Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Regionsrådet - Referat - 28. januar 2019

Mødedato
28-01-2019 kl. 15:00 - 18:00
 
Mødested
Regionsrådssalen
 
Deltagere
 
  • Stephanie Lose, V
  • Poul-Erik Svendsen, A
  • Thies Mathiasen, O
  • Jørn Lehmann Petersen, A
  • Pia Tørving, A
  • Karsten Uno Petersen, A
  • Poul Andersen, A
  • Bente Gertz, A
  • Lene Thiemer Hedegaard, A
  • Meho Selman, A
  • Poul Fremmelev, A
  • Andrea Terp, A
  • Morten Brixtofte Petersen, B
  • Morten Weiss-Pedersen, C
  • Michael Nielsen, C
  • Villy Søvndal, F
  • Vicky Bender Lorenzen, F
  • Ida Damborg, F
  • Karsten Fogde, F
  • Annette Blynel, F
  • Bent Olsen, F
  • Marianne Mørk Mathiesen, løsgænger
  • Søren Rasmussen, O
  • Olfert Krog, O
  • Carsten Sørensen, O
  • Anne-Marie Palm-Johansen, O
  • Bo Libergren, V
  • Kurt Jensen, V
  • Henriette Schlesinger, V
  • Gitte Frederiksen, V
  • Tage Petersen, V
  • Mette Bossen Linnet, V
  • Kristian Nørgaard, V
  • Ulrik Sand Larsen, V
  • Preben Jensen, V
  • Preben Friis-Hauge, V
  • Mustapha Itani, V
  • Mads Skau, V
  • Anja Lund, V
  • Vibeke Syppli Enrum, Ø
  • Lars Mogensen, Ø

  • Afbud
     
  • Pia Tørving, A
  • Poul Fremmelev, A - Jette Jensen stedfortræder
  • Vicky Bender Lorenzen, F - Marianne Thomsen stedfortræder
  • Marianne Mørk Mathiesen, løsgænger - Steen Holm Iversen stedfortræder
  • Henriette Schlesinger, V
  • Anja Lund, V

  •  

    Luk alle punkter Referat
     

    1. Temadrøftelse - ny psykiatriplan
    2. Procesplan for udvikling af ny psykiatriplan i 2019
    3. Udvendig bygningsvedligeholdelse på sundhedsområdet i 2019
    4. Medicotekniske genanskaffelser 2019
    5. Udmøntning af budget 2019 til implementering af hurtigere og mere præcis kræftdiagnostik
    6. Det færdiggjorte optimerede projektgrundlag for Vidensaksen (DP03) og Behandlings- og sengeafsnittene (DP04) på Nyt OUH
    7. Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsaftalen 2019-2023
    8. Forslag til Strategi for Sundhedsforskning
    9. Status på innovationsstrategien
    10. Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene
    11. Udmøntning af midler fra Region Syddanmarks forskningspuljer, 2. opslag 2018
    12. Indgåelse af § 64-aftale om grå stær operationer i øjenlægepraksis
    13. Optagelseskapaciteten på de gymnasiale uddannelser i Syddanmark 2019
    14. Studieretninger og fagpakker på de almene gymnasier og hf-udbydere for skoleåret 2019-20
    15. Forslag til retningslinjer i forbindelse med valg til Folketinget mm.
    16. Studieture for regionsrådet
    17. Retningslinjer - Folkemødet 2019
    18. Orientering om status på arbejdet med BIOS-lønsagerne
    19. Orientering om ansættelse og afskedigelser
    20. Forslag fra Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti
    21. Forslag fra Venstre
    22. Udpegning af repræsentanter til dommerkomite - årets røgfri ungdomsuddannelse
    23. LUKKET: Etablering
    24. LUKKET: Udbud
    25. LUKKET: Tabt arbejdsfortjeneste: Godkendelse af timesats 2019 - regionsrådsmedlem
    26. LUKKET: Tabt arbejdsfortjeneste: Godkendelse af timesats 2019 - regionsrådsmedlem
    27. LUKKET: Tabt arbejdsfortjeneste: Godkendelse af timesats 2019 - regionsrådsmedlem
    28. LUKKET: Tabt arbejdsfortjeneste: Godkendelse af timesats 2019 - regionsrådsmedlem


    Sagsnr. 18/53230
    1. Temadrøftelse - ny psykiatriplan
    fold dette punkt ind Resume
     

    I forbindelse med budgetforliget for 2019 blev det besluttet, at regionrådet skal udarbejde en ny psykiatriplan. Dette arbejde indledes i regionsrådet med en temadrøftelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Der skal i 2019 udarbejdes en ny psykiatriplan, med udgangspunkt i budgetforliget for 2019. Arbejdet vil blive forankret i psykiatri- og socialudvalget. Processen indledes med en temadrøftelse i regionsrådet, som afsæt for processen, der skal munde ud i endelig vedtagelse af psykiatriplanen inden årsskiftet.

     

    Der vil i processen være en bred inddragelse af kommune, bruger- og pårørendeorganisationer, faglige fora og andre væsentlige interessenter på psykiatriområdet. Herunder på konferencen i maj, hvor centrale emner og indsatsområder vil blive drøftet.

     

    Der forelægges forslag til den politiske proces på en anden sag på dagsordenen (Procesplan for udvikling af ny psykiatriplan i 2019).

     

    Parallelt med den politiske proces gennemføres en administrativ proces, med inddragelse af sygehusledelserne og MED-systemet, samt en dialog med Det Administrative Kontaktforum i forhold til de kommunale samarbejdspartnere og almen praksis.

     

    Temadrøftelsen indledes med et oplæg ved regionsdirektør Jane Kraglund og administrerende sygehusdirektør, psykiatrisygehuset Charlotte Rosenkrantz Josefsen.

     

    Oplægget og det videre arbejde med en ny psykiatriplan vil tage udgangspunkt i følgende temaer:

     

    • Patienter og pårørende
    • Sammenhæng og forebyggelse
    • Kapacitet og organisering
    • Ulighed i sundhed
    • Forskning, kvalitet og udvikling
    • Psykiatriens personale - fastholdelse, rekruttering og kompetenceudvikling.
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Punktet blev drøftet. De faldne bemærkninger under temadrøftelsen indgår i det videre arbejde med ny psykiatriplan.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.


    Sagsnr. 18/53230
    2. Procesplan for udvikling af ny psykiatriplan i 2019
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det indgår i budgetaftalen for 2019, at der skal udarbejdes en ny psykiatriplan. Startskud er en temadrøftelse på regionsrådsmødet (se 1. punkt på dagsordenen). Der foreligger samtidig en procesplan for udvikling af ny psykiatriplan i 2019 til regionrådets godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Aftaleparterne bag ”Aftale om budget 2019 for Region Syddanmark” besluttede, at der i

    forlængelse af den kommende finanslov og øvrige nationale udspil på psykiatriområdet

    igangsættes et arbejde om udvikling af en ny psykiatriplan for Region Syddanmark.

     

    Startskuddet til arbejdet med den nye psykiatriplan er temadrøftelsen under andet punkt på regionsrådsmødet den 28. januar 2019. Samtidig er der udarbejdet forslag til en procesplan for arbejdet med udarbejdelse af psykiatriplanen fra start til godkendelse af endelig plan i december 2019.

     

    Nøgleord for procesplanen er en bred involvering undervejs i processen – bl.a. i form af mange indledende drøftelser af psykiatriplanen med de mange centrale aktører på psykiatriområdet og i form af en større konference med deltagelse af de selvsamme centrale aktører.

     

    Konkret vil der frem mod konferencen den 8. maj 2019 blive samlet input fra patient- og pårørendeorganisationer, ansatte i Psykiatrisygehuset, kommuner og praksissektor til psykiatriens udfordringer og de væsentligste temaer.

     

    Input fra de indledende drøftelser med centrale aktører og fra konferencen vil indgå i udarbejdelse af et udkast til psykiatriplan, der sendes i høring fra august til oktober. Efter planen forventes det endelige forslag til psykiatriplan forelagt regionsrådet til godkendelse i december 2019.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At procesplan for udvikling af ny psykiatriplan i 2019 godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 08-01-2019
     

    Psykiatri- og socialudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Indstillingen godkendt.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 18/60932
    3. Udvendig bygningsvedligeholdelse på sundhedsområdet i 2019
    fold dette punkt ind Resume
     

    På sundhedsområdets driftsbudget er der afsat en årlig pulje til udvendig bygningsvedligeholdelse af regionens somatiske og psykiatriske sygehuse. Udmøntningen af puljen i 2019 på 14,37 mio. kr. forelægges til regionsrådets godkendelse. Endvidere er det muligt at fremrykke projekter vedrørende udvendig bygningsvedligeholdelse på i alt 68,5 mio. kr. til 2019. Herved kan frigøres en del af det nødvendige råderum på centrale rammer i 2022-2024 til finansiering af flytteudgifter m.v. ved ibrugtagningen af Nyt OUH. Dette indstilles også til regionsrådets godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På sundhedsområdets driftsbudget er der afsat en årlig pulje til udvendig bygningsvedligeholdelse af regionens somatiske og psykiatriske sygehuse. I samarbejde med de tekniske chefer på sygehusene har regionens bygningsafdeling foretaget den årlige bygningsgennemgang med henblik på at udmønte puljen for 2019. Den ordinære pulje udgør 30 mio. kr., men er i 2019 reduceret til 14,37 mio. kr. med baggrund i tidligere års fremrykninger på området. Regionens bygninger på sundhedsområdet udgør ca. 933.320 m².

     

    Ved bygningsgennemgangen og prioriteringen er der i henhold til gældende retningslinjer fokuseret på udbedring af forhold, der relaterer sig til sikkerhed, tæthed, energiforbrug og sikring mod nedbrydning af konstruktioner. Der udføres så vidt muligt konstruktionsforbedringer, således at nye bygningsdele opfylder nugældende isoleringskrav m.v. Retningslinjerne for arbejdet med den systematiske vedligeholdelse af bygningernes klimaskærm fremgår af ”Oplæg til organisering af udvendig vedligeholdelse af bygningernes klimaskærm”, som er godkendt af regionsrådet i februar 2007.

     

    På den baggrund er der udarbejdet en prioriteret liste over behovene for udvendig bygningsvedligeholdelse i 2019. Overordnet set foreslås puljen udmøntet således:

     

    2019

    Pulje, udvendig bygningsvedligeholdelse

    Mio. kr.

    Almindelig bygningsvedligeholdelse

    7,00

    Større vedligeholdelsesprojekter

    6,00

    Uforudseelige udgifter & 5-års eftersyn

    1,37

    I alt

    14,37

     

    Større vedligeholdelsesprojekter omfatter fortsættelsen af to tagrenoveringsprojekter på sygehusene i henholdsvis Svendborg på 1,5 mio. kr. og Kolding på 1,5 mio. kr., samt fortsættelsen af udskiftningen af gamle vinduer på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg til 3 mio. kr. 

     

    Det vurderes, at puljen sikrer en tilfredsstillende udvendig vedligeholdelse af sundhedsområdets bygninger, og at ca. 90 % af bygningsmassen vil have et middel vedligeholdelsesniveau eller derover ved udgangen af 2019.

     

    I 2018 er der dog indgået aftale med Odense Universitetshospital om håndteringen af den løbende opsparing til dækning af flytterelaterede udgifter forbundet med ibrugtagningen af Nyt OUH. Aftalen indebærer, at OUH i perioden 2018-2021 skal opspare ca. 135 mio. kr., der skal stilles til disposition for sygehuset ved indflytningen i 2022-2024.

     

    Udgifterne til flytningen skal håndteres inden for regionens ét-årige udgiftslofter og nødvendiggør derfor en ændret periodisering på centrale rammer. Med andre ord medfører flytningen behov for at fremrykke andre udgifter til perioden 2019-2021, herunder f.eks. udgifter til udvendig bygningsvedligehold, for at sikre råderum til flytteudgifter i 2022-2024 samt evt. uforudsete udgifter i forbindelse hermed.

     

    Med henblik på at understøtte den langsigtede økonomiske planlægning i relation til ibrugtagningen af Nyt OUH, vil der i 2019 og efterfølgende år blive fremlagt sager, der fremrykker udgifter på centrale rammer og derigennem sikrer råderum til håndteringen af flytteudgifterne i flytteperioden for Nyt OUH, samt sikrer en høj genanvendelsesgrad vedr. apparatur m.v.

     

    Som en del af denne strategi er det muligt at fremrykke større vedligeholdelsesprojekter vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse for i alt 68,5 mio. kr. fra overslagsårene til 2019. Herved er det muligt at udskifte vinduer på både sygehuset i Kolding og Vejle, og at udvide projektet vedrørende vinduesudskiftning på sygehuset i Sønderborg. Endvidere kan tagudskiftningsprojektet på sygehuset i Svendborg udvides, og vinduer på sygehuset kan udskiftes. Afslutningsvis kan taget på psykiatrien i Svendborg også renoveres. Samtidig reduceres rammen til udvendig vedligehold med det samme beløb i årene omkring flytning til Nyt OUH.

     

    I bilagene findes en oversigt over indholdet af de samlede, prioriterede større og almindelige vedligeholdelsesprojekter.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At udmøntningen af puljen på 14,37 mio. kr. til udvendig bygningsvedligeholdelse i 2019 godkendes.

     

    At der fremrykkes projekter for 68,5 mio. kr. i 2019, finansieret af den løbende opsparing i perioden 2019-2021 til dækning af flytteudgifter ved ibrugtagning af Nyt OUH.

     

    At rammen til udvendig bygningsvedligeholdelse reduceres med samme beløb i årene omkring indflytningen til finansiering af flytteudgifterne.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 10-01-2019
     

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet. Forretningsudvalget ønsker en løbende opdatering om udvendig bygningsvedligehold på sundhedsområdet på de kommende budgetseminarer.

    Pia Tørving, Morten Brixtofte Petersen og Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Indstillingen godkendt med den bemærkning, at der ønskes en løbende opdatering på budgetseminarerne på status vedrørende håndtering af opsparing til indflytning på Nyt OUH.


    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 19/465
    4. Medicotekniske genanskaffelser 2019
    fold dette punkt ind Resume
     

    I budget 2019 er afsat en driftspulje på 50 mio. kr. årligt til større anskaffelser, løst inventar, vedligeholdelsesarbejder mv. Det anbefales, at midlerne i 2019 og frem anvendes til at leasingfinansiere genanskaffelse af medicoteknisk apparatur indenfor en ramme på op til 300 mio. kr.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Løbende investeringer i medicoteknisk apparatur mv. er en væsentlig forudsætning for, at sygehusene fortsat kan forbedre bl.a. kvaliteten i diagnostikken og behandlingen samt patientsikkerheden. Investeringer i apparatur bidrager samtidig til mere effektive arbejdsgange og understøtter derved sygehusenes omkostningseffektivitet.

     

    I regionens langsigtede investeringsstrategi har det til og med 2018 været lagt til grund, at der årligt prioriteres 300 mio. kr. til løbende genanskaffelse og fornyelse af medicoteknisk apparatur. I det enkelte år har investeringsomfanget afveget fra dette måltal, bl.a. som en følge af fremrykning af anskaffelser fra tidligere år, gennemførelse af nationale initiativer (fx Kræftplan IV) samt anskaffelse af nyt apparatur finansieret af nye byggerier.

     

    Regionens samlede apparaturpark har i dag en samlet værdi i størrelsesordenen 4,0 mia. kr. Med en gennemsnitlig teknisk og teknologisk levetid for apparaturet på 10 år, skal der årligt investeres ca. 400 mio. kr. i medicoteknisk apparatur alene for at opretholde værdien af apparaturet, dvs. 100 mio. kr. mere end de aktuelt afsatte rammer til medicoteknisk apparatur. Hertil kommer behovet for at investere i egentlige nyanskaffelser, bl.a. afledt af ibrugtagningen af ny teknologi samt ambitioner om at sikre en relativt stor spredning af ny teknologi på alle regionens sygehuse. Ny teknologi understøtter således også ensartede behandlingstilbud samt udviklingen af attraktive faglige miljøer og selvbærende decentrale sygehusenheder, hvor behandlingen foregår tæt på patientens bopæl.

     

    På kort sigt kan genanskaffelsesbehovet i begrænset omfang reduceres ved levetidsforlængelse af apparaturet. Levetidsforlængelse indebærer dog som udgangspunkt forøgede udgifter til service og vedligeholdelse af apparaturet samt øger risikoen for akutte og potentielt driftskritiske nedbrud. I 2018 ligger omfanget af akutte nedbrud på medicoteknisk apparatur således ca. 50 pct. over niveauet i 2017.

     

    Forud for indflytningen til Nyt OUH i 2022/2023 er der et særligt behov for et væsentligt øget genanskaffelsesniveau på OUH. Det har bl.a. sammenhæng med, at der i en periode er behov for at opretholde klinisk drift, inkl. apparatur, på to matrikler, at kaliberingen af noget af apparaturet vil strække sig over længere tid og at udgifterne til flytningen af apparaturet i nogle situationer overstiger apparaturets beregnede restværdi/restlevetid. Økonomisk er det således ikke rationelt at genbruge store dele af det nuværende apparatur på Nyt OUH. Disse forhold gør, at mulighederne levetidsforlængelse af apparaturet er betragteligt reduceret i forbindelse med ibrugtagningen af Nyt OUH.

     

    Med henblik på fortsat at kunne vedligeholde og opretholde værdien af apparaturparken mv. er der

    i regionens budget for 2019 afsat en ny driftsramme på 50 mio. kr. årligt til at understøtte investeringer i apparatur, it, løst apparatur, vedligeholdelsesarbejder mv. Ved leasingfinansiering af anskaffelserne kan der samlet leases apparatur for 300-350 mio. kr. over de kommende 6-7 år. I budgetaftalen for 2019 er samtidig tilkendegivet, at midlertidige råderum inden for årets udgiftslofter fortsat ønskes vendt til at konsolidere regionens samlede økonomi, bl.a. ved investeringer i apparatur mv.

     

    Efter aftale med Kommuneekredit beregnes afdraget på leaset apparatur i 2019 på basis af afsluttede anskaffelser pr. 1. juni 2019, og apparaturet afbetales over en periode på minimum 4 år, dvs. med 25 procent årligt. Den maksimale afdragsperiode er ca. 6-7 år, afhængig af apparaturets beregnede levetid. Fuld anvendelse af den nye driftsramme på 50 mio. kr. i 2019 til genanskaffelse af medicoteknisk apparatur nødvendiggør således levering af medicoteknisk apparatur for minimum 200 mio. kr. og op mod 300 mio. kr. inden 1. juni 2019.

     

    Planlægnings- og udbudsmæssigt er det ikke muligt at effektuere medicotekniske anskaffelser i størrelsesorden 200-300 mio. kr. på ca. 2 måneder (april og maj), og derfor anbefales gennemført ”fast-track” vedr. medicotekniske genanskaffelser, som særskilt følge af konditionerne for anvendelsen af leasingrammerne i 2019.

     

    Det anbefales, at prioriteringen af genanskaffelserne sker inden for nogle overordnede principper omfattende:
     

    1)      Rammen kan alene anvendes til genanskaffelser, ikke ny anskaffelser

    2)      Apparaturet allerede er en del af de nuværende genanskaffelsesplaner for sygehusene, og apparaturet skulle under alle omstændigheder genanskaffes inden for tidshorisont på max. 2 år. 

    3)      Genanskaffelserne prioriteres i forhold til forventet restlevetid, dvs. for at undgå nedbrud

    4)      Genanskaffelser understøtter en fortsat optimal apparaturpark på alle matrikler, men med særskilt fokus på at sikre den nødvendige ”genanvendelsesgrad” ved ibrugtagning af Nyt OUH

     

    I samarbejde mellem sygehusene og Medicoteknisk Afdeling er omfanget af mulige genanskaffelser inden for de foreslåede principper og den fastsatte tidsfrist pr. 1. juni 2019, ved at blive vurderet.

     

    Ovennævnte omhandler alene genanskaffelser i forhold til den nuværende apparaturbestand. På regionsrådets møde i april fremlægges sag vedr. prioriteringen af de ordinære medicotekniske anlægsrammer.

     

    I forbindelse med aflæggelsen af regnskab 2018 og budgetprocessen i 2019 vurderes de konsolideringsmæssige muligheder i 2019. Dette vil ske med fokus på indflytningsopgaven vedr. Nyt OUH, mulighederne for at prioritere anskaffelse af egentligt nyt apparatur, igangsætte renoveringsarbejder af bygningsmassen (indvendig renovering) samt understøtte øvrige prioriterede indsatsområder, f.eks. i relation til klimastrategien, hygiejne, arbejdsmiljø mv.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At der meddeles leasingbevilling på op til 300 mio. kr. til genanskaffelse af medicoteknisk apparatur, finansieret af den afsatte driftsramme på 50 mio. kr. årligt til formålet.

     

    At prioriteringen af apparaturet gennemføres i overensstemmelse med de anførte principper i sagsfremstillingen.

     

    At regionsdirektøren bemyndiges til at godkende apparaturansøgningerne indenfor den meddelte økonomiske ramme.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Morten Brixtofte Petersen og Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Indstillingen godkendt.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.


    Sagsnr. 18/58599
    5. Udmøntning af budget 2019 til implementering af hurtigere og mere præcis kræftdiagnostik
    fold dette punkt ind Resume
     

    Med budgetaftalen for 2019 er det besluttet at afsætte 4,2 mio. kr. i 2019 og herefter 7,1 mio. kr. årligt til øget og forbedret molekylærpatologisk kapacitet på Odense Universitetshospital. Herudover er det aftalt, at etableringsomkostninger i 2018 på 1,3 mio. kr. afholdes inden for de eksisterende, centrale rammer. Med denne sag foreslås en gradvis indfasning af ”den optimale model” i 2019 med fuld drift fra 1. januar 2020.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Med budgetforliget for 2019 ønsker regionsrådet at prioritere midler til en øget og forbedret molekylærpatologisk kapacitet på Odense Universitetshospital (OUH).

     

    Behovet for et løft af molekylærpatologien har baggrund i nye krav til diagnostik, begrundet i mere specifikke behandlingsmuligheder. En præcis diagnostik sikrer, at kun den rigtige og virkningsfulde behandling gives, og at patienter, hvor behandlingen vurderes uden effekt, kan undgå behandling og dermed bivirkninger. Udover en mere præcis diagnostik vil indsatsen også sikre en hurtigere diagnostik, hvilket vil betyde mere effektive patientforløb, hvor muligheden for hurtig behandling ved alvorlig og livstruende sygdom ikke forsinkes unødigt. I alt vil indsatsen få betydning for op mod 850 patienter fra hele Region Syddanmark om året.

     

    Molekylærpatologien løftes på to væsentlige områder:

    ?         Implementering af fem nye analyser.

    ?         Indførelse af en arbejdsform med løbende igangsætning af molekylærpatologiske analyser, der vil reducere eller eliminere ikke-fagligt begrundet forsinkelse.

     

    OUH har i ansøgningen til budget 2019 (se bilag) beskrevet to modeller: et optimalt scenarie med en årlig udgift på 7,1 mio. kr. og et minimumsscenarie til en årlig udgift på 4,2 mio. kr.

     

    Med denne sag lægges der op til, at det optimale scenarie indføres gradvist i 2019 og med fuld drift fra 1. januar 2020. Etablering påbegyndes allerede i 2018, herunder køb af de reagenser der skal bruges i opstartsfasen.

     

    Den gradvise implementering indebærer, at rekruttering af medarbejdere til indsatsen fordeles over hele 2019, jfr. nedenstående tabel:
     

    Ansættelser

    Stillingstype

    01.02.2019 (11 md)

    2 bioanalytiker, PCR

    01.05.2019 (8 md)

    1 molekylærbiolog

    01.06.2019 (7 md)

    2 bioanalytiker, PCR

    01.09.2019 (4 md)

    2 bioanalytiker, PCR

    01.12.2019 (1 md)

    1 bioanalytiker, PCR


    Samlet set giver etableringen i 2018 og den gradvise implementering i 2019 følgende forventede personaleforbrug:

     

    Årsværk

    2018

    2019

    2020 og frem

    Molekylærbiolog

    -

    0,7

    1

    Bioanalytiker

    0,59

    3,8

    6,8

     

    Udover lønudgifter forventes udgifter til reagenser på 0,928 mio. kr. i 2018, 1,91 mio. kr. i 2019 og 3,68 mio. kr. fra 2020.

     

    Den samlede udgift bliver hermed:

     

     

    2018

    2019

    2020 og frem

    Løn

    0,24 mio. kr.

    1,80 mio. kr.

    3,46 mio. kr.

    Øvrig drift (reagenser)

    0,93 mio. kr.

    1,91mio. kr.

    3,68 mio. kr.

    I alt

     

    1,17 mio. kr.

    3,71 mio. kr.

    7,14 mio. kr.

     

    Det anføres dog, at beløbet for 2019 kan blive højere end det beskrevne, såfremt der sker en hurtigere indfasning af nogle af de dyrere analyser, hvor det kliniske behov er stort. Anslået kan dette dreje sig om ekstra ca. 1,2 mio. kr., svarende til en total estimeret udgift for 2019 på ca. 5 mio. kr.

     

    På grund af usikkerheder omkring den faktiske implementeringshastighed, foreslås, at bevillingen i opstartsfasen (2018-19) tilpasses de konkret realiserede udgifter og løbende frigives i form af budgettilpasningssager.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At oplæg til implementering af hurtigere og mere præcis kræftdiagnostik på OUH godkendes.

     

    At der til formålet afsættes 1,2 mio. kr. i 2018, 4,2 mio. kr. i 2019 og 7,1 mio. kr. i 2020 og fremover, finansieret af de afsatte midler i budget 2019.

     

    At bevillingen til sygehuset frigives i efterfølgende budgettilpasninger efterhånden som indsatsen realiseres.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 11-12-2018
     

    Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Villy Søvndal, Henriette Schlesinger og Preben Jensen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving og Morten Brixtofte Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Indstillingen godkendt.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 18/43192
    6. Det færdiggjorte optimerede projektgrundlag for Vidensaksen (DP03) og Behandlings- og sengeafsnittene (DP04) på Nyt OUH
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet godkendte den 24. september 2018 den endelige kontrakt med den italienske totalentreprenør JV CMB/Itinera om byggeriet af de to store delprojekter af Nyt OUH - Vidensaksen (DP03) og Behandlings- og sengeafsnittene (DP04). Samtidig meddeltes anlægsbevilling på i alt 2,9 mia. kr. til gennemførelsen af de to delprojekter.

     

    Herefter har totalentreprenøren udarbejdet det færdiggjorte optimerede projektgrundlag, som hermed forelægges regionsrådet til godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet godkendte den 24. september 2018 den endelige kontrakt med den italienske totalentreprenør JV CMB/Itinera om byggeriet af de to store delprojekter af Nyt OUH - Vidensaksen (DP03) og Behandlings- og sengeafsnittene (DP04). Samtidig meddeltes anlægsbevilling på i alt 2,9 mia. kr. til gennemførelsen af de to delprojekter. Det fremgik af sagsfremstillingen, at regionrådet i januar 2019 vil blive forelagt et samlet projektgrundlag til godkendelse.

     

    I det vedlagte notat gennemgås det færdiggjorte optimerede projektgrundlags væsentlige elementer. Der er ikke foretaget nye optimeringstiltag siden september 2018. Notatet indeholder en samlet vurdering af, hvordan projektgrundlaget lever op til de opstillede krav til projektet.

     

    Styregruppen anbefaler på baggrund af projektorganisationens og bygherrerådgivers gennemgang og vurdering af materialet, at regionsrådet godkender det færdiggjorte optimerede projektgrundlag med de bemærkninger, der fremgår af vedlagte notat.

     

    Videre proces
    Efter godkendelsen og udarbejdelse af for- og hovedprojekt overgår delprojekterne til udførelsesfasen, og der forventes opstart af byggeriet i juli 2019.

     

    Det politiske beslutningsgrundlag for implementeringen af de to delprojekter er dermed på plads. Såfremt der opstår uventede udfordringer, vil disse naturligvis blive forelagt politisk.

    Regionsrådet vil løbende blive holdt orienteret om status på delprojekterne gennem de kvartalsvise rapporteringer for det samlede Nyt OUH-projekt.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At indstillinger i vedlagte notat godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 10-01-2019
     

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At Det Færdiggjorte Optimerede Projektgrundlag for DP03 (Vidensaksen) og DP04 (Behandlings- og sengeafsnit) godkendes som grundlag for den videre projektering af de to delprojekter.

     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Indstillingen fra Anlægs- og innovationsudvalget anbefales over for regionsrådet.
     

    Enhedslisten stemte imod.


    Pia Tørving og Morten Brixtofte Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Indstillingen fra Anlægs- og innovationsudvalget godkendt.
     

    Enhedslisten stemte imod.


    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 18/12721
    7. Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsaftalen 2019-2023
    fold dette punkt ind Resume
     

    Sundhedskoordinationsudvalget har sendt et udkast til Sundhedsaftalen 2019-2023 i høring. Sagen vedrører forslag til høringssvar fra Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet et udkast til den sundhedsaftale, der efter sundhedslovens § 205 skal indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, og som vil være gældende i perioden 2019-2023.

     

    Sundhedsaftalen udgør den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet. Aftalen har til formål at bidrage til en forbedret sundhed blandt syddanskerne og til sammenhæng og sømløse overgange på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

     

    Politiske visioner og målsætninger

    Sundhedskoordinationsudvalget ønsker med den kommende sundhedsaftale at skabe mere lighed i sundhed og i fællesskab at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

     

    Sundhedskoordinationsudvalget peger på følgende visionsområder, hvor udvalget ønsker at gøre en særlig indsats i perioden 2019-2023:

     

    • Vi samarbejder om forebyggelse.
      • Vi arbejder for et røgfrit Syddanmark.
      • Vi skaber mental trivsel og sundhed bandt børn og unge.
      • Vi arbejder for at færre børn og unge er overvægtige.
    • Vi arbejder for sømløse overgange.
    • Vi sikrer sammenhæng til uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet.

     

    De politiske visioner er udfoldet i målbare målsætninger, som er koblet til de otte nationale mål for sundhedsvæsenet, sundhedsprofilen og nationale databaser. Sundhedskoordinationsudvalget kan således undervejs nemmere følge med i effekterne af de indsatser, som igangsættes og foretage eventuelle justeringer og prioritering i sundhedsaftalesamarbejdet.

     

    Politiske virkemidler

    Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt to virkemidler, som parterne er enige om at holde sig særligt for øje, når den kommende sundhedsaftale skal omsættes til konkrete indsatser og resultater. Det drejer sig om:

     

    • Sæt borgeren først
      Værdiskabelse for borgere- og pårørende er omdrejningspunktet for sundhedsaftalesamarbejdet. Sundhedskoordinationsudvalget ønsker, at når vi udvikler og implementerer indsatser i sundhedsaftalen, gør vi det i tæt samarbejde med borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle.

     

    • Tænk nyt – nye samarbejdsformer
      Sundhedskoordinationsudvalget ønsker at udnytte Syddanmarks styrkeposition i forhold til anvendelsen af sundhedsteknologi og telemedicin til at udvikle løsninger på fremtidens problemer, samt at se på muligheder for nye samarbejdsformer, fx fælles ledelse.

     

    Administrativ del

    Sundhedskoordinationsudvalget har besluttet at opdele Sundhedsaftalen 2019-2023 i en politisk (vedlagte høringsudkast) og en administrativ del (tillæg til sundhedsaftalen). Tillægget vil blive udarbejdet i foråret 2019 og vil blandt andet beskrive de konkrete indsatser mv., der skal indfri de politiske visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2023. Det administrative tillæg sendes ikke i høring.

     

    Høring af Sundhedsaftalen 2019-2023

    Det vedlagte aftaleudkast blev sendt i høring 11. december 2018. Høringssvar skal afgives senest mandag den 4. februar 2019, jf. vedlagte høringsbrev. 

     

    Regionsrådet er blandt de udpegede høringsparter.

     

    Udkast til høringssvar har været forelagt sundhedsudvalget, udvalget for uddannelse og arbejdskraft, psykiatri-og socialudvalget samt udvalget for det nære sundhedsvæsen.

     

    Udvalgene anbefaler alle Region Syddanmarks høringssvar over for regionsrådet.

     

    Udvalget for uddannelse og arbejdskraft bemærker yderligere, at ungdomsuddannelserne er en naturlig arena for at arbejde med indsatser for at fremme unges sundhed. Udvalget lægger vægt på, at indsatserne i relation til Sundhedsaftalen 2019-2023 ses i sammenhæng med og bygger videre på erfaringerne fra allerede igangsatte trivselsaktiviteter på ungdomsuddannelserne samt øvrige initiativer på området.

     

     

     

    Den videre proces

    Sundhedskoordinationsudvalget vil tilrette Sundhedsaftalen 2019-2023 til på baggrund af de indkomne høringssvar og vil godkende et tilrettet aftaleudkast på et møde den 24. april 2019. Herefter vil aftalen blive sendt til endelig godkendelse i regionsrådet og i kommunalbestyrelsen i hver af de syddanske kommuner. Sundhedsaftalen skal sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen senest den 1. juli 2019 og vil derefter træde i kraft.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsaftalen 2019-2023 godkendes, med bemærkningerne fra udvalget for uddannelse og arbejdskraft.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving og Morten Brixtofte Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Indstillingen godkendt.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 18/43065
    8. Forslag til Strategi for Sundhedsforskning
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet har med vedtagelse af budget 2018 besluttet, at der skal udarbejdes en ny strategi for sundhedsforskning. Med indeværende sag præsenteres forslag til strategi for sundhedsforskning.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet har med vedtagelsen af budget 2018 besluttet, at der skal udarbejdes en ny strategi for sundhedsforskning. Satsningen på sundhedsforskning i Region Syddanmark siden 2007 har givet gode resultater, hvor forskningsaktiviteten målt på både publikationer, forskningsaktive og afsatte midler er steget betragteligt.

     

    Strategi for Sundhedsforskning sætter på den baggrund nye ambitiøse mål for udviklingen af sundhedsforskningen i Region Syddanmark, som efterfølgende skal understøttes af udarbejdelsen af konkrete handleplaner og prioritering af midler til gennemførelsen af indsatserne.

     

    Strategi for Sundhedsforskning er resultatet af en bred og inddragende proces, hvor patient- og pårørenderepræsentanter, forskere, samarbejdsparter og medlemmer af regionsrådet har været inddraget gennem tre workshops, som er afholdt i 2017 og 2018.

     

    Der er i strategien fokus på tre hovedområder:

     

    • Forskning for patienten
    • Forskning for klinikken
    • Forskning for udvikling af det syddanske sundhedsvæsen.

     

    Via disse hovedområder anlægger strategien en bred tilgang til sundhedsforskning med fokus på hele patientens forløb på tværs af sektorer, men også via en bredere tilgang til forskningsmetoder.

     

    Inddragelse af patienter og pårørende er i fokus i strategien gennem inddragelse i råd og udvalg, men også gennem inddragelse i de konkrete forskningsprojekter.

     

    Hovedområdet ”forskning for udvikling af det syddanske sundhedsvæsen” har fokus på en række indsatsområder, hvor der særligt vil blive arbejdet med udviklingen af sundhedsforskningen. Det drejer sig bl.a. om det præhospitale område, folkesygdomme, psykisk sygdom og sårbarhed samt personlig medicin. Dette er områder, hvor der er behov for et løft til sundhedsforskning og/eller, hvor der i de kommende år vil være et stort udviklingspotentiale med betydning for det samlede sundhedsvæsen.

     

    Endelig styrkes fokus på anvendelsen af de resultater, som sundhedsforskningen frembringer, til øget kvalitet i behandlingen af patienter i det syddanske sundhedsvæsen.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At Strategi for Sundhedsforskning godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 11-12-2018
     

    Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Villy Søvndal, Henriette Schlesinger og Preben Jensen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 18-12-2018
     

    Psykiatri- og socialudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Præhospitaludvalget den 20-12-2018
     

    Præhospitaldvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 20-12-2018
     

    Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving og Morten Brixtofte Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Indstillingen godkendt.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 17/30725
    9. Status på innovationsstrategien
    fold dette punkt ind Resume
     

    Sagen giver en status på Region Syddanmarks innovationsstrategi med fokus på de aktiviteter, der er iværksat for at understøtte og bidrage til implementeringen af strategien. Innovationsstrategien udgør en samlet strategisk ramme for sundhedsinnovation på tværs af driftsenheder, afdelinger og stabe.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Baggrund
    Regionsrådet vedtog i august 2017 innovationsstrategien som samlet strategisk ramme for sundhedsinnovation på tværs af driftsenheder, afdelinger og stabe.

     

    Det overordnede formål med strategien er at styrke mulighederne for, at sygehuse og sociale centre kan anvende innovation som drivkraft i arbejdet med at skabe bedre ydelser og services til borgerne. Strategien har 5 temaer:

     

    • Sammenhæng
    • Medicin
    • Data og digitalisering som grundlag for innovation
    • Patientoplevet værdi og kvalitet
    • Effektivisering.

     

    Innovationsstrategien tager udgangspunkt i de pejlemærker, som regionsrådet i Region Syddanmark vedtog i november 2016 for regionens samlede virksomhed. Et af pejlemærkerne er, at ”Region Syddanmark spiller en aktiv rolle i forskning, innovation og udvikling”. Herudover er en implementeringsplan for innovationsstrategien en af 19 særlige indsatser i 2018 i Sundhedsplanen.

     

    Sagen redegør for de aktiviteter, der er iværksat for at understøtte og bidrage til implementeringen af strategien.

     

    Aktiviteter og status
    Første element i implementeringen af strategien var en kortlægning af eksisterende innovationsaktiviteter på sygehusene, øvrige driftsenheder og i relevante stabsafdelinger med formålet at skabe overblik over, hvad der allerede er i gang inden for strategiens temaer.

     

    Overordnet set viste kortlægningen, at der pågår mange og væsentlige initiativer, der bidrager til at udmønte innovationsstrategien. Udvalgte eksempler:

    Test af fremtidens patientstue til Nyt OUH (Nyt OUH/OUH), wayfinding (Sydvestjysk Sygehus), videokonsultationer i psykiatrien (Psykiatrisygehuset/Telepsykiatrisk Center), logistikrobotter (Sygehus Sønderjylland), nedbringelse af antallet af børn der bedøves før scanning (Sygehus Lillebælt), sunde borgere på socialområdet (Social).

     

    Samtidig er der initiativer, der overlapper forskellige temaer, som eksempelvis den Syddanske Forbedringsmodel, der blandt andet bidrager til effektivisering og patientoplevet værdi og kvalitet

     

    Initiativerne igangsættes typisk lokalt på baggrund af lokale behov. Kortlægningen viste således også, at der ikke var en systematisk koordinering på tværs af regionens enheder omkring hvilke områder, der prioriteres, vurdering af fælles behov samt struktur for deling af viden fra de enkelte indsatser. For at understøtte vidensdeling på tværs af regionen er der på regionens intranet lavet en oversigt over initiativerne.

     

    Dette gav anledning til efterfølgende temadrøftelser i 2018 på tværs af sygehusenhederne og socialområdet (i koncernledelsesforum), hvor en række emner i relation hertil blev drøftet. Det drejer sig blandt andet om følgende:

     

    • Hvordan sikres en højere grad af fælles koordinering?
    • Hvilke rammer skal der være for understøttelse af offentlig-privat innovation i Region Syddanmark?
    • Behov for kompetenceudvikling.
    • Kortlægning af hvilke innovationsbehov driftsenhederne har.
    • Finansieringsmuligheder.

     

    Baseret på drøftelserne af ovenstående emner er der nu igangsat følgende indsatser, der skal bidrage til implementeringen af strategien:

     

    Der er etableret en regional innovationsgruppe, som er en tværgående gruppe på tværs af sygehuse, socialområdet og relevante afdelinger, der blandt andet skal understøtte den tværgående koordinering af innovationsaktiviteter, sikre vidensdeling, udbredelse af fælles løsninger, sikre opsamling af behov fra klinikken med videre. Odense Universitetshospital har formandskabet.

     

    En proces med sygehusene hvor det lokale setup til håndtering af innovation og offentlig-privat samarbejde skal drøftes på dialogmøder med sygehusene.

     

    Der udarbejdes oplæg til program for kompetenceudvikling. Syddansk Sundhedsinnovation udarbejder oplæg til kompetenceudvikling af det kliniske personale med henblik på læring om innovation herunder brugerinddragelse og innovationsmetoder.

     

    Sygehusenes innovationsbehov er kortlagt og overgivet til den regionale innovationsgruppe, hvor det kortlagte materiale er bearbejdet og indgår som baggrund for gruppens videre arbejde. Med innovationsbehov forstås konkrete problemstillinger, som sygehusene efterspørger innovative løsninger på.

     

    Med budget 2019 er der etableret en implementerings- og innovationspulje på 10 mio. kr., der kan understøtte strategien på tværs af regionen inden for digitaliseringsområdet.

     

    Udover ovenstående indsatser er der skabt rammer for, at sygehusene og stabe kan benytte sig af Syddansk Sundhedsinnovations kompetencer til at bistå med konkrete innovationsaktiviteter i et niveau af samlet ca. 5.000 timer pr. år. I 2018 har det været muligt for sygehusene at anvende ca. 1.000 timer pr. sygehus. I bilag findes eksempler på konkrete innovationsaktiviteter, som har været gennemført på sygehusene.

     

    Endelig er der på digitaliseringsområdet nedsat 4 arbejdsgrupper, der skal fokusere på digital innovation inden for henholdsvis kliniske processer, administrative processer, robotteknologi samt velfærdsteknologi med henblik på at identificere behov, samarbejde om fælles løsninger på tværs og udbredelse af de bedste løsninger. Medlemmerne her er repræsentanter fra sygehusene og relevante stabe.

     

    Digitaliseringsudvalget blev orienteret på møde den 14. januar 2019.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 10-01-2019
     

    Til orientering.

     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Til orientering.

    Pia Tørving og Morten Brixtofte Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Til orientering.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 18/21811
    10. Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene
    fold dette punkt ind Resume
     

    Rigsrevisionen har udarbejdet udkast til beretning til Statsrevisionerne om forskelle i behandlings­kvaliteten på sygehusene. Udkastet blev sendt i høring i regionerne den 1. november 2018.

     

    Beretningsudkastet konkluderer ikke i forhold til de enkelte regioner eller de sygehuse, som indgår i undersøgelsen. Derimod konkluderes generelt i forhold til regionerne. På den baggrund indstilles, at der udarbejdes et fælles regionalt høringssvar på vegne af alle 5 regioner.

     

    Rigsrevisionens overordnede konklusion er, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret sig viden om og iværksat tiltag overfor uønskede forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene, og de finder, at der er uønskede forskelle mellem de værst og de bedst stillede patienter.

     

    Regionerne er ikke enige i Rigsrevisionens konklusioner, som findes fejlagtige og baseret på unuanceret grundlag.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Rigsrevisionen har udarbejdet udkast til beretning til Statsrevisionerne om forskelle i behandlings­kvaliteten på sygehusene. Udkastet blev sendt i høring i regionerne den 1. november 2018. Beretningen er udarbejdet på baggrund af en registeranalyse udarbejdet af Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Århus Universitet og på baggrund af interviews med udvalgte sygehuse og regionale kvalitetsafdelinger. Beretningsudkastet er vedlagt som bilag.

     

    Beretningsudkastet konkluderer ikke i forhold til de enkelte regioner eller de sygehuse, som indgår i undersøgelsen. Derimod konkluderes generelt i forhold til regionerne. På den baggrund indstilles, at der udarbejdes et fælles regionalt høringssvar på vegne af alle 5 regioner.

     

    Rigsrevisionen konkluderer helt overordnet i beretningsudkastet, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har taget initiativ til at sikre sig viden om og iværksat tiltag over for uønskede forskelle i behandlings­kvaliteten på sygehusene.

     

    De konkluderer endvidere, at registeranalysen viser, at de værst stillede patienter i særlig grad ikke modtager en optimal behandling, og der er betydelige uønskede forskelle i den behandling, de værst og de bedst stillede patienter modtager. Denne forskel, mener de, indikerer, at der er øgede forskelle på dødelighed og akutte genindlæggelser mellem de bedst og værst stillede patienter.

     

    På den baggrund finder Rigsrevisionen, at regionerne bør forstærke det løbende arbejde med at sikre, at alle patienter modtager en optimal behandling.

     

    I det fælles regionale udkast til høringssvar til Rigsrevisionen anerkendes behovet for, at der er fokus på samme høje kvalitet til alle patienter. Regionerne finder dog, at Rigsrevisionens konklusioner og argumentationer er fejlagtige og baseret på et unuanceret grundlag, der f.eks. ikke tager højde for den kliniske virkelighed. Ligeledes tages ikke hensyn til, at regionerne ikke har lovhjemmel til at samkøre de registre, og dermed adgang til de oplysninger, der kan identificere patienter med særlige behov på baggrund af socioøkonomiske forhold. Forslag til fælles regionalt høringssvar er vedhæftet.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At fælles regionalt høringssvar til Rigsrevisionen vedrørende udkast til beretning til Statsrevisionerne om forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene godkendes.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 11-12-2018
     

    Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Villy Søvndal, Henriette Schlesinger og Preben Jensen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Forretningsudvalget anbefaler regionsrådet, at sagen tages til orientering.

    Pia Tørving og Morten Brixtofte Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Regionsrådet tog sagen til orientering.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 18/22380
    11. Udmøntning af midler fra Region Syddanmarks forskningspuljer, 2. opslag 2018
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det regionale strategiske forskningsråd anbefaler støtte af ansøgninger til Region Syddanmarks Forskningspulje, Region Syddanmarks Ph.d.-pulje samt Region Syddanmarks Forskerkarrierepulje, der har været i 2. opslag for 2018.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet har siden 2008 etableret en række forskningspuljer, der støtter forskningen på regionens sygehuse, praksissektoren og kommunerne i regionen.

     

    Region Syddanmarks Forskningspulje
    Region Syddanmarks Forskningspulje støtter tværgående forskningsmiljøer og –projekter på tværs af sygehuse og almen praksis i regionen. Siden 2014 har puljen omfattet nedenstående tre delpuljer:

     

    Pulje 1: Støtte til store tværgående forskningsmiljøer

    Region Syddanmarks forskningspulje støtter etableringen af særligt store og ambitiøse tværgående forskningsmiljøer inden for de strategiske forskningsindsatsområder:

    • Evidensbaseret diagnostik / bedre diagnostiske metoder.
    • Sundhedsvæsenets organisering.
    • Minimal intervention / mere skånsomme behandlingsmetoder.

     

    Der kan årligt tildeles støtte til ét projekt, hvor bevillingen består af op til:

    • 1,5 mio. kr. årligt i 3 år.
    • Ansøgning om støtte på 0,5 mio. kr. til et ph.d.-årsværk.

     

    Efter en indledende runde, hvor der indkom 3 interessetilkendegivelser, udvalgte det regionale strategiske forskningsråd på mødet den 8. juni 2018 to ansøgninger, som gik videre til 2. runde. Projekterne har været gennem en grundig faglig vurdering af både internationale bedømmere og Region Syddanmarks bedømmelsesudvalg. Endvidere har der været interview af ansøgerne i regi af det regionale strategiske forskningsråd.

     

    Det regionale strategiske forskningsråd indstiller, at den ene af de to ansøgninger ”Improved management of mycobacterial infections in a national and international perspective” støttes med 1,5 mio. kr. årligt i de tre første projektår samt et engangsbeløb på 0,5 mio. kr. til et ph.d.-årsværk, som skal søges igennem Region Syddanmarks ph.d.-pulje.

     

    Ansøgningen fandtes støtteegnet, da den omfatter et bredspektret projekt, som vil kunne skabe et enestående forskningsmiljø i Danmark inden for forskningsområdet for tuberkulose med potentiale til at skabe stærke resultater. Ansøgningen havde desuden et stærkt fokus på ulighed i sundhed, et internationalt udsyn samt en strategi for at udnytte relevante forskningskapaciteter i Region Syddanmark.

     

    Pulje 2: Støtte til store tværgående forskningsprojekter inden for følgende strategiske indsatsområder:

    • Evidensbaseret diagnostik / bedre diagnostiske metoder.
    • Sundhedsvæsenets organisering.
    • Minimal intervention / mere skånsomme behandlingsmetoder.

     

    Der har i 2018 været et budget for pulje 2 på 5,75 mio. kr. til rådighed, hvoraf de 3,43 mio. kr. blev tildelt ved puljernes første opslag tidligere på året. Der resterede ved 2. opslag i 2018 således 2,32 mio. kr. i puljen.

     

    Der indkom i 2. opslag 11 ansøgninger til pulje 2. Ansøgningerne er alle vurderet af et fagligt bedømmelsesudvalg under det regionale strategiske forskningsråd, hvor der blandt andet er lagt vægt på forskningsmæssig kvalitet, relevans og klinisk perspektiv for sundhedsvæsnet og patienter i Region Syddanmark.

     

    Bedømmelsesudvalget fandt 5 støtteegnede projekter til i alt 1,01 mio. kr.

     

    Pulje 3: Fri forskning – Støtte af store tværgående forskningsprojekter uden strategisk binding

    Der har i 2018 været et samlet budget for pulje 3 på 5,75 mio. kr. til rådighed, hvoraf de 2,73 mio. kr. blev tildelt ved puljens første opslag tidligere på året. Der resterede ved 2. opslag i 2018 således 3,02 mio. kr. i puljen.

     

    Der indkom i 2. opslag  27 ansøgninger til pulje 3. Ansøgningerne er alle vurderet af et fagligt bedømmelsesudvalg under det regionale strategiske forskningsråd, hvor der blandt andet er lagt vægt på forskningsmæssig kvalitet, relevans og klinisk perspektiv for sundhedsvæsnet og patienter i Region Syddanmark.

     

    Bedømmelsesudvalget fandt 16 støtteegnede projekter til i alt 4,32 mio. kr.

     

    Dermed overflyttes 1,3 mio. kr. fra pulje 2 til pulje 3 for at imødekomme bedømmelsesudvalgets prioriteringer.

     

    Region Syddanmarks Ph.d.-pulje
    Region Syddanmarks ph.d.-pulje er etableret i 2009 og permanentgjort fra 2011. Puljen har til formål at skabe et stærkt rekrutteringsgrundlag af dygtige klinikere til sygehusene i Region Syddanmark.

