Regionsrådet - Referat - 26. august 2019

Revisionens beretning om revision af årsregnskabet for 2018 fremlægges til regionsrådets godkendelse.

Revisionen har sendt beretning af 14. juni 2019 om revision af årsregnskabet for 2018 (afsluttende).

Beretningen er tidligere fremsendt til regionsrådsmedlemmerne. Den forelægges nu til regionsrådets godkendelse.

Beretningen indeholder ikke bemærkninger, som regionsrådet skal besvare over for Ankestyrelsen, men revisionen har redegjort for konstateringer og anbefalinger. Der henvises til administrationens besvarelse og opfølgning i vedhæftede notat.

Det foreslås, at der svares Ankestyrelsen, at revisionens beretning tages til efterretning, og at uddybende bemærkninger findes i det vedlagte notat.

Regionsrådet har tidligere behandlet årsrapport med bilagssamling for 2018 og afgivet den til revisionen.

Regionsrådet kan, hvis ovenstående revisionsberetning godkendes, meddele Ankestyrelsen, at regnskabet for 2018 betragtes som endeligt godkendt.

Det indstilles:

At beretning af 14. juni 2019 om revision af årsregnskabet for 2018 med administrationens besvarelse af konstateringer og anbefalinger godkendes og videresendes til Ankestyrelsen.

At årsrapport samt bilagssamlingen for 2018 endeligt godkendes og fremsendes til Ankestyrelsen.

At ekstraktudskrift med regionsrådets beslutning fremsendes til Ankestyrelsen.

Forretningsudvalget tog notatet om intern kontrol på udgifter og indtægter i 2018 for områder under formand, regionsdirektør og koncerndirektører til efterretning.

Den øvrige del af indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet skal hvert år afgive en revisionspåtegnet redegørelse for, hvordan sygehusenes aktivitet registreres og opgøres. Redegørelsen skal afleveres til Sundheds- og Ældreministeriet og til kommunalbestyrelserne i regionen. Dette skal ske senest 1. september 2019.

Revisionsberetningen er nu udarbejdet, og fremlægges til behandling. Revisionen konkluderer overordnet set, ’at regionens forretningsgange, sagsbehandling, sagsopfølgning samt anvendelse af IT-systemer og rutiner for kvalitetssikring for de berørte områder er hensigtsmæssige og betryggende’. Revisionen har kun fundet anledning til at afgive en enkelt bemærkning, som regionsrådet skal besvare.

Regionsrådet skal afgive en redegørelse til Sundheds- og Ældreministeriet samt kommunalbestyrelserne i Region Syddanmark om indberettet aktivitet i sundhedsvæsnet for år 2018. Redegørelsen skal revideres og påtegnes af regionens revisor.

På baggrund af den redegørelse, som regionsrådet godkendte 24. juni 2019, har revisionsfirmaet Deloitte udarbejdet vedlagte revisionsberetning.

I revisionsberetningen fremgår det, at Region Syddanmark har fulgt en række anbefalinger, som revisionen har fremsat i løbet af de seneste år. Dette har medført, at ’generelt efterleves de etablerede forretningsgange, og dokumentationen for de interne kontroller er blevet forbedret’. Samtidig anderkender revisionen, at ’der er generelt stort fokus på kvalitetssikring af data – også ude på de enkelte afdelinger’.   

Revisionsgennemgangen har kun givet anledning til en enkelt bemærkning samt en enkelt anbefaling.

Revisionens bemærkning handler om en revisionserklæring vedrørende applikationskontroller i COSMIC, som revisionen ikke finder fuldt ud dækkende. Bemærkningen lyder som følger:

’COSMIC er blevet implementeret på regionens sygehuse over en årrække fra 2013. Vi har fra starten af implementeringen opfordret regionen til at beskrive de væsentligste kontrolmål, som afdækkes af systemleverandøren, og herefter anmodet om en revisionserklæring omkring disse kontroller. Som beskrevet i redegørelsen har der været iværksat et arbejde med at indhente denne erklæring, men vi kan konstatere, at dette heller ikke er blevet opfyldt for 2018. Dette skyldes bl.a., at regionen selv har overtaget visse driftsopgaver for COSMIC i 2018, og at der i den forbindelse er sket en række ændringer i kontroller, som varetages af hhv. leverandøren og regionen. Der foreligger en beskrivelse af udvalgte kontrolmål, herunder også hvad der faktisk udføres for at afdække ricisi relateret hertil, men der er ikke sket en formaliseret opfølgning og dokumentation vedrørende disse kontroller. Vi skal anbefale, at arbejdet med kontrolmålene opprioriteres og bringes i orden for 2019, således at der skabes sikkerhed for, at de relevante applikationskontroller, som håndteres af enten systemleverandøren eller af regionen, er afdækket.’

Respons på revisionsbemærkningen

For at sikre en tilstrækkelig applikationskontrol og dokumentation af denne for aktivitetsåret 2019, er der etableret kontakt til Region Syddanmarks fremtidige revisor BDO. Dette er med henblik på at fastlægge en proces, der sikrer, at applikationskontrollen og dokumentationen af denne er tilfredsstillende for aktivitetsåret 2019.

Revisionen er kommet med en enkelt anbefaling, der vedrører Regions Syddanmarks brug af EPJ/PAS-systemet COSMIC. Her har revisionen anbefalet følgende:

Revisionen anbefaler, ’at Regions Syddanmark formelt tager stilling til, hvilke sikkerhedsmæssige forhold og hændelser der skal logges, samt at der regelmæssigt følges op på opsamlede logs.’

Respons på revisionsanbefalingen

I Region Syddanmark er der nu udarbejdet en retningslinje, der beskriver, hvordan proceduren er med hensyn til at følge op på den foretagne logning, herunder hvor ofte der skal følges op på logningen.

Samlet set konkluderer revisionen, at ’de aktivitetsoplysninger, regionen har indberettet til ministeriet som grundlag for beregning af tilskud og medfinansiering fra kommunerne, er dokumenterede og rigtige, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler’. Revisionen konkluderer også, ’at regionens forretningsgange, sagsbehandling, sagsopfølgning samt anvendelse af IT-systemer og rutiner for kvalitetssikring for de berørte områder er hensigtsmæssige og betryggende’.

Det indstilles:

At revisionsberetningen tages til efterretning.

At administrationen anmodes om at foretage de påtænkte initiativer i relation til revisionsberetningens bemærkning og anbefaling, som beskrevet i sagsfremstillingen.

At redegørelsen, revisionsberetningen og en orientering om de påtænkte initiativer i relation til revisionens bemærkning og anbefaling fremsendes til Sundheds- og Ældreministeriet, kommunalbestyrelserne i regionen og tilsynsmyndighederne i øvrigt.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Social- og Indenrigsministeren har primo juli 2019 udmeldt, at regeringen vil indlede forhandlinger om kommunerne henholdsvis regionernes økonomi for 2020 i sidste halvdel af august 2019. Som konsekvens tages derfor initiativ til at ændre fristerne for udarbejdelse af kommunernes og regionernes budget, så budgetlægningen for 2020 kan afsluttes senest 5. november 2019.

På den baggrund er udarbejdet revideret forslag til overordnet budgetproces i 2019.

I lyset af, at valget til folketinget først blev afholdt i starten af juni 2019, behandlede regionsrådet på mødet den 24. juni 2019 en sag vedr. evt. ændret proces i relation til budget 2020.

Efterfølgende har Social- og Indenrigsministeren i brev af 4. juli 2019 oplyst, at regeringen i sidste halvdel af august 2019 vil indlede økonomiforhandlinger med henholdsvis KL og Danske Regioner om de økonomiske rammer for kommuner og regioner for 2020.

Regeringen har derfor taget initiativ til at ændre fristerne for udarbejdelsen af kommunernes og regionernes budget for 2020, således, at budgetlægning kan afsluttes senest 5. november 2019.

Med afsæt i/udnyttelse af fastlagte mødedatoer i videst muligt omfang foreslås derfor følgende, overordnede budgetproces:

Jævnfør det oprindelige forslag til budgetproces deltager medarbejderrepræsentanter fra Hovedudvalget i budgetseminaret den 21. august 2019 og det orienterende regionsrådsmøde den 11. september 2019.

Medarbejderrepræsentanterne inviteres ligeledes til at deltage i den indledende gennemgang af budgetforslaget i forbindelse med forretningsudvalgets 1. behandling.

Det indstilles:

At den ændrede tidsplan for budget 2020 godkendes, herunder at økonomiaftalen for 2020 gennemgås på et orienterende regionsrådsmøde den 11. september 2019.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Det foreslås, som opfølgning på aftalen om budget 2019, at alle ambulancebehandlere får et dagskursus i løbet af 2019–2020 i håndtering af psykisk sygdom. Kursusdeltagerne får øget deres viden om psykiske tilstande og konflikthåndtering.

I aftalen om budget 2019 er der afsat 0,8 mio. kr. årligt i 2019 og 2020, og herefter 0,25 mio. kr. til at uddanne ambulancebehandlere i forhold vedr. psykisk sygdom og konflikthåndtering. På sigt betyder initiativet, at flere ambulancehold, i første omgang i de større byer, bemandes med en medarbejder med særlige kompetencer.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Responce, Ambulance Syd, Psykiatrien og Politiet. Arbejdsgruppen har set på, hvordan ambulancebehandlerne vil kunne uddannes til bedre at kunne håndtere konfliktsituationer med psykisk syge.

Arbejdsgruppens forslag er, at alle ca. 400 ambulancebehandlere i Region Syddanmark får et dagskursus i løbet af 2019–2020. Problemstillingerne med håndtering af konfliktsituationer med psykiatriske patienter findes i hele regionen, og det er en fordel for ambulancebehandlerne og deres samarbejdspartnere, at ambulancebehandlerne har et ensartet uddannelsesniveau i regionen.

Fra 2021 og frem vil nye ambulancebehandlere komme på kurset. Der vil ske opfølgning på uddannelsen i vedligeholdelsestræningen for ambulancebehandlere.

Kursusdeltagerne vil få øget deres viden om psykiske tilstande og konflikthåndtering. På kurset vil relevant sundheds- og politilovgivning blive gennemgået. Undervisningen foretages af en psykiatrisygeplejerske suppleret med en politibetjent.

Arbejdsgruppen foreslår, at uddannelsesinstitutionen Rybners forestår uddannelsen. Rybners har lavet et godt første oplæg til uddannelsen og har meget kvalificerede undervisere til at forestå undervisningen.

Der er lavet en plan med gennemførelse af seks kurser i oktober–december 2019 og 14 kurser i 2020, fordelt med halvdelen af kurserne i Jylland og den anden halvdel på Fyn for at reducere kørselsafstanden for kursusdeltagerne. Der startes i første omgang op med uddannelse af reddere fra de 4-6 største byer i 2019.

Der vil blive foretaget en evaluering sidst i 2020 af uddannelsens effekt, anvendelsesgrad og kapacitetsbelastning.

Uddannelsesforslaget vil kunne holdes indenfor den økonomiske ramme afsat til formålet i budgetaftalen for 2019, og udgifterne forventes at være 0,26 mio. kr. i 2019 og 0,62 mio. kr. i 2020.

Det foreslås, at midlerne overføres til den præhospitale konto i kommende budgettilpasninger i takt med den præcise fastlæggelse af holdantal.

Det indstilles:

At alle ambulancebehandlere uddannes i forhold vedrørende psykisk sygdom samt konflikthåndtering fra 2019 og frem.

At udgifterne finansieres af de afsatte midler i budgetaftalen for 2019 til formålet.

At midlerne overføres til den præhospitale konto i senere budgettilpasninger i takt med den præcise fastlæggelse af holdantal.

Præhospitalsudvalget anbefaler indstillingen overfor regionsrådet.

Tage Petersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Der fremlægges forslag om en ændring af mammografiscreeningen, som indebærer, at kvinderne fremover indkaldes efter CPR-nr. i stedet for ydernummer, og at de mobile screeningsenheder nedlægges.

Følgegruppen for mammografiscreening i Region Syddanmark anbefaler, at organiseringen af mammografiscreeningen i Region Syddanmark ændres på to områder:

1) Indkaldelse ændres fra indkaldelse efter lægepraksis til indkaldelse efter CPR-nummer.

2) Mobile screeningsenheder (”busser”) afskaffes og erstattes af 5-9 faste screeningssteder.

I vedlagte rapport (bilag 1) beskrives fordele og ulemper ved at ændre organiseringen.

Større sikkerhed for rettidig indkaldelse
Baggrunden for overvejelserne er først og fremmest patientsikkerhed, idet det nuværende system, hvor der indkaldes efter ydernummer på kvindernes egen læge, er meget sårbart. Hvis en kvinde f.eks. flytter eller skifter læge, risikerer hun at komme ud af screeningskadence.

Region Syddanmark har stort fokus på at overholde screeningsintervallet på 2 år +/- 3 måneder, som de facto opfattes som en patientrettighed, f.eks. i forbindelse med patienterstatningssager.

Screeningen har derfor opbygget lokale systemer, der kan opfange, hvis en kvinde er i fare for at overskride screeningsintervallet, men dette betyder, at screeningssekretariatet manuelt må booke kvinden det nærmeste screeningssted på det pågældende tidspunkt – og det kan betyde, at kvinden enten må køre langt, hvis bussen holder langt fra hendes bopæl på det pågældende tidspunkt, eller at kvinden selv vælger at udsætte sin tid, til bussen atter er i nærheden.

Følgegruppen for mammografiscreening anbefaler derfor at overgå til indkaldelse efter CPR-nr., således at kvinden automatisk indkaldes to år efter sidste screeningsdato, som det kendes fra f.eks. tarmkræftscreeningen. For at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt, at kvinden kan indkaldes til enhver tid uden at være afhængig af, at bussen holder i nærheden. Ved at have 5-9 faste screeningssteder, der er åbne året rundt, fremfor 20 stoppesteder, hvor bussen kun holder nogle uger hvert andet år, sikres det, at der altid er mulighed for at komme til screening i nærheden.

De fysiske forhold omkring busserne
De tre jyske busser er fra 2007 og står over for en udskiftning inden for en kort årrække (forventeligt omkring 2020). Dette giver anledning til at overveje den fremtidige organisering.

Bussernes fysiske forhold er ikke altid hensigtsmæssige for screeningspatienterne:

• Der er trapper, så mange ældre og gangbesværede har ikke mulighed for at benytte busserne, men må screenes på sygehuset.
• Pladsen er trang, hvilket kan være en udfordring for overvægtige kvinder.
• Der er ikke toilet i bussen. Flere af de steder, hvor bussen holder i øjeblikket, er der ikke mulighed for at tilbyde toiletfaciliteter til kvinderne.

Dertil kommer, at arbejdsmiljøet i bussen ikke er hensigtsmæssigt, hvilket bl.a. giver sig udtryk i dårlige APV’er for screeningspersonalet. Ligeledes lægges en del af personalets arbejdstid i form af kørsel til screeningsstederne.

Endelig er det meget dyrt at flytte holdested for bussen, fordi der skal etableres en række faste installationer som vand, kloak, el og sikker fibernetforbindelse.

Placering af screeningsstederne
Der har været afsøgt fire modeller for placering af screeningsstederne:

Konsekvenserne i form af køreafstand for screeningsdeltagerne er vedlagt i bilag 2.

Økonomi
Et estimat over de økonomiske konsekvenser er vedlagt i bilag 3.

Der vil være udgifter til ændringer i det nuværende IT-system med henblik på indkaldelse efter CPR i stedet for ydernummer samt til test af systemet. Disse udgifter er uafhængige af valg af model.

Derudover vil der være udgifter til ombygning og indkøb af mammomater, som vil afhænge af antal screeningssteder og placering. Udgifterne til ombygning er estimater baseret på en fast kvadratmeterpris for ombygningen. Ved beslutning om placering af screeningsstederne vil estimaterne skulle kvalificeres yderligere.

På baggrund af en samlet vurdering af økonomi og køreafstand anbefales model 2B.

For alle modeller gælder, at screeningen i Odense fortsætter i de nuværende lokaler på OUH. Når OUH flytter til Nyt OUH, skal der findes en ny placering til screeningen i Odense. Økonomien til dette indgår ikke i de nuværende beregninger.

Finansiering
På regionsrådets møde i januar 2019 er godkendt genanskaffelser af medicoteknisk udstyr for 300 mio. kr. Investeringer er finansieret af ny pulje på 50 mio. kr. afsat i budget 2019 til medicoteknisk apparatur, IT m.v. Som følge af gunstige udbudsresultater forventes samlede besparelser i størrelsesordenen 15-20 mio. kr. Midlerne foreslås derfor anvendt til etableringsomkostninger i form af indkøb af mammomater, IT-ændringer og indretning af screeningsrum til såvel nye mammomater som de mammomater, der flyttes til en fast placering.

Afledte bevillingsmæssige konsekvenser af sagen, herunder evt. konvertering af leasingrammer til anlægsrammer, indarbejdes i efterfølgende budgettilpasninger i forlængelse af kvalificering af projekterne.

Investeringsudgifterne skal ses i relation til alternativet: Indkøb af tre nye busser til de jyske områder, hvilket forventes at løbe op i 6-7 mio. kr.

Driftsudgifter til bygningsdrift og serviceaftaler på et øget antal mammomater vil skulle afholdes inden for den nuværende økonomi til mammografiscreeningen, idet der forventes besparelser på busdriften og på personalets kørsel til screeningsstederne.

I model 1 og 2b forventes besparelserne at kunne finansiere de øgede driftsudgifter. Det er usikkert, hvorvidt besparelserne vil være tilstrækkeligt til at finansiere de øgede udgifter i model 2a og 2c. Dette afhænger bl.a. af, hvor store besparelser der kan realiseres på kørsel.

Det indstilles:

At indkaldelse til mammografiscreening fremover sker efter CPR-nr. i stedet for ydernummer.

At de mobile screeningsenheder nedlægges og erstattes af faste screeningssteder.

At antallet og placeringen af screeningssteder ud fra en samlet vurdering følger model 2B med 8 screeningssteder placeret i Esbjerg, Grindsted, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Fredericia, Odense og Svendborg.

At udgifter til anskaffelse af mammomater inkl. ombygning af lokaler til nye og eksisterende mammomater finansieres via forventet mindreforbrug på ramme til medicotekniske genanskaffelser.

At driftsudgifterne afholdes inden for den nuværende økonomi til mammografiscreeningen.

Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Anne-Marie Palm-Johansen og Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

4 medlemmer: Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Radikale Venstre tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

Administrationen udarbejder beskrivelse og beregning i forhold til etablering og drift af fast screeningssted på Ærø, som rundsendes forud for regionsrådsmødet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag:

Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten følger indstillingen, dog således, at 3. afsnit erstattes med:

At antallet og placeringen af screeningssteder ud fra en samlet vurdering sker med 9 permanente screeningssteder placeret i Esbjerg, Grindsted, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Fredericia, Odense, Svendborg og Ærø Sygehus.

For ændringsforslaget stemte 9 medlemmer, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Radikale Venstre.

Imod ændringsforslaget stemte 31 medlemmer, Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Ændringsforslaget bortfaldt hermed.

For indstillingen stemte 40 medlemmer.

Indstillingen hermed godkendt.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.
 

Der forelægges forslag til udmøntning af restmidler for 2019 og 2020 fra Kræftplan IV til Odense Universitetshospital til styrket indsats for unge med kræft. Forslaget indebærer projektansættelse af ungekoordinatorer og indretning af yderligere 2 ungestuer.

I Kræftplan IV blev regionerne tildelt midler til at igangsætte initiativer, der skulle understøtte en styrket indsats på hospitalerne til unge med kræft. På møde den 28. august 2017 besluttede regionsrådet at udmønte dele af disse midler til sygehusene, bl.a. til indretning af ungemiljøer på sygehuse samt til kompetenceudvikling af personale.

Der blev afsat i alt 2,9 mio. kr. i 2017-2018 til disse initiativer, og der er nu etableret en række ungestuer/fællesrum målrettet unge med kræft, ligesom der på sygehusene har været flere ansatte på kursus i en såkaldt ”ungeambassadør-uddannelse”, som er et kursustilbud målrettet plejepersonale med henblik på at tilegne sig redskaber i forhold til at håndtere de særlige problemstillinger, som kronisk eller alvorligt syge unge og deres familier står med.   

I 2019 og 2020 resterer der årligt 1,009 mio. kr. til yderligere initiativer inden for dette formål. I den regionale kræftstyregruppe er der enighed om, at disse midler med fordel kan udmøntes til Odense Universitetshospital, som varetager størstedelen af behandlingen af målgruppen. 

Odense Universitetshospital har foreslået, at der tildeles midler til midlertidige projektansættelser af i alt 1½ ungekoordinator på onkologisk og hæmatologisk afdeling samt på børneafdelingen til de 15-18 årige patienter. Erfaringer fra andre steder viser, at det er nødvendigt med ungekoordinatorer for, at intentionen om en særlig indsats for og med de unge kommer til at leve.

Disse ungekoordinatorer skal bl.a. fungere som tovholdere på etablering af et ungepanel, lave arrangementer med fokus på øget livskvalitet og inddragelse af unge – temaaftener, ture ud af huset, fællesspisning m.v. Endvidere påtænkes ungekoordinatorerne at skulle arbejde med etablering af en mentorordning med ung til ung support/støtte, og med et kommunikations- og netværksforum på socialt medie, som man kender fra Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Desuden skal funktionen koordinere og samarbejde med de uddannede ungeambassadører i alle afsnit, og indgå i intern og ekstern netværksdannelse med koordinatorer fra øvrige regioner. Der foreslås udmøntet i alt 1,484 mio. kr. til dette formål – heri indgår også en mindre ramme til forventet uddannelse af yderligere ungeambassadører.    

Herudover ønsker Odense Universitetshospital at indrette yderligere en ungestue på onkologisk sengeafdeling samt yderligere en behandlingsstue for unge i ambulatoriet på onkologisk afdeling til en forventet udgift på i alt 0,534 mio. kr.

Det indstilles:
 

At der udmøntes 1,009 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 til Odense Universitetshospital til understøttelse af de beskrevne initiativer til unge med kræft. Udgifterne finansieres fra Kræftplan IV midler.

Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Anne-Marie Palm-Johansen og Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

I Finanslovsaftalen for 2018 blev der afsat 5,0 mio. kr. i 2018 og 10 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021 til etablering og drift af et nationalt center for akut videotolkning. Det foreslås, at det fællesregionale akuttolkecenter placeres i Region Syddanmark i regi af Tolkecenter Syddanmark på Kolding Sygehus med driftsstart 1. oktober 2019.

Sundhedsdirektørkredsen nedsatte i 2018 en tværregional arbejdsgruppe, der skulle komme med et oplæg til et fællesregionalt akuttolkecenter. Arbejdsgruppens oplæg vedlægges (bilag 1).

Arbejdsgruppen foreslår, at centeret placeres i Region Syddanmark i regi af Tolkecenter Syddanmark. Region Syddanmark er pt. den eneste region med eget tolkecenter og dermed den eneste region, der har erfaringen med at drive tolkecenter. Det forventes desuden, at der vil kunne opnås synergieffekter, herunder mere effektiv udnyttelse af tolkenes tid ved at øge volumen på tolkecenteret.

Formålet med tolkecenteret er at sikre tilgængelighed af tolkning af høj kvalitet for sundhedsvæsenet. Alle tolke, der ansættes på tolkecenteret, gennemgår sprogtest på såvel dansk som tolkesproget forud for ansættelsen og uddannelse i tolkning i sundhedsvæsenet.

Hvad skal det fællesregionale akuttolkecenter levere?

Arbejdsgruppen anbefaler, at tolkecenteret leverer følgende:

• Video- og telefontolkning. Der kan ikke rekvireres fremmødetolkning gennem akuttolkecenteret.
• Tolkningen leveres i tidsrummet kl. 7-23 alle dage. Samtidig med opstarten af akuttolkningen udvides også tidrummet for planlagte tolkninger for sygehusene i Region Syddanmark (fra i dag kl. 8-16 på hverdage).
• I første fase leveres tolkning til sygehusene og lægevagten. I fase to (forventeligt 2021) leveres også tolkning til praksissektoren.
• Tolkning i akutte situationer. Med akut forstås ikke-planlagte ambulante besøg eller indlæggelser, hvor henvisningen til sygehuset sker samme dag, som tolkningen skal finde sted (typisk på akutmodtagelser, fødeafdelinger, børneafdelinger og øvrige afdelinger, der modtager akutte og subakutte patienter). Det fællesregionale akuttolkecenter leverer ikke tolkning til planlagte operationer og planlagte ambulante besøg.
• Tolkecenteret leverer tolkning på alle sprog. Er tolkecenteret ikke selv i besiddelse af de ønskede sproglige kompetencer, er det tolkecenterets opgave at rekvirere en tolk fra en ekstern tolkeleverandør. Der tages dog forbehold for, at der kan være sprog, der er så sjældne, at det ikke er muligt at skaffe en tolk på det pågældende sprog.

Antal tolkninger
Det estimeres, at det fællesregionale akuttolkecenter skal levere ca. 12.500 tolkninger årligt i første fase (sygehuse og lægevagt) og ca. 20.000 tolkninger i fase 2 (sygehuse og praksis). Dette skal ses i forhold til, at Tolkecenter Syddanmark forventes at levere ca. 40.000 tolkninger i 2019.

Økonomi

Det fællesregionale akuttolkecenter finansieres via en abonnementsordning, hvor hver region bidrager med en blokandel af de samlede udgifter baseret på et årsbudget, som skal godkendes af en tværregional styregruppe. Den samlede økonomi for 2018-2021 forventes at kunne holdes inden for rammerne af midlerne afsat i Finansloven. Såfremt de nationale midler ikke fortsætter efter 2021, skal regionerne overtage finansieringen heraf.

Forud for en evt. forlængelse efter 2021 skal der foretages en evaluering af Det fællesregionale akuttolkecenter, og på baggrund heraf skal der træffes politisk beslutning om, hvorvidt akuttolkecenteret skal fortsætte.

Det indstilles:

At et fællesregionalt akuttolkecenter i regi af Tolkecenter Syddanmark etableres pr. 1. oktober 2019.

Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Anne-Marie Palm-Johansen og Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

I regi af det særlige samarbejde mellem Ærø Kommune og Region Syddanmark om fælles tiltag på sundhedsområdet, stilles der forslag om udmøntning af midler til finansiering af dels en fælles medarbejder, dels en evaluering af et projekt vedrørende omlægning til videokonsultationer for Ærø-borgere, for hvem personligt fremmøde på hospitalet på fastlandet er særligt krævende.

I Region Syddanmark har man valgt særligt at prioritere samarbejdet med Ærø Kommune med henblik på at imødekomme de udfordringer, forandringerne i sundhedsvæsenet medfører på Ærø. Af Aftale om budget 2018 for Region Syddanmark fremgår det:

Med udgangspunkt i de særlige vilkår for sundhedstilbuddene, som gælder for en ø-kommune som Ærø, ønsker aftalepartierne en dialog med kommunen med henblik på at tilrettelægge en bred drøftelse blandt borgere og samarbejdsparter om indretning af fremtidens sundhedstilbud på øen. Målet er gennem et tæt samarbejde og samordning af sundhedstilbuddene på øen at få endnu bedre og mere sundhed inden for de nuværende økonomiske rammer.

På den baggrund er der etableret en politisk og en administrativ styregruppe vedrørende samarbejde mellem Ærø Kommune og Region Syddanmark om fælles tiltag på sundhedsområdet. I regi af styregruppearbejdet er der udviklet et initiativkatalog, som beskriver en række initiativer, som enten er igangværende og med udbredelsespotentiale, eller som ønskes igangsat inden for den nærmeste fremtid.

Af initiativer kan bl.a. nævnes Projekt vedrørende afprøvning af telemedicinsk hospiceplads på Sygehusenheden Ærø, særligt samarbejde om forebyggelse med fokus på blandt Røgfri Fremtid og overvægt blandt børn og unge, samdrift og samvækst inden for sygepleje/hjemmesygepleje, udbredelse af telepsykiatri med henblik på bedre overgange samt udvidelse af områder og borgergrupper inden for hvilke, der kan anvendes telemedicin. Kendetegnende for alle igangværende og kommende projekter er, at de fordrer et tættere samarbejde mellem Ærø Kommune og Region Syddanmark (OUH/OUH Svendborg, praktiserende læger, psykiatrien mv.).

Fælles medarbejder

Til at koordinere de forskellige aktiviteter i initiativerne foreslås ansat en fælles samfinansieret koordinator i en treårig periode fra medio 2019 til medio 2022. Koordinatoren finansieres delvist af Ærø Kommune og delvist af regionen, sidstnævnte ved hjælp af rammen til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Begrundelsen herfor er, at der er mange gode erfaringer med ansættelses af fælles koordinatorer i en række af de bilaterale samarbejder i Region Syddanmark, herunder i Tønder, Fredericia, Haderslev og senest i Sønderborg.

Koordinatoren vil få til opgave at sekretariatsbetjene den administrative og den politiske styregruppe, sikre et overblik over igangværende og kommende initiativer, udarbejde projektbeskrivelser for kommende projekter, medvirke til at gennemføre disse og sørge for opsamling og evaluering af færdiggjorte initiativer. Koordinatoren foreslås ansat i en treårig periode fra medio 2019 til medio 2022.
 

Koordinatoren vil referere til den administrative og den politiske styregruppe og vil have en ansættelse på 32 timer om ugen.

Evaluering af projekt om telemedicinske ydelser for de svageste borgere på Ærø

Brugen af video har stort potentiale, men det skal udvikles og implementeres i samarbejde med patienterne, så løsningerne bedst muligt tilpasses deres ønsker, muligheder og kompetencer. Samtidig skal sundhedsvæsenet have fokus på de særligt udsatte patientgrupper, som kan have behov for ekstra støtte.
 

For Ærø-borgere er en i forvejen anstrengende sygerejse yderligere besværliggjort, da rejsen ofte er en heldagstur, der inkluderer færgetransport. Den geografiske afstand er i sig selv en udfordring i forhold til lige adgang til sundhedsydelser. Samtidig har Ærø mange ældre medicinske og multisyge patienter med stort ressourcetræk, hvilket gør, at Ærø er et oplagt sted at arbejde med videokonsultationer i et tværsektorielt samarbejde.
 

På denne baggrund afprøves omlægning til videokonsultationer for Ærø-borgere tilknyttet Medicinsk afdeling M/FAM Svendborg FAM og Geriatrisk Afdeling G Svendborg. Formålet er at arbejde frem mod øget lighed i sundhed, en indsats i bedre overensstemmelse med patienternes behov, mere sammenhængende patientforløb og forebyggelse af indlæggelser.
 

Patienter tilbydes videokonsultation som et alternativ til personligt fremmøde på hospitalet i de tilfælde, hvor et fysisk fremmøde ikke er en nødvendighed. Det forventes, at der kan afholdes 30-50 videokonsultationer pr. måned for Ærø-borgere ved Medicinsk Afdeling M/FAM og Geriatrisk Afdeling.
 

Da patienterne skal tilbydes den samme kvalitet af behandling, som hvis de kom til sygehuset, forventes antallet at kunne øges til 50-100 videokonsultationer pr. måned, såfremt patienten selv kan foretage målinger af vitale parametre (eksempelvis hjerterytme, blodtryk, saturation mm.). Dette kræver en særlig indsats med indkøb af apparater til hjemmemåling, der på nuværende tidspunkt ikke er afsat midler til.
 

I projektet afprøves fire muligheder for afvikling af videokonsultationer, som skal sikre fleksibilitet for patienten, så videokonsultationer kan afvikles på patientens præmisser og ud fra deres behov. De fire muligheder er:
 

1. Video afvikles alene i eget hjem

Videokonsultationen afvikles i eget hjem via patientens eget udstyr (smartphone, tablet eller PC).

2. Video afvikles i eget hjem med bisidder fra Ærø Kommune (særligt udsatte patienter)

Sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig fra Ærø Kommune tager hjem til patienten, hvor de kan støtte både med praktisk hjælp og som bisidder under samtalen med sygehuset. Kommunen kan efter behov medbringe udstyr, som kan anvendes til samtalen.

3. Video afvikles i sundhedshus uden bisidder

Videokonsultation afvikles i Ærøskøbing Sundhedshus via eget udstyr eller via sundhedshuset udstyr.

4. Video afvikles i sundhedshus med bisidder fra Ærø Kommune (særligt udsatte patienter)

Videokonsultation afvikles i Ærøskøbing Sundhedshus og med en kommunal bisidder ved samtalen. Det vil være muligt at afvikle samtalen via patientens eget udstyr eller via sundhedshusets udstyr.

Der tilbydes ekstra støtte i form af kommunal bisidder til gruppen af særligt udsatte patienter, som typisk medfører stort ressourcetræk.
 

Projektet afvikles fra 1. august 2019 til 31. maj 2020, hvor evaluering vil være udarbejdet. Arbejdet med evalueringen påbegyndes i efteråret 2019 og tilrettelægges af evalueringseksperter fra Odense Universitetshospitals MTV-enhed med afsæt i den europæiske evalueringsmodel MAST - Model for ASsessment of Telemedicine. Projektet ønskes evalueret med fokus på patienttilfredshed, brugervenlighed, økonomi og personaletilfreds. Formålet med evalueringen er at afdække udfordringer og potentialer i projektet som grundlag for overvejelser om yderligere udbredelse af de fire modeller for videokonsultationer.

Økonomi:

*Ærø Kommune afsætter tilsvarende beløb

Det bemærkes, at beslutningen om ovenstående er afhængig af positiv indstilling fra såvel Kommunalbestyrelsen i Ærø Kommune som fra regionsrådet i Region Syddanmark.

Det indstilles:

At ansættelsen af en fælles medarbejder mellem Ærø Kommune og Region Syddanmark godkendes.

At modellen for evaluering af projekt om telemedicinske ydelser for de svageste borgere på Ærø godkendes.

At financiere en fælles medarbejder og evalueringen fra Rammen til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med 212.500 kr. i 2019, 387.500 kr. i 2020, 350.000 kr. i 2021 og 175.000 kr. i 2022.

Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Andrea Terp deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Der er udarbejdet forslag til aftale om grænseoverskridende samarbejde ved store uvarslede sundhedsberedskabshændelser. Region Syddanmark foreslås at deltage i Interregprojektet ”Beredskab uden grænser 2.0” i en forlænget projektperiode 1. januar 2020 – ultimo juni 2021.

Region Syddanmark deltager i 2016–2019 i Interregprojektet ”Beredskab uden grænser 2.0”. Projektet er en videreførelse af Interregprojektet ”Beredskab uden grænser”, der blev afviklet i 2011–2014, som resulterede i grænseoverskridende indsats ved brand i grænseområdet. Regionens deltagelse i Interregprojektet blev godkendt på regionsrådsmødet 28. september 2015.

Brand og Redning Sønderjylland er leadpartner i projektet. De øvrige projektpartnerne er Region Syddanmark, Stadt Flensburg, Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Holstein og Sønderborg Brand og Redning. Der deltager også en række netværkspartnere i projektet, bl.a. Beredskabsstyrelsen og Syd- og Sønderjyllands Politi.

Der er i Interregprojektet udarbejdet en analyse med anbefalinger om det grænseoverskridende samarbejde. I analysen beskrives, hvordan det præhospitale samarbejde henover grænsen er i dag. Det anbefales at arbejde med at forbedre kommunikationen på tværs af grænsen og forbedre procedurerne i samarbejdet. Der foreslås etableret et grænseoverskridende permanent præhospitalt kontaktudvalg.

Der er allerede i dag et præhospitalt samarbejdsforum på tværs af grænsen, der kan udbygges til et permanent kontaktudvalg, der kan arbejde med realisering af anbefalingerne i analysen om det grænseoverskridende beredskab.

Der er i Interregprojektet udarbejdet et forslag til aftale mellem Region Syddanmark, Stadt Flensborg, Kreis Schleswig-Holstein og Kreis Nordfriesland om samarbejde ved større uvarslede hændelser.

Målet med aftalen er at sikre hurtig og effektiv præhospital indsats ved større uvarslede hændelser nær den dansk-tyske grænse. Aftalepartnerne kan hjælpe hinanden ved at sende ambulancer/akutlægebiler over grænsen for at hjælpe med præhospital indsats. Indsatsen på skadestedet ledes af en indsatsleder fra det land hændelsen er i, men der sendes indsatsleder med over grænsen som forbindelsesofficer.

Det er muligt at forlænge Interregprojektet ”Beredskab uden grænser version 2.0” med 18 måneder i 2020–2021, hvor der vil blive arbejdet videre med nye fokusområder, bl.a. grænseoverskridende beredskabsøvelser.

Det foreslås, at Region Syddanmark deltager i en projektforlængelse af Interregprojektet ”Beredskab uden grænser version 2.0” i perioden 1. januar 2020–ultimo juni 2021. Region Syddanmarks andel af projektudgifterne forventes at blive 70.000–110.000 kr. i hele projektforlængelsesperioden. Region Syddanmark betaler udgifter som medgået tid hos medarbejdere i regionen til projektet, så der bliver ikke en direkte udgift for regionen ved at deltage i projektet.

Udkast til analyse og anbefalinger om det grænseoverskridende præhospitale beredskab samt udkast til aftale er vedhæftet som bilag.

Det indstilles:

At der indgås aftale om samarbejde ved større uvarslede hændelser på tværs af den dansk-tyske grænse.

At Region Syddanmark fortsat deltager i Interregprojektet ”Beredskab uden grænser 2.0” i en forlænget projektperiode 1. januar 2020 – ultimo juni 2021.

Præhospitalsudvalget anbefaler indstillingen overfor regionsrådet.

Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Der fremlægges resume af byggeprogram vedr. etablering af ambulancestation i Kruså, samt anlægsbevilling til istandsættelse heraf.

Som en del af forliget om Region Syddanmarks budget for 2019 aftalte parterne at styrke den præhospitale indsats i regionen på baggrund af den præhospitale analyse og herunder at styrke området ved indsættelse af ekstra ambulanceberedskaber og akutbiler.

Tiltagene på området bliver finansieret af et permanent råderum på 9 mio. kr. fra 2019 og frem. Den fulde økonomiske årsvirkning af den styrkede indsats effektueres først fra 2020.

Af aftalen fremgår bl.a.:

For at styrke beredskabet i hele regionen og forbedre responstiderne etableres der ekstra beredskaber, herunder flyttes et døgnberedskab fra Tinglev til ny ambulancestation omkring Kruså/Padborg, og der oprettes en akutbil i Tinglev.

Dette dagsordenspunkt omhandler ombygning af den nye ambulancestation i Kruså og midlertidig ambulancestation i Padborg.

I forbindelse med oprettelse af ny ambulancestation omkring Kruså/Padborg blev der i ”Aftale om styrkelse af den præhospitale indsats i Region Syddanmark” afsat 700.000 kr. til mindre ombygning. Forventningen var, at der kunne findes et lejemål, hvor lejeudgifterne ville være på samme niveau som lejeudgifterne i Tinglev. Dette har ikke vist sig muligt.

Alternativt hertil er der fundet mulighed for i regionens egne bygninger at etablere en ambulancestation. Der er tale om regionens bygning i Kruså, som har en god placering til formålet. Som permanent ambulancestation vil der være behov for ombygning og indretning samt nybyg af garage.

Det samlede bygningsareal på grunden er 691 m² fordelt på to bygninger. Hovedbygningen indeholder lejemål til Interreg, en ubemandet hæveautomat og et tredje lejemål som tænkes ombygget til ambulancestation. Hovedbygningen står for 599 m², jf. BBR. Hertil kommer en garage bygning på 92 m². I forbindelse med opførelse af ny garage bygning vil den eksisterende garage blive fjernet. De samlede udgifter, der er kalkuleret i overslag, vil andrage 1,752 mio. kr. udover det allerede afsatte beløb.

Tidsplan

De indledende faser med afklaring af ønsker og eksisterende forhold er i gang.

Det forventes, at ansøgning om byggetilladelse vil ske ultimo august 2019, og såfremt der ikke er naboindsigelser forventes en byggetilladelse ultimo september 2019. Projektering og udbudsfaser er planlagt til at køre sideløbende med myndighedsbehandling, hvorefter udbudsfase vil blive kørt og der forventes byggestart i november. Den endelige ambulancestation forventes klar i marts 2020.

Midlertidig station i Padborg

I perioden fra 1. september 2019 til stationen i Kruså er færdig medio marts 2020 har Ambulance Syd fået lov til at etablere en midlertidig station beliggende ved brandstationen i Padborg. Udgifter til etablering af midlertidig station, kan indeholdes i Ambulance Syds budget.

Det indstilles:

At resumé af byggeprogram vedr. etablering af ambulancestation i Kruså godkendes.

At der meddeles anlægsbevilling på 1,752 mio. kr. (indeks 144,5) til projektet.

At der afsættes og frigives tilsvarende rådighedsbeløb til formålet, finansieret af Ambulance Syds investeringsramme i 2019. Den allerede meddelte anlægsbevilling hertil reduceres tilsvarende.

At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den meddelte økonomiske ramme.

Til orientering.

Tage Petersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Forelæggelse af udkast til psykiatriplan 2020-2024 med henblik på høring.

Regionsrådet i Region Syddanmark besluttede i forbindelse med budgetforliget for 2019, at der skulle udarbejdes en ny psykiatriplan for Region Syddanmark. Psykiatriplanen skulle blandt andet indeholde overvejelser omkring den psykiatriske behandlingskapacitet. Der forelægges nu et udkast til psykiatriplan 2020-2024 med henblik på høring.

Den hidtil eksisterende plan for psykiatrien fra 2008 – ”Fremtidens psykiatri” – havde særlig fokus på at sikre den strukturelle og organisatoriske fordeling og placering af opgaver og funktioner samt at samle og øge specialiseringen og skabe én indgang for patienten mv.

Behandlingen af psykisk sygdom er nu samlet i nye byggerier med afdelinger med højere grad af specialisering. Behandling på hovedfunktionsniveau understøttes af regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Tilgængeligheden i den ambulante psykiatri er øget og udbygget med udgående tilbud. Der er også sket væsentlige forbedringer på akutområdet inkl. beslutning af opstart af akut udrykningstjeneste centrale steder i Region Syddanmark. Med strukturen overordnet på plads skal den nye plan i endnu højere grad sætte spot på indholdssiden.  

Foreliggende udkast til psykiatriplan 2020-2024 til høring samler både eksisterende og nye indsatser og sikrer et langsigtet fokus og en klar strategisk retning. Med udkast til psykiatriplan 2020-2024 er der lagt til op en samlet strategi, der sikrer et langsigtet fokus og en klar strategisk retning.

Udkast til psykiatriplan 2020-2024 formulerer en række konkrete anbefalinger til indsatser, som skal realiseres i løbet af planperioden. Indsatserne er grupperet under 6 temaer, som er udvalgt af regionsrådet forud for den brede involveringsproces i foråret 2019.

Processen

På regionsrådets møde den 28. januar 2019 drøftedes oplæg til den indholdsmæssige ramme for den nye psykiatriplan. På baggrund af regionsrådets drøftelse formuleredes 6 temaer som fokusområder i psykiatriplanen:

1. Patienter og pårørende
2. Lighed i sundhed
3. Sammenhæng og forebyggelse
4. Bedre behandling – forskning, kvalitet og udvikling
5. Kapacitet og organisering
6. Fastholdelse, rekruttering og kompetenceudvikling.

Psykiatri- og socialudvalget drøftede efterfølgende de 6 temaer i foråret 2019. Sideløbende hermed har patient- og pårørenderepræsentanter, medarbejdere og øvrige samarbejdsparter bidraget med input til den fremtidige plan. Det er sket via en række cafémøder med deltagelse af lokale patient- og pårørenderåd, Psykiatrisygehusets medarbejdere samt medlemmer af psykiatri- og socialudvalget. Regionsrådet var desuden vært ved en konference den 8. maj 2019 med fokus på fremtidens psykiatri. Her deltog patient- og pårørendeorganisationer, fagfolk fra Psykiatrisygehuset, samarbejdspartnere fra kommuner, praksissektor mv. Input fra disse arrangementer er indarbejdet i psykiatriplanen.

De centrale anbefalinger i udkast til psykiatriplan 2020-2024

Region Syddanmark lægger vægt på, at mennesker med psykisk sygdom får det bedst mulige behandlingsforløb, og at den enkelte og dennes pårørende føler sig støttet i sygdomsforløbet.

Regionsrådet arbejder frem mod 2025 helt overordnet for, at mennesker med psykisk sygdom mødes som ligeværdige partnere med indflydelse på egen behandling – og tilbydes et rettidigt, tilstrækkeligt, sammenhængende og recovery-orienteret patientforløb af høj kvalitet.

Recovery som grundlæggende tilgang til arbejdet med mennesker med psykisk sygdom skal give håb for fremtiden og håb om, at det er muligt at komme sig ved aktivt selv at tage del i at forbedre egen situation. Det er ambitionen, at den recovery-orienterede tilgang bliver en naturlig del af kulturen og af udredning, pleje, behandling og rehabilitering.

Det er en selvstændig målsætning i udkast til psykiatriplan 2020-2024 at sætte fokus på ulighed i sundhed. FN’s verdensmål nummer 10 peger på, at ulighed i sundhed skal reduceres. Region Syddanmark har allerede gennem sundhedsaftalen med de 22 kommuner formuleret en fælles ambition herfor. I foreliggende udkast til psykiatriplan 2020-2024 sætter Region Syddanmark yderligere fokus på at bekæmpe ulighed i sundhed og den store overdødelighed hos mennesker med psykisk sygdom. Region Syddanmark vil bl.a. sætte fokus på forebyggelse og behandling af somatisk sygdom hos psykiatriske patienter.

Region Syddanmark har formuleret 38 anbefalinger i udkast til psykiatriplan 2020-2024 til høring:

Tema 1 patienter og pårørende – styrke indsatsen for patienter og pårørende gennem:

1. Uddannelse af 100 nye peers
2. Fordobling af antallet af peer på afdelingerne og ansættelse af forældre peers
3. Flere patienter tilbydes patientstyrede indlæggelser
4. Fælles beslutningstagning som rammen for patientstyret behandling
5. Alle patienter skal, hvor det er faglig relevant, have mulighed for digital kontakt med psykiatrien og have mulighed for selv at booke tider i lokalpsykiatrien, og pårørende får adgang til at deltage i møder og samtaler via videokonference
6. Flere meningsfulde aktiviteter under indlæggelse
7. Systematisk undervisning af personale i god kommunikation med patienterne
8. Etablering af center for pårørendeinddragelse.

Tema 2 lighed i sundhed – reducere ulighed i sundhed gennem at styrke forebyggelse og behandling af fysisk sygdom hos mennesker med psykisk sygdom.

9. Videreudvikling på monitorering af og analyser over udvikling i selvmord og livsstilsrelaterede sygdomme
10. Kompetenceudvikling i psykiatrien – fokus på psykiatriske patienters somatiske behov
11. Hjemmebesøg fra almen praksis
12. Et løft af indsats i almen praksis via årlige helbredsundersøgelser for mennesker med psykisk sygdom.

Tema 3 samarbejde og forebyggelse - etablering af nye tilbud omkring mennesker med psykisk sygdom gennem:

13. Permanentgørelse af fremskudt funktion og fælles sparringteams på børne- og ungeområdet
14. Videreføre undervisning for lærere i grundskolens ældste klasser om mental trivsel blandt unge
15. Tage hånd om patienter der har gentagne udeblivelser, men som fortsat har et behandlingsbehov
16. Permanentgørelse af internetpsykiatrien
17. Specialistrådgivning til primærsektoren
18. Permanentgørelse af styrket samarbejde med institutioner for unge borgere under 20 år (mobilteams)
19. Integreret og fælles samarbejde om de mest sårbare borgere
20. Styrket indsats for de sværest psykisk syge med misbrug.

Tema 4 bedre behandling – forskning, kvalitet og udvikling - fokus på bedre behandling gennem:

21. Udvikling af kliniske databaser
22. Fælles somatiske og psykiatriske senge til patienter med spiseforstyrrelse på Nyt OUH
23. Fortsat indsats for reduktion af tvang – herunder nyindretning af døgnafsnit, så dokumentationsarbejde i højere grad kan foretages sammen med patienterne
24. Der skal skabes de nødvendige forudsætninger for at anvende personlig medicin og big data inden for psykiatrien
25. Yderligere forskning i årsager til mental mistrivsel blandt børn og unge
26. Udvikling af nye telepsykiatriske og velfærdsteknologiske løsninger til flere patientgrupper
27. Innovativ tilgang til brugen af medicin og afprøve medicinreducerende tilgang på et udvalgt døgnafsnit.

Tema 5 kapacitet og organisering – til passe kapacitet og organisering gennem:

28. Opjustering og reorganisering af sengekapaciteten – ny retspsykiatri i Esbjerg, ekstra sengeafsnit i Vejle og særlige pladser flyttes fra Vejle til Odense
29. Implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende intensive senge
30. Udvide døgnbehandling af børn op til 13 år - fra 5-7 døgnafsnit
31. Øget tilgængelighed til den ambulante behandling
32. Udvikling af den ambulante psykiatri
33. Arbejde med optimeringsmuligheder fra kapacitetsanalysen.

Tema 6 fastholdelse, rekruttering og kompetenceudvikling – styrke dette gennem:

34. Strategisk partnerskab med faglige organisationer og relevante aktører omkring rekruttering
35. Målrettet rekrutteringsindsats
36. Iværksættelse af lederudviklingsforløb for afdelings- og funktionsledelser
37. Tydelige karriereveje og optimering af brug af specialviden
38. Styrkelse af den lægelige videreuddannelse.

Økonomi

De foreslåede anbefalinger indebærer, når de er fuld indfaset, samlet set varige driftsmerudgifter på 62,1 mio. kr. og anlægsudgifter på 124,5 mio. kr. (heraf 71 mio. kr. i forbindelse med OPP-projekt) ud fra de foreløbige vurderinger. Der er tale om foreløbig overslag, som skal kvalificeres nærmere. Planen indeholder desuden anbefalinger, som der endnu ikke er sat endelig økonomi på.

Flere af anbefalingerne i udkast til psykiatriplan 2020-2024 kan kun realiseres gennem en tæt dialog med almen praksis og kommunerne. Region Syddanmark vil derfor, når planen endelig er vedtaget af regionsrådet i december 2019, sikre den fornødne dialog med almen praksis og kommunerne om realisering af de anbefalinger, der kræver deres medvirken.

I løbet af 2018 og 2019 er der offentliggjort en række udspil og planer for psykiatrien fra de centrale aktører: Sundhedsstyrelsens faglige oplæg, den tidligere regerings psykiatriplan, udspil fra Danske Regioner og fra KL. Region Syddanmark vurderer, at udkast til psykiatriplan 2020-2024 flugter med disse udspil.

Ud over den lange række af nationale udspil og initiativer, der er kommet de seneste år, er der aktuelt fortsat en stor national bevågenhed på psykiatriområdet generelt. Det må derfor forventes, at der i planperioden vil være yderligere nationale initiativer, som enten vil skulle inkorporeres i nærværende strategi eller supplere strategien. Den løbende erfaringsopbygning på baggrund af de mange initiativer kan selvsagt også indebære behov for justeringer i løbet af planperioden.

Høringsperiode

Udkast til psykiatriplan 2020-2024 sendes i høring i perioden 26. august til 11. oktober 2019 til relevante høringsparter, som fremgår af vedlagte liste. Når høringsperioden er afsluttet, vil administrationen bearbejde de indkomne høringssvar og fremlægge et justeret udkast til psykiatriplanen. Det vil være muligt for alle interesserede at komme med bemærkninger til høringsudkastet.

Planen layoutes i en mere læsevenlig udgave forud for den sendes i høring.

Udvalget for det nære sundhedsvæsen behandlede sagen på møde 19. august 2019. Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Det indstilles:

At vedlagte udkast til psykiatriplan 2020-2024 sendes i høring.

Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.
 

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen og Mads Skau deltog ikke i sagens behandling.

Med budgetaftalen for 2019 har regionsrådet prioriteret midler til at udvikle og gennemføre individuelle træningsforløb for børn og unge, der lider af ADHD (Attention-Deficit Hyperactivity Disorder).

Børn og unge med ADHD udgør en stor patientgruppe i børne- og ungdomspsykiatrien. ADHD medfører, at børn og unge er udfordret af uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet. Børnene har ofte svært ved at planlægge og prioritere og lider ofte under en nedsat skolepræstation, som øges med tiden, efterhånden som skolekravene stiger, mens forældrestyringen bliver mindre.

Traditionelt tilbydes forældrene til disse børn gruppeforløb sammen med andre forældre. Som supplement til de eksisterende tilbud indføres nu individuelle træningsforløb.

Forældretræningsprogrammet skræddersys til det enkelte barns og families behov i et individualiseret behandlingsforløb gennem otte sessioner, så der er fleksibilitet og fokus på de vanskeligheder, der er til stede hos det enkelte barn. Målgruppen for programmet er børn i alderen 3-11 år, som er den aldersgruppe, forældretræningsprogrammet er målrettet til, og hvor der er evidens for effekten.

Træningstilbuddet bygger på erfaringer fra Region Midtjylland, hvor et forskningsprojekt har vist, at individuel og målrettet træning har bedre effekt og giver forældrene teknikker til at træne deres barns færdigheder og til at få en lettere hverdag med barnet i familien.

Der afsættes 2,2 mio. kr. årligt til ansættelse af to medarbejdere på hver af de to børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Syddanmark.

Begge afdelinger fra børne- og ungdomspsykiatrien har aktuelt medarbejdere under uddannelse til at varetage forældretræningen.

Psykiatrisygehuset påbegynder implementeringsprocessen efter regionsrådets behandling i august 2019 og med allokering af midler fra den 1. oktober 2019. Psykiatrisygehusets oplæg til implementering af træningstilbud til forældre til ADHD-patienter er vedlagt som bilag.

Det indstilles:

At oplæg til implementering af træningstilbud til forældre til ADHD-patienter godkendes.

At Psykiatrisygehusets budget tilføres 0,917 mio. kr. i 2019 og 2,2 mio. kr. i 2020 og frem.

Psykiatri- og socialudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Pia Tørving og Anne-Marie Palm-Johansen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen og Mads Skau deltog ikke i sagens behandling.

I budgetaftalen for 2017 er der fokus på at arbejde med kvaliteten på de sociale tilbud. I relation til den samlede målafrapportering af budgetaftalen fremlægges her en temaafrapportering for kvaliteten i de sociale tilbud med udgangspunkt i tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Syd.

Der sættes særligt fokus på borgerrelaterede indikatorer.

Kvalitet i de sociale tilbud favner bredt og kan måles på forskellige måder. Kvaliteten i tilbuddene skabes ligeledes af mange forskellige faktorer, og der arbejdes derfor også med kvalitet i mange forskellige sammenhænge, eksempelvis gennem strategisk fokus på vækst i faglighed og styrkelse af det tværsektorielle samarbejde.

I denne afrapportering er der valgt at sætte fokus på de indikatorer i tilsynsrapporterne fra Socialtilsynet, der er særligt borgerrettede. Tilsynsrapporterne indeholder Socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Tilsynsrapporterne er derfor én af de måder, hvorved kvaliteten i de sociale tilbud kan opgøres.

Socialtilsynet har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med en række sociale tilbud, herunder døgntilbud for børn og unge og botilbud for voksne. Dette gælder dermed alle sociale dag- og døgntilbud i Region Syddanmark.

Borgerrettede mål i tilsynsrapporter

Tilsynsrapporterne fra Socialtilsynet udarbejdes i forbindelse med et tilsynsbesøg eller en administrativ vurdering. Der afrapporteres samlet på syv forskellige temaer.

Ud af de syv er der i denne afrapportering fokus på de tre temaer, der særligt handler om borgerrettet kvalitet i tilbuddet. De tre temaer er:

• Uddannelse og beskæftigelse
• Selvstændighed og relationer
• Sundhed og trivsel.

Regionsrådet blev også præsenteret for status på disse temaer i afrapportering i december 2018.

Under hvert tema er der en række konkrete indikatorer, der gives score fra 1-5. På baggrund heraf udregnes en gennemsnitlig score. Scorerne fordelt på temaerne og tilbuddene kan ses i vedhæftede bilag.

Der er tilsynsrapporter for 16 organisatoriske enheder under Region Syddanmarks socialområde. De 16 nyeste tilsynsrapporter er fra september 2018 til juni 2019.

Uddannelse og beskæftigelse

Temaet omhandler den sociale indsats, der skal sikre, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under

hensyn til borgernes behov og forudsætninger, stimulerer borgernes udvikling og læring med

henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for

borgerne.

På dette tema scorer 10 ud af de 16 organisatoriske enheder maksimum på 5. Kun to tilbud – ”Syrenparken og Ponomahuset” samt ”Æblehaven” – opnår en score under 4 på dette tema. Begrundelsen herfor uddybes i vedhæftede bilag.

Selvstændighed og relationer

Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov.

Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børn og/eller unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at alle borgere opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv.

For børn og unge gælder det, at tilbuddet skal forberede dem til et selvstændigt voksenliv. Ligeledes er det vigtigt, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk.

På dette tema scorer tre af de 16 organisatoriske enheder maksimum på 5. Samtidig er der ingen af de 16 enheder, der gives en bedømmelse under 4.

Sundhed og trivsel

Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet, og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet.

Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, vold og overgreb, herunder har relevant faglig viden og skaber løbende læring og forbedring af indsatsen.

På dette tema scorer fire ud af de 16 organisatoriske enheder under 4, dog scorer ingen under 3,6. Dette uddybes i vedhæftede bilag. De øvrige 12 enheder scorer mellem 4,1-4,9.

Samlet vurdering

Resultaterne beskrevet ovenfor kan opsummeres i nedenstående tabel ved sammenligning med resultaterne fra afrapporteringen i december 2018.

Af tabellen fremgår det, at den overordnede status for kvaliteten i de sociale tilbud, målt ud fra Socialtilsynets tilsynsrapporter, er uændret.

Det er den samlede vurdering, at de regionale tilbud på de udvalgte borgerrettede temaer klarer sig godt. Det er et løbende fokus i dagligdagens arbejde at praksis til stadighed bliver udviklet og udfordret i forhold til at skabe de mest optimale rammer for borgerne inden for de givne rammer. Det sker blandt andet gennem arbejde med de nævnte strategiske indsatsområder og via Den danske kvalitetsmodel og Den syddanske forbedringsmodel.

På enkelte punkter for specifikke tilbud er der brug for et særligt fokuspunkt fremhævet af Socialtilsynet. Dette arbejdes der med på de enkelte tilbud med sparring og videndeling på tværs af socialområdet, bl.a. via etablerede vidensteams og afdelingsledernetværk.

Psykiatri- og socialudvalget blev på møde den 13. august 2019 præsenteret for et overblik over samtlige temaer i rapporterne.

Til orientering.

Til orientering.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Til orientering.

Steen Holm Iversen og Mads Skau deltog ikke i sagens behandling.

Med skæringsdato den 1. januar 2019 er der overdraget 76 sager vedr. erhvervsudvikling fra Region Syddanmark til Erhvervsstyrelsen. Det anbefales, at der sker udbetaling af 90% af de tilhørende tilskudsmidler til Erhvervsstyrelsen, således at der sker endelig afregning, når omfanget af evt. tilbageløb er afklaret.

Lovkomplekset, der udmønter reformen af erhvervsfremmeområdet og afskærer regionerne fra erhvervsfremmeaktiviteter, trådte i kraft pr. 1. januar 2019. Syddansk Vækstforum er derfor nedlagt pr. 31. december 2018, og Region Syddanmarks opgaver på området er overdraget til Erhvervsstyrelsen.

Administrationen har i dialog med Erhvervsstyrelsen forberedt og afsluttet den indholdsmæssige overdragelse af hele opgaveporteføljen på erhvervsområdet. Det drejer sig om i alt 76 projekter.

Den økonomiske overdragelse af projekternes restbevillinger til Erhvervsstyrelsen vil ske, når Region Syddanmarks regnskab for 2018 er endeligt færdigt og revisionspåtegnet.

Region Syddanmark har bibeholdt en mindre projektportefølje, hvor regionen fortsat står for administrationen. Der er primært tale om projekter, der blev afsluttet i 2018 eller som er tæt på afslutning, og hvor det vil lette den administrative byrde for projekterne, at der ikke skal ske overdragelse. Herudover bibeholdes enkelte projekter, der indeholder aktiviteter inden for regionens fortsatte ansvarsområder samt enkelte Interreg-projekter.

Erhvervsstyrelsen har fremsendt en faktura på 265.588.418,97 kr. vedrørende overdragelse af projekternes restbevillinger. Regionens egen opgørelse viser, at fakturabeløbet er korrekt.

Det bemærkes, at 10% af fakturabeløbet tilbageholdes, til brug for modregning i forbindelse med tilbageløb på de overdragne projekter ved projektafslutninger og nedsættelse af projektbevillinger. Baggrunden for tilbageholdelse af 10% af fakturabeløbet er, at det ikke har været muligt at indgå aftale med Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt tilbageløb skal tilfalde Erhvervsstyrelsen eller de enkelte regioner, som oprindeligt har bevilget midlerne.

Det indstilles:

At der udbetales kr. 239.029.577,07 til Erhvervsstyrelsen, svarende til 90% af fakturabeløbet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen og Mads Skau deltog ikke i sagens behandling.

Den 17. december 2018 besluttede regionsrådet, at regionen ville indgå i samarbejde med Kulturministeriet om finansiering af de to regionale kunstfonde, og regionsrådet bevilgede et årlig tilskud på 0,5 mio. kr. til Den Jyske Kunstfond og et årligt tilskud på 0,5 mio. kr. til Øernes Kunstfond for årene 2019, 2020 og 2021. På den baggrund skal regionsrådet indstille 2 medlemmer til Øernes kunstfond og 2 medlemmer til Den Jyske Kunstfond med henblik på kulturministerens endelige udpegning af 1 medlem til hver fond.

De regionale kunstfondes formål er at styrke udviklingen af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder i deres områder.  Formålet er dels at skabe økonomisk bæredygtig vækst inden for kunst- og kulturområdet, dels at understøtte, at denne vækst finder sted uden for hovedstadsområdet.

Den Jyske Kunstfond dækker Jylland og omliggende øer (fx Fanø, Als, Mors, Livø, Læsø, Anholt og Samsø). Øernes Kunstfond dækker de øvrige dele af landet, dvs. Fyn og Sjælland og omliggende øer, dog med undtagelse af hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet er defineret som hele Region Hovedstaden med undtagelse af Bornholm.

Der er etableret to bestyrelser for kunstfondene. Jævnfør kommissoriet for fondene er bestyrelserne uafhængige, og de sammensættes af personer med kompetencer og erfaring inden for kulturerhvervene eller fra generel erhvervsudvikling. Det er således forventningen, at indstillingerne tager udgangspunkt i en vurdering af de pågældendes faglighed og erfaring i forhold til kommissoriet for fondene.

Det tilstræbes, at den enkelte bestyrelses medlemmer tilsammen besidder et generelt kendskab til samarbejde mellem kultur og erhvervsliv og konkret har erfaring med virksomhedsudvikling, markedsføring mm. Derudover skal bestyrelsesmedlemmerne have et lokalt kendskab til det geografiske område, som fondene hver især dækker.

Som følge af ligestillingsloven har Kulturministeriet anmodet regionsrådet i Region Syddanmark om at indstille både en mand og en kvinde til hver fond. Ministeren træffer derefter beslutning om den endelige udpegning under hensyntagen til en ligelig kønssammensætning, men også på baggrund af en helhedsvurdering i forhold til bestyrelsens kompetencer og erfaringer, samt hvilke øvrige bestyrelsesposter eller hverv vedkommende måtte bestride.

For at de udpegede vil kunne deltage i de kommende møder i fondene i oktober 2019, har sagen været behandlet i forretningsudvalget før møde i Udvalget for Regional Udvikling med henblik på indstilling på regionsrådsmødet i august 2019.

Det indstilles:

At der indstilles eksterne fagpersoner til de to bestyrelser.

At regionsrådet indstiller 2 medlemmer til bestyrelsen for Øernes Kunstfond.

At regionsrådet indstiller 2 medlemmer til bestyrelsen for Den Jyske Kunstfond.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet. 

Udvalget for Regional Udvikling foreslår regionsrådet at indstille  Elsebeth Gerner Nielsen og Jakob Bonderup som bestyrelsesmedlemmer til Den jyske Kunstfond, og at Michael Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bile og Sinne Wils indstilles  som bestyrelsesmedlemmer til Øernes Kunstfond.

Indstillingen godkendt. Regionsrådet besluttede at indstille Michael Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille og Sinne Wils til bestyrelsen for Øernes Kunstfond og Elsebeth Gerner Nielsen og Jakob Bonderup til bestyrelsen for Den Jyske Kunstfond.

Steen Holm Iversen og Mads Skau deltog ikke i sagens behandling.

Kold College har den 23. april 2019 henvendt sig til Region Syddanmark med en anmodning om et høringssvar som led i skolens plan om at udlægge grundforløb 2 på tjeneruddannelsen til EUC Syd i Sønderborg. Administrationen indstiller på baggrund af en samlet vurdering, at regionsrådet støtter udlægningen og fremsender et positivt høringssvar.

Kold College har den 23. april 2019 henvendt sig til Region Syddanmark med en anmodning om et høringssvar som led i skolens plan om at udlægge grundforløb 2 på tjeneruddannelsen (herefter ”GF2 tjener”) til EUC Syd i Sønderborg.

Ansøgningen fra Kold College

Kold College forklarer i deres ansøgning, at de har haft en løbende drøftelse med EUC Syd om muligheden for at udlægge undervisningen på GF2 tjener til EUC Syd, der for nuværende ikke selv har udbudsgodkendelsen til dette grundforløb.

EUC Syd beskriver i en udtalelse, at der især i Sønderborg er stor efterspørgsel efter GF2 tjener blandt både restauratører og byrådspolitikere. EUC Syd uddyber dette ved at henvise til Sønderborg Kommunes Masterplan for handel og turisme fra 2018, hvor et af indsatsområderne er gastronomi.

EUC Syd er endvidere i dialog med det nye Hotel Alsik i Sønderborg om rekrutteringen af elever til deres køkken og restauranter, og herunder hvordan skole og hotel kan arbejde sammen for at tiltrække flere elever fra lokalområdet til de pågældende fagområder. Her er det forventningen, at muligheden for at starte et GF2 tjener op i lokale omgivelser vil give flere elever mod på at fortsætte i et hovedforløb inden for branchen.

Ansøgningen fra Kold College med tilhørende udtalelse fra EUC Syd er vedlagt som bilag 1.

Høringssvar fra interessenter

Kold College har som foreskrevet indhentet høringssvar fra de nærmeste nuværende udbydere af GF2 tjener: Rybners i Esbjerg og HANSENBERG i Kolding.

Rybners har ingen indvendinger mod udlægningen, idet man ser det som en mulighed for at rekruttere flere til tjenerfaget.

HANSENBERG er imod udlægningen med baggrund i følgende argumenter:

• En udlægning vil betyde en udvanding af tjeneruddannelsen eftersom det vil være svært at opretholde et fagligt miljø og sikre attraktive holdstørrelser, hvis tjenereleverne spredes ud over flere erhvervsskoler.
• Man er i færd med at bygge nye faglige lokaler med det nyeste udstyr til tjener- og gastronomuddannelserne (700 kvadratmeter) til afbenyttelse fra 2020. En investering på 55 mio. kr., der skal understøtte erhvervsudviklingen inden for branchen.             
• Man har oplevet et stigende antal unge, der vælger tjeneruddannelsen i løbet af deres grundforløb, fordi man på HANSENBERG har et attraktivt fagligt miljø og en høj faglighed.
• Man dækker på nuværende tidspunkt et bredt geografisk område og arbejder ihærdigt på at tiltrække så mange tjenerelever til branchen som muligt.

Høringssvarene fra Rybners og HANSENBERG er vedlagt som bilag 2.

Administrationens vurdering
Administrationen har vurderet sagen ud fra følgende fem kriterier.

Kapacitet og tilgængelighed:

Administrationen bemærker indledningsvist, at GF2 tjener udbydes 28 steder i landet, heraf 16 steder i Jylland, men at der pt. ikke er noget udbud syd for Kolding/Esbjerg (se bilag 3). Det betyder, at der for de unge i den sydlige del af Sønderjylland er relativt langt til denne uddannelse. Det vurderes, at der er ledig kapacitet hos HANSENBERG og Rybners, men at denne kapacitet ligger langt væk for de unge i eksempelvis Sønderborg-området. Den påtænkte udlægning vil derfor, efter administrationens vurdering, resultere i en markant bedre tilgængelighed til GF2 tjener i denne del af regionen.

Demografi og elevgrundlag:

Ungdomsårgangene i Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner har været for nedadgående de seneste år, og denne udvikling ventes at fortsætte frem mod 2030. Dette taler isoleret set imod at udvide antallet af udbydere af en given uddannelse. Tjeneruddannelsen er imidlertid kategoriseret som en fordelsuddannelse (gode praktik- og jobmuligheder), og manglen på tjenere gælder også i Sønderborg, hvor udlægningen planlægges. Administrationen vurderer i den forbindelse, at parterne i Sønderborg, i samarbejde med Kold College, ville kunne øge antallet af unge, der søger ind på GF2 tjener og efterfølgende også tjeneruddannelsens hovedforløb. Derved kan der skabes et elevgrundlag for udlægningen.

Indvirkning på de eksisterende udbydere:

HANSENBERG’s nuværende optageområde til GF2 tjener omfatter bl.a. Sønderjylland. Jævnfør ovenfor, er det administrationens forventning, at en udlægning af GF2 tjener i Sønderborg vil betyde, at mange af de lokale unge, der fremover kigger i retning af tjeneruddannelsen, ville tage deres GF2 lokalt i stedet for at tage til Kolding. Isoleret set kan dette betyde, at HANSENBERG får lidt færre GF2 elever. Det er til gengæld administrationens vurdering, at HANSENBERG vil kunne opnå flere hovedforløbselever, eftersom de udgør den nærmeste hovedforløbsskole for tjeneruddannelsen. Udlægningen vil derfor på kort sigt kunne koste HANSENBERG nogle GF2 elever, mens den på længere sigt vil kunne generere flere hovedforløbselever.

Relevans i lyset af regionsrådets mål for uddannelse og arbejdskraft:

Det er administrationens vurdering, at udlægningen harmonerer godt med regionsrådets mål ”Flere faglærte”, idet det forventes, at tjener GF2 i Sønderborg kan bidrage til, at der uddannes flere faglærte inden for denne branche i Sønderjylland.

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed:

Ud fra de foreliggende oplysninger er der ikke noget, der tilsiger, at udlægningen skulle være forbundet med større investeringer for de involverede parter. 

Ud fra en samlet afvejning er det administrationens vurdering, at regionsrådet bør afgive et positivt høringssvar til Kold College. Administrationen lægger særlig vægt på, at udlægningen vil give en væsentligt bedre tilgængelighed til GF2 tjener, og at det herigennem vil bidrage til at imødekomme lokalområdets efterspørgsel efter tjenere.

Der er vedlagt forslag til høringssvar til Kold College, hvori regionsrådet støtter udlægningen af grundforløb 2 for tjeneruddannelsen til EUC Syd i Sønderborg. Se bilag 4.

Den videre proces

Efter regionsrådets behandling af sagen den 26. august 2019 skal regionsrådets høringssvar indgå i en samlet ansøgning fra Kold College til undervisningsministeriet, der så vil træffe afgørelse i sagen.

Det indstilles:

At forslag til høringssvar til Kold College, hvor regionsrådet støtter udlægningen af grundforløb 2 for tjeneruddannelsen til EUC Syd i Sønderborg, godkendes.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen og Mads Skau deltog ikke i sagens behandling.

Esbjerg Gymnasium ønsker at oprette et hhx-udbud i en forsøgsordning fra 2020 og har i den forbindelse anmodet om regionsrådets indstilling i sagen. Regionsrådet skal afgive indstilling til undervisningsministeren. Administrationen indstiller på baggrund af en samlet vurdering, at regionsrådet ikke støtter oprettelsen af et hhx-udbud på Esbjerg Gymnasium.

Esbjerg Gymnasium (herefter EG) ønsker at oprette et hhx-udbud i en forsøgsordning fra 2020 og har i den forbindelse anmodet om regionsrådets indstilling i sagen. Regionsrådet skal afgive indstilling til undervisningsministeren.

Ansøgningen fra EG

EG begrunder deres ansøgning med, at de faldende ungdomsårgange og søgetrenden hos de unge i retning af uddannelsesmiljøer med en bredere vifte af uddannelser gør, at konkurrencesituationen mellem gymnasierne i Esbjerg ikke foregår på lige vilkår, hvilket kan true EG’s eksistens på sigt.

Ifølge EG kan den ulige konkurrencesituation i yderste konsekvens medføre en monopolsituation i Esbjerg med færre valgmuligheder for de unge. Det er EG’s forventning, at oprettelsen af et hhx-udbud vil være med til at sikre, at de unge fortsat har en anden valgmulighed end de omkringliggende fusions- og campusskoler.

Derudover bemærker EG bl.a. følgende i deres ansøgning:

• En hhx-uddannelse på EG vil styrke synergieffekten mellem skolens uddannelser, der i forvejen tæller stx, hf og IB Diploma.
• Den ønskede hhx-uddannelse vil alene omfatte studieretninger med International Økonomi A som det samlende fag, i kombination med hhv. matematik, afsætning og fremmedsprog, dvs. studieretninger, der ikke udbydes hos naboskolen Rybners.
• Valget af dette studieretningsudbud skyldes, at EG i kraft af IB-uddannelsen i forvejen har en international profil, et internationalt uddannelsesmiljø, samt lærerkapacitet til fagene.
• Med det påtænkte studieretningsudbud vil områdets unge få flere valgmuligheder.
• Hhx-uddannelsen skal være med til at kompensere for elevnedgangen på skolens stx-uddannelse og derigennem sikre, at eksisterende rammer og kapacitet udnyttes så vidt muligt.
• En hhx-uddannelse på EG vil ikke være en trussel mod Rybners, eftersom hhx-uddannelsen er i vækst, man vil styre uden om Rybners’ studieretninger, og da man maksimalt vil oprette tre hhx-klasser pr. årgang svarende til den forventede nedgang på skolens stx-uddannelse.

EG er opmærksom på, at det nuværende regelgrundlag ikke muliggør, at et alment gymnasium opretter en erhvervsgymnasial uddannelse. Imidlertid ser de flere aktuelle tendenser, der peger i retning af større frihedsgrader og en mere fleksibel institutionsstruktur. Skolens forsøgsansøgning skal ses i lyset af dette.

Ansøgningen fra EG er vedlagt som bilag 1.

Høringssvar fra interessenter

EG har som foreskrevet indhentet høringssvar fra de nærmest liggende hhx-udbydere: Rybners i Esbjerg, Varde Handelsskole og Handelsgymnasium, Ribe Katedralskole, Erhvervsgymnasiet Grindsted og Vejen Business College. Derudover er der høringssvar fra VUC Vest og Vejen Gymnasium. Høringssvarene er vedlagt som bilag 2.

De fem nuværende hhx-udbydere er imod et hhx-udbud på EG, primært ud fra disse argumenter:

• Samtlige udbydere bemærker, at de i forvejen har en del ledig kapacitet på hhx, og at der derfor ikke er behov for yderligere kapacitet på hhx i form af endnu et udbud i Esbjerg.
• Udbyderne påpeger samstemmende, at ungdomsårgangene i området er for nedadgående, hvilket taler imod at udvide kapaciteten.
• Hhx-udbyderne i Varde, Grindsted og Vejen henleder desuden opmærksomheden på den nuværende tendens, hvor nogle unge fravælger deres lokale uddannelsesudbud for at søge ind mod Esbjerg. Her kan et ekstra hhx-udbud i Esbjerg gøre det endnu vanskeligere at opretholde de lokale udbud i de tyndere befolkede områder.
• Varde Handelsskole og Handelsgymnasium påpeger endvidere, at EG ikke styrer udenom studieretningerne i Varde, da man her pt. udbyder en af EG’s påtænkte studieretninger.
• Rybners bemærker, at man tidligere har forsøgt sig med en af de påtænkte studieretninger, men at denne ikke blev efterspurgt af eleverne. Derudover justerer Rybners hvert år deres udbud for at imødekomme de unges ønsker og behov.
• Rybners hæfter sig ved, at der ikke er noget lovgrundlag for et hhx-udbud på EG.

VUC Vest støtter EG’s tiltag, idet man vurderer, at det vil give en større bredde i det lokale studieretningsudbud, uden at det burde forstyrre Rybners’ mulighed for en fortsat sikker drift af deres hhx.

Administrationens sammenfattende vurdering
Administrationen har vurderet sagen ud fra fem kriterier, som gennemgås forneden.

Kapacitet og tilgængelighed:

• Der er ledig kapacitet på hhx-uddannelsen, både i Esbjerg by og uden for Esbjerg i hhv. Varde og Ribe. Der er således allerede mulighed for, at de unge fra Esbjerg og omegn kan få plads på hhx-uddannelsen flere steder i området og med en rimelig god tilgængelighed til følge.
• Et hhx-udbud på Esbjerg Gymnasium vurderes derfor ikke at forbedre de unges tilgængelighed til hhx-uddannelsen.
• Esbjerg Kommune skiller sig i forvejen ud i forhold til andre kommuner med sine nuværende to hhx-udbud.

Demografi og elevgrundlag:

• Ungdomsårgangene har været for nedadgående siden 2016. Frem mod 2025 ventes en lille stigning, der dog afløses af et fald frem mod 2030.
• De senest to år har der været ansøgere til ca. 10 klasser pr. årgang til hhx i Esbjerg by (Rybners), svarende til omkring 280-290 ansøgere.
• Erfaringen viser, at elevgrundlaget for ungdomsuddannelsesudbuddene i Esbjerg by også omfatter nogle af de unge fra hhv. Varde og Ribe med opland. De seneste to år har der været ca. 110-120 ansøgere til hhx i Varde, og hhv. 90 og 56 ansøgere til hhx i Ribe.
• På den baggrund er det administrationens vurdering, at der sandsynligvis vil være et elevgrundlag for endnu et (lille) hhx-udbud i Esbjerg, om end erfaringer fra Rybners taler imod at de påtænkte studieretninger skulle blive efterspurgte.

Indvirkning på de eksisterende hhx-udbydere:

• Det vurderes, at et nyt hhx-udbud med to-tre klasser i Esbjerg vil kunne reducere optaget hos de eksisterende udbydere i Esbjerg, Varde og Ribe, dog med forskellige følgevirkninger.
• Hvad angår Rybners, vurderes hverken studieretningsudbuddet eller udbuddets fortsatte eksistens at blive truet, dels som følge af Rybners’ størrelse, dels pga. Esbjerg Gymnasiums påtænkte hhx-udbud.
• Udbuddene i Varde og Ribe vurderes ud fra de historiske søgemønstre at kunne miste ansøgere til et eventuelt nyt udbud i Esbjerg.
• I Varde vil det kunne presse studieretningsudbuddet, og derudover vil det være problematisk i forhold til skolens vigende kapacitetsudnyttelse grundet faldende elevtal.
• I Ribe har der siden 2016 typisk været ansøgere til ca. to hhx-klasser pr. årgang. Et nyt hhx-udbud i Esbjerg vil derfor kunne medvirke til, at man i Ribe fremover vil få svært ved at fastholde udbuddets størrelse på sigt.

Relevans i lyset af regionsrådets mål for uddannelse og arbejdskraft:

• Administrationen anerkender Esbjerg Gymnasiums forsøg på at give de unge flere valgmuligheder med et anderledes vinklet hhx-udbud, der sandsynligvis ville tiltrække nogle unge, som vil finde netop dette udbud attraktivt. Isoleret set kunne dette gavne opfyldelsen af regionsrådets mål om ”Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse”.
• Det bemærkes dog, at der allerede er mange ungdomsuddannelsesmuligheder i Esbjerg, hvorfor det vurderes uvist, i hvor høj grad at det tilsigtede udbud på Esbjerg Gymnasium vil indebære nogen substantiel forøgelse af de unges valgmuligheder. Dette bl.a. på baggrund af Rybners’ nuværende brede udbud med 10 hhx-spor og løbende tilpasning af studieretningsudbuddet efter de unges ønsker.

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed:

• Opstarten af et hhx-udbud på Esbjerg Gymnasium vil angiveligt ikke være forbundet med nogen større investeringer for skolen, og initiativet vurderes derfor ikke at være samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt.

Administrationens vurdering er endvidere uddybet i bilag 3.

Ud fra en samlet afvejning er det administrationens vurdering, at regionsrådet ikke bør støtte ansøgningen fra EG, og at man derfor bør afgive en negativ indstilling til undervisningsministeren i sagen. Administrationen lægger særlig vægt på, at der i forvejen er ledig kapacitet på hhx-uddannelsen i Esbjerg og de omkringliggende byer, og at der således allerede er en god tilgængelighed til uddannelsen, samt at udbuddet vil kunne få negative konsekvenser for de mindre udbud i Varde og Ribe.

Den videre proces
Efter regionsrådets behandling af sagen den 26. august 2019 sendes regionsrådets indstilling til undervisningsministeren senest den 16. september 2019.

Det indstilles:

At der afgives en indstilling til undervisningsministeren, hvor regionsrådet ikke støtter Esbjerg Gymnasiums ansøgning om udbudsgodkendelse til hhx.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen og Mads Skau deltog ikke i sagens behandling.

Varde Gymnasium og Varde Handelsskole og Handelsgymnasium har ansøgt om at etablere den tekniske studentereksamen (htx) på Campus Varde og anmodet om regionsrådets indstilling. De to skoler søgte også i 2017. På daværende tidspunkt var regionsrådet positivt indstillet over for ansøgningen, som undervisningsministeren dog afslog. Administrationen indstiller på baggrund af en samlet vurdering, at regionsrådet støtter oprettelsen af et htx-udbud i Varde.

Varde Gymnasium og Varde Handelsskole og Handelsgymnasium (herefter VG og VHH) har ansøgt om at etablere den tekniske studentereksamen (htx) på Campus Varde og anmodet om regionsrådets indstilling.

I 2017 fik VG og VHH afslag fra undervisningsministeren på deres ansøgning om at etablere den tekniske studentereksamen (htx) på Campus Varde. Dette skete på trods af en positiv indstilling fra regionsrådet, der tog afsæt i en samlet konkret vurdering, herunder hensynet til regionsrådets indsats for at skabe en forbedret tilgængelighed til uddannelser og for at flere unge skal vælge en science-uddannelse. I ministerens afgørelse blev der lagt vægt på, at et htx-udbud i Varde ville indebære en risiko for de omkringliggende htx-udbyderes elevgrundlag. Afgørelsen fra 2017 er vedlagt som bilag 1.

VG og VHH søger nu om htx-godkendelse igen, denne gang med opstart i august 2020. Skolerne har i den forbindelse anmodet om regionsrådets indstilling i sagen. Regionsrådet skal afgive indstilling til undervisningsministeren.

Ansøgningen fra VG og VHH

VG og VHH bemærker bl.a. følgende i deres ansøgning:

• Lokalsamfundet i Varde Kommune har længe efterspurgt et lokalt htx-udbud.
• Nærmeste htx-udbud lige nu ligger i hhv. Esbjerg, Skjern og Grindsted. Dette indebærer en lang transporttid, hvilket afholder en del unge fra at søge htx.
• Gymnasiereformen fra 2016 tilsiger, at der skal være reel mulighed for at vælge mellem de fire gymnasiale uddannelser. Målet er at især de unge ikke opgiver at søge htx-uddannelsen på grund af geografiske barrierer i form af lang transporttid.
• Htx-uddannelsen vil passe godt ind i studiemiljøet på Campus Varde, som dermed ville rumme alle fire gymnasiale uddannelser.
• Der er pt. et elevgrundlag for htx i Varde, opgjort ud fra de unges nuværende søgemønster.
• Søgningen til htx blandt kommunens unge har været faldende, og et htx-udbud i Varde vil kunne vende denne udvikling.
• De nyligt renoverede naturvidenskabslokaler på Varde Gymnasium, sammen med 1-2 lokaler, der kan indrettes til værkstedsundervisning, vil give gode forhold for en kommende htx-uddannelse.

Ansøgningen fra VG og VHH er vedlagt som bilag 2.

Høringssvar fra interessenter

VG og VHH har vedlagt støtteerklæringer fra hhv. byrådet i Varde Kommune og erhvervsforeningen ProVarde (se bilag 3). Begge parter bakker op om tiltaget, bl.a. ud fra et arbejdskraftsperspektiv og de forventer samtidig, at det kan bidrage til at flere gennemfører en ungdomsuddannelse.

VG og VHH har som foreskrevet indhentet høringssvar fra de tre nærmeste, nuværende udbydere af htx-uddannelsen: Rybners i Esbjerg, Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern og Erhvervsgymnasiet Grindsted. De tre høringssvar er vedlagt som bilag 4.

De tre nuværende htx-udbydere er alle imod oprettelsen af et nyt htx-udbud i Varde, primært med baggrund i følgende argumenter:

• Et nyt htx-udbud i Varde vil kunne reducere optaget hos de nuværende udbydere, der i forvejen er under pres pga. faldende ungdomsårgange og vigende søgetal.
• Rybners og Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern indvender primært, at et nyt htx-udbud i Varde vil indebære en risiko for en indsnævring af deres studieretningsudbud.
• Erhvervsgymnasiet Grindsted bemærker, at et vigende elevtal på htx i Grindsted kan betyde, at udbuddet ikke vil kunne opretholdes, idet skolen kun har én lille htx-klasse pr. årgang.
• Rybners bemærker, at der er gode transportforbindelser mellem Varde by og deres htx-udbud i Esbjerg (ca. 15 minutter med tog).
• Undervisningen på htx forudsætter adgang til professionelle værkstedsfaciliteter, hvorfor et htx-udbud bør ligge på en teknisk erhvervsskole.
• Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern og Erhvervsgymnasiet Grindsted henviser til en UVM-analyse foretaget lige efter gymnasiereformen, hvor Varde Kommune ikke er på listen over områder, hvor det kan sandsynliggøres, at unge afholder sig fra at søge htx på grund af geografiske barrierer. Det skyldes, at der i perioden 2012-2014 var en større andel, der søgte htx i Varde Kommune (10%) end i hele landet samlet set (8%).
• Rybners bemærker, at Ribe Katedralskole for nyligt har fået godkendelse til at udbyde htx, og at det indtil videre er uklart, hvilken betydning, det vil få.

Administrationens sammenfattende vurdering
Administrationen har vurderet sagen ud fra fem kriterier, som gennemgås forneden.

Kapacitet og tilgængelighed:

• Der er ledig kapacitet hos de tre nærmeste htx-udbydere og dermed mulighed for, at de unge fra Varde Kommune på nuværende tidspunkt kan få plads på htx-uddannelsen, hvis de er villige til at transportere sig ud af kommunen.
• For de unge, der bor i Varde by, er der pt. en rimelig god tilgængelighed til htx-uddannelsen i Esbjerg. Ikke desto mindre vil et htx-udbud i Varde by være forbundet med en endnu kortere transporttid for de lokale unge.
• For de unge, der ikke bor i eller omkring Varde by, kan der være tale om en væsentligt længere transporttid til det nærmeste htx-udbud, og her vil et htx-udbud i Varde kunne gøre uddannelsen væsentligt mere tilgængelig for denne gruppe, end det er tilfældet pt.

Demografi og elevgrundlag:

• Ungdomsårgangene har været for nedadgående siden 2016. Frem mod 2025 ventes der en lille stigning, der dog afløses af et fald frem mod 2030. Der har de seneste to år været ca. 50 htx-ansøgere fra Varde Kommune, samt 20-25 personer, der har haft htx som anden prioritet. På den baggrund vurderes det, at der kan vise sig at være elevgrundlag for et lille htx-udbud i Varde.
• Sammenlignet med tidligere, har søgningen til htx blandt kommunens unge været faldende de seneste par år. Dette vidner om, at de nuværende htx-udbydere ikke har formået at fastholde de unges villighed til at søge ud af kommunen for at få en htx, hvorfor et nyt udbud i Varde kan være et godt forsøg på at vende denne udvikling.

Indvirkning på de eksisterende udbydere:

• Et htx-udbud i Varde vil kunne reducere optaget hos særligt Rybners, hvilket også skal ses i lyset af, at konsekvenserne af det kommende htx-udbud i Ribe ikke er kendt endnu, og i mindre grad hos Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern, med et pres på studieretningsudbuddet til følge.

• De seneste tre år har der kun været én ansøger årligt fra Varde Kommune til htx i Grindsted. Såfremt den gennemsnitligt set ene ansøger ville vælge et htx-udbud i Varde i stedet for Grindsted, ville dette derfor indvirke negativt på muligheden for at opretholde udbuddet i Grindsted. De få ansøgere fra Varde Kommune til Grindsted kommer imidlertid typisk fra kommunens østlige område, hvor der i nogle tilfælde er nogenlunde lige langt til hhv. Varde og Grindsted. Det er således usikkert, i hvor høj grad et htx-udbud i Varde vil påvirke udbuddet i Grindsted i sidste ende.

Relevans i lyset af regionsrådets mål for uddannelse og arbejdskraft:

• Tiltaget harmonerer godt med regionsrådets mål om ”Flere med STEM-kompetencer”.

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed:

• En opstart af et htx-udbud i Varde vil være forbundet med udgifter til opbygningen af værkstedsfaciliteter, hvilket kan være samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, medmindre det nye udbud i Varde viser sig at tiltrække flere unge til htx-uddannelsen samlet set.

Administrationens vurdering er endvidere uddybet i bilag 5.

Ud fra en samlet afvejning er det administrationens vurdering, at regionsrådet bør støtte ansøgningen fra VG og VHH og afgive en positiv indstilling til undervisningsministeren i sagen.

Administrationen lægger særlig vægt på, at søgningen til htx blandt de unge i Varde Kommune har været for nedadgående de seneste par år, og at et lokalt, og dermed mere tilgængeligt, htx-udbud i Varde kan medvirke til at vende den udvikling og kan bidrage positivt til regionsrådets mål om ”Flere med STEM-kompetencer”. Endvidere vurderes det usikkert, i hvor høj grad et htx-udbud i Varde vil være til gene for udbuddet i Grindsted. I de seneste tre år har der således kun været én ansøger årligt fra Varde Kommune til Grindsted. Erfaringsmæssigt kommer sådanne ansøgere typisk fra kommunens østlige område, hvor der i nogle tilfælde er nogenlunde lige langt til hhv. Varde og Grindsted, og hvor de to byers htx-udbud i givet fald vil kunne vise sig omtrent lige attraktive ud fra et tilgængelighedsperspektiv.

Den videre proces
Efter regionsrådets behandling af sagen den 26. august 2019 sendes VG og VHH’s ansøgning til undervisningsministeren senest den 16. september 2019.

Det bemærkes, at regeringen i april 2019 indgik en aftale på uddannelsesområdet med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Det fremgår af aftalen, at det er hensigten, at et gymnasium eller VUC først vil kunne søge om at få udbud af htx og hhx, når der udbydes relevante erhvervsuddannelsesgrundforløb på institutionen for at sikre det faglige grundlag for htx og hhx. Administrationen bemærker, at der for htx vil være tale om det tekniske grundforløb, som der pt. ikke udbydes i Varde. Aftalen er ikke omsat til lovgivning.

Det indstilles:

At der afgives en indstilling til undervisningsministeren, hvor regionsrådet støtter ansøgningen fra Varde Gymnasium og Varde Handelsskole og Handelsgymnasium om udbudsgodkendelse til htx.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen og Mads Skau deltog ikke i sagens behandling.

Som opfølgning på regionsrådets temadrøftelse om borgerinddragelse og demokrati har administrationen udarbejdet tre overordnede beskrivelser af forslag til borgerinddragelsesprojekter.

I marts 2018 drøftede regionsrådet borgerinddragelse og demokrati, og der var enighed om, at der skal arbejdes videre med disse emner i Region Syddanmark.

Det videre arbejde blev forankret i forretningsudvalget, som besluttede, at der skulle afholdes et arrangement om borgerinddragelse i første kvartal 2019.

I marts 2019 afholdtes en workshop om borgerinddragelse for regionsrådet, som førte til en række overordnede forslag til temaer, som det kan være relevant at inddrage borgerne i.

I den forbindelse fik administrationen til opgave at udarbejde beskrivelser af, hvordan 2-3 temaer fra workshoppen kan omsættes til egentlige borgerinddragelsesprojekter, der lever op til de opstillede kriterier:

• Der skal være et politisk råderum for regionsrådspolitikerne.
• Borgerne skal have mulighed for at få reel indflydelse.

På den baggrund anbefaler administrationen, at der søsættes tre projekter inden udgangen af 2020.

Det drejer sig om:

1) Ærø som udviklingskommune for borgerinddragelse i det nære sundhedsvæsen

Borgerne på Ærø skal inviteres til at spille en nøglerolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på øen og skal komme med deres bud på, hvordan nogle af de store sundhedsmæssige udfordringer kan tackles. Projektet forudsætter, at byrådet på Ærø ønsker at indgå.

2) Klimacamp for unge

De unge kræver handling, når det gælder klima og bæredygtighed. Derfor foreslås en klimacamp, hvor regionsrådspolitikerne kan drøfte regionale udfordringer og muligheder i forhold til grøn transport, indkøb og intelligent energiforbrug.

3) Borgercamp om dit og mit grænseland

Borgere i grænselandet skal i 2020 inviteres til borgermøder med henblik på at få input fra borgerne på begge sider af grænsen til den nye regionale udviklingsindsats. Afsættet for debatterne skal findes i strategisporene i den nye udviklingsstrategi, og de konkrete temaer, som sættes til debat, kan for eksempel være sprog, kulturliv, uddannelsestilbud, mobilitet, sunde levevilkår i grænselandet, grænselandet og klima.

Ambitionsniveau, omfang og økonomi afklares i den videre behandling af sagerne, herunder i de relevante fagudvalg.

Forslagene er vedlagt som bilag.

Det indstilles:

At der arbejdes videre med de tre forslag.

At forslaget om Ærø drøftes i Sundhedsudvalget samt Udvalget for det nære sundhedsvæsen.

At forslaget om klimacamp for unge drøftes i Udvalget for Regional Udvikling og Miljøudvalget.

At forslaget om borgercamp i grænselandet drøftes i Udvalget for Regional Udvikling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
 

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen og Mads Skau deltog ikke i sagens behandling.

Der gives en orientering om praktikpladser og uddannelsesopgaver på Region Syddanmarks sygehuse.

Udover at drive sundhedsvæsenet i Region Syddanmark varetager Region Syddanmarks sygehusenheder en betydelig uddannelsesopgave. Hvert år starter omkring 3500 studerende og elever på uddannelser, som indebærer praktikophold på Region Syddanmarks arbejdspladser. Praktikken kan have forskelligt omfang, men eksempelvist svarer praktiktiden for sygeplejerskestuderende til knap halvdelen af den samlede uddannelsestid.

Uddannelsesopgaven er afgørende for at sikre fremtidens medarbejdere – både i forhold til antal og kompetencer. Udover at bidrage til indholdet i uddannelsen gennem kvalitet i praktikophold skal Region Syddanmark også løbende overveje, om den nuværende dimensionering af uddannelserne er hensigtsmæssigt afstemt med behovet fremadrettet.

Uddannelsesopgaven er vigtig for Region Syddanmarks sundhedsvæsen og prioriteres højt. Der er uddannet en række praktikvejledere og uddannelsesansvarlige, som hver dag varetager opgaver som introduktion, vejledning og feedback til de uddannelsessøgende. Herudover er der i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og kommuner etableret et evalueringssystem, hvor praktikophold evalueres af den uddannelsessøgende.

I bilaget gives en status for udvalgte aktuelle uddannelsesopgaver og udfordringer omkring EUD måltal og øget dimensionering af sygeplejerske- og social- og sundhedsassistentuddannelsen.  Herudover findes løbende praktikuddannelse til andre uddannelser som fx medicinstudiet, ergo- og fysioterapeut, radiograf, jordemoder, bioanalytiker, pædagog mv.

Særligt praktikpladser til social- og sundhedsassistenter og sygeplejerskestuderende er en opgave, som udfordrer sygehusene. På den ene side er praktikdelen af disse uddannelser helt afgørende for de færdiguddannedes kompetencer og praksisparathed. På den anden side er uddannelseskapaciteten presset med kortere indlæggelsestider og mere ambulant sygehusaktivitet. Der er i praksis en grænse for, hvor mange uddannelsessøgende, der kan være rundt om den enkelte patient, hvis både patienthensyn og læringshensyn skal tilgodeses.

Til orientering og drøftelse.

Forretningsudvalget drøftede sagen.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet tog orienteringen til efterretning.

Steen Holm Iversen og Mads Skau deltog ikke i sagens behandling.
 

Regionsrådet har i januar 2017 vedtaget strategien for ansatte på særlige vilkår. Målet i strategien er, at antallet af ansatte på særlige vilkår ved udgangen af 2019 er tilbage på niveauet fra 2010.

Regionsrådet godkendt den 23. januar 2017 strategien for ansatte på særlige vilkår.

Siden er der på alle sygehusenheder, psykiatrien, socialområdet og i regionshuset udarbejdet indsatsplaner, der skal være med til at sikre, at målene i strategien indfries. Ambulance Syd er fra årsskiftet 2018/2019 også omfattet af forpligtigelsen til at ansætte medarbejdere på særlige vilkår.

På enhederne arbejdes der med forskellige tiltag for at øge antallet af ansatte på særlige vilkår. Det drejer sig blandt andet om fyraftensmøder, kurser og specifikke projekter i samarbejde med jobcentrene. Der arbejdes også med etablering af fleksjob til allerede ansatte, der på grund af varig nedsat arbejdsevne ikke mere kan varetage deres tidligere jobfunktion.

Status

De indsatser og tiltag, der er besluttet i forbindelse med strategien, viser nu en pæn stigning i den ene målgruppe, som er antallet af personer i fleksjob. Så pæn en stigning, at det forventes med udgangen af 2019 at være tilbage på 2010-niveau. Personer i fleksjob udgør størstedelen af de forpligtelser, som strategien indebærer.

Den anden målgruppe i strategien er øvrige ekstraordinært ansatte. Det kan være personer i løntilskud, skånejob, servicejob, STU og FGU (tidligere EGU) elever. Her er antallet nogenlunde uændret. Årsagen hertil skyldes væsentlige lovmæssige ændringer, blandt andet i forbindelse med førtidspension- og fleksjobreformen i 2013. Skånejob er hovedsageligt blevet erstattet af fleksjobs, og servicejob eksisterer ikke længere.

Lovgivningen for personer i løntilskud er ligeledes væsentligt ændret med virkning fra 2. januar 2017. I 2010 var der ingen forudgående krav om ledighed inden ansættelse i løntilskud, og der kunne gives løntilskud i op til 1 år. I 2019 er der krav om ledighed i 6 måneder inden ansættelse i løntilskud, og en ansættelse kan max. vare 4 måneder. Samtidigt hermed blev tilskuddet til ansættelser i løntilskud mindsket. Dermed er der både et varigheds- og økonomisk incitament, som har ændret sig væsentligt i årene mellem 2010 til 2019.

Regionsrådet blev i budgetaftalen 2019 enige om at afsætte 6,0 mio. kr. i alt over tre år til at realisere strategien for ansatte på særlige vilkår.

Til orientering.

Til orientering.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Til orientering.

Steen Holm Iversen og Mads Skau deltog ikke i sagens behandling.

I denne sag orienteres om status for arbejdet med opgørelsen af lønsagerne for de overførte medarbejdere fra BIOS til Ambulance Syd.

På baggrund af den indgåede aftale med 3F og FOA omkring principperne for sagsbehandlingen af lønkravene fra de tidligere BIOS-medarbejdere, har Koncern HR iværksat en fornyet gennemgang af alle lønsagerne. Det omfatter både lønsagerne for de medarbejdere, der er repræsenteret af 3F og FOA og for de øvrige medarbejdere.

Formålet med den fornyede gennemgang af lønsagerne er, at disse endeligt afsluttes, idet lønsagerne tidligere er afsluttet med forbehold fra organisationernes side.

Sagsbehandlingen vedrører på nuværende tidspunkt både lønsagerne for de nuværende ansatte ved alle stationer ved Ambulance Syd samt lønsagerne for fratrådte medarbejdere og timereddere.

Der er samlet set 601 lønkravssager. Status pr. 18. juli 2019 er, at 403 af sagerne er endeligt afsluttede (uden forbehold), og de resterende sager er alle under behandling.

Det er et fælles mål for Koncern HR og de faglige organisationer at færdiggøre lønkravssagerne hurtigst muligt.

Medarbejderne ved Ambulance Syd orienteres løbende om status for behandlingen på Ambulance Syds intranet (Assign).

Forretningsudvalget og regionsrådet vil på de kommende møder ligeledes blive orienteret om status for arbejdet.

Til orientering.

Til orientering.

Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.

Til orientering.

Steen Holm Iversen og Mads Skau deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet har den 8. januar 2018 udpeget forskningsaktive medlemmer til De Videnskabsetiske Komitéer i Region Syddanmark. Marianne Djernes Lautrup har meddelt komitesystemet, at hun ikke længere kan være medlem af komite 2 med virkning fra 1. september 2019, og der skal i den forbindelse udpeges et nyt forskningsaktivt medlem til komité 2.

De forskningsaktive medlemmer udpeges på baggrund af indstilling fra Syddansk

Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum.

Regionsrådet udpegede den 8. januar 2018 lægmedlemmer, forskningsaktive medlemmer og suppleanter til De Videnskabsetiske Komitéer i Region Syddanmark.

Overlæge Marianne Djernes Lautrup blev udpeget som forskningsaktivt medlem i komité 2. I henhold til lov nr. 1083 af 15/09/2017 om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter (komitéloven), skal medlemmerne af de regionale komitéer have tilknytning til den region, den pågældende komité dækker, jf. lovens § 36, stk. 2. Marianne Djernes Lautrup har pr. 1. september 2019 ikke længere tilknytning til Region Syddanmark grundet jobskifte, og der skal således udpeges et nyt forskningsaktivt medlem til komité 2.

Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt sygehusledelserne i Region Syddanmark er derfor blevet anmodet om at indstille et ny medlem, og har i enighed indstillet overlæge Anne Voss. Syddansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum indstiller på denne baggrund overfor regionsrådet, at Anne Voss udpeges som fast medlem af komité 2. Ved vurderingen er der lagt vægt på at sikre den nødvendige faglige ekspertise i komitéen samt en ligelig fordeling mellem køn.

Udpegningen vil have som konsekvens, at suppleantpuljen reduceres fra 7 til 6 forskningsaktive suppleanter, da Anne Voss i dag er udpeget som suppleant til komitéerne.

Det indstilles:

At Marianne Djernes Lautrup fritages for hvervet som medlem af Videnskabsetisk Komité 2.

At regionsrådet godkender indstillingen om, at Anne Voss indtræder som fast medlem af Videnskabsetisk Komité 2.

At regionsrådet godkender, at der ikke udpeges en ny suppleant til komitéerne.

Indstillingen godkendt.

Steen Holm Iversen og Mads Skau deltog ikke i sagens behandling.