
Mødedato 13-03-2019 kl. 14:00 - 15:15 |
|
Mødested Mødelokale 7 |
|
Deltagere | |
Afbud |
|
![]() |
Referat |
Sagsnr. | 19/386 |
![]() |
Resume |
Forslag til overordnet budgetproces i 2019 forelægges til godkendelse. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:
At forslag til overordnet budgetproces i 2019 godkendes. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/4855 |
![]() |
Resume |
I budget 2019 er indarbejdet lån på 128,0 mio. kr. til delvis refinansiering af afdrag på lån. Sagen forelægges med henblik på hjemtagelse heraf. |
Sagsnr. | 19/8953 |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 17/31806 |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/28500 |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:
At forslaget til organisering og økonomi godkendes. |
![]() |
Beslutning i Sundhedsudvalget den 19-02-2019 |
Sundhedsudvalget anbefaler indstilling over for regionsrådet.
Michael Nielsen deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/25707 |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:
At funktionen, som driftsoperatør på byggepladsen for Nyt OUH, hjemtages frem for at blive udbudt. |
![]() |
Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 28-02-2019 |
Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet. |
Sagsnr. | 18/19993 |
![]() |
Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 28-02-2019 |
Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet. |
Sagsnr. | 18/12156 |
![]() |
Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 28-02-2019 |
Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.
|
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
|
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/7954 |
![]() |
Resume |
Af Aftale om budget 2018 for Region Syddanmark fremgår det, at den eksisterende regionale strategi om frivillighed skal fornys. På regionsrådets budgetseminar den 14. marts 2018 afholdtes en temadrøftelse om frivillighed, hvor der blev peget på en række fokusområder for en fornyet strategi. Desuden er inddraget input fra bl.a. brugerråd, workshop for frivillige, organisationer og kommuner samt løbende drøftelser i bl.a. sundhedsudvalget, senest ved deltagelse af sygeplejefaglig direktør Ole Ryttov på møde den 11. december 2018.
Der foreligger nu et udkast til en fornyet strategi samt en række anbefalinger. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Af Aftale om budget 2018 for Region Syddanmark fremgår det, at den eksisterende regionale strategi om frivillighed skal fornys. Fornyelsen har til formål at sætte fokus på et stærkere samarbejde med de frivillige, særligt i sektorovergangene. Endvidere er der et politisk ønske om, at man understøtter en udbredelse af de gode erfaringer og indsatser, der allerede er i gang på frivillighedsområdet.
På regionsrådets budgetseminar den 14. marts 2018 afholdtes en temadrøftelse om frivillighed, hvor der blev peget på en række ønsker til en fornyet strategi, herunder:
Politikkens indhold Der foreligger nu et høringsudkast til Politik for frivillighed og medborgerskab i Region Syddanmark. Politikken er bygget op omkring fem hovedbudskaber:
Under hovedbudskaberne i Politik for frivillighed og medborgerskab i Region Syddanmark fremgår en række uddybende beskrivelser, som tydeliggør hensigten med og indholdet i hovedbudskaberne.
De udvalgte hovedbudskaber i politikken er fremkommet og udvalgt på baggrund af løbende politisk drøftelse og kvalificering. Derudover er arbejdet og konklusionerne blevet efterprøvet ved en workshop med 80 deltagere fra bl.a. frivillighedsområdet, patientforeninger og kommunale frivillighedskonsulenter og på Inspirationsdag om frivillighed på psykiatri- og socialområdet samt på baggrund af arbejdsgruppemedlemmernes prioritering. Indholdet i politikken er efterfølgende drøftet med og kvalificeret af sundhedsbrugerrådet, psykiatrisk dialogforum, sundhedsudvalget, udvalget for det nære sundhedsvæsen samt psykiatri- og socialudvalget.
Forsikringsforhold for frivillige Lovgivningen har med virkning fra den 1. juli 2017 gjort det muligt for regionerne at tegne ansvars- og ulykkesforsikring for de frivillige. Region Syddanmark vil, med vedtagelsen af denne politik, forsikre de frivillige, der er tilknyttet regionen.
Anbefalinger I arbejdet med politikken er det blevet tydeligt, at der er behov for en understøttende organisering for at sikre udvikling af samarbejdet med frivillige på tværs af sektorer. En af anbefalingerne er derfor, at der ansættes en frivillighedskoordinator på hvert af de fire somatiske sygehuse samt på psykiatri- og socialområdet. Dette er bl.a. inspireret af de 22 syddanske kommuner, som alle har en frivillighedskoordinator, og som alle er meget langt i forhold til samarbejdet på frivillighedsområdet.
Det er vurderingen, at regionale frivillighedskoordinatorer vil kunne medvirke til, at der i højere grad kan samarbejdes i forhold til udvikling af frivillighedsområdet både internt på sygehusene på tværs af afsnit og afdelinger. Derudover vil en frivillighedskoordinator kunne sikre et samarbejde med kommunerne og medvirke til, at såvel frivillige som foreninger løbende bliver inddraget og hørt.
En anden anbefaling går på, at regionen stiller nogle faciliteter til rådighed for de frivillige, herunder garderobe, evt. et skab samt et sted, hvor der kan afholdes pauser. Denne anbefaling er blevet til på baggrund af inddragelsen af frivillige, foreninger, patienter og kommunale frivillighedskonsulenter, som har peget på en række elementer, som regionen med fordel kan arbejde på at stille til rådighed for at sikre en positiv udvikling på frivillighedsområdet.
Nogle af anbefalingerne vil kræve tildeling af midler, herunder bl.a. anbefalingen om ansættelse af frivilligkoordinatorerne samt etablering af faciliteter på de regionale enheder, som kan hjælpe de frivillige til at føle sig velkomne. Andre anbefalinger vil medføre ændrede arbejdsgange, som f.eks. etablering af en fælles regional hjemmeside for frivillighed og personaleressourcer i form af deltagere til en følgegruppe, som skal følge arbejdet med implementeringen af politikken.
Anbefalingerne fremgår af vedlagte udkast til Politik for frivillighed og medborgerskab i Region Syddanmark.
Finansiering Der stilles forslag om, at finansiering af ovenstående anbefalinger kan indgå i arbejdet med Budget 2020.
Tidsplan Høringsudkast til Politik for frivillighed og medborgerskab i Region Syddanmark har været behandlet sideløbende i psykiatri- og socialudvalget, udvalget for det nære sundhedsvæsen og sundhedsudvalget i februar 2019. Herefter sendes høringsudkastet, såfremt det godkendes, i høring hos relevante parter i perioden 26. marts til 7. maj 2019.
Endeligt udkast til Politik for frivillighed og medborgerskab i Region Syddanmark forventes behandlet i regionsrådet på møde den 30. september 2019.
Psykiatri- og socialudvalget og udvalget for det nære sundhedsvæsen behandlede sagen på møde henholdsvis 5. og 18. februar 2019.
Begge udvalg anbefaler indstillingen over for regionsrådet. Psykiatri- og socialudvalget bemærkede, at politikken også bør forholde sig til børne- og straffeattester hos frivillige. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:
At høringsudkast til Politik for frivillighed og medborgerskab i Region Syddanmark inklusiv anbefalinger godkendes og efterfølgende sendes i høring hos alle relevante parter. |
![]() |
Beslutning i Sundhedsudvalget den 19-02-2019 |
Sundhedsudvalget anbefaler indstilling over for regionsrådet, dog med den bemærkning, at politikken også bør forholde sig til børne- og straffeattester hos frivillige.
Michael Nielsen deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Indstillingen med sundhedsudvalgets og psykiatri-og socialudvalgets bemærkninger anbefales over for regionsrådet.
|
![]() |
Bilag |
|
Sagsnr. | 19/7388 |
![]() |
Resume |
I budgetaftalen for Region Syddanmark for 2017 blev det beskrevet, at der skal udarbejdes et forslag til opfølgning på nationale og regionale mål. Regionsrådet godkendte en model for denne afrapportering på regionsrådsmødet i maj 2017.
Afrapporteringen tager afsæt i de pejlemærker for regionens samlede drift- og udviklingsarbejde, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016.
Der forelægges 1. afrapportering i 2019 af udvalgte målbilleder og indikatorer til regionsrådet. De øvrige afrapporteringer forventes forelagt i juni, september og december 2019. |
![]() |
Sagsfremstilling | ||||||||||||||||||||||||||||
Regionsrådet forelægges hermed 1. afrapportering i 2019 af målbilleder og udvalgte indikatorer for Region Syddanmark. Formålet med afrapporteringen er at danne et billede af regionens status i forhold til målopfyldelsen på udvalgte indikatorer med afsæt i de vedtagne pejlemærker.
Modellen blev tiltrådt af regionsrådet på mødet den 22. maj 2017. Udgangspunktet er, at nationale mål, der måtte være retningsgivende på Region Syddanmarks respektive opgaveområder, som udgangspunkt indgår i konceptet. Konceptet er udarbejdet med sigte på at give overblik og vise sammenhæng i forhold til de pejlemærker, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016.
Konceptet er baseret på to typer af afrapportering:
1) Der vil være faste kvartalsvise, kvantitative afrapporteringer. Afrapporteringen indeholder både indikatorer for nationale mål og indikatorer, der er udvalgt for Region Syddanmark. Det er denne afrapportering, der forelægges nu. Indikatorerne er fordelt på områderne sundhed, socialområdet og regional udvikling. Indikatorerne afrapporteres i Nemlis, som er et IPad-baseret afrapporteringssystem. Regionsrådet fik i løbet af marts 2018 tilbud om introduktion til installation og anvendelse af Nemlis. Der er vedlagt en udskrift fra Nemlis af de tilgængelige data.
Der er vedlagt et notat, der beskriver de overordnede tendenser, som de udvalgte indikatorer viser. Indikatorerne vil kunne justeres løbende, hvis der eksempelvis er fokusområder fra de årlige budgetaftaler, som ønskes fulgt via specifikke indikatorer, eller hvis der er indikatorer, der stabiliseres over lang tid på det ønskede niveau, og derfor ikke længere behøver følges kvartalsvis.
2) Temaafrapporteringer: I forbindelse med konceptet vil der også løbende være temaafrapporteringer til regionsrådet på områder, hvor der med fordel kan være en mere kvalitativ afrapportering om status og fremdrift. Der er tale om temaerne sygehusbyggeri, forbedringskultur, nærhed og sammenhæng, attraktiv arbejdsplads samt patientsamarbejde og kvalitet i sociale tilbud.
Dette er begrundet i, at der kan være temaer og særlige emner, som det med passende intervaller giver god mening at give uddybende orientering om. Samtidig er det ikke alle områder, der kan afrapporteres meningsfuldt med korte intervaller, ligesom ikke alle aspekter af pejlemærkerne kan kvantificeres meningsfuldt med løbende data, men forudsætter en kvalitativ afrapportering.
Der forventes følgende temaafrapporteringer i 2019:
Sammenhæng til budgetproces og sundhedsplan Afrapporteringen af målbilleder er tænkt sammen med den proces, der er for budgetlægningen. Den løbende opfølgning er med til at kvalificere og understøtte den proces, hvor der udvælges temaer til budgetprocessen og fokusområder for indsatsen i regionens arbejde i det kommende år.
Sammenhængen mellem de to processer kan bidrage til at sikre, at de temaer, der allerede er udvalgt og prioriteret i de foregående års budgetprocesser, følges og afrapporteres. På sundhedsområdet kan temaer fra budgetprocessen ligeledes indgå i de indsatsområder, der en gang årligt skal vedtages i regionsrådet som en del af den nye sundhedsplan. Indsatsområderne forelægges på regionsrådsmødet i december.
Samlet set understøtter processen, at de temaer der arbejdes med:
|
![]() |
Indstilling |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Til orientering.
|
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/2298 |
![]() |
Resume |
Der gives en afrapportering fra de stående udvalgs drøftelser af, hvilke verdensmål, der er relevante i forhold til de konkrete respektive kompetenceområder samt udvalgenes indspil til udviklingsstrategien. |
![]() |
Sagsfremstilling |
FN’s verdensmål er FN’s samlede dagsorden for bæredygtig global udvikling frem mod 2030 med både en miljømæssig, en økonomisk og en social dimension. Målene har således relevans for emner som udvikling, sundhed, social retfærdighed og lighed.
Verdensmålene er gensidigt afhængige og har indbyrdes koblinger. Ikke alle verdensmål er imidlertid lige relevante for regionens arbejde, da nogle især orienterer sig mod udviklingslande. Flere af verdensmålene tilbyder dog en ramme, som kan favne centrale regionale opgaveområder, og hvor regionens opgaveområder har en mere direkte effekt, mens effekten på andre verdensmål vil være mere indirekte.
Forretningsudvalget godkendte den 16. januar 2019, at der arbejdes videre med udvalgte verdensmål, og at de enkelte stående udvalg skulle drøfte og identificere, hvilke verdensmål der er relevante i forhold til deres kompetenceområde samt inddrage arbejdet med verdensmål nr. 5 i det omfang, det er relevant inden for udvalgets område. De enkelte stående udvalg skal endvidere sikre den konkrete forankring og implementering af arbejdet med målene inden for udvalgenes respektive opgaveområder.
FN’s verdensmål skal omsættes til en syddansk kontekst, så målene bliver relevante for regionens opgaver og kommer til at spille sammen med de syddanske indsatser. Endvidere skal drøftelserne bidrage til arbejdet med den regionale udviklingsstrategi, idet verdensmålene udgør rammen for strategien. Der kan i forlængelse heraf gøres opmærksom på, at flere af Region Syddanmarks igangværende indsatser og fokusområder allerede bidrager direkte og indirekte til flere af verdensmålene samt underliggende delmål. Særligt i forhold til sundhedsområdet kan det fremhæves, at de eksisterende planer og initiativer understøtter mål 10 om mindre ulighed og mål 3 om sundhed og trivsel.
De enkelte udvalg, herunder forretningsudvalget, har på den baggrund i løbet af februar 2019 drøftet verdensmålene og indspil til den regionale udviklingsstrategi. Der er som bilag vedlagt en oversigt over de udvalgte verdensmål samt en oversigt over udvalgenes drøftelser.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at miljøudvalget beder forretningsudvalget overveje, om mål 14 om livet i havet skal inddrages i regionsrådets arbejde med FN’s verdensmål
Den regionale udviklingsstrategi 2020-2023 De relevante udvalgte verdensmål og udvalgenes indspil til den regionale udviklingsstrategi 2020-2023 foreslås nu overdraget til Udvalget for Regional Udvikling og indarbejdet i den nye regionale udviklingsstrategi.
Der er i starten af 2019 inviteret til en række arrangementer, hvor samarbejdspartnere har mulighed for at drøfte og komme med input til strategien. I februar og marts 2019 er der således inviteret til fire møder med økonomiudvalgene i de syddanske kommuner. Derudover afholdes yderligere fire dialogmøder med workshops med en bredere kreds af samarbejdspartnere.
Der vil desuden blive afholdt møde i Kommunekontaktudvalget samt i Koordinationsudvalget for den regionale udviklingsstrategi og kommunernes planstrategier.
Et udkast til strategi med FN’s verdensmål som overordnet ramme vil blive forelagt udvalgene til orientering i april – maj måned, inden Udvalget for Regional Udvikling i maj drøfter et samlet udkast til strategi, der kan sendes i offentlig høring. Regionsrådet forventes at kunne vedtage et høringsudkast til strategien i juni 2019, hvorefter den efter høring i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse sendes i offentlig høring. Den endelige strategi forventes forelagt regionsrådet i december 2019.
Det kan derudover bemærkes, at der udarbejdes base-line målinger i tilknytning til strategien, og at der vil blive forelagt en årlig opfølgning på strategien. I den forbindelse vil udvalgene kunne rapportere til forretningsudvalget om fremdriften i forhold til arbejdet med verdensmålene.
Endelig kan det bemærkes, at regionsrådet har drøftet to forslag fra Venstre og Socialistisk Folkeparti, der berører arbejdet med strategien og FN’s verdensmål, om henholdsvis genanvendelse og affaldssortering samt om fremme af fossilfrie drivmidler. Det foreslås på baggrund af de to beslutninger, at forretningsudvalget tilkendegiver, at de konkrete forslag integreres i arbejdet med den kommende klimastrategi samt den regionale udviklingsstrategi for 2020-2023. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At forretningsudvalget drøfter de stående udvalgs indspil til FN’s verdensmål og den regionale udviklingsstrategi, og at forretningsudvalget overdrager indspillene til Udvalget for Regional Udvikling med henblik på indarbejdelse i den regionale udviklingsstrategi.
At forretningsudvalget tilkendegiver, at de konkrete forslag fra Venstre og Socialistisk Folkeparti integreres i arbejdet med den kommende klimastrategi samt den regionale udviklingsstrategi for 2020-2023. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Indstillingen godkendt, idet det bemærkes at verdensmål mål nr. 14 om livet i havet ligeledes indgår i det videre arbejde.
|
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 17/42870 |
![]() |
Resume |
Statsrevisorerne har afgivet beretning om rettidigheden i indsatsen overfor kræftpatienter. Der forelægges forslag til udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om beretningen. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Statsrevisorerne har den 19. december 2018 afgivet beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen overfor kræftpatienter, der er vedlagt som bilag.
På baggrund af Rigsrevisionens beretning bemærker Statsrevisorerne bl.a., at de finder det utilfredsstillende, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret tidlig opsporing og behandling af patienter, hvor der er mistanke om eller er konstateret kræft. I beretningen anerkendes også, at der er sket væsentlige fremskridt i kræftbehandlingen med en stigende overlevelse blandt kræftpatienter i Danmark, som nærmer sig niveauet for overlevelse i Sverige og Norge. Rigsrevisionen vurderer desuden, at regionerne i overvejende grad sikrer at flest mulige patienter får udredning og påbegyndt behandling inden for standardforløbstider i kræftpakkerne.
Det bemærkes, at der kan være faglige årsager til, at forløbstiden i kræftpakker i nogle tilfælde ikke kan honoreres, bl.a. hos patienter med flere lidelser/kompleks sygdom, hvormed man ikke vil kunne nå 100 pct. målopfyldelse på tværs af alle pakkeforløb. Danske Regioners bestyrelse har fastlagt en målsætning om en målopfyldelse på 90 pct., hvor 90 pct. af patienter i pakkeforløb skal påbegynde behandling inden for de samlede standardforløbstider i kræftpakkerne.
Der er tale om en igangværende indsats, hvor man også vil skal have øje for at adressere muligheder for forbedring, bl.a. i takt med at der skabes mere viden om best practice for organisering og brug af diagnostiske redskaber.
|
![]() |
Indstilling |
Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:
|
![]() |
Beslutning i Sundhedsudvalget den 19-02-2019 |
Sundhedsudvalget anbefaler indstilling over for regionsrådet.
Michael Nielsen deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
|
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/22248 |
![]() |
Resume |
Med budgetaftalen for 2018 er det besluttet fortsat at styrke de tværsektorielle forløb, herunder udvikling og udbredelse af eksisterende erfaringer med fokus på, at borgeren fastholder eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. |
![]() |
Sagsfremstilling | ||||||||||||||||
I budgetforliget for 2018 ønsker regionsrådet at styrke samarbejdet mellem psykiatri og arbejdsmarked, fordi der er behov for et nært samarbejde på tværs af sektorer med henblik på at opretholde patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er behov for at gentænke og nyudvikle samarbejdsstrukturerne i snitfladerne mellem psykiatri og arbejdsmarked. Regionsrådet har med aftalen prioriteret 2 mio. kr. til den fortsatte styrkelse af de tværsektorielle forløb, herunder udvikling og udbredelse af eksisterende erfaringer med fokus på, at borgeren fastholder eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.
På psykiatri- og socialudvalgets møde den 28. august 2018 og mødet i udvalget for det nære sundhedsvæsen den 4. september 2018 er udvalgene blevet orienteret om Psykiatrisygehusets igangværende projekter og indsatser, der skal styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, herunder samarbejdet med arbejdsmarkedet. Udvalgene blev også orienteret om, at de afsatte midler til området kan bruges til at understøtte kommende samarbejdsprojekter ved at give midler til at igangsætte samarbejdet, f.eks. via frikøb af nøglemedarbejdere og fælles temadage. Psykiatrisygehuset samarbejder med alle regionens 22 kommuner, som er meget forskellige i størrelse, organisering samt tilgang til indsatsen. Det er derfor væsentligt, at udvikling af samarbejdet sker i en lokal kontekst mellem kommunen og den lokale psykiatriske afdeling. Alle Psykiatrisygehusets afdelinger har fået til opgave at udvikle lokale initiativer i samarbejde med arbejdsmarkedsområdet. Psykiatrisygehuset fremlægger i en første udmøntningssag konkret nye projektforslag i Psykiatrisk Afdeling Vejle og Psykiatrisk Afdeling Svendborg.
Psykiatrisk Afdeling Vejle og Jobcentret i Vejle vil igangsætte udvikling og afprøvning af et integreret samarbejde efter IPS-metoden (Individual Placement and Support), som en del af psykiatriens pakkeforløb for borgere med angst og depression. Desuden skal projektet styrke vidensdeling på tværs for nøglemedarbejdere i psykiatrien og jobcentret. Der ansøges om 0,2 mio. kr. i 2019 og 2020 til finansiering af sygehusets andel af lønudgifter til en delt projektlederstilling 15 timer/ugen i 1 år samt dækning af fælles kompetenceudvikling og vidensdeling på tværs af jobcentret og psykiatrien.
Projektforslagenes økonomi opgøres som vist i tabellen:
Psykiatri- og socialudvalget blev orienteret om sagen på møde den 4. marts 2019. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:
At projektforslagene for samarbejdsprojekterne i Svendborg og Vejle godkendes.
At projektforslagene finansieres fra rammen til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen jf. ovenstående skema i sagsfremstillingen. |
![]() |
Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 18-02-2019 |
Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.
Gitte Frederiksen deltog ikke i sagens behandling.
|
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
|
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/49581 |
![]() |
Resume |
Der er udarbejdet et høringsudkast til en praksisplan for psykologhjælp i Region Syddanmark for planperioden 2019 – 2023. |
![]() |
Sagsfremstilling |
I henhold til Landsoverenskomst om Psykologhjælp (§ 5) udarbejder regionen en plan for tilrettelæggelsen af det fremtidige psykologtilbud i regionen. Planen danner grundlag for beslutninger om de overenskomstmæssige forhold inden for psykologområdet.
Arbejdsgruppe – udkast til praksisplan. Med henblik på at udarbejde et praksisplanudkast har Samarbejdsudvalget for Psykologhjælp nedsat en praksisplangruppe med repræsentanter fra de praktiserende psykologer, sygehuspsykiatrien (administrativ plan), almen praksis, kommunerne samt Praksisafdelingen.
Arbejdsgruppen har arbejdet i henhold til et kommissorium, som er godkendt af samarbejdsudvalget samt udvalg for det nære sundhedsvæsen. Af kommissoriet fremgår det, at arbejdsgruppen skal udarbejde en beskrivelse af det eksisterende psykologtilbud i regionen. Videre skal arbejdsgruppen særskilt vurdere en mere fleksibel styring af behandlingskapaciteten i lighed med de forsøg, som i øjeblikket kører inden for henholdsvis kiropraktor- og fodterapiområdet. Endvidere skal arbejdsgruppen også særskilt undersøge mulighederne for et styrket samarbejde mellem de praktiserende psykologer og de øvrige samarbejdsparter inden for sundhedsområdet med berøring til det psykologiske område.
Arbejdet skal til sidst munde ud i anbefalinger for den kommende planperiode.
Resultatet af arbejdsgruppens arbejde er blevet drøftet på et samarbejdsudvalgsmøde. Udkastet er blevet tilrettet i overensstemmelse med de på mødet faldne bemærkninger.
I henhold til overenskomsten (§ 5, stk. 5) kan psykologerne i samarbejdsudvalget fremsætte selvstændige bemærkninger til praksisplanen. Bemærkningerne forelægges regionsrådet sammen med udkastet til praksisplanen. Psykologsiden i samarbejdsudvalget har ikke gjort brug af denne mulighed i forbindelse med vedlagte høringsudkast.
Der foreligger nu således et høringsudkast til behandling i regionsrådet.
Arbejdsgruppens anbefalinger Kapaciteten Arbejdsgruppen havde en drøftelse om den del af kapacitetsstyringen, som vedrører den geografiske placering af ydernumre. Fra administrationens side var der lagt op til en mere lempelig kapacitetsstyring, hvor regionen geografisk er opdelt i tre områder. Inden for hvert af disse tre områder vil de enkelte psykologpraksis i et vist omfang selv kunne bestemme, hvor de rent geografisk vil praktisere.
Arbejdsgruppen nåede imidlertid ikke frem til enighed om dette punkt, hvorfor arbejdsgruppen anbefaler, at der i planperioden dels arbejdes videre med at finde en mere fleksibel model for administration af psykologydernumre, dels at få denne beskrevet med henblik på senere implementering.
Endvidere finder arbejdsgruppen den nuværende kapacitet på 186 kapaciteter for værende passende i forhold til efterspørgslen. Det sker dels med baggrund i ventetiden, dels i forhold til, at der inden for den enkelte kommune altid er en eller flere psykologpraksis med kort ventetid.
Arbejdsgruppen finder det vigtigt, at der i planperioden arbejdes med at afprøve nye praksisformer med henblik på en større integration af psykologpraksis i det borgernære sundhedsvæsen. Her vil Region Syddanmark i særlig grad pege på, så vidt som det er muligt inden for overenskomstens rammer, at placere nye praktiserende psykologer med ydernumre i sundhedshuse/sundhedscentre. Dette kan, ud over at understøtte en større integration af psykologpraksis i sundhedsvæsenet, også være med til at facilitere nedsættelse af psykologer i mindre befolkede områder i regionen.
Det sammenhængende sundhedsvæsen De praktiserende psykologer er altovervejende organiseret i individuelle praksisser og har et begrænset samarbejde med almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. En del patienter i psykologbehandling er dog ofte samtidig i kontakt med den regionale psykiatri eller det kommunale system, primært det sociale eller beskæftigelsesmæssige system. Det anses for vigtigt, at borgeren oplever, at det regionale og det kommunale sundhedsvæsen er sammenhængende og koordineret. Det er derfor vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem psykologen, almen praksis, det kommunale system samt den regionale psykiatri.
Undervejs i et behandlingsforløb kan der være behov for at dele viden om klienten. Arbejdsgruppen peger særskilt på at sikre et godt samarbejde og en god kommunikation mellem de enkelte involverede sundhedsaktører, således at klienten/patienten ikke risikerer at skulle fungere som budbringer.
I forbindelse med arbejdsgruppens drøftelser om, hvordan man kan sikre en bedre sammenhæng mellem psykologbehandling og det øvrige sundhedsvæsen måtte arbejdsgruppen konstatere, at der er tale om et udviklingspotentiale, og at behovet for et styrket samarbejde derfor er stort. Samme konklusion fremgår af en rapport (Visioner for udvikling af den offentlige psykologordning) fra en af overenskomstparterne nedsat arbejdsgruppe (Moderniseringsudvalget).
Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af ovenstående, at der i planperioden – som forsøg – oprettes en praksiskonsulentordning for psykologhjælp, som det kendes inden for andre praksisområder. En af praksiskonsulentens arbejdsopgaver vil være at skabe et tættere samarbejde mellem de praktiserende psykologer og de ovenfor nævnte andre sundhedsaktører, herunder opbygge og vedligeholde løbende tværsektoriel kommunikation. Endvidere skal funktionen medvirke til at skabe et mere sammenhængende patientforløb.
Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at der i planperioden nedsættes en arbejdsgruppe til at se på samarbejdet og kommunikationen mellem almen praksis og praktiserende psykologer. Mere konkret er der peget på et behov for at få udarbejdet et ”katalog” over ”best practice” omkring henvisning, den løbende kommunikation undervejs i forløbet samt epikrisen.
Arbejdsgruppen finder det også vigtigt, at både praktiserende læger og praktiserende psykologer får gensidig indsigt i vilkår og arbejdsmetoder. I den forbindelse anbefaler arbejdsgruppen, at der afholdes lokale møder mellem de to parter. Rent geografisk og praktisk vil det f.eks. kunne foregå inden for de enkelte sygehusoptageområder.
Videre anbefales det, at der i planperioden ligeledes arbejdes med at sikre en god koordination samt godt samarbejde mellem de praktiserende psykologer og relevante kommunale aktører.
Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at der i den kommende planperiode arbejdes videre med at implementere en række konkrete forslag fra en arbejdsgruppe, som blev nedsat i forbindelse med den forrige praksisplan. Arbejdsgruppens overordnede opgave var at komme med forslag til et øget samarbejde mellem de praktiserende psykologer og den regionale psykiatri. I den forbindelse skal særskilt nævnes et forslag om en forsøgsordning med direkte henvisning – med orientering til praktiserende læge - fra psykolog til sygehuspsykiatrien.
Endelig er der en række anbefalinger angående kvalitetsudvikling, efteruddannelse, IT samt service og tilgængelighed.
Økonomiske konsekvenser. Praksisplanen forventes at medføre mindre udgifter, først og fremmest til etablering af en praksiskonsulentordning for psykologhjælp. Udgiften forventes imidlertid at kunne holdes inden for den bevilgede ramme.
Høring og politisk behandling. Planen forventes efter politisk behandling i regionsrådet at blive sendt i høring hos områdets samarbejdspartnere. Planen forelægges efter endt høringsrunde regionsrådet for endelig stillingtagen. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:
At udkast til Praksisplan for Psykologhjælp i Region Syddanmark sendes i høring |
![]() |
Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 18-02-2019 |
Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.
Gitte Frederiksen deltog ikke i sagens behandling.
|
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
|
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/62064 |
![]() |
Resume |
Regionsrådet vedtog på møde den 24. september 2018 kommissorium for den fælles politiske styregruppe mellem Sønderborg Kommune og Region Syddanmark om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Samarbejdet er nu sat i gang med vedtagelse af tre initiativer og ansættelse af fælles koordinator til af drive og gennemføre samarbejdets fælles initiativer. |
![]() |
Sagsfremstilling | |||||||||||||||||||||||||
Regionsrådet vedtog på møde den 24. september 2018 kommissorium for den fælles politiske styregruppe mellem Sønderborg Kommune og Region Syddanmark om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Samarbejdet er i gang, og det er vedtaget at igangsætte tre initiativer inden for følgende områder:
Herudover besluttede den politiske styregruppe, at Region Syddanmark og Sønderborg Kommune hver bidrager med 250.000 kr. til finansiering af en fælles koordinator, der kan drive og gennemføre samarbejdets fælles initiativer de kommende tre år. Sygehus Sønderjylland får personaleansvar.
Det foreslås, at der afsættes 125.000 kr. i 2019, 250.000 i 2020 og i 2021, samt 125.000 i 2022 til koordinering af samarbejdet fra udmøntningsrammen til udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Administrativ tilføjelse Forud for sagens behandling i udvalget for det nære sundhedsvæsen blev en fejl i tabellen opdaget. En tilrettet tabel blev medbragt til mødet og udvalgets anbefaling af sagen overfor regionsrådet baserer sig derfor på de korrekte informationer, som de fremgår af denne sagsfremstilling og indstilling til regionsrådet. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet: At ansættelsen finansieres fra udmøntningsrammen til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med 125.000 kr. i 2019, 250.000 kr. i 2020 og 2021, 125.000 kr. i 2022. |
![]() |
Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 07-03-2019 |
Forud for sagens behandling i udvalget for det nære sundhedsvæsen blev en fejl i tabellen opdaget. En tilrettet tabel blev medbragt til mødet.
Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler på den baggrund over for regionsrådet:
At ansættelse af en fælles koordinator godkendes.
At ansættelsen finansieres fra udmøntningsrammen til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med 125.000 kr. i 2019, 250.000 kr. i 2020 og 2021, 125.000 kr. i 2022.
Andrea Terp deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
|
Sagsnr. | 19/12 |
![]() |
Resume |
Forslag om etablering af akuthjælperordning i Nordfyns Kommune, der har mange førstehjælpere og forholdsvis lange responstider i nogle områder. |
![]() |
Sagsfremstilling |
I forbindelse med etableringen af projekt ”Danmark redder liv” er der opstået nogle meget aktive førstehjælperforeninger i Nordfyns Kommune, der har medført at Nordfyns Kommune er den kommune i regionen, hvor der er flest førstehjælpere i projekt ”Danmark redder liv”.
231 ud af 1.814 førstehjælpere i projekt ”Danmark redder liv” i Region Syddanmark er i den seneste førstehjælperstatistik fra Dansk Folkehjælp 21. januar 2019 fra Nordfyns Kommune.
Nordfyns Kommune har et areal på 452,7 km2 og en befolkning på 29.516 pr. 1. januar 2018. De største byer er Otterup, Bogense, Søndersø og Morud. Der er ambulancestationer i dag i Otterup og Bogense. Kommunens borgere betjenes også af ambulancer og akutlægebiler fra stationer i nabokommuner og ambulancer på gennemkørsel på den vestfynske motorvej.
I den præhospitale analyse gennemført i 2018 beskrives, at der er områder i Nordfyns Kommune, der har en gennemsnitlig responstid over 11 min i gennemsnit og over 8 % af kørsler over 15 min for 1. vogn på stedet.
Nordfyn er godt dækket ind med 220 førstehjælpere under ”Danmark redder liv”, der kaldes til hjertestop. De Nordfynske Hjertestarterforeninger har oplyst, at der blandt deres medlemmer er bred folkelig opbakning til også at etablere en akuthjælperordning, som er kendt fra andre dele af regionen, og som kaldes til A-respons.
På baggrund af de længere responstider i dele af Nordfyns Kommune og de Nordfynske Hjertestarterforeningers ønske foreslås det, at der etableres en akuthjælperordning på Nordfyn.
Førstehjælperne på Nordfyn ønsker i første omgang uddannet 30 akuthjælpere i foråret 2018. Akuthjælperne vil rykke ud til ambulance A-udkald (udrykning med horn og blink) i hele Nordfyns Kommune, når de er uddannet.
I budgetaftalen for 2018 blev der afsat 0,7 mio. kr. til akuthjælperordninger til uddannelse, udstyr og nye akuthjælperordninger. Der er plads inden for budgettet til etablering af akuthjælperordning i Nordfyns Kommune.
Der vil være en udgift på ca. 60.000 kr. årligt fra og med 2019 til akuthjælperordningen til uddannelse og udstyr. Ambulance Syd vil stå for uddannelse og udstyrsleverance. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:
At der etableres en akuthjælperordning i Nordfyns Kommune.
At udgiften til akuthjælperordningen på 60.000 kr. årligt finansieres af bevillingen afsat i 2018 budgetaftalen til akuthjælperordninger. |
![]() |
Beslutning i Præhospitaludvalget den 04-02-2019 |
Præhospitaludvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet. Ida Damborg tog forbehold.
Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.
|
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
|
Sagsnr. | 19/8392 |
![]() |
Resume |
Danske Regioners bestyrelse har den 30. august 2018 godkendt etableringen af et fælles akutnummer for ikke-livstruende akut sygdom som en del af udspillet ”Sundt, trygt og nemt at gå til”. Et fælles akutnummer er desuden nærmere beskrevet i akutudspillet ”Når du har brug for os”, som bestyrelsen godkendte den 4. oktober 2018.
Efterfølgende har regionerne udarbejdet arbejdsskitse og organisering samt foreløbig tidsplan og budget i forbindelse med indførelse af et nationalt fælles akutnummer. Således fremlægges materialet til orientering i regionsrådet, sundhedsudvalget, psykiatri- og socialudvalget, præhospitalsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Det fælles akutnummer er et blandt 24 initiativer, som skal medvirke til at forbedre den akutte indsats. I udspillet er det fælles akutnummer beskrevet således:
1) ”Det skal være trygt at være borger uanset, hvor man bor i landet. Ingen skal være i tvivl om, hvordan de får hjælp, hvis de er blevet akut syge eller er kommet til skade. Derfor opretter regionerne ét landsdækkende og døgnåbent akuttelefonnummer, der tager hånd om alle borgere i hele Danmark. Regionerne vil sikre sammenhæng mellem alle akuttilbud, så det er trygt og nemt at blive visiteret til den rette indsats første gang”.
Af udspillet fremgår det endvidere, at 113: 2) skal oprettes ”som ét fælles telefonnummer for alle akutte, men ikke livstruende sygdomme og skader i hele landet. Nummeret er borgerens indgang til alle akutte sundhedstilbud, når egen læge har lukket ”
3) ”…. på sigt også skal kunne visitere til akutte kommunale indsatser som fx besøg af det kommunale akutteam, der måske kan forebygge en genindlæggelse eller en tid på et hospitalsambulatorium eller hos egen læge den næste dag”
De fem regioner har i samarbejde nu beskrevet det fælles akutnummer nærmere, og i bilag 1 fremgår arbejdsskitse for arbejdet med at etablere det fælles akutnummer.
Af arbejdsskitsen fremgår det, at projektet er opdelt i 2 faser.
I fase 1 er fokus på at få etableret et fælles akutnummer som skal fungere som én indgang for akut opstået sygdom og skade i aften- og nattetimerne (ikke livstruende tilstande). Via det fælles akutnummer, vil borgerne komme i kontakt med den regionale aktør, som er relevant i det pågældende tilfælde, og som har opgaven med at visitere og yde sundhedsfaglig rådgivning i disse akutte forløb (lægevagt eller akuttelefon). Det forudsættes, at teleudbyderen kan levere en teknisk løsning, hvormed borgeren automatisk kommer i kontakt med den region, som han/hun fysisk befinder sig i. I dagtid vil det fælles akutnummer også fungere, men her som et supplement til den indgang, der er for ikke-livstruende, akut sygdom og skade i de enkelte regioner.
Det betyder, at egen læge fortsat er indgangen for akut – ikke-livstruende sygdom i alle regioner i dagtid, og at akuttelefonen er indgangen ved akut skade i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark samt at egen læge i dagtid fortsat er indgangen i forbindelse med akut skade i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Det fælles akutnummer kan dog i alle regioner også kontaktes døgnet rundt, og derfra kan man blive guidet videre/viderestillet til rette tilbud. Dette gælder eksempelvis, såfremt borgeren er i tvivl om, hvem der skal kontaktes (f.eks. turister), og det gælder også såfremt telefonopkald ikke kan stedfæstes til en enkelt region. Den tværregionale arbejdsgruppe skal fastlægge denne model præcist i den indledende fase af processen. Hensigten er en fornuftig balance mellem intentionerne med det fælles akutnummer, forskellighederne i det akutte setup i regionerne på dette område samt brugervenlighed og smidige henvendelsesflow i de konkrete patientforløb.
Når fase 1 er implementeret, er der et ønske om, at igangsætte fase 2, hvor yderligere funktionaliteter kan tilføjes 113 akutnummeret. Det er således hensigten, at 113 på sigt ikke bare skal være omdrejningspunktet for indgangen til akuttilbuddene på hospitalerne, tandpinevagten, giftlinjen m.v., men også til kommunale akuttilbud, ligesom ordningen på sigt kan rumme muligheden for booking af subakut den efterfølgende dag hos egen læge.
Det er udgangspunktet, at fase 1 beskrives, iværksættes og evalueres, før det besluttes hvilke eventuelle udvidelser, som det fælles akutnummer skal suppleres med (fase 2).
Økonomi, organisering og tidsplan Der er fortsat en del usikkerhed omkring økonomien i projektet. Dette hænger både sammen med, at der endnu ikke er indgået aftale med en leverandør af den tekniske løsning, dels med at det ikke er afklaret, hvordan betjening af det fælles akutnummer skal tilrettelægges.
Overordnet set forventes der at blive udgifter til en fælles projektorganisation, opstart af konceptbeskrivelse i forhold til kommunikationsdelen samt opstartsomkostninger til leverandør. Når det fælles akutnummer er implementeret skønnes udgifterne på nationalt niveau til IT mv. at blive i størrelsesordenen 4,4—4,5 mio. kr., dog noget højere i starten, hvor der også vil være udgifter i forbindelse med, at der skal indgås aftale med de øvrige teleudbydere på markedet. Der er dog endnu ikke indhentet konkrete tilbud, og den platform, der skal understøtte løsningen, er endnu kun under udvikling. Det er derfor vanskeligt at give et præcist bud på, hvad den endelige udgift bliver.
Som udgangspunkt er der lagt op til, at de samlede fælles udgifter fordeles efter bloktilskudsnøglen. Da den mere præcise model for organisering af ordningen ikke er beskrevet endnu, er der heller ikke skønnet på udgifter til hverken lokal 113 organisation eller lokale udgifter til informationskampagne
Foreløbigt budget kan ses i bilag 4.
I bilag 3 fremgår endvidere den foreløbige tidsplan for etableringen af den fælles akutnummer. Tidsplanen er i høj grad afhængig af, hvornår det er muligt at få en teknisk løsning ift. telefonsystem leveret. Der pågår aktuelt de indledende drøftelser herom, og så snart en leveringsdato er på plads, vil tidsplanen blive opdateret. Udgangspunktet er indtil videre, at det fælles akutnummer etableres ved årsskiftet 2019/2020.
Arbejdet med at etablere det fælles akutnummer sker i et tæt samarbejde mellem de fem regioner, og Region Nordjylland har påtaget sig det nationale projektlederskab. I bilag 2 ses organiseringen af arbejdet. I tillæg til den nationale organisering, vil der i hver region blive udpeget en regional projektleder, som får til ansvar at lede og koordinere indsatsen i den enkelte region.
Politisk proces Arbejdet med at etablere det fælles akutnummer, følges løbende i Danske Regioners bestyrelse og i Danske Regioners sundhedsudvalg. Herudover er der planlagt en koordineret politisk proces i de fem regioner, som indebærer en politisk orientering af forretningsudvalg og regionsrådet samt relevante fagudvalg i starten af 2019. Herudover er der planlagt en politisk beslutningsproces, når det fælles akutnummer er endeligt beskrevet, herunder økonomiske og driftsmæssige konsekvenser i den enkelte region. Det tilstræbes at denne politiske stillingtagen times i forhold til budgetprocesserne i de fem regioner. |
![]() |
Indstilling |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 07-03-2019 |
Til orientering.
|
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Til orientering. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/1086 |
![]() |
Resume |
Overholdelse af responstidsmålene for ambulancedrift i Region Syddanmark vurderes på baggrund af de opnåede responstider i perioden 1. oktober – 31. december 2018. Herudover rapporteres realiserede responstider på kommuneniveau for samme periode og for hele 2018, samt på postnummerniveau for perioden 1. juli – 31. december 2018. |
![]() |
Sagsfremstilling | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Realiserede responstider i 4. kvartal 2018 og 2018 samlet, samt andet halvår 2018 Følgende er afrapportering af ambulanceberedskabernes responstider for 4. kvartal 2018 og for hele 2018 på delområder og kommuner, samt på postnummerniveau for andet halvår 2018 (1. juli – 31. december 2018). Regionsrådet har fastsat et serviceniveau for ambulanceberedskabet via responstidsmål. Dette mål opgøres for ambulancekørsler med udrykning i løbet af kalenderåret (A-kørsler). Responstid er tiden, fra disponenten på vagtcentralen rekvirerer et beredskab, til hjælpen er fremme ved borgeren.
Responstidsmål for ambulanceberedskaber, Kørsel A
Realiserede gennemsnitlige responstider for ambulanceberedskaber, Kørsel A i 4. kvartal 2018
Realiserede gennemsnitlige responstider for ambulanceberedskaber, Kørsel A i 2018
Som det ses ovenfor, ligger de gennemsnitlige responstider på delområde niveau alle under servicemålene når det gælder 4. kvartal 2018 samt samlet for 2018.
Realiserede gennemsnitlige responstider for første bil på stedet i 4. kvartal 2018
Realiserede gennemsnitlige responstider for første bil på stedet i 2018
Når responstiderne for første bil på stedet sammenlignes med responstiderne for ambulanceberedskaberne, er det værd at bemærke, at dette betyder en kortere responstid især i Sønderjylland.
Opgørelsen over responstiderne på kommuneniveau findes i bilagene Responstider 4. kvartal 2018, samt Responstider 2018.
Opgørelsen over responstider på postnummerniveau for andet halvår 2018 findes i bilaget Responstider 2. halvår 2018. Postnumrene er opdelt efter kommuner. Det skal bemærkes, at nogle postnumre figurerer i flere kommuner.
Sagen forelægges regionsrådet til orientering. |
![]() |
Indstilling |
Til orientering |
![]() |
Beslutning i Præhospitaludvalget den 04-02-2019 |
Til orientering.
Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Til orientering. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/3984 |
![]() |
Resume |
Med budgetaftalen for 2019 er det besluttet, at Psykiatrisygehuset skal etablere en akut psykiatrisk udrykningstjeneste som supplement til de fire mobile skadestuer i Vejle, Esbjerg, Aabenraa og Odense samt en regionsdækkende beredskabsvagt i Vejle, som kan bistå politiet med psykiatrifaglige kompetencer. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Som supplement til de mobile skadestuer, som Psykiatrisygehuset etablerer i alle voksenpsykiatriske afdelinger med akutmodtagelser, ønsker regionsrådet i budgetforliget for 2019 at etablere en akut psykiatrisk udrykningstjeneste, der kan bistå bl.a. politiet med psykiatrifaglige kompetencer. Regionsrådet har med aftalen prioriteret 4,3 mio. kr. i 2018 og herefter 7,6 mio. kr. årligt til formålet, delvist finansieret af midler fra den statslige sundhedspulje på finansloven for 2018. Efterfølgende er det besluttet at gøre den regionale dækning i udrykningstjenesterne døgndækket, hvorved den samlede bevilling bliver på 8,3 mio. kr. årligt.
Psykiatrisygehuset har været i dialog med politikredsene, som dækker Region Syddanmarks geografi, samt Rigspolitiet, lægevagten og de praktiserende læger i arbejdet med at fastlægge en konkret model.
Med etablering af en regionsdækkende akut psykiatrisk udrykningstjeneste bemandes de fire mobile skadestuer i Vejle, Esbjerg, Aabenraa og Odense med en sygeplejerske, som sammen med politiet, praktiserende læge eller vagtlæge kan rykke ud og tilbyde sygeplejeassistance til borgere fx ved tvangsindlæggelser og ellers indgå i den generelle opgavevaretagelse, herunder efter behov yde rådgivning og sparring til politi og andre samarbejdspartnere i tidsrummet kl. 13-21 alle ugens dage. Fra kl. 21-13 assisterer akut psykiatrisk udrykningstjeneste alle politikredse, praktiserende læger og vagtlæger i regionen med udgangspunkt fra Vejle og skal især rådgive samarbejdsparterne og medvirke ved de sværeste tvangsindlæggelser. Formålet med den akutte psykiatriske udrykningstjeneste er at øge kvaliteten i akuttjenesten, at reducere antallet af tvangsindlæggelser, at bistå politiet med psykiatrifaglig assistance med fokus på deeskalering af en evt. konflikt samt at øge trygheden for borgere og pårørende. Målgruppen er borgere over 20 år.
Psykiatrisygehuset påbegynder implementeringsprocessen efter regionsrådets behandling i marts 2019 og forventer, at indsatsen åbner juni 2019. Der gøres status på indsatsen efter et år. Psykiatrisygehusets oplæg til implementering af den akutte psykiatriske udrykningstjeneste er vedlagt. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:
At oplæg til implementering af akut psykiatrisk udrykningstjeneste godkendes.
At Psykiatrisygehusets budget tilføres 5,455 mio. kr. i 2019 og 8,3 mio. kr. i 2020 og frem. |
![]() |
Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 04-03-2019 |
Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.
Anne-Marie Palm-Johansen og Ulrik Sand Larsen deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
|
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/20487 |
![]() |
Resume |
Socialdemokratiets og Det Konservative Folkepartis grupper havde på regionsrådets møde den 28. januar 2019 stillet forslag om yderligere vurdering af sikkerheden i retspsykiatrien i Region Syddanmark, herunder et konkret forslag om vurdering af effekten af at etablere net over udearealerne for at undgå rømninger over gårdmurerne. Punktet blev drøftet på regionsrådsmødet den 28. januar 2019, hvor det blev besluttet, at sagen skulle fortsætte i psykiatri- og socialudvalget. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Baggrund I perioden 2014 til 2018 har der været 20 rømninger fra retspsykiatrien i Middelfart, heraf én rømning over mur fra lukket gårdhave. På baggrund af rømningerne har Psykiatrisygehuset iværksat en grundig analyse af sikkerheden. Der er i den forbindelse bl.a. foretaget en bygningsgennemgang ved en ekstern sikkerhedsekspert, som har påpeget en række forbedringsmuligheder i forhold til de fysiske rammer. Samtidig har der været fokus på at revidere procedurer og arbejdsgange både for at forebygge rømninger og for at forbedre sikkerheden for personalet. Summen af tiltagene udmønter sig i såkaldt to lags sikring, når det er gennemført. Dette princip indebærer, at en indlagt patient som udgangspunkt altid vil skulle forcere to bygningsmæssige forhindringer (dør/vindue/væg), og at de enkelte forhindringer skal leve op til en vis høj standard (modstå et vist pres).
På den baggrund blev det besluttet i regionsrådet september 2018 at afsætte 10,4 mio. kr. til forbedring af den bygningsfysiske sikkerhed i retspsykiatrisk afdeling i Middelfart
Status på den besluttede plan fra september 2018 I forhold til den dynamiske sikkerhed er der i forår/sommer 2018 gennemført en række tiltag, herunder gennemgang og revision af procedurer og arbejdsgange.
I forhold til de bygningsfysiske ændringer er der tale om en proces, som forventes gennemført i løbet af 2019. I februar 2019 arbejdes der således med myndighedsafklaring. Sideløbende med myndighedsafklaring arbejdes også med at udbyde arbejdet, hvorefter arbejdet kan endeligt udføres.
Der er derfor endnu ikke etableret det fuldstændige to lags sikring, som er/var hjørnestenen i planen, der blev vedtaget i september. Det fuldstændige to lags sikring kan ikke gennemføres før tidligst i løbet af 2019, idet den fastlagte tidsplan umiddelbart er det hurtigst mulige, og det er nødvendigt at bruge den afsatte tid til myndighedsgodkendelse, udbudsproces mv. Endvidere er det nødvendigt at tage højde for, at der vil være en leveringstid på de materialer, der skal anvendes til at etablere to lags sikringen. De akutte bygningsmæssige tiltag, der har været mulige at gennemføre, er gennemført.
I forlængelse af de allerede besluttede tiltag om at øge sikkerheden og forebygge rømninger arbejdes der løbende med at gennemgå arbejdsgange og procedurer samt evt. bygningsmæssige tiltag for at minimere muligheden for rømning. Herunder således også i forhold til den absentering over mur fra P2, der skete efter beslutningen i september 2018. Der er nu etableret en krone af stål, der lukker helt af, så det ikke er muligt at få greb om kanten. De øvrige lukkede gårdhaver med lignende kant har ligeledes fået monteret en lignende krone. Der er endvidere foretaget en række forebyggende tiltag i forhold til de lukkede gårdrum generelt. Det vurderes derfor, at der taget aktion på hullet i sikkerheden i forhold til den konkrete rømning over muren i P2 samt i forhold til rømning over mur generelt fra lukkede gårdrum.
Drøftelse af evt. yderligere sikkerhedstiltag På regionsrådsmødet i januar 2019 blev det besluttet, at psykiatri- og socialudvalget skulle drøfte behovet for evt. yderligere sikkerhedstiltag.
Det skete efter en drøftelse af henvendelse fra Socialdemokratiets og Det Konservative Folkepartis grupper, hvor der udtrykkes bekymringer for de seneste absenteringer, senest over muren i P2. I henvendelsen peges der bl.a. på, om man kunne overveje at etablere et hegn over gårdhaverne i retspsykiatrien for derved at udelukke absenteringer over muren og for at beskytte patienter mod, at der kastes stoffer og andet over muren eller droppes fra droner. Den fuldstændige tekst fra henvendelsen fra de to partigrupper fremgår af vedlagte bilag.
På den baggrund har Psykiatrisygehuset indhentet erfaringer fra øvrige regioners psykiatrier og kriminalforsorgen fra nyligt opførte overdækninger. Ved overdækning i retspsykiatrien anvendes der en hegnstype, der yder den højeste sikring mod overklatring og gennemtrængning. Hvis hegnet også effektivt skal forhindre indkast, anvendes i sikringen og kriminalforsorgen betegnelsen ”kapseltæt gitter”, som er et tætmasket stålgitter. På baggrund af disse oplysninger estimerer Psykiatrisygehuset, at det vil koste ca. 16,3 mio. kr. at etablere net over de lukkede gårdhaver i retspsykiatrien i Middelfart. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At forretningsudvalget drøfter, om der skal implementeres yderligere sikkerhedsmæssige tiltag i retspsykiatrien ud over de tiltag, som er iværksat, herunder forslaget om at etablere net i de lukkede haver i retspsykiatrien. |
![]() |
Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 04-03-2019 |
Udvalget ønskede at afvente resultaterne af de allerede igangsatte initiativer til styrkelse af den fysiske sikkerhed, inden der eventuelt igangsættes yderligere initiativer. Oplæg vedhæftet.
Anne-Marie Palm-Johansen og Ulrik Sand Larsen deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet at afvente resultater af de allerede igangsatte initiativer til styrkelsen af den fysiske sikkerhed, herunder erfaringer fra andre regioner, inden der eventuelt igangsættes yderligere initiativer.
Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/37216 |
![]() |
Resume |
De tre nuværende syddanske infrastrukturprioriteter er besluttet i fællesskab mellem kommunerne og regionen i 2009. Prioriteterne udgør fortsat top tre over de infrastrukturprojekter, der er størst enighed om blandt byregionerne. Siden prioriteternes formulering, er der offentliggjort en række analyser mv., der indebærer, at der er opstået et behov for en vis tilpasning af de oprindelige formuleringer. Udvalget bedes som opfølgning på budgetaftalen for 2018 og som input til den kommende udviklingsstrategi drøfte, om de tre oprindelige prioriteter bør nyformuleres. |
![]() |
Sagsfremstilling |
De tre nuværende syddanske infrastrukturprioriteter er besluttet i fællesskab mellem kommunerne og regionen. Prioriteterne blev udformet som reaktion på ”Det Grønne Trafikforlig” fra januar 2009, hvori der lagdes retningslinjer for den videre udvikling af den danske infrastruktur. De tre prioriteter vedrører "Timemodellen", "Hærvejsmotorvejen" (Midtjysk Motorvej) samt en tredje "Lillebæltsforbindelse".
I forbindelse med beslutning om de tre prioriteter var det en stiltiende forudsætning, at allerede besluttede projekter som E20 over Vestfyn og syd om Odense samt dobbeltsporet mellem Vamdrup og Vojens og Tinglev og Padborg, blev gennemført inden for en kortere årrække. Der er anlægslov for disse projekter: E20 i to anlægslove fra henholdsvis 2010 og 2013 og baneudbygningen tilbage fra 1993.
Det fremgår af budgetaftalen for 2018, at: "I forbindelse med arbejdet med den nye vækst- og udviklingsstrategi, som påbegyndes næste år, bør det vurderes, om de tre oprindelige prioriteter bør nyformuleres set i lyset af bl.a. de seneste års strategiske analyser og VVM-redegørelser".
Status på prioriteringerne I dag er der, på tværs af de fire syddanske byregioner, en fortsat opbakning til de tre infrastrukturprioriteringer (se bilag 2). Således fremgår det af de nyeste byregionale strategier, at "Timemodellen", "Hærvejsmotorvejen" (Midtjysk Motorvej) samt en tredje "Lillebæltsforbindelse”, fortsat udgør top tre over de infrastrukturprojekter, der er størst enighed om blandt byregionerne.
Transport-, bygnings- og boligministeriet har udarbejdet en samlet oversigt over infrastrukturprojekter, hvor der allerede foreligger undersøgelser af projektet. Denne oversigt udgør en form for bruttoliste, hvorfra realistiske syddanske prioriteter kan hentes. I bilag 3 er ministeriets oversigt tilrettet, så den viser projekter i Syddanmark samt projekter uden for Syddanmark, som vurderes at have så stor indflydelse på det nationale trafikbillede, at det også har en vis betydning for Syddanmark.
Siden de tre syddanske infrastrukturprioriteter blev formuleret og besluttet, er der offentliggjort en række analyser (screeninger, strategiske analyser, forundersøgelser og VVM-redegørelser), der indebærer, at der er opstået et behov for en vis tilpasning af de oprindelige formuleringer. Primært drejer det sig om, at prioriteten om "Timemodellen" peger på èt stop i Trekantområdet, hvor status er, at der nu regnes med tre stop i Trekantområdet. Desuden er der i prioriteten om "Hærvejsmotorvejen" en passus om, at den skal gå helt til grænsen, hvilket på baggrund af den strategiske analyse ”Den grænseoverskridende trafik i Jyllandskorridoren” (april 2018) næppe vil være realistisk de kommende mange år.
Tilpasning af eksisterende prioriteringer Neden for følger bud på nyformulering af de tre infrastrukturprioriteter. Den detaljerede argumentation for de fremsatte bud på nyformulering fremgår af bilag 1.
Timemodellen: Prioriteten, der angår Timemodellen, lyder i dag: En styrkelse af Timemodellen i det store H med ét stop i Trekantområdet og videreført til Esbjerg og grænsen.
En opdateret formulering af denne prioritet kunne lyde: Gennemførsel af Timemodellen med de forudsatte tre stop i Trekantområdet samt i en form, som kan understøtte ”Det store H”, herunder en sydgående forbindelse i Jylland, som kan bidrage til bedre forbindelse mod Hamburg.
Midtjysk Motorvej: Prioriteten, der angår Midtjysk Motorvej, lyder: En ny Hærvejsmotorvej til grænsen, der kan aflaste E45, og knytte an til Billund Lufthavn, hvor den endelige placering skal afgøres af en nærmere analyse.
En opdateret formulering af denne prioritet kunne lyde: En Midtjysk Motorvej, der knytter an til Billund Lufthavn, og har en forbindelse med E45, der giver størst mulig aflastning af E45.
Lillebæltsforbindelse: Prioriteten, der angår forbindelse over Lillebælt, lyder: En parallel forbindelse over Lillebælt.
Den nuværende formulering af denne prioritet foreslås fastholdt.
Muligt tillæg til prioriteterne Udbygning af E20 over Fyn: Det kan overvejes at udvide prioriteterne med dette projekt. En formulering kunne være: Gennemførsel af udvidelsen af E20 syd om Odense.
Dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg: Det kan overvejes at udvide prioriteterne med dette projekt. En formulering kunne være: Etablering af dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg.
Den videre proces Udvalget for Regional Udvikling drøftede på mødet den 18. februar 2019 tilpasninger af formuleringerne, herunder en eventuel udvidelse/tillæg til prioriteterne. Disse formuleringer går derefter videre dels til drøftelse i forretningsudvalget den 13. marts 2019 og regionsrådet den 25. marts 2019 og dels til det kommende KKU-møde den 15. marts 2019. Prioriteterne forventes også at indgå i den kommende udviklingsstrategi.
Det drøftes i øjeblikket, om der skal indgås et nyt trafikforlig. Det bliver også formuleret som, at der skal udarbejdes en national masterplan for infrastruktur. Regeringen har i januar meldt ud, at den vil komme med et udspil inden for ’få måneder’, og senest er Socialdemokratiet udkommet med det politiske udspil ’Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan’, der fremsætter forslag om, over en 10 årig periode, at afsætte 70 mia. kr. til ny infrastruktur. I den sammenhæng er det vigtigt, at de syddanske prioriteter er tydelige – uanset om der er truffet beslutning om nyformuleringerne. Det vil være et uheldigt tidspunkt at skabe tvivl om de eksisterende prioriteter. Også af den grund er det hensigtsmæssigt at holde fast i de eksisterende prioriteter og blot nyformulere disse. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles, at forretningsudvalget med henblik på en anbefaling til regionsrådet: Beslutter, at nyformuleringen skal bestå i en formuleringsmæssig tilpasning af de eksisterende prioriteter. Drøfter ønskerne om udbygningen af E20 syd om Odense og etablering af dobbeltspor Tinglev-Padborg fremadrettet kan fremgå tydeligere, evt. i tilknytning til de syddanske infrastrukturprioriteringer. Drøfter forslag til nyformuleringer af de eksisterende infrastrukturprioriteter. |
![]() |
Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 18-02-2019 |
Udvalget anbefaler for det første regionsrådet, at de eksisterende tre prioriteter, Timemodellen, Midtjysk Motorvej og Lillebæltsforbindelsen ajourføres. Der arbejdes videre med de foreslåede formuleringer, dog således at det fremgår, at der i Timemodellen skal være et stop i Esbjerg, og at der skal være en tværforbindelse mellem den Midtjyske Motorvej og E45 syd for Vejle. Udvalget anbefaler også, at E20 syd om Odense og dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg fremhæves på linje med prioriteterne, men dog uden at være en egentlig udvidelse af prioriteterne. Forslag til opdateringer kunne være: Timemodellen: Gennemførsel af Timemodellen med de forudsatte fem stop i Syddanmark (Odense, Esbjerg, Fredericia, Kolding og Vejle) samt i en form, som kan understøtte ”Det store H”, herunder en sydgående forbindelse i Jylland, som kan bidrage til bedre forbindelse mod Hamburg. Midtjysk Motorvej: En Midtjysk Motorvej, der knytter an til Billund Lufthavn, og med en tværforbindelse til E45 syd for Vejle. Lillebæltsforbindelse: En parallel forbindelse over Lillebælt.
Udbygning af E20 over Fyn: Gennemførsel af udvidelsen af E20 syd om Odense. Dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg: Etablering af dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg. Endvidere anbefaler udvalget, at der ud over prioriteterne etableres en liste med andre mulige infrastrukturprojekter. Under overvejelse er rute 11 (ekstra kapacitet mellem grænsen og Varde), nærbaneforbindelsen fra Oksbøl over Varde og Esbjerg til Ribe og AlsFyn-forbindelsen. Udvalget ønsker i den sammenhæng, at der rettes henvendelse til sekretariatet for AlsFynBroen vedr. behov for at få belyst en række yderligere forhold. Ovenstående danner udgangspunkt for videre drøftelser med kommuner. Til orientering er vedlagt "Analysen af de samfundsøkonomiske og dynamiske effekter af AlsFynBroen på kommunalt og regionalt niveau", udarbejdet af COWI og Rambøll for sekretariatet for AlsFynBroen.
Søren Rasmussen og Vicky Bender Lorenzen deltog ikke i sagens behandling.
|
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Forretningsudvalget drøftede sagen og anbefaler følgende over for regionsrådet:
Forretningsudvalget anbefaler, at de eksisterende tre prioriteter, Timemodellen, Midtjysk Motorvej og Lillebæltsforbindelsen ajourføres. Der arbejdes videre med følgende formuleringer:
Endvidere anbefaler forretningsudvalget, at E20 syd om Odense og dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg fremhæves på linje med prioriteterne, men dog uden at være en egentlig udvidelse af prioriteterne.
Derudover kan der være andre interessante infrastrukturprojekter. Disse tages der løbende stilling til, i tæt dialog med de syddanske kommuner, og regionen bidrager efter konkret vurdering i analyser, komiteer og lignende. Som det fx er sket med Nærbanen ved Esbjerg, udbygningen af rute 9 samt Fyn-Als forbindelsen, hvor regionen har udført og bidraget til en række analyser. I forhold til sidstnævnte bemærker forretningsudvalget, at Fyn-Als forbindelsen er et projekt med gode perspektiver i forhold til at binde regionen sammen, men at det også er et projekt der har et mere langsigtet perspektiv og er mindre modent end de eksisterende. Derfor imødeses Vejdirektoratets screening, som muligvis kan åbne vejen til en strategisk analyse. Viser det sig at være tilfældet, er regionen klar til at støtte ønsket om en strategisk analyse.
Endelig bemærker forretningsudvalget, at der er tale om fælles prioriteter mellem regionen og kommunerne, og der kan ikke foretages egentlige ændringer, medmindre kommunerne og regionen er enige om dette.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten tog forbehold for regionsrådets behandling af sagen.
Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/1389 |
![]() |
Resume |
VUC Vest har orienteret regionsrådet om, at bestyrelsen for VUC Vest har besluttet at nedlægge VUC Vests afdelinger i Grindsted og Varde pr. 1. august 2019. Beslutningen er taget på baggrund af gentagne besparelser på finansloven og overflytning af uddannelsesaktiviteten fra VUC Vest til den forberedende grunduddannelse (FGU). |
![]() |
Sagsfremstilling |
VUC Vest har i en henvendelse af 9. januar 2019 orienteret Region Syddanmark om, at bestyrelsen for VUC Vest har besluttet at nedlægge VUC Vests afdelinger i Grindsted og Varde pr. 1. august 2019. Henvendelsen er vedlagt som bilag 1. Beslutningen skal ses i lyset af gentagne besparelser på finansloven og overflytning af uddannelsesaktiviteten fra VUC Vest til FGU med deraf følgende fald i antallet af årskursister inden for uddannelsesaktiviteterne på forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning (OBU), almen voksenuddannelse (AVU), dansk som andetsprog (DSA) og HF-enkeltfag.
Som et led i regionsrådets koordinerende rolle på uddannelsesområdet, skal regionsrådet afgive en udtalelse i de tilfælde, hvor et VUC påtænker at lukke en afdeling.
Etableringen af FGU-institutionen i Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner forventes ifølge VUC Vest at medføre et væsentligt fald i antallet af årskursister på VUC Vest. VUC Vest forventer således, at antallet af årskursister vil falde med hhv. 27% og 26% i afdelingerne i Grindsted og Varde fra 2018 til 2021.
Såfremt uddannelsesudbuddet i de to afdelinger skulle fastholdes, ville det ifølge VUC Vest betyde et holdgennemsnit på under 5 kursister pr. hold på afdelingerne i Grindsted og Varde. Dette vil ifølge beregninger fra VUC Vest betyde, at der ved fortsat drift af de to afdelinger ville kunne forventes et underskud i 2021 på ca. 3 mio. kr. i afdelingerne i Grindsted og Varde.
VUC Vests aktiviteter i Grindsted efter 1. august 2019 I forhold til aktiviteterne i Grindsted henviser VUC Vest til, at de fortsat vil leve op til udbudskravet i forhold til at udbyde alle deres uddannelser i Billund Kommune. Samtidig argumenterer VUC Vest for, at institutionen er en etableret del af Campus Grindsted samarbejdet og fortsat vil have en tæt dialog med de øvrige uddannelsesinstitutioner i Grindsted.
Status på samarbejdet er, at VUC Vest pr. 1. august 2019 udbyder og i tilfælde af tilstrækkelig søgning etablerer forløb på HF-enkeltfag og på dansk som andetfag på forskellige niveauer. Derudover er der indledt et samarbejde med alle uddannelsesinstitutionerne på Campus Grindsted om ordblindeundervisning på hele campus. I det omfang der kan etableres forløb, vil disse gennemføres og placeres på Grindsted Gymnasium. VUC Vest har driftsoverenskomst med Give Uddannelsescenter på FVU- og ordblindeundervisningen.
VUC Vests aktiviteter i Varde efter 1. august 2019 Hvad angår aktiviteterne i Varde vurderer VUC Vest med udgangspunkt i de geografiske forhold og transportmulighederne for potentielle VUC-kursister fra Vardes opland, at det på baggrund af prognoserne ikke vil være relevant at etablere hold på Campus Varde. VUC Vest oplyser videre, at de løbende er i dialog med FGU-institutionen og Varde Kommune om behovet for evt. forløb, der kan etableres lokalt på Campus Varde. Samlet set forventer VUC Vest at kunne tilpasse uddannelsesudbuddet, således at det også vil være relevant for uddannelsessøgende i Varde. VUC Vest har driftsoverenskomst med FOF og AOF om udbuddet af FVU og ordblindeundervisning i Varde.
Administrationens vurdering I Region Syddanmarks handlingsplan for uddannelse og arbejdskraft indgår ”tilgængelighed til uddannelse” som et af indsatsområderne. I tråd med dette, er det administrationens vurdering, at det også er vigtigt med en god tilgængelighed til voksenuddannelsestilbud i hele regionen.
Administrationen anerkender, at overflytningen af uddannelsesaktivitet fra VUC Vest i forbindelse med etablering af FGU pr. august 2019 må forventes at resultere i et fald i antallet af årskursister på VUC. Administrationen vurderer i den forbindelse, at de mindre VUC-afdelinger forventes at blive hårdest ramt, idet faldet i antallet af årskursister her relativt set vil være højere end på de større VUC-afdelinger. Hertil kommer, at de mindre afdelinger i forvejen har et begrænset kursistgrundlag.
På baggrund af den fremsendte orienteringsskrivelse og notat indeholdende prognoser og fremskrivninger af årskursistsgrundlaget finder administrationen, at VUC Vests beslutning om at lukke afdelingerne i hhv. Grindsted og Varde er truffet ud fra en vurdering af, at der ikke synes at være udsigt til et tilstrækkeligt årskursistgrundlag til at opretholde økonomisk bæredygtige afdelinger i Grindsted og Varde.
Samtidig vurderer administrationen, at VUC Vest på trods af lukningen af afdelingen i Grindsted fortsat vil leve op til udbudskravet, idet alle VUC Vests uddannelser fortsat vil blive udbudt i Billund Kommune. Administrationen vurderer ligeledes, at VUC Vest har et velfungerende samarbejde med de øvrige campusuddannelser i Grindsted.
I forhold til Varde deler administrationen vurderingen af, at de geografiske og transportmæssige forhold i en vis udstrækning gør det muligt for potentielle VUC-kursister fra Varde by og opland at tage til VUC Vests hovedafdeling i Esbjerg. Endvidere vurderes det positivt, at VUC Vest er i løbende dialog med FGU-institutionen og Varde Kommune om behovet for, at der evt. kan etableres forløb lokalt på Campus Varde.
Endelig vurderer administrationen, at de beskrevne uddannelsessamarbejder i relation til Campus Grindsted og Campus Varde er med til at sikre og opretholde uddannelsesdækningen i de pågældende områder.
Forslag til udtalelse fra regionsrådet vedr. nedlæggelse af VUC-afdelinger i Grindsted og Varde er vedlagt som bilag 2.
Administrativ tilføjelse Det bemærkes, at udtalelsen efter udvalgsbehandlingen, af tidsmæssige årsager, er blevet fremsendt til VUC Vest med forbehold for regionsrådets godkendelse den 25. marts 2019. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:
At forslag til udtalelse vedr. nedlæggelse af VUC-afdelinger i Grindsted og Varde godkendes. |
![]() |
Beslutning i Udvalget for uddannelse og arbejdskraft den 07-02-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
Formanden orienterede om samråd med Folketingets undervisningsudvalg den 29. januar 2019.
Vicky Lorenzen deltog ikke i sagens behandling.
|
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
Enhedslisten tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.
|
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/1386 |
![]() |
Resume |
Bestyrelsen ved HF & VUC Fyn har orienteret regionsrådet om, at de har besluttet at nedlægge undervisningsstedet i Rudkøbing på Langeland fra juli 2019. Beslutningen er truffet på baggrund af gentagne besparelser på finansloven og overflytning af uddannelsesaktivitet fra HF & VUC FYN til den Forberedende Grunduddannelse (FGU). |
![]() |
Sagsfremstilling |
HF & VUC Fyn har i en henvendelse af 20. december 2018 orienteret Region Syddanmark om, at bestyrelsen ved HF & VUC Fyn har besluttet at nedlægge undervisningsstedet i Rudkøbing på Langeland fra juli 2019. Henvendelsen er vedlagt som bilag 1. Beslutningen skal ses i lyset af gentagne besparelser på finansloven og overflytning af uddannelsesaktiviteten fra HF & VUC Fyn til den Forberedende Grunduddannelse (FGU) med deraf følgende fald i antallet af årskursister inden for uddannelsesaktiviteterne på Forberedende voksenundervisning (FVU), Ordblindeundervisning (OBU), Almen voksenuddannelse (AVU), Dansk som andetsprog (DSA) og HF-enkeltfag.
Som et led i regionsrådets koordinerende rolle på uddannelsesområdet skal regionsrådet afgive en udtalelse i de tilfælde, hvor et VUC påtænker at lukke en afdeling.
Efter regionens indstilling fik HF & VUC FYN fra sommeren 2017 lov til at udbyde 2-årig hf i Rudkøbing. Tilladelsen var betinget af, at der inden for en kort årrække (2-3 år) var opnået et tilstrækkeligt elevgrundlag til, at den faglige og økonomiske bæredygtighed af udbuddet var sikret. Ved optaget 2017 og 2018 har ansøgertallet været henholdsvis 6 og 5 kursister. HF & VUC FYN henviser til, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitets faglige vurdering er, at det normalt forudsætter mindst to spor, svarende til minimum 40 elever pr. årgang for at have et bæredygtigt grundlag. På denne baggrund konstaterer HF & VUC FYN, at det ikke er muligt at opretholde hf-udbuddet, hvilket er meddelt det forpligtende samarbejde.
Beslutningen om at nedlægge uddannelsesstedet i Rudkøbing har affødt en del debat i de lokale medier, og der har været afholdt et borgermøde i Rudkøbing i slutningen af december 2018. Der er endvidere blevet afholdt et åbent samråd i Folketingets undervisningsudvalg herom den 29. januar 2019.
Administrationens vurdering I Region Syddanmarks handlingsplan for uddannelse og arbejdskraft indgår ”tilgængelighed til uddannelse” som et af indsatsområderne. I tråd med dette, er det administrationens vurdering, at det også er vigtigt med en god tilgængelighed til voksenuddannelsestilbud i hele regionen.
Administrationen anerkender, at overflytningen af uddannelsesaktivitet fra HF & VUC Fyn i forbindelse med etableringen af den Forberedende Grunduddannelse pr. august 2019 må forventes at resultere i et fald i antallet af årskursister på VUC. Administrationen vurderer i den forbindelse, at de mindre VUC-afdelinger forventes at blive hårdest ramt, idet faldet i antallet af årskursister her relativt set vil være højere end på de større VUC-afdelinger. Hertil kommer, at de mindre afdelinger i forvejen har et begrænset kursistgrundlag.
På baggrund af den fremsendte orienteringsskrivelse indeholdende prognoser og fremskrivninger af årskursistsgrundlaget finder administrationen, at HF & VUC Fyns beslutning om at lukke uddannelsesstedet på Langeland er truffet ud fra en vurdering af, at der ikke synes at være udsigt til et tilstrækkeligt årskursistgrundlag til at opretholde et økonomisk bæredygtigt uddannelsessted i Rudkøbing.
Endelig vurderer administrationen, at beslutningen om at lukke uddannelsesstedet i Rudkøbing vil betyde, at nogle kursister vil få uforholdsmæssigt langt til uddannelsesstedet i Svendborg.
I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at regionsrådet i udtalelsen til HF & VUC Fyn understreger vigtigheden af, at HF & VUC Fyn fremadrettet har fokus på at sikre et tilstrækkeligt uddannelsesudbud på Langeland fx gennem etablering af uddannelsessamarbejder med Langeland Kommune og andre aktører, således at borgerne på Langeland bevarer muligheden for at deltage i uddannelsestilbud inden for en rimelig transportafstand fra deres bopæl.
I den forbindelse finder administrationen det positivt, at HF & VUC Fyn oplyser, at de har meddelt Langeland Kommune, at såfremt der kan etableres FVU- eller OBU-hold i samarbejde med kommunen, vil denne aktivitet kunne foregå på Langeland.
Det fremgår af ”Aftale om bedre uddannelse og job”, der blev indgået i oktober 2017, at der er afsat en pulje på 60 mio. kr. i perioden 2019-2021 til nødlidende VUC’er som følge af etableringen af FGU, som institutionerne vil kunne ansøge om at få del i efter nogle objektive kriterier.
Administrationen anbefaler derfor, at der i udtalelsen til HF & VUC Fyn opfordres til, at HF & VUC Fyn hurtigst muligt tager kontakt til Undervisningsministeriet med henblik på at indlede en dialog om, hvordan disse midler kan ansøges af HF & VUC Fyn med henblik på at sikre uddannelsesdækningen på Langeland – evt. i et udvidet samarbejde med Langeland Kommune.
Forslag til udtalelse fra regionsrådet vedr. HF & VUC Fyns beslutning om at nedlægge af uddannelsesstedet i Rudkøbing er vedlagt som bilag.
Administrativ tilføjelse Det bemærkes, at udtalelsen efter udvalgsbehandlingen, af tidsmæssige årsager, er blevet fremsendt til HF & VUC Fyn med forbehold for regionsrådets godkendelse den 25. marts 2019. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:
At forslag til udtalelse vedr. nedlæggelse af uddannelsesstedet i Rudkøbing godkendes. |
![]() |
Beslutning i Udvalget for uddannelse og arbejdskraft den 07-02-2019 |
Bjørn Brandenborg, Rudkøbing, folketingskandidat for Socialdemokratiet, og Jette Purup, Rudkøbing, næstformand for Alternativet på Langeland, havde i forbindelse med oplysning af sagen foretræde for udvalget.
Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
Vicky Lorenzen deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet, idet forretningsudvalget i øvrigt bemærker, at vigtigheden af decentral uddannelsesstruktur og arbejdet hermed forventes at få en central rolle i den nye udviklingsstrategi.
Enhedslisten stemte imod. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/9599 |
![]() |
Resume |
Der gives en orientering om henvendelserne i 2. halvår 2018. |
![]() |
Sagsfremstilling |
I relation til whistleblowerordningen er det besluttet, at der sker halvårlig rapportering med angivelse af henvendelsernes antal og karakter.
Regionsrådet har i forbindelse med en revurdering af ordningen besluttet, at anonymiteten over for den eksterne administrator ophæves, således at administrator kan have mulighed for at præcisere og konkretisere henvendelsen.
Der vedlægges oversigter fra Deloitte over de enkelte henvendelser i perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018.
Heraf fremgår det, at der i perioden er indkommet i alt 5 unikke henvendelser. Alle henvendelser er af Deloitte vurderet at være uden for ordningen. Der er tale om 4 praktiske personaleforhold og ét i et fagligt forhold. Henvendelserne i kategorien personaleforhold/faglig forhold og er undersøgt nærmere og giver ikke anledning til yderligere sagsbehandling. |
![]() |
Indstilling |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Til orientering. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/52528 |
![]() |
Resume |
Der orienteres i denne sag om status for arbejdet med opgørelsen af lønsagerne for de overførte medarbejdere fra BIOS til Ambulance Syd. |
![]() |
Sagsfremstilling | ||||||||||||||||||||||||||||||||
På baggrund af indgået aftale med 3F og FOA omkring principperne for sagsbehandlingen af lønkravene fra de tidligere BIOS-medarbejdere, har Koncern HR iværksat en fornyet gennemgang af alle lønsagerne. Det omfatter både lønsagerne for de medarbejdere, der er repræsenteret af 3F og FOA og for de øvrige medarbejdere.
Formålet med den fornyede gennemgang af lønsagerne er, at disse endeligt afsluttes, idet lønsagerne tidligere er afsluttet med forbehold fra organisationernes side.
Lønsagerne bliver gennemgået station for station. Det er i den forbindelse aftalt med 3F, FOA og fællestillidsrepræsentanten ved Ambulance Syd, hvilken rækkefølge sagerne gennemgås i.
Rækkefølgen er som følger:
Koncern HR er aktuelt i gang med at behandle lønsagerne på stationerne Svendborg, Ærø, Rudkøbing, Faaborg, Ringe, Sallinge, Aabenraa, Sønderborg, Tinglev, Tønder, Løgumkloster, Odense, Dalum, Otterup, Bogense, Billund, Varde og Grindsted og Glamsbjerg.
Status 28. februar 2019 er, at 207 sager er under behandling og 58 sager er afsluttede.
Medarbejderne ved Ambulance Syd orienteres tilsvarende om status for behandlingen på Ambulance Syds intranet (Assign).
Forretningsudvalget og regionsrådet vil på de kommende møder ligeledes blive orienteret om status for arbejdet. |
![]() |
Indstilling |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Til orientering. |
Sagsnr. | 19/366 |
![]() |
Resume |
![]() |
Sagsfremstilling |
![]() |
Indstilling |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
Under punktet blev orienteret om: -
Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling. |
Sagsnr. | 19/366 |
![]() |
Resume |
![]() |
Sagsfremstilling |
![]() |
Indstilling |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 13-03-2019 |
-
Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.
|
Sagsnr. |
Sagsnr. |
Siden er sidst opdateret 14-03-2019.
Kontakt Region Syddanmark
Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |