
Mødedato 27-05-2019 kl. 15:00 - 16:00 |
|
Mødested Regionsrådssalen |
|
Deltagere | |
|
|
Afbud |
|
|
|
|
![]() |
Referat |
Sagsnr. | 18/42883 |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
Sagsnr. | 18/42883 |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At OUH Afd. B gives meraktivitetsafregning i 2019 på 193.133 kr. pr. behandling for behandling af svær trikuspidal insufficiens. At OUH afd. B gives i 2019 meraktivitetsafregning på 43.874 kr. pr. behandling med PFO lukning.
At OUH gives en bevilling på 1.504.041 kr. for vækst i TIPS behandling i 2018 dvs. der gives en bevilling i 2019 på 3,008 mio. kr. i 2019 og 1,504 mio. kr. i 2020 og frem (2019 pl). At OUH afd. S i 2019 gives meraktivitetsafregning på vækst i TIPS behandlinger på 71.621 kr. pr. behandling for ikke-sjællandsborgere. For sjællandsborgere afregnes med 55 pct. afregning af DRG taksten, idet dette ca. svarer til den samme afregning.
At OUH tilføres 3,536 mio. kr. årligt til trombektomi med virkning fra 2019.
At Veneklinikken i Brørup per 1. januar 2019 og frem skal have status af en almindelig garantiklinik med 55 pct. mer-/mindreafregning og med budgetansvar for aktivitet udvisiteret til det private. At ovenstående sager finansieres af meraktivitetspuljen. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
Sagsnr. | 18/42883 |
![]() |
Resume |
Regionsrådet vedtog den 24. september 2018 en ny finansieringsmodel for sygehusene for 2019. Modellen indebærer, at sygehusene i udgangspunktet er rammestyrede, men med aktivitetsafregning på garantiklinikkerne. Desuden er der aktivitetsafregning for sjællandspatienter på alle afdelinger på OUH.
Regionsrådet vedtog i forlængelse heraf på møde den 17. december 2018 en række områder som, udover garantiklinikkerne, skal være aktivitetsafregnede i 2019. Her blev det besluttet, at der ikke længere er aktivitetsafregning for røntgen og nuklearmedicin.
Som følge af rammestyringen kan der være behov for justering af rammen for at dække driftsomkostningerne ved indførelse af nye skannerfunktionaliteter. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Driftsbevilling til PET/MR skanner på OUH
OUH har søgt om bevilling til drift af ny PET/MR skanner, idet der i 2019 ikke længere er aktivitetsafregning på denne aktivitet. OUH har søgt om årlig tilføres 5,3 mio. kr. til drift af PET/MR skanner med helårsvirkning fra det år, hvor skanneren er i fuld drift, hvorved forstås en aktivitet på 1000 skanninger. Det foreslås, at OUH, indtil fuld aktivitet opnås på PET/MR skanner (forventeligt senest i 2020), afregnes med 5.300 kr. per skanning for vækst i skanninger i forhold til 2018, dog maks. afregning for 1000 skanninger i alt svarende til en samlet afregning på 5,3 mio. kr. Herefter permanentgøres aktivitetsafregningen på de 5,3 mio. kr.
Driftsbevilling til MR accelerator på OUH Regionsrådet godkendte den 24. oktober 2016 en anlægsbevilling på 60 mio. kr. til anskaffelse af MR-acceleratoren. Af sagsfremstillingen fremgik, at der i perioden 2017-19 var forventede opstartsudgifter på 18 mio. kr., men at de langsigtede nettodriftsudgifter var svære at vurdere, fordi der var tale om en ny og uprøvet teknologi.
OUH fremsendte i november 2016 et overslag på driftsudgifterne i både opstarts- og driftsperioden. På grund af den fortsatte usikkerhed omkring det reelle udgifts- og aktivitetsniveau, blev det imidlertid på regionsrådsmødet den 24. april 2017 besluttet i første omgang kun at tilføre driftsbudget til OUH for 2017 og at indarbejde bevillingerne for 2018 og følgende år i budgetprocessen for de pågældende år.
Bevillingen i 2018 udgjorde 7,6 mio. kr. MR-acceleratoren er opstartet i drift i efteråret 2018 og forventes i fuld drift efteråret 2019.
Driftsbevillingerne til MR-acceleratoren er beregnet som merudgifterne ved behandling med en MR-accelerator fremfor en almindelig accelerator. Henover 2019 og 2020 sker der en gradvis overgang fra traditionel accelerator til MR-accelerator. Fra efteråret 2020 er der ligeledes udgifter til servicekontrakt på MR-acceleratoren.
Samlet set betyder det, at der er behov for tilførsel af 8,83 mio. kr. i 2019, 8,82 mio. kr. i 2020 og 11,71 mio. kr. i 2021 og fremad til drift af MR accelerator. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At OUH, indtil fuld aktivitet opnås på PET/MR skanner (forventeligt senest i 2020), afregnes med 5.300 kr. per skanning for vækst i skanninger i forhold til 2018, dog maks. afregning for 1000 skanninger i alt, svarende til en samlet afregning på 5,3 mio. kr. Herefter permanentgøres aktivitetsafregningen på de 5,3 mio. kr. At OUH tilføres 8,83 mio. kr. i 2019, 8,82 mio. kr. i 2020 og 11,71 mio. kr. i 2021 og fremad for drift af MR accelerator.
At bevillingerne og aktivitetsafregningen finansieres af meraktivitetspuljen. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
Sagsnr. | 18/42883 |
![]() |
Resume |
Regionsrådet vedtog den 24. september 2018 en ny finansieringsmodel for sygehusene for 2019. Modellen indebærer, at sygehusene i udgangspunktet er rammestyrede, men med aktivitetsafregning på garantiklinikkerne. Desuden er der aktivitetsafregning for sjællandspatienter på alle afdelinger på Odense Universitetshospital.
For nogle behandlinger på sjællandspatienter er den almindelige 55 pct. afregning af DRG taksten ikke dækkende for udgiften, og der er derfor behov for justering af afregningssatsen. |
![]() |
Sagsfremstilling |
OUH oplever som følge af samarbejdsaftalerne med Region Sjælland en vækst i patientgrupper, hvor den almindelige aktivitetsafregning på 55 pct. af DRG taksten ikke er dækkende for de marginale omkostninger, bl.a. som følge af f.eks. dyre materialeomkostninger.
Det foreslås, at disse sager håndteres ved, at OUH gives særlig afregning pr. behandling, svarende til omkostningerne ved behandlingen. Udgiften kan samlet set finansieres via indtægter fra Region Sjælland. Region Sjælland betaler 90 pct. af DRG taksten for behandling i Region Syddanmark.
Region Midtjylland har som følge af kapacitetsproblemer på Skejby forespurgt bl.a. Sygehus Lillebælt og OUH om mulighed for at hjælpe med varetagelsen af en række patienter, indtil Skejby igen er i fuld drift.
Det foreslås, at sygehusene kan få aktivitetsafregning for varetagelse af ekstra patienter fra Region Midtjylland. Udgiften kan her finansieres via indtægter fra Region Midtjylland.
Generelt foreslås, at der gives administrativ bemyndigelse til at bevilge afregning til forhøjede takster for sjællandspatienter på OUH, i det omfang den almindelige 55 pct. afregning ikke er dækkende samt til at bevilge afregning til sygehusene ved ekstraordinær varetagelse af patienter fra andre regioner.
Nedenstående ses beskrivelse af to sager om særlig afregning for sjællandspatienter på OUH.
Særlig afregning for hjerteklapoperationer sjællandspatienter Hjertemedicinsk afd. B, OUH OUH søger om særlig afregning for hjerteklapoperationer på sjællandspatienter på afd. B fra og med år 2018. OUH har til og med år 2017 haft særlig afregning på disse patienter. Hjerteklapoperationerne er særligt omkostningstunge som følge af meget høje materialeudgifter, og 55 pct. afregning af DRG taksten er derfor ikke dækkende for udgifterne. Udgiften pr. behandling er på 184.658 kr., svarende til 84 pct. af DRG taksten.
Til dækning af meraktiviteten på sjællandspatienter i 2018 søger OUH om 3,418 mio. kr. (2019 pl). Aktiviteten i 2018 danner grundlag for baseline i 2019, og derfor skal aktivitetsafregningen for 2018 permanentgøres ind i 2019 og overslagsårene, så der er sammenhæng mellem aktivitetskrav (baseline) og budget i 2019. I 2019 bevilges derfor midler for 2018 og 2019 dvs. 2 x 3,418 mio. kr = 6,837 kr., og i 2020 og frem bevilges 3,418 mio. kr. (2019 pl) årligt.
Særlig afregning for hjerteklapoperationer sjællandspatienter Hjerte-, Lunge- og Karkir. afd T, OUH OUH søger om særlig afregning for TAVI hjerteklapoperationer på sjællandspatienter på afd. T fra og med år 2018. OUH har til og med år 2017 haft særlig afregning på disse patienter. TAVI hjerteklapoperationerne er særligt omkostningstunge som følge af meget høje materialeudgifter, og 55 pct. afregning af DRG taksten er derfor ikke dækkende for udgifterne. Udgiften pr. behandling er på 208.063 kr., svarende til 95 pct. af DRG taksten.
Afregning med 95% af DRG taksten vil indebære bevilling til OUH i 2018 på 0,889 mio. kr. (2019 pl). Aktiviteten i 2018 danner grundlag for baseline i 2019, og derfor skal aktivitetsafregningen for 2018 permanentgøres ind i 2019 og overslagsårene, så der er sammenhæng mellem aktivitetskrav (baseline) og budget i 2019. I 2019 bevilges derfor midler for 2018 og 2019 dvs. 2 x 0,889 mio. kr. = 1,778 mio. kr., og i 2020 og frem bevilges 0,889 mio. kr .(2019 pl) årligt. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At OUH bevilges 6,837 mio. kr. (2019 pl) i 2019 og 3,418 mio.kr. (2019 pl) i 2020 og frem for meraktivitet på hjerteklapoperationer på sjællandspatienter på afd. B, OUH i 2018.
At OUH bevilges særlig afregning i 2019 svarende til en omkostning på 184.658 kr. på meraktivitet på sjællandske hjerteklapoperationer på afd. B, OUH.
At OUH bevilges 1.778.219 kr. (2019 pl) i 2019 og 889.107 kr. (2019 pl) i 2020 og frem for meraktivitet på TAVI hjerteklapoperationer på sjællandspatienter på afd. T, OUH i 2018.
At OUH bevilges særlig afregning i 2019 på 95 pct. af DRG taksten for meraktivitet på TAVI hjerteklapoperationer på sjællandspatienter på afd. T, OUH.
At der gives administrativ bemyndigelse til at bevilge afregning til forhøjede takster for sjællandspatienter på OUH, i det omfang den almindelige 55 pct. afregning ikke er dækkende. At der gives administrativ bemyndigelse til at bevilge afregning til sygehusene ved ekstraordinær varetagelse af patienter fra andre regioner.
At bevillingerne og aktivitetsafregningen finansieres af meraktivitetspuljen. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
Sagsnr. | 19/465 |
![]() |
Resume |
Konsolideringen af regionens samlede økonomi i 2018 frigør midler i 2019 til ekstraordinære investeringer i apparatur, bygningsmasse mv. Der fremlægges forslag til overordnet udmøntning af midlerne. |
![]() |
Sagsfremstilling | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
I budgetaftalen for 2019 er fastsat nogle pejlemærker for den langsigtede økonomiske planlægning og styring i Region Syddanmark. I aftalen er samtidig tilslutning til, at Region Syddanmark aktivt arbejder for at forankre og implementere FN’s verdensmål og den kommende klimastrategi i regionens opgaveområder /den løbende drift.
Et centralt element i den økonomiske strategi er så vidt muligt at undgå kortsigtede og uhensigtsmæssige ”stop and go ”- situationer og fortsat at udnytte midlertidige råderum til at konsolidere regionens samlede økonomi. I aftalen er således forudsat, at frigjorte midler ved den løbende konsolidering fx kan anvendes til håndtering af uforudsete udgiftsstigninger og/eller investeringer i apparatur, it mv. samt vedligeholdelse af bygningsmassen. Midlerne kan samtidig anvendes til politisk højt prioriterede indsatsområder i relation til FN´s verdensmål, klimastrategi, arbejdsmiljø, hygiejne og rengøring mv.
Et andet centralt element i strategien er, at der i forbindelse med ibrugtagningen af Nyt OUH skal sikres det nødvendige økonomiske råderum til dækningen af engangsudgifter til flytningen samt investeres i genanskaffelser af medicoteknisk apparatur. På den baggrund har regionsrådet på mødet januar 2019 godkendt fremrykningen af udvendige vedligeholdelsesarbejder for 68,5 mio. kr. samt gennemførelse af ”fast-track” af medicotekniske genanskaffelser for 300 mio. kr., finansieret af ny leasingramme på 50 mio. kr. afsat i budget 2019
På budgetseminaret marts 2019 er regionsrådet orienteret om regnskabet for 2018 og de perspektiver, det giver i forhold til de samlede udfordringer på kort og mellemlangt sigt.
Regionens regnskab for 2018 viser samlet balance med et mindreforbrug på 4 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet for drift. Inden for årets udgiftsloft er der samtidig gennemført konsoliderende tiltag i form af fremrykning af medicinindkøb, genforsikring af tjenestemænd, indgåelse af licensaftale med Microsoft mv. I modsætning til 2018, hvor fremrykning af medicinindkøb til 2017 var en central forudsætning for at sikre balance i regionens økonomi, kan frigjorte midler i 2019 indgå i en politisk prioritering.
Over en flerårig periode aflaster tiltagene regionens drifts- og anlægsrammer med 483 mio. kr., heraf isoleret set 264 mio. kr. i 2019, jf. nedenfor.
Regnskabet for 2018 peger ikke i retning af, at der i 2019 vil være betydelige vækstscenarier for sundhedsområdet, der overstiger det forventede ved godkendelsen af budget 2019. Fx er væksten i udgifterne til særligt dyr medicin pt relativt afdæmpet og under den langsigtede trend på 7 pct. årligt, ligesom væksten i udgifterne til almen praksis pt. ligger under det forudsatte niveau ved indgåelsen af ny overenskomst for området.
Foreløbige, og dermed noget usikre, skøn peger på, at en relativt afdæmpet udgiftsudvikling på blandt andet disse områder kan bidrage til et råderum på yderligere 150-250 mio. kr. i 2019. På regionsrådets møde juni 2019 forelægges årets første økonomi- og aktivitetsrapportering, og i den sammenhæng vil der foreligge gennemarbejdede og mere valide prognoser for økonomi og aktivitet i 2019.
Inklusiv den aflastning 2018-konsolideringen giver i 2019 og frem, forventer administrationen således et midlertidigt råderum i størrelsesordenen 400-500 mio. kr. til politisk prioritering i 2019.
Planlægningen af flere af projekterne, herunder afholdelse af udbud mv., har længere tidshorisonter. For at sikre, at projekterne kan gennemføres med maksimal udgiftsvirkning i 2019, er der behov for en politisk prioritering og godkendelse af rammerne herfor på mødet i maj 2019.
Usikkerheden om det eksakte råderum i 2019 håndteres i den efterfølgende detailplanlægning af de enkelte tiltag og initiativer ved i nødvendigt/muligt omfang at udskyde enkelte projekter til 2020 og/eller leasingfinansiere disse. Skulle råderummet i 2019 vise sig mindre end aktuelt skønnet, vil dette ”worstcase” indebære, at frigjorte midler ved konsolidering i overslagsårene fra 2020 og frem vil være anvendt. ”Bestcase” kan udgifterne finansieres inden for årets udgiftsramme for 2019, og betydelige dele af midlerne for 2020 og frem kan således prioriteres på senere tidspunkt, fx med større fokus på indflytningsopgaven vedr. Nyt OUH, end det er muligt på nuværende tidspunkt.
De anbefales, at der ekstraordinært afsættes midler til følgende overordnede initiativer, der samtidig kan bidrage til at forbedre driftsvilkårene for sygehusene:
Digitaliseringsstrategi 2019-2021 På regionsrådets møde 25. februar 2019 blev Region Syddanmarks Digitaliseringsstrategi 2019-2021 godkendt. Strategien gennemføres inden for de afsatte økonomiske rammer til digitalisering, idet der forudsættes tidsforskydninger for samlet 26,5 mio. kr. i perioden. Med henblik på at undgå disse forsinkelser blev samtidig tiltrådt, at mulighederne for at tilføre strategien ekstra midler afdækkes i forbindelse med den løbende konsolidering af regionens økonomi.
Medicotekniske rammer 2019 På mødet januar 2019 godkendte regionsrådet leasíngfinansiering af medicotekniske genanskaffelser for 300 mio. kr. Anskaffelserne skal generelt ses i lyset af, at der er behov for at løfte de medicotekniske rammer, alene for at opretholde værdien af apparaturparken, og at der specifikt i forbindelse med indflytningen på Nyt OUH er behov for at øge genanskaffelsesniveauet.
I forlængelse heraf fremlægges på dagens møde forslag til prioriteringen af de ordinære medicotekniske rammer, der udover genanskaffelser kan understøtte anskaffelser af nyt apparatur, bl.a. af hensyn til forbedringer af kvaliteten i diagnostikken og behandlingen samt patientsikkerheden. Rammerne til ordinære medicotekniske anskaffelser er som udgangspunkt reduceret med årligt 130 mio. kr. i perioden 2017-2019 med henvisning til fremrykningen af medicotekniske anskaffelser i 2016.
I lyset heraf, og med baggrund i sygehusenes ansøgninger til puljen for 2019, anbefales området tilført 100 mio. kr. Med henblik på at kunne imødekomme det øgede anskaffelsesbehov i 2019 anbefales Medicteknisk Afdeling tilført 4 årsværk, svarende til en helårlig bevilling på ca. 2,6 mio. kr. I et flerårigt perspektiv skal ressourcetilførslen bidrage med medicoteknisk rådgivning mv. til Nyt OUH frem mod ibrugtagningen af sygehuset.
Påbegyndelse af klimastrategi, arbejdsmiljø, hygiejne, renoveringer m.v. I forlængelse af budgetaftalen for 2019 er sygehusene blevet bedt om at angive renoverings- og ombygningsbehovene med henblik på udarbejdelse af en langsigtet investeringsplan. Sygehusene er anmodet om at vurdere muligheder og behov i relation til påbegyndelse af klimastrategi, arbejdsmiljø, hygiejne samt behov for løbende renoveringer. Det skal bemærkes, at der er et vist overlap mellem kategorierne, særligt i forhold til renoveringsbehov og klimastrategi.
I vurderingen af tiltagene indgår endvidere, at de bidrager til at reducere udgiftspresset på centrale investeringsrammer frem mod ibrugtagningen af Nyt OUH, og således muliggør en skævdeling i flytteårene. Udmøntningen skal understøtte et nogenlunde ensartet vedligeholdelses- og bestykningsniveau mellem sygehusene, og skal derfor også ses i sammenhæng med verserende byggeprojekter, og de bestykningsmuligheder det giver.
Det anbefales, at der prioriteres samlet 300 mio. kr. til renoveringsarbejder og øvrige anskaffelser.
Ekstraordinær gældsafdragelse Sygehus Sønderjylland Netop i lyset af bestykningsmulighederne i verserende byggeprojekter, og sygehusets samlede driftsmæssige udfordringer, har Sygehus Sønderjylland anmodet om, at ca. 25 mio. kr. ekstraordinært prioriteres til nedbringelse af gæld oparbejdet i tidligere år fra 2005-2008. Inklusiv mindreforbrug på investeringsrammerne fra 2018 vil sygehuset herefter være gældsfri. I fordelingen af øvrige investeringsmidler er der taget højde herfor, idet sygehuset får en forholdsmæssig mindre andel af disse midler. Aftale med Sygehus Sønderjylland vedr. håndtering af de sidste rater af gældsafdragelsen vil blive indarbejdet i den budgettilpasning, der forelægges regionsrådet juni 2019.
Pulje til understøttelse af kommende klimastrategi Med henblik på at understøtte realiseringen af den kommende klimastrategi på sundhedsområdet foreslås afsat pulje på 10 mio. kr. Puljen kan bl.a. understøtte øget fokus på strategisk energiplanlægning og regionens eget energiforbrug, herunder i forhold til regionens bilpark og transporter. Puljen udmøntes i forlængelse af vedtagelse af ny klimastrategi og kan i nødvendigt omfang overføres til 2020.
De konkrete forslag til anvendelse af rammerne til medicotekniske anskaffelser samt ekstraordinære renoveringsarbejder/anskaffelser fremgår af øvrige sager på dagens møde.
De afledte bevillingstekniske konsekvenser af den samlede investeringsplan, herunder særligt fordelingen af de afsatte midler mellem drift, leasing og anlæg, udmøntningen til sygehusene mv., indarbejdes i en af året budgettilpasninger. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At Digitaliseringsstrategien 2019-2021 tilføres 26,5 mio. kr.
At de ordinære medicotekniske rammer for 2019 tilføres 100 mio. kr.
At Medicoteknisk Afdeling tilføres helårligt 2,6 mio. kr. med henblik på at kunne håndtere et øget anskaffelsesbehov på området samt bistå Nyt OUH frem mod indflytningen på sygehuset.
At der afsættes 300 mio. kr. til ekstraordinære renoveringer og anskaffelser mv.
At 25 mio. kr. anvendes som ekstraordinært afdrag i Sygehus Sønderjylland på gæld fra tidligere år.
At der afsættes 10 mio. kr. til understøttelse af kommende klimastrategi.
At udgifterne finansieres af frigjorte midler i 2019 ved konsolideringen i 2018. |
![]() |
Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 02-05-2019 |
Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
|
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
Sagsnr. | 19/465 |
![]() |
Resume |
I sag på dagsordenen er anbefalet afsat 300 mio. kr. til påbegyndelse af klimastrategi, investeringer i arbejdsmiljø og hygiejne samt gennemførelse af renoveringsarbejder. Sagen indeholder forslag til udmøntning af midlerne. |
![]() |
Sagsfremstilling | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Som en afledt konsekvens af konsolideringen af regionens økonomi i 2018 er frigjort midler på regionens drifts- og anlægsrammer i 2019. I anden sag på dagsordenen anbefales afsat en samlet økonomisk ramme på 300 mio. kr. til gennemførelse af projekter, anskaffelser, renoveringsarbejder mv. af investeringsmæssig karakter, dvs. primært til engangsudgifter.
I forlængelse af budgetaftalen for 2019 er sygehusene blevet bedt om at angive renoverings- og ombygningsbehovene med henblik på udarbejdelse af en langsigtet investeringsplan. Sygehusene er anmodet om at vurdere muligheder og behov i relation til påbegyndelse af klimastrategi, arbejdsmiljø, hygiejne samt behov for løbende renoveringer.
Det skal bemærkes, at projekterne herudover bidrager til at sikre, at større, uforudsete renoveringsbehov på regionens sygehuse ikke ligger pres på regionens drifts- og anlægsrammer frem mod ibrugtagningen af Nyt OUH.
Inden for disse overordnede rammer er sygehusene primo 2019 blevet anmodet om at komme med konkrete forslag til iværksættelse af nye initiativer mv. af investeringsmæssig karakter. Efter en kvalificering af ansøgningerne anbefales initiativer inden for følgende områder iværksat:
Med henblik på at kunne gennemføre alle prioriterede projekter i 2019 forudsættes rabatter mv. i størrelsesordenen 4-5%, der blandt andet tilvejebringes via fællesudbud, i den fortsatte kvalificering af projekterne og i nødvendig udstrækning ved tilpasning af projekternes omfang i forhold den økonomiske ramme.
Den samlede investeringsplan indebærer gennemførelse af samlet 311 større og mindre projekter inden for de enkelte indsatsområder. En udførlig specifikation over projekterne, herunder initiativernes fordeling på sygehuse mv., fremgår af sagens bilag.
Tekniske installationer og renoveringer Med afsæt i udmøntningen af ekstraordinære investeringsmidler i 2018 og budgetaftale for 2019 er en analyse af renoveringsbehov på bygningsmassen i regionen blevet igangsat. Overordnet har formålet være at oparbejde et overblik over den generelle bygningsfysiske tilstand for den bygningsmasse, der ikke er dækket af kvalitetsfondsprojekterne og generalplans-projekter. Herved er dels skabt et grundlag for en ”her og nu”-prioritering af midlerne til større renoveringsprojekter, dels en mere langsigtet investeringsplan baseret på et ensartet vurderingsgrundlag.
På baggrund af sygehusenes indmeldinger om renoveringsbehov tegnes umiddelbart et billede af:
Der vil blive arbejdet videre med bygningsanalysen med henblik på at kunne indgå i forberedelse af investeringsbudget 2020 og i relation til arbejdet med klimastrategien.
Renoveringsprojekterne skal bidrage til at understøtte en moderne og effektiv behandling med patienten i centrum gennem investeringer i opdatering af infrastruktur, logistik, forsyninger, belysning og forbedrede hygiejne og rengøringsforhold.
Der er overlap mellem de foreslåede renoveringsprojekter og det forestående arbejde med en klimastrategi for Region Syddanmark. Følgende eksempler illustrerer det beskrevne overlap mellem kategorien renoveringer og klima, energi og miljø:
Det skal bemærkes, at fokus på energieffektivitet er ikke nyt. Aktuelt har regionsrådet sat standard for byggerierne på klima og bæredygtighedsområdet i form af de strategier og politiker, der er fastlagt for byggeområdet (og som adresserer verdensmålene 6, 7 og 12). Endelig er byggerierne allerede i dag underlagt nogle nationale byggeregler, der sætter høje standarder for klima og bæredygtighedselementerne i byggerierne.
Samlet anbefales afsat 159 mio. kr. til tekniske installationer og renoveringer.
Arbejdsmiljø & Sikkerhed Samlet anbefales afsat 36 mio. kr. til forbedring af arbejdsmiljø & sikkerhed på regionens sygehuse. Kategorien omfatter bl.a. lovpligtige forbedringer af adgangskontrollen på Sygehus Lillebælt, opgradering/udskiftning af ABA-anlæg til brandsikring på Sygehus Sønderjylland, opdatering af nursecall og patientkald på Sydvestjysk Sygehus samt ombygning af FAM i Aabenraa med ekstra venteværelse til patienter, der skal skærmes.
Hygiejne I budgetaftalen for 2018 er tilkendegivet, at anskaffelsen af arbejdsmiljø- og rengøringsvenlige senge og sengeborde ønskes fremmet i takt med fremdriften af sygehusbyggerierne. På den baggrund blev på regionsrådets møde august 2018 ekstraordinært prioriteret ca. 14 mio. kr. til senge og sengeborde til Odense Universitetshospital, Sygehus Sønderjylland, Sydvestjysk Sygehus og Psykiatrien.
I forlængelse heraf anbefales i 2019 prioriteret midler til nye senge og sengeborde i Sygehus Lillebælt samt yderligere senge til psykiatrien i Odense og Middelbart. Yderligere anbefales anskaffelse af sengevaskere, kabinetvaskere, udskiftning af autoklaver, anskaffelser af hygiejnevenlige møbler mv.
Samlet anbefales anvendt 37 mio. kr. til forbedring af hygiejne på regionens sygehuse.
Klima, miljø & energi Konsolideringer i tidligere år har haft særskilt fokus på forbedringer af energieffektiviteten og forøgelse af grøn energi, fx gennem etablering af solcelleanlæg på regionens sygehuse, udskift af pærer til LED-pærer mv.
Samlet anbefales afsat 7 mio. kr. til forbedringer inden for området i 2019. Det omfatter yderligere udskiftninger af belysning til LED-pærer på flere sygehuse samt etablering af system til forbedring af kildesortering på Sydvestjysk Sygehuse. Udover forbedringer i håndteringen af risikoaffald vil projektet indebære forbedringer i medarbejdernes arbejdsmiljø samt øge trafiksikkerheden.
Med henblik på at understøtte den kommende klimastrategi er i anden sag på dagsordenen anbefalet etableret en klimapulje på sundhedsområdet på 10 mio. kr.
Øvrige anskaffelser Sygehusene har anmodet om, at der gennemføres øvrige mindre anskaffelser for samlet 19 mio. kr. Det omfatter flere mindre anskaffelser til Sygehus Sønderjylland (fx indkøb af kataraktbakker, sengelamper, udskiftning af trucks i varemodtagelsen), udskiftning af WIFI acces point samt udvidelse af Sterilcentralens it-system på Sydvestjysk Sygehus samt indkøb af nye møbler til psykiatrien.
Særlige initiativer mv. Afhjælpning af udstyrssporet – Nyt OUH: I forbindelse med godkendelse af sag vedr. ekstraordinære anskaffelser i 2018 blev afsat ramme på 30 mio. kr. til afhjælpning af udfordringer vedr. bestykningen af Nyt OUH, det såkaldte Udstyrsspor. Det var på daværende tidspunkt vanskeligt at komme med konkrete forslag til anskaffelser af løst inventar mv., der kunne afhjælpe de økonomiske udfordringer med bestykningen af det nye sygehus. Det blev derfor aftalt, at sygehuset fremrykkede øvrige anskaffelser mv. for samlet 14,7 mio. kr., der alternativt skulle være afholdt i den ordinære drift for 2019 eller efterfølgende år.
Nyt OUH vurderer, at det i 2019 er muligt at anskaffe løst inventar, it mv. til sygehuset for samlet 43 mio. kr., hvoraf 14,7 mio. kr. finansieres af frigjorte midler ved konsolideringen i 2018, netto 29 mio. kr.
Bestykning af sengebygning – SVS: Ultimo 2019 forventes sengebygningen i Esbjerg færdiggjort. Det egenfinansierede projekt har kun i begrænset omfang indeholdt midler til bestykningen af sengebygningen. Det har således været forudsat, at dette i betydeligt omfang skulle håndteres via ”genbrug” fra eksisterende sengebygning, eller finansieres via løbende prioriteringer inden for eksisterende driftsrammer.
Samlet anbefales afsat 25 mio. kr. til den nye sengebygning. Bevillingen omfatter bl.a. ensretningen af skiltningen (wayfinding) generelt på sygehuset med ”for-dansket” tilgang (1. fase), indførelse af nyt logistikkoncept, hvor varesortimentet ændres til standardiseret tilgang, generel bestykning af lokaler (stuer, bad, personale- og møderum mv.) samt etablering af åndehuller og vinterhaver til gavn for patienter og pårørende.
Økonomi og proces I forlængelse af regionsrådets behandling af den foreliggende sag vil de enkelte forslag blive nærmere kvalificeret i forhold til tidsplan, indhold og økonomi. Herunder skal vurderes, om anskaffelserne har en karakter, der indebærer, at der skal meddeles en anlægs- eller leasingbevilling til formålet, ligesom mulighederne for realisering af de forudsatte rabatter skal afdækkes i forhold til de enkelte projekter.
Bevillingerne til de konkrete projekter indarbejdes i de tilbagevendende budgettilpasninger, ligesom der vil blive afrapporteret på status og fremdrift for projekterne. Ved eventuelle tidsforskydninger af projekterne forudsættes det håndteret ved fremrykninger af øvrige indkøb mv., således at projekterne får den planlagte udgiftsvirkning i 2019. Der oprettes sækskilte kontoplaner for hvert enkelt projekt.
Ved renoveringsarbejder, der overstiger 2 mio. kr., godkendes byggeprogram eller licitationsresultat af koncerndirektør Jørgen Bjelskou. Udbud, der gennemføres på baggrund af Region Syddanmarks byggehåndbog, vil indeholde krav til bæredygtigt byggeri. Dette vil generelt være indarbejdet i byggeprogrammet for relevante projekter, herunder krav om klimamæssige tiltag og energieffektive løsninger mv.
Afledte driftsbesparelser forbundet med gennemførelse af flere af projekterne opretholdes på sygehusniveau, bl.a. med henblik på at kunne håndtere opdrift som følge af demografipres mv., jf. regionens finansieringsmodel 2019.
Administrativ tilføjelse Efter sagens behandling i anlægs- og innovationsudvalget er administrationen blevet opmærksom på, at der i indstillingen stod, at der afsættes 44 mio. kr. til hygiejne relaterede projekter samlet på sygehusene. I henhold til sagsfremstillingen er dette beløb sammensat af 37 mio. kr. til hygiejne relaterede projekter og 7 mio. kr. til klima, miljø og energi relaterede projekter. Indstillingen til forretningsudvalget og regionsrådet er opdateret således, at de to poster er adskilt. Det samlede beløb er ikke ændret. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At der afsættes 159 mio. kr. til tekniske installationer og renoveringer på sygehusene.
At der afsættes 36 mio. kr. til arbejdsmiljø/sikkerhed projekter samlet på sygehusene.
At der afsættes 37 mio. kr. til hygiejne relaterede projekter samlet på sygehusene.
At der afsættes 7 mio. kr. til klima, miljø og energi relaterede projekter.
At der afsættes 19 mio. kr. til øvrige anskaffelser.
At der afsættes 29 mio. kr., netto, til bestykning af Nyt OUH.
At der afsættes 25 mio. kr. til bestykning af ny sengebygning i Esbjerg.
At den samlede investering finansieres af frigjorte midler i 2019 ved konsolideringen i 2018, jf. anden sag på dagsordenen.
At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at godkende licitationsresultater inden for den meddelte økonomiske ramme. |
![]() |
Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 02-05-2019 |
Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/465 |
![]() |
Resume |
Sagen forelægges regionsrådet med henblik på udmøntning af de afsatte rammer i 2019 til større medicotekniske anskaffelser, inkl. udmøntning af 100 mio. kr. ekstraordinært tilført området i anden sag på dagsordenen |
![]() |
Sagsfremstilling |
Løbende investeringer i medicoteknisk apparatur mv. er en væsentlig forudsætning for, at sygehusene fortsat kan forbedre bl.a. kvaliteten i diagnostikken og behandlingen samt patientsikkerheden. Investeringer i apparatur bidrager samtidig til mere effektive arbejdsgange og understøtter derved sygehusenes omkostningseffektivitet.
I regionens langsigtede investeringsstrategi har det til og med 2018 været lagt til grund, at der årligt prioriteres 300 mio. kr. til løbende genanskaffelse og fornyelse af medicoteknisk apparatur. I det enkelte år har investeringsomfanget afveget fra dette måltal, bl.a. som en følge af fremrykning af anskaffelser fra tidligere år, gennemførelse af nationale initiativer (fx Kræftplan IV) samt anskaffelse af nyt apparatur finansieret af nye byggerier.
Regionens samlede apparaturpark har i dag en samlet værdi i størrelsesordenen 4,0 mia. kr. Med en gennemsnitlig teknisk og teknologisk levetid for apparaturet på 10 år, skal der årligt investeres ca. 400 mio. kr. i medicoteknisk apparatur alene for at opretholde værdien af apparaturet, dvs. 100 mio. kr. mere end de aktuelt afsatte rammer til medicoteknisk apparatur.
Forud for indflytningen til Nyt OUH i 2022/2023 er der et særligt behov for et væsentligt øget genanskaffelsesniveau på OUH. Det har bl.a. sammenhæng med, at der i en periode er behov for at opretholde klinisk drift, inkl. apparatur, på to matrikler, at kaliberingen af noget af apparaturet vil strække sig over længere tid, og at udgifterne til flytningen af apparaturet i nogle situationer overstiger apparaturets beregnede restværdi/restlevetid.
Hertil kommer behovet for at investere i egentlige nyanskaffelser, bl.a. afledt af ibrugtagningen af ny teknologi samt ambitioner om at sikre en relativt stor spredning af ny teknologi på alle regionens sygehuse. Ny teknologi understøtter således også ensartede behandlingstilbud samt udviklingen af attraktive faglige miljøer og selvbærende decentrale sygehusenheder, hvor behandlingen foregår tæt på patientens bopæl.
Med henblik på fortsat at kunne vedligeholde og opretholde værdien af apparaturparken mv. er der i regionens budget for 2019 afsat en ny driftsramme på 50 mio. kr. årligt til at understøtte investeringer i apparatur, it, løst apparatur, vedligeholdelsesarbejder mv. På regionsrådets møde januar 2019 er der på den baggrund godkendt leasingfinansiering af medicotekniske genanskaffelser for samlet 300 mio. kr., svarende til en leasingydelse på 50 mio. kr. årligt ved en afdragsperiode på 6 år. Årets leasingydelse beregnes på baggrund af afsluttede anskaffelser inden 1. juni 2019, og med henblik på at sikre, at der allerede i indeværende år skal forfalde en leasingydelse, er der planlagt et ”fast-track” med gennemførelse af indkøbene inden denne dato.
Samtidig med effektueringen af ”fast-track” af medicotekniske genanskaffelser har Medicoteknisk Afdeling i samarbejde med sygehusene iværksat en ansøgningsrunde med henblik på at prioritere de ordinære medicotekniske rammer for 2019. Udover medicotekniske genanskaffelser med længere tidshorisont for afslutningen af anskaffelsen end før 1. juni 2019, er det i denne ansøgningsrunde muligt at prioritere egentlige nyanskaffelser, fx for at understøtte indførelse af nye behandlingsmetoder, forbedringer af diagnostikken mv.
På regionens investeringsbudget er der i 2019 som udgangspunkt afsat 195,4 mio. kr. til større medicotekniske anskaffelser i denne ansøgningsrunde. Heri er indregnet en midlertidig reduktion af rammen med baggrund i fremrykninger i 2016 samt frigjorte og overførte rådighedsbeløb som følge af leasingfinansiering af anskaffelser på rammen for 2018. I forbindelse med regionsrådets godkendelse af anskaffelse af nyt fælles digitalt patologi system er tiltrådt, at 6,2 mio. kr. af den samlede oprindelige reservation til formålet overføres til den medicotekniske ramme med henblik på anskaffelse af nye glasscannere.
Jf. anden sag på dagsordenen vedr. ekstraordinære anskaffelser anbefales de medicotekniske rammer yderligere tilført 100 mio. kr., finansieret af frigjorte midler ved konsolideringen i 2018. Det forudsættes, at anskaffelserne finansieres i driften via leasing. I samme sag er anbefalet, at Medicoteknisk Afdeling tilføres ekstra personaleressourcer med henblik at kunne løfte opgaven med et ekstra anskaffelsesbehov.
De samlede centrale rammer til medicotekniske anskaffelser udgør herefter 301,6 mio.kr., hvoraf 100 mio.kr. finansieres via leasing. For at sikre en optimal anvendelse af de samlede udgiftsrammer, kan det komme på tale senere at forelægge sag om ændring af fordelingen mellem drift og anlæg. Hertil kommer 80,2 mio. kr. på sygehusene decentrale rammer til mindre medicotekniske anskaffelser mv. (anskaffelser under 200.000 kr.)
Inden for disse rammer har sygehusene bl.a. prioriteret medicoteknisk apparatur til overvågning, kikkertundersøgelser, ultralydsundersøgelser, laboratorieanalyser, røntgen og stråleterapi.
Endvidere er der prioriteret anskaffelser på tværs inden for dialyse- og laboratorieområdet.
I vedlagte bilag er nærmere redegjort for principperne for udmøntningen af de medicotekniske rammer samt den konkrete anvendelse af rammerne i 2019.
Prioriteringen for 2019 er gennemført med et to-årigt perspektiv, dvs., der er prioriteret apparatur for mere end de afsatte rammer for 2019. Herved sikres, at der løbende er et ”beredskab” til – om muligt og efter behov – at fremrykke anskaffelser på et senere tidspunkt.
I udmøntningen er indregnet forventede rabatter på 5 procent forbundet med gunstige udbudsforretninger mv. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At de beskrevne principper for prioritering af de medicotekniske investeringsmidler for 2019 godkendes.
At der meddeles anlægsbevilling på 201,4 mio.kr. til medicotekniske anskaffelser 2019, herunder kræftrelateret udstyr.
At der frigives tilsvarende rådighedsbeløb i 2019 af rammen til medicotekniske anskaffelser i 2019 samt rammen til Kræftplan IV.
At der meddeles en leasingramme på 100 mio.kr. til yderligere medicotekniske anskaffelser, finansieret af frigjorte midler ved konsolideringen i 2018.
At økonomidirektør Mogens Sehested Kristensen bemyndiges til – på baggrund af de godkendte principper – at foretage den endelige udmøntning af midlerne til medicoteknisk apparatur, herunder godkender licitationsresultater vedr. anlæg inden for den meddelte økonomiske ramme. |
![]() |
Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 02-05-2019 |
Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 09/3307 |
![]() |
Resume |
Generalplanen til udbygningen af Esbjerg Sygehus blev igangsat af regionsrådet i marts 2010 med det formål at omdanne Esbjerg Sygehus til et akutsygehus. Der udestår nu afslutning af Fase 2 ny sengebygning og Fase 3, primært renovering af eksisterende sengebygning.
Projektorganisationen indstilles til at fortsætte frem til 2022 for at varetage de resterende planlægnings- og styringsopgaver i tilknytning til afslutning af generalplanen på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Generalplanen til udbygningen af Esbjerg Sygehus blev vedtaget af regionsrådet i marts 2010, med det formål at omdanne Esbjerg Sygehus til et akutsygehus som et led i regionens samlede akutplan. Der er bevilget i alt 23,0 mio. kr. til projektorganisationen for generalplanen, idet det er en væsentlig forudsætning for et succesfuldt anlægsprojekt, at der etableres en robust, velfungerende, kompetent og ikke mindst beslutningsdygtig organisation, som til enhver tid matcher eksterne samarbejdspartnere.
Status på generalplanen er, at Fase 1 med bl.a. etablering af fælles akutmodtagelse og laboratoriehus m.v. er gennemført og afsluttet med et mindreforbrug på 3,9 mio. kr., dertil kommer et afsat, men ikke bevilget rådighedsbeløb på 6,3 mio. kr. Fase 2, der indeholder opførelse af en ny sengebygning og helikopterlandingsplads, planlægges taget i brug hen over årsskiftet 2019/2020. Desuden resterer det meste af den oprindelige Fase 3, dvs. renovering og udvidelse af dagkirurgisk center og renovering af den eksisterende sengebygning. Endelig er der i forbindelse med budget 2019 fra 2021 afsat yderligere 90 mio. kr. til renovering af den eksisterende sengebygning.
Det er en forudsætning for en succesfuld ibrugtagning af den nye sengebygning og helkopterlandingsplads, at projektorganisationen følger indflytningen af sengebygningen til dørs. Desuden udestår der en række planlægnings- og styringsopgaver i forbindelse med byggeriet af fase 3, som varetages bedst af projektorganisationen for generalplanen.
Projektorganisationen indstilles derfor til at fortsætte frem til 2022 for at varetage de resterende planlægnings- og styringsopgaver i tilknytning til afslutning af generalplanen på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Samlet set vurderes der behov for i alt 12,4 mio. kr. til forlængelse af projektorganisationen
Forlængelsen af projektorganisationen finansieres inden for de afsatte midler til generalplanen. De resterende 2,2 mio. kr. af den oprindelige bevilling til projektorganisationen indstilles suppleret med mindreforbruget på Fase 1 på 3,9 mio. kr. og de afsatte, men ikke bevilgede rådighedsbeløb på 6,3 mio. kr. vedr. Fase 1. De i alt 12,4 mio. kr. (indeks 144,5) fordeles over årene 2019 – 2022. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At projektorganisationen på Sydvestjysk Sygehus fortsættes til 2022.
At der meddeles tillæg til anlægsbevilling til generalplanens projektorganisation på 10,192 mio. kr. (indeks 144,5).
At den meddelte anlægsbevilling til generalplanens Fase 1 reduceres med 3,935 mio. kr. (indeks 144,5).
At der afsættes rådighedsbeløb på 1,192 mio. kr. i 2019 og 3 mio. kr. i årene 2020 til 2022, finansieret af uforbrugte rådighedsbeløb fra generalplanens Fase 1. |
![]() |
Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 02-05-2019 |
Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
Sagsnr. | 19/15520 |
![]() |
Resume |
På Sygehus Lillebælt, Kolding er der behov for at skabe gode fysiske rammer til at huse og understøtte de faglige miljøer og læring. Der forelægges nu idéoplæg til regionsrådets godkendelse vedrørende etablering af auditorium på Sygehus Lillebælt, Kolding. |
![]() |
Sagsfremstilling |
For kontinuerligt at kunne give patienterne den bedst mulige behandling er det nødvendigt, at sygehuset og dets medarbejdere hele tiden udvikles og forbedres gennem tilegnelse af ny viden om patienter, sygdomme, behandling og sundhed. Vigtige elementer for at nå dette mål er et stærkt fokus på faglighed, læring, forskning og videndeling.
Sygehus Lillebælt prioriterer undervisning og forskning, og der påregnes en stor vækst i såvel antallet af professorer, som antallet af ph.d.-studerende. Sygehus Lillebælt blev i januar 2019 en del af Syddansk Universitetssygehus. Som en afledt konsekvens af det øgede fokus på forskning er der således et behov for at få etableret de gode fysiske rammer til mødeaktivitet, vidensdeling samt forskning og klinisk undervisning. Et nyt auditorium ved Kolding Sygehus vil spille en central rolle i at skabe disse rammer og vil være det naturlige samlingspunkt for ansatte, studerende, gæster og patienter.
Der findes i dag allerede adskillige mødefaciliteter på Kolding Sygehus, men der er et stort behov for faciliteter, som kan rumme store arrangementer og indeholder en fleksibilitet som gør, at bygningen kan anvendes til mange formål og deltagerantal.
Sygehus Lillebælt ønsker derfor at etablere et auditorium med 150 siddepladser For at skabe et fleksibelt rum vil selve auditoriet bestå af 2 sale, hver med en kapacitet på 75 pladser, hvor der er mulighed for at skabe sammenhæng på tværs af rummene ved brug af mobilvægge. Der etableres desuden, som en del af auditoriet, en foyer med kapacitet til 50 personer. Det ny auditorium kan danne rammen om for eksempel forelæsninger, internationale konferencer, forskning og undervisning for såvel eksterne og interne interessenter. Auditoriet placeres ved blok 14 på østsiden af den sydlige del af sygehuset ud imod Marielundsskoven.
Det nye auditorium budgetteres til 13,070 mio. kr. (indeks 144,5) fordelt på 4,5 mio. kr. i 2019 og 8,570 mio. kr. i 2020. Projektet finansieres gennem tilsvarende nedskrivninger af Sygehus Lillebælts egen investeringsramme i 2019 og 2020. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At idéoplæg for etablering af auditorium, på Sygehus Lillebælt, Kolding godkendes.
At der meddeles anlægsbevilling på 13,070 mio. kr. (indeks 144,5) til etablering af auditorium på Sygehus Lillebælt, Kolding.
At den meddelte anlægsbevilling vedr. Sygehus Lillebælts investeringsramme i 2019 nedskrives med 4,5 mio. kr.
At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 4,5 mio. kr. i 2019 og 8,570 mio. kr. i 2020 finansieret af Sygehus Lillebælts investeringsramme.
At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den meddelte økonomiske ramme. |
![]() |
Beslutning i Anlægs- og Innovationsudvalget den 02-05-2019 |
Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/10737 |
![]() |
Resume |
Der er udarbejdet et udkast til en praksisplan for fysioterapi i Region Syddanmark for planperioden 2019-2023 som forelægges til godkendelse. |
![]() |
Sagsfremstilling |
I henhold til landsoverenskomsterne om fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi (§ 18), udarbejder regionen og kommunerne en fælles plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen.
En arbejdsgruppe nedsat af Samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi udarbejdede et høringsudkast, der blev sendt i høring i juni 2018 af regionsrådet.
Der er indkommet ét samlet høringssvar fra kommunerne.
Høringssvaret fra kommunerne indeholder forslag til nogle redaktionelle ændringer, herunder et forslag om at tilrette praksisplanen i overensstemmelse med overenskomsterne af 1. januar 2019.
Det blev på Samarbejdsudvalgsmøde besluttet at indarbejde de foreslåede ændringer
Det tilrettede udkast forelægges hermed til godkendelse.
Praksisplanen er udarbejdet på grundlag af en beskrivelse af den eksisterende kapacitet i fysioterapipraksis i alle områder af regionen samt en beskrivelse af de kommunale tilbud til vederlagsfri fysioterapi, jf. § 18, stk. 3, i overenskomsten.
Planen indeholder en beskrivelse af aktiviteten inden for de fysioterapeutiske områder.
Praksisplanen vil danne grundlag for den fysioterapeutiske kapacitetsstyring i planperioden, f.eks. i forbindelse med ønsker om flytninger.
I Praksisplanen lægges der ikke op til en udvidelse af kapaciteten, da der ikke er kommunalt ønske om dette. Det er en forudsætning for, at den fysioterapeutiske kapacitet kan udvides, at der er enighed mellem regionen og kommunerne herom.
Det fremgår dog af planen, at mulighederne for en særskilt kapacitetsudvidelse inden for den almindelige fysioterapi, som er regionens del, undersøges i planperioden med baggrund i det fremtidige behandlingsbehov.
I praksisplanen anbefales det, at der fortsat arbejdes med kvalitet og samordning. Dette omfatter bl.a. det kvalitetsforbedrende arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering af de praktiserende fysioterapeuter.
Derudover anbefales det i planen, at den evidensbaserede tilgang til fysioterapiområdet i Region Syddanmark videreføres, således at der i planperioden vil blive fokuseret på en fortsat implementering af Nationale Kliniske Retningslinjer inden for fysioterapiområdet.
Idet der ikke lægges op til en kapacitetsudvidelse eller andre udgiftsdrivende aktiviteter, vil praksisplanen kunne vedtages inden for det eksisterende budget til fysioterapi.
Den endelige praksisplan samt kommunernes høringssvar er vedlagt som bilag til dette punkt. Der kan komme enkelte korrekturrettelser i forhold til den vedlagte praksisplan. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At praksisplanen for fysioterapi 2019-2023 i Region Syddanmark godkendes. |
![]() |
Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 13-05-2019 |
Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.
Thies Mathiasen deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/60914 |
![]() |
Resume |
I økonomiaftalen for 2019 er den statslige aktivitetspulje afskaffet og i stedet er indført ”nærhedsfinansiering”.
Nærhedsfinansiering er, jf. budgetaftalen, oversat til en række konkrete initiativer på sygehusene, som skal understøtte den udvikling og retning, der følger af kriterierne, herunder et mål om at gøre ambulante besøg i ambulatorier for diabetes og KOL rammestyrede og sikre negativ udvikling i rammen. Der forelægges på denne baggrund forslag til konkret udmøntning heraf. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Den tidligere aktivitetspulje er med økonomiaftalen for 2019 afløst af en ny model med nærhedsfinansiering. Den nye nærhedsfinansiering gør en del af regionernes finansiering afhængig af opfyldelse af fem kriterier. For at understøtte den udvikling og retning, som følger af nærhedsfinansieringens kriterier, er der med budgetaftalen for 2019 aftalt - som en del af sundhedsplanens indsatser – at iværksætte en række initiativer, herunder initiativ om nedbringelse af diabetes 2 og KOL på sygehusene.
Konkret har regionsrådet med budgetaftalen besluttet, at ambulante besøg i ambulatorier for diabetes og KOL skal gøres rammestyrede, og der skal sikres en negativ udvikling i rammen, samt at sundhedsudvalget og udvalget for det nære sundhedsvæsen skal fremlægge forslag til omfang og reduktion af ydelser. Forslaget skal ses i sammenhæng med den nye PLO-overenskomst, hvor der forudsættes flyttet aktivitet fra sygehusene til praksisområdet.
På den baggrund foreslås det, at sygehusene over de næste 3 år skal nedsætte diabetes 2 aktiviteten for Region Syd borgere på diabetesambulatorierne med 10 pct. målt i DRG værdi og KOL aktiviteten for Region Syd borgere på hele sygehuset med 10 pct. målt i DRG værdi i forhold til 2018-niveauet.
For diabetes 2 foreslås, at det er aktiviteten på diabetesambulatorierne, der særligt skal falde, idet denne aktivitet i højere grad skal flyttes ud til de praktiserende læger. For KOL foreslås, at det er aktiviteten for hele sygehuset, der skal falde. Her skal relevante ambulante kontakter flyttes ud til de praktiserende læger, men der skal også arbejdes med at sikre den rette håndtering af KOL patienterne, så akutte indlæggelser for denne gruppe i højere grad undgås.
Det foreslås samtidig, at sygehusene ikke pålægges en rammereduktion som følge af ændringerne. Sygehusene har en opgave i at sikre, at de praktiserende læger bliver klædt på i forhold til viden og kompetencer for at kunne løfte opgaven med at modtage diabetes 2 og KOL patienterne fra sygehusene. Ressourcerne til at løfte denne opgave skal findes i de sparede omkostninger ved at flytte aktivitet væk fra sygehusene.
Den foreslåede model understøttes af aftale om ny overenskomst med almen praksis fra oktober 2017, som med indførelsen af et kronikerhonorar støtter op om udflytning af KOL og diabetes 2 fra sygehusene til almen praksis.
Siden indgåelse af aftalen er der pågået et arbejde med at implementere de opgaver, som er aftalt. Til orientering er status for arbejdet med implementering af OK 2018 om almen praksis for så vidt angår overdragelse af patientansvar for patienter med KOL og diabetes type 2 til almen praksis fra sygehusene ved udgangen af marts følgende:
- Sygehusene har fra april 2018 givet direkte adgang til telefonisk specialistrådgivning, så de praktiserende læger kan ringe i dagtid og tale med en speciallæge.
- Der er udarbejdet implementeringsplaner for overdragelse af behandlingsansvar til almen praksis fra sygehusene for patienter med KOL og diabetes type 2.
- Implementeringsplanerne for overdragelse af behandlingsansvar er godkendt af praksisplanudvalget og udsendt den 17. september 2018 til de praktiserende læger.
- Der er udarbejdet pixi-udgaver for selve implementeringsplanerne inkl. vejledning om specialistrådgivning. Disse Pixi-udgaver gøres tilgængelige i april 2019 på sundhed.dk efter udsendelse til samtlige lægers e-boks.
Af vedhæftede bilag fremgår en beskrivelse af modellen. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At model for nedbringelse af KOL og diabetes 2 aktivitet på sygehusene godkendes. - Således at sygehusene over de næste 3 år, det vil sige i perioden fra år 2019 til og med år 2021, skal nedsætte diabetes 2 aktiviteten for Region Syd borgere på diabetesambulatorierne med 10 pct. målt i DRG værdi og KOL aktiviteten for Region Syd borgere på hele sygehuset med 10 pct. målt i DRG værdi i forhold til 2018-niveauet. |
![]() |
Beslutning i Sundhedsudvalget den 23-04-2019 |
Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.
Lars Mogensen tager forbehold.
Poul Fremmelev, Michael Nielsen og Mustapha Itani deltog ikke i sagens behandling.
|
![]() |
Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 13-05-2019 |
Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.
Thies Mathiasen deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. Enhedslisten tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.
|
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 12/9186 |
![]() |
Resume |
Der er udarbejdet statusskrivelser for arbejdet i sygehusenes klinisk etiske komiteer. Statusskrivelserne forelægges regionsrådet én gang årligt til orientering. |
![]() |
Sagsfremstilling |
De klinisk etiske komiteer i Danmark er opstået ud fra en voksende accept af, at sundhedspersonalet tit står over for at tage vanskelige etiske beslutninger i den daglige klinik ved behandling og pleje af patienterne. På initiativ fra sygehusledelserne besluttede Region Syddanmarks sundhedsudvalg i 2012 at etablere en klinisk etisk komite på hver af regionens fem sygehusenheder. Et vigtigt udkomme af komiteernes arbejde er, at erfaringer og konklusioner på kliniske dilemmaer udbredes til gavn for alle sygehuse i Region Syddanmark.
Hver klinisk etisk komite har udarbejdet en statusskrivelse for komiteens arbejde samt de etiske dilemmaer, som den har behandlet i det forgangne år. Statusskrivelserne for de fire somatiske sygehuse og for psykiatrien er vedlagt som bilag.
Psykiatri- og socialudvalget blev orienteret om sagen på møde den 23. april 2019. |
![]() |
Indstilling |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Sundhedsudvalget den 23-04-2019 |
Til orientering.
Poul Fremmelev, Michael Nielsen og Mustapha Itani deltog ikke i sagens behandling.
|
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Til orientering. |
![]() |
Bilag |
|
Sagsnr. | 19/12 |
![]() |
Resume |
Forslag om etablering af akuthjælperordning i Blåvandområdet. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Der er et ønske fra en gruppe førstehjælpere i Danmark Redder liv om at danne en akuthjælpergruppe i Blåvandområdet. Der er en gruppe på seks personer, der kører rundt med hjertestartere i deres bil og er med i Danmark Redder Liv. Der er lokalt samlet ind til hjertestarterne. Nogle af førstehjælperne i Blåvand vil gerne danne en akuthjælpergruppe, der rykker ud til mere end hjertestop.
Akuthjælperordningen vil dække det sydvestlige hjørne af regionen: Blåvand og Skallingen.
Blåvandområdet har en lille fast befolkning på ca. 500, men i sommerferieperioden er der op til 50.000 personer i Blåvandområdet. Turisttallet har været stigende, så der er mange turister året rundt.
Som begrundelsen for oprettelsen af en akuthjælperordning kan det fremføres, at det tager tid for regionens præhospitale enheder at komme frem til hændelsesstedet i Blåvandområdet. Lokale akuthjælpere spredt bo- og arbejdsmæssigt i området vil kunne komme hurtigt frem.
Blåvandområdet dækkes pt. primært af ambulanceberedskab i Oksbøl, akutbil fra Varde og akutlægebil fra Esbjerg. Der var i 2. halvår 2018 66 ambulance A-udkald til Blåvand med en gns. ambulanceresponstid på 13,2 minutter. 24,2 % af ambulancerne tog over 15 min. om at komme frem. Den gennemsnitlige responstid for første bil på stedet var 12,9 minutter. I 21,2 % af tilfældene var første bil på stedet fremme på over 15 min.
På baggrund af de længere responstider i Blåvand området, der er det vestlige yderområde i regionen, og ønske fra lokale førstehjælpere foreslås det, at der etableres en akuthjælperordning i Blåvand-Skallingenområdet.
Akuthjælperordningen er et supplement til det professionelle præhospitale beredskab, der udbygges i 2019 i Varde Kommune på både ambulance- og akutbilsområdet.
Vedtages det at etablere en akuthjælperordning i Blåvand, vil der blive indkaldt til et informationsmøde i Blåvand, hvor der vil blive orienteret om muligheden for at blive akuthjælper i lokalområdet. Det vurderes, at der formentlig vil kunne samles et korps på ca. 15 akuthjælpere, der kan blive uddannet medio 2019. Akuthjælperne vil rykke ud til ambulance A-udkald (udrykning med horn og blink) i Blåvandområdet, når de er uddannet.
I budgetaftalen for 2018 blev der afsat 0,7 mio. kr. til akuthjælperordninger til uddannelse, udstyr og nye akuthjælperordninger. Der er plads inden for budgettet til etablering af akuthjælperordning i Blåvand.
Der vil være en udgift på ca. 40.000 kr. årligt fra og med 2019 til akuthjælperordningen til uddannelse og udstyr. Ambulance Syd vil, som for øvrige akuthjælperordninger, stå for uddannelse og udstyrsleverance. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At der etableres en akuthjælperordning i Blåvand.
At udgiften til akuthjælperordningen på 40.000 kr. årligt finansieres af bevillingen afsat i 2018 budgetaftalen til akuthjælperordninger. |
![]() |
Beslutning i Præhospitaludvalget den 06-05-2019 |
Præhospitaludvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.
Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
Sagsnr. | 19/12 |
![]() |
Resume |
Der er foretaget en evaluering af projekt ”Danmark Redder Liv”. Generalsekretær Klaus Nørlem og konsulent Lone Rasmussen fra Dansk Folkehjælp samt managing director Henrik Schakow og technical director Bruno Hansen fra FirstAED præsenterede evalueringen på præhospitaludvalgets møde den 6. maj 2019. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Regionsrådet besluttede den 26. juni 2017 at iværksætte projekt ”Danmark Redder Liv”. ”Danmark Redder Liv” er et udviklingsprojekt, hvor førstehjælpere via app på mobiltelefonen udkaldes til hjertestop/nærved hjertestop i Region Syddanmark. Projektet afvikles i samarbejde med Region Sjælland, Dansk Folkehjælp og FirstAED.
Projektperioden udløber ultimo august 2019. Der er udarbejdet en evaluering af projektet. Evalueringen viser, at det er lykkedes at få førstehjælpere tilknyttet projektet. Der var opstillet et mål om i projektperioden at få tilknyttet minimum 1.600 førstehjælpere til ”Danmark Redder Liv” i Region Syddanmark. Dette mål er nået. Der var den 3. april 2019 tilknyttet 2.061 førstehjælpere i Region Syddanmark.
Evalueringen viser, at der i de fleste tilfælde bliver udkaldt en eller flere førstehjælpere til hjertestopudkaldene. I marts 2019 var der således i 85 % af tilfældene minimum én førstehjælper udkaldt. En procentandel, der har været stigende i projektperioden siden opstarten sidst i juni 2018.
Der er i projektperioden sket en udvikling i hvor mange førstehjælpere, der kommer før ambulancen, og er de første til at opstarte hjertelungeredning/hjertemassage og støde med hjertestarter. Ligesom der er en vækst i antallet af førstehjælpere, der medvirker til at yde hjertelungeredning/hjertemassage. Evalueringsrapporten er vedhæftet.
”Danmark Redder Liv” har holdt sig inden for det afsatte budget på 1.055.000 kr. i projektperioden indtil nu. Region Syddanmark har fået støtte til ”Danmark Redder Liv” på 85.000 kr. fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til styrket akutindsats til projektet.
I regionsrådets vedtagne aftale om styrkelse af den præhospitale indsats fremgår, at ”Aftaleparterne er enige om at afvente evalueringen af projektet, inden der tages stilling til eventuel videreførelse af ”Danmark redder liv”. Stillingtagen hertil forventes inden fastlæggelse af budget 2020. Med denne aftale reserveres 1 mio. kr. på den økonomiske ramme i 2020 til finansiering af en eventuel videreførelse.”
Region Syddanmarks aftale med FirstAED om udkaldssystem, der i dag anvendes til både førstehjælpere og akuthjælpere, løber indtil medio 2020. Dansk Folkehjælp har tilkendegivet interesse for at videreføre samarbejdet.
Da det har stor betydning for overlevelsen ved hjertestop, at der hurtig iværksættes hjertelungeredning/hjertemassage og hurtig ibrugtagning af hjertestarter, anbefales det, at regionen fortsætter med udkald af førstehjælpere ved hjertestop.
Udkald af førstehjælpere via app er noget nyt og har været et udviklingsprojekt i Region Syddanmark. Med henblik på at sikre den fornødne tid til drøftelse af fremtidsscenarier, samtidig med at regionen fortsætter udkald af førstehjælpere, vil administrationen sikre, at projekt ”Danmark Redder Liv” videreføres som minimum til udgangen af 2019.
Dette giver tid til at sammenligne og inddrage erfaringer fra andre regioners arbejde med udkald af førstehjælpere via app. Der er vedhæftet oversigt over forskelle scenarier og ligheder/forskelle mellem projekt ”Danmark Redder Liv”, som er iværksat i Region Syddanmark og Region Sjælland, og projekt ”Hjerteløbere”, som er iværksat i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. |
![]() |
Indstilling |
Til drøftelse. |
![]() |
Beslutning i Præhospitaludvalget den 06-05-2019 |
Præhospitaludvalget anbefaler regionsrådet:
At projektet ”Danmark redder Liv” videreføres som minimum til udgangen af 2019. I denne sammenhæng ønskes fordele og ulemper ved de to ordninger belyst.
Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Indstillingen fra præhospitaludvalget anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen fra præhospitaludvalget godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/1300 |
![]() |
Resume |
I forbindelse med en organisationstilpasning på socialområdet besluttede regionsrådet den 25. juni 2018, at de to børne- og ungetilbud ”Børnehusene Middelfart” og ”Møllebakken” skal sammenlægges til ét nyt tilbud. Det foreslås, at det nye børne- og ungetilbud får navnet ”Børne- og ungehusene Udby”. |
![]() |
Sagsfremstilling |
De to børne- og ungetilbud ”Børnehusene Middelfart” og ”Møllebakken” er i gang med en sammenlægningsproces som følge af regionsrådets beslutning om organisationstilpasning på socialområdet den 25. juni 2018.
På møde den 29. oktober 2018 besluttede regionsrådet at købe det tidligere Udby Behandlingshjem fra Middelfart Kommune. Bygningerne, på ca. 3.000 kvm., skal blandt andet rumme det nye børne- og ungetilbud.
Det nye tilbud vil indeholde 20-24 døgnpladser med intern skole. Målgruppen for tilbuddet er børn og unge med behov for højt specialiseret sociale indsatser. Tilbuddet skal blandt andet imødekomme efterspørgslen fra kommunerne i forhold til stigende kompleksitet i behovene med øget udadreagerende adfærd og selvskade.
Regionen overtog Udby Behandlingshjem fra Middelfart Kommune i slutningen af 2018. Der arbejdes aktuelt med at udarbejde et endeligt udbudsmateriale som grundlag for en renovering af stedet. Det er nødvendigt for at sikre moderne og tidssvarende rammer.
Sideløbende med de bygningsmæssige forberedelser arbejder de to tilbud frem mod et nyt fælles pædagogisk grundlag og sammenlægning af de to medarbejdergrupper.
En del af denne proces har været at finde et forslag til navn for det nye tilbud. Efter en proces, hvor medarbejderne har budt ind med deres forslag, har styregruppen for det nye tilbud valgt at foreslå, at det nye tilbud får navnet ”Børne- og ungehusene Udby”.
Sammensætningen af navnet er valgt, da ”Børne- og ungehusene” viser målgruppen for tilbuddet, mens ”Udby” knytter stedet til den geografiske placering lidt uden for Middelfart.
Det er regionsrådet, der træffer endelig beslutning om tilbuddets navn. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At det nye tilbud får navnet ”Børne- og ungehusene Udby”. |
![]() |
Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 23-04-2019 |
Psykiatri- og socialudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.
Bente Gertz deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
Sagsnr. | 17/45787 |
![]() |
Resume |
Regionsrådet har reserveret i alt 3,8 mio. kr. af Kulturpuljen til at understøtte fejringen af 100-året for Genforeningen 2020. Heraf er der øremærket 1,95 mio. kr. til større fyrtårnsinitiativer, som skal give et markant bidrag til fejringen, og bidrage til at synliggøre grænselandets unikke identitet og kulturhistorie. Der er indkommet tre projektforslag, som indstilles til tilskud. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Regionsrådet har reserveret i alt 3,8 mio. kr. af Kulturpuljen til at understøtte fejringen af 100-året for Genforeningen 2020. Heraf er der, i medfør af Partnerskabsaftalen for den fælles markering af 100-året for Genforeningen 2020, øremærket 1,95 mio. kr. til større fyrtårnsinitiativer, som skal give et markant bidrag til fejringen og bidrage til at synliggøre grænselandets unikke identitet og kulturhistorie. Der er indkommet tre projektforslag. De tre projektforslag er blåstemplet af Præsidiet for Genforeningen 2020. Der søges om i alt 1.976.383 kr.
Partnerskabsaftalen for den fælles markering af 100-året for Genforeningen 2020 er indgået mellem Region Syddanmark og Præsidiet for Markeringen af Genforeningen 2020 den 18. december 2017. Den har til formål at sætte rammerne for udmøntningen af de af Region Syddanmark reserverede midler på i alt 3,8 mio. kr. til at understøtte fejringen af 100-året for Genforeningen 2020. Den skal tillige sikre en god sammenhæng imellem markeringen af 100-året for Genforeningen og målsætningen i den regionale vækst- og udviklingsstrategi og regionens kulturhandlingsplan.
Det er i Partnerskabsaftalen aftalt, at de af Region Syddanmark afsatte midler anvendes til bl.a. fyrtårnsinitiativer, som skal give et markant bidrag til markeringen, og bidrage til at synliggøre grænselandets unikke identitet og kulturhistorie. Derudover er der også afsat en pulje til mindre, lokale initiativer.
Præsidiet vedr. markeringen af Genforeningen, hvor Region Syddanmark er repræsenteret ved regionsrådsformanden, har anvendt en såkaldt blåstemplingsmodel. Dermed får fonde mv. indsigt i, hvilke projekter der nyder særlig opbakning i præsidiet som fyrtårnsinitiativer.
Region Syddanmark har modtaget tre projektforslag, som er godkendt af præsidiet efter denne blåstemplingsmodel.
Projektforslagene er vurderet ud fra kriterierne i ”Kulturhandlingsplan 2018-2019” samt ud fra de prioriteringer, der er fastsat i Partnerskabsaftalen mellem Region Syddanmark og Præsidiet for Markeringen af Genforeningen 2020.
Administrationen har vurderet, at de tre modtagne projektforslag opfylder kriterierne for tilskud.
Indstilles til tilskud på 500.000 kr. som foreslået.
Hvis de foreliggende indstillinger tiltrædes, er alle de afsatte midler til fyrtårnsprojekter forbrugt. Administrationens resumé og vurdering af de tre projektforslag fremgår af vedhæftede bilag. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At ”Grænsen. Et folkemøde i Ribe 21. – 24. maj 2020 i anledning af Genforeningsjubilæet” modtager tilsagn om tilskud på 500.000 kr.
At ”Sangen genforener 2020” modtager tilsagn om tilskud på 450.000 kr.
At ”Folkefesten 11. juli 2020” modtager tilsagn om tilskud på 1.000.000 kr. |
![]() |
Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 24-04-2019 |
Udvalget anbefaler over for regionsrådet
Carsten Sørensen deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/9286 |
![]() |
Resume |
Som et led i det strategiske arbejdsmiljøarbejde udarbejdes der årligt en arbejdsmiljøredegørelse. Redegørelsen indeholder en række relevante nøgletal og statistikker, gode historier fra regionale arbejdspladser, samt en beskrivelse af tværgående arbejdsmiljøindsatser i Region Syddanmark. |
![]() |
Sagsfremstilling | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Som et led i det strategiske arbejdsmiljøarbejde udarbejder Koncern HR hvert år en arbejdsmiljøredegørelse. Redegørelsen skitserer en række af de tværgående arbejdsmiljøindsatser i Region Syddanmark. Fælles for indsatserne er, at de understøtter Hovedudvalgets arbejdsmiljøfokusområder og den politiske målsætning om at nedbringe sygefraværet.
Redegørelsen indeholder desuden tre gode historier fra arbejdspladser i Region Syddanmark. Historierne viser, hvordan der rundt omkring i organisationen arbejdes på at skabe gode og attraktive arbejdspladser. Endeligt indeholder redegørelsen en række relevante arbejdsmiljøindikatorer, der viser udviklingen på relevante nøgleparametre.
Arbejdsmiljøredegørelsen er vedlagt som bilag.
Hvad viser redegørelsen? I nedenstående tabel 1 er fire af hovedindikatorerne for arbejdsmiljøet i Region Syddanmark samlet. Af tabellen fremgår det, at Odense Universitetshospital og Ambulance Syd pr. 10. januar 2019 lever op til ambitionen om en grøn smiley.
Redegørelsen viser desuden, at det samlede sygefravær ved udgangen af 2018 lå på 4,3 %, hvilket er 0,2 pct. fra den politiske målsætning.
Redegørelsen viser endvidere, at ulykkesfrekvensen i 2018 er faldet med 0,2 ulykker med fravær pr. 1 mio. arbejdstimer. Ulykkesfrekvensen endte samlet set på 10,3 i 2018. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ulykkesfrekvensen varierer meget på tværs af enhederne. Ulykkesfrekvensen er således lavest på Sydvestjysk Sygehus (5,1 ulykker med fravær pr. 1 mio. arbejdstimer) og højest i de sociale centre (25,0 ulykker med fravær pr. 1 mio. arbejdstimer). Ulykkesfrekvensen er dog faldet med 2,4 arbejdsulykker med fravær pr. 1 mio. arbejdstimer i de sociale centre, hvilket er den største reduktion i 2018 på tværs af enhederne.
Endeligt viser redegørelsen, at trivslen blandt de ansatte fortsat er høj. I forbindelse med den seneste MTU er der således opnået en samlet trivselsscore på 75, hvilket er 1 point højere end resultatet fra 2016.
Tabel 1: Oversigt over fire af hovedindikatorerne for arbejdsmiljøet opdelt på enheder
1 Sydvestjysk Sygehus omfatter også Friklinikken i forhold til ulykkesfrekvensen. 2 Regionshuset omfatter også Medicoteknik, Syddanske Vaskerier og akuthjælpere i forhold til arbejdsulykkesfrekvensen. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At Arbejdsmiljøredegørelsen tages til efterretning. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/55688 |
![]() |
Resume |
Regionsrådet har godkendt pejlemærker som en ramme for Region Syddanmarks virke. Et af pejlemærkerne handler om, at Region Syddanmark skal være en god og attraktiv arbejdsplads. Dette er den anden afrapportering på dette pejlemærke. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Der skal som led i pejlemærkerne afrapporteres til regionsrådet om ”Den gode arbejdsplads”. Hermed fremlægges den anden afrapportering.
Der er i Region Syddanmark vedtaget otte pejlemærker, som skal skabe sammenhæng og retning. Et af pejlemærkerne handler om Region Syddanmark som en god arbejdsplads. Den gode arbejdsplads er vigtig, fordi den skaber gode resultater for borgeren.
Pejlemærkets udgangspunkt er, at ledelse og samarbejde skal baseres på Region Syddanmarks personalepolitiske værdier. Herudover betones dialog og samarbejde mellem ledere og medarbejdere, som skal baseres på gensidig tillid, retfærdighed og respekt.
Det beskrives, at det skal sikres, at ansatte har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaverne, og at Region Syddanmark skal være en rummelig arbejdsplads, der giver plads til ansatte med særlige behov.
Der er tale om en kort afrapportering på relevante indikatorer/data. Herudover er den løbende indsats for at udvikle en god og attraktiv arbejdsplads illustreret med små konkrete cases fra praksis. |
![]() |
Indstilling |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Til orientering. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/967 |
![]() |
Resume |
Der er mange initiativer i gang i forhold til at fremme god ledelse og ledelsesudvikling, såvel på de enkelte driftsenheder som fælles regionale initiativer. Vedlagt er notat, der giver et indblik i initiativer og indsatser omkring ledelse og ledelsesudvikling i Region Syddanmark. |
![]() |
Sagsfremstilling |
God ledelse og ledelsesudvikling er et tema både i budgetaftalen for 2019 og i sundhedsplanen. I budgetaftalen står således:
”God ledelse er en central nøgle til at bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvilket er godt for medarbejderne, men bestemt også til gavn for patienter og borgere. Derfor ønskes en status på Region Syddanmarks initiativer på ledelsesområdet set i sammenhæng med Ledelseskommissionens anbefalinger. Status forelægges Forretningsudvalget”.
Til orientering er vedlagt et kort statusnotat, der beskriver såvel fælles regionale som lokale indsatser på driftsenhederne vedr. god ledelse og ledelsesudvikling.
Der er mange initiativer i gang på de enkelte enheder. Fælles er, at alle på forskellig vis har været optagede af at hente inspiration til arbejdet med ledelsesudvikling i anbefalingerne fra ledelseskommissionen. Et gennemgående tema er også indsatsen i forhold til en god introduktion af nye ledere i organisationen.
I statusnotatet er desuden nævnt en række fælles initiativer. Herunder initiativer som f.eks. LedelsesTræf og Læringsseminar, der har som formål at gøre brug af og aktivere de gode kræfter i organisationen, så læring, erfaringsudveksling og videndeling af relevante faglige initiativer sættes på dagsordenen og accelereres. Lederne i organisationen spiller en central rolle i, at gode initiativer og ideer spredes hurtigt og effektivt til gavn for patienterne.
Endelig skal også nævnes, at der såvel på driftsenhederne som fælles regionalt bruges mange kræfter på talentudviklingsprogrammer og dermed fokus på morgendagens ledere. |
![]() |
Indstilling |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Til orientering. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/52528 |
![]() |
Resume |
I denne sag orienteres om status for arbejdet med opgørelsen af lønsagerne for de overførte medarbejdere fra BIOS til Ambulance Syd. |
![]() |
Sagsfremstilling | ||||||||||||||||||||||||||||||||
På baggrund af den indgåede aftale med 3F og FOA omkring principperne for sagsbehandlingen af lønkravene fra de tidligere BIOS-medarbejdere, har Koncern HR iværksat en fornyet gennemgang af alle lønsagerne. Det omfatter både lønsagerne for de medarbejdere, der er repræsenteret af 3F og FOA og for de øvrige medarbejdere.
Formålet med den fornyede gennemgang af lønsagerne er, at disse endeligt afsluttes, idet lønsagerne tidligere er afsluttet med forbehold fra organisationernes side.
Lønsagerne er gennemgået station for station i henhold rækkefølgen som fremgår nedenfor.
Sagsbehandlingen vedrører på nuværende tidspunkt både lønsagerne for de nuværende ansatte ved alle stationer ved Ambulance Syd samt lønsagerne for fratrådte medarbejdere og timereddere.
Der er samlet set 601 lønkravssager. Status pr. 10. maj 2019 er, at 253 af disse sager er under behandling og yderligere 251 af sagerne er endeligt afsluttede (uden forbehold).
Det er et fælles mål for Koncern HR og de faglige organisationer at færdiggøre lønkravssagerne hurtigst muligt. Ca. 5/6 af lønkravssagerne er aktuelt under behandling eller endeligt afsluttede.
Medarbejderne ved Ambulance Syd orienteres løbende om status for behandlingen på Ambulance Syds intranet (Assign).
Forretningsudvalget og regionsrådet vil på de kommende møder ligeledes blive orienteret om status for arbejdet. |
![]() |
Indstilling |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Til orientering. |
Sagsnr. | 19/6553 |
![]() |
Resume |
Der forelægges hermed program og budget for regionsrådets studietur til Milano i september 2019. Der forelægges to forslag til program og budget med henblik på regionsrådets valg af studietur og godkendelse. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Regionsrådet besluttede på mødet i januar 2019, at der skulle gennemføres en studietur i Milano-området. Studieturen til Milano-området har til formål at besøge en række af de byggerier, som JV CMB/Itinera opfører i Italien og møde repræsentanter for JC CMB/Itinera, samt deres italienske sygehuskunder.
Byggeriet af Nyt OUH er højaktuelt og et projekt af meget stor tyngde, hvor det er vigtigt med et tæt samarbejde og god dialog med totalentreprenør JV CMB/Itinera. Turen skal give et billede af firmaets kapabiliteter, når det gælder sygehusbyggerier, komplicerede byggerier og firmaet som samarbejdspartner.
Der er i samarbejde med JV CMB/Itinera udarbejdet to forslag til program for studieturen til Milano. Fokusområderne for studieturen bliver:
Der er vedlagt to forslag til program, der er ens i indhold men foregår inden for forskellige tidsrum. Det ene program forløber fra søndag den 8. september til tirsdag den 10. september. Det andet program forløber fra mandag den 9. september til onsdag den 11. september. Med flere måneder til studieturen, så kan der forekomme ændringer i programmerne.
Ud fra et forventet deltagerantal på 40 personer er budgetoverslagene på 7.363 kr. eller 6.385 kr. pr. person. Budgetoverslag er vedlagt.
Såfremt program og budget bliver godkendt, vil der blive sendt en forespørgsel ud til hele regionsrådet omkring deltagelse i studieturen. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At studieturen til Milano godkendes.
At der vælges program for studieturen: 8.-10. september 2019 eller 9.-11. september 2019.
At valgte program og tilhørende budget godkendes. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 15-05-2019 |
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Løsgænger Marianne Mørk Mathiesen stemte imod.
Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.
|
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Regionsrådet godkendte: - studieturen til Milano. - at studieturen gennemføres fra 8. – 10. september 2019.
- program og tilhørende budget for 8. – 10. september 2019. 1 medlem, løsgænger Marianne Mørk Mathiesen, stemte imod indstillingens 1. at og undlod at stemme vedrørende indstillingens 2. og 3. at.
Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling. Maya Ryom deltog som stedfortræder |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/18296 |
![]() |
Resume |
Sundhedsstyrelsen anmoder i brev af 30. april 2019 Region Syddanmark om at indstille et medlem og en suppleant til Det Rådgivende Udvalg for Specialplanlægning i sygehusvæsenet.
|
![]() |
Sagsfremstilling |
Sundhedsstyrelsen har i brev af 30. april 2019 anmodet om indstilling af regionale repræsentanter til Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning i sygehusvæsenet.
Jf. bekendtgørelse 1465 af 20. december 2005 om sammensætning og opgaver for Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning i sygehusvæsenet, skal regionsrådet i Region Syddanmark indstille et medlem og en suppleant til udvalget.
|
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At regionsrådet indstiller koncerndirektør Kurt Espersen som medlem og lægelig direktør Kim Brixen som suppleant.
|
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 27-05-2019 |
Indstillingen godkendt. |
Sagsnr. |
Sagsnr. |
Siden er sidst opdateret 28-05-2019.
Kontakt Region Syddanmark
Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring