Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilJanuar 2019pilRejsegilde på akutsygehuset i Aabenraa
Rejsegilde - Aabenraa

Rejsegilde på akutsygehuset i Aabenraa

01-02-2019 | Af Kristoffer Voigt Rasmussen

Akutsygehuset i Aabenraa skyder i vejret, og 1. februar 2019 afholdt Sygehus Sønderjylland rejsegilde på Fase 2 af byggeriet.

Sønderjyderne kom et stort skridt nærmere et færdigt akutsygehus i Aabenraa, da Sygehus Sønderjylland i dag kunne holde rejsegilde på anden fase af den store ombygning af sygehuset.

Akutsygehuset i Aabenraa er et af i alt tre sygehuse i det sønderjyske og ét af Region Syddanmarks i alt fire akutsygehuse. Byggeriet har stået på igennem en årrække, og byggeriet på Fase 2 er i fuld gang.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V), og formand for Anlægs- og Innovationsudvalget, Karsten Uno Petersen (S) samt den administrerende sygehusdirektør, Peter Fosgrau, var blandt talerne på dagen.

Tilbygningerne og ombygningerne af sygehuset i Aabenraa kommer til at koste cirka 750 millioner kroner, og byggeriet er en del af de kvalitetsfondsbyggerier, der er skudt op rundt om i landet.

Ny flot sengebygning

Anden fase af byggerier omfatter cirka ca. 22.500 kvadratmeter nybyggeri og 8.000 kvadratmeter ombygning. Det nye byggeri kommer til at bestå af en base i to etager med ambulatorier og laboratorier.

Byggeriet kommer blandt andet til at huse intensivafdeling, ambulatorier, laboratorier, opvågning, kapel og helikopterlandingsplads.

Den første del af byggeriet, som blev afsluttet i 2014, indeholder blandt andet et helt nyt familiehus, som huser alt fra graviditet, fødsler, gynækologi og psykiatriens ambulatorium for børn og unge. 

 


Siden er sidst opdateret 01-02-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |