
Mødedato 26-08-2019 kl. 15:00 - 18:00 |
|
Mødested Regionsrådssalen |
|
Deltagere | |
Afbud |
|
![]() |
Referat |
Sagsnr. | 19/22959 |
![]() |
Resume |
Revisionens beretning om revision af årsregnskabet for 2018 fremlægges til regionsrådets godkendelse. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/21832 |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/386 |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At den ændrede tidsplan for budget 2020 godkendes, herunder at økonomiaftalen for 2020 gennemgås på et orienterende regionsrådsmøde den 11. september 2019. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
Sagsnr. | 19/12 |
![]() |
Resume |
Det foreslås, som opfølgning på aftalen om budget 2019, at alle ambulancebehandlere får et dagskursus i løbet af 2019–2020 i håndtering af psykisk sygdom. Kursusdeltagerne får øget deres viden om psykiske tilstande og konflikthåndtering. |
![]() |
Sagsfremstilling |
I aftalen om budget 2019 er der afsat 0,8 mio. kr. årligt i 2019 og 2020, og herefter 0,25 mio. kr. til at uddanne ambulancebehandlere i forhold vedr. psykisk sygdom og konflikthåndtering. På sigt betyder initiativet, at flere ambulancehold, i første omgang i de større byer, bemandes med en medarbejder med særlige kompetencer.
Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Responce, Ambulance Syd, Psykiatrien og Politiet. Arbejdsgruppen har set på, hvordan ambulancebehandlerne vil kunne uddannes til bedre at kunne håndtere konfliktsituationer med psykisk syge.
Arbejdsgruppens forslag er, at alle ca. 400 ambulancebehandlere i Region Syddanmark får et dagskursus i løbet af 2019–2020. Problemstillingerne med håndtering af konfliktsituationer med psykiatriske patienter findes i hele regionen, og det er en fordel for ambulancebehandlerne og deres samarbejdspartnere, at ambulancebehandlerne har et ensartet uddannelsesniveau i regionen.
Fra 2021 og frem vil nye ambulancebehandlere komme på kurset. Der vil ske opfølgning på uddannelsen i vedligeholdelsestræningen for ambulancebehandlere.
Kursusdeltagerne vil få øget deres viden om psykiske tilstande og konflikthåndtering. På kurset vil relevant sundheds- og politilovgivning blive gennemgået. Undervisningen foretages af en psykiatrisygeplejerske suppleret med en politibetjent.
Arbejdsgruppen foreslår, at uddannelsesinstitutionen Rybners forestår uddannelsen. Rybners har lavet et godt første oplæg til uddannelsen og har meget kvalificerede undervisere til at forestå undervisningen.
Der er lavet en plan med gennemførelse af seks kurser i oktober–december 2019 og 14 kurser i 2020, fordelt med halvdelen af kurserne i Jylland og den anden halvdel på Fyn for at reducere kørselsafstanden for kursusdeltagerne. Der startes i første omgang op med uddannelse af reddere fra de 4-6 største byer i 2019.
Der vil blive foretaget en evaluering sidst i 2020 af uddannelsens effekt, anvendelsesgrad og kapacitetsbelastning.
Uddannelsesforslaget vil kunne holdes indenfor den økonomiske ramme afsat til formålet i budgetaftalen for 2019, og udgifterne forventes at være 0,26 mio. kr. i 2019 og 0,62 mio. kr. i 2020.
Det foreslås, at midlerne overføres til den præhospitale konto i kommende budgettilpasninger i takt med den præcise fastlæggelse af holdantal. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At alle ambulancebehandlere uddannes i forhold vedrørende psykisk sygdom samt konflikthåndtering fra 2019 og frem.
At udgifterne finansieres af de afsatte midler i budgetaftalen for 2019 til formålet.
At midlerne overføres til den præhospitale konto i senere budgettilpasninger i takt med den præcise fastlæggelse af holdantal. |
![]() |
Beslutning i Præhospitaludvalget den 12-08-2019 |
Præhospitalsudvalget anbefaler indstillingen overfor regionsrådet.
Tage Petersen deltog ikke i sagens behandling.
|
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
Sagsnr. | 18/57994 |
![]() |
Resume |
Der fremlægges forslag om en ændring af mammografiscreeningen, som indebærer, at kvinderne fremover indkaldes efter CPR-nr. i stedet for ydernummer, og at de mobile screeningsenheder nedlægges. |
![]() |
Sagsfremstilling | ||||||||
Følgegruppen for mammografiscreening i Region Syddanmark anbefaler, at organiseringen af mammografiscreeningen i Region Syddanmark ændres på to områder:
1) Indkaldelse ændres fra indkaldelse efter lægepraksis til indkaldelse efter CPR-nummer. 2) Mobile screeningsenheder (”busser”) afskaffes og erstattes af 5-9 faste screeningssteder.
I vedlagte rapport (bilag 1) beskrives fordele og ulemper ved at ændre organiseringen.
Større sikkerhed for rettidig indkaldelse
Region Syddanmark har stort fokus på at overholde screeningsintervallet på 2 år +/- 3 måneder, som de facto opfattes som en patientrettighed, f.eks. i forbindelse med patienterstatningssager.
Screeningen har derfor opbygget lokale systemer, der kan opfange, hvis en kvinde er i fare for at overskride screeningsintervallet, men dette betyder, at screeningssekretariatet manuelt må booke kvinden det nærmeste screeningssted på det pågældende tidspunkt – og det kan betyde, at kvinden enten må køre langt, hvis bussen holder langt fra hendes bopæl på det pågældende tidspunkt, eller at kvinden selv vælger at udsætte sin tid, til bussen atter er i nærheden.
Følgegruppen for mammografiscreening anbefaler derfor at overgå til indkaldelse efter CPR-nr., således at kvinden automatisk indkaldes to år efter sidste screeningsdato, som det kendes fra f.eks. tarmkræftscreeningen. For at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt, at kvinden kan indkaldes til enhver tid uden at være afhængig af, at bussen holder i nærheden. Ved at have 5-9 faste screeningssteder, der er åbne året rundt, fremfor 20 stoppesteder, hvor bussen kun holder nogle uger hvert andet år, sikres det, at der altid er mulighed for at komme til screening i nærheden.
De fysiske forhold omkring busserne
Bussernes fysiske forhold er ikke altid hensigtsmæssige for screeningspatienterne:
Dertil kommer, at arbejdsmiljøet i bussen ikke er hensigtsmæssigt, hvilket bl.a. giver sig udtryk i dårlige APV’er for screeningspersonalet. Ligeledes lægges en del af personalets arbejdstid i form af kørsel til screeningsstederne.
Endelig er det meget dyrt at flytte holdested for bussen, fordi der skal etableres en række faste installationer som vand, kloak, el og sikker fibernetforbindelse.
Placering af screeningsstederne
Konsekvenserne i form af køreafstand for screeningsdeltagerne er vedlagt i bilag 2.
Økonomi Der vil være udgifter til ændringer i det nuværende IT-system med henblik på indkaldelse efter CPR i stedet for ydernummer samt til test af systemet. Disse udgifter er uafhængige af valg af model.
Derudover vil der være udgifter til ombygning og indkøb af mammomater, som vil afhænge af antal screeningssteder og placering. Udgifterne til ombygning er estimater baseret på en fast kvadratmeterpris for ombygningen. Ved beslutning om placering af screeningsstederne vil estimaterne skulle kvalificeres yderligere.
På baggrund af en samlet vurdering af økonomi og køreafstand anbefales model 2B.
For alle modeller gælder, at screeningen i Odense fortsætter i de nuværende lokaler på OUH. Når OUH flytter til Nyt OUH, skal der findes en ny placering til screeningen i Odense. Økonomien til dette indgår ikke i de nuværende beregninger.
Finansiering
Afledte bevillingsmæssige konsekvenser af sagen, herunder evt. konvertering af leasingrammer til anlægsrammer, indarbejdes i efterfølgende budgettilpasninger i forlængelse af kvalificering af projekterne.
Investeringsudgifterne skal ses i relation til alternativet: Indkøb af tre nye busser til de jyske områder, hvilket forventes at løbe op i 6-7 mio. kr.
Driftsudgifter til bygningsdrift og serviceaftaler på et øget antal mammomater vil skulle afholdes inden for den nuværende økonomi til mammografiscreeningen, idet der forventes besparelser på busdriften og på personalets kørsel til screeningsstederne.
I model 1 og 2b forventes besparelserne at kunne finansiere de øgede driftsudgifter. Det er usikkert, hvorvidt besparelserne vil være tilstrækkeligt til at finansiere de øgede udgifter i model 2a og 2c. Dette afhænger bl.a. af, hvor store besparelser der kan realiseres på kørsel. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At indkaldelse til mammografiscreening fremover sker efter CPR-nr. i stedet for ydernummer.
At de mobile screeningsenheder nedlægges og erstattes af faste screeningssteder.
At antallet og placeringen af screeningssteder ud fra en samlet vurdering følger model 2B med 8 screeningssteder placeret i Esbjerg, Grindsted, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Fredericia, Odense og Svendborg.
At udgifter til anskaffelse af mammomater inkl. ombygning af lokaler til nye og eksisterende mammomater finansieres via forventet mindreforbrug på ramme til medicotekniske genanskaffelser.
At driftsudgifterne afholdes inden for den nuværende økonomi til mammografiscreeningen. |
![]() |
Beslutning i Sundhedsudvalget den 25-06-2019 |
Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.
Anne-Marie Palm-Johansen og Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
Administrationen udarbejder beskrivelse og beregning i forhold til etablering og drift af fast screeningssted på Ærø, som rundsendes forud for regionsrådsmødet.
Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling.
|
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag:
Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten følger indstillingen, dog således, at 3. afsnit erstattes med:
At antallet og placeringen af screeningssteder ud fra en samlet vurdering sker med 9 permanente screeningssteder placeret i Esbjerg, Grindsted, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Fredericia, Odense, Svendborg og Ærø Sygehus.
For ændringsforslaget stemte 9 medlemmer, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Radikale Venstre.
Imod ændringsforslaget stemte 31 medlemmer, Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Ændringsforslaget bortfaldt hermed.
For indstillingen stemte 40 medlemmer.
Indstillingen hermed godkendt.
|
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/10158 |
![]() |
Resume |
Der forelægges forslag til udmøntning af restmidler for 2019 og 2020 fra Kræftplan IV til Odense Universitetshospital til styrket indsats for unge med kræft. Forslaget indebærer projektansættelse af ungekoordinatorer og indretning af yderligere 2 ungestuer. |
![]() |
Sagsfremstilling |
I Kræftplan IV blev regionerne tildelt midler til at igangsætte initiativer, der skulle understøtte en styrket indsats på hospitalerne til unge med kræft. På møde den 28. august 2017 besluttede regionsrådet at udmønte dele af disse midler til sygehusene, bl.a. til indretning af ungemiljøer på sygehuse samt til kompetenceudvikling af personale.
Der blev afsat i alt 2,9 mio. kr. i 2017-2018 til disse initiativer, og der er nu etableret en række ungestuer/fællesrum målrettet unge med kræft, ligesom der på sygehusene har været flere ansatte på kursus i en såkaldt ”ungeambassadør-uddannelse”, som er et kursustilbud målrettet plejepersonale med henblik på at tilegne sig redskaber i forhold til at håndtere de særlige problemstillinger, som kronisk eller alvorligt syge unge og deres familier står med.
I 2019 og 2020 resterer der årligt 1,009 mio. kr. til yderligere initiativer inden for dette formål. I den regionale kræftstyregruppe er der enighed om, at disse midler med fordel kan udmøntes til Odense Universitetshospital, som varetager størstedelen af behandlingen af målgruppen.
Odense Universitetshospital har foreslået, at der tildeles midler til midlertidige projektansættelser af i alt 1½ ungekoordinator på onkologisk og hæmatologisk afdeling samt på børneafdelingen til de 15-18 årige patienter. Erfaringer fra andre steder viser, at det er nødvendigt med ungekoordinatorer for, at intentionen om en særlig indsats for og med de unge kommer til at leve.
Desuden skal funktionen koordinere og samarbejde med de uddannede ungeambassadører i alle afsnit, og indgå i intern og ekstern netværksdannelse med koordinatorer fra øvrige regioner. Der foreslås udmøntet i alt 1,484 mio. kr. til dette formål – heri indgår også en mindre ramme til forventet uddannelse af yderligere ungeambassadører.
Herudover ønsker Odense Universitetshospital at indrette yderligere en ungestue på onkologisk sengeafdeling samt yderligere en behandlingsstue for unge i ambulatoriet på onkologisk afdeling til en forventet udgift på i alt 0,534 mio. kr. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles: At der udmøntes 1,009 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 til Odense Universitetshospital til understøttelse af de beskrevne initiativer til unge med kræft. Udgifterne finansieres fra Kræftplan IV midler. |
![]() |
Beslutning i Sundhedsudvalget den 25-06-2019 |
Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.
Anne-Marie Palm-Johansen og Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
Sagsnr. | 18/23789 |
![]() |
Resume |
I Finanslovsaftalen for 2018 blev der afsat 5,0 mio. kr. i 2018 og 10 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021 til etablering og drift af et nationalt center for akut videotolkning. Det foreslås, at det fællesregionale akuttolkecenter placeres i Region Syddanmark i regi af Tolkecenter Syddanmark på Kolding Sygehus med driftsstart 1. oktober 2019. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Sundhedsdirektørkredsen nedsatte i 2018 en tværregional arbejdsgruppe, der skulle komme med et oplæg til et fællesregionalt akuttolkecenter. Arbejdsgruppens oplæg vedlægges (bilag 1).
Arbejdsgruppen foreslår, at centeret placeres i Region Syddanmark i regi af Tolkecenter Syddanmark. Region Syddanmark er pt. den eneste region med eget tolkecenter og dermed den eneste region, der har erfaringen med at drive tolkecenter. Det forventes desuden, at der vil kunne opnås synergieffekter, herunder mere effektiv udnyttelse af tolkenes tid ved at øge volumen på tolkecenteret.
Formålet med tolkecenteret er at sikre tilgængelighed af tolkning af høj kvalitet for sundhedsvæsenet. Alle tolke, der ansættes på tolkecenteret, gennemgår sprogtest på såvel dansk som tolkesproget forud for ansættelsen og uddannelse i tolkning i sundhedsvæsenet.
Hvad skal det fællesregionale akuttolkecenter levere? Arbejdsgruppen anbefaler, at tolkecenteret leverer følgende:
Antal tolkninger
Økonomi Det fællesregionale akuttolkecenter finansieres via en abonnementsordning, hvor hver region bidrager med en blokandel af de samlede udgifter baseret på et årsbudget, som skal godkendes af en tværregional styregruppe. Den samlede økonomi for 2018-2021 forventes at kunne holdes inden for rammerne af midlerne afsat i Finansloven. Såfremt de nationale midler ikke fortsætter efter 2021, skal regionerne overtage finansieringen heraf.
Forud for en evt. forlængelse efter 2021 skal der foretages en evaluering af Det fællesregionale akuttolkecenter, og på baggrund heraf skal der træffes politisk beslutning om, hvorvidt akuttolkecenteret skal fortsætte. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At et fællesregionalt akuttolkecenter i regi af Tolkecenter Syddanmark etableres pr. 1. oktober 2019. |
![]() |
Beslutning i Sundhedsudvalget den 25-06-2019 |
Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.
Anne-Marie Palm-Johansen og Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/1557 |
![]() |
Resume |
I regi af det særlige samarbejde mellem Ærø Kommune og Region Syddanmark om fælles tiltag på sundhedsområdet, stilles der forslag om udmøntning af midler til finansiering af dels en fælles medarbejder, dels en evaluering af et projekt vedrørende omlægning til videokonsultationer for Ærø-borgere, for hvem personligt fremmøde på hospitalet på fastlandet er særligt krævende. |
![]() |
Sagsfremstilling | |||||||||||||||||||||||||||||
I Region Syddanmark har man valgt særligt at prioritere samarbejdet med Ærø Kommune med henblik på at imødekomme de udfordringer, forandringerne i sundhedsvæsenet medfører på Ærø. Af Aftale om budget 2018 for Region Syddanmark fremgår det:
Med udgangspunkt i de særlige vilkår for sundhedstilbuddene, som gælder for en ø-kommune som Ærø, ønsker aftalepartierne en dialog med kommunen med henblik på at tilrettelægge en bred drøftelse blandt borgere og samarbejdsparter om indretning af fremtidens sundhedstilbud på øen. Målet er gennem et tæt samarbejde og samordning af sundhedstilbuddene på øen at få endnu bedre og mere sundhed inden for de nuværende økonomiske rammer.
På den baggrund er der etableret en politisk og en administrativ styregruppe vedrørende samarbejde mellem Ærø Kommune og Region Syddanmark om fælles tiltag på sundhedsområdet. I regi af styregruppearbejdet er der udviklet et initiativkatalog, som beskriver en række initiativer, som enten er igangværende og med udbredelsespotentiale, eller som ønskes igangsat inden for den nærmeste fremtid.
Af initiativer kan bl.a. nævnes Projekt vedrørende afprøvning af telemedicinsk hospiceplads på Sygehusenheden Ærø, særligt samarbejde om forebyggelse med fokus på blandt Røgfri Fremtid og overvægt blandt børn og unge, samdrift og samvækst inden for sygepleje/hjemmesygepleje, udbredelse af telepsykiatri med henblik på bedre overgange samt udvidelse af områder og borgergrupper inden for hvilke, der kan anvendes telemedicin. Kendetegnende for alle igangværende og kommende projekter er, at de fordrer et tættere samarbejde mellem Ærø Kommune og Region Syddanmark (OUH/OUH Svendborg, praktiserende læger, psykiatrien mv.).
Fælles medarbejder Til at koordinere de forskellige aktiviteter i initiativerne foreslås ansat en fælles samfinansieret koordinator i en treårig periode fra medio 2019 til medio 2022. Koordinatoren finansieres delvist af Ærø Kommune og delvist af regionen, sidstnævnte ved hjælp af rammen til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Begrundelsen herfor er, at der er mange gode erfaringer med ansættelses af fælles koordinatorer i en række af de bilaterale samarbejder i Region Syddanmark, herunder i Tønder, Fredericia, Haderslev og senest i Sønderborg.
Koordinatoren vil få til opgave at sekretariatsbetjene den administrative og den politiske styregruppe, sikre et overblik over igangværende og kommende initiativer, udarbejde projektbeskrivelser for kommende projekter, medvirke til at gennemføre disse og sørge for opsamling og evaluering af færdiggjorte initiativer. Koordinatoren foreslås ansat i en treårig periode fra medio 2019 til medio 2022. Koordinatoren vil referere til den administrative og den politiske styregruppe og vil have en ansættelse på 32 timer om ugen. Brugen af video har stort potentiale, men det skal udvikles og implementeres i samarbejde med patienterne, så løsningerne bedst muligt tilpasses deres ønsker, muligheder og kompetencer. Samtidig skal sundhedsvæsenet have fokus på de særligt udsatte patientgrupper, som kan have behov for ekstra støtte. For Ærø-borgere er en i forvejen anstrengende sygerejse yderligere besværliggjort, da rejsen ofte er en heldagstur, der inkluderer færgetransport. Den geografiske afstand er i sig selv en udfordring i forhold til lige adgang til sundhedsydelser. Samtidig har Ærø mange ældre medicinske og multisyge patienter med stort ressourcetræk, hvilket gør, at Ærø er et oplagt sted at arbejde med videokonsultationer i et tværsektorielt samarbejde. På denne baggrund afprøves omlægning til videokonsultationer for Ærø-borgere tilknyttet Medicinsk afdeling M/FAM Svendborg FAM og Geriatrisk Afdeling G Svendborg. Formålet er at arbejde frem mod øget lighed i sundhed, en indsats i bedre overensstemmelse med patienternes behov, mere sammenhængende patientforløb og forebyggelse af indlæggelser. Patienter tilbydes videokonsultation som et alternativ til personligt fremmøde på hospitalet i de tilfælde, hvor et fysisk fremmøde ikke er en nødvendighed. Det forventes, at der kan afholdes 30-50 videokonsultationer pr. måned for Ærø-borgere ved Medicinsk Afdeling M/FAM og Geriatrisk Afdeling. Da patienterne skal tilbydes den samme kvalitet af behandling, som hvis de kom til sygehuset, forventes antallet at kunne øges til 50-100 videokonsultationer pr. måned, såfremt patienten selv kan foretage målinger af vitale parametre (eksempelvis hjerterytme, blodtryk, saturation mm.). Dette kræver en særlig indsats med indkøb af apparater til hjemmemåling, der på nuværende tidspunkt ikke er afsat midler til. I projektet afprøves fire muligheder for afvikling af videokonsultationer, som skal sikre fleksibilitet for patienten, så videokonsultationer kan afvikles på patientens præmisser og ud fra deres behov. De fire muligheder er: 1. Video afvikles alene i eget hjem Videokonsultationen afvikles i eget hjem via patientens eget udstyr (smartphone, tablet eller PC).
Sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig fra Ærø Kommune tager hjem til patienten, hvor de kan støtte både med praktisk hjælp og som bisidder under samtalen med sygehuset. Kommunen kan efter behov medbringe udstyr, som kan anvendes til samtalen.
Videokonsultation afvikles i Ærøskøbing Sundhedshus via eget udstyr eller via sundhedshuset udstyr.
Videokonsultation afvikles i Ærøskøbing Sundhedshus og med en kommunal bisidder ved samtalen. Det vil være muligt at afvikle samtalen via patientens eget udstyr eller via sundhedshusets udstyr.
Projektet afvikles fra 1. august 2019 til 31. maj 2020, hvor evaluering vil være udarbejdet. Arbejdet med evalueringen påbegyndes i efteråret 2019 og tilrettelægges af evalueringseksperter fra Odense Universitetshospitals MTV-enhed med afsæt i den europæiske evalueringsmodel MAST - Model for ASsessment of Telemedicine. Projektet ønskes evalueret med fokus på patienttilfredshed, brugervenlighed, økonomi og personaletilfreds. Formålet med evalueringen er at afdække udfordringer og potentialer i projektet som grundlag for overvejelser om yderligere udbredelse af de fire modeller for videokonsultationer.
Økonomi:
*Ærø Kommune afsætter tilsvarende beløb
Det bemærkes, at beslutningen om ovenstående er afhængig af positiv indstilling fra såvel Kommunalbestyrelsen i Ærø Kommune som fra regionsrådet i Region Syddanmark. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At ansættelsen af en fælles medarbejder mellem Ærø Kommune og Region Syddanmark godkendes.
At modellen for evaluering af projekt om telemedicinske ydelser for de svageste borgere på Ærø godkendes.
At financiere en fælles medarbejder og evalueringen fra Rammen til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med 212.500 kr. i 2019, 387.500 kr. i 2020, 350.000 kr. i 2021 og 175.000 kr. i 2022. |
![]() |
Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 11-06-2019 |
Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.
Andrea Terp deltog ikke i sagens behandling.
|
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/12 |
![]() |
Resume |
Der er udarbejdet forslag til aftale om grænseoverskridende samarbejde ved store uvarslede sundhedsberedskabshændelser. Region Syddanmark foreslås at deltage i Interregprojektet ”Beredskab uden grænser 2.0” i en forlænget projektperiode 1. januar 2020 – ultimo juni 2021. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Region Syddanmark deltager i 2016–2019 i Interregprojektet ”Beredskab uden grænser 2.0”. Projektet er en videreførelse af Interregprojektet ”Beredskab uden grænser”, der blev afviklet i 2011–2014, som resulterede i grænseoverskridende indsats ved brand i grænseområdet. Regionens deltagelse i Interregprojektet blev godkendt på regionsrådsmødet 28. september 2015.
Brand og Redning Sønderjylland er leadpartner i projektet. De øvrige projektpartnerne er Region Syddanmark, Stadt Flensburg, Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Holstein og Sønderborg Brand og Redning. Der deltager også en række netværkspartnere i projektet, bl.a. Beredskabsstyrelsen og Syd- og Sønderjyllands Politi.
Der er i Interregprojektet udarbejdet en analyse med anbefalinger om det grænseoverskridende samarbejde. I analysen beskrives, hvordan det præhospitale samarbejde henover grænsen er i dag. Det anbefales at arbejde med at forbedre kommunikationen på tværs af grænsen og forbedre procedurerne i samarbejdet. Der foreslås etableret et grænseoverskridende permanent præhospitalt kontaktudvalg.
Der er allerede i dag et præhospitalt samarbejdsforum på tværs af grænsen, der kan udbygges til et permanent kontaktudvalg, der kan arbejde med realisering af anbefalingerne i analysen om det grænseoverskridende beredskab.
Der er i Interregprojektet udarbejdet et forslag til aftale mellem Region Syddanmark, Stadt Flensborg, Kreis Schleswig-Holstein og Kreis Nordfriesland om samarbejde ved større uvarslede hændelser.
Målet med aftalen er at sikre hurtig og effektiv præhospital indsats ved større uvarslede hændelser nær den dansk-tyske grænse. Aftalepartnerne kan hjælpe hinanden ved at sende ambulancer/akutlægebiler over grænsen for at hjælpe med præhospital indsats. Indsatsen på skadestedet ledes af en indsatsleder fra det land hændelsen er i, men der sendes indsatsleder med over grænsen som forbindelsesofficer.
Det er muligt at forlænge Interregprojektet ”Beredskab uden grænser version 2.0” med 18 måneder i 2020–2021, hvor der vil blive arbejdet videre med nye fokusområder, bl.a. grænseoverskridende beredskabsøvelser.
Det foreslås, at Region Syddanmark deltager i en projektforlængelse af Interregprojektet ”Beredskab uden grænser version 2.0” i perioden 1. januar 2020–ultimo juni 2021. Region Syddanmarks andel af projektudgifterne forventes at blive 70.000–110.000 kr. i hele projektforlængelsesperioden. Region Syddanmark betaler udgifter som medgået tid hos medarbejdere i regionen til projektet, så der bliver ikke en direkte udgift for regionen ved at deltage i projektet.
Udkast til analyse og anbefalinger om det grænseoverskridende præhospitale beredskab samt udkast til aftale er vedhæftet som bilag. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At der indgås aftale om samarbejde ved større uvarslede hændelser på tværs af den dansk-tyske grænse.
At Region Syddanmark fortsat deltager i Interregprojektet ”Beredskab uden grænser 2.0” i en forlænget projektperiode 1. januar 2020 – ultimo juni 2021. |
![]() |
Beslutning i Præhospitaludvalget den 11-06-2019 |
Præhospitalsudvalget anbefaler indstillingen overfor regionsrådet.
Olfert Krog deltog ikke i sagens behandling.
|
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/19009 |
![]() |
Resume |
Der fremlægges resume af byggeprogram vedr. etablering af ambulancestation i Kruså, samt anlægsbevilling til istandsættelse heraf. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Som en del af forliget om Region Syddanmarks budget for 2019 aftalte parterne at styrke den præhospitale indsats i regionen på baggrund af den præhospitale analyse og herunder at styrke området ved indsættelse af ekstra ambulanceberedskaber og akutbiler.
Tiltagene på området bliver finansieret af et permanent råderum på 9 mio. kr. fra 2019 og frem. Den fulde økonomiske årsvirkning af den styrkede indsats effektueres først fra 2020.
Af aftalen fremgår bl.a.:
For at styrke beredskabet i hele regionen og forbedre responstiderne etableres der ekstra beredskaber, herunder flyttes et døgnberedskab fra Tinglev til ny ambulancestation omkring Kruså/Padborg, og der oprettes en akutbil i Tinglev.
Dette dagsordenspunkt omhandler ombygning af den nye ambulancestation i Kruså og midlertidig ambulancestation i Padborg.
I forbindelse med oprettelse af ny ambulancestation omkring Kruså/Padborg blev der i ”Aftale om styrkelse af den præhospitale indsats i Region Syddanmark” afsat 700.000 kr. til mindre ombygning. Forventningen var, at der kunne findes et lejemål, hvor lejeudgifterne ville være på samme niveau som lejeudgifterne i Tinglev. Dette har ikke vist sig muligt.
Alternativt hertil er der fundet mulighed for i regionens egne bygninger at etablere en ambulancestation. Der er tale om regionens bygning i Kruså, som har en god placering til formålet. Som permanent ambulancestation vil der være behov for ombygning og indretning samt nybyg af garage.
Det samlede bygningsareal på grunden er 691 m² fordelt på to bygninger. Hovedbygningen indeholder lejemål til Interreg, en ubemandet hæveautomat og et tredje lejemål som tænkes ombygget til ambulancestation. Hovedbygningen står for 599 m², jf. BBR. Hertil kommer en garage bygning på 92 m². I forbindelse med opførelse af ny garage bygning vil den eksisterende garage blive fjernet. De samlede udgifter, der er kalkuleret i overslag, vil andrage 1,752 mio. kr. udover det allerede afsatte beløb.
Tidsplan De indledende faser med afklaring af ønsker og eksisterende forhold er i gang.
Det forventes, at ansøgning om byggetilladelse vil ske ultimo august 2019, og såfremt der ikke er naboindsigelser forventes en byggetilladelse ultimo september 2019. Projektering og udbudsfaser er planlagt til at køre sideløbende med myndighedsbehandling, hvorefter udbudsfase vil blive kørt og der forventes byggestart i november. Den endelige ambulancestation forventes klar i marts 2020.
Midlertidig station i Padborg I perioden fra 1. september 2019 til stationen i Kruså er færdig medio marts 2020 har Ambulance Syd fået lov til at etablere en midlertidig station beliggende ved brandstationen i Padborg. Udgifter til etablering af midlertidig station, kan indeholdes i Ambulance Syds budget. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At resumé af byggeprogram vedr. etablering af ambulancestation i Kruså godkendes.
At der meddeles anlægsbevilling på 1,752 mio. kr. (indeks 144,5) til projektet.
At der afsættes og frigives tilsvarende rådighedsbeløb til formålet, finansieret af Ambulance Syds investeringsramme i 2019. Den allerede meddelte anlægsbevilling hertil reduceres tilsvarende.
At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den meddelte økonomiske ramme. |
![]() |
Beslutning i Præhospitaludvalget den 12-08-2019 |
Til orientering.
Tage Petersen deltog ikke i sagens behandling.
|
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/53230 |
![]() |
Resume |
Forelæggelse af udkast til psykiatriplan 2020-2024 med henblik på høring. |
![]() |
Sagsfremstilling | ||||||||||||||||||
Regionsrådet i Region Syddanmark besluttede i forbindelse med budgetforliget for 2019, at der skulle udarbejdes en ny psykiatriplan for Region Syddanmark. Psykiatriplanen skulle blandt andet indeholde overvejelser omkring den psykiatriske behandlingskapacitet. Der forelægges nu et udkast til psykiatriplan 2020-2024 med henblik på høring.
Den hidtil eksisterende plan for psykiatrien fra 2008 – ”Fremtidens psykiatri” – havde særlig fokus på at sikre den strukturelle og organisatoriske fordeling og placering af opgaver og funktioner samt at samle og øge specialiseringen og skabe én indgang for patienten mv.
Behandlingen af psykisk sygdom er nu samlet i nye byggerier med afdelinger med højere grad af specialisering. Behandling på hovedfunktionsniveau understøttes af regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Tilgængeligheden i den ambulante psykiatri er øget og udbygget med udgående tilbud. Der er også sket væsentlige forbedringer på akutområdet inkl. beslutning af opstart af akut udrykningstjeneste centrale steder i Region Syddanmark. Med strukturen overordnet på plads skal den nye plan i endnu højere grad sætte spot på indholdssiden.
Foreliggende udkast til psykiatriplan 2020-2024 til høring samler både eksisterende og nye indsatser og sikrer et langsigtet fokus og en klar strategisk retning. Med udkast til psykiatriplan 2020-2024 er der lagt til op en samlet strategi, der sikrer et langsigtet fokus og en klar strategisk retning.
Udkast til psykiatriplan 2020-2024 formulerer en række konkrete anbefalinger til indsatser, som skal realiseres i løbet af planperioden. Indsatserne er grupperet under 6 temaer, som er udvalgt af regionsrådet forud for den brede involveringsproces i foråret 2019.
Processen På regionsrådets møde den 28. januar 2019 drøftedes oplæg til den indholdsmæssige ramme for den nye psykiatriplan. På baggrund af regionsrådets drøftelse formuleredes 6 temaer som fokusområder i psykiatriplanen:
Psykiatri- og socialudvalget drøftede efterfølgende de 6 temaer i foråret 2019. Sideløbende hermed har patient- og pårørenderepræsentanter, medarbejdere og øvrige samarbejdsparter bidraget med input til den fremtidige plan. Det er sket via en række cafémøder med deltagelse af lokale patient- og pårørenderåd, Psykiatrisygehusets medarbejdere samt medlemmer af psykiatri- og socialudvalget. Regionsrådet var desuden vært ved en konference den 8. maj 2019 med fokus på fremtidens psykiatri. Her deltog patient- og pårørendeorganisationer, fagfolk fra Psykiatrisygehuset, samarbejdspartnere fra kommuner, praksissektor mv. Input fra disse arrangementer er indarbejdet i psykiatriplanen.
De centrale anbefalinger i udkast til psykiatriplan 2020-2024 Region Syddanmark lægger vægt på, at mennesker med psykisk sygdom får det bedst mulige behandlingsforløb, og at den enkelte og dennes pårørende føler sig støttet i sygdomsforløbet.
Regionsrådet arbejder frem mod 2025 helt overordnet for, at mennesker med psykisk sygdom mødes som ligeværdige partnere med indflydelse på egen behandling – og tilbydes et rettidigt, tilstrækkeligt, sammenhængende og recovery-orienteret patientforløb af høj kvalitet.
Recovery som grundlæggende tilgang til arbejdet med mennesker med psykisk sygdom skal give håb for fremtiden og håb om, at det er muligt at komme sig ved aktivt selv at tage del i at forbedre egen situation. Det er ambitionen, at den recovery-orienterede tilgang bliver en naturlig del af kulturen og af udredning, pleje, behandling og rehabilitering.
Det er en selvstændig målsætning i udkast til psykiatriplan 2020-2024 at sætte fokus på ulighed i sundhed. FN’s verdensmål nummer 10 peger på, at ulighed i sundhed skal reduceres. Region Syddanmark har allerede gennem sundhedsaftalen med de 22 kommuner formuleret en fælles ambition herfor. I foreliggende udkast til psykiatriplan 2020-2024 sætter Region Syddanmark yderligere fokus på at bekæmpe ulighed i sundhed og den store overdødelighed hos mennesker med psykisk sygdom. Region Syddanmark vil bl.a. sætte fokus på forebyggelse og behandling af somatisk sygdom hos psykiatriske patienter.
Region Syddanmark har formuleret 38 anbefalinger i udkast til psykiatriplan 2020-2024 til høring:
Tema 1 patienter og pårørende – styrke indsatsen for patienter og pårørende gennem:
Tema 2 lighed i sundhed – reducere ulighed i sundhed gennem at styrke forebyggelse og behandling af fysisk sygdom hos mennesker med psykisk sygdom.
Tema 3 samarbejde og forebyggelse - etablering af nye tilbud omkring mennesker med psykisk sygdom gennem:
Tema 4 bedre behandling – forskning, kvalitet og udvikling - fokus på bedre behandling gennem:
Tema 5 kapacitet og organisering – til passe kapacitet og organisering gennem:
Tema 6 fastholdelse, rekruttering og kompetenceudvikling – styrke dette gennem:
Økonomi De foreslåede anbefalinger indebærer, når de er fuld indfaset, samlet set varige driftsmerudgifter på 62,1 mio. kr. og anlægsudgifter på 124,5 mio. kr. (heraf 71 mio. kr. i forbindelse med OPP-projekt) ud fra de foreløbige vurderinger. Der er tale om foreløbig overslag, som skal kvalificeres nærmere. Planen indeholder desuden anbefalinger, som der endnu ikke er sat endelig økonomi på.
Flere af anbefalingerne i udkast til psykiatriplan 2020-2024 kan kun realiseres gennem en tæt dialog med almen praksis og kommunerne. Region Syddanmark vil derfor, når planen endelig er vedtaget af regionsrådet i december 2019, sikre den fornødne dialog med almen praksis og kommunerne om realisering af de anbefalinger, der kræver deres medvirken.
I løbet af 2018 og 2019 er der offentliggjort en række udspil og planer for psykiatrien fra de centrale aktører: Sundhedsstyrelsens faglige oplæg, den tidligere regerings psykiatriplan, udspil fra Danske Regioner og fra KL. Region Syddanmark vurderer, at udkast til psykiatriplan 2020-2024 flugter med disse udspil.
Ud over den lange række af nationale udspil og initiativer, der er kommet de seneste år, er der aktuelt fortsat en stor national bevågenhed på psykiatriområdet generelt. Det må derfor forventes, at der i planperioden vil være yderligere nationale initiativer, som enten vil skulle inkorporeres i nærværende strategi eller supplere strategien. Den løbende erfaringsopbygning på baggrund af de mange initiativer kan selvsagt også indebære behov for justeringer i løbet af planperioden.
Høringsperiode Udkast til psykiatriplan 2020-2024 sendes i høring i perioden 26. august til 11. oktober 2019 til relevante høringsparter, som fremgår af vedlagte liste. Når høringsperioden er afsluttet, vil administrationen bearbejde de indkomne høringssvar og fremlægge et justeret udkast til psykiatriplanen. Det vil være muligt for alle interesserede at komme med bemærkninger til høringsudkastet.
Planen layoutes i en mere læsevenlig udgave forud for den sendes i høring.
Udvalget for det nære sundhedsvæsen behandlede sagen på møde 19. august 2019. Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At vedlagte udkast til psykiatriplan 2020-2024 sendes i høring. |
![]() |
Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 13-08-2019 |
Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/21944 |
![]() |
Resume |
Med budgetaftalen for 2019 har regionsrådet prioriteret midler til at udvikle og gennemføre individuelle træningsforløb for børn og unge, der lider af ADHD (Attention-Deficit Hyperactivity Disorder). |
![]() |
Sagsfremstilling |
Børn og unge med ADHD udgør en stor patientgruppe i børne- og ungdomspsykiatrien. ADHD medfører, at børn og unge er udfordret af uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet. Børnene har ofte svært ved at planlægge og prioritere og lider ofte under en nedsat skolepræstation, som øges med tiden, efterhånden som skolekravene stiger, mens forældrestyringen bliver mindre.
Traditionelt tilbydes forældrene til disse børn gruppeforløb sammen med andre forældre. Som supplement til de eksisterende tilbud indføres nu individuelle træningsforløb.
Forældretræningsprogrammet skræddersys til det enkelte barns og families behov i et individualiseret behandlingsforløb gennem otte sessioner, så der er fleksibilitet og fokus på de vanskeligheder, der er til stede hos det enkelte barn. Målgruppen for programmet er børn i alderen 3-11 år, som er den aldersgruppe, forældretræningsprogrammet er målrettet til, og hvor der er evidens for effekten.
Træningstilbuddet bygger på erfaringer fra Region Midtjylland, hvor et forskningsprojekt har vist, at individuel og målrettet træning har bedre effekt og giver forældrene teknikker til at træne deres barns færdigheder og til at få en lettere hverdag med barnet i familien.
Der afsættes 2,2 mio. kr. årligt til ansættelse af to medarbejdere på hver af de to børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Syddanmark.
Begge afdelinger fra børne- og ungdomspsykiatrien har aktuelt medarbejdere under uddannelse til at varetage forældretræningen.
Psykiatrisygehuset påbegynder implementeringsprocessen efter regionsrådets behandling i august 2019 og med allokering af midler fra den 1. oktober 2019. Psykiatrisygehusets oplæg til implementering af træningstilbud til forældre til ADHD-patienter er vedlagt som bilag. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At oplæg til implementering af træningstilbud til forældre til ADHD-patienter godkendes.
At Psykiatrisygehusets budget tilføres 0,917 mio. kr. i 2019 og 2,2 mio. kr. i 2020 og frem. |
![]() |
Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 18-06-2019 |
Psykiatri- og socialudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.
Pia Tørving og Anne-Marie Palm-Johansen deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/30653 |
![]() |
Resume |
I budgetaftalen for 2017 er der fokus på at arbejde med kvaliteten på de sociale tilbud. I relation til den samlede målafrapportering af budgetaftalen fremlægges her en temaafrapportering for kvaliteten i de sociale tilbud med udgangspunkt i tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Syd.
Der sættes særligt fokus på borgerrelaterede indikatorer. |
![]() |
Sagsfremstilling | ||||||||||||
Kvalitet i de sociale tilbud favner bredt og kan måles på forskellige måder. Kvaliteten i tilbuddene skabes ligeledes af mange forskellige faktorer, og der arbejdes derfor også med kvalitet i mange forskellige sammenhænge, eksempelvis gennem strategisk fokus på vækst i faglighed og styrkelse af det tværsektorielle samarbejde.
I denne afrapportering er der valgt at sætte fokus på de indikatorer i tilsynsrapporterne fra Socialtilsynet, der er særligt borgerrettede. Tilsynsrapporterne indeholder Socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Tilsynsrapporterne er derfor én af de måder, hvorved kvaliteten i de sociale tilbud kan opgøres.
Socialtilsynet har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med en række sociale tilbud, herunder døgntilbud for børn og unge og botilbud for voksne. Dette gælder dermed alle sociale dag- og døgntilbud i Region Syddanmark.
Borgerrettede mål i tilsynsrapporter Tilsynsrapporterne fra Socialtilsynet udarbejdes i forbindelse med et tilsynsbesøg eller en administrativ vurdering. Der afrapporteres samlet på syv forskellige temaer.
Ud af de syv er der i denne afrapportering fokus på de tre temaer, der særligt handler om borgerrettet kvalitet i tilbuddet. De tre temaer er:
Regionsrådet blev også præsenteret for status på disse temaer i afrapportering i december 2018.
Under hvert tema er der en række konkrete indikatorer, der gives score fra 1-5. På baggrund heraf udregnes en gennemsnitlig score. Scorerne fordelt på temaerne og tilbuddene kan ses i vedhæftede bilag.
Der er tilsynsrapporter for 16 organisatoriske enheder under Region Syddanmarks socialområde. De 16 nyeste tilsynsrapporter er fra september 2018 til juni 2019.
Uddannelse og beskæftigelse Temaet omhandler den sociale indsats, der skal sikre, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger, stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne.
På dette tema scorer 10 ud af de 16 organisatoriske enheder maksimum på 5. Kun to tilbud – ”Syrenparken og Ponomahuset” samt ”Æblehaven” – opnår en score under 4 på dette tema. Begrundelsen herfor uddybes i vedhæftede bilag.
Selvstændighed og relationer Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov.
Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børn og/eller unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at alle borgere opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv.
For børn og unge gælder det, at tilbuddet skal forberede dem til et selvstændigt voksenliv. Ligeledes er det vigtigt, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk.
På dette tema scorer tre af de 16 organisatoriske enheder maksimum på 5. Samtidig er der ingen af de 16 enheder, der gives en bedømmelse under 4.
Sundhed og trivsel Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet, og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet.
Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, vold og overgreb, herunder har relevant faglig viden og skaber løbende læring og forbedring af indsatsen.
På dette tema scorer fire ud af de 16 organisatoriske enheder under 4, dog scorer ingen under 3,6. Dette uddybes i vedhæftede bilag. De øvrige 12 enheder scorer mellem 4,1-4,9.
Samlet vurdering Resultaterne beskrevet ovenfor kan opsummeres i nedenstående tabel ved sammenligning med resultaterne fra afrapporteringen i december 2018.
Af tabellen fremgår det, at den overordnede status for kvaliteten i de sociale tilbud, målt ud fra Socialtilsynets tilsynsrapporter, er uændret.
Det er den samlede vurdering, at de regionale tilbud på de udvalgte borgerrettede temaer klarer sig godt. Det er et løbende fokus i dagligdagens arbejde at praksis til stadighed bliver udviklet og udfordret i forhold til at skabe de mest optimale rammer for borgerne inden for de givne rammer. Det sker blandt andet gennem arbejde med de nævnte strategiske indsatsområder og via Den danske kvalitetsmodel og Den syddanske forbedringsmodel.
På enkelte punkter for specifikke tilbud er der brug for et særligt fokuspunkt fremhævet af Socialtilsynet. Dette arbejdes der med på de enkelte tilbud med sparring og videndeling på tværs af socialområdet, bl.a. via etablerede vidensteams og afdelingsledernetværk.
Psykiatri- og socialudvalget blev på møde den 13. august 2019 præsenteret for et overblik over samtlige temaer i rapporterne. |
![]() |
Indstilling |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Til orientering. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/38526 |
![]() |
Resume |
Med skæringsdato den 1. januar 2019 er der overdraget 76 sager vedr. erhvervsudvikling fra Region Syddanmark til Erhvervsstyrelsen. Det anbefales, at der sker udbetaling af 90% af de tilhørende tilskudsmidler til Erhvervsstyrelsen, således at der sker endelig afregning, når omfanget af evt. tilbageløb er afklaret. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Lovkomplekset, der udmønter reformen af erhvervsfremmeområdet og afskærer regionerne fra erhvervsfremmeaktiviteter, trådte i kraft pr. 1. januar 2019. Syddansk Vækstforum er derfor nedlagt pr. 31. december 2018, og Region Syddanmarks opgaver på området er overdraget til Erhvervsstyrelsen.
Administrationen har i dialog med Erhvervsstyrelsen forberedt og afsluttet den indholdsmæssige overdragelse af hele opgaveporteføljen på erhvervsområdet. Det drejer sig om i alt 76 projekter.
Den økonomiske overdragelse af projekternes restbevillinger til Erhvervsstyrelsen vil ske, når Region Syddanmarks regnskab for 2018 er endeligt færdigt og revisionspåtegnet.
Region Syddanmark har bibeholdt en mindre projektportefølje, hvor regionen fortsat står for administrationen. Der er primært tale om projekter, der blev afsluttet i 2018 eller som er tæt på afslutning, og hvor det vil lette den administrative byrde for projekterne, at der ikke skal ske overdragelse. Herudover bibeholdes enkelte projekter, der indeholder aktiviteter inden for regionens fortsatte ansvarsområder samt enkelte Interreg-projekter.
Erhvervsstyrelsen har fremsendt en faktura på 265.588.418,97 kr. vedrørende overdragelse af projekternes restbevillinger. Regionens egen opgørelse viser, at fakturabeløbet er korrekt.
Det bemærkes, at 10% af fakturabeløbet tilbageholdes, til brug for modregning i forbindelse med tilbageløb på de overdragne projekter ved projektafslutninger og nedsættelse af projektbevillinger. Baggrunden for tilbageholdelse af 10% af fakturabeløbet er, at det ikke har været muligt at indgå aftale med Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt tilbageløb skal tilfalde Erhvervsstyrelsen eller de enkelte regioner, som oprindeligt har bevilget midlerne. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At der udbetales kr. 239.029.577,07 til Erhvervsstyrelsen, svarende til 90% af fakturabeløbet. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
Sagsnr. | 18/25807 |
![]() |
Resume |
Den 17. december 2018 besluttede regionsrådet, at regionen ville indgå i samarbejde med Kulturministeriet om finansiering af de to regionale kunstfonde, og regionsrådet bevilgede et årlig tilskud på 0,5 mio. kr. til Den Jyske Kunstfond og et årligt tilskud på 0,5 mio. kr. til Øernes Kunstfond for årene 2019, 2020 og 2021. På den baggrund skal regionsrådet indstille 2 medlemmer til Øernes kunstfond og 2 medlemmer til Den Jyske Kunstfond med henblik på kulturministerens endelige udpegning af 1 medlem til hver fond. |
![]() |
Sagsfremstilling |
De regionale kunstfondes formål er at styrke udviklingen af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder i deres områder. Formålet er dels at skabe økonomisk bæredygtig vækst inden for kunst- og kulturområdet, dels at understøtte, at denne vækst finder sted uden for hovedstadsområdet.
Den Jyske Kunstfond dækker Jylland og omliggende øer (fx Fanø, Als, Mors, Livø, Læsø, Anholt og Samsø). Øernes Kunstfond dækker de øvrige dele af landet, dvs. Fyn og Sjælland og omliggende øer, dog med undtagelse af hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet er defineret som hele Region Hovedstaden med undtagelse af Bornholm.
Der er etableret to bestyrelser for kunstfondene. Jævnfør kommissoriet for fondene er bestyrelserne uafhængige, og de sammensættes af personer med kompetencer og erfaring inden for kulturerhvervene eller fra generel erhvervsudvikling. Det er således forventningen, at indstillingerne tager udgangspunkt i en vurdering af de pågældendes faglighed og erfaring i forhold til kommissoriet for fondene.
Det tilstræbes, at den enkelte bestyrelses medlemmer tilsammen besidder et generelt kendskab til samarbejde mellem kultur og erhvervsliv og konkret har erfaring med virksomhedsudvikling, markedsføring mm. Derudover skal bestyrelsesmedlemmerne have et lokalt kendskab til det geografiske område, som fondene hver især dækker.
Som følge af ligestillingsloven har Kulturministeriet anmodet regionsrådet i Region Syddanmark om at indstille både en mand og en kvinde til hver fond. Ministeren træffer derefter beslutning om den endelige udpegning under hensyntagen til en ligelig kønssammensætning, men også på baggrund af en helhedsvurdering i forhold til bestyrelsens kompetencer og erfaringer, samt hvilke øvrige bestyrelsesposter eller hverv vedkommende måtte bestride.
For at de udpegede vil kunne deltage i de kommende møder i fondene i oktober 2019, har sagen været behandlet i forretningsudvalget før møde i Udvalget for Regional Udvikling med henblik på indstilling på regionsrådsmødet i august 2019. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At der indstilles eksterne fagpersoner til de to bestyrelser.
At regionsrådet indstiller 2 medlemmer til bestyrelsen for Øernes Kunstfond.
At regionsrådet indstiller 2 medlemmer til bestyrelsen for Den Jyske Kunstfond. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 19-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. Udvalget for Regional Udvikling foreslår regionsrådet at indstille Elsebeth Gerner Nielsen og Jakob Bonderup som bestyrelsesmedlemmer til Den jyske Kunstfond, og at Michael Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bile og Sinne Wils indstilles som bestyrelsesmedlemmer til Øernes Kunstfond. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. Regionsrådet besluttede at indstille Michael Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille og Sinne Wils til bestyrelsen for Øernes Kunstfond og Elsebeth Gerner Nielsen og Jakob Bonderup til bestyrelsen for Den Jyske Kunstfond. |
Sagsnr. | 19/22482 |
![]() |
Resume |
Kold College har den 23. april 2019 henvendt sig til Region Syddanmark med en anmodning om et høringssvar som led i skolens plan om at udlægge grundforløb 2 på tjeneruddannelsen til EUC Syd i Sønderborg. Administrationen indstiller på baggrund af en samlet vurdering, at regionsrådet støtter udlægningen og fremsender et positivt høringssvar. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Kold College har den 23. april 2019 henvendt sig til Region Syddanmark med en anmodning om et høringssvar som led i skolens plan om at udlægge grundforløb 2 på tjeneruddannelsen (herefter ”GF2 tjener”) til EUC Syd i Sønderborg.
Ansøgningen fra Kold College Kold College forklarer i deres ansøgning, at de har haft en løbende drøftelse med EUC Syd om muligheden for at udlægge undervisningen på GF2 tjener til EUC Syd, der for nuværende ikke selv har udbudsgodkendelsen til dette grundforløb.
EUC Syd beskriver i en udtalelse, at der især i Sønderborg er stor efterspørgsel efter GF2 tjener blandt både restauratører og byrådspolitikere. EUC Syd uddyber dette ved at henvise til Sønderborg Kommunes Masterplan for handel og turisme fra 2018, hvor et af indsatsområderne er gastronomi.
EUC Syd er endvidere i dialog med det nye Hotel Alsik i Sønderborg om rekrutteringen af elever til deres køkken og restauranter, og herunder hvordan skole og hotel kan arbejde sammen for at tiltrække flere elever fra lokalområdet til de pågældende fagområder. Her er det forventningen, at muligheden for at starte et GF2 tjener op i lokale omgivelser vil give flere elever mod på at fortsætte i et hovedforløb inden for branchen.
Ansøgningen fra Kold College med tilhørende udtalelse fra EUC Syd er vedlagt som bilag 1.
Høringssvar fra interessenter Kold College har som foreskrevet indhentet høringssvar fra de nærmeste nuværende udbydere af GF2 tjener: Rybners i Esbjerg og HANSENBERG i Kolding.
Rybners har ingen indvendinger mod udlægningen, idet man ser det som en mulighed for at rekruttere flere til tjenerfaget.
HANSENBERG er imod udlægningen med baggrund i følgende argumenter:
Høringssvarene fra Rybners og HANSENBERG er vedlagt som bilag 2.
Administrationens vurdering
Kapacitet og tilgængelighed: Administrationen bemærker indledningsvist, at GF2 tjener udbydes 28 steder i landet, heraf 16 steder i Jylland, men at der pt. ikke er noget udbud syd for Kolding/Esbjerg (se bilag 3). Det betyder, at der for de unge i den sydlige del af Sønderjylland er relativt langt til denne uddannelse. Det vurderes, at der er ledig kapacitet hos HANSENBERG og Rybners, men at denne kapacitet ligger langt væk for de unge i eksempelvis Sønderborg-området. Den påtænkte udlægning vil derfor, efter administrationens vurdering, resultere i en markant bedre tilgængelighed til GF2 tjener i denne del af regionen.
Demografi og elevgrundlag: Ungdomsårgangene i Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner har været for nedadgående de seneste år, og denne udvikling ventes at fortsætte frem mod 2030. Dette taler isoleret set imod at udvide antallet af udbydere af en given uddannelse. Tjeneruddannelsen er imidlertid kategoriseret som en fordelsuddannelse (gode praktik- og jobmuligheder), og manglen på tjenere gælder også i Sønderborg, hvor udlægningen planlægges. Administrationen vurderer i den forbindelse, at parterne i Sønderborg, i samarbejde med Kold College, ville kunne øge antallet af unge, der søger ind på GF2 tjener og efterfølgende også tjeneruddannelsens hovedforløb. Derved kan der skabes et elevgrundlag for udlægningen.
Indvirkning på de eksisterende udbydere: HANSENBERG’s nuværende optageområde til GF2 tjener omfatter bl.a. Sønderjylland. Jævnfør ovenfor, er det administrationens forventning, at en udlægning af GF2 tjener i Sønderborg vil betyde, at mange af de lokale unge, der fremover kigger i retning af tjeneruddannelsen, ville tage deres GF2 lokalt i stedet for at tage til Kolding. Isoleret set kan dette betyde, at HANSENBERG får lidt færre GF2 elever. Det er til gengæld administrationens vurdering, at HANSENBERG vil kunne opnå flere hovedforløbselever, eftersom de udgør den nærmeste hovedforløbsskole for tjeneruddannelsen. Udlægningen vil derfor på kort sigt kunne koste HANSENBERG nogle GF2 elever, mens den på længere sigt vil kunne generere flere hovedforløbselever.
Relevans i lyset af regionsrådets mål for uddannelse og arbejdskraft: Det er administrationens vurdering, at udlægningen harmonerer godt med regionsrådets mål ”Flere faglærte”, idet det forventes, at tjener GF2 i Sønderborg kan bidrage til, at der uddannes flere faglærte inden for denne branche i Sønderjylland.
Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed: Ud fra de foreliggende oplysninger er der ikke noget, der tilsiger, at udlægningen skulle være forbundet med større investeringer for de involverede parter.
Ud fra en samlet afvejning er det administrationens vurdering, at regionsrådet bør afgive et positivt høringssvar til Kold College. Administrationen lægger særlig vægt på, at udlægningen vil give en væsentligt bedre tilgængelighed til GF2 tjener, og at det herigennem vil bidrage til at imødekomme lokalområdets efterspørgsel efter tjenere.
Der er vedlagt forslag til høringssvar til Kold College, hvori regionsrådet støtter udlægningen af grundforløb 2 for tjeneruddannelsen til EUC Syd i Sønderborg. Se bilag 4.
Den videre proces Efter regionsrådets behandling af sagen den 26. august 2019 skal regionsrådets høringssvar indgå i en samlet ansøgning fra Kold College til undervisningsministeriet, der så vil træffe afgørelse i sagen. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At forslag til høringssvar til Kold College, hvor regionsrådet støtter udlægningen af grundforløb 2 for tjeneruddannelsen til EUC Syd i Sønderborg, godkendes. |
![]() |
Beslutning i Udvalget for uddannelse og arbejdskraft den 18-06-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.
|
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/22046 |
![]() |
Resume |
Esbjerg Gymnasium ønsker at oprette et hhx-udbud i en forsøgsordning fra 2020 og har i den forbindelse anmodet om regionsrådets indstilling i sagen. Regionsrådet skal afgive indstilling til undervisningsministeren. Administrationen indstiller på baggrund af en samlet vurdering, at regionsrådet ikke støtter oprettelsen af et hhx-udbud på Esbjerg Gymnasium. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Esbjerg Gymnasium (herefter EG) ønsker at oprette et hhx-udbud i en forsøgsordning fra 2020 og har i den forbindelse anmodet om regionsrådets indstilling i sagen. Regionsrådet skal afgive indstilling til undervisningsministeren.
Ansøgningen fra EG EG begrunder deres ansøgning med, at de faldende ungdomsårgange og søgetrenden hos de unge i retning af uddannelsesmiljøer med en bredere vifte af uddannelser gør, at konkurrencesituationen mellem gymnasierne i Esbjerg ikke foregår på lige vilkår, hvilket kan true EG’s eksistens på sigt.
Ifølge EG kan den ulige konkurrencesituation i yderste konsekvens medføre en monopolsituation i Esbjerg med færre valgmuligheder for de unge. Det er EG’s forventning, at oprettelsen af et hhx-udbud vil være med til at sikre, at de unge fortsat har en anden valgmulighed end de omkringliggende fusions- og campusskoler.
Derudover bemærker EG bl.a. følgende i deres ansøgning:
EG er opmærksom på, at det nuværende regelgrundlag ikke muliggør, at et alment gymnasium opretter en erhvervsgymnasial uddannelse. Imidlertid ser de flere aktuelle tendenser, der peger i retning af større frihedsgrader og en mere fleksibel institutionsstruktur. Skolens forsøgsansøgning skal ses i lyset af dette.
Ansøgningen fra EG er vedlagt som bilag 1.
Høringssvar fra interessenter EG har som foreskrevet indhentet høringssvar fra de nærmest liggende hhx-udbydere: Rybners i Esbjerg, Varde Handelsskole og Handelsgymnasium, Ribe Katedralskole, Erhvervsgymnasiet Grindsted og Vejen Business College. Derudover er der høringssvar fra VUC Vest og Vejen Gymnasium. Høringssvarene er vedlagt som bilag 2.
De fem nuværende hhx-udbydere er imod et hhx-udbud på EG, primært ud fra disse argumenter:
VUC Vest støtter EG’s tiltag, idet man vurderer, at det vil give en større bredde i det lokale studieretningsudbud, uden at det burde forstyrre Rybners’ mulighed for en fortsat sikker drift af deres hhx.
Administrationens sammenfattende vurdering
Kapacitet og tilgængelighed:
Demografi og elevgrundlag:
Indvirkning på de eksisterende hhx-udbydere:
Relevans i lyset af regionsrådets mål for uddannelse og arbejdskraft:
Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed:
Administrationens vurdering er endvidere uddybet i bilag 3.
Ud fra en samlet afvejning er det administrationens vurdering, at regionsrådet ikke bør støtte ansøgningen fra EG, og at man derfor bør afgive en negativ indstilling til undervisningsministeren i sagen. Administrationen lægger særlig vægt på, at der i forvejen er ledig kapacitet på hhx-uddannelsen i Esbjerg og de omkringliggende byer, og at der således allerede er en god tilgængelighed til uddannelsen, samt at udbuddet vil kunne få negative konsekvenser for de mindre udbud i Varde og Ribe.
Den videre proces |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At der afgives en indstilling til undervisningsministeren, hvor regionsrådet ikke støtter Esbjerg Gymnasiums ansøgning om udbudsgodkendelse til hhx. |
![]() |
Beslutning i Udvalget for uddannelse og arbejdskraft den 18-06-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/21990 |
![]() |
Resume |
Varde Gymnasium og Varde Handelsskole og Handelsgymnasium har ansøgt om at etablere den tekniske studentereksamen (htx) på Campus Varde og anmodet om regionsrådets indstilling. De to skoler søgte også i 2017. På daværende tidspunkt var regionsrådet positivt indstillet over for ansøgningen, som undervisningsministeren dog afslog. Administrationen indstiller på baggrund af en samlet vurdering, at regionsrådet støtter oprettelsen af et htx-udbud i Varde. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Varde Gymnasium og Varde Handelsskole og Handelsgymnasium (herefter VG og VHH) har ansøgt om at etablere den tekniske studentereksamen (htx) på Campus Varde og anmodet om regionsrådets indstilling.
I 2017 fik VG og VHH afslag fra undervisningsministeren på deres ansøgning om at etablere den tekniske studentereksamen (htx) på Campus Varde. Dette skete på trods af en positiv indstilling fra regionsrådet, der tog afsæt i en samlet konkret vurdering, herunder hensynet til regionsrådets indsats for at skabe en forbedret tilgængelighed til uddannelser og for at flere unge skal vælge en science-uddannelse. I ministerens afgørelse blev der lagt vægt på, at et htx-udbud i Varde ville indebære en risiko for de omkringliggende htx-udbyderes elevgrundlag. Afgørelsen fra 2017 er vedlagt som bilag 1.
VG og VHH søger nu om htx-godkendelse igen, denne gang med opstart i august 2020. Skolerne har i den forbindelse anmodet om regionsrådets indstilling i sagen. Regionsrådet skal afgive indstilling til undervisningsministeren.
Ansøgningen fra VG og VHH VG og VHH bemærker bl.a. følgende i deres ansøgning:
Ansøgningen fra VG og VHH er vedlagt som bilag 2.
Høringssvar fra interessenter VG og VHH har vedlagt støtteerklæringer fra hhv. byrådet i Varde Kommune og erhvervsforeningen ProVarde (se bilag 3). Begge parter bakker op om tiltaget, bl.a. ud fra et arbejdskraftsperspektiv og de forventer samtidig, at det kan bidrage til at flere gennemfører en ungdomsuddannelse.
VG og VHH har som foreskrevet indhentet høringssvar fra de tre nærmeste, nuværende udbydere af htx-uddannelsen: Rybners i Esbjerg, Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern og Erhvervsgymnasiet Grindsted. De tre høringssvar er vedlagt som bilag 4.
De tre nuværende htx-udbydere er alle imod oprettelsen af et nyt htx-udbud i Varde, primært med baggrund i følgende argumenter:
Administrationens sammenfattende vurdering
Kapacitet og tilgængelighed:
Demografi og elevgrundlag:
Indvirkning på de eksisterende udbydere:
Relevans i lyset af regionsrådets mål for uddannelse og arbejdskraft:
Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed:
Administrationens vurdering er endvidere uddybet i bilag 5.
Ud fra en samlet afvejning er det administrationens vurdering, at regionsrådet bør støtte ansøgningen fra VG og VHH og afgive en positiv indstilling til undervisningsministeren i sagen.
Administrationen lægger særlig vægt på, at søgningen til htx blandt de unge i Varde Kommune har været for nedadgående de seneste par år, og at et lokalt, og dermed mere tilgængeligt, htx-udbud i Varde kan medvirke til at vende den udvikling og kan bidrage positivt til regionsrådets mål om ”Flere med STEM-kompetencer”. Endvidere vurderes det usikkert, i hvor høj grad et htx-udbud i Varde vil være til gene for udbuddet i Grindsted. I de seneste tre år har der således kun været én ansøger årligt fra Varde Kommune til Grindsted. Erfaringsmæssigt kommer sådanne ansøgere typisk fra kommunens østlige område, hvor der i nogle tilfælde er nogenlunde lige langt til hhv. Varde og Grindsted, og hvor de to byers htx-udbud i givet fald vil kunne vise sig omtrent lige attraktive ud fra et tilgængelighedsperspektiv.
Den videre proces
Det bemærkes, at regeringen i april 2019 indgik en aftale på uddannelsesområdet med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Det fremgår af aftalen, at det er hensigten, at et gymnasium eller VUC først vil kunne søge om at få udbud af htx og hhx, når der udbydes relevante erhvervsuddannelsesgrundforløb på institutionen for at sikre det faglige grundlag for htx og hhx. Administrationen bemærker, at der for htx vil være tale om det tekniske grundforløb, som der pt. ikke udbydes i Varde. Aftalen er ikke omsat til lovgivning. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At der afgives en indstilling til undervisningsministeren, hvor regionsrådet støtter ansøgningen fra Varde Gymnasium og Varde Handelsskole og Handelsgymnasium om udbudsgodkendelse til htx. |
![]() |
Beslutning i Udvalget for uddannelse og arbejdskraft den 18-06-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/15236 |
![]() |
Resume |
Som opfølgning på regionsrådets temadrøftelse om borgerinddragelse og demokrati har administrationen udarbejdet tre overordnede beskrivelser af forslag til borgerinddragelsesprojekter. |
![]() |
Sagsfremstilling |
I marts 2018 drøftede regionsrådet borgerinddragelse og demokrati, og der var enighed om, at der skal arbejdes videre med disse emner i Region Syddanmark.
Det videre arbejde blev forankret i forretningsudvalget, som besluttede, at der skulle afholdes et arrangement om borgerinddragelse i første kvartal 2019.
I marts 2019 afholdtes en workshop om borgerinddragelse for regionsrådet, som førte til en række overordnede forslag til temaer, som det kan være relevant at inddrage borgerne i.
I den forbindelse fik administrationen til opgave at udarbejde beskrivelser af, hvordan 2-3 temaer fra workshoppen kan omsættes til egentlige borgerinddragelsesprojekter, der lever op til de opstillede kriterier:
På den baggrund anbefaler administrationen, at der søsættes tre projekter inden udgangen af 2020.
Det drejer sig om:
1) Ærø som udviklingskommune for borgerinddragelse i det nære sundhedsvæsen Borgerne på Ærø skal inviteres til at spille en nøglerolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på øen og skal komme med deres bud på, hvordan nogle af de store sundhedsmæssige udfordringer kan tackles. Projektet forudsætter, at byrådet på Ærø ønsker at indgå.
2) Klimacamp for unge De unge kræver handling, når det gælder klima og bæredygtighed. Derfor foreslås en klimacamp, hvor regionsrådspolitikerne kan drøfte regionale udfordringer og muligheder i forhold til grøn transport, indkøb og intelligent energiforbrug.
3) Borgercamp om dit og mit grænseland Borgere i grænselandet skal i 2020 inviteres til borgermøder med henblik på at få input fra borgerne på begge sider af grænsen til den nye regionale udviklingsindsats. Afsættet for debatterne skal findes i strategisporene i den nye udviklingsstrategi, og de konkrete temaer, som sættes til debat, kan for eksempel være sprog, kulturliv, uddannelsestilbud, mobilitet, sunde levevilkår i grænselandet, grænselandet og klima.
Ambitionsniveau, omfang og økonomi afklares i den videre behandling af sagerne, herunder i de relevante fagudvalg.
Forslagene er vedlagt som bilag. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At der arbejdes videre med de tre forslag.
At forslaget om Ærø drøftes i Sundhedsudvalget samt Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
At forslaget om klimacamp for unge drøftes i Udvalget for Regional Udvikling og Miljøudvalget.
At forslaget om borgercamp i grænselandet drøftes i Udvalget for Regional Udvikling. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Indstillingen anbefales over for regionsrådet. Steen Holm Iversen deltog ikke i sagens behandling. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 19/26921 |
![]() |
Resume |
Der gives en orientering om praktikpladser og uddannelsesopgaver på Region Syddanmarks sygehuse. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Udover at drive sundhedsvæsenet i Region Syddanmark varetager Region Syddanmarks sygehusenheder en betydelig uddannelsesopgave. Hvert år starter omkring 3500 studerende og elever på uddannelser, som indebærer praktikophold på Region Syddanmarks arbejdspladser. Praktikken kan have forskelligt omfang, men eksempelvist svarer praktiktiden for sygeplejerskestuderende til knap halvdelen af den samlede uddannelsestid.
Uddannelsesopgaven er afgørende for at sikre fremtidens medarbejdere – både i forhold til antal og kompetencer. Udover at bidrage til indholdet i uddannelsen gennem kvalitet i praktikophold skal Region Syddanmark også løbende overveje, om den nuværende dimensionering af uddannelserne er hensigtsmæssigt afstemt med behovet fremadrettet.
Uddannelsesopgaven er vigtig for Region Syddanmarks sundhedsvæsen og prioriteres højt. Der er uddannet en række praktikvejledere og uddannelsesansvarlige, som hver dag varetager opgaver som introduktion, vejledning og feedback til de uddannelsessøgende. Herudover er der i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og kommuner etableret et evalueringssystem, hvor praktikophold evalueres af den uddannelsessøgende.
I bilaget gives en status for udvalgte aktuelle uddannelsesopgaver og udfordringer omkring EUD måltal og øget dimensionering af sygeplejerske- og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Herudover findes løbende praktikuddannelse til andre uddannelser som fx medicinstudiet, ergo- og fysioterapeut, radiograf, jordemoder, bioanalytiker, pædagog mv.
Særligt praktikpladser til social- og sundhedsassistenter og sygeplejerskestuderende er en opgave, som udfordrer sygehusene. På den ene side er praktikdelen af disse uddannelser helt afgørende for de færdiguddannedes kompetencer og praksisparathed. På den anden side er uddannelseskapaciteten presset med kortere indlæggelsestider og mere ambulant sygehusaktivitet. Der er i praksis en grænse for, hvor mange uddannelsessøgende, der kan være rundt om den enkelte patient, hvis både patienthensyn og læringshensyn skal tilgodeses. |
![]() |
Indstilling |
Til orientering og drøftelse. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Forretningsudvalget drøftede sagen. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Regionsrådet tog orienteringen til efterretning. |
![]() |
Bilag |
Sagsnr. | 18/18033 |
![]() |
Resume |
Regionsrådet har i januar 2017 vedtaget strategien for ansatte på særlige vilkår. Målet i strategien er, at antallet af ansatte på særlige vilkår ved udgangen af 2019 er tilbage på niveauet fra 2010. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Regionsrådet godkendt den 23. januar 2017 strategien for ansatte på særlige vilkår. Siden er der på alle sygehusenheder, psykiatrien, socialområdet og i regionshuset udarbejdet indsatsplaner, der skal være med til at sikre, at målene i strategien indfries. Ambulance Syd er fra årsskiftet 2018/2019 også omfattet af forpligtigelsen til at ansætte medarbejdere på særlige vilkår.
På enhederne arbejdes der med forskellige tiltag for at øge antallet af ansatte på særlige vilkår. Det drejer sig blandt andet om fyraftensmøder, kurser og specifikke projekter i samarbejde med jobcentrene. Der arbejdes også med etablering af fleksjob til allerede ansatte, der på grund af varig nedsat arbejdsevne ikke mere kan varetage deres tidligere jobfunktion.
Status De indsatser og tiltag, der er besluttet i forbindelse med strategien, viser nu en pæn stigning i den ene målgruppe, som er antallet af personer i fleksjob. Så pæn en stigning, at det forventes med udgangen af 2019 at være tilbage på 2010-niveau. Personer i fleksjob udgør størstedelen af de forpligtelser, som strategien indebærer.
Den anden målgruppe i strategien er øvrige ekstraordinært ansatte. Det kan være personer i løntilskud, skånejob, servicejob, STU og FGU (tidligere EGU) elever. Her er antallet nogenlunde uændret. Årsagen hertil skyldes væsentlige lovmæssige ændringer, blandt andet i forbindelse med førtidspension- og fleksjobreformen i 2013. Skånejob er hovedsageligt blevet erstattet af fleksjobs, og servicejob eksisterer ikke længere.
Lovgivningen for personer i løntilskud er ligeledes væsentligt ændret med virkning fra 2. januar 2017. I 2010 var der ingen forudgående krav om ledighed inden ansættelse i løntilskud, og der kunne gives løntilskud i op til 1 år. I 2019 er der krav om ledighed i 6 måneder inden ansættelse i løntilskud, og en ansættelse kan max. vare 4 måneder. Samtidigt hermed blev tilskuddet til ansættelser i løntilskud mindsket. Dermed er der både et varigheds- og økonomisk incitament, som har ændret sig væsentligt i årene mellem 2010 til 2019.
Regionsrådet blev i budgetaftalen 2019 enige om at afsætte 6,0 mio. kr. i alt over tre år til at realisere strategien for ansatte på særlige vilkår.
|
![]() |
Indstilling |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Til orientering. |
Sagsnr. | 18/52528 |
![]() |
Resume |
I denne sag orienteres om status for arbejdet med opgørelsen af lønsagerne for de overførte medarbejdere fra BIOS til Ambulance Syd. |
![]() |
Sagsfremstilling |
På baggrund af den indgåede aftale med 3F og FOA omkring principperne for sagsbehandlingen af lønkravene fra de tidligere BIOS-medarbejdere, har Koncern HR iværksat en fornyet gennemgang af alle lønsagerne. Det omfatter både lønsagerne for de medarbejdere, der er repræsenteret af 3F og FOA og for de øvrige medarbejdere.
Formålet med den fornyede gennemgang af lønsagerne er, at disse endeligt afsluttes, idet lønsagerne tidligere er afsluttet med forbehold fra organisationernes side.
Sagsbehandlingen vedrører på nuværende tidspunkt både lønsagerne for de nuværende ansatte ved alle stationer ved Ambulance Syd samt lønsagerne for fratrådte medarbejdere og timereddere.
Der er samlet set 601 lønkravssager. Status pr. 18. juli 2019 er, at 403 af sagerne er endeligt afsluttede (uden forbehold), og de resterende sager er alle under behandling.
Det er et fælles mål for Koncern HR og de faglige organisationer at færdiggøre lønkravssagerne hurtigst muligt.
Medarbejderne ved Ambulance Syd orienteres løbende om status for behandlingen på Ambulance Syds intranet (Assign).
Forretningsudvalget og regionsrådet vil på de kommende møder ligeledes blive orienteret om status for arbejdet. |
![]() |
Indstilling |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Forretningsudvalget den 14-08-2019 |
Til orientering. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Til orientering. |
Sagsnr. | 19/1182 |
![]() |
Resume |
Regionsrådet har den 8. januar 2018 udpeget forskningsaktive medlemmer til De Videnskabsetiske Komitéer i Region Syddanmark. Marianne Djernes Lautrup har meddelt komitesystemet, at hun ikke længere kan være medlem af komite 2 med virkning fra 1. september 2019, og der skal i den forbindelse udpeges et nyt forskningsaktivt medlem til komité 2.
De forskningsaktive medlemmer udpeges på baggrund af indstilling fra Syddansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum. |
![]() |
Sagsfremstilling |
Regionsrådet udpegede den 8. januar 2018 lægmedlemmer, forskningsaktive medlemmer og suppleanter til De Videnskabsetiske Komitéer i Region Syddanmark.
Overlæge Marianne Djernes Lautrup blev udpeget som forskningsaktivt medlem i komité 2. I henhold til lov nr. 1083 af 15/09/2017 om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter (komitéloven), skal medlemmerne af de regionale komitéer have tilknytning til den region, den pågældende komité dækker, jf. lovens § 36, stk. 2. Marianne Djernes Lautrup har pr. 1. september 2019 ikke længere tilknytning til Region Syddanmark grundet jobskifte, og der skal således udpeges et nyt forskningsaktivt medlem til komité 2.
Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt sygehusledelserne i Region Syddanmark er derfor blevet anmodet om at indstille et ny medlem, og har i enighed indstillet overlæge Anne Voss. Syddansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum indstiller på denne baggrund overfor regionsrådet, at Anne Voss udpeges som fast medlem af komité 2. Ved vurderingen er der lagt vægt på at sikre den nødvendige faglige ekspertise i komitéen samt en ligelig fordeling mellem køn.
Udpegningen vil have som konsekvens, at suppleantpuljen reduceres fra 7 til 6 forskningsaktive suppleanter, da Anne Voss i dag er udpeget som suppleant til komitéerne. |
![]() |
Indstilling |
Det indstilles:
At Marianne Djernes Lautrup fritages for hvervet som medlem af Videnskabsetisk Komité 2.
At regionsrådet godkender indstillingen om, at Anne Voss indtræder som fast medlem af Videnskabsetisk Komité 2.
At regionsrådet godkender, at der ikke udpeges en ny suppleant til komitéerne. |
![]() |
Beslutning i Regionsrådet den 26-08-2019 |
Indstillingen godkendt. |
Siden er sidst opdateret 28-08-2019.
Kontakt Region Syddanmark
Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring