Forretningsudvalget - Referat - 13. marts 2019

Forslag til overordnet budgetproces i 2019 forelægges til godkendelse.

Der er udarbejdet forslag til overordnet politisk budgetproces i 2019.

Centralt i processen er – som i de seneste tre år – tre budgetseminarer i henholdsvis marts, juni og august.

For at sikre god tid til de politiske budgetdrøftelser foreslås – som i 2018 – at aftalen om budget 2020 behandles som ændringsforslag til budget 2020-2023 på et ekstraordinært møde i forretningsudvalget den 30. september 2019 forud for regionsrådets 2. behandling/vedtagelse af budgettet.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At forslag til overordnet budgetproces i 2019 godkendes.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

I budget 2019 er indarbejdet lån på 128,0 mio. kr. til delvis refinansiering af afdrag på lån. Sagen forelægges med henblik på hjemtagelse heraf.

I aftalen om regionernes økonomi for 2019 indgår, at der i 2019 etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. Lånepuljen udmøntes under hensyntagen til den enkelte regions likviditetsmæssige status.

Der er i budget 2019 indarbejdet afdrag på lån på 186,0 mio. kr.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 12. september 2018 meddelt Region Syddanmark en lånedispensation til refinansiering af afdrag i 2019 på 128,0 mio. kr.

Sagen forelægges med henblik på hjemtagelse af lånet i 2019 som obligationsbaseret lån hos KommuneKredit med en løbetid på 25 år.

Økonomidirektøren foreslås bemyndiget til at hjemtage lånet samt aftale nærmere vilkår herfor med långiver, herunder dato for hjemtagelse.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At lån i 2019 på 128,0 mio. kr. til refinansiering af afdrag hjemtages.

At økonomidirektøren bemyndiges til at aftale nærmere, konkrete vilkår med långiver.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Med vedtagelsen af budget 2019 afsatte regionsrådet midler til en række nye initiativer på psykiatriområdet. For tre af indsatsernes vedkommende er der efter budgetvedtagelsen fremkommet alternativ finansiering fra satspuljeforliget, og det fremgår af budgetaftalen, at forligsparterne i en sådan situation skal aftale fornyet prioritering. Der er på denne baggrund aftalt fornyet prioritering af overlappende midler, som hermed forelægges til godkendelse i regionsrådet.

Med satspuljeforliget og finanslovaftalen frigives der i alt 21,8 mio. kr. til fornyet prioritering inden for psykiatriområdet. Midlerne kommer delvis fra ekstra finansiering til eksisterende indsatser (intensive senge og udgående aktiviteter i børne- og ungdomspsykiatrien), og delvis fra frigjorte midler som ikke er målrettet specifikke indsatser.

Det er aftalt, at midlerne - med enkelte undtagelser - prioriteres etårigt. Yderligere udmøntning afventer nationale standarder for intensive senge og erfaring med igangsatte lokale tiltag, og skal herudover anvendes til at realisere den kommende regionale psykiatriplan.

Aftalen om ekstra midler til psykiatrien indebærer blandt andet, at Region Syddanmark vil undersøge muligheden for en særlig indsats overfor hjemløse med samtidig misbrug og psykisk sygdom, afsætte midler til at styrke rekrutteringen til psykiatrien samt gennemføre en analyse, der skal give svar på, hvorfor flere og flere unge mistrives. Derudover indeholder aftalen om ekstra penge til psykiatrien en lang række andre initiativer – blandt andet en styrkelse af psykiatriforskningen i forbindelse med den nye lægeuddannelse i Esbjerg.

Den samlede aftale er vedlagt som bilag.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At ”Aftale om midler til psykiatrien i 2019” godkendes.

At afledte bevillingsmæssige konsekvenser af aftalen indarbejdes i de kommende ordinære budgettilpasningssager.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Som en del af forliget om Region Syddanmarks budget for 2019 aftalte parterne at styrke den præhospitale indsats i regionen på baggrund af den præhospitale analyse. Aftale om, hvordan den præhospitale indsats skal styrkes, vedlægges hermed til godkendelse.

Som en del af forliget om Region Syddanmarks budget for 2019 aftalte parterne at styrke den præhospitale indsats i regionen på baggrund af den præhospitale analyse. På baggrund af analysen er forligsparterne nu blevet enige om, hvordan den præhospitale indsats skal styrkes.

Aftalens hovedpunkter er:

• Justering af responstidsmål og servicemål
• Kvalitetsudvikling og forskning på de præhospitale område
• Aflevering af akutte patienter fra ambulance til FAM
• Anvendelse af præhospitalt personale til interhospitale transporter
• Innovation og udvikling
• Styrkelse af den sundhedsfaglige visitation på AMK-vagtcentralen
• Førstehjælpere og akuthjælpere
• Ekstra ambulanceberedskaber og akutbiler
• Fortsat anvendelse af tyske ambulancer.

Aftalen indebærer blandt andet, at Region Syddanmark placerer en ny akutbil i Tinglev, etablerer en ambulancestation i Kruså/Padborg, får flere ambulancetimer i Holsted og Odense, etablerer en ny station med en akutbil i Agerbæk, dækker Ølgod med en ambulance året rundt og placerer en akutbil i sommerferieperioden i Nørre Nebel.

Udover de nævnte beredskabsændringer indebærer aftalen, at der gøres op med forskellige servicemål i de fire delområder i regionen. I stedet fastsættes et fælles mål om at:

• Minimum 95 % af A-kørslerne skal søges nået inden for 15 min, og
• 95 % af B-kørslerne skal søges nået inden for 30 minutter.

Ovenstående mål gælder for hvert af de fire delområder på Fyn, i Sønderjylland, i Sydvestjylland og i Trekantområdet samt i regionen som helhed.

Derudover igangsættes en monitorering af servicetider for C og D kørsler, således at servicetiderne for borgere, som skal transporteres hyppigt til og fra sygehuset (stråle/kemo- og dialyse patienter), opgøres særskilt.

Aftalen fastsætter endvidere, at regionen skal have fokus på andet end responstider i arbejdet med at udvikle den sundhedsfaglige kvalitet på det præhospitale område. Blandt andet vil regionen undersøge nogle af de konkrete tiltag, som andre regioner har udviklet, for at vurdere, om de med fordel kan bruges her i regionen.

Region Syddanmark afsætter 9 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til at styrke den præhospitale indsats og de øvrige nye initiativer på området, finansieret af Ambulance Syds eksisterende økonomiske ramme.

Aftalen er vedhæftet som bilag og forelægges til endelig godkendelse. Afledte bevillingsmæssige konsekvenser af aftalen indarbejdes i efterfølgende budgettilpasninger forud for igangsætning af de enkelte initiativer.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At ”Aftale om styrkelse af den præhospitale indsats i Region Syddanmark” godkendes.

At afledte bevillingsmæssige konsekvenser af aftalen indarbejdes i den kommende ordinære budgettilpasningssag.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet har fra 2019 bevilget 4,0 mio. kr. årligt til at gøre Center For Fælles Beslutningstagning regionalt. Hermed forelægges et forslag til organisering og økonomi for det regionale center.

Sygehus Lillebælt grundlagde i 2014 Center for Fælles Beslutningstagning, der er et forskningsbaseret initiativ og udvikler procedurer og værktøjer for øget patientinddragelse i beslutningstagningen mellem behandler og patient. Centeret har oparbejdet erfaring og viden omkring fælles beslutningstagning samt udviklet, afprøvet og evalueret beslutningsstøtteværktøjer, som kan støtte patienten i at tage den rette beslutning under et behandlingsforløb. Formålet er at sikre patienterne et bedre, tryggere og mere oplyst forløb under deres sygdom.

Patientinddragelse er et af Region Syddanmarks pejlemærker og et fælles regionalt indsatsområde for 2019. I forlængelse heraf har regionsrådet i budgetforliget for 2019 bevilget 4,0 mio. kr. årligt til at gøre Center for Fælles Beslutningstagning regionalt efter at have opnået gode resultater med patientinddragelse lokalt.

Region Syddanmark ønsker med etableringen af et regionalt Center for Fælles Beslutningstagning at styrke behandlingen på regionens sygehuse ved bedre at inddrage patienterne i de beslutninger, der skal træffes under et behandlingsforløb. Det regionale center har til opgave at sikre vidensindsamling samt opbygge kompetencer og uddannelse i fælles beslutningstagning på tværs i regionen. Udvidelsen af centeret indebærer blandt andet ansættelse af lokale projektledere på regionens fem sygehuse til implementering af beslutningsstøtteværktøjerne lokalt.

I bilagene præsenteres et forslag til organiseringen af og budgettet for centeret. Desuden præsenteres et forslag til kommissorium for styregruppen til centeret. Koncernledelsesforum tilsluttede sig på mødet den 11. december 2018 vedlagte forslag til organisering og budget.

Sundhedsudvalget drøftede udvidelsen af Center for Fælles Beslutningstagning på mødet den 19. juni 2018, hvor centerleder Karina Dahl Steffensen præsenterede et oplæg om patientinddragelse, beslutningsstøtteværktøjer og centerets arbejde.

Administrativ tilføjelse
Udmøntningen af de afsatte midler til formålet, herunder fordelingen af midlerne mellem sygehuse mv., indarbejdes i en af årets budgettilpasninger med virkning fra opstart af aktiviteten. Forventet mindreforbrug i 2019 kan indgå til udvikling af software til it-platform. Helårsbudgettet er nærmere specificeret i sagens bilag.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At forslaget til organisering og økonomi godkendes.

Sundhedsudvalget anbefaler indstilling over for regionsrådet.

Michael Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet meddelte den 27. august 2018 bevilling til projektet byggeplads, fælles på Nyt OUH. En del af bevillingen omfatter drift af projektets fælles byggeplads. Funktionen var forudsat udbudt som en ekstern entreprise. En nærmere vurdering af økonomien har imidlertid vist, at en hjemtagning af funktionen vil betyde, at opgaven kan løses billigere. Det indstilles derfor, at funktionen som driftsoperatør på byggepladsen på Nyt OUH hjemtages.

Regionsrådet meddelte den 27. august 2018 bevilling til projektet byggeplads, fælles på Nyt OUH.  En del af bevillingen omfatter drift af projektets fælles byggeplads. Funktionen omfatter reception og portner ved indgang til byggepladsen og ”pladsmand”/”hustømrer” til forefaldende opgaver på de fælles byggepladsfaciliteter.

Det var i sagsfremstillingen forudsat, at varetagelse af disse funktioner skulle udbydes som en ekstern entreprise. Under forberedelsen af udbuddet er der gennemført en nærmere økonomisk vurdering af udgifterne til drift af fælles faciliteter på byggepladsen. Denne vurdering viser, at der er en væsentlig økonomisk gevinst ved, at driftsoperatørfunktionen drives af Region Syddanmark frem for af en ekstern part. Ved at hjemtage driftsoperatørfunktionen, frem for at sende den i udbud, sikres den ønskede kvalitet, samtidig med at det vurderes, at opgaven kan løses billigere.

Den samlede bevilling til byggeplads fælles på Nyt OUH udgør 42,7 mio. kr. (2018-pl) inkl. psykiatriens andel. Bevillingen holdes uændret, idet der stadig resterer flere opgaver under bevillingen.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At funktionen, som driftsoperatør på byggepladsen for Nyt OUH, hjemtages frem for at blive udbudt.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Den revisorpåtegnede statusrapportering for 4. kvartal 2018 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

Desuden forelægges årlig rapportering og rapportering på effektiviseringsgevinster for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

Region Syddanmark skal kvartalsvis rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning. Kvartalsrapporterne skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring, en uvildig risikovurdering samt projektchefens bemærkninger til den uvildige risikovurdering.

Kvartalsrapporten for 4. kvartal 2018 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges til godkendelse med henblik på fremsendelse til ministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

Projektet i Aabenraa er inddelt i to faser, hvoraf Fase 1 blev taget i brug i efteråret 2014, og regnskabet blev lukket i 2015. Fase 2 er i byggefasen.

Fase 2 gennemføres fortsat inden for de fastlagte rammer for tid, økonomi og kvalitet.

Byggeriet af den nye 6 etager høje sengebygning blev igangsat i sommeren 2017, og er nu i fuld højde. Rejsegilde blev afholdt den 1. februar 2019. I hele bygningen er lukningsentrepriser, installationsfagene og kompletteringen i gang.   

I 4. kvartal 2018 er der udarbejdet en ny revideret arbejdstidsplan for sengebygningen og i den forbindelse har bygherre anerkendt ekstra 13 dages tidsfristforlængelse, primært som følge af de mange ekstraarbejder, der er tilkøbt siden opstarten. Det betyder, at teknisk aflevering af sengebygningen nu foretages den 21. november 2019, hvorefter indflytningen vil foregå. Dette fremgår af bilag 1 i kvartalsrapporten. Det præciseres, at det samlede kvalitetsfondsprojekt fortsat er inden for den overordnede tidsmæssige ramme godkendt af regionsrådet i februar 2016.

Økonomien er fortsat inden for budgettet. I 4. kvartal 2018 har styregruppen besluttet at indløse optionstilbuddet, som var en del af licitationsresultatet godkendt af regionsrådet i marts 2017. Udgifterne til optionstilbuddet har fra start været afsat i budgettet til håndværkerudgifter, men indgik også som en besparelsesmulighed i ”change request” kataloget, såfremt det skulle vise sig nødvendigt. Nu er optionstilbuddet udgået af kataloget over besparelsesmuligheder.

Kvaliteten i projektet er uforandret.

Statusmarkeringen i kvartalsrapporten for tid, økonomi og kvalitet er fortsat grøn.

Årlig rapportering

Udover den kvartalsvise rapportering skal der hvert år fremsendes en årlig rapportering, der indeholder opdaterede oplysninger vedr. de specifikke forudsætninger, som lå til grund for regeringens endelige tilsagn, jf. regnskabsinstruksen af 1. juni 2017. Den årlige rapportering vedrører både projektets tillægs- og besparelseskatalog og rammen til it, udstyr og apparatur. Besparelseskataloget beløber sig til 13 mio. kr. Set i lyset af projektets stade og den foreliggende projektøkonomi forventes det ikke, at der skal iværksættes besparelsestiltag. Kataloget indeholder tillægsmuligheder for 35 mio. kr.  Vedrørende rammen til it, udstyr og apparatur er det en tilsagnsbetingelse for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa, at der anvendes minimum 200 mio. kr. (2009-pl) til dette formål. Rapporteringen viser, at projektet lever op til tilsagnsbetingelsen.

Rapportering på effektiviseringsgevinster

Ved endeligt tilsagn om medfinansiering fra Kvalitetsfonden til projektet i Aabenraa blev der opstillet en tilsagnsbetingelse om effektivisering af sygehusdriften på Sygehus Sønderjylland på årligt 103 mio. kr. i 2010-pl., svarende til 114,3 mio. kr. i 2019-pl. Den årlige effektiviseringsgevinst på driftsøkonomien skal realiseres i år 1 efter ibrugtagelsen af det nye sygehus. Endeligt ibrugtagningstidspunkt er fastsat til medio 2021 (inkl. risikotid). Rapporteringen viser, at der efter ibrugtagningen af Fase 1 allerede er realiseret 68,6 mio. kr., og hvordan der arbejdes med at skabe grundlag for at realisere det restende forudsatte effektiviseringskrav på 45,7 mio. kr.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At rapporteringen for 4. kvartal 2018 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

At den årlige rapportering for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

At rapporteringen på effektiviseringsgevinster for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Den revisorpåtegnede rapportering for 4. kvartal 2018 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporten viser, at projektet fortsat vurderes at være inden for de aftalte økonomiske, tids- og kvalitetsmæssige rammer.

Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

Desuden forelægges Det Tredje Øje-rapportering (DTØ), årlig rapportering og rapportering vedr. effektiviseringsgevinster til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

Region Syddanmark skal kvartalsvis rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning.

Ministeriet skal ved hjælp af regionens kvartalsrapportering løbende føre tilsyn med, at de kvalitetsfondsstøttede projekter lever op til det overordnede formål.

Kvartalsrapporterne skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring og en uvildig risikovurdering (DTØ) indeholdende projektdirektørens bemærkninger til vurderingen.

Kvartalsrapport for 4. kvartal 2018 - status på Nyt OUH
Økonomi, tid og kvalitet rapporteres uændret grøn, det vil sige inden for rammerne i forhold til regionsrådets seneste beslutning, med de tiltag som regionsrådet besluttede den 24. oktober 2016 og den 19. december 2016, samt den fremdrift som de igangværende delprojekter har.

Kort om de enkelte projekter:

1. Indledende arbejder (DP01), Byggemodning (DP02), Øvrigt terrænarbejde og Byggeplads fælles.

De indledende arbejder (DP01) og Byggemodning (DP02) for så vidt angår byggemodning og rør er afsluttet og afleveret. Arbejdet er igangsat vedr. belysning, signalanlæg og terrænregulering med forventet færdiggørelse i 1. halvår 2019. Desuden er øvrigt terrænarbejde (klar til byggeri) og byggeplads igangsat med henblik på byggestart på Vidensaksen (DP03) og Behandlings- og sengeafsnit (DP04), som i henhold til gældende tidsplan starter medio 2019.

2. Vidensaksen (DP03) og Behandlings- og sengeafsnit (DP04)

Regionsrådet godkendte den 28. januar 2019 det færdiggjorte optimerede projektgrundlag for Vidensaksen (DP03) og Behandlings- og Sengeafsnit (DP04).  Økonomi, kvalitet og tid er fastlagt, dog kan bygherre foretage ændringer (til- /fravalg) på op til 15 % af kontraktsummen.

Efter godkendelsen og udarbejdelse af for- og hovedprojekt overgår delprojekterne til udførelsesfasen, og der forventes opstart af byggeriet medio 2019.

3. Klyngerne (DP05-08)

Der er efter regionsrådets valg af totalentreprenør for klyngerne den 24. august 2018 igangsat en projektoptimeringsproces, som afsluttes med udarbejdelse af et optimeret projektgrundlag. Det optimerede projektgrundlag vil danne grundlag for den endelige kontrakt, som planlægges forelagt til regionsrådets godkendelse forventeligt senest i august 2019.

4. Øvrige delprojekter

Planlægning og projektering vedr. servicebyen er i gang. På baggrund af regionsrådets beslutning den 29. oktober 2018 om at etablere nyt køkken på Nyt OUH som OPP–projekt indgår køkkenet nu i planlægningsgrundlaget for servicebyen.

Revisorerklæringen bekræfter rapportens rigtighed og er uden anmærkninger eller særlige opmærksomhedspunkter.  

Kvartalsrapporten for 4. kvartal 2018 vedrørende kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges hermed til regionsrådets godkendelse med henblik på at fremsende rapporten til Sundheds- og Ældreministeriet.

Det Tredje Øje
Det er en forudsætning fra Sundheds- og Ældreministeriet, at risikovurderingerne kvalificeres uafhængigt af byggeorganisationen. Det foretages af ”Det Tredje Øje” (DTØ).

DTØ har i 4. kvartal 2018 haft fokus på projektets grænseflader i byggeriet, herunder bygherres egne leverancer. DTØ har desuden haft fokus på projektets udførelsestidsplaner og projektets risikostyring.

Ud fra gennemgangen har DTØ givet fem nye anbefalinger til projektet:

• Risikostyring - det er DTØs vurdering, at der fortsat er et stort behov for at fastholde fokus på risikoarbejdet, således at risici og opmærksomhedspunkter modsvarer de faser som projektet står overfor.
• Risikobillede - totalentreprenør har med kontraktunderskrivelsen overtaget risikoen for bl.a. kontrahering/indkøb af entrepriser. Bygherre har interesse for en vellykket håndtering af disse og bør sikre sig at totalentreprenør proaktivt arbejder med disse risici.
• Granskning - bygherre bør have stor fokus på totalentreprenørs håndtering af myndighedsforhold.
• Byggetakt - bygherre bør vurdere, hvordan totalentreprenørens frihed til planlægning af byggetakt kan få indflydelse på bygherres egne leverancer og resterende udbud.
• Samarbejde og vidensudveksling - Nyt OUH bør fortsat have fokus på at sikre et tæt samarbejde med totalentreprenøren.

Ledelsen på Nyt OUH anerkender og er opmærksomme på anbefalingerne og er, som det fremgår af svarene, allerede i gang med at implementere anbefalingerne.

Årlig rapportering
Udover den kvartalsvise rapportering skal regionerne, jf. regnskabsinstruksen hvert år fremsende en årlig rapportering, der indeholder opdaterede oplysninger vedr. de specifikke forudsætninger, som lå til grund for regeringens endelige tilsagn.

Den årlige rapportering består af Nyt OUH’s prioriterings- og besparelseskatalog samt skema med rammen for it, udstyr og apparatur fordelt på år.

I forhold til prioriterings- og besparelseskataloget fra 2017 er rapporteringen ændret for to emner, hvor sluttidspunktet for at benytte de pågældende besparelsesmuligheder er udløbet i 2018 og derfor ikke længere udgør besparelsesmuligheder. Det drejer sig om den eventuelle besparelse vedr. lavere kvalitet i opførelse af den nordøstlige del af ringvejen og besparelsen vedr. deletoiletter, som altså udgår af prioriterings- og besparelseskataloget.

Budgetrammen til it, udstyr og apparatur er ændret i forbindelse med budgettering, som følge af overgangen til totalentreprise.

Den årlige rapportering er vedlagt til godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

Rapportering vedrørende effektiviseringsgevinster
Sundheds- og Ældreministeriet har i regnskabsinstruksen fastsat, at rapportering vedr. effektiviseringsgevinster skal ske årligt. Ved endeligt tilsagn om medfinansiering fra Kvalitetsfonden til Nyt OUH blev der opstillet en tilsagnsbetingelse om effektivisering af sygehusdriften på OUH på 348 mio. kr. i 2010-pl., svarende til 380 mio. kr. i 2018-pl. Den årlige effektiviseringsgevinst skal realiseres i år 1 efter ibrugtagelsen af det nye sygehus.

Rapporteringen viser, at OUH fortsat forventer at kunne leve op til tilsagnsbetingelsen om en årlig effektiviseringsgevinst på driftsøkonomien på 348 mio. kr. (10-pl), svarende til 380 mio. kr. (18-pl).

Det fremgår af rapporten, at der frem til 2018 er realiseret effektiviseringsgevinster for 76,1 mio. kr. (2018-pl), og at der i årene fremover realiseres yderligere gevinster frem mod endelig ibrugtagning af Nyt OUH.

Som et element i udvikling og driftsplanlægningen frem mod Nyt OUH etablerede OUH medio 2017 i alt 17 planlægningsgrupper, der frem til april 2019 vil varetage planlægningen af forskellige funktioner og områder for at sikre grundlaget for realisering af effektiviseringsgevinsterne ved ibrugtagning af Nyt OUH.

Fase 2 igangsættes i 2.kvartal 2019 og vil have fokus på en mere konkret driftsplanlægning, og efterfølgende samlet gennemgribende rebudgettering af driftsbudgettet for OUH, i denne proces forventes flere runder med kvalificering undervejs i en iterativ proces.

Arbejdet skal sikre grundlaget for god drift af Nyt OUH fra dag 1 efter ibrugtagning.

Rapportering vedrørende effektiviseringsgevinster er vedlagt til godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

At rapporteringen vedr. effektiviseringsgevinster godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Af Aftale om budget 2018 for Region Syddanmark fremgår det, at den eksisterende regionale strategi om frivillighed skal fornys. På regionsrådets budgetseminar den 14. marts 2018 afholdtes en temadrøftelse om frivillighed, hvor der blev peget på en række fokusområder for en fornyet strategi. Desuden er inddraget input fra bl.a. brugerråd, workshop for frivillige, organisationer og kommuner samt løbende drøftelser i bl.a. sundhedsudvalget, senest ved deltagelse af sygeplejefaglig direktør Ole Ryttov på møde den 11. december 2018.

Der foreligger nu et udkast til en fornyet strategi samt en række anbefalinger.

Af Aftale om budget 2018 for Region Syddanmark fremgår det, at den eksisterende regionale strategi om frivillighed skal fornys. Fornyelsen har til formål at sætte fokus på et stærkere samarbejde med de frivillige, særligt i sektorovergangene. Endvidere er der et politisk ønske om, at man understøtter en udbredelse af de gode erfaringer og indsatser, der allerede er i gang på frivillighedsområdet. 

På regionsrådets budgetseminar den 14. marts 2018 afholdtes en temadrøftelse om frivillighed, hvor der blev peget på en række ønsker til en fornyet strategi, herunder:

• Vi skal være villige til at investere i frivillighed både personalemæssigt og økonomisk for at sikre, at nye tiltag kommer godt i gang.
• Vi skal sætte politisk retning og aflive myter.
• Inddragelsen af den frivillige indsats kan øge trygheden blandt borgerne og sikre overgange.
• Frivillige er en ressource og ikke en konkurrent til de ansatte.
• Vi skal som arbejdsplads gøre det attraktivt at være frivillig hos Region Syddanmark, så man som frivillig føler sig velkommen, bl.a. igennem en anerkendende ledelsesstil.
• Et samarbejde med de etablerede foreninger er oplagt og vigtigt.
• Vi skal samtænke den frivillige indsats med frivilligindsatsen i kommunerne.

Politikkens indhold

Der foreligger nu et høringsudkast til Politik for frivillighed og medborgerskab i Region Syddanmark. Politikken er bygget op omkring fem hovedbudskaber:

• Det er attraktivt at være frivillig i Region Syddanmark.
• Vores kultur er præget af engagement og naturlighed, når det gælder frivillighed.
• Frivillighed har mange former.
• Frivillighed bevæger sig frit på tværs af region og kommuner.
• Frivillighed bidrager til lighed i sundhed.

Under hovedbudskaberne i Politik for frivillighed og medborgerskab i Region Syddanmark fremgår en række uddybende beskrivelser, som tydeliggør hensigten med og indholdet i hovedbudskaberne.

De udvalgte hovedbudskaber i politikken er fremkommet og udvalgt på baggrund af løbende politisk drøftelse og kvalificering. Derudover er arbejdet og konklusionerne blevet efterprøvet ved en workshop med 80 deltagere fra bl.a. frivillighedsområdet, patientforeninger og kommunale frivillighedskonsulenter og på Inspirationsdag om frivillighed på psykiatri- og socialområdet samt på baggrund af arbejdsgruppemedlemmernes prioritering. Indholdet i politikken er efterfølgende drøftet med og kvalificeret af sundhedsbrugerrådet, psykiatrisk dialogforum, sundhedsudvalget, udvalget for det nære sundhedsvæsen samt psykiatri- og socialudvalget.

Forsikringsforhold for frivillige

Lovgivningen har med virkning fra den 1. juli 2017 gjort det muligt for regionerne at tegne ansvars- og ulykkesforsikring for de frivillige. Region Syddanmark vil, med vedtagelsen af denne politik, forsikre de frivillige, der er tilknyttet regionen.

Anbefalinger

I arbejdet med politikken er det blevet tydeligt, at der er behov for en understøttende organisering for at sikre udvikling af samarbejdet med frivillige på tværs af sektorer. En af anbefalingerne er derfor, at der ansættes en frivillighedskoordinator på hvert af de fire somatiske sygehuse samt på psykiatri- og socialområdet. Dette er bl.a. inspireret af de 22 syddanske kommuner, som alle har en frivillighedskoordinator, og som alle er meget langt i forhold til samarbejdet på frivillighedsområdet.

Det er vurderingen, at regionale frivillighedskoordinatorer vil kunne medvirke til, at der i højere grad kan samarbejdes i forhold til udvikling af frivillighedsområdet både internt på sygehusene på tværs af afsnit og afdelinger. Derudover vil en frivillighedskoordinator kunne sikre et samarbejde med kommunerne og medvirke til, at såvel frivillige som foreninger løbende bliver inddraget og hørt.

En anden anbefaling går på, at regionen stiller nogle faciliteter til rådighed for de frivillige, herunder garderobe, evt. et skab samt et sted, hvor der kan afholdes pauser. Denne anbefaling er blevet til på baggrund af inddragelsen af frivillige, foreninger, patienter og kommunale frivillighedskonsulenter, som har peget på en række elementer, som regionen med fordel kan arbejde på at stille til rådighed for at sikre en positiv udvikling på frivillighedsområdet.

Der er ligeledes udarbejdet en anbefaling om, at der etableres en understøttende organisering på frivilligområdet, såvel internt på sygehusene som eksternt på tværs af sygehusene, samt at der nedsættes en implementeringsgruppe, som skal følge arbejdet med udbredelsen af ”Politik for frivillighed og medborgerskab i Region Syddanmark”. Begrundelsen herfor er, at man med en understøttende organisering af såvel frivilligområdet som i forhold til implementeringen af politikken i højere grad vil kunne skabe forudsætninger for, at man lever op til de politiske anbefalinger om, at de gode tiltag på frivilligområdet deles og udbredes til hele regionen, samt at der skal sættes politisk retning og aflives myter.

Nogle af anbefalingerne vil kræve tildeling af midler, herunder bl.a. anbefalingen om ansættelse af frivilligkoordinatorerne samt etablering af faciliteter på de regionale enheder, som kan hjælpe de frivillige til at føle sig velkomne. Andre anbefalinger vil medføre ændrede arbejdsgange, som f.eks. etablering af en fælles regional hjemmeside for frivillighed og personaleressourcer i form af deltagere til en følgegruppe, som skal følge arbejdet med implementeringen af politikken.

Anbefalingerne fremgår af vedlagte udkast til Politik for frivillighed og medborgerskab i Region Syddanmark.

Finansiering

Der stilles forslag om, at finansiering af ovenstående anbefalinger kan indgå i arbejdet med Budget 2020.

Tidsplan

Høringsudkast til Politik for frivillighed og medborgerskab i Region Syddanmark har været behandlet sideløbende i psykiatri- og socialudvalget, udvalget for det nære sundhedsvæsen og sundhedsudvalget i februar 2019. Herefter sendes høringsudkastet, såfremt det godkendes, i høring hos relevante parter i perioden 26. marts til 7. maj 2019.

Endeligt udkast til Politik for frivillighed og medborgerskab i Region Syddanmark forventes behandlet i regionsrådet på møde den 30. september 2019.

Psykiatri- og socialudvalget og udvalget for det nære sundhedsvæsen behandlede sagen på møde henholdsvis 5. og 18. februar 2019.

Begge udvalg anbefaler indstillingen over for regionsrådet. Psykiatri- og socialudvalget bemærkede, at politikken også bør forholde sig til børne- og straffeattester hos frivillige.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At høringsudkast til Politik for frivillighed og medborgerskab i Region Syddanmark inklusiv anbefalinger godkendes og efterfølgende sendes i høring hos alle relevante parter.

Sundhedsudvalget anbefaler indstilling over for regionsrådet, dog med den bemærkning, at politikken også bør forholde sig til børne- og straffeattester hos frivillige.

Michael Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen med sundhedsudvalgets og psykiatri-og socialudvalgets bemærkninger anbefales over for regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

I budgetaftalen for Region Syddanmark for 2017 blev det beskrevet, at der skal udarbejdes et forslag til opfølgning på nationale og regionale mål. Regionsrådet godkendte en model for denne afrapportering på regionsrådsmødet i maj 2017.

Afrapporteringen tager afsæt i de pejlemærker for regionens samlede drift- og udviklingsarbejde, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016.

Der forelægges 1. afrapportering i 2019 af udvalgte målbilleder og indikatorer til regionsrådet. De øvrige afrapporteringer forventes  forelagt i juni, september og december 2019.

Regionsrådet forelægges hermed 1. afrapportering i 2019 af målbilleder og udvalgte indikatorer for Region Syddanmark. Formålet med afrapporteringen er at danne et billede af regionens status i forhold til målopfyldelsen på udvalgte indikatorer med afsæt i de vedtagne pejlemærker.

Modellen blev tiltrådt af regionsrådet på mødet den 22. maj 2017. Udgangspunktet er, at nationale mål, der måtte være retningsgivende på Region Syddanmarks respektive opgaveområder, som udgangspunkt indgår i konceptet. Konceptet er udarbejdet med sigte på at give overblik og vise sammenhæng i forhold til de pejlemærker, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016.

Konceptet er baseret på to typer af afrapportering:

1) Der vil være faste kvartalsvise, kvantitative afrapporteringer. Afrapporteringen indeholder både indikatorer for nationale mål og indikatorer, der er udvalgt for Region Syddanmark. Det er denne afrapportering, der forelægges nu. Indikatorerne er fordelt på områderne sundhed, socialområdet og regional udvikling. Indikatorerne afrapporteres i Nemlis, som er et IPad-baseret afrapporteringssystem. Regionsrådet fik i løbet af marts 2018 tilbud om introduktion til installation og anvendelse af Nemlis. Der er vedlagt en udskrift fra Nemlis af de tilgængelige data.

Der er vedlagt et notat, der beskriver de overordnede tendenser, som de udvalgte indikatorer viser. Indikatorerne vil kunne justeres løbende, hvis der eksempelvis er fokusområder fra de årlige budgetaftaler, som ønskes fulgt via specifikke indikatorer, eller hvis der er indikatorer, der stabiliseres over lang tid på det ønskede niveau, og derfor ikke længere behøver følges kvartalsvis.

2) Temaafrapporteringer: I forbindelse med konceptet vil der også løbende være temaafrapporteringer til regionsrådet på områder, hvor der med fordel kan være en mere kvalitativ afrapportering om status og fremdrift. Der er tale om temaerne sygehusbyggeri, forbedringskultur, nærhed og sammenhæng, attraktiv arbejdsplads samt patientsamarbejde og kvalitet i sociale tilbud.

Dette er begrundet i, at der kan være temaer og særlige emner, som det med passende intervaller giver god mening at give uddybende orientering om. Samtidig er det ikke alle områder, der kan afrapporteres meningsfuldt med korte intervaller, ligesom ikke alle aspekter af pejlemærkerne kan kvantificeres meningsfuldt med løbende data, men forudsætter en kvalitativ afrapportering. 

Der forventes følgende temaafrapporteringer i 2019: 

Sammenhæng til budgetproces og sundhedsplan

Afrapporteringen af målbilleder er tænkt sammen med den proces, der er for budgetlægningen. Den løbende opfølgning er med til at kvalificere og understøtte den proces, hvor der udvælges temaer til budgetprocessen og fokusområder for indsatsen i regionens arbejde i det kommende år.

Sammenhængen mellem de to processer kan bidrage til at sikre, at de temaer, der allerede er udvalgt og prioriteret i de foregående års budgetprocesser, følges og afrapporteres. På sundhedsområdet kan temaer fra budgetprocessen ligeledes indgå i de indsatsområder, der en gang årligt skal vedtages i regionsrådet som en del af den nye sundhedsplan. Indsatsområderne forelægges på regionsrådsmødet i december.

Samlet set understøtter processen, at de temaer der arbejdes med:

• Har sammenhæng til pejlemærkerne.
• Tager bestik af den løbende udvikling på økonomi og aktivitetsområdet.
• Sikrer sammenhæng til temaer, som foreslås prioriteret ud fra en driftsmæssig synsvinkel.
• Integrerer de elementer, som regionen er forpligtiget til, som følge af de årlige økonomiaftaler.

Til orientering.

Til orientering.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Der gives en afrapportering fra de stående udvalgs drøftelser af, hvilke verdensmål, der er relevante i forhold til de konkrete respektive kompetenceområder samt udvalgenes indspil til udviklingsstrategien.

FN’s verdensmål er FN’s samlede dagsorden for bæredygtig global udvikling frem mod 2030 med både en miljømæssig, en økonomisk og en social dimension. Målene har således relevans for emner som udvikling, sundhed, social retfærdighed og lighed.

Verdensmålene er gensidigt afhængige og har indbyrdes koblinger. Ikke alle verdensmål er imidlertid lige relevante for regionens arbejde, da nogle især orienterer sig mod udviklingslande. Flere af verdensmålene tilbyder dog en ramme, som kan favne centrale regionale opgaveområder, og hvor regionens opgaveområder har en mere direkte effekt, mens effekten på andre verdensmål vil være mere indirekte.

Forretningsudvalget godkendte den 16. januar 2019, at der arbejdes videre med udvalgte verdensmål, og at de enkelte stående udvalg skulle drøfte og identificere, hvilke verdensmål der er relevante i forhold til deres kompetenceområde samt inddrage arbejdet med verdensmål nr. 5 i det omfang, det er relevant inden for udvalgets område. De enkelte stående udvalg skal endvidere sikre den konkrete forankring og implementering af arbejdet med målene inden for udvalgenes respektive opgaveområder.

FN’s verdensmål skal omsættes til en syddansk kontekst, så målene bliver relevante for regionens opgaver og kommer til at spille sammen med de syddanske indsatser. Endvidere skal drøftelserne bidrage til arbejdet med den regionale udviklingsstrategi, idet verdensmålene udgør rammen for strategien. Der kan i forlængelse heraf gøres opmærksom på, at flere af Region Syddanmarks igangværende indsatser og fokusområder allerede bidrager direkte og indirekte til flere af verdensmålene samt underliggende delmål. Særligt i forhold til sundhedsområdet kan det fremhæves, at de eksisterende planer og initiativer understøtter mål 10 om mindre ulighed og mål 3 om sundhed og trivsel.

De enkelte udvalg, herunder forretningsudvalget, har på den baggrund i løbet af februar 2019 drøftet verdensmålene og indspil til den regionale udviklingsstrategi. Der er som bilag vedlagt en oversigt over de udvalgte verdensmål samt en oversigt over udvalgenes drøftelser.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at miljøudvalget beder forretningsudvalget overveje, om mål 14 om livet i havet skal inddrages i regionsrådets arbejde med FN’s verdensmål

Den regionale udviklingsstrategi 2020-2023

De relevante udvalgte verdensmål og udvalgenes indspil til den regionale udviklingsstrategi 2020-2023 foreslås nu overdraget til Udvalget for Regional Udvikling og indarbejdet i den nye regionale udviklingsstrategi.

Der er i starten af 2019 inviteret til en række arrangementer, hvor samarbejdspartnere har mulighed for at drøfte og komme med input til strategien. I februar og marts 2019 er der således inviteret til fire møder med økonomiudvalgene i de syddanske kommuner. Derudover afholdes yderligere fire dialogmøder med workshops med en bredere kreds af samarbejdspartnere.

Der vil desuden blive afholdt møde i Kommunekontaktudvalget samt i Koordinationsudvalget for den regionale udviklingsstrategi og kommunernes planstrategier.

Et udkast til strategi med FN’s verdensmål som overordnet ramme vil blive forelagt udvalgene til orientering i april – maj måned, inden Udvalget for Regional Udvikling i maj drøfter et samlet udkast til strategi, der kan sendes i offentlig høring. Regionsrådet forventes at kunne vedtage et høringsudkast til strategien i juni 2019, hvorefter den efter høring i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse sendes i offentlig høring. Den endelige strategi forventes forelagt regionsrådet i december 2019.

Det kan derudover bemærkes, at der udarbejdes base-line målinger i tilknytning til strategien, og at der vil blive forelagt en årlig opfølgning på strategien. I den forbindelse vil udvalgene kunne rapportere til forretningsudvalget om fremdriften i forhold til arbejdet med verdensmålene.

Endelig kan det bemærkes, at regionsrådet har drøftet to forslag fra Venstre og Socialistisk Folkeparti, der berører arbejdet med strategien og FN’s verdensmål, om henholdsvis genanvendelse og affaldssortering samt om fremme af fossilfrie drivmidler. Det foreslås på baggrund af de to beslutninger, at forretningsudvalget tilkendegiver, at de konkrete forslag integreres i arbejdet med den kommende klimastrategi samt den regionale udviklingsstrategi for 2020-2023.

Det indstilles:

At forretningsudvalget drøfter de stående udvalgs indspil til FN’s verdensmål og den regionale

udviklingsstrategi, og at forretningsudvalget overdrager indspillene til Udvalget for Regional Udvikling med henblik på indarbejdelse i den regionale udviklingsstrategi.

At forretningsudvalget tilkendegiver, at de konkrete forslag fra Venstre og Socialistisk Folkeparti integreres i arbejdet med den kommende klimastrategi samt den regionale udviklingsstrategi for 2020-2023.

Indstillingen godkendt, idet det bemærkes at verdensmål mål nr. 14 om livet i havet ligeledes indgår i det videre arbejde.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Statsrevisorerne har afgivet beretning om rettidigheden i indsatsen overfor kræftpatienter. Der forelægges forslag til udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om beretningen.

Statsrevisorerne har den 19. december 2018 afgivet beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen overfor kræftpatienter, der er vedlagt som bilag.

Efter § 18 stk. 2 i lov om revision af statens regnskaber skal ministeren afgive en redegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. I den forbindelse skal ministeren indhente udtalelse fra regionsrådene, og ministerens kommentarer til regionsrådenes udtalelser indgår som en del af den endelige ministerredegørelse til Statsrevisorerne. Regionsrådets udtalelse skal fremsendes til Sundheds- og Ældreministeriet senest den 28. marts 2019.

På baggrund af Rigsrevisionens beretning bemærker Statsrevisorerne bl.a., at de finder det utilfredsstillende, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret tidlig opsporing og behandling af patienter, hvor der er mistanke om eller er konstateret kræft.
 

I beretningen anerkendes også, at der er sket væsentlige fremskridt i kræftbehandlingen med en stigende overlevelse blandt kræftpatienter i Danmark, som nærmer sig niveauet for overlevelse i Sverige og Norge. Rigsrevisionen vurderer desuden, at regionerne i overvejende grad sikrer at flest mulige patienter får udredning og påbegyndt behandling inden for standardforløbstider i kræftpakkerne.

I 2017 er godt 37.000 patienter i Region Syddanmark henvist ind i et pakkeforløb med henblik på hurtig udredning. 89 pct. af disse, eller svarende til ca. 33.000 patienter, har opstartet deres forløb inden for tidsfristen, når der er taget højde for patientinitieret ventetid. For de patienter, som i udredningen er blevet diagnosticeret med kræft, er det 86 pct. af disse, eller knap 5.100 patienter ud af ca. 5.900, der i regionen 2017 har påbegyndt deres behandling inden for den samlede tidsfrist i pakkeforløbene.

Det bemærkes, at der kan være faglige årsager til, at forløbstiden i kræftpakker i nogle tilfælde ikke kan honoreres, bl.a. hos patienter med flere lidelser/kompleks sygdom, hvormed man ikke vil kunne nå 100 pct. målopfyldelse på tværs af alle pakkeforløb. Danske Regioners bestyrelse har fastlagt en målsætning om en målopfyldelse på 90 pct., hvor 90 pct. af patienter i pakkeforløb skal påbegynde behandling inden for de samlede standardforløbstider i kræftpakkerne.            

Rigsrevisionen vurderer, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad understøtter tidlig opsporing i almen praksis. Det kan her bemærkes, at regionen bl.a. som en del af indsatsen ”Jo før Jo bedre i almen praksis” har iværksat en række understøttede tiltag både i forhold til adgang til rådgivning og diagnostik på sygehusene og inden for kompetenceudvikling i praksissektoren med kursustilbud både for praktiserende læger og øvrigt praksispersonale.
 

Der er tale om en igangværende indsats, hvor man også vil skal have øje for at adressere muligheder for forbedring, bl.a. i takt med at der skabes mere viden om best practice for organisering og brug af diagnostiske redskaber.

Rigsrevisionen vurderer, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at reglerne om maksimale ventetider bliver overholdt. Det kan her bemærkes, at Region Syddanmark har regionale og lokale retningslinjer for overholdelse, og der lægges ledelsesmæssig stor vægt på, at personale gøres bekendt med og vedligeholder viden om regelsættet, som bl.a. understøttes af mulighed for e-læringskursus. I Region Syddanmark blev der alene fundet 1 overskridelse af regelsættet om maksimale ventetider i forbindelse med den stikprøve, som Rigsrevisionen foretog som led i beretningen.

På baggrund af beretningen tages der fremadrettet bestik af muligheder for brug af yderligere instrumenter, der kan understøtte efterlevelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider, herunder brug af et Early Warning-system, som er ved at blive implementeret i forhold til overvågning af kræftpakker samt mulighed for brug af mere fokuserede audits.

På baggrund af bl.a. ovenstående bemærkninger vedlægges der forslag til udtalelse fra regionsrådet til Statsrevisorernes beretning.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At forslag til udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Statsrevisorernes beretning om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter godkendes.

Sundhedsudvalget anbefaler indstilling over for regionsrådet.

Michael Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Med budgetaftalen for 2018 er det besluttet fortsat at styrke de tværsektorielle forløb, herunder udvikling og udbredelse af eksisterende erfaringer med fokus på, at borgeren fastholder eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.

I budgetforliget for 2018 ønsker regionsrådet at styrke samarbejdet mellem psykiatri og arbejdsmarked, fordi der er behov for et nært samarbejde på tværs af sektorer med henblik på at opretholde patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er behov for at gentænke og nyudvikle samarbejdsstrukturerne i snitfladerne mellem psykiatri og arbejdsmarked. Regionsrådet har med aftalen prioriteret 2 mio. kr. til den fortsatte styrkelse af de tværsektorielle forløb, herunder udvikling og udbredelse af eksisterende erfaringer med fokus på, at borgeren fastholder eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.

På psykiatri- og socialudvalgets møde den 28. august 2018 og mødet i udvalget for det nære sundhedsvæsen den 4. september 2018 er udvalgene blevet orienteret om Psykiatrisygehusets igangværende projekter og indsatser, der skal styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, herunder samarbejdet med arbejdsmarkedet. Udvalgene blev også orienteret om, at de afsatte midler til området kan bruges til at understøtte kommende samarbejdsprojekter ved at give midler til at igangsætte samarbejdet, f.eks. via frikøb af nøglemedarbejdere og fælles temadage. Psykiatrisygehuset samarbejder med alle regionens 22 kommuner, som er meget forskellige i størrelse, organisering samt tilgang til indsatsen. Det er derfor væsentligt, at udvikling af samarbejdet sker i en lokal kontekst mellem kommunen og den lokale psykiatriske afdeling. Alle Psykiatrisygehusets afdelinger har fået til opgave at udvikle lokale initiativer i samarbejde med arbejdsmarkedsområdet. Psykiatrisygehuset fremlægger i en første udmøntningssag konkret nye projektforslag i Psykiatrisk Afdeling Vejle og Psykiatrisk Afdeling Svendborg.

Psykiatrisk Afdeling Vejle og Jobcentret i Vejle vil igangsætte udvikling og afprøvning af et integreret samarbejde efter IPS-metoden (Individual Placement and Support), som en del af psykiatriens pakkeforløb for borgere med angst og depression. Desuden skal projektet styrke vidensdeling på tværs for nøglemedarbejdere i psykiatrien og jobcentret. Der ansøges om 0,2 mio. kr. i 2019 og 2020 til finansiering af sygehusets andel af lønudgifter til en delt projektlederstilling 15 timer/ugen i 1 år samt dækning af fælles kompetenceudvikling og vidensdeling på tværs af jobcentret og psykiatrien. 

Psykiatrisk Afdeling Svendborg vil i tæt samarbejde med Svendborg og Langelands kommuner etablere et samarbejdsprojekt om frikøb af en medarbejder fra Psykiatrisk Afdeling Svendborg til at være til stede i jobcenteret i Svendborg og Langeland for at rådgive og understøtte jobcentrene, herunder understøtte at der sker en parallelindsats, så de indsatser og behandlingstiltag, der sættes i værk i de to sektorer, komplimenterer hinanden. Der ansøges om 0,2 mio. kr. til dækning af lønudgifter til ansættelse af delt projektkoordinator på fuldtid i et halvt år i 2019. 

Projektforslagenes økonomi opgøres som vist i tabellen:

Oplæg til begge projekter er vedlagt. Psykiatrisygehuset påbegynder opstart af projekterne forventeligt i maj 2019 efter regionsrådets behandling af en første udmøntningssag på de 2 mio. kr., som rummer de to projektforslag fra Vejle og Svendborg.

Psykiatri- og socialudvalget blev orienteret om sagen på møde den 4. marts 2019.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At projektforslagene for samarbejdsprojekterne i Svendborg og Vejle godkendes.

At projektforslagene finansieres fra rammen til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen jf. ovenstående skema i sagsfremstillingen.

Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Gitte Frederiksen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Der er udarbejdet et høringsudkast til en praksisplan for psykologhjælp i Region Syddanmark for planperioden 2019 – 2023.

I henhold til Landsoverenskomst om Psykologhjælp (§ 5) udarbejder regionen en plan for tilrettelæggelsen af det fremtidige psykologtilbud i regionen. Planen danner grundlag for beslutninger om de overenskomstmæssige forhold inden for psykologområdet.

Arbejdsgruppe – udkast til praksisplan.

Med henblik på at udarbejde et praksisplanudkast har Samarbejdsudvalget for Psykologhjælp nedsat en praksisplangruppe med repræsentanter fra de praktiserende psykologer, sygehuspsykiatrien (administrativ plan), almen praksis, kommunerne samt Praksisafdelingen.

Arbejdsgruppen har arbejdet i henhold til et kommissorium, som er godkendt af samarbejdsudvalget samt udvalg for det nære sundhedsvæsen. Af kommissoriet fremgår det, at arbejdsgruppen skal udarbejde en beskrivelse af det eksisterende psykologtilbud i regionen. Videre skal arbejdsgruppen særskilt vurdere en mere fleksibel styring af behandlingskapaciteten i lighed med de forsøg, som i øjeblikket kører inden for henholdsvis kiropraktor- og fodterapiområdet. Endvidere skal arbejdsgruppen også særskilt undersøge mulighederne for et styrket samarbejde mellem de praktiserende psykologer og de øvrige samarbejdsparter inden for sundhedsområdet med berøring til det psykologiske område.

Arbejdet skal til sidst munde ud i anbefalinger for den kommende planperiode.

Resultatet af arbejdsgruppens arbejde er blevet drøftet på et samarbejdsudvalgsmøde. Udkastet er blevet tilrettet i overensstemmelse med de på mødet faldne bemærkninger.

I henhold til overenskomsten (§ 5, stk. 5) kan psykologerne i samarbejdsudvalget fremsætte selvstændige bemærkninger til praksisplanen. Bemærkningerne forelægges regionsrådet sammen med udkastet til praksisplanen. Psykologsiden i samarbejdsudvalget har ikke gjort brug af denne mulighed i forbindelse med vedlagte høringsudkast.

Der foreligger nu således et høringsudkast til behandling i regionsrådet.

Arbejdsgruppens anbefalinger

Kapaciteten

Arbejdsgruppen havde en drøftelse om den del af kapacitetsstyringen, som vedrører den geografiske placering af ydernumre. Fra administrationens side var der lagt op til en mere lempelig kapacitetsstyring, hvor regionen geografisk er opdelt i tre områder. Inden for hvert af disse tre områder vil de enkelte psykologpraksis i et vist omfang selv kunne bestemme, hvor de rent geografisk vil praktisere.

Arbejdsgruppen nåede imidlertid ikke frem til enighed om dette punkt, hvorfor arbejdsgruppen anbefaler, at der i planperioden dels arbejdes videre med at finde en mere fleksibel model for administration af psykologydernumre, dels at få denne beskrevet med henblik på senere implementering.

Endvidere finder arbejdsgruppen den nuværende kapacitet på 186 kapaciteter for værende passende i forhold til efterspørgslen. Det sker dels med baggrund i ventetiden, dels i forhold til, at der inden for den enkelte kommune altid er en eller flere psykologpraksis med kort ventetid.

Arbejdsgruppen finder det vigtigt, at der i planperioden arbejdes med at afprøve nye praksisformer med henblik på en større integration af psykologpraksis i det borgernære sundhedsvæsen. Her vil Region Syddanmark i særlig grad pege på, så vidt som det er muligt inden for overenskomstens rammer, at placere nye praktiserende psykologer med ydernumre i sundhedshuse/sundhedscentre. Dette kan, ud over at understøtte en større integration af psykologpraksis i sundhedsvæsenet, også være med til at facilitere nedsættelse af psykologer i mindre befolkede områder i regionen.

Det sammenhængende sundhedsvæsen

De praktiserende psykologer er altovervejende organiseret i individuelle praksisser og har et begrænset samarbejde med almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. En del patienter i psykologbehandling er dog ofte samtidig i kontakt med den regionale psykiatri eller det kommunale system, primært det sociale eller beskæftigelsesmæssige system. Det anses for vigtigt, at borgeren oplever, at det regionale og det kommunale sundhedsvæsen er sammenhængende og koordineret. Det er derfor vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem psykologen, almen praksis, det kommunale system samt den regionale psykiatri.

Undervejs i et behandlingsforløb kan der være behov for at dele viden om klienten. Arbejdsgruppen peger særskilt på at sikre et godt samarbejde og en god kommunikation mellem de enkelte involverede sundhedsaktører, således at klienten/patienten ikke risikerer at skulle fungere som budbringer.

I forbindelse med arbejdsgruppens drøftelser om, hvordan man kan sikre en bedre sammenhæng mellem psykologbehandling og det øvrige sundhedsvæsen måtte arbejdsgruppen konstatere, at der er tale om et udviklingspotentiale, og at behovet for et styrket samarbejde derfor er stort. Samme konklusion fremgår af en rapport (Visioner for udvikling af den offentlige psykologordning) fra en af overenskomstparterne nedsat arbejdsgruppe (Moderniseringsudvalget).

Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af ovenstående, at der i planperioden – som forsøg – oprettes en praksiskonsulentordning for psykologhjælp, som det kendes inden for andre praksisområder. En af praksiskonsulentens arbejdsopgaver vil være at skabe et tættere samarbejde mellem de praktiserende psykologer og de ovenfor nævnte andre sundhedsaktører, herunder opbygge og vedligeholde løbende tværsektoriel kommunikation. Endvidere skal funktionen medvirke til at skabe et mere sammenhængende patientforløb.

Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at der i planperioden nedsættes en arbejdsgruppe til at se på samarbejdet og kommunikationen mellem almen praksis og praktiserende psykologer. Mere konkret er der peget på et behov for at få udarbejdet et ”katalog” over ”best practice” omkring henvisning, den løbende kommunikation undervejs i forløbet samt epikrisen.

Arbejdsgruppen finder det også vigtigt, at både praktiserende læger og praktiserende psykologer får gensidig indsigt i vilkår og arbejdsmetoder. I den forbindelse anbefaler arbejdsgruppen, at der afholdes lokale møder mellem de to parter. Rent geografisk og praktisk vil det f.eks. kunne foregå inden for de enkelte sygehusoptageområder.

Videre anbefales det, at der i planperioden ligeledes arbejdes med at sikre en god koordination samt godt samarbejde mellem de praktiserende psykologer og relevante kommunale aktører.

Konkret peger arbejdsgruppen på, at det i planperioden skal undersøges, hvorvidt der er basis for at etablere en forsøgsordning inden for rammerne af f.eks. socialmedicinsk samarbejde, hvor en eller flere psykologkonsultationer (ud af i alt 12 konsultationer) eventuelt kan konverteres til socialmedicinsk rådgivning.

Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at der i den kommende planperiode arbejdes videre med at implementere en række konkrete forslag fra en arbejdsgruppe, som blev nedsat i forbindelse med den forrige praksisplan. Arbejdsgruppens overordnede opgave var at komme med forslag til et øget samarbejde mellem de praktiserende psykologer og den regionale psykiatri. I den forbindelse skal særskilt nævnes et forslag om en forsøgsordning med direkte henvisning – med orientering til praktiserende læge - fra psykolog til sygehuspsykiatrien.

Endelig er der en række anbefalinger angående kvalitetsudvikling, efteruddannelse, IT samt service og tilgængelighed.

Økonomiske konsekvenser.

Praksisplanen forventes at medføre mindre udgifter, først og fremmest til etablering af en praksiskonsulentordning for psykologhjælp. Udgiften forventes imidlertid at kunne holdes inden for den bevilgede ramme.

Høring og politisk behandling.

Planen forventes efter politisk behandling i regionsrådet at blive sendt i høring hos områdets samarbejdspartnere. Planen forelægges efter endt høringsrunde regionsrådet for endelig stillingtagen.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At udkast til Praksisplan for Psykologhjælp i Region Syddanmark sendes i høring

Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Gitte Frederiksen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på møde den 24. september 2018 kommissorium for den fælles politiske styregruppe mellem Sønderborg Kommune og Region Syddanmark om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Samarbejdet er nu sat i gang med vedtagelse af tre initiativer og ansættelse af fælles koordinator til af drive og gennemføre samarbejdets fælles initiativer.

Regionsrådet vedtog på møde den 24. september 2018 kommissorium for den fælles politiske styregruppe mellem Sønderborg Kommune og Region Syddanmark om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Samarbejdet er i gang, og det er vedtaget at igangsætte tre initiativer inden for følgende områder:

• Samarbejde om akutte forløb og genindlæggelser for den ældre medicinske patient ved anvendelse af Den Syddanske Forbedringsmodel.
• Samarbejde og sammenhæng mellem ambulante ydelser på ambulatorietorvet og kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud for borgere med kroniske sygdomme. I første omgang fokuseres der på kommunale tilbud i forhold til rygestop og samarbejde om borgere med KOL og implementering af KOL-forløbsprogrammet.
• Sårbare borgere med psykiatriske eller psykiske problemstillinger med fokus dels på opbygning og afprøvning af udekørende teams i forhold til botilbud, dels samarbejde og sammenhæng vedrørende hjælpen til børn og unge med spiseforstyrrelse.

Herudover besluttede den politiske styregruppe, at Region Syddanmark og Sønderborg Kommune hver bidrager med 250.000 kr. til finansiering af en fælles koordinator, der kan drive og gennemføre samarbejdets fælles initiativer de kommende tre år. Sygehus Sønderjylland får personaleansvar.

Det foreslås, at der afsættes 125.000 kr. i 2019, 250.000 i 2020 og i 2021, samt 125.000 i 2022 til koordinering af samarbejdet fra udmøntningsrammen til udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Administrativ tilføjelse

Forud for sagens behandling i udvalget for det nære sundhedsvæsen blev en fejl i tabellen opdaget. En tilrettet tabel blev medbragt til mødet og udvalgets anbefaling af sagen overfor regionsrådet baserer sig derfor på de korrekte informationer, som de fremgår af denne sagsfremstilling og indstilling til regionsrådet.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At ansættelse af en fælles koordinator godkendes.
 

At ansættelsen finansieres fra udmøntningsrammen til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med 125.000 kr. i 2019, 250.000 kr. i 2020 og 2021, 125.000 kr. i 2022.

Forud for sagens behandling i udvalget for det nære sundhedsvæsen blev en fejl i tabellen opdaget. En tilrettet tabel blev medbragt til mødet.

Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler på den baggrund over for regionsrådet:

At ansættelse af en fælles koordinator godkendes.

At ansættelsen finansieres fra udmøntningsrammen til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med 125.000 kr. i 2019, 250.000 kr. i 2020 og 2021, 125.000 kr. i 2022.

Andrea Terp deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Forslag om etablering af akuthjælperordning i Nordfyns Kommune, der har mange førstehjælpere og forholdsvis lange responstider i nogle områder.

I forbindelse med etableringen af projekt ”Danmark redder liv” er der opstået nogle meget aktive førstehjælperforeninger i Nordfyns Kommune, der har medført at Nordfyns Kommune er den kommune i regionen, hvor der er flest førstehjælpere i projekt ”Danmark redder liv”.

231 ud af 1.814 førstehjælpere i projekt ”Danmark redder liv” i Region Syddanmark er i den seneste førstehjælperstatistik fra Dansk Folkehjælp 21. januar 2019 fra Nordfyns Kommune.

Nordfyns Kommune har et areal på 452,7 km2 og en befolkning på 29.516 pr. 1. januar 2018. De største byer er Otterup, Bogense, Søndersø og Morud. Der er ambulancestationer i dag i Otterup og Bogense. Kommunens borgere betjenes også af ambulancer og akutlægebiler fra stationer i nabokommuner og ambulancer på gennemkørsel på den vestfynske motorvej.

I den præhospitale analyse gennemført i 2018 beskrives, at der er områder i Nordfyns Kommune, der har en gennemsnitlig responstid over 11 min i gennemsnit og over 8 % af kørsler over 15 min for 1. vogn på stedet.

Nordfyn er godt dækket ind med 220 førstehjælpere under ”Danmark redder liv”, der kaldes til hjertestop. De Nordfynske Hjertestarterforeninger har oplyst, at der blandt deres medlemmer er bred folkelig opbakning til også at etablere en akuthjælperordning, som er kendt fra andre dele af regionen, og som kaldes til A-respons.

På baggrund af de længere responstider i dele af Nordfyns Kommune og de Nordfynske Hjertestarterforeningers ønske foreslås det, at der etableres en akuthjælperordning på Nordfyn.

Førstehjælperne på Nordfyn ønsker i første omgang uddannet 30 akuthjælpere i foråret 2018. Akuthjælperne vil rykke ud til ambulance A-udkald (udrykning med horn og blink) i hele Nordfyns Kommune, når de er uddannet.

I budgetaftalen for 2018 blev der afsat 0,7 mio. kr. til akuthjælperordninger til uddannelse, udstyr og nye akuthjælperordninger. Der er plads inden for budgettet til etablering af akuthjælperordning i Nordfyns Kommune.

Der vil være en udgift på ca. 60.000 kr. årligt fra og med 2019 til akuthjælperordningen til uddannelse og udstyr. Ambulance Syd vil stå for uddannelse og udstyrsleverance.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At der etableres en akuthjælperordning i Nordfyns Kommune.

At udgiften til akuthjælperordningen på 60.000 kr. årligt finansieres af bevillingen afsat i 2018 budgetaftalen til akuthjælperordninger.

Præhospitaludvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Ida Damborg tog forbehold.

Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Danske Regioners bestyrelse har den 30. august 2018 godkendt etableringen af et fælles akutnummer for ikke-livstruende akut sygdom som en del af udspillet ”Sundt, trygt og nemt at gå til”. Et fælles akutnummer er desuden nærmere beskrevet i akutudspillet ”Når du har brug for os”, som bestyrelsen godkendte den 4. oktober 2018.

Efterfølgende har regionerne udarbejdet arbejdsskitse og organisering samt foreløbig tidsplan og budget i forbindelse med indførelse af et nationalt fælles akutnummer. Således fremlægges materialet til orientering i regionsrådet, sundhedsudvalget, psykiatri- og socialudvalget, præhospitalsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Det fælles akutnummer er et blandt 24 initiativer, som skal medvirke til at forbedre den akutte indsats. I udspillet er det fælles akutnummer beskrevet således:

1) ”Det skal være trygt at være borger uanset, hvor man bor i landet. Ingen skal være i tvivl om, hvordan de får hjælp, hvis de er blevet akut syge eller er kommet til skade. Derfor opretter regionerne ét landsdækkende og døgnåbent akuttelefonnummer, der tager hånd om alle borgere i hele Danmark. Regionerne vil sikre sammenhæng mellem alle akuttilbud, så det er trygt og nemt at blive visiteret til den rette indsats første gang”.

Af udspillet fremgår det endvidere, at 113:

2) skal oprettes ”som ét fælles telefonnummer for alle akutte, men ikke livstruende sygdomme og skader i hele landet. Nummeret er borgerens indgang til alle akutte sundhedstilbud, når egen læge har lukket ”

3) ”…. på sigt også skal kunne visitere til akutte kommunale indsatser som fx besøg af det kommunale akutteam, der måske kan forebygge en genindlæggelse eller en tid på et hospitalsambulatorium eller hos egen læge den næste dag”

De fem regioner har i samarbejde nu beskrevet det fælles akutnummer nærmere, og i bilag 1 fremgår arbejdsskitse for arbejdet med at etablere det fælles akutnummer.

Af arbejdsskitsen fremgår det, at projektet er opdelt i 2 faser.

I fase 1 er fokus på at få etableret et fælles akutnummer som skal fungere som én indgang for akut opstået sygdom og skade i aften- og nattetimerne (ikke livstruende tilstande). Via det fælles akutnummer, vil borgerne komme i kontakt med den regionale aktør, som er relevant i det pågældende tilfælde, og som har opgaven med at visitere og yde sundhedsfaglig rådgivning i disse akutte forløb (lægevagt eller akuttelefon). Det forudsættes, at teleudbyderen kan levere en teknisk løsning, hvormed borgeren automatisk kommer i kontakt med den region, som han/hun fysisk befinder sig i. I dagtid vil det fælles akutnummer også fungere, men her som et supplement til den indgang, der er for ikke-livstruende, akut sygdom og skade i de enkelte regioner.

Det betyder, at egen læge fortsat er indgangen for akut – ikke-livstruende sygdom i alle regioner i dagtid, og at akuttelefonen er indgangen ved akut skade i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark samt at egen læge i dagtid fortsat er indgangen i forbindelse med akut skade i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Det fælles akutnummer kan dog i alle regioner også kontaktes døgnet rundt, og derfra kan man blive guidet videre/viderestillet til rette tilbud. Dette gælder eksempelvis, såfremt borgeren er i tvivl om, hvem der skal kontaktes (f.eks. turister), og det gælder også såfremt telefonopkald ikke kan stedfæstes til en enkelt region. Den tværregionale arbejdsgruppe skal fastlægge denne model præcist i den indledende fase af processen. Hensigten er en fornuftig balance mellem intentionerne med det fælles akutnummer, forskellighederne i det akutte setup i regionerne på dette område samt brugervenlighed og smidige henvendelsesflow i de konkrete patientforløb.

Når fase 1 er implementeret, er der et ønske om, at igangsætte fase 2, hvor yderligere funktionaliteter kan tilføjes 113 akutnummeret. Det er således hensigten, at 113 på sigt ikke bare skal være omdrejningspunktet for indgangen til akuttilbuddene på hospitalerne, tandpinevagten, giftlinjen m.v., men også til kommunale akuttilbud, ligesom ordningen på sigt kan rumme muligheden for booking af subakut den efterfølgende dag hos egen læge.

Det er udgangspunktet, at fase 1 beskrives, iværksættes og evalueres, før det besluttes hvilke eventuelle udvidelser, som det fælles akutnummer skal suppleres med (fase 2).

Økonomi, organisering og tidsplan

Der er fortsat en del usikkerhed omkring økonomien i projektet. Dette hænger både sammen med, at der endnu ikke er indgået aftale med en leverandør af den tekniske løsning, dels med at det ikke er afklaret, hvordan betjening af det fælles akutnummer skal tilrettelægges.

Overordnet set forventes der at blive udgifter til en fælles projektorganisation, opstart af konceptbeskrivelse i forhold til kommunikationsdelen samt opstartsomkostninger til leverandør. Når det fælles akutnummer er implementeret skønnes udgifterne på nationalt niveau til IT mv. at blive i størrelsesordenen 4,4—4,5 mio. kr., dog noget højere i starten, hvor der også vil være udgifter i forbindelse med, at der skal indgås aftale med de øvrige teleudbydere på markedet. Der er dog endnu ikke indhentet konkrete tilbud, og den platform, der skal understøtte løsningen, er endnu kun under udvikling. Det er derfor vanskeligt at give et præcist bud på, hvad den endelige udgift bliver.

Som udgangspunkt er der lagt op til, at de samlede fælles udgifter fordeles efter bloktilskudsnøglen. Da den mere præcise model for organisering af ordningen ikke er beskrevet endnu, er der heller ikke skønnet på udgifter til hverken lokal 113 organisation eller lokale udgifter til informationskampagne

Foreløbigt budget kan ses i bilag 4.

I bilag 3 fremgår endvidere den foreløbige tidsplan for etableringen af den fælles akutnummer. Tidsplanen er i høj grad afhængig af, hvornår det er muligt at få en teknisk løsning ift. telefonsystem leveret. Der pågår aktuelt de indledende drøftelser herom, og så snart en leveringsdato er på plads, vil tidsplanen blive opdateret. Udgangspunktet er indtil videre, at det fælles akutnummer etableres ved årsskiftet 2019/2020.

Arbejdet med at etablere det fælles akutnummer sker i et tæt samarbejde mellem de fem regioner, og Region Nordjylland har påtaget sig det nationale projektlederskab. I bilag 2 ses organiseringen af arbejdet.
 

I tillæg til den nationale organisering, vil der i hver region blive udpeget en regional projektleder, som får til ansvar at lede og koordinere indsatsen i den enkelte region.

Politisk proces

Arbejdet med at etablere det fælles akutnummer, følges løbende i Danske Regioners bestyrelse og i Danske Regioners sundhedsudvalg. Herudover er der planlagt en koordineret politisk proces i de fem regioner, som indebærer en politisk orientering af forretningsudvalg og regionsrådet samt relevante fagudvalg i starten af 2019. Herudover er der planlagt en politisk beslutningsproces, når det fælles akutnummer er endeligt beskrevet, herunder økonomiske og driftsmæssige konsekvenser i den enkelte region. Det tilstræbes at denne politiske stillingtagen times i forhold til budgetprocesserne i de fem regioner.

Til orientering.

Til orientering.

Andrea Terp deltog ikke i sagens behandling.

Til orientering.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Overholdelse af responstidsmålene for ambulancedrift i Region Syddanmark vurderes på baggrund af de opnåede responstider i perioden 1. oktober – 31. december 2018. Herudover rapporteres realiserede responstider på kommuneniveau for samme periode og for hele 2018, samt på postnummerniveau for perioden 1. juli – 31. december 2018. 

Realiserede responstider i 4. kvartal 2018 og 2018 samlet, samt andet halvår 2018

Følgende er afrapportering af ambulanceberedskabernes responstider for 4. kvartal 2018 og for hele 2018 på delområder og kommuner, samt på postnummerniveau for andet halvår 2018 (1. juli – 31. december 2018).    

Regionsrådet har fastsat et serviceniveau for ambulanceberedskabet via responstidsmål. Dette mål opgøres for ambulancekørsler med udrykning i løbet af kalenderåret (A-kørsler). Responstid er tiden, fra disponenten på vagtcentralen rekvirerer et beredskab, til hjælpen er fremme ved borgeren.

Responstidsmål for ambulanceberedskaber, Kørsel A

Realiserede gennemsnitlige responstider for ambulanceberedskaber, Kørsel A i 4. kvartal 2018

Realiserede gennemsnitlige responstider for ambulanceberedskaber, Kørsel A i 2018

Som det ses ovenfor, ligger de gennemsnitlige responstider på delområde niveau alle under servicemålene når det gælder 4. kvartal 2018 samt samlet for 2018.

Responstider beregnes som beskrevet for ambulanceberedskabet. Men den præhospitale indsats i Region Syddanmark består også af akutbiler og akutlægebiler. Inddrages disse i beregning af responstid, fås følgende realiserede responstider for første bil på stedet.

Realiserede gennemsnitlige responstider for første bil på stedet i 4. kvartal 2018

Realiserede gennemsnitlige responstider for første bil på stedet i 2018

Når responstiderne for første bil på stedet sammenlignes med responstiderne for ambulanceberedskaberne, er det værd at bemærke, at dette betyder en kortere responstid især i Sønderjylland.

Opgørelsen over responstiderne på kommuneniveau findes i bilagene Responstider 4. kvartal 2018, samt Responstider 2018.

Opgørelsen over responstider på postnummerniveau for andet halvår 2018 findes i bilaget Responstider 2. halvår 2018. Postnumrene er opdelt efter kommuner. Det skal bemærkes, at nogle postnumre figurerer i flere kommuner.

Sagen forelægges regionsrådet til orientering.

Til orientering

Til orientering.

Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

Til orientering.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Med budgetaftalen for 2019 er det besluttet, at Psykiatrisygehuset skal etablere en akut psykiatrisk udrykningstjeneste som supplement til de fire mobile skadestuer i Vejle, Esbjerg, Aabenraa og Odense samt en regionsdækkende beredskabsvagt i Vejle, som kan bistå politiet med psykiatrifaglige kompetencer.

Som supplement til de mobile skadestuer, som Psykiatrisygehuset etablerer i alle voksenpsykiatriske afdelinger med akutmodtagelser, ønsker regionsrådet i budgetforliget for 2019 at etablere en akut psykiatrisk udrykningstjeneste, der kan bistå bl.a. politiet med psykiatrifaglige kompetencer. Regionsrådet har med aftalen prioriteret 4,3 mio. kr. i 2018 og herefter 7,6 mio. kr. årligt til formålet, delvist finansieret af midler fra den statslige sundhedspulje på finansloven for 2018. Efterfølgende er det besluttet at gøre den regionale dækning i udrykningstjenesterne døgndækket, hvorved den samlede bevilling bliver på 8,3 mio. kr. årligt.

Psykiatrisygehuset har været i dialog med politikredsene, som dækker Region Syddanmarks geografi, samt Rigspolitiet, lægevagten og de praktiserende læger i arbejdet med at fastlægge en konkret model. 

Med etablering af en regionsdækkende akut psykiatrisk udrykningstjeneste bemandes de fire mobile skadestuer i Vejle, Esbjerg, Aabenraa og Odense med en sygeplejerske, som sammen med politiet, praktiserende læge eller vagtlæge kan rykke ud og tilbyde sygeplejeassistance til borgere fx ved tvangsindlæggelser og ellers indgå i den generelle opgavevaretagelse, herunder efter behov yde rådgivning og sparring til politi og andre samarbejdspartnere i tidsrummet kl. 13-21 alle ugens dage. Fra kl. 21-13 assisterer akut psykiatrisk udrykningstjeneste alle politikredse, praktiserende læger og vagtlæger i regionen med udgangspunkt fra Vejle og skal især rådgive samarbejdsparterne og medvirke ved de sværeste tvangsindlæggelser. Formålet med den akutte psykiatriske udrykningstjeneste er at øge kvaliteten i akuttjenesten, at reducere antallet af tvangsindlæggelser, at bistå politiet med psykiatrifaglig assistance med fokus på deeskalering af en evt. konflikt samt at øge trygheden for borgere og pårørende. Målgruppen er borgere over 20 år. 

Psykiatrisygehuset påbegynder implementeringsprocessen efter regionsrådets behandling i marts 2019 og forventer, at indsatsen åbner juni 2019. Der gøres status på indsatsen efter et år. Psykiatrisygehusets oplæg til implementering af den akutte psykiatriske udrykningstjeneste er vedlagt.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At oplæg til implementering af akut psykiatrisk udrykningstjeneste godkendes.

At Psykiatrisygehusets budget tilføres 5,455 mio. kr. i 2019 og 8,3 mio. kr. i 2020 og frem.

Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Anne-Marie Palm-Johansen og Ulrik Sand Larsen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Socialdemokratiets og Det Konservative Folkepartis grupper havde på regionsrådets møde den 28. januar 2019 stillet forslag om yderligere vurdering af sikkerheden i retspsykiatrien i Region Syddanmark, herunder et konkret forslag om vurdering af effekten af at etablere net over udearealerne for at undgå rømninger over gårdmurerne. Punktet blev drøftet på regionsrådsmødet den 28. januar 2019, hvor det blev besluttet, at sagen skulle fortsætte i psykiatri- og socialudvalget.

Baggrund

I perioden 2014 til 2018 har der været 20 rømninger fra retspsykiatrien i Middelfart, heraf én rømning over mur fra lukket gårdhave. På baggrund af rømningerne har Psykiatrisygehuset iværksat en grundig analyse af sikkerheden. Der er i den forbindelse bl.a. foretaget en bygningsgennemgang ved en ekstern sikkerhedsekspert, som har påpeget en række forbedringsmuligheder i forhold til de fysiske rammer. Samtidig har der været fokus på at revidere procedurer og arbejdsgange både for at forebygge rømninger og for at forbedre sikkerheden for personalet. Summen af tiltagene udmønter sig i såkaldt to lags sikring, når det er gennemført. Dette princip indebærer, at en indlagt patient som udgangspunkt altid vil skulle forcere to bygningsmæssige forhindringer (dør/vindue/væg), og at de enkelte forhindringer skal leve op til en vis høj standard (modstå et vist pres).

På den baggrund blev det besluttet i regionsrådet september 2018 at afsætte 10,4 mio. kr. til forbedring af den bygningsfysiske sikkerhed i retspsykiatrisk afdeling i Middelfart

Status på den besluttede plan fra september 2018

I forhold til den dynamiske sikkerhed er der i forår/sommer 2018 gennemført en række tiltag, herunder gennemgang og revision af procedurer og arbejdsgange.

I forhold til de bygningsfysiske ændringer er der tale om en proces, som forventes gennemført i løbet af 2019. I februar 2019 arbejdes der således med myndighedsafklaring. Sideløbende med myndighedsafklaring arbejdes også med at udbyde arbejdet, hvorefter arbejdet kan endeligt udføres.

Der er derfor endnu ikke etableret det fuldstændige to lags sikring, som er/var hjørnestenen i planen, der blev vedtaget i september. Det fuldstændige to lags sikring kan ikke gennemføres før tidligst i løbet af 2019, idet den fastlagte tidsplan umiddelbart er det hurtigst mulige, og det er nødvendigt at bruge den afsatte tid til myndighedsgodkendelse, udbudsproces mv. Endvidere er det nødvendigt at tage højde for, at der vil være en leveringstid på de materialer, der skal anvendes til at etablere to lags sikringen. De akutte bygningsmæssige tiltag, der har været mulige at gennemføre, er gennemført.

I forlængelse af de allerede besluttede tiltag om at øge sikkerheden og forebygge rømninger arbejdes der løbende med at gennemgå arbejdsgange og procedurer samt evt. bygningsmæssige tiltag for at minimere muligheden for rømning. Herunder således også i forhold til den absentering over mur fra P2, der skete efter beslutningen i september 2018. Der er nu etableret en krone af stål, der lukker helt af, så det ikke er muligt at få greb om kanten. De øvrige lukkede gårdhaver med lignende kant har ligeledes fået monteret en lignende krone. Der er endvidere foretaget en række forebyggende tiltag i forhold til de lukkede gårdrum generelt. Det vurderes derfor, at der taget aktion på hullet i sikkerheden i forhold til den konkrete rømning over muren i P2 samt i forhold til rømning over mur generelt fra lukkede gårdrum.

Drøftelse af evt. yderligere sikkerhedstiltag

På regionsrådsmødet i januar 2019 blev det besluttet, at psykiatri- og socialudvalget skulle drøfte behovet for evt. yderligere sikkerhedstiltag.

Det skete efter en drøftelse af henvendelse fra Socialdemokratiets og Det Konservative Folkepartis grupper, hvor der udtrykkes bekymringer for de seneste absenteringer, senest over muren i P2. I henvendelsen peges der bl.a. på, om man kunne overveje at etablere et hegn over gårdhaverne i retspsykiatrien for derved at udelukke absenteringer over muren og for at beskytte patienter mod, at der kastes stoffer og andet over muren eller droppes fra droner. Den fuldstændige tekst fra henvendelsen fra de to partigrupper fremgår af vedlagte bilag.

På den baggrund har Psykiatrisygehuset indhentet erfaringer fra øvrige regioners psykiatrier og kriminalforsorgen fra nyligt opførte overdækninger. Ved overdækning i retspsykiatrien anvendes der en hegnstype, der yder den højeste sikring mod overklatring og gennemtrængning. Hvis hegnet også effektivt skal forhindre indkast, anvendes i sikringen og kriminalforsorgen betegnelsen ”kapseltæt gitter”, som er et tætmasket stålgitter. På baggrund af disse oplysninger estimerer Psykiatrisygehuset, at det vil koste ca. 16,3 mio. kr. at etablere net over de lukkede gårdhaver i retspsykiatrien i Middelfart.

Det indstilles:

At forretningsudvalget drøfter, om der skal implementeres yderligere sikkerhedsmæssige tiltag i retspsykiatrien ud over de tiltag, som er iværksat, herunder forslaget om at etablere net i de lukkede haver i retspsykiatrien.

Udvalget ønskede at afvente resultaterne af de allerede igangsatte initiativer til styrkelse af den fysiske sikkerhed, inden der eventuelt igangsættes yderligere initiativer. Oplæg vedhæftet.

Anne-Marie Palm-Johansen og Ulrik Sand Larsen deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet at afvente resultater af de allerede igangsatte initiativer til styrkelsen af den fysiske sikkerhed, herunder erfaringer fra andre regioner, inden der eventuelt igangsættes yderligere initiativer.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

De tre nuværende syddanske infrastrukturprioriteter er besluttet i fællesskab mellem kommunerne og regionen i 2009. Prioriteterne udgør fortsat top tre over de infrastrukturprojekter, der er størst enighed om blandt byregionerne. Siden prioriteternes formulering, er der offentliggjort en række analyser mv., der indebærer, at der er opstået et behov for en vis tilpasning af de oprindelige formuleringer. Udvalget bedes som opfølgning på budgetaftalen for 2018 og som input til den kommende udviklingsstrategi drøfte, om de tre oprindelige prioriteter bør nyformuleres.

De tre nuværende syddanske infrastrukturprioriteter er besluttet i fællesskab mellem kommunerne og regionen. Prioriteterne blev udformet som reaktion på ”Det Grønne Trafikforlig” fra januar 2009, hvori der lagdes retningslinjer for den videre udvikling af den danske infrastruktur. De tre prioriteter vedrører "Timemodellen", "Hærvejsmotorvejen" (Midtjysk Motorvej) samt en tredje "Lillebæltsforbindelse".

I forbindelse med beslutning om de tre prioriteter var det en stiltiende forudsætning, at allerede besluttede projekter som E20 over Vestfyn og syd om Odense samt dobbeltsporet mellem Vamdrup og Vojens og Tinglev og Padborg, blev gennemført inden for en kortere årrække. Der er anlægslov for disse projekter: E20 i to anlægslove fra henholdsvis 2010 og 2013 og baneudbygningen tilbage fra 1993.

Det fremgår af budgetaftalen for 2018, at: "I forbindelse med arbejdet med den nye vækst- og udviklingsstrategi, som påbegyndes næste år, bør det vurderes, om de tre oprindelige prioriteter bør nyformuleres set i lyset af bl.a. de seneste års strategiske analyser og VVM-redegørelser".

Status på prioriteringerne

I dag er der, på tværs af de fire syddanske byregioner, en fortsat opbakning til de tre infrastrukturprioriteringer (se bilag 2). Således fremgår det af de nyeste byregionale strategier, at "Timemodellen", "Hærvejsmotorvejen" (Midtjysk Motorvej) samt en tredje "Lillebæltsforbindelse”, fortsat udgør top tre over de infrastrukturprojekter, der er størst enighed om blandt byregionerne.

Transport-, bygnings- og boligministeriet har udarbejdet en samlet oversigt over infrastrukturprojekter, hvor der allerede foreligger undersøgelser af projektet. Denne oversigt udgør en form for bruttoliste, hvorfra realistiske syddanske prioriteter kan hentes. I bilag 3 er ministeriets oversigt tilrettet, så den viser projekter i Syddanmark samt projekter uden for Syddanmark, som vurderes at have så stor indflydelse på det nationale trafikbillede, at det også har en vis betydning for Syddanmark.

Siden de tre syddanske infrastrukturprioriteter blev formuleret og besluttet, er der offentliggjort en række analyser (screeninger, strategiske analyser, forundersøgelser og VVM-redegørelser), der indebærer, at der er opstået et behov for en vis tilpasning af de oprindelige formuleringer. Primært drejer det sig om, at prioriteten om "Timemodellen" peger på èt stop i Trekantområdet, hvor status er, at der nu regnes med tre stop i Trekantområdet. Desuden er der i prioriteten om "Hærvejsmotorvejen" en passus om, at den skal gå helt til grænsen, hvilket på baggrund af den strategiske analyse ”Den grænseoverskridende trafik i Jyllandskorridoren” (april 2018) næppe vil være realistisk de kommende mange år.

Tilpasning af eksisterende prioriteringer

Neden for følger bud på nyformulering af de tre infrastrukturprioriteter. Den detaljerede argumentation for de fremsatte bud på nyformulering fremgår af bilag 1. 

Timemodellen:

Prioriteten, der angår Timemodellen, lyder i dag: En styrkelse af Timemodellen i det store H med ét stop i Trekantområdet og videreført til Esbjerg og grænsen.

En opdateret formulering af denne prioritet kunne lyde: Gennemførsel af Timemodellen med de forudsatte tre stop i Trekantområdet samt i en form, som kan understøtte ”Det store H”, herunder en sydgående forbindelse i Jylland, som kan bidrage til bedre forbindelse mod Hamburg.

Midtjysk Motorvej:

Prioriteten, der angår Midtjysk Motorvej, lyder: En ny Hærvejsmotorvej til grænsen, der kan aflaste E45, og knytte an til Billund Lufthavn, hvor den endelige placering skal afgøres af en nærmere analyse.

En opdateret formulering af denne prioritet kunne lyde: En Midtjysk Motorvej, der knytter an til Billund Lufthavn, og har en forbindelse med E45, der giver størst mulig aflastning af E45.

Lillebæltsforbindelse:

Prioriteten, der angår forbindelse over Lillebælt, lyder: En parallel forbindelse over Lillebælt.

Den nuværende formulering af denne prioritet foreslås fastholdt.

Muligt tillæg til prioriteterne

Udbygning af E20 over Fyn:

Det kan overvejes at udvide prioriteterne med dette projekt. En formulering kunne være: Gennemførsel af udvidelsen af E20 syd om Odense.

Dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg:

Det kan overvejes at udvide prioriteterne med dette projekt. En formulering kunne være: Etablering af dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg.

Den videre proces

Udvalget for Regional Udvikling drøftede på mødet den 18. februar 2019 tilpasninger af formuleringerne, herunder en eventuel udvidelse/tillæg til prioriteterne. Disse formuleringer går derefter videre dels til drøftelse i forretningsudvalget den 13. marts 2019 og regionsrådet den 25. marts 2019 og dels til det kommende KKU-møde den 15. marts 2019. Prioriteterne forventes også at indgå i den kommende udviklingsstrategi.

Det drøftes i øjeblikket, om der skal indgås et nyt trafikforlig. Det bliver også formuleret som, at der skal udarbejdes en national masterplan for infrastruktur. Regeringen har i januar meldt ud, at den vil komme med et udspil inden for ’få måneder’, og senest er Socialdemokratiet udkommet med det politiske udspil ’Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan’, der fremsætter forslag om, over en 10 årig periode, at afsætte 70 mia. kr. til ny infrastruktur. I den sammenhæng er det vigtigt, at de syddanske prioriteter er tydelige – uanset om der er truffet beslutning om nyformuleringerne. Det vil være et uheldigt tidspunkt at skabe tvivl om de eksisterende prioriteter. Også af den grund er det hensigtsmæssigt at holde fast i de eksisterende prioriteter og blot nyformulere disse. 

Det indstilles, at forretningsudvalget med henblik på en anbefaling til regionsrådet:
 

Beslutter, at nyformuleringen skal bestå i en formuleringsmæssig tilpasning af de eksisterende prioriteter.
 

Drøfter ønskerne om udbygningen af E20 syd om Odense og etablering af dobbeltspor Tinglev-Padborg fremadrettet kan fremgå tydeligere, evt. i tilknytning til de syddanske infrastrukturprioriteringer.
 

Drøfter forslag til nyformuleringer af de eksisterende infrastrukturprioriteter.

Udvalget anbefaler for det første regionsrådet, at de eksisterende tre prioriteter, Timemodellen, Midtjysk Motorvej og Lillebæltsforbindelsen ajourføres. Der arbejdes videre med de foreslåede formuleringer, dog således at det fremgår, at der i Timemodellen skal være et stop i Esbjerg, og at der skal være en tværforbindelse mellem den Midtjyske Motorvej og E45 syd for Vejle. Udvalget anbefaler også, at E20 syd om Odense og dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg fremhæves på linje med prioriteterne, men dog uden at være en egentlig udvidelse af prioriteterne.
 

Forslag til opdateringer kunne være:
 

Timemodellen: Gennemførsel af Timemodellen med de forudsatte fem stop i Syddanmark (Odense, Esbjerg, Fredericia, Kolding og Vejle) samt i en form, som kan understøtte ”Det store H”, herunder en sydgående forbindelse i Jylland, som kan bidrage til bedre forbindelse mod Hamburg.
 

Midtjysk Motorvej: En Midtjysk Motorvej, der knytter an til Billund Lufthavn, og med en tværforbindelse til E45 syd for Vejle.
 

Lillebæltsforbindelse: En parallel forbindelse over Lillebælt.

Udbygning af E20 over Fyn: Gennemførsel af udvidelsen af E20 syd om Odense.
 

Dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg: Etablering af dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg.
 

Endvidere anbefaler udvalget, at der ud over prioriteterne etableres en liste med andre mulige infrastrukturprojekter. Under overvejelse er rute 11 (ekstra kapacitet mellem grænsen og Varde), nærbaneforbindelsen fra Oksbøl over Varde og Esbjerg til Ribe og AlsFyn-forbindelsen. Udvalget ønsker i den sammenhæng, at der rettes henvendelse til sekretariatet for AlsFynBroen vedr. behov for at få belyst en række yderligere forhold.

Ovenstående danner udgangspunkt for videre drøftelser med kommuner.

Til orientering er vedlagt "Analysen af de samfundsøkonomiske og dynamiske effekter af AlsFynBroen på kommunalt og regionalt niveau", udarbejdet af COWI og Rambøll for sekretariatet for AlsFynBroen.

Søren Rasmussen og Vicky Bender Lorenzen deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalget drøftede sagen og anbefaler følgende over for regionsrådet:

Forretningsudvalget anbefaler, at de eksisterende tre prioriteter, Timemodellen, Midtjysk Motorvej og Lillebæltsforbindelsen ajourføres. Der arbejdes videre med følgende formuleringer:

• Gennemførsel af Timemodellen med de forudsatte fem stop i Syddanmark (Odense, Esbjerg, Fredericia, Kolding og Vejle) samt i en form, som kan understøtte ”Det store H”, herunder en sydgående forbindelse i Jylland, som kan bidrage til bedre forbindelse mod Hamburg.
• En Midtjysk Motorvej, der knytter an til Billund Lufthavn, og med en tværforbindelse til E45 syd for Vejle.
• En parallel forbindelse over Lillebælt.

Endvidere anbefaler forretningsudvalget, at E20 syd om Odense og dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg fremhæves på linje med prioriteterne, men dog uden at være en egentlig udvidelse af prioriteterne.

Derudover kan der være andre interessante infrastrukturprojekter. Disse tages der løbende stilling til, i tæt dialog med de syddanske kommuner, og regionen bidrager efter konkret vurdering i analyser, komiteer og lignende. Som det fx er sket med Nærbanen ved Esbjerg, udbygningen af rute 9 samt Fyn-Als forbindelsen, hvor regionen har udført og bidraget til en række analyser.

I forhold til sidstnævnte bemærker forretningsudvalget, at Fyn-Als forbindelsen er et projekt med gode perspektiver i forhold til at binde regionen sammen, men at det også er et projekt der har et mere langsigtet perspektiv og er mindre modent end de eksisterende. Derfor imødeses Vejdirektoratets screening, som muligvis kan åbne vejen til en strategisk analyse. Viser det sig at være tilfældet, er regionen klar til at støtte ønsket om en strategisk analyse. 

Endelig bemærker forretningsudvalget, at der er tale om fælles prioriteter mellem regionen og kommunerne, og der kan ikke foretages egentlige ændringer, medmindre kommunerne og regionen er enige om dette.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten tog forbehold for regionsrådets behandling af sagen.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

VUC Vest har orienteret regionsrådet om, at bestyrelsen for VUC Vest har besluttet at nedlægge VUC Vests afdelinger i Grindsted og Varde pr. 1. august 2019. Beslutningen er taget på baggrund af gentagne besparelser på finansloven og overflytning af uddannelsesaktiviteten fra VUC Vest til den forberedende grunduddannelse (FGU).

VUC Vest har i en henvendelse af 9. januar 2019 orienteret Region Syddanmark om, at bestyrelsen for VUC Vest har besluttet at nedlægge VUC Vests afdelinger i Grindsted og Varde pr. 1. august 2019. Henvendelsen er vedlagt som bilag 1. Beslutningen skal ses i lyset af gentagne besparelser på finansloven og overflytning af uddannelsesaktiviteten fra VUC Vest til FGU med deraf følgende fald i antallet af årskursister inden for uddannelsesaktiviteterne på forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning (OBU), almen voksenuddannelse (AVU), dansk som andetsprog (DSA) og HF-enkeltfag.

Som et led i regionsrådets koordinerende rolle på uddannelsesområdet, skal regionsrådet afgive en udtalelse i de tilfælde, hvor et VUC påtænker at lukke en afdeling.

Etableringen af FGU-institutionen i Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner forventes ifølge VUC Vest at medføre et væsentligt fald i antallet af årskursister på VUC Vest. VUC Vest forventer således, at antallet af årskursister vil falde med hhv. 27% og 26% i afdelingerne i Grindsted og Varde fra 2018 til 2021.

Såfremt uddannelsesudbuddet i de to afdelinger skulle fastholdes, ville det ifølge VUC Vest betyde et holdgennemsnit på under 5 kursister pr. hold på afdelingerne i Grindsted og Varde. Dette vil ifølge beregninger fra VUC Vest betyde, at der ved fortsat drift af de to afdelinger ville kunne forventes et underskud i 2021 på ca. 3 mio. kr. i afdelingerne i Grindsted og Varde. 

VUC Vests aktiviteter i Grindsted efter 1. august 2019

I forhold til aktiviteterne i Grindsted henviser VUC Vest til, at de fortsat vil leve op til udbudskravet i forhold til at udbyde alle deres uddannelser i Billund Kommune. Samtidig argumenterer VUC Vest for, at institutionen er en etableret del af Campus Grindsted samarbejdet og fortsat vil have en tæt dialog med de øvrige uddannelsesinstitutioner i Grindsted.

Status på samarbejdet er, at VUC Vest pr. 1. august 2019 udbyder og i tilfælde af tilstrækkelig søgning etablerer forløb på HF-enkeltfag og på dansk som andetfag på forskellige niveauer. Derudover er der indledt et samarbejde med alle uddannelsesinstitutionerne på Campus Grindsted om ordblindeundervisning på hele campus. I det omfang der kan etableres forløb, vil disse gennemføres og placeres på Grindsted Gymnasium. VUC Vest har driftsoverenskomst med Give Uddannelsescenter på FVU- og ordblindeundervisningen. 

VUC Vests aktiviteter i Varde efter 1. august 2019

Hvad angår aktiviteterne i Varde vurderer VUC Vest med udgangspunkt i de geografiske forhold og transportmulighederne for potentielle VUC-kursister fra Vardes opland, at det på baggrund af prognoserne ikke vil være relevant at etablere hold på Campus Varde. VUC Vest oplyser videre, at de løbende er i dialog med FGU-institutionen og Varde Kommune om behovet for evt. forløb, der kan etableres lokalt på Campus Varde. Samlet set forventer VUC Vest at kunne tilpasse uddannelsesudbuddet, således at det også vil være relevant for uddannelsessøgende i Varde. VUC Vest har driftsoverenskomst med FOF og AOF om udbuddet af FVU og ordblindeundervisning i Varde.   

Administrationens vurdering

I Region Syddanmarks handlingsplan for uddannelse og arbejdskraft indgår ”tilgængelighed til uddannelse” som et af indsatsområderne. I tråd med dette, er det administrationens vurdering, at det også er vigtigt med en god tilgængelighed til voksenuddannelsestilbud i hele regionen.

Administrationen anerkender, at overflytningen af uddannelsesaktivitet fra VUC Vest i forbindelse med etablering af FGU pr. august 2019 må forventes at resultere i et fald i antallet af årskursister på VUC. Administrationen vurderer i den forbindelse, at de mindre VUC-afdelinger forventes at blive hårdest ramt, idet faldet i antallet af årskursister her relativt set vil være højere end på de større VUC-afdelinger. Hertil kommer, at de mindre afdelinger i forvejen har et begrænset kursistgrundlag.

På baggrund af den fremsendte orienteringsskrivelse og notat indeholdende prognoser og fremskrivninger af årskursistsgrundlaget finder administrationen, at VUC Vests beslutning om at lukke afdelingerne i hhv. Grindsted og Varde er truffet ud fra en vurdering af, at der ikke synes at være udsigt til et tilstrækkeligt årskursistgrundlag til at opretholde økonomisk bæredygtige afdelinger i Grindsted og Varde.

Samtidig vurderer administrationen, at VUC Vest på trods af lukningen af afdelingen i Grindsted fortsat vil leve op til udbudskravet, idet alle VUC Vests uddannelser fortsat vil blive udbudt i Billund Kommune. Administrationen vurderer ligeledes, at VUC Vest har et velfungerende samarbejde med de øvrige campusuddannelser i Grindsted. 

I forhold til Varde deler administrationen vurderingen af, at de geografiske og transportmæssige forhold i en vis udstrækning gør det muligt for potentielle VUC-kursister fra Varde by og opland at tage til VUC Vests hovedafdeling i Esbjerg. Endvidere vurderes det positivt, at VUC Vest er i løbende dialog med FGU-institutionen og Varde Kommune om behovet for, at der evt. kan etableres forløb lokalt på Campus Varde.

Endelig vurderer administrationen, at de beskrevne uddannelsessamarbejder i relation til Campus Grindsted og Campus Varde er med til at sikre og opretholde uddannelsesdækningen i de pågældende områder.

Forslag til udtalelse fra regionsrådet vedr. nedlæggelse af VUC-afdelinger i Grindsted og Varde er vedlagt som bilag 2.

Administrativ tilføjelse

Det bemærkes, at udtalelsen efter udvalgsbehandlingen, af tidsmæssige årsager, er blevet fremsendt til VUC Vest med forbehold for regionsrådets godkendelse den 25. marts 2019.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At forslag til udtalelse vedr. nedlæggelse af VUC-afdelinger i Grindsted og Varde godkendes.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Formanden orienterede om samråd med Folketingets undervisningsudvalg den 29. januar 2019.

Vicky Lorenzen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Enhedslisten tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.
 

Bestyrelsen ved HF & VUC Fyn har orienteret regionsrådet om, at de har besluttet at nedlægge undervisningsstedet i Rudkøbing på Langeland fra juli 2019. Beslutningen er truffet på baggrund af gentagne besparelser på finansloven og overflytning af uddannelsesaktivitet fra HF & VUC FYN til den Forberedende Grunduddannelse (FGU).

HF & VUC Fyn har i en henvendelse af 20. december 2018 orienteret Region Syddanmark om, at bestyrelsen ved HF & VUC Fyn har besluttet at nedlægge undervisningsstedet i Rudkøbing på Langeland fra juli 2019. Henvendelsen er vedlagt som bilag 1. Beslutningen skal ses i lyset af gentagne besparelser på finansloven og overflytning af uddannelsesaktiviteten fra HF & VUC Fyn til den Forberedende Grunduddannelse (FGU) med deraf følgende fald i antallet af årskursister inden for uddannelsesaktiviteterne på Forberedende voksenundervisning (FVU), Ordblindeundervisning (OBU), Almen voksenuddannelse (AVU), Dansk som andetsprog (DSA) og HF-enkeltfag.

Som et led i regionsrådets koordinerende rolle på uddannelsesområdet skal regionsrådet afgive en udtalelse i de tilfælde, hvor et VUC påtænker at lukke en afdeling.

Efter regionens indstilling fik HF & VUC FYN fra sommeren 2017 lov til at udbyde 2-årig hf i Rudkøbing. Tilladelsen var betinget af, at der inden for en kort årrække (2-3 år) var opnået et tilstrækkeligt elevgrundlag til, at den faglige og økonomiske bæredygtighed af udbuddet var sikret. Ved optaget 2017 og 2018 har ansøgertallet været henholdsvis 6 og 5 kursister. HF & VUC FYN henviser til, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitets faglige vurdering er, at det normalt forudsætter mindst to spor, svarende til minimum 40 elever pr. årgang for at have et bæredygtigt grundlag. På denne baggrund konstaterer HF & VUC FYN, at det ikke er muligt at opretholde hf-udbuddet, hvilket er meddelt det forpligtende samarbejde.

Beslutningen om at nedlægge uddannelsesstedet i Rudkøbing har affødt en del debat i de lokale medier, og der har været afholdt et borgermøde i Rudkøbing i slutningen af december 2018.  Der er endvidere blevet afholdt et åbent samråd i Folketingets undervisningsudvalg herom den 29. januar 2019.

Administrationens vurdering

I Region Syddanmarks handlingsplan for uddannelse og arbejdskraft indgår ”tilgængelighed til uddannelse” som et af indsatsområderne. I tråd med dette, er det administrationens vurdering, at det også er vigtigt med en god tilgængelighed til voksenuddannelsestilbud i hele regionen.

Administrationen anerkender, at overflytningen af uddannelsesaktivitet fra HF & VUC Fyn i forbindelse med etableringen af den Forberedende Grunduddannelse pr. august 2019 må forventes at resultere i et fald i antallet af årskursister på VUC. Administrationen vurderer i den forbindelse, at de mindre VUC-afdelinger forventes at blive hårdest ramt, idet faldet i antallet af årskursister her relativt set vil være højere end på de større VUC-afdelinger. Hertil kommer, at de mindre afdelinger i forvejen har et begrænset kursistgrundlag.

På baggrund af den fremsendte orienteringsskrivelse indeholdende prognoser og fremskrivninger af årskursistsgrundlaget finder administrationen, at HF & VUC Fyns beslutning om at lukke uddannelsesstedet på Langeland er truffet ud fra en vurdering af, at der ikke synes at være udsigt til et tilstrækkeligt årskursistgrundlag til at opretholde et økonomisk bæredygtigt uddannelsessted i Rudkøbing.

Endelig vurderer administrationen, at beslutningen om at lukke uddannelsesstedet i Rudkøbing vil betyde, at nogle kursister vil få uforholdsmæssigt langt til uddannelsesstedet i Svendborg.

I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at regionsrådet i udtalelsen til HF & VUC Fyn understreger vigtigheden af, at HF & VUC Fyn fremadrettet har fokus på at sikre et tilstrækkeligt uddannelsesudbud på Langeland fx gennem etablering af uddannelsessamarbejder med Langeland Kommune og andre aktører, således at borgerne på Langeland bevarer muligheden for at deltage i uddannelsestilbud inden for en rimelig transportafstand fra deres bopæl.   

I den forbindelse finder administrationen det positivt, at HF & VUC Fyn oplyser, at de har meddelt Langeland Kommune, at såfremt der kan etableres FVU- eller OBU-hold i samarbejde med kommunen, vil denne aktivitet kunne foregå på Langeland.

Det fremgår af ”Aftale om bedre uddannelse og job”, der blev indgået i oktober 2017, at der er afsat en pulje på 60 mio. kr. i perioden 2019-2021 til nødlidende VUC’er som følge af etableringen af FGU, som institutionerne vil kunne ansøge om at få del i efter nogle objektive kriterier.

Administrationen anbefaler derfor, at der i udtalelsen til HF & VUC Fyn opfordres til, at HF & VUC Fyn hurtigst muligt tager kontakt til Undervisningsministeriet med henblik på at indlede en dialog om, hvordan disse midler kan ansøges af HF & VUC Fyn med henblik på at sikre uddannelsesdækningen på Langeland – evt. i et udvidet samarbejde med Langeland Kommune.

Forslag til udtalelse fra regionsrådet vedr. HF & VUC Fyns beslutning om at nedlægge af uddannelsesstedet i Rudkøbing er vedlagt som bilag.

Administrativ tilføjelse

Det bemærkes, at udtalelsen efter udvalgsbehandlingen, af tidsmæssige årsager, er blevet fremsendt til HF & VUC Fyn med forbehold for regionsrådets godkendelse den 25. marts 2019.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At forslag til udtalelse vedr. nedlæggelse af uddannelsesstedet i Rudkøbing godkendes.

Bjørn Brandenborg, Rudkøbing, folketingskandidat for Socialdemokratiet, og Jette Purup, Rudkøbing, næstformand for Alternativet på Langeland, havde i forbindelse med oplysning af sagen foretræde for udvalget.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Vicky Lorenzen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet, idet forretningsudvalget i øvrigt bemærker, at vigtigheden af decentral uddannelsesstruktur og arbejdet hermed forventes at få en central rolle i den nye udviklingsstrategi.

Enhedslisten stemte imod.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Der gives en orientering om henvendelserne i 2. halvår 2018.

I relation til whistleblowerordningen er det besluttet, at der sker halvårlig rapportering med angivelse af henvendelsernes antal og karakter.

Regionsrådet har i forbindelse med en revurdering af ordningen besluttet, at anonymiteten over for den eksterne administrator ophæves, således at administrator kan have mulighed for at præcisere og konkretisere henvendelsen.

Der vedlægges oversigter fra Deloitte over de enkelte henvendelser i perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018.

Heraf fremgår det, at der i perioden er indkommet i alt 5 unikke henvendelser. Alle henvendelser er af Deloitte vurderet at være uden for ordningen. Der er tale om 4 praktiske personaleforhold og ét i et fagligt forhold. Henvendelserne i kategorien personaleforhold/faglig forhold og er undersøgt nærmere og giver ikke anledning til yderligere sagsbehandling.

Til orientering.

Til orientering.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Der orienteres i denne sag om status for arbejdet med opgørelsen af lønsagerne for de overførte medarbejdere fra BIOS til Ambulance Syd.

På baggrund af indgået aftale med 3F og FOA omkring principperne for sagsbehandlingen af lønkravene fra de tidligere BIOS-medarbejdere, har Koncern HR iværksat en fornyet gennemgang af alle lønsagerne. Det omfatter både lønsagerne for de medarbejdere, der er repræsenteret af 3F og FOA og for de øvrige medarbejdere.

Formålet med den fornyede gennemgang af lønsagerne er, at disse endeligt afsluttes, idet lønsagerne tidligere er afsluttet med forbehold fra organisationernes side.

Lønsagerne bliver gennemgået station for station. Det er i den forbindelse aftalt med 3F, FOA og fællestillidsrepræsentanten ved Ambulance Syd, hvilken rækkefølge sagerne gennemgås i.

Rækkefølgen er som følger:

Koncern HR er aktuelt i gang med at behandle lønsagerne på stationerne Svendborg, Ærø, Rudkøbing, Faaborg, Ringe, Sallinge, Aabenraa, Sønderborg, Tinglev, Tønder, Løgumkloster, Odense, Dalum, Otterup, Bogense, Billund, Varde og Grindsted og Glamsbjerg.

Status 28. februar 2019 er, at 207 sager er under behandling og 58 sager er afsluttede.

Medarbejderne ved Ambulance Syd orienteres tilsvarende om status for behandlingen på Ambulance Syds intranet (Assign).

Forretningsudvalget og regionsrådet vil på de kommende møder ligeledes blive orienteret om status for arbejdet.

Til orientering.

Til orientering.

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Under punktet blev orienteret om:

-

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

-

Søren Rasmussen, Morten Brixtofte Petersen, Karsten Uno Petersen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.