Enhedslisten undlod at stemme.

    Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Siden er sidst opdateret 18-12-2018.
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |