Forretningsudvalget - Referat - 18. september 2019

Forslag til budget 2020 forelægges til 1. behandling.

I henhold til den reviderede tidsplan forelægges forslag til budget 2020 til 1. behandling.

 

Forslaget tager udgangspunkt i overslagsårene 2020-2022, jf. ajourført budget 2019, fremskrevet til 2020-niveau. Overslagsår 2023 er sat lig 2022.

 

Hertil kommer konsekvenserne af aftalen om regionernes økonomi for 2020, jf. gennemgang på det orienterende møde for regionsrådet den 11. september 2019 samt lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) m.v. for 2018/2019.

 

Til brug for 1. behandlingen er udarbejdet sidepapirer vedr. Sundhed, Social og Specialundervisning, Regional Udvikling samt Fælles formål og administration/Renter. Heri redegøres for status for budgetforslaget, hovedelementerne i økonomiaftalen for 2020 og disses konsekvenser for Region Syddanmark samt foreløbige skøn vedr. råderum m.v.

 

Centrale temaer og mulige indsatser i forhold til budget 2020 er præsenteret på regionsrådets budgetseminar den 21. august 2019.

 

Fristen for bidrag til budget 2020 fra grupperne er fastsat til den 7. oktober 2019 kl. 12.

 

Kommunale udviklingsbidrag indgår i finansieringen af regionens opgaver vedr. regional udvikling. Størrelsen heraf fastsættes af regionsrådet efter drøftelse med kommunerne i Kommunekontaktudvalget. Det indstilles, at udviklingsbidraget budgetteres i overensstemmelse med økonomiaftalens forudsætninger.

Det indstilles:

 

At forretningsudvalget oversender forslag til budget 2020-2023 til 1. behandling i regionsrådet.

 

At forretningsudvalget godkender, at der ansøges om dels deponeringsfritagelse vedr. voksenpsykiatrien på Nyt OUH som OPP, dels lån til refinansiering af afdrag i 2020.

 

At forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler, at de kommunale udviklingsbidrag i 2020 – med forbehold for tilbagemelding fra kommunerne – budgetteres i overensstemmelse med økonomiaftalens forudsætninger.

Forretningsudvalget besluttede at oversende budget 2020-2023 til 1. behandling i regionsrådet.

Forretningsudvalget godkendte, at der ansøges om dels deponeringsfritagelse vedr. voksenpsykiatrien på Nyt OUH som OPP, dels lån til refinansiering af afdrag i 2020.

Forretningsudvalget anbefaler regionsrådet, at de kommunale udviklingsbidrag i 2020 – med forbehold for tilbagemelding fra kommunerne – budgetteres i overensstemmelse med økonomiaftalens forudsætninger.

Morten Brixtofte Pedersen, Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

2. økonomi- og aktivitetsrapportering forelægges med forventninger til årsresultat 2019 for henholdsvis: ”Sundhed”, ”Socialområdet”, ”Regional Udvikling” og ”Fælles formål”.

 

For alle områder forventes, ligesom tidligere år, budget- og aftaleoverholdelse. Det vil sige overholdelse af både regionens budget og udgiftsloftet i økonomiaftalen med regeringen.

Hermed redegøres kort for overordnede forventninger og udvikling i forhold til økonomi og aktivitet for 2019. Yderligere rapportering fremgår af vedlagte bilag.

 

Sundhed

Overordnet forventes der, ligesom tidligere år, fortsat budget- og aftaleoverholdelse i 2019.

 

Sygehusene forventer samlet et mindreforbrug. Der er i varierende omfang udfordringer med at få balance på afdelingsniveau, og alle sygehuse har afdelinger, hvor effektueringer af handleplaner og økonomisk genopretning får særlig opmærksomhed fra sygehusdirektionerne.

 

Denne rapportering viser fortsat en betydelig vækst på flere større udgiftsområder. Det omfatter stigende udgifter til alment praktiserende læger, speciallægehjælp og medicintilskud under praksisområdet, og inden for somatikken omfatter det i særdeleshed øget aktivitetsafregning til sygehusene.

 

Omvendt nedjusterer denne rapportering skønnet for udgifterne til særligt dyr sygehusmedicin.

 

Prognosen er fortsat forbundet med en betydelig større usikkerhed, primært med henvisning til manglende aktivitetsdata som følge af overgangen til nyt landspatientregister LPR3.

 

Prognosen peger på, at der også i 2019 vil være et råderum, der kan anvendes til konsolidering med henblik på aflastning af regionens drifts- og anlægsrammer for 2020 og frem. Administrationen er pt. ved at afdække de konkrete anvendelsesmuligheder for råderummet i 2019. 

 

Med henblik på at sikre en optimal anvendelse af udgiftsrammen for 2019, der adresserer regionens langsigtede udfordringer, vil regionsrådet senere på året blive forelagt sag vedrørende bemyndigelse til regionsrådsformanden til, inden for årets udgiftsramme, at fremrykke indkøb mv. der ellers først var planlagt gennemført i 2020. 

 

Socialområdet

Forventningerne til årets resultat viser efter 2. kvartal, samlet set, fortsat et tilfredsstillende resultat. Aktuelt forventes et mindre overskud i forhold til budgettet.

 

Prognosen for belægning på regionens sociale centre i 2019 forventer fortsat en lille underbelægning i forhold til budgettet. Der er overordnet set stor variation i den forventede belægning.

 

Regional Udvikling

Der forventes fortsat budget – og aftaleoverholdelse, idet der i den løbende planlægning og økonomistyring vil blive taget de nødvendige skridt til at sikre dette.

 

Som følge af bl.a. tilbageløbsmidler fra erhvervsfremmeområdet og omstilling til de nye rammebetingelser for området forventes der aktuelt et mindreforbrug – og dermed et råderum.

 

Prioriteringen af råderummet foreslås at indgå i de politiske forhandlinger om budget 2020.

 

Fælles formål

Fælles formål og administration omfatter den politiske organisation og den tværgående administration (fællesstabe). Omkostninger hertil fordeles og finansieres af de tre områder, Sundhed, Socialområdet og Regional Udvikling.

 

For området forventes fortsat balance i forhold til budgettet.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At 2. økonomi- og aktivitetsrapportering 2019 tages til orientering.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

For at fastholde uændret købekraft foretages en regulering af budgetterne for 2019 på baggrund af dels den faktiske pris- og lønudvikling i 2018, dels nye skøn for den forventede udvikling i 2019.

I budget 2019 bygger fremskrivningen af priser og lønninger på skøn fra juni 2018 vedr. forventede udvikling i 2018 og 2019.

 

Der foreligger nu tal for den faktiske udvikling i 2018 samt nye skøn for udviklingen i 2019.

 

Lønningerne er steget mindre end oprindeligt skønnet, især som følge af en negativ udmøntning af reguleringsordningen i lyset af den faktiske lønudvikling på det private arbejdsmarked. Virkningen heraf modregnes i den aftalte, generelle lønstigning pr. 1. oktober 2019.

 

Også prisudviklingen er lavere end forventet, ikke mindst i indeværende år.

 

For at fastholde uændret købekraft foretages på den baggrund pris- og lønregulering af budgetterne i indeværende år. Tilsvarende foretages indeksering af rådighedsbeløb vedr. anlæg i 2019.

 

Da reguleringen først gennemføres i 2. halvår, foreslås i lighed med de senere år, at den negative prisregulering kun indarbejdes med halv effekt af hensyn til mulighederne for sygehuse, centre m.fl. for at kunne foretage de nødvendige tilpasninger.

 

I fremskrivningen af budget 2020 er der taget højde for den fulde virkning af de reviderede pris- og lønskøn for 2018 og 2019.

 

Aftalte driftslofter for 2019 for Sundhed og Regional Udvikling nedjusteres med henvisning til det lavere pris- og lønskøn.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At driftsbudgettet i 2019 vedr. Sundhed reduceres med 47,0 mio. kr. og vedr. Regional Udvikling med 2,6 mio. kr. med henvisning til en lavere pris- og lønudvikling end oprindeligt forudsat. Fordelingen på bevillingsområder fremgår af bilaget Reduktionen tilgår de likvide midler.

 

At rådighedsbeløb i 2019 vedr. Sundhed reduceres med 2,7 mio. kr., vedr. Social og Specialundervisning med 0,1 mio. kr. og vedr. Fælles formål med 0,03 mio. kr. Reduktionen tilgår de likvide midler.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Budgettilpasningen på sundhedsområdet omfatter udmøntning af budget til dele af investeringsplan 2019, styrkelse af den præhospitale indsats, hurtigere og mere præcis kræftdiagnostik samt personlig medicin og etablering af demensklinikker.

Desuden indeholder tilpasningen en række budgetneutrale omflytninger mellem bevillingsområderne på sundhedsområdet.

Sygehusene og Regional IT bliver i denne budgettilpasning tilført 108 mio. kr. som driftsmidler og 11,5 mio. kr. som anlægsmidler til at realisere godkendte projekter i investeringsplan 2019. Den resterende del af investeringsplanen udmøntes senere på året.

 

Desuden udmøntes det permanente råderum i Ambulance Syds driftsbudget til en række konkrete drifts- og anlægsinitiativer, som styrker den præhospitale indsats, og Odense Universitetshospital tilføres midler fra budgetaftale 2019 til hurtigere og mere præcis kræftdiagnostik samt personlig medicin.

 

Psykiatrisygehuset, Sydvestjysk Sygehus og Odense Universitetshospital får tilført midler fra den nationale demenshandlingsplan til etablering af de fire tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder på demensområdet.

 

De somatiske sygehuse får tilført midler fra budgetaftale 2019 til kompetenceudvikling i FAM og på medicinske afdelinger.

 

Budgettilpasningen omfatter endvidere følgende reguleringer, som er nærmere beskrevet i sagens bilag:

• Udmøntning af budgetmidler til sonderemedier.
• Finansiering af medicotekniker på ultralydsområdet.
• Anlægsbevilling til it-projekt.
• Tilbageførsel af rådighedsbeløb vedr. it-projekter.
• Anlægsbevilling til opgradering af sikkerhed, Retspsykiatri Middelfart.
• Erhvervelse af mindre areal i Kruså.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At budgetneutrale bevillingsændringer, som er beskrevet i sagens bilag, godkendes.

 

At der meddeles anlægsbevilling på i alt 3,774 mio. kr. netto (indeks 144,0) til de angivne formål.

 

At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på i alt 0 kr. netto til de angivne formål, finansieret som foreslås, jf. bilaget.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Sociale klausuler omhandler forhold vedr. lærlinge- og uddannelsesklausul, krav til Corporate Social Responsibility og arbejdsklausul. Vilkår der bl.a. indgår i kontrakterne med CMB/Itinera.

 

Det indstilles, at kontrol af arbejdsklausuler i Nyt OUH projektet varetages af ekstern part som supplement til den vanlige kontrol af sociale klausuler, som Region Syddanmark allerede udfører.

“Sociale klausuler” er en samlebetegnelse for de mere “bløde” vilkår, som en offentlig ordregiver kan indsætte i sine kontrakter og vedrører den måde, ydelsen produceres på.

Sociale klausuler omhandler forhold vedr. lærlinge- og uddannelsesklausul, krav til Corporate Social Responsibility og arbejdsklausul. Vilkår der bl.a. indgår i kontrakterne med CMB/Itinera for Vidensaksen, Behandlings- og Sengeafsnit og Klyngerne. Nyt OUH projektet følger kontrakterne i de af regionsrådet godkendte retningslinjer på området.

Nedenfor er beskrevet, hvordan der i Nyt OUH projektet følges op på de tre elementer i de sociale klausuler.

 

Vedr. Lærlinge- og uddannelsesklausul: Totalentreprenøren skal sikre, at mindst 6 % af de årsværk, der anvendes til at opfylde aftalen, besættes med en eller flere praktikanter, elever og/eller lærlinge. Kontrollen med lærlinge- og uddannelsesklausulen foretages af bygherren på de løbende bygherremøder, hvilket svarer til praksis på de øvrige store byggeprojekter i Region Syddanmark.

 

Vedr. Krav til Corporate Social Responsibility (CSR): Totalentreprenøren er forpligtet til ansvarlig virksomhedsadfærd, idet der i kontrakterne er henvist til FN’s Global Compact, der vedrører menneskerettigheder, grundlæggende arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Region Syddanmark følger normalt kun op på CSR-kravene ved konkret mistanke om uregelmæssigheder, hvilket svarer til praksis på de øvrige store bryggeprojekter i Region Syddanmark.

 

Det indstilles, at kontrollen for så vidt angår CSR-kravene på Nyt OUH sker ved, at regionen også har fokus på overholdelsen af disse krav, når regionen som planlagt besøger totalentreprenørernes virksomheder (forventeligt i udlandet) i forbindelse med inspektion af præfabrikerede dele af byggeriet, og at der alene sker en aktiv kontrol herudover, hvis der ved disse besøg opstår konkret mistanke om uregelmæssigheder.

 

Vedr. Arbejdsklausulen: Arbejdsklausulen omhandler krav om løn- og arbejdsvilkår efter danske overenskomster (for arbejde udført i Danmark) og bl.a. krav om totalentreprenørs kædeansvar over for underleverandører. Efter regionens retningslinjer følges der op på arbejdsklausulen ved konkret mistanke om uregelmæssigheder. Nyt OUH projektet har dog en helt særlig størrelse og kompleksitet, der begrunder at kontrollen med sociale klausuler suppleres med kontrol af en ekstern part. Idet Nyt OUH er Danmarks største sygehusbyggeri vurderes der at være den rette balance mellem risiko for udfordringer med overholdelse af de sociale klausuler og udgiften til ekstern kontrol. Det indstilles derfor, at der entreres med en privat udbyder til kontrol af arbejdsklausulen, herunder kædeansvaret, i Nyt OUH projektet generelt og ikke alene inden for DP03 – DP08, der alene er beskrevet som eksempel.

 

Den forventede udgift til den supplerende eksterne kontrol ligger i størrelsesordenen 1,5 mio. kr., der finansieres inden for de allerede meddelte økonomiske rammer for Nyt OUH.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At kontrol af arbejdsklausuler i Nyt OUH projektet varetages af en ekstern part.

 

At kontrol af CSR-kravene i Nyt OUH sker ved, at regionen besøger totalentreprenørernes virksomheder (forventeligt i udlandet) i forbindelse med inspektion af præfabrikerede dele af byggeriet, og at der alene sker en aktiv kontrol herudover, hvis der ved disse besøg opstår konkret mistanke om uregelmæssigheder.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Karsten Fogde, Carsten Sørensen og Anne-Marie Palm-Johansen tog forbehold.

 

Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Sagen blev taget af dagsordenen ved mødets start.

Set i lyset af, at totalentreprisekontrakterne nu er indgået for 80 % af byggeriet, og udførelsesfasen for projektets hovedprojekter er igangsat, er det tid til at revurdere behovet for reserver og change requests for Nyt OUH.

 

Derfor indstilles principper for beregning af behovet og frigivelse af reserve- og change request og forslag til change requests for Nyt OUH til regionsrådets godkendelse.

Regionsrådet vedtog på møde den 24. oktober 2016, at der skulle udarbejdes et change request katalog på 10 % af anlægsrammen. Fastlæggelsen af størrelsen på de 10 % hvilede på uklarheden om den på samme møde vedtagne udbudsstrategi ville lykkedes. Change request er en besparelsesmulighed, der kan realiseres, hvis det er nødvendigt for at overholde projektets økonomiske ramme, hvilket er en af tilsagnsbetingelserne bag Nyt OUH projektet.

 

Status er, at det er lykkedes at indgå kontrakter med én totalentreprenør for projekterne inden for Hospitalsringen. Kontrakterne for Vidensaksen (DP03), Behandling- og Sengeafsnit (DP04) og Klyngerne (DP05-DP08) er indgået inden for budgetrammen og uden brug af arealreduktioner. Dette betyder, at risikoen for projektet er reduceret i forhold til oktober 2016.

 

Set i lyset af, at totalentreprisekontrakterne nu er indgået, og udførelsesfasen for projektets hovedprojekter er igangsat, er det tid til at revurdere behovet for reserver og change requests.

 

Bygherrens risici vedrørende delprojekterne DP03-DP08 begrænser sig fremadrettet til de almindelige bygherrerisici vedrørende jordbundsforhold, risici forbundet til grænseflader mellem entrepriser og til ændringer i bygherrens behovsspecifikationer. Disse bygherrerisici er blevet reduceret i betydeligt omfang, dels via geotekniske undersøgelser, dels via kontraktindgåelsen med én totalentreprenør for alle 6 delprojekters vedkommende.

 

For at finde frem til, hvad den nye størrelse på change requests og likvide reserver i Nyt OUH projektet som minimum skal være, foreslås følgende beregningsprincipper anvendt:

• Arbejder/delprojekter, hvor der endnu ikke er indgået kontrakter: 15 % i change requests/reserver af de budgetterede udgifter.
• Arbejder/delprojekter, hvor der er indgået kontrakt: 5 % i change requests/reserver af kontraktværdien.
• Afsluttede arbejder: 1 % ved gennemført afleveringsforretning. Dog afsættes der ikke change requests/reserver til afholdte udgifter til grund, rådgivning og projektorganisationen.
• 0 % efter 1 års gennemgang i change requests/reserver.

 

Nedskrivningen af behovet for change request/reserver vil, som beskrevet ovenfor, ske i takt med byggeriets fremdrift og foregå i forbindelse med den årlige rapportering til Sundheds- og Ældreministeriet (SUM) for 4. kvartal, som godkendes af regionsrådet. Reservebehovet kan kun nedskrives, hvis slutstadevurderingen for det enkelte delprojekt viser en tilstrækkelig økonomisk robusthed. Den årlige rapportering indeholder også rapportering på change request, som dermed vurderes årligt.

 

Change request kataloget, der er vedlagt, indeholder besparelsesmuligheder for i alt 387 mio. kr. fordelt på 3 hovedområder. Det første område handler om reduktion primært i ambulatorierum i Klyngerne. Change request nr. 1 – 6 handler om reduktion i arealet i Klyngerne i varierende omfang. Besparelsesmulighederne udelukker hinanden og dermed udgør den maksimale besparelse på Klyngerne 143 mio. kr.

 

Det andet reduktionsområde er sengeområdet. Change request nr. 7 – 9 handler om reduktion i arealet i Behandlings- og sengebygningen, det vil sige reduktion i antallet af senge. Besparelsesmulighederne udelukker hinanden, og dermed udgør den maksimale besparelse på sengeområdet 113 mio. kr.

 

Endeligt er det, som det tredje område, muligt at reducere i projektets landskabsarbejder, hvor den maksimale besparelse på sengeområdet er opgjort til 131 mio. kr.

 

Efterhånden som projektet skrider frem, og der bruges penge på de forskellige delprojekter, reduceres værdien af den enkelte change request, som til sidst udløber. Ved økonomiske udfordringer i projektet skal change request derfor anvendes før de likvide reserver, for dermed at bevare den økonomiske reserve længst muligt.

 

Anvendelse af de oplistede change request skal besluttes af regionsrådet før de kan anvendes.

 

Reservebehov og status	Byggeudgifter m.v.	IT, apparatur og inventar	Nyt OUH i alt
Reservebehov	443,7 mio. kr.	184,2 mio. kr.	627,9 mio. kr.
Likvide reserver	276,4 mio. kr.	289,1 mio. kr.	565,5 mio. kr.
Change request katalog	387,0 mio. kr.	0,0 mio. kr.	387,0 mio. kr.
Behov for change request	167,3 mio. kr.	0,0 mio. kr.	167,3 mio. kr.

 

Samlet set udgør de likvide reserver 565,5 mio. kr. og mulige change requests 387,0 mio. kr., hvilket i forhold til projektets nuværende stade, projektets risikoprofil og med henvisning til ovenstående principper vurderes at være tilstrækkeligt. På den baggrund vurderes projektet at have en tilstrækkelig økonomisk robusthed på det stadie af byggeriet og med de kendte risici.

 

At have en ekstra likvid reserve på IT, apparatur og inventar er relevant på nuværende tidspunkt i projektet på grund af risikoen forbundet med den forudsatte høje genanvendelsesprocent, der skal realiseres på dette område. Desuden er det muligt at vente med at indkøbe udstyr og inventar til sent i projektets forløb, hvorfor en ekstra reserve på dette område vil bidrage positivt til projektets samlede økonomiske robusthed og mulighed for at overholde totalrammen. Der gøres opmærksom på, at et eventuelt mindreforbrug til IT, apparatur og inventar, jf. krav i tilsagnsbetingelserne, som udgangspunkt ikke kan overflyttes til byggeudgifter.

 

Konsekvenserne af effektuering af emnerne i change request vil blive beskrevet senere i forbindelse med eventuel effektuering af et eller flere emner, og i forbindelse hermed vil de driftsmæssige løsninger blive nærmere konkretiseret.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At principper for beregning af behovet og frigivelse af reserve- og change request godkendes.

 

At change request kataloget for Nyt OUH godkendes.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.
 

Regionsrådet godkendte i maj 2017 aftale med Byg til Vækst vedr. Nyt OUH. Formålet med aftalen er at flytte ledige fra arbejdsløshed til uddannelse og beskæftigelse. Der forelægges hermed forslag til indkøb af pavillon til at huse Byg til Vækst samarbejdet på Nyt OUH.

Regionsrådet godkendte i maj 2017 aftale med Byg til Vækst vedr. Nyt OUH. Formålet med aftalen er at flytte ledige fra arbejdsløshed til uddannelse og beskæftigelse. Derudover søger Byg til Vækst at åbne for praktikpladser og lærlingeforløb inden for byggefagene, samt at tilbyde løbende opkvalificering og uddannelse på byggepladsen.

 

Byg til Vækst er en sammenslutning af de fynske kommuner, der virker i samarbejde med arbejdsmarkedets parter – 3F Bygningsarbejdernes Fagforening og Dansk Byggeri og de enkelte byggeprojekter inklusive byggeriet af Nyt OUH.

 

Byg til Vækst-aftalen kan hjælpe virksomheder med at honorere regionens krav (jf. de sociale klausuler) om, at mindst 6 % af de beskæftigede, der anvendes til at opfylde kontrakten, besættes med personer under elevuddannelse.

 

Ifølge aftalen skal der etableres faciliteter til Byg til Vækst i forbindelse med skurby faciliteterne på Nyt OUH byggepladsen, hvorfra Byg til Vækst, jobcentre, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger m.v. kan servicere de udførende virksomheder. Byg til Vækst bemandes således af de eksterne parter. Det indstilles, at Region Syddanmark stiller faciliteterne til rådighed som en del af Byg til Vækst samarbejdsaftalen.

 

Synlighed og samtidig uafhængighed af det konkrete projekt er central for Byg til Væksts virke, og derfor etableres de i egen pavillon på byggepladsen. Det foreslås, at der indkøbes en pavillon på ca. 95 m² med kontor, mødelokale, køkken og toilet, der opsættes i forbindelse med Nyt OUHs pavilloner, der huser portnerfunktionen. Der budgetteres med, at pavillonen koster 0,6 mio. kr. inklusive relaterede driftsudgifter i perioden. Byg til Vækst aktiviteterne er ikke omfattet af kvalitetsfondsprojektet. Udgifterne hertil afholdes derfor af regionen. Pavillonen finansieres gennem nedskrivning af projektorganisation for byggeris budget med tilsvarende beløb i 2019. I forbindelse med sagens behandling i maj 2017 var det forventningen og blev oplyst, at samarbejdet med Byg til Vækst ikke ville indebære direkte omkostninger for regionen. Efter endt brug vil pavillonen genanvendes i regionen eller afhændes.

 

Administrativ tilføjelse

Det er i indstillingen præciseret, at det er koncerndirektør Jørgen Bjelskou, der bemyndiges til at indgå kontrakt inden for den meddelte økonomiske ramme.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At indkøb af pavillon til Byg til Vækst godkendes.

 

At der meddeles anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. (indeks 144,5) til formålet.

 

At der afsættes og frigives rådighedsbeløb i 2019 hertil finansieret af allerede afsatte rådighedsbeløb til projektorganisationen for sygehusbyggeri. Den meddelte anlægsbevilling hertil nedskrives tilsvarende.

 

At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at indgå kontrakt inden for den meddelte økonomiske ramme.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Den revisorpåtegnede rapportering for 2. kvartal 2019 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporten viser, at projektet fortsat vurderes at være inden for de aftalte økonomiske, tids- og kvalitetsmæssige rammer. 

 

Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

 

Desuden forelægges Det Tredje Øje-rapportering (DTØ) til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

Region Syddanmark skal kvartalsvis rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning.

 

Ministeriet skal ved hjælp af regionens kvartalsrapportering løbende føre tilsyn med, at de kvalitetsfondsstøttede projekter lever op til det overordnede formål.

 

Kvartalsrapporterne skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring og en uvildig risikovurdering (DTØ) indeholdende projektdirektørens bemærkninger til vurderingen.

 

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2019 - status på Nyt OUH
Økonomi, tid og kvalitet rapporteres uændret grøn, det vil sige inden for rammerne i forhold til regionsrådets seneste beslutning med de tiltag som regionsrådet besluttede den 24. oktober 2016 og den 19. december 2016, samt den fremdrift som de igangværende delprojekter har.

 

Kort om de enkelte projekter:

 

1. Indledende arbejder (DP01), Byggemodning (DP02)

 

De indledende arbejder (DP01) og Byggemodning (DP02) for så vidt angår byggemodning og rør, belysning og terrænregulering er afsluttet og afleveret. Den endelige aflevering af signalanlæg afventer endelig myndighedsgodkendelse.

 

2. Vidensaksen (DP03) og Behandlings- og sengeafsnit (DP04)

 

I forbindelse med af optimeringsprocessen for klyngerne (DP05-08) er enkelte optimeringsforslag blevet implementeret i Vidensaksen og Behandlings- og Sengeafsnit. Regionsrådet vedtog den 24. juni 2019 disse optimeringsforslag og overførte besparelsen til klyngerne (DP05-DP08).

 

Mobilisering af byggeplads er som planlagt sket ultimo juni 2019 og udgravning af logistiktunneller under Vidensaksen, samt udgravning til fundamenter er påbegyndt primo juli 2019.

 

3. Klyngerne (DP05-08)

 

Regionsrådet godkendte den 24. juni 2019 det færdiggjorte optimerede projektgrundlag. Optimeringsprocessen blev gennemført inden for den samlede økonomiske ramme, uden at det var nødvendigt at reducere i projektets arealer eller funktioner. 

 

I forbindelse med optimeringen har totalentreprenøren fået mulighed for at etablere en håndværkerby på byggegrunden for Nyt OUH. For at anvende denne mulighed skal totalentreprenøren opfylde en række formkrav, herunder en klar adskillelse i forhold til den øvrige byggeplads. Ligeledes skal totalentreprenøren afholde alle afledte udgifter til etablering, drift og afrigning.

 

4. Øvrige delprojekter

 

Delprojektet støttemur i forbindelse med etablering af heliport er færdig og afleveret i juli 2019.

 

Odense Kommune har godkendt lokalplan for solcelleanlæg, og der er afholdt licitation med et resultat inden for den økonomiske ramme. Opførelsen af solcelleanlægget er påbegyndt i juli 2019.

 

Delprojektet vedr. Etableringen af byggepladsens fællesfaciliteter: bygningen til portnerfunktion og andre fællesfunktioner er etableret, således at totalentreprenøren kan starte på byggepladsen. Vagtfunktionen er udbudt separat, og der er modtaget et licitationsresultat inden for den økonomiske ramme.

 

Regionsrådet besluttede på møde den 24. juni 2019, at opførelsen af køkken på Nyt OUH bliver udbudt som OPP med offentlig finansiering via delvis leasing og dels finansieret via kvalitetsfondsprojektet.

 

Revisorerklæringen bekræfter rapportens rigtighed og er uden anmærkninger eller særlige opmærksomhedspunkter.  

 

Kvartalsrapporten for 2. kvartal 2019 vedrørende kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges hermed til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Det Tredje Øje
Det er en forudsætning fra Sundheds- og Ældreministeriet, at risikovurderingerne kvalificeres uafhængigt af byggeorganisationen. Det foretages af ”Det Tredje Øje” (DTØ).

 

I 2. kvartal 2019 har DTØ haft fokus på, hvordan arbejdet med risikostyring pågår, samt status på bygherreleverancer og DP03-DP08.

 

Ud fra gennemgangen har DTØ givet tre nye anbefalinger til projektet:

 

Nyt OUH skal sikre, at risikoarbejdet matcher, at projektet nu er på vej i udførelsesfasen for Nyt OUH’s hovedprojekter og bør i samme forbindelse sikre den fornødne transparens omkring de risici, som er i projektet, og hvordan der arbejdes med disse risici.

 

Nyt OUH skal have fokus på at håndtere aftalesender som en del af økonomistyringen.

 

Nyt OUH bør sikre sig, at man har indsigt i den ”åbne bog” i forhold til, hvordan totalentreprenøren sikrer den fornødne kvalitet og compliance med regler og krav, når totalentreprenøren efterfølgende kontraherer ydelser hos underentreprenører.

 

Ledelsen på Nyt OUH anerkender og er opmærksomme på anbefalingerne og er, som det fremgår af svarene, allerede i gang med at implementere anbefalingerne. Navnlig vedrørende risikostyring har projektorganisationen og styregruppen iværksat tiltag i lyset af den udførelsesfase, projektet går ind i og med inspiration fra anbefalingerne fra DTØ. Risikomanageren har fået forøget andelen af sin arbejdstid til risikostyring, projektledelsen indgår nu tættere i risikostyringen end hidtil, og styregruppen vil fremadrettet have risikostyring på dagsorden til hvert månedlige møde og ikke som nu hvert kvartal i forbindelse med DTØ-rapport.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At rapporteringen for 2. kvartal 2019 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Den revisorpåtegnede statusrapportering for 2. kvartal 2019 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

Region Syddanmark skal kvartalsvist rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning. Kvartalsrapporterne skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring, en uvildig risikovurdering samt projektchefens bemærkninger til den uvildige risikovurdering.

 

Kvartalsrapporten for 2. kvartal 2019 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges til godkendelse med henblik på fremsendelse til ministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

 

Projektet i Aabenraa er inddelt i to faser, hvoraf Fase 1 blev taget i brug i efteråret 2014, og regnskabet blev lukket i 2015. Fase 2 er i byggefasen.

 

Fase 2 gennemføres fortsat inden for de fastlagte rammer for tid, økonomi og kvalitet, hvorfor alle tre parametre uændret er markeret grøn.

 

Byggeriet af den nye seks etager høje sengebygning blev igangsat i sommeren 2017, og der blev afholdt rejsegilde den 1. februar 2019. Bygningen er lukket og tagdækning er udført. I hele bygningen er installationsfagene og kompletteringen i gang. Der er foretaget nødvendige projektændringer og opstået vejrligsdage, og på baggrund heraf pågår nu en udredning af, hvor mange ekstra dage hovedentreprenøren er berettiget til i forhold til den fastlagte afleveringstermin, som pt. er den 21. november 2019. Det må forventes, at datoen for teknisk aflevering af sengebygningen vil blive skubbet. Efter færdiggørelsen af sengebygningen skal der gennemføres rokader og ombygningsarbejder i eksisterende sygehus. Forventet fuld ibrugtagning af fase 2 er primo 2021, og der gøres opmærksom på, at projektet indeholder en risikotid frem til medio 2021. Det samlede kvalitetsfondsprojekt er fortsat inden for den overordnede tidsmæssige ramme godkendt af regionsrådet i februar 2016.

 

Økonomien er fortsat inden for budgettet. Det bemærkes, at der igen i 2. kvartal 2019 er blevet disponeret et betragteligt beløb til uforudseelige håndværkerudgifter. Reserven, inkl. eventuelle besparelsesmuligheder, vurderes forsat at være dækkende.

 

Kvaliteten i projektet er uforandret.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At rapporteringen for 2. kvartal 2019 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Henriette Schlesinger og Anja Lund deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Anlægs- og innovationsudvalget drøftede på møde 2. maj 2019 indsendelse af en ansøgning, hvor Region Syddanmark ansøgte om fortsat referencestatus i regi af European Innovation Partnership on Active and Healthy Ageing i programperioden 2019-2021. Ansøgningen er nu udarbejdet og indsendt, og udvalget forelægges ansøgningen med indstilling om endelig godkendelse i regionsrådet, herunder finansiering af indsatsen.

Hvad er EIP on AHA?
Det Europæiske Innovationspartnerskab for Aktiv og Sund Aldring (EIP on AHA) blev igangsat i november 2011 af EU-Kommissionen. Målet var at skabe en frivillig samarbejdsplatform, hvor kommuner, regioner, private virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og andre kunne samarbejde om at løfte de fremtidige udfordringer på sundhedsområdet og højne den sunde levealder.

 

Region Syddanmark har i begge programperioder været udnævnt som referencested med det højeste antal stjerner, senest i juli 2016, hvor Region Syddanmark blev udnævnt til 4-stjernet referencested, som kun i alt 8 ud af 74 referencesteder opnåede. Region Syddanmark har været eneste danske region, der har opnået 4 stjerner.

 

Målet med Syddanmarks EIP on AHA initiativer
EIP on AHA deltagelsen er en vigtig del af det internationale arbejde for Region Syddanmark.

 

Målet med deltagelse i EIP on AHA for Region Syddanmark er at bringe international viden og innovation til regionen, at involvere syddanske partnere i partnerskaber og EU-projekter samt at promovere regionens sundheds- og velfærdsteknologiske virksomheder og indsats. Samtidig er deltagelsen en indgangsvinkel til at få bedre kontakt til Europa-Kommissionen og derved mulighed for at præge fremtidige initiativer, så de afspejler referencestedernes behov.

 

Region Syddanmarks EIP on AHA-deltagelse understøtter de politiske pejlemærker omkring forskning, innovation og udvikling i forhold til brug af viden og ekspertise fra andre sektorer og regioner internationalt. Samtidig kan indsatsen bidrage til udmøntningen af Region Syddanmarks innovationsstrategi, hvor samarbejde med eksterne aktører indgår som et af flere principper i strategien.

 

Indhold og aktiviteter i den kommende programperiode
Ansøgningen beskriver regionens initiativer og resultater inden for sund og aktiv aldring og sundhedsinnovation generelt. Det både for Region Syddanmark og på tværs af aktører i regionens økosystem for sundheds- og velfærdsinnovation. Generelt vil der i den kommende programperiode være særligt fokus på digitalisering af sundhedsvæsenet, offentligt-privat samarbejde samt evaluering og skalering af succesfulde løsninger. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

 

Der er stor opbakning til Region Syddanmarks ansøgning fra uddannelses- og forskningsinstitutioner, kommuner og øvrige organisationer såsom erhvervsklyngen Welfare Tech, markedsføringsorganisationen Healthcare DENMARK, MedCom og det syddanske EU-kontor. Internt i Region Syddanmark vil der i programperioden være fokus på at involvere relevante repræsentanter for sygehuse og stabe i indsatsen.

 

Økonomi
Region Syddanmarks deltagelse i EIP on AHA koordineres af Syddansk Sundhedsinnovation. Fra 2016 til 2018 har det årlige budget for varetagelse af referencesteds-funktionen og relaterede indsatser været på 250.000 kr. finansieret af Regional Udvikling. Det foreslås, at denne finansiering forlænges til den nye programperiode 2019-2021 i samme niveau med 250.000 kr. årligt.

 

Videre proces vedrørende udnævnelse
Udnævnelse af de nye referencesteder vil ske i tilknytning til afholdelse af AAL-Forum (Active Assisted Living) i Århus den 24. - 25. september 2019. De regioner, der får de højeste antal stjerner forventes ved udnævnelsen tillige at få overrakt en pris.

 

Region Syddanmark er af arrangørerne bag EIP-udnævnelsen blevet forespurgt interessen og muligheden for at holde tale i forbindelse med uddelingen i Århus. Talen holdes af formanden for anlægs- og innovationsudvalget Karsten Uno Petersen.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At Region Syddanmarks ansøgning om udnævnelse som europæisk referencested for EIP on AHA 2019-2021 godkendes.

 

At Syddansk Sundhedsinnovation varetager sekretariatsfunktionen for indsatsen med finansiering på 250.000 kr. årligt i 2019-2021, og at aktiviteten finansieres af Regional Udviklings bevillingsområde ”Øvrige omkostninger”.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte i februar 2017 og marts 2018 anlægsbevilling til byggeorganisationen i forbindelse med Steno Diabetes Center Odense (SDCO). Projektet er nået et stade, hvor der skal sendes udbudsmateriale ud ved årsskiftet 2019/2020.

Det indstilles, at det kommende udbudsmateriales hovedprincipper godkendes, ligesom udbuds- og entrepriseform samt udvælgelses- og tildelingskriterier indstilles godkendt. Endelig foreslås meddelt anlægsbevilling og afsat og frigivet rådighedsbeløb vedr. det resterende projektforløb, herunder selve byggeriet.

Regionsrådet godkendte i august 2016 visionen for SDCO. På baggrund af visionen blev der arbejdet videre med en konkretisering af, hvordan SDCO kan blive et fundament for en styrket diabetesindsats i Region Syddanmark. Denne konkretisering mundede ud i ”Drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Odense”, der bl.a. indeholdt bindende drifts- og anlægsaftaler. Drejebogen blev godkendt af regionsrådet i august 2017 og Novo Nordisk Fonden (NNF) i september 2017, hvorefter de indledende arbejder til byggeprojektet blev igangsat.

 

Projektets hovedprincipper

Projektet etableres som et delprojekt på Nyt OUH med delprojektnummeret DP11. Projektet består af bygning 92, der er selve Steno Diabetes Centeret inkl. parkeringskælder, og bygning 70, som er en forbindelsesgang, der forbinder SDCO og voksenpsykiatrien med Nyt OUH.

 

Byggeorganisationen har, bistået af bygherrerådgivere, designet huset med sparring af regionens bygningsafdeling, relevante afdelinger på OUH samt Novo Nordisk Fonden og dens rådgivere. Brugerprocessen er varetaget af byggeorganisationen i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI) med fokus på sammenhængende patientflows og blev afsluttet i foråret 2019. Herefter er projektet yderligere detaljeret i forhold til overflader, bestykning m.v. og fremstår nu på et niveau, hvor det indstilles til regionsrådet at godkende hovedprincipperne for design og plandisponering af huset i det kommende udbudsmateriale. I den videre proces vil materialet herefter blive yderligere detaljeret frem mod udbud inden for de overordnede hovedprincipper.

 

Der er i overvejende grad benyttet standarder og koncepter fra Nyt OUH, f.eks. princip for plandisponering, undersøgelse- og behandlingsrum samt bespisnings- og kontorkoncept, ligesom de tekniske standarder i stort omfang er de samme som på Nyt OUH.

 

Region Syddanmarks standard arbejdsklausul (løn og arbejdsvilkår samt ligebehandling) og sociale klausuler (lærlinge og uddannelsesklausul) samt arbejdstagerrettigheder og corporate social responsibility (CSR) gøres gældende efter samme retningslinjer som for resten af Nyt OUH.

 

Regionsrådet godkendte i maj 2017 samarbejdsaftalen mellem Region Syddanmark og Byg til Vækst i forbindelse med opførelse af Nyt OUH. Formålet med aftalen er at flytte ledige fra arbejdsløshed til uddannelse og beskæftigelse samt at åbne for praktikpladser og lærlingeforløb inden for byggefagene. Endvidere er formålet at tilbyde løbende opkvalificering og uddannelse på byggepladsen samt at understøtte entreprenørerne i at løse denne opgave. Som delprojekt til Nyt OUH er DP11 naturligt også omfattet af denne aftale.

 

 

Projektet underlægger sig ligeledes målene om bæredygtigt byggeri for Nyt OUH, der igen er underlagt de verdensmål, der er udpeget som relevante for byggeri. Der henvises til kapitel 6 om bæredygtighed i resumé og projektbeskrivelse.

 

Projektbeskrivelsen er bygget op omkring regionens bygningsafdelings ”Paradigme for byggeprogram”, og der er til sagsfremstillingen vedlagt ”Resumé af projektbeskrivelsen” samt et overliggernotat, der beskriver de væsentligste pointer i materialet såvel som en læsevejledning til resuméet. Der er indsat en række illustrationer i resuméet og endvidere vedlagt en række tegninger, f.eks. etageplaner, tværsnit og facader til sagsfremstillingen.

 

Udbudsform
Det foreliggende arbejde har taget udgangspunkt i et ønske om, at projektet forventes udbudt i en totalentreprise på grundlag af et dispositionsforslag med udvalgte dele på projektforslagslignende niveau.

 

Totalentreprisen indstilles udbudt i ”udbud med forhandling” med prækvalifikation af 3-5 tilbudsgivere. Totalentreprisekontrakten indstilles til at være tofaset, hvor der kontraheres i to faser med exit-klausul for bygherren.

 

• Fase 1: Udviklings-, projektoptimerings- og konkretiseringsperiode, hvor totalentreprenøren færdiggør projektforslaget. Projektforslaget med styrende budget skal godkendes af Region Syddanmark som grundlag for igangsætning af Fase 2.
• Fase 2: Færdigprojektering (for- og hovedprojekt) og udførelse.

 

Totalentreprisekontrakten vil på de områder, hvor der er afhængigheder til Nyt OUH komplekset, blive suppleret med indkøb på tværgående entrepriser- og bygherreleverancer, således at der sikres et standardiseret bygningskompleks.

 

Udvælgelses- og tildelingskriterier
Udvælgelseskriterierne der afgør, hvem der prækvalificeres, indstilles til at bestå af krav, der er sædvanlige i markedet og omhandler:

 

• Økonomisk og finansiel formåen
  • mindstekrav til soliditetsgrad og årsomsætning
  • erklæring om mulighed for at stille bankgaranti i henhold til  totalentreprisekontrakten.
• Teknisk og faglig formåen
  • mindstekrav til antal referencer. For at udvælge ansøgerne med den bedste tekniske og faglige kapacitet, skal ansøgerne via referencer dokumentere sin erfaring fra lignende byggerier.

 

Tildelingskriterierne, der afgør, hvilken totalentreprenør af de prækvalificerede der vinder udbuddet, indstilles til at bestå af:

 

• Pris (30-50 pct.)
• Løsningforsalg for udvalgte arkitektoniske områder (20-30 pct.)
  • tilbudte materialer/komponenter
  • facader ved terrasse (sydvest hjørne), og facader ved indgang (nordøst hjørne)
  • tagudformning over atriet og overgang mellem tag og facade.
• Bemanding og organisation (10-20 pct.)
• Proces- og metodebeskrivelse (10-20 pct.)

 

I forlængelse af bygningsaftalen mellem Novo Nordisk Fonden og Region Syddanmark er de arkitektoniske områder, der udsættes for en konkurrence som beskrevet under ovenstående løsningsforslag, de nord- og sydvendte facader samt taget over atriet og overgang mellem tag og facade. De viste facader og tag over atrium i vedlagte materiale er derfor alene at betragte som inspirationsmateriale til tilbudsgiveren.

 

Vægtningsspænd af de enkelte kriterier fremgår i parentes for hvert kriterium. I forbindelse med endeligt udbudsmateriale indstilles disse fastlagt af projektstyregruppen for SDCO. Ovenstående tildelingskriterier og spænd indstilles til regionsrådets godkendelse.

 

Tidsplan
Udbudsmaterialet vil blive udsendt i et EU-udbud ved årsskiftet 2019/2020. Processen med udvælgelse og tildeling vil tage knap 1 år, idet der i processen bl.a. indgår forhandling med de enkelte entreprenører. Herefter vil indstilling om valg af entreprenør (betinget kontrakt) blive sendt til godkendelse i regionsrådet ved årsskiftet 2020/2021. I forlængelse heraf startes en optimerings-, konkretiserings- og udviklingsproces op med den valgte entreprenør. Efter afslutning af denne fase har Region Syddanmark muligheden for at aktivere sin exitklausul (endelig kontrakt). Vælges dette ikke, færdigprojekterer entreprenøren projektmaterialet, hvorefter udførelsesfasen startes op, således at ibrugtagning kan ske samtidig med Nyt OUH. 

 

Jævnfør aftale med NNF stilles der byggemodnet grund til rådighed for SDCO. Bruttoudgifter vedrørende anlægsprojekter, finansieret af private fonde og lignende, skal ikke holdes inden for regionens andel af det aftalte anlægsloft.

 

Økonomi – Anlægsbevilling og rådighedsbeløb
Regionsrådet meddelte i februar 2017 og marts 2018 anlægsbevilling til byggeorganisationen i forbindelse med SDCO.

 

Parallelt med godkendelse af hovedprincipperne i udbudsmaterialet ansøges der om, at der meddeles anlægsbevilling og afsættes og frigives rådighedsbeløb for det resterende projektforløb. Dette omfatter foruden rammen til totalentreprisen, indkøb på tværgående entrepriser og bygherreleverancer, der udbydes sammen med Nyt OUH herunder blandt andet logistik og indkøb af udstyr og inventar.  For DP11 er der tale om en fælles finansiering mellem Novo Nordisk Fonden og Region Syddanmark, hvor sidstnævnte endvidere er opdelt i en finansiering fra henholdsvis Nyt OUH - kvalitetsfondsprojekt og Nyt OUH - psykiatri. Rådighedsbeløb inkl. allerede afsatte midler fremgår af nedenstående (2019-niveau).

 

 

De to beløb svarer tilsammen til den aftalte ramme på 600,2 mio. kr. i løbende priser.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At udbudsmaterialets hovedprincipper vist og beskrevet i projektbeskrivelsen samt tegninger godkendes.

 

At udbuds- og entrepriseformen godkendes.

 

At udvælgelses- og tildelingskriterier godkendes.

 

At vægtningsspændet for tildelingskriterierne godkendes.

 

At projektstyregruppen for SDCO bemyndiges til at fastsætte procentmæssige vægtninger for tildelingskriterierne indenfor de angivne spænd.

 

At projektstyregruppen for SDCO bemyndiges til at godkende endeligt udbudsmateriale.

 

At projektstyregruppen for SDCO bemyndiges til at godkende endelig kontrakt.

 

At der til selve byggeriet af Steno Diabetes Center Odense meddeles tillæg på 461,093 mio. kr. (indeks 144,5) til den allerede meddelte anlægsbevilling.

 

At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på i alt 461,093 mio. kr. i årene 2019-2023, finansieret af tilskud fra Novo Nordisk Fonden.

 

At der meddeles tillæg til anlægsindtægtsbevilling på -461,093 mio. kr. vedr. tilskud fra Novo Nordisk Fonden til SDCO.

 

At der under Nyt OUH meddeles anlægsbevilling på 50,161 mio. kr. (indeks 117,54) til DP11 vedr. kvalitetsfondsprojektets andel af DP11.

 

At der afsættes og frigives tilsvarende rådighedsbeløb i årene 2021-2023, finansieret af den afsatte restramme vedr. Nyt OUH.

 

At der vedr. Psykiatriens andel af DP11 meddeles tillæg på 3,261 mio. kr. (indeks 144,5) til den meddelte anlægsbevilling vedr. Nyt OUH – Psykiatrien.

 

At der frigives tilsvarende beløb i årene 2021-2023 af det afsatte rådighedsbeløb til formålet.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

Enhedslisten tog forbehold for regionsrådets behandling af sagen.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Landets centre for voldtægtsofre har igennem en periode oplevet stigende efterspørgsel med længere ventetider som konsekvens. For at afhjælpe ventetiderne har Sundheds- og Ældreministeriet afsat en pulje, hvoraf Region Syddanmarks andel udgør i alt ca. 2,522 mio. kr. til disponering i periode 2018-2021. Det foreslås, at puljen deles ligeligt mellem de to centre i Region Syddanmark.

Region Syddanmark har to centre for voldtægtsofre beliggende i hhv. Kolding (SLB) og Odense (OUH). Her tilbydes behandling og omsorg til ofre udsat for seksualiseret vold, herunder voldtægt eller forsøg på voldtægt. På landsplan er der syv centre.

 

I 2014 blev det indført, på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at der ikke længere skulle være en tidsmæssig grænse for, hvornår ofre for seksualiseret vold, skulle kunne henvende sig til centrene. Tidligere skulle henvendelsen ske inden for tre måneder.

 

På landsplan har det medført en stigning i antallet af henvendelser. Både fra senhenvendere og fra akutte ofre. Sundhedsudvalget er blevet orienteret om den stigende ventetid på regionens centre i september 2017 og marts 2018. Her blev der også præsenteret en handleplan for, hvordan centrene vil arbejde på at få nedbragt ventetiden. Således er ventetiden i Kolding primo august 2019 8 uger for senhenvendere og 3-5 uger for akutte ofre. I Odense er ventetiden 2-4 uger for både senhenvendere og akutte ofre.

 

I nedenstående tabel fremgår udviklingen i forhold til antallet af henvendelser i Region Syddanmark i perioden 2014-2018.

 

	2013		2014		2015		2016		2017		2018
	OUH	SLB	OUH	SLB	OUH	SLB	OUH	SLB	OUH	SLB	OUH	SLB
Akutte	50	67	61	66	61	67	71	65	85	76	92	103
Senofre	0	0	25	14	44	25	50	48	45	57	46	56
I alt	50	67	86	80	105	92	121	113	130	133	138	159

 

For at imødegå de stigende ventetider har Sundheds- og Ældreministeriet afsat puljemidler til nedbringelse af ventetider på de regionale voldtægtsofre.

 

Udmøntning 2018-21

Med henblik på at reducere ventetiden til landets centre for voldtægtsofre har Sundheds- og Ældreministeriet afsat en pulje, hvoraf Region Syddanmarks andel udgør i alt ca. 2,522 mio. kr. til disponering i periode 2018-2021. Sygehus Lillebælt modtog i 2018 254.000 kr. via meraktivitetsafregning, hvilket giver en restbevilling på 2,268 mio. kr. Det foreslås, at dette beløb deles ligeligt mellem de to centre i Region Syddanmark, hvilket giver hvert center 378.000 kr. årligt i 2019-21.

 

Da Sygehus Lillebælts budget allerede er opskrevet varigt med 254.000 kr. i form af meraktivitetsafregningen fra 2018, modtager sygehuset derfor for 2019-21 alene de resterende 124.000 kr.

 

Midlerne vil blive anvendt således, at der fastholdes en kort ventetid til centrene for både akutte ofre og senhenvendere.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At fordelingen af den statslige bevilling til Center for Voldtægtsofre fordeles ligeligt mellem de to centre i Kolding og Odense, således at OUH tilføres 378.000 kr. årligt i perioden 2019-2021, mens Sygehus Lillebælt i perioden 2019-21 tilføres 124.000 kr. udover den allerede tilførte bevilling på 254.000 kr.

 

At den tekniske tilpasning af budgettet sker, når Region Syddanmark har modtaget midlerne, hvilket forventeligt sker i forbindelse med midtvejsreguleringen.

Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Med budgetaftalen for 2018 er det besluttet fortsat at styrke de tværsektorielle forløb, herunder udvikling og udbredelse af eksisterende erfaringer med fokus på, at borgeren fastholder eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med budgetforliget for 2018 ønsker regionsrådet at styrke samarbejdet mellem psykiatri og arbejdsmarked, fordi der er behov for et nært samarbejde på tværs af sektorer med henblik på at opretholde patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er behov for at gentænke og nyudvikle samarbejdsstrukturerne i snitfladerne mellem psykiatri og arbejdsmarked. Regionsrådet har med aftalen prioriteret 2 mio. kr. til den fortsatte styrkelse af de tværsektorielle forløb, herunder udvikling og udbredelse af eksisterende erfaringer med fokus på, at borgeren fastholder eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

De afsatte midler til området kan bruges til at understøtte kommende samarbejdsprojekter ved at give midler til at igangsætte samarbejdet, f.eks. via frikøb af nøglemedarbejdere og fælles temadage. Det prioriteres, at udvikling af samarbejdet sker i en lokal kontekst mellem kommunen og den lokale psykiatriske afdeling. Alle Psykiatrisygehusets afdelinger har fået til opgave at udvikle lokale initiativer i samarbejde med arbejdsmarkedsområdet. Psykiatrisk Afdeling Vejle og Psykiatrisk Afdeling Svendborg fik midler til at gennemføre to projekter i første udmøntningssag primo 2019.
 

Psykiatrisygehuset fremlægger i anden udmøntningssag konkret nye projektforslag fra Afdelingen for Traume- og Torturoverlevere og Kolding Kommune, hvor det planlægges at udvide projektet til i alt seks kommuner i projektperioden. Psykiatrisk Afdeling Odense indgår i et projekt med Nordfyns Kommune. Der ansøges i alt om udmøntning af 0,4 mio. kr. i denne runde. Hvis midlerne udmøntes vil der restere 1,2 mio. kr. i puljen.

 

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT)

Projektet fokuserer på veteraners arbejdsmarkedstilknytning. Formålet med projektet er at øge veteraners tilknytning på arbejdsmarkedet efter endt behandlingsforløb på ATT og forløb i kommunen. En øget tilknytning kan være i forskellige grader, for eksempel ordinær beskæftigelse, fleksjob, revalidering eller virksomhedspraktik. Projektet skal udvikle og forbedre samarbejdet mellem ATT og kommunerne for at sikre gode, sammenhængende forløb, der tager udgangspunkt i veteranens diagnose, behandlingsbehov og forudsætninger for at være tilknyttet arbejdsmarkedet. De ansøgte midler skal finansiere frikøb af medarbejdere, en indledende workshop, kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere, evaluering og formidling af erfaringer.

 

Psykiatrisk Afdeling Odense og Nordfyns Kommune

Projektet har til formål at øge borgernes mulighed for at gennemføre en virksomhedsrettet indsats og derigennem opnå eller opretholde tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet skal sikre, at medarbejderne i kommunerne er bedre klædt på til at sammensætte virksomhedsrettede forløb til borgere, der samtidig er eller lige har været i behandling i psykiatrien, så der bliver taget de rette hensyn og stillet tilpassede krav til den enkelte borger. De ansøgte midler skal finansiere en psykiatrifaglig medarbejder, der kan varetage en fremskudt rolle i kommunens jobcenter.

 

Projektforslagenes økonomi opgøres som vist i tabellen:

	2019	2020	2021	I alt
Afdelingen for Traume og Torturoverlevere	30.000	50.000	120.000	200.000 kr.
Psykiatrisk Afdeling Odense	40.000	160.000		200.000 kr.
I alt				400.000 kr.

Oplæg til begge projekter er vedlagt. Psykiatrisygehuset påbegynder projekterne forventeligt i september 2019 efter regionsrådets behandling af en anden udmøntningssag på 0,4 mio. kr. af de 2,0 mio. kr., der er i puljen.

 

Psykiatri- og socialudvalget orienteres om sagen på møde den 17. september 2019.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At projektforslagene for samarbejdsprojekterne godkendes.

 

At projektforslagene finansieres fra rammen til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen jf. ovenstående skema i sagsfremstillingen.

Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Vibeke Syppli Enrum og Jørn Lehmann Petersen deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Praksisplanudvalget for almen praksis har udarbejdet ”Lokalaftale om Samtaleterapi og Krisesamtaler i almen praksis i Region Syddanmark”. Aftalen forelægges med henblik på godkendelse i regionsrådet.

Praksisplanudvalget i Region Syddanmark, bestående af politiske repræsentanter for region, kommuner og PLO Syddanmark har på møde den 12. juni 2019 tiltrådt ”Lokalaftale om Samtaleterapi og Krisesamtaler i almen praksis i Region Syddanmark” med forbehold for regionsrådets godkendelse af aftalen.

 

Aftalen har været forelagt for udvalget for det nære sundhedsvæsen på møde den 13. maj 2019, hvor udvalget gav de regionale medlemmer af Praksisplanudvalget mandat til at færdigforhandle og indgå aftalen.

 

Baggrund

Overenskomsten om almen praksis indeholder allerede mulighed for, at de praktiserende læger yder samtaleterapi til deres patienter. Honorering af ydelsen er dog klausuleret, således at lægen ikke kan honoreres for enkeltstående samtaler med patienten. Med lokalaftale om Samtaleterapi og Krisesamtaler får lægerne mulighed for at tilbyde deres patienter mere enkeltstående krisesamtaler af længere varighed, men uden at der er tale om decideret samtaleterapi. Samtidig fastholdes mulighed for at tilbyde strukturerede samtaleterapiforløb af længere varighed.
 

Formål med aftalen

Det oveordnede formål med aftalen er således at tilbyde borgerne krisesamtaler ved egen læge, som en ny mulighed for hurtig og tilgængelig indsats ved akut opståede personlige kriser. Det kan f.eks. være ved livskriser som skilsmisse, arbejdsløshed eller alvorlig sygdom hos patienten selv eller dennes pårørende. Det kan også være ved kriser udløst af arbejdsrelateret stress og lignende.
 

Krisesamtalerne skal give mulighed for en hurtig støtteindsats i almen praksis, men også bidrage til afklaring af patientens situation og planlægning af en evt. videre indsats, f.eks. i form af et samtaleterapiforløb hos egen læge eller viderehenvisning til enten kommunale forebyggelsestilbud eller andre behandlingstilbud.
 

Hensigten med krisesamtalerne er sekundært at forebygge, at kriserne udvikler sig og resulterer i sygemeldinger eller frafald fra uddannelse. Aftalen er på denne vis i tråd med visionerne i Sundhedsaftalen om at fastholde flere i arbejde og uddannelse og understøtte bedre mental trivsel hos børn og unge.

 

Aftalen omfatter både børn, unge og voksne.

 

Ud over beskrivelse af ydelserne ”samtaleterapi” og ”krisesamtale” stiller aftalen krav til lægerne om at deltage i et supervisionstilbud. For at sikre adgang til et sådant etablerer Region Syddanmark en faglig koordinator, der behandler henvendelser fra læger, der ønsker at benytte ydelsen, og regionen stiller et vederlagsfrit, gruppebaseret supervisionstilbud til rådighed for lægerne. Lægerne kan dog frit vælge en anden kvalificeret supervision.

 

Omfang og økonomi

Krisesamtaler

Lægen kan yde op til 3 krisesamtaler pr. forløb. Det forventes, at krisesamtaler vil erstatte en del af de nuværende samtaleterapiydelser, men også at muligheden for at afholde krisesamtaler vil medføre en stigning i det samlede antal ydelser (krisesamtaler og samtaleterapi).

 

Samtaleterapi

Den praktiserende læge kan yde 7, under særlige omstændigheder op til 12, samtaleterapiydelser pr. patient pr. løbende år. Der skal være tale om et planlagt og struktureret behandlingsforløb. Det forventes, jf. ovenfor, at antallet af samtaleterapiydelser vil falde og blive erstattet af krisesamtaler.

 

Økonomi

I 2018 blev der i alt leveret knap 78.000 samtaleterapiydelser i almen praksis til en samlet udgift på ca. 31,2 mio. kr.

 

Indgåelsen af den nye aftale forventes at medføre en moderat stigning i det samlede antal ydelser til samtaleterapi og krisesamtaler, hvor en stigning på 10 % vil være inden for det forventede niveau. En sådan stigning vil betyde en nettomerudgift på ca. 3 mio. kr. pr. år til honorar af lægerne for krisesamtaler.
 

Det er dog vanskeligt at beregne netto-merudgiften, idet omfanget af anvendelsen er usikkert, og idet det forventes, at de nye krisesamtaler i et vist omfang vil erstatte eksisterende samtaleterapiydelser.

 

Endvidere forventes der en merudgift til etablering af supervisionstilbuddet og faglig koordinator på ca. 1 mio. kr. Regionen har tidligere afholdt udgifter til et lignende tilbud, som faldt bort, da det ikke lykkedes at indgå i aftale om decentralisering af samtaleterapi under 2014-overenskomsten.

 

Netto-merudgiften på sygesikringskontoen forventes at kunne holdes inden for det afsatte budget.

 

Brugen af aftalerne, herunder udviklingen i anvendelse og økonomi, vil løbende blive fulgt i Praksisplanudvalget.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At indgåelse af ”Lokalaftale om Samtaleterapi og Krisesamtaler i almen praksis” godkendes.

Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Vibeke Syppli Enrum og Jørn Lehmann Petersen deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.
 

Det anbefales, at Region Syddanmark etablerer en kvalitetsorganisation for praksissektoren. En kvalitetsorganisation, der udgiftsneutralt for regionen samler alle nuværende indsatser omkring konsulentbistant til almen praksis og andre praksisområder.

Forvaltningen anbefaler med vedlagte notat, at der pr. 1. januar 2020 etableres en kvalitetsorganisation for den samlede regionale praksissektor med navnet SydKIP.

 

SydKIP etableres udgiftsneutralt for Region Syddanmark gennem en samling af eksisterende aktiviteter på området.

 

SydKIP vil med reference til direktionen få en strategisk rolle i udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen gennem kvalitetsudvikling af praksissektoren.

 

SydKIP vil med et årligt grundbudget på ca. 15. mio. kr. danne fundament for kommende års udvikling af området, da SydKIP organiseres, så indsatsen kan justeres i forhold til efterspørgsel og finansiering.

 

Vi ser centralisering og stadig stigende specialisering for de få patienter samtidig med, at der sker decentralisering af forebyggelse og behandling for de mange patienter.

 

Det, der decentraliseres, er behandlingen af borgere med kronisk sygdom og behandlingen af borgere med mindre komplekse lidelser. Forebyggelse og sundhedsfremme decentraliseres også.

 

Decentraliseringen aktualiserer begrebet ”det nære sundhedsvæsen”, hvor aktørerne i fællesskab har et populationsansvar. Ikke mindst i takt med, at sygehusene arbejder på at lægge behandlinger ud i patienternes eget hjem i tæt samspil med kommunen og den praktiserende læge.

 

Et af symbolerne på det nære sundhedsvæsen er de multifunktionelle sundhedshuse med behandling og forebyggelse samt rehabilitering tæt på borgernes hverdagsliv.

 

Dermed får det primære sundhedsvæsen en stadig stigende rolle. Det gælder det kommunale sundhedsvæsen, og det gælder ikke mindst praksisområdet, der ud over de praktiserende læger som den største gruppe også omfatter praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter og psykologer.

 

I den seneste overenskomst mellem regionerne og praktiserende læger er det aftalt, at den praktiserende læge med en populationsbaseret tilgang skal skabe mest mulig sundhed samt klinisk og patientoplevet kvalitet for borgere i lægens population. Derfor bliver der – ikke kun for almen praksis, men inden for hvert praksisområde – behov for stadig mere målrettet at arbejde med tidssvarende kvalitets- og kompetenceudvikling og dermed også løbende udvikling af generiske metoder og redskaber til at understøtte kvalitets- og kompetenceudviklingen. Der bliver også behov for målrettet at styrke samordningen af indsatsen mellem de forskellige aktører.

 

Med ovennævnte overenskomst åbner sig nye måder at arbejde med kvalitet, udvikling og efteruddannelse på praksisområdet. Det skal resten af organisationen være bedst muligt gearet til at understøtte. Derfor fremsættes dette forslag om at styrke støtten og assistancen til kvalitetsudvikling, efteruddannelse og samordning på praksisområdet, hvor kræfterne samles i en stærkere og mere koordineret indsats for en samlet og målrettet understøttelse af det nære og primære sundhedsvæsen.

 

Forslaget til SydKIP er udarbejdet af styregruppen for implementering af overenskomsten for almen praksis med deltagelse af sygehusledelser, kommunale ledelsesrepræsentanter og PLO (praktiserende lægers organisation) i Region Syddanmark.

 

Hovedoverskrifterne i SydKIP – Kvalitet i Praksissektoren i Syddanmark:
 

• SydKIP samler og styrker eksisterende konsulentbistand, udviklings- og kompetencetilbud samt samordningstilbud og målretter dem mod den samlede praksissektor i Region Syddanmark.
• SydKIP yder bistand til alle ydere med aftale med Region Syddanmark af ovenstående ydelser.
• SydKIP organiseres med udgangspunkt i sundhedsaftaler, praksisplan og overenskomst mellem Danske Regioner og de pågældende yderområder.
• SydKIP organiseres med størst mulig støtte til fagfolk med mindst mulig administration og bureaukrati.
• Etablering af SydKIP medfører ikke ansættelse af flere administrative eller sundhedsfaglige medarbejdere. Det handler alene om at samle kræfterne i en fælles enhed.
• SydKIP etableres udgiftsneutralt for Region Syddanmark.

 

Administrativ tilføjelse

Bilaget er ændret efter behandlingen i udvalget for det nære sundhedsvæsen 19. august 2019. Af det oprindelige bilag fremgik det, at styregruppen blandt andet skal bestå af 2 medlemmer fra PLO. Der skulle rettelig have stået 3 medlemmer. Bilaget er opdateret i overensstemmelse hermed.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At etablere SydKIP med virkning fra 1. januar 2020.

Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Vibeke Syppli Enrum og Jørn Lehmann Petersen deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Psykiatrien i Region Syddanmark og Fredericia Kommune har med udgangspunkt i visionspapiret ”Visioner for samarbejdet på psykiatriområdet” arbejdet stadig tættere sammen gennem det seneste år. På baggrund af visionspapiret er der udarbejdet et forslag til en partnerskabsaftale. Den politiske styregruppe for Fredericia Sundhedshus har godkendt forslaget til en partnerskabsaftale, der foreslås underskrevet i forbindelse med et arrangement den 8. oktober 2019, hvor der åbnes en ny PsykInfo i Sundhedshuset.

Partnerskabsaftalen er udarbejdet med udgangspunkt i visionspapiret ”Visioner for samarbejdet på psykiatriområdet”. Her er det beskrevet, hvordan psykiatrien i Region Syddanmark og Fredericia Kommune har en fælles overordnet vision om, at flere mennesker med psykisk sygdom bliver udredt, behandlet, helbredt og rehabiliteret – for både deres psykiatriske og somatiske problemer.

Med indgåelsen af Partnerskabsaftalen ønsker Region Syddanmark og Fredericia Kommune ikke blot at levere en bedre kvalitet, men også at udfordre egen praksis. Det gøres ved at udforske nye måder at støtte borgere og patienter i drømmen om et normalt liv, hvilket også betyder bidragende borgere til det fælles samfund.

I det seneste år er der gennemført en omfattende fælles proces med involvering af borgere og fagpersonale via Designskolen. Målet har været at kortlægge den nuværende indsats og oplevelsen heraf. Processen har givet brugbar indsigt i forhold til tilrettelæggelsen af den fremtidige borgercentrerede indsats.

 

Den nye og ambitiøse Sundhedsaftale for 2019-2023 understreger, at det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal udvikles på tværs af region og kommune. De målsætninger i Sundhedsaftalen, der omhandler psykiatrien, bliver også målsætningerne for samarbejdet mellem psykiatrien i Region Syddanmark og Fredericia Kommune. Ambitionen er: 
 

• At reducere andelen af unge med dårlig mental trivsel.
• At reducere antallet af genindlæggelser inden for 30 dage.
• At reducere antallet af færdigbehandlingsdage på sygehusene.
• At reducere overdødeligheden blandt borgere med psykiske lidelser.
• At sikre, at andelen af psykisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet og i uddannelse øges.

 

Partnerskabsaftalen underskrives i forbindelse med arrangementet den 8. oktober 2019, hvor en ny PsykInfo i Sundhedshuset indvies.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At partnerskabsaftalen godkendes.

Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Region Syddanmarks socialområde ønsker at gøre brug af den udvidede udfordringsret til at få indført lovgivningsmæssig mulighed for at kunne bruge personoplysninger om borgere på de regionale bo- og dagtilbud til at udføre kvalitetsarbejde på det sociale område uden et samtykke fra de pågældende borgere.

Som en del af reformsporet ”Færre regler og mindre bureaukrati”, der er del af den tidligere regerings sammenhængsreform, lancerede det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium den 30. september 2017 initiativet ”udvidet udfordringsret”. Med udfordringsretten har alle offentlige ansatte og private leverandører mulighed for at komme med ændringsforslag til uhensigtsmæssige statslige (lovgivningsmæssige) og lokale regler samt søge om at fravige reglerne.

 

Konkret foreslås det at indsende en ansøgning vedrørende mulighed for at kunne bruge personoplysninger om borgere på de regionale bo- og dagtilbud til udførelse af kvalitetsarbejde på det sociale område uden et samtykke fra de pågældende borgere.

 

Kvalitetsarbejdet medfører et behov for at kunne tilgå allerede registrerede oplysninger om borgerne på de sociale tilbud, herunder såvel almindelige oplysninger om adfærd som følsomme oplysninger om helbred og mental funktionsniveau. Dette vil bl. a. være relevant, når det skal sikres, at bostedet foretager den rigtige dokumentation af hjælpen til borgerne på stedet. Der er også behov for at registrere og databehandle tilsvarende oplysninger om borgerne, der modtages eller observeres, når oplysningerne har betydning for vurderingen af borgernes trivsel og sundhed generelt på stedet, og dette indgår i kvalitetsarbejdet. Kvalitetsarbejdet vil typisk være forankret i større gennemarbejdet kvalitetsmodeller som eksempelvis ”Den Fællesregionale Kvalitetsmodel” eller ”Den Syddanske Forbedringsmodel”

 

På nuværende tidspunkt er der ikke lovgivningsmæssig mulighed for at kunne behandle personoplysninger med henblik på kvalitetsarbejde på socialområdet uden et samtykke fra den pågældende person.

 

Princippet om, at borgere selv kan bestemme, om oplysninger om deres personlige forhold skal indgå i arbejde, der kun indirekte berører dem, er prisværdigt og ønskværdigt.

 

Udfordringen hermed er, at det sociale område også indeholder tilbud, hvor hovedparten af eller alle borgerne juridisk ikke kan afgive et gyldigt samtykke, og hvor der ikke er andre, der rent juridisk kan afgive samtykket på vegne af den pågældende borger. Dette vil gælde mange bo- og dagtilbud for voksne, hvor hovedparten af borgerne ikke er habile til at afgive samtykket på grund af betydeligt nedsat psykisk funktionsevne. Erfaringen viser, at kun fåtallet af disse borgere har en formelt beskikket værge, hvor værgemålet omfatter personlige forhold, og eftersom sådanne formelt beskikkede værger er de eneste, der juridisk har kompetence til at afgive samtykket på vegne af borgeren, er det kun muligt at få et gyldigt samtykke for fåtallet af disse borgere.

 

Herudover er der nogle børne- og ungetilbud, hvor forældremyndighedsindehaveren af forskellige årsager er meget lidt deltagende i forhold til barnets eller den unges brug af tilbuddet, og som derfor forventes ikke at ville tage stilling til en forespørgsel om samtykke til brug af barnet eller den unges personlige oplysninger til brug for kvalitetsarbejde på det sociale område.

 

Det risikeres for ovenstående typer af sociale tilbud, at det ikke er muligt at lave kvalitetsarbejde på tilbuddene, da det ikke er muligt at få samtykke fra borgerne, og dette findes meget problematisk. Dette efterlader en gruppe af de svageste borgere uden mulighed for at få udviklet deres botilbud kvalitetsmæssigt ud fra borgerperspektivet og mere generelt i øvrigt, da den samlede mængde af oplysninger om beboerne på de sociale botilbud vil udgøre en stor del af den datamængde, der beskriver den daglige drift af et socialt botilbud.

 

På baggrund af de meget svage borgergrupper, der er på sådanne tilbud, er det oftest ikke disse tilbud, der får klager eller opfordringer til ændringer fra borgerne. Der er derfor behov for, at driftsherren af egen drift kan arbejde med at højne kvaliteten for borgerne generelt på de pågældende tilbud, herunder også at gøre brug af borgernes personoplysninger, uden at der er afgivet et gyldigt samtykke hertil.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At ansøgning om mulighed for brug af personoplysninger til kvalitetsarbejde på socialområdet indsendes via den udvidede udfordringsret.

Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Region Syddanmarks socialområde ønsker at gøre brug af den udvidede udfordringsret til at få indført lovgivningsmæssig mulighed for, at de regionale bosteder kan sælge tilkøbsydelser til beboerne på deres bosteder, svarende til den mulighed som nogle kommuner har i medfør af lov om frikommunenetværk.

Som en del af reformsporet ”Færre regler og mindre bureaukrati”, der er del af den tidligere regerings sammenhængsreform, lancerede det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium den 30. september 2017 initiativet ”udvidet udfordringsret”. Med udfordringsretten har alle offentlige ansatte og private leverandører mulighed for at komme med ændringsforslag til uhensigtsmæssige statslige (lovgivningsmæssige) og lokale regler samt søge om at fravige reglerne.

 

Konkret foreslås det at indsende en ansøgning vedrørende mulighed for, at de regionale bosteder kan sælge tilkøbsydelser til beboerne på deres bosteder, svarende til den mulighed som nogle kommuner har i medfør af lov om frikommunenetværk.

 

Udgangspunktet er, at kommunale og regionale sociale botilbud på nuværende tidspunkt ikke må sælge tilkøbsydelser til beboerne på de sociale botilbud, idet dette betragtes som konkurrenceforvridende.

 

Tilkøbsydelser er ydelser ud over den visiterede hjælp og kan bl.a. være: Hovedrengøring, vinduespudsning indvendigt, gardinvask (herunder nedtagning og ophængning), udpakning i forbindelse med indflytning, ophængning af billeder, lamper og skift af pærer, (ekstra) tøjvask, reparation af tøj og isyning af knapper mv.

 

Beboerne er derfor henvist til at købe ydelsen hos private leverandører. Dette kan være upraktisk, da det giver personalet ekstra arbejde at skulle finde en ekstern fagperson til at varetage opgaven, som kan komme på et tidspunkt, der passer ind i beboerens skema. I forhold til beboeren er det i mange tilfælde mere tryghedsskabende at hjælpen bliver leveret af kendt personale, der i forvejen kommer i hjemmet og således er kendte af beboere og eventuelle pårørende. Samtidigt må forventes, at ydelsen kan leveres til samme pris, som eksterne fagpersoner ville forlange eller evt. en smule billigere, idet der sjældent vil skulle indregnes omkostninger til transport.

 

På baggrund af fordelene for beboere og personale ved at kunne sælge tilkøbsydelser til borgere med behov herfor har nogle kommuner søgt om og fået tilladelse i medfør af lov om frikommunenetværk til at sælge tilkøbsydelser til borgere, der i forvejen er visiteret til socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85.

 

Det regionale socialområde ønsker, at regionale botilbud får tilsvarende mulighed for at sælge tilkøbsydelser, som de kommunale leverandører har i medfør af lov om frikommunenetværk under betingelser svarende til betingelserne for de kommunale leverandører. I praksis forventes det, at de regionale botilbud vil udnytte en sådan mulighed til via allerede ansat personale at stille mindre ydelser til rådighed for beboerne. Der vil således ikke være tale om levering af større ydelser, hvor der ville kunne ske en konkurrenceforvridning i forhold til private leverandører.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At ansøgning om mulighed for at regionale botilbud kan sælge tilkøbsydelser til deres beboere indsendes via den udvidede udfordringsret.

Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

I budgetaftalen for Region Syddanmark for 2017 blev det beskrevet, at der skal udarbejdes et forslag til opfølgning på nationale og regionale mål. Regionsrådet godkendte en model for denne afrapportering på regionsrådsmødet i maj 2017.

 

Afrapporteringen tager afsæt i de pejlemærker for regionens samlede drift- og udviklingsarbejde, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016.

 

Der forelægges 3. afrapportering i 2019 af udvalgte målbilleder og indikatorer til regionsrådet. Den 4. afrapportering i 2019 forventes forelagt i december.

Regionsrådet forelægges hermed 3. afrapportering i 2019 af målbilleder og udvalgte indikatorer for Region Syddanmark. Formålet med afrapporteringen er at danne et billede af regionens status i forhold til målopfyldelsen på udvalgte indikatorer med afsæt i de vedtagne pejlemærker.

 

Modellen blev tiltrådt af regionsrådet på mødet den 22. maj 2017. Udgangspunktet er, at nationale mål, der måtte være retningsgivende på Region Syddanmarks respektive opgaveområder, som udgangspunkt indgår i konceptet. Konceptet er udarbejdet med sigte på at give overblik og vise sammenhæng i forhold til de pejlemærker, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016.

 

I forbindelse med 2. afrapportering i 2019 er der gennemført en forenkling af de datapræsentationer, der indgår i Nemlis. Formålet er at skabe en mere overskuelig grafisk fremstilling og en forenkling af de informationer, der indgår i målbillederne og i de enkelte præsentationer. Samtidig indgår der i oversigten lidt færre indikatorer. Baggrunden er, at en række indikatorer kun sjældent opdateres. Disse indgår ikke i den kvartalsmæssige oversigt, da de har været afrapporteret af flere omgange. Når der foreligger nye data, indgår de igen.

 

Flere af de nationale indikatorer er opgjort på årsbasis, og der vil derfor ikke fremgå nye data for disse indikatorer i hver opgørelse. I denne afrapportering er der kun medtaget indikatorer, hvor nyeste data er fra 2018 og fremefter, eller hvor der er nye data siden sidste afrapportering. Alle opgørelserne er fortsat tilgængelige i LIVA.

 

Indførelsen af den nye version af Landspatientregistret (LPR3) betyder, at der ikke udkommer nye data i en periode. Derfor vil de fleste nationale indikatorer ikke blive opdateret i det meste af 2019. Regionsrådet vil derfor forventeligt først få nye resultater for de nationale indikatorer forelagt i starten af 2020.

 

Konceptet er baseret på to typer af afrapportering:

 

1) Der vil være faste kvartalsvise, kvantitative afrapporteringer. Afrapporteringen indeholder både indikatorer for nationale mål og indikatorer, der er udvalgt for Region Syddanmark. Det er denne afrapportering, der forelægges nu. Indikatorerne er fordelt på områderne sundhed, socialområdet og regional udvikling. Indikatorerne afrapporteres i Nemlis, som er et IPad-baseret afrapporteringssystem. Regionsrådet fik i løbet af marts 2018 tilbud om introduktion til installation og anvendelse af Nemlis. Der er vedlagt en udskrift fra Nemlis af de tilgængelige data.

 

Der er vedlagt et notat, der beskriver de overordnede tendenser, som de udvalgte indikatorer viser. Indikatorerne vil kunne justeres løbende, hvis der eksempelvis er fokusområder fra de årlige budgetaftaler, som ønskes fulgt via specifikke indikatorer, eller hvis der er indikatorer, der stabiliseres over lang tid på det ønskede niveau, og derfor ikke længere behøver følges kvartalsvis.

 

2) Temaafrapporteringer: I forbindelse med konceptet vil der også løbende være temaafrapporteringer til regionsrådet på områder, hvor der med fordel kan være en mere kvalitativ afrapportering om status og fremdrift. Der er tale om temaerne sygehusbyggeri, forbedringskultur, nærhed og sammenhæng, attraktiv arbejdsplads samt patientsamarbejde og kvalitet i sociale tilbud.

 

Dette er begrundet i, at der kan være temaer og særlige emner, som det med passende intervaller giver god mening at give uddybende orientering om. Samtidig er det ikke alle områder, der kan afrapporteres meningsfuldt med korte intervaller, ligesom ikke alle aspekter af pejlemærkerne kan kvantificeres meningsfuldt med løbende data, men forudsætter en kvalitativ afrapportering. 

 

Der forventes følgende temaafrapporteringer i 2019: 

 

Tema	Beskrivelse	Forventet afrapportering	Sammenhæng til pejlemærker
Sygehusbyggeri	Afrapporteringen vil fokusere på eksempler på den innovation, der direkte eller indirekte sker i sammenhæng med sygehusbyggerierne, den læring der kan trækkes ud fra byggerierne og byggeprocesserne, de forbedringer og muligheder nye moderne fysiske rammer giver på sygehusene, de teknologiske tiltag, der sker i sammenhæng med byggerierne og udviklingen generelt mv.	November /december 2019	Region Syddanmark spiller en aktiv rolle i forskning innovation og udvikling.
Forbedringskultur	Afrapporteringen vil give en status på den organisation, der er bygget op til at understøtte forbedringsarbejdet i Region Syddanmark og på de emner og problemområder, der har været behandlet på de workshops, der gennemføres.	4. kvartal	Region Syddanmark stræber efter at gøre det bedste for borgere og patienter.
Nærhed og sammenhæng	Afrapporteringen vil tage udgangspunkt i rammepapir vedr. det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.	Juni (er afrapporteret)	Region Syddanmark prioriterer udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Attraktiv arbejdsplads	Frekvens: En årlig afrapportering.	Maj (er afrapporteret)	Region Syddanmark er en god arbejdsplads.
Patientsamarbejde	Afrapporteringen vil tage afsæt i strategierne for patientinddragelse og patientsamarbejde, og i den politiske beslutning om at etablere et regionalt Center for Fælles Beslutningstagning. Der fremdrages eksempler fra sygehusenes arbejde med patientinddragelse og gives en status på arbejdet med patientrapporterede oplysninger (PRO).	4. kvartal	Region Syddanmark er borgernes og patienternes region.
Kvalitet i de sociale tilbud	Afrapporteringen vil tage udgangspunkt i tilsynsrapporterne fra Det Sociale Tilsyn. Der vil blive fokuseret på de borgerrettede indikatorer.	2 afrapporteringer i 2019. Første afrapportering blev forelagt i august.	Region Syddanmark stræber efter at gøre det bedste for borgere og patienter.

 

Sammenhæng til budgetproces og sundhedsplan

Afrapporteringen af målbilleder er tænkt sammen med den proces, der er for budgetlægningen. Den løbende opfølgning er med til at kvalificere og understøtte den proces, hvor der udvælges temaer til budgetprocessen og fokusområder for indsatsen i regionens arbejde i det kommende år.

 

Sammenhængen mellem de to processer kan bidrage til at sikre, at de temaer, der allerede er udvalgt og prioriteret i de foregående års budgetprocesser, følges og afrapporteres. På sundhedsområdet kan temaer fra budgetprocessen ligeledes indgå i de indsatsområder, der en gang årligt skal vedtages i regionsrådet som en del af den nye sundhedsplan. Indsatsområderne forelægges på regionsrådsmødet i december.

 

Samlet set understøtter processen, at de temaer der arbejdes med:

• Har sammenhæng til pejlemærkerne.
• Tager bestik af den løbende udvikling på økonomi og aktivitetsområdet.
• Sikrer sammenhæng til temaer, som foreslås prioriteret ud fra en driftsmæssig synsvinkel.
• Integrerer de elementer, som regionen er forpligtiget til, som følge af de årlige økonomiaftaler.

Til orientering.

Til orientering.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet har i december 2018 godkendt, at der blev indgået en ny driftskontrakt vedr. Vestbanen med start medio december 2020. Det forventes, at den fremtidige drift af Vestbanen bliver væsentligt billigere end den nuværende drift, hvorfor det foreslås, at budgetfordelingsmodellen mellem Fynbus og Sydtrafik korrigeres.

Med budget 2019 har regionsrådet besluttet at give et løft til den kollektive trafik. Det samlede løft til Kollektiv Trafik var fra 2019 og frem på i alt 9,5 mio. kr., heraf var de 8,3 mio. kr. fra en ekstra bevilling udmøntet i forbindelse med Økonomiaftalen for 2019.

 

På regionsrådsmødet den 17. december 2018 blev det godkendt at bede Sydtrafik anmode Transport-, Bygge- og Boligministeriet om at kalde optionen vedr. Vestbanen i forhold til indgåelse af en ny driftskontrakt vedr. Vestbanen.

 

Økonomien i den indgåede driftskontrakt og en forventet ny kontrakt om infrastrukturforvaltning vil tilsammen frigøre ca. 11,5 mio. kr. i 2021. Sidstnævnte kontrakt er endnu ikke indgået, men det forventes, at udgifterne til infrastrukturforvaltning ikke vil være højere end udgifterne i den nuværende kontrakt.

 

Det foreslås derfor, at der udarbejdes en korrigeret budgetfordelingsmodel fra 2021, som følge af de ændrede forudsætninger i forhold til tilskudsbehovet vedr. Vestbanen.

 

Elementerne i modellen ser således ud:

 

Ud af det samlede budget til Kollektiv Trafik

1. Fradrages hvert år de budgetterede udgifter til Vestbanen, minus de estimerede udgifter til alternativ substitutionskørsel med bus, (ca. 16 mio. kr. – 8,6 mio. kr. pt.) (Der er vedlagt et notat, der redegør for omkostninger ved busalternativer til Vestbanen).

 

2. Det resterende budget fordeles mellem Fynbus og Sydtrafik ud fra den tidligere valgte fordelingsmodels fastsatte parametre, hvilket som udgangspunkt giver en fordeling på ca. 50/50 til hvert selskab. I forhold til Udvalget for Regional Udviklings behandling præciseres at Fynbus forud for fordelingen tildeles 1 mio. kr., jf. den nuværende budgetfordelingsmodel.

 

Ved ovenstående metode friholdes Sydtrafiks budget vedrørende busdrift for udsving i betalinger vedr. Vestbanen. Sydtrafik har i indeværende periode skullet anvende tilskudsmidler, der var bestemt for busdrift, til at dække for merforbrug på Vestbanen. Med den nye model udmøntes tilskud til Vestbanen forud for tilskud til begge trafikselskaber. Da der er tale om en nettokontrakt som indgås i forhold til driften, er driftskontraktens udgifter fastlagt for hele kontraktsperioden på 10 år, hvilket skaber stor budgetsikkerhed.

 

Ved en teknisk beregning i forhold til tallene for budget 2019, vil modellen indikere, at der bevilges Fynbus ca. 2 mio. kr. ekstra og Sydtrafik 6,4 mio. kr. ekstra i forhold til det udmeldte budget til brug for buskørsel i 2019. Idet Sydtrafik har anvendt en del af deres tilskud til busdrift til brug for kørsel med Vestbanen, ville denne fordelingsmetode frigøre ca. 9,5 mio. kr. til buskørsel i 2019 hos Sydtrafik. Bilag med ny tilskudsfordeling er vedlagt.

 

Budgetudligningsmodellen finder fortsat virke overfor trafikselskaberne, og mer-/mindreforbrug håndteres som udgangspunkt inden for de respektive rammer.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At den korrigerede budgetfordelingsmodel får virkning fra budgetåret 2021.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

Sagen blev taget af dagsordenen ved mødets start.

I 2021 er Svendborg Kommune vært for DGI’s Landsstævne, og Region Syddanmark er i den anledning blevet kontaktet om mulighederne for samarbejde og medfinansiering. Administrationen foreslår, at der reserveres 1,5 mio. kr. til gennemførsel af landsstævnet. Midlerne foreslås udmøntet på baggrund af en ansøgning og en partnerskabsaftale med DGI og Svendborg Kommune, som vil blive forelagt til politisk behandling.

I 2021 er Svendborg Kommune vært for DGI Landsstævne. DGI Landsstævne er Danmarks største idrætsfestival, hvor tusindvis af aktive danskere deltager i en lang række forskellige idrætsaktiviteter.

 

Region Syddanmark sendte i august 2016 en støtteerklæring til Svendborg Kommunes daværende borgmester, Lars Erik Hornemann, som led i bestræbelserne på at tiltrække stævnet til byen.

 

Efter at Svendborg blev valgt til værtsby af DGI, er Region Syddanmark blevet kontaktet om mulighederne for samarbejde og medfinansiering af Landsstævnet. Administrationen har i maj 2019 afholdt møde med Svendborg Kommune og DGI Landsmøde 2021 organisationen, som præsenterede muligheder for samarbejde, herunder muligheden for at indgå i en partnerskabsaftale med DGI og Svendborg Kommune.

 

Der er hjemmel i lovgivningen på kulturområdet til at indgå samarbejde og medfinansiere Landsstævnet. En eventuel partnerskabsaftale vil kunne understøtte målene i forslag til regional udviklingsstrategi, særligt i relation til strategisporet En attraktiv og oplevelsesrig region samt strategisporet Sunde levevilkår. Landsstævnet forventes således at kunne bidrage til at styrke borgernes trivsel og aktive liv, idet stævnet kan være med til at øge borgernes oplevelsesmuligheder og sætte fokus på det gode aktive liv. Ligeledes vurderes det, at landsstævnet vil bidrage til øget attraktivitet. Foreløbige estimater fra Svendborg Kommune viser, at der kan forventes omkring 25.000 deltagere og dertil ca. 20.000 gæster om dagen i forbindelse med landsstævnet. Det vurderes derfor, at der er god overensstemmelse imellem den kommende regionale udviklingsstrategi og landsstævnet.

 

Regionen har tidligere samarbejdet med Esbjerg om DGI Landsmødet i juli 2013. Her blev der indgået en partnerskabsaftale mellem Esbjerg Kommune, DGI og Region Syddanmark vedrørende events i forbindelse med landstævnet.

 

Da DGI Landstævnet blev afholdt i Esbjerg, valgte regionsrådet at reservere 1,5 mio. kr. i kulturpuljens 2013 pulje. Midlerne blev reserveret til at indgå en partnerskabsaftale vedrørende events i forbindelse med landsstævnet. I partnerskabsaftalen forpligtede regionen sig til at omtale landstævnet i egne medier ligesom, at Region Syddanmark også bidrog med egen stand og stillede med hold til løbe- og motionsaktiviteter.

 

Det foreslås, at der på tilsvarende vis reserveres midler og indgås en partnerskabsaftale mellem  Svendborg Kommune,  DGI Landsstævne og Region Syddanmark  i forbindelse med DGI Landsstævnet i 2021 i Svendborg.

 

Da der på grund af erhvervsfremmereformen er tilbageløbsmidler til rådighed i 2019, foreslås det, at der overføres 1,5 mio. kr. fra bevillingsområdet Øvrige Omkostninger i 2019 til Kulturområdet. Midlerne foreslås reserveret til at indgå en partnerskabsaftale med Svendborg Kommune og DGI Landsstævne. Det forventes, at et udkast til partnerskabsaftale imellem Svendborg Kommune og DGI Landsstævnet kan forelægges regionsrådet på mødet den 25. november 2019 med henblik på beslutning om udmøntning af de reserverede midler på baggrund af partnerskabsaftalen.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At der overføres 1,5 mio. kr. fra bevillingsområdet Øvrige Omkostninger i 2019 til Kulturområdet, som reserveres til at indgå en partnerskabsaftale med Svendborg Kommune og DGI Landsstævne.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet skal udpege 1 medlem og op til 2 observatører til bestyrelsen for ”Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark” (Det syddanske EU-kontor).

Som følge af erhvervsfremmereformen er vedtægterne for ”Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark” blevet ændret.

 

Da Vækstforums plads i bestyrelsen ikke længere er relevant, har regionsrådet fået yderligere en plads i bestyrelsen. Regionsrådet udpegede på mødet den 8. januar 2018 Preben Jensen, Thies Mathiasen og Karsten Uno Petersen til bestyrelsen.

 

Det er desuden tilføjet i vedtægterne, at ”Herudover kan kommunerne og Region Syddanmark hver især udpege op til 2 observatører for perioden 2019-2021”. Regionsrådet skal således tage stilling til, om der skal udpeges observatører til bestyrelsen for ”Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark” og i givet fald udpege disse.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At der udpeges 1 yderligere medlem til bestyrelsen for ”Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark”.

 

At drøfte, om der skal udpeges 2 observatører til bestyrelsen for ”Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark”.

Udvalget anbefaler regionsrådet:

• At der udpeges 1 yderligere medlem til bestyrelsen for ”Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark”.
• At der udpeges 2 observatører til bestyrelsen for ”Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark”.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.
 

Klargøring af EPJ SYD er fortsat i god gænge. Aktuelt øges involveringen af medarbejdere, således at den endelige løsning matcher de kliniske behov. Som følge af, at Region Nordjylland har valgt at benytte kontraktens option og anskaffe en EPJ-løsning, baseret på samme produkt, er der indgået et tæt samarbejde mellem de tre vestdanske regioner om opbygning, udvikling og tilpasning af fælles dele af EPJ-løsningen. Dette vurderes at bidrage til fremtidssikring af løsningen. EPJ SYD planlægges rullet ud til alle sygehuse i løbet af 1. halvår 2021/medio 2021. Udgifterne til anskaffelse og ibrugtagning forventes holdt inden for den samlede afsatte ramme.

Regionsrådet godkendte den 30. april 2018 valg af leverandør (Systematic A/S) og meddelte anlægsbevilling til anskaffelse og ibrugtagning af EPJ SYD på 179,8 mio. kr. samt 73,0 mio. kr. til afledte projekter, inkl. midler til gennemførelse af uforudsete udgifter. Der gives nu udvidet status på projektet.

 

Anskaffelsen og forberedelse på ibrugtagning af regionens kommende elektroniske patientjournal EPJ SYD er i god gænge. Målet er at sikre, at EPJ Syd matcher det kliniske personales behov i en travl hverdag.

 

For at sikre dette har der været afholdt en række workshops med klinisk deltagelse. Der er desuden gennemført en midtvejs-evaluering af planerne for ibrugtagning. Denne viser, at regionen med fordel fremadrettet kan øge inddragelsen af klinisk og teknisk personale i klargøringen.  Hermed vil der skabes endnu bedre forudsætninger for både at nyttiggøre den viden og erfaring, der er i Region Midtjylland (der allerede bruger systemet), og skabe de bedst mulige forudsætninger for at tilgodese arbejdsgangene i Region Syddanmark.

 

Region Nordjylland har valgt at benytte den mulighed (option), som regionen havde for at tiltræde kontrakten og dermed anskaffe samme EPJ-løsning som Region Syddanmark. Med Region Nordjyllands valg – og det faktum, at løsningen allerede er i brug i Region Midtjylland – er der opstået mulighed for at etablere et fællesskab i forhold til såkaldt grundmodulering (byggesten) og udvikling af fælles kernekomponenter i EPJ.

 

De tre regioner har derfor indgået et samarbejde om modulering og udvikling. Dette samarbejde indebærer et udvidet behov for koordinering regionerne imellem. Samarbejdet giver på kort sigt adgang for EPJ SYD til at anvende erfarne udviklingsressourcer fra Region Midtjylland. På lidt længere sigt danner samarbejdet grundlaget for at udvikle og tage fælles moduler i brug – f.eks. når der opstår behov for tilpasninger som følge af nye nationale krav – og dermed fremtidssikre EPJ SYD.

 

Midtvejs-evaluering af projektet, og herunder den øgede inddragelse af klinisk og teknisk personale i tilpasningerne af EPJ SYD samt det tættere samarbejde mellem de vestdanske regioner, har medført en finjustering af planerne.

 

Finjusteringen indebærer bl.a. en mindre forlængelse af klargøringsperioden samt en vis komprimering af idriftsættelsesperioden. EPJ SYD forventes udrullet til alle sygehuse i løbet af 1. halvår 2021/medio 2021.

 

Planlægningsjusteringen indebærer forskydninger mellem de enkelte dele i projektets økonomi. Udgifterne til forlængelse af projektorganisationen i klargøringsperioden er opgjort til ca. 6,5 mio. kr. Det forventes, at der vil være andre af de afledte projekter, der kan gennemføres inden for en lavere ramme end oprindeligt forudsat. Det vurderes derfor fortsat, at den samlede økonomi kan holdes inden for den samlede ramme til EPJ SYD. Det skal dog understreges, at de nuværende økonomiske estimater er forbundet med usikkerhed, idet en række enkeltelementer ikke er endeligt færdiganalyserede. Ligeledes kan behovet for yderligere involvering af klinisk personale i forbindelse med klargøring og ibrugtagning samt aktiviteter forbundet med samarbejdet med de øvrige regioner fortsat påvirke udgifterne til projektet.

 

Bevillingen til forlængelse af projektorganisationen frigives af regionsdirektøren, jf. regionsdirektørens bemyndigelse til at udmønte den afsatte ramme på 73 mio. kr. til afledte projekter, inkl. uforudsete udgifter, inden for en beløbsgrænse på 10 mio. kr. Bevillingen indarbejdes efterfølgende i en af de tilbagevendende budgettilpasninger.

 

Digitaliseringsudvalget orienteres om sagen på møde 16. september 2019.

Til orientering.

Til orientering. Oplæg vedhæftet.

Til orientering.

 

Forretningsudvalget anbefaler, at regionsrådet ved given lejlighed får orientering om implementering af EPJ Syd.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Sagen gennemgår rammerne for WHINN 2019, herunder forslag til program for anlægs- og innovationsudvalget, digitaliseringsudvalget og regionsrådet i forbindelse med WHINN.

Baggrund

WHINN afholdes den 19. – 21. november 2019 i Campus Odense-faciliteterne hos Syddansk Universitet, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Syddanske Forskerparker/Videnbyen herunder lokaler i Teknologisk Institut, Syddansk Sundhedsinnovation og Welfare Tech.

 

Hovedtemaet for WHINN er Better Healthcare Through Future Technology, og der afholdes 5 konference-spor, der løber over dagene onsdag den 20. november og torsdag den 21. november med temaerne: Access to Care, Digital Health, Home Based Health, Fremtidens sundhedsprofessionelle, Robots and Drones in the Future. Programmet kan ses på: https://www.whinn.dk/

 

Dertil kommer en række supplerende aktiviteter herunder delegationsbesøg, WHINN DINNER og øvrige sociale arrangementer m.v.

 

WHINN medfinansieres af regionale udviklingsmidler fra Regional Udvikling, og Region Syddanmark er repræsenteret i WHINNs styregruppe og arbejdsgruppe ved Syddansk Sundhedsinnovation samt OUH.

 

Politisk program
Tidligere år har der været gennemført et samlet program for politikere fra regionsrådet og Odense Kommunes byråd. I 2019 er rammerne anderledes, da Odense Kommunes politikere alene har mulighed for at deltage torsdag den 21. november.

 

Anlægs- og innovationsudvalget og digitaliseringsudvalget afholder møder onsdag den 20. november som del af WHINN. Dels et fællesmøde mellem udvalgene (hvor innovationspuljen under digitaliseringsstrategien skal behandles) samt separate møder i udvalgene.

 

Onsdag den 20. november gennemføres guidede ture i udstillingen for henholdsvis anlægs- og innovationsudvalget og digitaliseringsudvalget i tilknytning til udvalgenes møder forestået af Welfare Tech. Onsdag aften er der den sociale sammenkomst WHINN DINNER, som regionsrådet (samt direktionen, sygehusledelser m.v.) inviteres til. Der reserveres i den forbindelse fælles borde.

 

Torsdag den 21. november inviteres til et mere omfattende program i samarbejde med Odense Kommune med inspirationsoplæg fra virksomheder, oplæg omkring velfærdsteknologi i det nære sundhedsvæsen, mulighed for besøg i udstillingen m.v. Her inviteres sundhedsudvalgene i de 22 syddanske kommuner samt regionsrådet.

 

I bilag fremgår udkast til det samlede politiske program. Der sendes senere en invitation til regionsrådet og udvalg med mulighed for tilmelding til de enkelte programelementer.

 

Digitaliseringsudvalget orienteres om sagen på møde 16. september 2019.

Til orientering.

Til orientering.

 

Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Til orientering.

 

Bent Olsen deltog ikke i sagens behandling.

Til orientering.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

I denne sag orienteres om status for arbejdet med opgørelsen af lønsagerne for de overførte medarbejdere fra BIOS til Ambulance Syd.

På baggrund af den indgåede aftale med 3F og FOA omkring principperne for sagsbehandlingen af lønkravene fra de tidligere BIOS-medarbejdere, har Koncern HR iværksat en fornyet gennemgang af alle lønsagerne. Det omfatter både lønsagerne for de medarbejdere, der er repræsenteret af 3F og FOA og for de øvrige medarbejdere.

 

Formålet med den fornyede gennemgang af lønsagerne er, at disse endeligt afsluttes, idet lønsagerne tidligere er afsluttet med forbehold fra organisationernes side.

 

Sagsbehandlingen vedrører på nuværende tidspunkt både lønsagerne for de nuværende ansatte ved alle stationer ved Ambulance Syd samt lønsagerne for fratrådte medarbejdere og timereddere.

 

Der er samlet set 597 lønkravssager. Status pr. 5. september 2019 er, at 419 af sagerne er endeligt afsluttede (uden forbehold), og de resterende sager er alle under behandling.

 

Det er et fælles mål for Koncern HR og de faglige organisationer at færdiggøre lønkravssagerne hurtigst muligt.

 

Medarbejderne ved Ambulance Syd orienteres løbende om status for behandlingen på Ambulance Syds intranet (Assign).

 

Forretningsudvalget og regionsrådet vil på de kommende møder ligeledes blive orienteret om status for arbejdet.

Til orientering.

Til orientering.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Region Syddanmark har en ambition om et samlet sygfravær på 4,1%. Der gives en status for sygefraværet i perioden januar til juli 2019.

Der er fortsat en ambition om at sænke sygefraværet i Region Syddanmark, således at

regionen samlet set når et måltal på 4,1 %. 

 

Af tabellen fremgår sygefraværet i perioden januar til juli 2019 for regionens forskellige driftsenheder. Status for perioden er, at regionen ifølge prognosen samlet set er 0,2 % fra ambitionen om et måltal på 4,1 %, hvilket er 0,1% bedre end i samme periode sidste år.

 

Tabel 1: Status på sygefravær i Region Syddanmark

 

Af vedlagte bilag fremgår desuden en oversigt over udviklingen på både det korte og lange sygefravær i 2019 sammenlignet med samme periode i 2018.

Til orientering.

Til orientering.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet har den 26. juni 2018 vedtaget retningslinjer for regionsrådets studieture i indeværende valgperiode.

 

På baggrund af tilkendegivelser fra udvalgene blev der udarbejdet forslag til råskitse til to studieture, som blev forelagt regionsrådet den 28. januar 2019. På grund af usikkerheden om den foreslåede sundhedsreform blev det besluttet at udskyde beslutning om gennemførelse af studieturen til efter sommerferien 2019.

 

På den baggrund forelægges forslag til studieture for regionsrådet på ny.

Regionsrådet vedtog i juni 2018, at der udbydes 2-3 tværgående studieture i valgperioden, der indeholder emner/programpunkter af relevans for flere af regionens arbejdsområder, og dermed for flere af regionsrådets udvalg. Studieturene udbydes til hele regionsrådet. Hvert regionsrådsmedlem kan deltage i én af de tværgående studieture i valgperioden.

 

På baggrund af tilbagemeldinger fra udvalgene er der udarbejdet råskitser for to ture som ud fra en faglig vurdering favner mange af de emner, som blev foreslået af udvalgene. Som det fremgår af nedenstående har hver tur tre temaer (markeret med fed).

 

Råskitse for studieture:

1. Studietur til Canada (Toronto-området):

 

Miljø – undersøgelser og oprensninger af jordforureninger på et stort byudviklingsprojekt ved havnefronten i Toronto, hvor der samtidig også arbejdes med klimatilpasning, myndighedsarbejde og borger- og interessentinddragelse i forhold til miljøprojekter, samarbejdspartnere i forhold til oprensningen i Kærgård Klitplantage m.m.

 

Digitalisering – 2 fuldt digitaliserede sygehuse i Toronto og telemedicin, herunder et virtuelt hospital.

 

Digitaliserede hospitaler: Humber River Hospital - I 2017 åbnede hospitalet sit "Command Center", der blev bygget i samarbejde med GE Healthcare. Det indeholder en væg med analysedata fra alle mulige kilder på sygehuset i realtime for at forbedre effektiviteten på hospitalet og forbedre ventetider og andre problemer. Hospitalet var Nordamerikas første fuldt digitale hospital. Humber repræsenterer et bud på den totale integration af alle tænkelige it-systemer på et sygehus, og det at gøre informationer tilgængelige og actionable helt ude ved patienten. Fokus kunne være på hele apparatur parathed, operationsmaterialer etc. Dette er fuldt digitaliseret på Humber River Hospital, hvor der også er muligheder for at høre meget ærligt om deres udfordringer.

 

Digitalt hospital: Mercy Virtual Care Center - beskrevet som et "hospital uden senge" er Virtual Care Center hjemsted for et stort medicinsk team, men ingen patienter. Ved hjælp af meget følsomme tovejs kameraer, onlineaktiverede instrumenter, der registrerer vitale tegn i realtid, ser klinikere patienter, "hvor de er".

 

Personlig medicin - Canadian Open Genetics Repository database på Mount Sinai Hospital Toronto, læs mere her

 

2. Studietur til Skotland med evt. besøg i England:

 

Tværsektorielt samarbejde – Samarbejde mellem primær og sekundær sektor, herunder klynger.

Formålet med besøget er at høre om den skotske reform, herunder dens fremskridt, fortrin og udfordringer med implementeringen.

 

Baggrund: I 2016 påbegyndte Skotland implementeringen af den største nationale sundheds- og socialreform i 70 år (Public bodies. Joint working).

 

Målet er at integrere sygehus- og sundhedsydelser, så forebyggelse og behandling i større omfang foregår lokalt i kommunerne og i mindre grad på hospitalerne. Det sker ved at integrere opgaver i sygehus- og primærsektoren under én fælles organisation og ledelse. 60 % af det samlede sundheds- og socialbudget og den praktiske gennemførelse af reformen er således decentraliseret, idet implementeringen er lagt ud til 32 lokale myndigheder. Også de praktiserende læger, som i det seneste halvandet års tid har arbejdet sammen i klynger, skal arbejde sammen med de lokale myndigheder. Forventningen er, at reformen og en ny overenskomsten med de praktiserende læger kan være med til at løfte indsatser over for de ”brændende platforme”, der også er kendt i Danmark, nemlig en aldrende befolkning, psykiatriske patienter, multisyge samt ulighed i sundhed.

 

I emnet tværsektorielle samarbejde kan ligeledes indgå psykiatriområdet, hvor Skotand på nye måder arbejde med integrationer og sammenhænge på tværs af sektorer. Herudover kan der også indgå emner om arbejdet med at reducere tvang samt erfaringer med telepsykiatri og udrykningstjenester.

 

Forbedringsarbejde

Skotland:

Besøge NHS Highland i Inverness og se hvordan de har brugt deres forbedringsarbejde (med anvendelse af de samme VMI-teknikker som Region Syddanmark) til at sammenlægge sygehussektoren med dele af socialområdet (hjemmepleje og plejehjem).

 

I England kan emnet personlig medicin berøres ved at besøge og høre om 100.000 genome Project – Cambridge University Hospitals. Læs mere her

 

Mobilitet - grøn passagertransport i tyndtbefolkede områder, herunder CO2-neutrale og emissionsfrie køretøjer – (Robert Gordon University, Aberdeen) samt erfaringer med brintbusser (Aberdeen City).

 

Budget:

Det er ikke muligt at oplyse, hvad turene konkret vil koste, men ud fra tidligere studieture kan det oplyses, at en studietur til Canada af en varighed på 5 dage overslagsmæssigt vil koste omkring 22.000-25.000 kr. pr. person. En studietur til Skotland af en varighed på 5 dage vil overslagsmæssigt koste omkring 12.000 kr. – 15.000 kr. pr. person.

 

Endvidere skal mulighederne for at begrænse klimapåvirkningen ved at klimakompensere for transporten til og fra studietursdestinationerne undersøges, herunder omkostningerne hertil.

 

Da der er tale om råskitser for studieture, er der ikke indgået konkrete aftaler, og der kan derfor være emner, som udgår eller bliver byttet ud, hvis det ikke er praktisk er muligt at få aftaler i hus om de givne emner, eller hvis andre emner i mellemtiden bliver mere aktuelle.

 

Endeligt program og budget vil blive forelagt regionsrådet til endelig godkendelse.

 

Studieturene foreslås gennemført i uge 17 i 2020.

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

 

At der afholdes studieture i uge 17 i 2020 for regionsrådet.

 

At der arbejdes videre med de foreslåede skitser for de to ture.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

Enhedslisten tog forbehold for regionsrådets behandling af sagen.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Der gives en orientering om henvendelserne i whistleblowerordningen for 1. halvår 2019.

I relation til whistleblowerordningen er det besluttet, at der sker halvårlig rapportering med angivelse af henvendelsernes antal og karakter.

 

Regionsrådet har i forbindelse med en revurdering af ordningen besluttet, at anonymiteten over for den eksterne administrator ophæves, således at administrator kan have mulighed for at præcisere og konkretisere henvendelsen.

 

Der vedlægges oversigt fra Deloitte over de enkelte henvendelser i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019.

 

Heraf fremgår det, at der i perioden er indkommet i alt 7 unikke henvendelser. Alle henvendelser er af Deloitte vurderet at være uden for ordningen og har ikke givet anledning til yderligere sagsbehandling.

Til orientering.

Til orientering.

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

Under punktet blev orienteret om:

- Faneindvielse

- Etablering af handicappladser i regionsrådssalen.

 

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

 

-

Marianne Mørk Mathiesen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.