     

    I 2. opslag 2018 blev i alt 20 stipendier/11,1 mio. kr. stillet til rådighed.

     

    Der indkom i 2. opslag 33 ansøgninger til puljen. Ansøgningerne er alle vurderet af et fagligt bedømmelsesudvalg under det regionale strategiske forskningsråd, der har prioriteret de bedste og mest relevante for Region Syddanmark, hvilket er 16 stipendier til i alt 8,86 mio. kr.

     

    Dermed er der restmidler i ph.d.-puljen for 2018 på 2,24 mio. kr., som overføres til Region Syddanmarks Ph.d.-pulje 2019.

     

    Region Syddanmarks Forskerkarrierepulje
    Region Syddanmarks Forskerkarrierepulje er en videreførelse af Region Syddanmarks post doc.-pulje, som blev etableret i 2011. Puljen skal medvirke til oprettelse af flere kliniske stillinger med dedikeret og væsentlig tid til forskning inden for somatik og psykiatri i Region Syddanmark.

     

    Der har i 2018 været et samlet budget for forskerkarrierepuljen på 5,6 mio. kr. til rådighed, hvoraf de 3,36 mio. kr. blev tildelt ved puljernes første opslag tidligere på året. Der resterede ved 2. opslag i 2018 således 2,24 mio. kr. i puljen.

     

    Der indkom i 2. opslag 9 ansøgninger til puljen. Ansøgningerne er alle vurderet af et fagligt bedømmelsesudvalg under det regionale strategiske forskningsråd, der har prioriteret de bedste og mest relevante for Region Syddanmark, hvilket er 1 ansøgning til i alt 360.000 kr.

     

    Dermed er der restmidler i forskerkarrierepuljen for 2018 på 1,88 mio. kr., som overføres til Region Syddanmarks Forskerkarrierepulje 2019.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At indstillingen om støtte af 1 projekt i Forskningspulje 1 på 1,5 mio. kr. årligt i tre år godkendes.

     

    At indstilling om støtte af 21 projekter i Forskningspuljerne 2 og 3 godkendes.

     

    At der overflyttes 1,3 mio. kr. fra Forskningspulje 2 til Forskningspulje 3 for at imødekomme bedømmelsesudvalgets prioriteringer.

     

    At indstillingen om støtte af 16 ph.d.-projekter godkendes.

     

    At restmidler af årets bevilling i ph.d.-pulje på 2,24 mio. kr. stilles til rådighed i forbindelse med opslag for puljen i 2019.

     

    At indstillingen om støtte af 1 forskerkarriere-projekt godkendes.

     

    At restmidler af årets bevilling i Forskerkarrierepuljen på 1,88 mio. kr. stilles til rådighed i forbindelse med opslag for puljen i 2019.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 11-12-2018
     

    Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Villy Søvndal, Henriette Schlesinger og Preben Jensen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving og Morten Brixtofte Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Indstillingen godkendt.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.

     

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 18/4369
    12. Indgåelse af § 64-aftale om grå stær operationer i øjenlægepraksis
    fold dette punkt ind Resume
     

    I Region Syddanmark er der indgået aftale om operation af grå stær (kataraktoperation) med en kreds af praktiserende øjenlæger. Aftalen trådte kraft i 2013 og ophører i 2018.

     

    Der har været ført forhandlinger med øjenlægepraksis, og med baggrund i disse er der udarbejdet vedlagte forslag til en ny aftale.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Grå stær operationer er ikke omfattet af overenskomsten, men de enkelte regioner kan vælge at indgå aftale med de praktiserende speciallæger om udførelse af grå stær operationer i praksis.

     

    I Region Syddanmark har der i perioden 2013 til 2018 været indgået aftale med otte grå stær opererende øjenlæger i Esbjerg, trekantområdet og på Fyn. Det samlede årlige antal grå stær operationer i praksis har været på 3.000 fordelt med 1.800 i den jyske del af regionen og 1.200 på Fyn.

     

    Der blev i 2017 udført 14.491 grå stær operationer i Region Syddanmark – heraf er størstedelen (10.919) opereret på regionens øjenafdelinger, 169 på sygehus i andre regioner, 589 patienter i privat regi og de resterende 2.814 i praksis.

     

    Aftalen udløber med udgangen af 2018. Der har mellem praksisadministrationen og repræsentanter for øjenlægepraksis været ført forhandlinger om en ny aftale. Udgangspunktet har været at åbne mulighed for en forøgelse af antallet af grå stær operationer i praksis.

     

    Der er opnået enighed om forslag til en aftale om grå stær operationer samt en supplerende aftale om toriske linser (vedlagt som bilag). Aftalen om toriske linser er et tilbud til patienter med grå stær og bygningsfejl på hornhinden på 2,0 dioptri eller mere, som i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan få indsat en torisk linse, der korrigerer for bygningsfejlen, når de alligevel opereres for grå stær.

     

    Den nye aftale omfatter ikke en begrænsning på antal grå stær operationer, men de basale øjenundersøgelser i praksis skal opretholdes, og ventetiden på almindelige undersøgelser holdes nede, hvorfor operationer ud over én ugentlig operationsdag skal ske som ekstraarbejde. 

     

    Den supplerende aftale om toriske linser kræver indkøb af særligt udstyr, øget pris på linse, ekstra tidsforbrug og en takst for re-operationer (linser der skal roteres). Ikke alle øjenlæger har eller forventes at anskaffe det særlige udstyr, da det ikke vil være rentabelt set i forhold til patientvolumen.

     

    Honorarerne er fastsat til følgende:

     

    Grå stær operation 1. øje

    5.000 kr.

    Grå stær operation 1. øje – torisk linse

    6.600 kr.

    Reoperation torisk linse

    4.620 kr.

     

    Aftalen falder godt i tråd med de politiske ønsker for det nære sundhedsvæsen om, at behandlingen af borgerne i højere grad skal varetages af primærsektoren frem for af sygehusene.

     

    Med den nye aftale er der sket en sænkelse af prisen på grå stær operationer, svarende til en årlig besparelse på ca. 1,4 mio. kr. Dog må der netto med den nye aftale forventes en stigning i udgiften i praksisregi til øget aktivitet i form af flere operationer, idet flere øjenlæger forventes at ville operere for grå stær, og idet nogle øjenlæger forventes at ville operere med toriske linser.

     

    Det er ikke muligt præcist at angive de forventede udgifter, men det skønnes, at udgiften vil kunne holdes inden for det afsatte budget til praksisområdet.

     

    Sagen forelægges Samarbejdsudvalget for Speciallæger på møde den 11. december 2018.  Udvalget forventes at anbefale regionsrådet, at vedlagte udkast til aftaler om grå stær godkendes.

     

    Administrativ tilføjelse

    Samarbejdsudvalget for Speciallæger besluttede på mødet den 11. december 2018 at anbefale regionsrådet, at de vedlagte udkast til aftaler om grå stær godkendes.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At udkast til en § 64 aftale om grå stær samt supplerende § 64 aftale om toriske linser godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 20-12-2018
     

    Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

     

    Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

    Pia Tørving og Morten Brixtofte Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Indstillingen godkendt.
     

    Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti stemte imod.
     

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 18/57517
    13. Optagelseskapaciteten på de gymnasiale uddannelser i Syddanmark 2019
    fold dette punkt ind Resume
     

    De gymnasiale uddannelser i Syddanmark har indmeldt deres optagelseskapacitet for nye 1. års klasser i skoleåret 2019-20. På baggrund af kapacitetstallene sammenholdt med den forventede demografiske udvikling, forventes der en del ledig kapacitet på de almengymnasiale uddannelser flere steder i regionen igen til næste år. Dog er der på det almengymnasiale område (stx og hf) også udfordringer. Det anbefales derfor, at regionsrådet indstiller til Undervisningsministeren, at der fastlægges et kapacitetsloft på de almene gymnasier i Vejle, med henblik på at sikre opretholdelsen af et tilstrækkeligt udbud af stx og hf i de omkringliggende mere tyndt befolkede områder.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Region Syddanmark har et mål om, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kræver blandt andet en indsats for at sikre god tilgængelighed til ungdomsuddannelserne, herunder at der er et tilstrækkeligt udbud i hele regionen.

     

    I 2030 vil der, jf. analyser fra Danske Regioner, være 25.000 færre unge mellem 16-19 år end i 2017. Det forventes, at Region Syddanmark vil opleve, at godt hver syvende unge forsvinder. I en tid, hvor der er faldende ungdomsårgange, kan fastsættelsen af optagelseskapaciteten på de enkelte gymnasier påvirke elevgrundlaget på andre gymnasier i området og dermed grundlaget for at opretholde gymnasiale udbud i hele regionen. Region Syddanmark følger derfor løbende udviklingen på området tæt med henblik på at bidrage til dette.

     

    I medfør af optagelsesbekendtgørelsen skal regionsrådet senest den 1. februar 2019 give Undervisningsministeriet besked om den samlede fastsættelse af optagelseskapaciteten på de gymnasiale uddannelser i regionen for skoleåret 2019-2020, herunder om man i givet fald vil indstille til ministeren at fastlægge et kapacitetsloft på en eller flere almengymnasiale institutioner.

     

    Almengymnasiale uddannelser (stx, hf)

    Der har i 2018 været en del ledig optagelseskapacitet på de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark. Alle fire forpligtende samarbejder i regionen har i forbindelse med indberetningen af deres kapacitetstal for 2019 sat kapaciteten ned. Når man sammenligner antallet af faktisk oprettede klasser i 2018 med den indmeldte kapacitet for 2019, må der dog også i 2019 alt andet lige forventes en vis ledig kapacitet. 

     

    Bilag 1 indeholder en oversigt over optagelseskapaciteten på de almengymnasiale uddannelser i 2019. Vedlagt som bilag 2 (opdateret efter behandling i Udvalget for uddannelse og arbejdskraft) er en gennemgang af kapacitetssituationen samt befolkningsudviklingen for Region Syddanmark generelt og for hvert af de fire forpligtende samarbejder i regionen samt en beskrivelse af den hidtidige proces i forhold til kapacitet. Administrationen har fået udarbejdet en analyse af de unges hidtidige geografiske søgemønstre til de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark i perioden 2009-2018. Analysen er vedlagt som bilag 3.

     

    Overvejelser vedrørende kapacitetsloft på de almengymnasiale institutioner i Vejle

    Region Syddanmark har i forbindelse med behandlingen af optagelseskapaciteten for skoleåret 2019-2020 modtaget henvendelser fra Grindsted Gymnasium og Tørring Gymnasiums bestyrelser vedrørende kapacitetsloft på de almengymnasiale uddannelser i Vejle. Det Forpligtende Samarbejde i Trekantområdet samt Rosborg Gymnasium og Rødkilde Gymnasiums bestyrelser har ligeledes sendt henvendelser til Region Syddanmark. Henvendelserne er vedlagt som bilag 4 og uddybet i bilag 2.

     

    Det er administrationens vurdering, at følgende argumenter taler for et kapacitetsloft på de to almene gymnasier (Rosborg Gymnasium og Rødkilde Gymnasium) i Vejle:

     

    • En analyse af Rosborgs ansøgerdata for 2016-18 viser, at et loft på 15 stx-klasser i den periode kunne have resulteret i en elevfordeling til primært Grindsted Gymnasium og Tørring Gymnasium i størrelsesordenen 16-25 elever til Grindsted og 12-24 elever til Tørring. Det vurderes på den baggrund, at et loft på Rosborg i 2019 vil give anledning til en vis fordeling af elever til de to gymnasier.
    • En analyse af Rødkildes ansøgerdata for samme periode viser, at et loft på 10 klasser i perioden 2016-18 kun i begrænset omfang ville have ført til en fordeling af elever til Grindsted og Tørring Gymnasium. Et loft på Rødkilde vurderes dog at være en nødvendig forudsætning for at et loft på Rosborg vil få den ønskede virkning, fordi et loft på Rødkilde vil modvirke, at ansøgere blot flyttes fra et bygymnasium (Rosborg) til et andet (Rødkilde), og fordi loftet forventes at bidrage til at modvirke at fordelte elever ved senere lejlighed skulle søge ind på Rødkilde Gymnasium.
    • Et kapacitetsloft forventes at kunne bidrage til at understøtte en fortsat opretholdelse af stx udbuddene i hhv. Tørring og Grindsted til gavn for flertallet af unge borgere i områderne i og omkring de to byer.
    • Et kapacitetsloft i Vejle af den føromtalte størrelse må fortsat forventes at give de to gymnasier tilstrækkeligt elevgrundlag til at opretholde det brede udbud af studieretninger og valgfag.

     

    Det er administrationens vurdering, at følgende argumenter taler imod et kapacitetsloft på de almengymnasiale uddannelser i Vejle:

     

    • Et kapacitetsloft vil begrænse det frie uddannelsesvalg og medføre, at nogle ansøgere ikke vil få opfyldt deres ansøgte 1. prioritet.
    • Rosborg Gymnasium og Rødkilde Gymnasium har et bredt udbud af studieretninger og valgfag, så ansøgerne vil ikke nødvendigvis have de samme valgmuligheder, hvis de fordeles til andre institutioner.

     

    Det bemærkes, at der forventes en lille stigning i elevgrundlaget til stx i både Vejle, Billund og Hedensted i 2019, som også kan medføre en lille stigning i søgningen til Grindsted Gymnasium og Tørring Gymnasium, og derved bidrage til flere førsteprioritetsansøgere på de to skoler. Denne stigning vil dog muligvis blive opvejet af et fald i ansøgerantallet som konsekvens af de nye adgangskrav til stx, som træder i kraft i 2019.

     

    Samlet set vurderer administrationen, at det af hensyn til at opretholde et tilstrækkeligt udbud i Grindsted og Tørring vil være hensigtsmæssigt at indstille til ministeren, at der fastlægges et kapacitetsloft på Rosborg Gymnasium på 15 stx-klasser samt et loft på Rødkilde Gymnasium på 10 stx-klasser gældende fra og med skoleåret 2019-2020.

     

    Overvejelser vedrørende kapacitetsloft i Sønderjylland, Sydvestjylland og på Fyn

    Det er administrationens vurdering, at det, jf. bilag 2, ikke vil være relevant med kapacitetsstyring fra regionsrådets side i forhold til skoleåret 2019-2020.

     

    Erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx, htx)

    Erhvervsgymnasierne er i modsætning til de almene gymnasier ikke omfattet af kapacitetsstyring, men de skal alligevel ifølge optagelsesbekendtgørelsen oplyse regionsrådet om deres planlagte optagelseskapacitet for det kommende skoleår. Bilag 5 indeholder en oversigt over den vedtagne optagelseskapacitet på de syddanske erhvervsgymnasier (hhx- og htx-uddannelserne).

     

    Proces for indberetningen til Undervisningsministeriet

    Regionsrådet skal senest den 1. februar 2019 give Undervisningsministeriet besked om den samlede optagelseskapacitet på de gymnasiale uddannelser i regionen for skoleåret 2019-2020.

     

    Fristen for institutionernes indmeldelse af den endelige optagelseskapacitet var 15. december 2018. En foreløbig opgørelse af optagelseskapaciteten på de almengymnasiale uddannelser (stx, hf) blev behandlet i Udvalget for uddannelse og arbejdskraft den 13. december 2018.

     

    Administrativ tilføjelse som følge af møde i udvalget for uddannelse og arbejdskraft 13. december 2018

    Esbjerg Gymnasium havde indmeldt en foreløbig kapacitet på fire hf-klasser for 2019, hvilket svarede til en stigning på én klasse i forhold til 2018 (jf. dagsordenspunktet om den foreløbige kapacitet forelagt udvalget). Denne forhøjelse byggede på en forventning om, at det midlertidige hf-udbud på to klasser på Rybners i Esbjerg ville blive lukket fra og med 2019.

     

    Få dage inden udvalgsbehandlingen godkendte undervisningsministeren imidlertid, at det tidsbegrænsede udbud på Rybners forlænges med yderligere to års optag, så udbudsperioden løber frem til og med skoleåret 2020/21. Esbjerg Gymnasium valgte derfor i den endelige indmeldelse af optagelseskapaciteten for 2019 at nedjustere til tre hf-klasser. På den baggrund bortfaldt den administrative indstilling til udvalget om at indstille til et kapacitetsloft på tre hf-klasser på Esbjerg Gymnasium fra og med skoleåret 2019-2020. Udvalget blev orienteret om dette på udvalgsmødet.

     

    I forlængelse af behandlingen af sagen anbefaler Udvalget for uddannelse og arbejdskraft regionsrådet at:

    • At regionsrådet indstiller til Undervisningsministeren, at der lægges et loft på 15 stx-klasser på optagelseskapaciteten for Rosborg Gymnasium gældende fra og med skoleåret 2019-2020.
    • At regionsrådet indstiller til Undervisningsministeren, at der lægges et kapacitetsloft på 10 stx-klasser på Rødkilde Gymnasium gældende fra og med skoleåret 2019-2020.
    • At de øvrige foreløbige, indmeldte kapacitetstal tages til efterretning.

     

    Administrativ tilføjelse vedr. kapacitetsloftets varighed

    Efter sagens behandling i udvalget den 13. december 2018, er administrationen gennem dialog med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet blevet gjort opmærksom på, at en indstilling om et kapacitetsloft også kan indeholde en angivelse af den ønskede varighed af loftet. I modsat fald vil det være op til styrelsen at vurdere kapacitetsloftets varighed.

     

    Af bemærkningerne til lovforslaget om den nye institutionslov fremgår det, at et kapacitetsloft kan fastsættes for mere end et år ad gangen, men at det samtidig ikke er hensigten, at loftet varer mere end tre skoleår ad gangen.

     

    Det er administrationens vurdering, at kapacitetsloftet på Rosborg Gymnasium og Rødkilde Gymnasium bør fastsættes for en treårig periode gældende fra og med skoleåret 2019-2020. Vurderingen skal ses i lyset af, at de unges søgning ind mod Vejle fra det vestlige opland ikke er noget nyt fænomen, og at det ligeledes må forventes at gøre sig gældende længere frem i tiden end blot ét år.

     

    Det bemærkes endvidere, at hvis forudsætningerne for kapacitetsloftet mod forventningen skulle ændre sig mærkbart i løbet af perioden (fx store ændringer i de unges søgemønstre), vil regionsrådet have mulighed for at indstille til ministeren, at loftet ændres eller fjernes. Administrationen vil løbende følge udviklingen i forhold til behovet for eventuelle justeringer.

     

    Vedlagt som bilag 6 er forslag til brev til Undervisningsministeren med indberetning om optagelseskapaciteten samt den foreslåede indstilling til kapacitetsloft på hhv. Rosborg Gymnasium og Rødkilde Gymnasium, herunder varighed af kapacitetsloft.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At regionsrådet indstiller til Undervisningsministeren, at der lægges et loft på 15 stx-klasser på optagelseskapaciteten for Rosborg Gymnasium gældende fra og med skoleåret 2019-2020.

     

    At regionsrådet indstiller til Undervisningsministeren, at der lægges et kapacitetsloft på 10 stx-klasser på Rødkilde Gymnasium gældende fra og med skoleåret 2019-2020.

     

    At de øvrige indmeldte optagelseskapacitetstal tages til efterretning.

     

    At vedlagte forslag til brev til Undervisningsministeriet vedr. optagelseskapaciteten på de gymnasiale uddannelser samt indstilling om kapacitetsloft godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving og Morten Brixtofte Petersen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Indstillingen godkendt.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 18/59780
    14. Studieretninger og fagpakker på de almene gymnasier og hf-udbydere for skoleåret 2019-20
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet skal koordinere den samlede indsats inden for ungdomsuddannelser i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den fornødne bredde og geografiske spredning i udbuddet af studieretninger og fagpakker på gymnasierne og hos øvrige hf-udbydere. De almene gymnasier og hf-udbydere i Region Syddanmark har indmeldt deres studieretninger og fagpakker for skoleåret 2019-20. Administrationen vurderer, at udbuddet indeholder den fornødne bredde og geografiske spredning.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet koordinerer den samlede indsats inden for ungdomsuddannelser i regionen. Regionsrådet skal i den forbindelse sikre, at der er sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder at udbuddet er geografisk spredt og at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen.

     

    De almene gymnasier og øvrige hf-udbydere inden for de fire forpligtende samarbejder i regionen har indberettet oplysninger til regionsrådet om de stx-studieretninger og hf-fagpakker, der udbydes til skoleåret 2019-20. Oplysningerne er indmeldt i overensstemmelse med indholdet i gymnasieformen fra juni 2016, hvor antallet af mulige studieretninger blev væsentligt reduceret.

     

    Gymnasiereformen fra 2016 giver mulighed for i alt 19 forskellige stx-studieretninger fordelt på fire hovedkategorier. Der er tale om syv naturvidenskabelige studieretninger, fire samfundsvidenskabelige, fire sproglige og fire kunstneriske studieretninger.

     

    Der udbydes 18 studieretninger i Syddanmark i 2019-20. Derudover kan det konstateres, at alle gymnasier vil udbyde mindst én studieretning inden for hver af de fire hovedkategorier.

     

    I bilag 1 vises en samlet oversigt over studieretningerne på de i alt 28 almene gymnasier i Syddanmark.

     

    Den toårige hf-uddannelse blev ændret mærkbart i forbindelse med gymnasiereformen. Uddannelsen skal bl.a. være målrettet mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og dette skal bl.a. gøres ved udbud af særlige fagpakker, der ligger på andet år og retter sig mod disse uddannelser.

     

    De syddanske hf-udbydere har indmeldt oplysninger om, hvilke fagpakker de udbyder for de elever, der starter op i august 2019. Hf-udbyderne har samtidig oplyst hvilke uddannelser/uddannelsestyper, de enkelte fagpakker vil rette sig imod. Sammenlignet med 2018 er der tale om et lidt større udbud af fagpakker for næste skoleår.

     

    I bilag 2 vises en samlet oversigt over hf-fagpakkerne hos de i alt 24 hf-udbydere i Syddanmark.

     

    Administrationens vurdering
    Det er administrationens vurdering, at der både ift. stx-studieretninger og hf-fagpakker er en stor bredde og geografisk spredning i udbuddet, og at udbuddet derigennem bidrager til at sikre et varieret uddannelsestilbud til regionens unge.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At gymnasiernes og hf-udbydernes udbud af studieretninger og fagpakker for skoleåret 2019-20 tages til efterretning, idet det vurderes, at der er den fornødne bredde og geografiske spredning i udbuddet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for uddannelse og arbejdskraft den 13-12-2018
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

     

    Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving og Morten Brixtofte Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Indstillingen godkendt.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 18/55709
    15. Forslag til retningslinjer i forbindelse med valg til Folketinget mm.
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der skal i indeværende år afholdes valg til Folketinget og Europaparlamentet.

     

    Med sagen forelægges forslag til retningslinjer for politisk betjening i forbindelse med valg til Folketinget, Europaparlamentet samt folkeafstemninger.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Forslag til retningslinjerne bygger på principperne i de eksisterende retningslinjer for regionsrådsvalg, samt erfaringer herfra.

     

    Forslag til retningslinjer:

     

    Afholdelse af Folketingsvalg/valg til Europarlamentet/folkeafstemning

    Tidspunkt for reglernes ikrafttræden

    Nedenstående regler gælder fra en måned før henholdsvis valg til Europaparlamentet og folkeafstemninger, og for folketingsvalg fra den dato valget udskrives.
     

    Anmodning om oplysninger om regionens opgaver, organisering m.m.

    Hvis kandidater anmoder om materiale om regionens opgaver, organisering m.m, henvises til hjemmesiden, og/eller der kan udleveres allerede eksisterende materiale, f.eks. planer, politikker m.m. Der udarbejdes ikke nyt materiale, der er særligt tilpasset kandidatens ønsker.
     

    Foto og logo

    Regionens fotos, må anvendes af kandidater, hvis regionen har gjort dem offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside eller sociale medier, og hvis regionen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende regionens logo i deres eget valgmateriale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.
     

    Uddeling af valgmateriale på regionens institutioner

    Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (f.eks. balloner, rundstykker og slik) i regionens bygninger og ved indgangene til regionens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fællesveje.
     

    Afholdelse af valgmøder

    Valgmøder kan afholdes på regionens institutioner i det omfang, der er sikret en bred repræsentation af kandidater og det formidles til en bred kreds af regionens borgere. Valgmøder på regionens institutioner kan kun afholdes med godkendelse af regionens direktion.

     

    Besøg på sygehuse/specialområde

    Som udgangspunkt imødekommes ønsker fra kandidater om besøg på et sygehus/specialområde medmindre driftsmæssige hensyn taler imod. Ligeledes kan der tages hensyn til muligheder for ledelsesmæssig deltagelse. Ønsker om besøg koordineres med Råds- og direktionssekretariatet.
     

    Særligt vedrørende regionsrådsmedlemmer, der stiller op

    Hvis et nuværende regionsrådsmedlem stiller op til Folketinget, er han eller hun både regionsrådsmedlem og kandidat.

     

    Regionsrådsmedlemmer kan med henblik på at varetage deres politiske virke i regionsrådet stille spørgsmål til administrationen og gennem regionsrådets spørgeordning. Ligeledes kan regionsrådsmedlemmerne få udleveret faktuelle oplysninger som sædvanligt. Regionsrådsmedlemmerne kan ligeledes få faktuelle input til oplæg, de skal afholde som led i deres virke som regionsrådsmedlem.

     

    Regionsrådsmedlemmer må ikke særbehandles i valgkampen i forhold til andre kandidater, der ikke medlem af regionsrådet. Der må derfor ikke udarbejdes materiale til nuværende regionsrådsmedlemmer, der skal anvendes til vælgermøder, indgå i valgmateriale eller på anden måde skal indgå i valgkampen.

     

    I forhold til besøg må der efter en konkret vurdering skelnes mellem, om der er tale om et besøg som en del af medlemmets nuværende politiske virke, eller om der er tale om besøg som kandidat og som led i valgkampen. Hvis der er tale om et besøg som en del af virket som regionsrådsmedlem, vil der stadig være adgang til besøg på regionens institutioner i forbindelse med afholdelse af udvalgsmøder, besøg som led i hvervet som regionsrådsmedlem, indvielser mv. Er der tale om et besøg som følge af kandidaturet til folketinget, så gælder de samme retningslinjer som for andre kandidater.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At retningslinjerne godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Indstillingen godkendt.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.


    Sagsnr. 18/30007
    16. Studieture for regionsrådet
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet har den 26. juni 2018 vedtaget retningslinjer for regionsrådets studieture i indeværende valgperiode.

     

    På baggrund af tilkendegivelser fra udvalgene er der udarbejdet forslag til råskitse til to studieture.

     

    I lyset af usikkerheden om den kommende sundhedsreform foreslås det, at beslutning om gennemførelse af studieture afventer til efter sommerferien 2019, og at studieturene i givet fald gennemføres i foråret 2020.

     

    Da byggeriet af Nyt OUH er højaktuelt, er der forslag om, at der gennemføres en kort studietur til Italien i uge 37 i 2019 vedrørende sygehusbyggeri, som udbydes til alle regionsrådsmedlemmer.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet vedtog i juni 2018, at der udbydes 2-3 tværgående studieture i valgperioden, der indeholder emner/programpunkter af relevans for flere af regionens arbejdsområder, og dermed for flere af regionsrådets udvalg. Studieturene udbydes til hele regionsrådet. Hvert regionsrådsmedlem kan deltage i én studietur i valgperioden.

     

    På baggrund af tilbagemeldinger fra udvalgene er der udarbejdet råskitser for to ture som ud fra en faglig vurdering favner mange af de emner, som blev foreslået af udvalgene. Som det fremgår af nedenstående har hver tur tre temaer (markeret med fed).

     

    Råskitse for studieture:

    1. Studietur til Canada (Toronto-området):

     

    Miljø – undersøgelser og oprensninger af jordforureninger på et stort byudviklingsprojekt ved havnefronten i Toronto, hvor der samtidig også arbejdes med klimatilpasning, myndighedsarbejde og borger- og interessentinddragelse i forhold til miljøprojekter, samarbejdspartnere i forhold til oprensningen i Kærgård Klitplantage m.m.

     

    Digitalisering – 2 fuldt digitaliserede sygehuse i Toronto og telemedicin, herunder et virtuelt hospital

     

    Digitaliserede hospitaler: Humber River Hospital - I 2017 åbnede hospitalet sit "Command Center", der blev bygget i samarbejde med GE Healthcare. Det indeholder en væg med analysedata fra alle mulige kilder på sygehuset i realtime for at forbedre effektiviteten på hospitalet og forbedre ventetider og andre problemer. Hospitalet var Nordamerikas første fuldt digitale hospital. Humber repræsenterer et bud på den totale integration af alle tænkelige it-systemer på et sygehus og det at gøre informationer tilgængelige og actionable helt ude ved patienten. Fokus kunne være på hele apparatur parathed, operationsmaterialer etc. Dette er fuldt digitaliseret på Humber River Hospital, hvor der også er muligheder for at høre meget ærligt om deres udfordringer.

     

    Digitalt hospital: Mercy Virtual Care Center - beskrevet som et "hospital uden senge" er Virtual Care Center hjemsted for et stort medicinsk team, men ingen patienter. Ved hjælp af meget følsomme tovejs kameraer, onlineaktiverede instrumenter, der registrerer vitale tegn i realtid, ser klinikere patienter, "hvor de er".

     

    Personlig medicin - Canadian Open Genetics Repository database på Mount Sinai Hospital Toronto, læs mere her

     

    2. Studietur til Skotland med evt. besøg i England:

     

    Tværsektorielt samarbejde – Samarbejde mellem primær og sekundær sektor, herunder klynger.

    Formålet med besøget er at høre om den skotske reform, herunder dens fremskridt, fortrin og udfordringer med implementeringen.

     

    Baggrund: I 2016 påbegyndte Skotland implementeringen af den største nationale sundheds- og socialreform i 70 år (Public bodies. Joint working).

     

    Målet er at integrere sygehus- og sundhedsydelser, så forebyggelse og behandling i større omfang foregår lokalt i kommunerne og i mindre grad på hospitalerne. Det sker ved at integrere opgaver i sygehus- og primærsektoren under én fælles organisation og ledelse. 60 % af det samlede sundheds- og socialbudget og den praktiske gennemførelse af reformen er således decentraliseret, idet implementeringen er lagt ud til 32 lokale myndigheder. Også de praktiserende læger, som i det seneste halvandet års tid har arbejdet sammen i klynger, skal arbejde sammen med de lokale myndigheder. Forventningen er, at reformen og en ny overenskomsten med de praktiserende læger kan være med til at løfte indsatser over for de ”brændende platforme”, der også er kendt i Danmark, nemlig en aldrende befolkning, psykiatriske patienter, multisyge samt ulighed i sundhed.

     

    I emnet tværsektorielle samarbejde kan ligeledes indgå psykiatriområdet, hvor Skotand på nye måder arbejde med integrationer og sammenhænge på tværs af sektorer. Herudover kan der også indgå emner om arbejdet med at reducere tvang samt erfaringer med telepsykiatri og udrykningstjenester.

     

    Forbedringsarbejde

    Skotland:

    Besøge NHS Highland i Inverness og se hvordan de har brugt deres forbedringsarbejde (med anvendelse af de samme VMI-teknikker som Region Syddanmark) til at sammenlægge sygehussektoren med dele af socialområdet (hjemmepleje og plejehjem).

     

     

    I England kan emnet personlig medicin berøres ved at besøge og høre om 100.000 genome Project – Cambridge University Hospitals. Læs mere her

     

    Mobilitet - grøn passagertransport i tyndtbefolkede områder, herunder CO2-neutrale og emissionsfrie køretøjer – (Robert Gordon University, Aberdeen) samt erfaringer med brintbusser (Aberdeen City).

     

    Budget:

    Det er ikke muligt at oplyse, hvad turene konkret vil koste, men ud fra tidligere studieture kan det oplyses, at en studietur til Canada af en varighed på 5 dage overslagsmæssigt vil koste omkring 22.000-25.000 kr. pr. person. En studietur til Skotland af en varighed på 5 dage vil overslagsmæssigt koste omkring 12.000 kr. – 15.000 kr. pr. person.

     

    Endvidere skal mulighederne for at begrænse klimapåvirkningen ved at klimakompensere for transporten til og fra studietursdestinationerne undersøges, herunder omkostningerne hertil.

     

    Ovenstående er således råskitser for to studieture. Grundet usikkerheden om sundhedsreformen foreslås det, at beslutning om gennemførelse af studieture træffes efter sommerferien i 2019, og at turene i givet fald gennemføres i foråret 2020.

     

    Da der er tale om råskitser for studieture er der ikke indgået konkrete aftaler, og der kan derfor være emner, som udgår eller bliver byttet ud, hvis det ikke er praktisk er muligt at få aftaler i hus om de givne emner, eller hvis andre emner i mellemtiden bliver mere aktuelle.

     

    Tur til Italien vedrørende sygehusbyggeri

    Da byggeriet af Nyt OUH er højaktuelt og et projekt af meget stor tyngde, hvor det er vigtigt med et tæt samarbejde og god dialog med JVCMB/Itinera, foreslås det, at der udbydes en kort tur (2-3 dage) til Italien i uge 37 i 2019 for at besøge en række af de byggerier, som JV CMB/Itinera opfører i Italien.

     

    Turen udbydes til hele regionsrådet.

     

    Videre proces:

    Såfremt regionsrådet godkender forslag om tur til Italien vil program og budget for turen blive forelagt til endelig godkendelse i regionsrådet.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At endelig beslutning om gennemførelse af studieture udskydes til efter sommerferien i 2019, således at studieturene gennemføres i foråret 2020.

     

    At der arrangeres en studietur til Italien i uge 37 i 2019 vedrørende sygehusbyggeri, som udbydes til hele regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Indstillingen godkendt.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.


    Sagsnr. 18/60204
    17. Retningslinjer - Folkemødet 2019
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet i Region Syddanmark har tradition for at deltage i Folkemødet på Bornholm. Det indstilles, at retningslinjerne for årets deltagelse i Folkemødet godkendes.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Der afholdes Folkemøde torsdag den 13. juni til søndag den 16. juni 2019 i Allinge på Bornholm. Det planlægges, at regionsrådet ligesom tidligere år får mulighed for at deltage. Der er af hensyn til det begrænsede antal overnatningsmuligheder allerede på nuværende tidspunkt reserveret 25 værelser i Rønne.

     

    I 2018 fastsatte regionsrådet retningslinjer for regionsrådsmedlemmers deltagelse i Folkemødet 2018. De retningslinjer, som regionsrådet vedtog, var følgende:

     

    • Regionen bestiller og betaler for overnatning under Folkemødet.
    • For medlemmer, der selv finder overnatningsmulighed, refunderes udgifterne hertil – efter regning – dog med et maksimalt beløb svarende til de 25 regionale værelser eller 1.145 kr. pr. deltager pr. overnatning.
    • Regionen betaler for transport til Folkemødet, idet der maksimalt betales for den højeste pris for en flybillet uden fleksibilitet. Eventuelt større udgifter til transport til Folkemødet afholdes af det enkelte regionsrådsmedlem. Regionen dækker transport til og fra lufthavnen.
    • Der henstilles til, at man anvender bustransport under selve Folkemødet.
    • Der udbetales kun tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i relevante arrangementer torsdag og fredag.

     

    I 2018 deltog 29 regionsrådsmedlemmer. Region Syddanmark havde i den forbindelse udgifter til fly, hotel og fællesspisning for ca. 117.000 kr.

     

    Det kan oplyses, at priserne for flybilletter i 2018 var følgende:

     

    Fly tur/retur (Billund/Bornholm):

    3.415 kr.

    Fly tur/retur (Sønderborg/Rønne):

    3.098 kr.

     

    I 2019 betales 1.145 kr. pr. deltager for overnatning pr. nat i enkeltværelse fra den 13. – 16. juni på et hotel i Rønne.

     

    Der planlægges igen i år en fællesspisning for deltagende regionsrådsmedlemmer fredag aften. Der vil være egenbetaling for ægtefæller, som deltager i spisningen.

     

    Det foreslås, at der vedtages de samme retningslinjer for betaling i 2019, som var gældende for regionsrådsmedlemmers deltagelse i 2018.

     

    Da regionen kun kan disponere over 25 værelser foreslås det, at fordeling af værelserne gennemføres efter den d’Hondtske metode således, at værelserne fordeles efter partiernes størrelse og antal regionsrådsmedlemmer.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At retningslinjerne for regionsrådsmedlemmernes deltagelse i Folkemødet 2019 godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Enhedslisten fremsatte ændringsforslag om, at kun transportudgifter til togbillet og færgebillet kan refunderes.

     

    2 medlemmer (Enhedslisten og Det Radikale Venstre) stemte for.

     

    Socialistisk Folkeparti undlod at stemme.

     

    12 medlemmer (Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og løsgænger Marianne Mørk Mathiesen) stemte imod.

     

    Ændringsforslaget bortfaldt hermed.

     

    Indstillingen anbefales således over for regionsrådet.

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.


     

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

    At medlemmerne ikke anvender fly til og fra Bornholm.

    Der refunderes derfor kun udgifter til andre og mere bæredygtige alternativer. Beløbsrammen vil ligge indenfor de oprindeligt opgivne retningslinjer.
     

    For forslaget stemte 9 medlemmer (Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre).

     

    Imod forslaget stemte 28 medlemmer (Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre).

     

    1 medlem undlod at stemme (Liberal Alliance).

     

    Forslaget bortfaldt hermed.

     

    Herefter blev der stemt om ændringsforslag fra Det Radikale Venstre:

    I sagsfremstillingens anden dot foreslås passagen: “...maksimalt betales for den højeste pris for en flybillet uden fleksibilitet. ...”  ændret til: “... maksimalt betales for den højeste pris for en ordinær, kombineret tog-færge-billet med fleksibilitet.”

     

    For forslaget stemte 9 medlemmer (Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten).

     

    Imod forslaget stemte 28 medlemmer (Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre).

     

    1 medlem undlod at stemme (Liberal Alliance).

     

    Forslaget bortfaldt hermed.


    Der blev herefter stemt om indstillingen i sagen.
     

    For stemte 28 medlemmer (Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre).

     

    10 medlemmer undlod at stemme (Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance).

     

    Indstillingen blev godkendt.

     

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.
     


    Sagsnr. 18/52528
    18. Orientering om status på arbejdet med BIOS-lønsagerne
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der orienteres i denne sag om status for arbejdet med opgørelsen af lønsagerne for de overførte medarbejdere fra BIOS til Ambulance Syd.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På baggrund af indgået aftale med 3F og FOA omkring principperne for sagsbehandlingen af lønkravene fra de tidligere BIOS-medarbejdere, har Koncern HR iværksat en fornyet gennemgang af alle medarbejdernes lønsager. Det omfatter både lønsagerne for de medarbejdere, der er repræsenteret af 3F og FOA og for de øvrige medarbejdere.

     

    Formålet med den fornyede gennemgang af lønsagerne er, at disse endeligt afsluttes, idet lønsagerne tidligere er afsluttet med forbehold fra organisationernes side.

     

    Lønsagerne bliver gennemgået station for station. Det er i den forbindelse aftalt med 3F, FOA og fællestillidsrepræsentanten ved Ambulance Syd, hvilken rækkefølge sagerne gennemgås i.

     

    Rækkefølgen er som følger:

     

    1. Svendborg

    9. Tinglev

    17. Varde

    25. Kerteminde

    2. Ærø

    10. Tønder

    18. Grindsted

    26. Nyborg

    3. Rudkøbing

    11. Løgumkloster

    19. Glamsbjerg

    27. Skærbæk

    4. Faaborg

    12. Odense

    20. Assens

    28. Ribe

    5. Ringe

    13. Dalum

    21. Aarup

    29. Vejen

    6. Sallinge

    14. Otterup

    22. Vojens

    30. Brørup

    7. Aabenraa

    15. Bogense

    23. Toftlund

    31. Esbjerg

    8. Sønderborg

    16. Billund

    24. Haderslev

     

     

    Koncern HR er aktuelt i gang med at behandle lønsagerne ved Station Svendborg.

     

    På Ambulance Syds intranet (Assign) kan medarbejderne ved Ambulance Syd løbende holde sig orienteret om hvor langt regionen er kommet med behandlingen af lønsagerne – i henhold til stationsrækkefølgen. På den måde kan medarbejdere orientere sig om, hvornår de kan forvente at høre noget i deres egen sag.

     

    Forretningsudvalget og regionsrådet vil på de kommende møder ligeledes blive orienteret om status for arbejdet.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Til orientering.

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Til orientering.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.


    Sagsnr. 18/1624
    19. Orientering om ansættelse og afskedigelser
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der orienteres i denne sag om ansættelser og afskedigelser af direktører, sygehusledelser og centerledere i januar måned 2019, jf. tidligere beslutning herom.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet har besluttet, at regionsrådet og forretningsudvalget skal orienteres om ansættelser og afskedigelser af direktører, centerledere og direktører i sygehusledelserne.

     

    I januar måned 2019 er der sket følgende ansættelse:

    • Anna-Marie Bloch Münster er ansat som lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus pr. 1. januar 2019. Anna-Marie Bloch Münster afløser Alan Kimper-Karl, som stoppede midt i november 2018 på grund af nyt job.
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 16-01-2019
     

    Til orientering.

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Til orientering.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.


    Sagsnr. 19/409
    20. Forslag fra Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti
    fold dette punkt ind Resume
     

    Nedenstående forslag er indkommet fra Socialdemokratiet og Det Konservative Folkepartis grupper i regionsrådet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Socialdemokratiet og Det Konservative Folkepartis grupper i regionsrådet har anmodet om at få følgende sag på regionsrådets dagsorden, jf. den kommunale styrelseslov § 11.

     

    ”Den Konservative- og den Socialdemokratiske gruppe er bekymret over sikkerheden på den retspsykiatriske afdeling i Middelfart. Vores bekymring skyldes, at der blandt befolkningen i lokalområdet er ved at blive en vis nervøsitet på grund af de mange rømninger, som vi har været vidne til.

     

    Vi er bevidste om, at der er tale om et behandlingssted for psykisk syge mennesker og ikke et fængsel.

     

    Vi anerkender de mange bygningsmæssige tiltag, der er igangsat til forbedring af sikkerheden, men mener, at der er behov for at se på udearealerne også.

    Sidste flugt fra gårdområdet viser tydeligt opfindsomheden blandt patienterne. Vores oplevelse er, at de konstant tænker alternative løsninger for “flugt”. Et rygeskur bliver brugt som afsæt, og det var meget nemt, da det var placeret ved en ydermur.

     

    Vi har også tænkt alternativer, og har i den forbindelse besøgt Egely for at blive klogere på sikkerheden på institutionen, herunder på udemiljøet.

     

    Vi konstaterede, at de har etableret et sikkerhedsnet over udegården - hvilket gør, at det ikke længere kan anses som mulig flugtmulighed. Et sikkerhedsnet kan også beskytte patienterne mod, at der kastes stoffer og andet over muren eller droppes fra droner.

     

    Vores forslag går derfor på, at man prøver at drage nytte af de erfaringer, der kan hindre rømninger, som er gjort enten vores egen eller i andre regioner.

          

    Vi foreslår, at finansieringen til forbedring af sikkerhedsforholdene af gårdarealerne sker med enten indtægter fra salg af ejendomme eller ved omlægning af vaskeriopgaven”.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Forslaget blev drøftet. Sagen oversendes til videre behandling i psykiatri- og socialudvalget.

     
    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.


    Sagsnr. 19/1434
    21. Forslag fra Venstre
    fold dette punkt ind Resume
     

    Nedenstående forslag er indkommet fra Venstres gruppe i regionsrådet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Venstres gruppe i regionsrådet har anmodet om at få følgende sag på regionsrådets dagsorden, jf. den kommunale styrelseslov § 11.

     

    ”Det er både ressourcekrævende og bekosteligt, når store mængder affald hver dag skal bortskaffes fra Region Syddanmarks matrikler. Det er det både for sygehusenes økonomi – og i endnu højere grad for vores klima. Venstre ønsker, at Region Syddanmark skal gøre endnu mere for den grønne omstilling og for at begrænse CO2-udledningen.

     

    Derfor bør Region Syddanmark sikre, at der i højere grad sker affaldssortering og at mest muligt genanvendes på vores matrikler. Venstre foreslår derfor helt konkret, at der som et led i arbejdet med FN’s verdensmål og den kommende klimastrategi udarbejdes en handleplan for affaldssortering og genanvendelse af f.eks. plastmaterialer på regionens institutioner, herunder sygehusene.

     

    Det indstilles til regionsrådet, at:

    • Der udarbejdes en handleplan for genanvendelse og affaldssortering i Region Syddanmark som et led i arbejdet med FN’s verdensmål og klimastrategi.
    • Genanvendelse og affaldssortering tænkes ind i fremtidige strategier, handleplaner og politiker, hvor det er relevant. F.eks. indkøbspolitikken.
    • Forretningsudvalget inddrager arbejdet med handleplanen i deres koordinerende proces (jf. budgetforlig 2019), således at handleplanen forankres i relevante udvalg”.
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Forslaget blev drøftet. Sagen oversendes til relevante udvalg.

     
    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.


    Sagsnr. 18/20326
    22. Udpegning af repræsentanter til dommerkomite - årets røgfri ungdomsuddannelse
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet anmodes om at udpege to repræsentanter til deltagelse i dommerkomiteen for årets røgfri ungdomsuddannelse. Kåringen af årets røgfri ungdomsuddannelse er en del af indsatsen for røgfri ungdomsuddannelser i Region Syddanmark, som regionsrådet godkendte 25. juni 2018. Formålet med kåringen er at fejre de ambitiøse uddannelser, fortælle de gode historier og inspirere andre uddannelser.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet har besluttet at igangsætte indsatser, som skal sikre flere røgfri ungdomsuddannelser i Syddanmark. En af indsatserne, der er beskrevet i projektbeskrivelsen, er en certificering af alle ungdomsuddannelser i regionen i fire kategorier:

     

    • Rygning på matriklen tilladt
    • Røgfri matrikel
    • Røgfri skoletid for elever
    • Røgfri skoletid for elever og lærere.

     

    Som en del af certificeringen vil der en gang årligt være en kåring af årets røgfri ungdomsuddannelse. De skoler, der har flyttet sig til røgfri matrikel, eller som har indført røgfri skoletid, kan nomineres. For at være indstillet med røgfri matrikel vil det være et krav, at uddannelsen selv har indført røgfri matrikel, og ikke har det som følge af lovgivningen om, at uddannelsesinstitutioner med et flertal af elever under 18 år skal have røgfri matrikel.

    Formålet med kåringen er at fejre de ambitiøse uddannelser, fortælle de gode historier og inspirere andre uddannelser.

     

    De skoler, som er kvalificerede, jf. ovenstående, vil i januar modtage en henvendelse om, at de har mulighed for at lade sig nominere til årets røgfri ungdomsuddannelse. Nomineringen sker ved, at skolens elever i samarbejde med medarbejderne udfylder et skema med en række spørgsmål vedr. skolens forberedelser og implementering af enten røgfri matrikel eller røgfri skoletid.

    Det bliver herefter dommerkomiteens opgave at udvælge tre nominerede og heriblandt én vinder. Offentliggørelsen af de nominerede sker den 11. marts 2019. Herefter udarbejdes en lille film fra hver skole, som vil blive brugt til at skabe opmærksomhed omkring indsatsen for røgfri ungdomsuddannelser og ikke mindst til at fortælle den gode historie.

     

    Vinderen kåres ved en prisoverrækkelse på den vindende skole i perioden 23. april – 9. maj 2019, som et overraskelsesarrangement.

     

    Gevinsten til vinderen er en stand-up event til eleverne og fælles gavekurv til medarbejdere. Anden- og tredjepladserne får hver en kasse med diverse spil og aktiviteter til pauserne.

     

    Dommerkomiteen består, foruden to regionsrådsmedlemmer, af:

     

    • to repræsentanter fra ungdomsuddannelserne
    • en repræsentant fra Gymnasieforeningen
    • en repræsentant fra Erhvervsskole og – gymnasieforeningen
    • en repræsentant fra kommunerne
    • en repræsentant fra Kræftens Bekæmpelse.

     

    Formand for dommerkomiteen findes mellem de to udpegede repræsentanter fra regionsrådet.

     

    Dommerkomiteen mødes én gang i perioden 4.- 8. marts 2019. Hvad angår deltagelse i selve prisoverrækkelsen, står det medlemmer frit for at deltage.

     

    Prisoverrækkelsen forestås af regionsrådsformanden ved en morgensamling eller lignende på den vindende skole.

     

    Der er samlet set afsat 100.000 kr. til arrangementet (inklusiv gevinster og film). Pengene kommer fra regionens rådgivningsmidler, og er en del af det samlede godkendte projekt for Røgfri ungdomsuddannelser.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At regionsrådet udpeger to repræsentanter til dommerkomiteen for årets røgfri ungdomsuddannelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 28-01-2019
     

    Indstillingen godkendt. Regionsrådet udpegede Stephanie Lose og Lene Thiemer Hedegaard som repræsentanter til dommerkomiteen for året røgfri ungdomsuddannelse.

    Poul Fremmelev, Pia Tørving, Marianne Mørk Mathiesen, Henriette Schlesinger, Vicky Bender Lorenzen og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling. Jette Jensen, Steen Holm Iversen og Marianne Thomsen deltog som stedfortrædere.
     


    Sagsnr.  
    23. LUKKET: Etablering
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

    Sagsnr.  
    24. LUKKET: Udbud
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

    Sagsnr.  
    25. LUKKET: Tabt arbejdsfortjeneste: Godkendelse af timesats 2019 - regionsrådsmedlem
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

    Sagsnr.  
    26. LUKKET: Tabt arbejdsfortjeneste: Godkendelse af timesats 2019 - regionsrådsmedlem
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

    Sagsnr.  
    27. LUKKET: Tabt arbejdsfortjeneste: Godkendelse af timesats 2019 - regionsrådsmedlem
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

    Sagsnr.  
    28. LUKKET: Tabt arbejdsfortjeneste: Godkendelse af timesats 2019 - regionsrådsmedlem
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

     


    Siden er sidst opdateret 29-01-2019.
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |