Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Faglig læsning for alle

HF-eleverne på Rosborg Gymnasium og HF’s læseevner skal styrkes. Som et led i skolens strategiske indsatsområde om at styrke HF vil lærerne øve faglig læsning systematisk 95 minutter hver uge. Eleverne vil blive screenet og inddelt i niveauer efter læsefærdigheder, og klassernes fag vil på skift øve læsning med eleverne på de forskellige niveauer. Lærerne vil modtage efteruddannelse, der sætter dem i stand til at undervise elever i læsning på flere niveauer samt udvikle undervisningsmateriale i læsning i fagene.

 Aktiviteter/leverancer:

  • Indledende screenng af elevernes læseevner samt opfattelse af niveauinddelte studiegrupper.
  • Kursus for lærergruppen, så lærerne kan udvikle undervisningsmaterialet til modulerne i faglig læsning.
  • Kursus for eleverne i faglig læseteknik.
  • Hver klasse har hver uge et læsemodul på 95 minutter til faglig læsning.
  • Screeningstests i slutningen af elevernes HF-forløb.
  • Et koncept på et pilotprojekt, som kan danne baggrund for fremtidige indsatser indenfor faglig læsning.

Effekter:

  • De elever, der afslutter HF på Rosborg i 2021 og 2022 er markant bedre læsere, end da de startede.
  • Øget trivsel hos de svageste elever, fordi de opnår bedre resultater og øget selvværd.
  • Eleverne har efter projektet lettere ved at skrive opgaver, herunder den større skriftlige opgave (SSO), fordi manglende læseevner og læsehastighed vil blive en mindre forhindring.
  • Ved at tydeliggøre for eleverne, hvordan man læser, og at det er acceptabelt at være en svag læser, afdramatiserer vi elevernes svagheder, hvilket fører til større trivsel.
  • Mindsket frafald på HF.

 Parter:

  • Rosborg Gymnasium og HF

 

Projektet gennemføres i perioden august 2019 til juni 2022 og fik den 24. juni 2019 tilsagn fra regionsrådet om støtte på 977.666,58 kr.


Siden er sidst opdateret 02-09-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |