Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilSeptember 2019pilNyt værktøj til at risikovurdere forureninger i fremtidens klima

Nyt værktøj til at risikovurdere forureninger i fremtidens klima

Region Syddanmark har med støtte fra EU’s Interreg-midler udviklet et modelværktøj, der kan forudsige, hvordan klimaændringer kan påvirke spredning af forurening.

Fremtidens klimaændringer er allerede ved at vise sig i form af øget nedbør om vinteren og flere skybrud og tørkeperioder om sommeren.

Ændringerne udgør samlet set en stor udfordring i forbindelse med regionens risikovurdering af punktkilders trussel mod grundvandet.

Derfor har Region Syddanmark i et tæt samarbejde med GEUS været i gang med at udvikle et modelværktøj, som gør det muligt at udarbejde en prognose for forureningsspredningen i fremtiden. Arbejdet gennemføres i EU-regi i forbindelse med TOPSOIL-projektet, som er delvist finansieret af Interreg North Sea Region-programmet.

Bedre risikovurderinger

Projektets parter har blandt andet udviklet en hydrologisk model, som kan hjælpe med at forudsige og vurdere, hvad fx stigende regnmængder betyder for, hvor meget en forurening kan sprede sig.

- Vi har haft særlig fokus på punktkilder i forhold til drikkevandsindvinding. Det kan godt være, at en specifik punktkilde i dag ikke udgør en trussel mod et nærliggende vandværk, men hvis vi får 20 til 40 procent mere regn om vinteren, så kan billedet pludselig ændre sig markant. Og her kan modelværktøjet hjælpe os til at risikovurdere truslen – både i dagens og fremtidens klima, siger Jørgen Fjeldsø Christensen.

Projekt TOPSOIL afsluttes i 2021.

Yderligere oplysninger:
Jørgen Fjeldsø Christensen, geolog og projektleder på TOPSOIL-projektet i Region Syddanmark, tlf.: 29 20 19 28

TOPSOIL logo Region Syddanmark logo



Siden er sidst opdateret 09-09-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |