Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPolitikpilDagsordner og referaterpilReferater 2019pilForretningsudvalgetpilForretningsudvalget - Referat - 04. december 2019

Forretningsudvalget - Referat - 04. december 2019

Mødedato
04-12-2019 kl. 15:00 - 17:40

Mødested
Mødelokale 7

Deltagere
  • Stephanie Lose, V
  • Jørn Lehmann Petersen, A
  • Karsten Uno Petersen, A
  • Pia Tørving, A
  • Poul-Erik Svendsen, A
  • Morten Brixtofte Petersen, B
  • Morten Weiss-Pedersen, C
  • Ida Damborg, F
  • Villy Søvndal, F
  • Marianne Mørk Mathiesen, I
  • Søren Rasmussen, O
  • Thies Mathiasen, O
  • Bo Libergren, V
  • Kurt Jensen, V
  • Mads Skau, V
  • Ulrik Sand Larsen, V
  • Vibeke Syppli Enrum, Ø

  • Afbud
  • Karsten Uno Petersen, A

  • Luk alle punkter Referat


    1. Ansatte på særlige vilkår
    2. 3. Økonomi- og aktivitetsrapportering
    3. Budgettilpasning
    4. Overførsler fra 2019 til 2020
    5. Justering af budgettet for social- og specialundervisning
    6. Finansieringsmodel for sygehusene i Region Syddanmark i 2020
    7. Energi- og miljøredegørelsen 2018
    8. Anlægsbevilling til to signaturprojekter i Region Syddanmark
    9. Godkendelse af idéoplæg for byggemodning af serviceby, køkken mv. på Nyt OUH
    10. Godkendelse af udbud af SCADA/BMS system på Nyt OUH
    11. Bygningsmæssige udfordringer på psykiatrisk afdeling i Aabenraa
    12. Rapportering nr. 36 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH
    13. Rapportering nr. 36 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa
    14. Sundhedsforskning: Støtte til klinisk excellent center 2019
    15. Etablering af Projekt MR-selvbooking på Sygehus Lillebælt
    16. Forbedringskultur 2019 - temarapportering
    17. Afrapportering af målbillede for udmøntning af rammepapir for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
    18. Praksisplan for almen praksis 2020 - 2023
    19. Psykiatriplan 2020-2024
    20. Kvalitet i de sociale tilbud ud fra tilsynsrapporter
    21. Region Syddanmark som klimaregion - partnerskabsprojekt
    22. Forlængelse af den nuværende vækst- og udviklingsstrategi Det Gode Liv
    23. Ansøgninger til Kulturpuljen oktober 2019
    24. Dansk-tysk samarbejde - Interreg-program 2021-2027
    25. Deltagelse i forskningsprojekt om kulturens betydning for landdistrikter
    26. Sundhedens geografi - status og forslag til nye initiativer
    27. Grand Départ Copenhagen Denmark 2021
    28. Ansøgninger til uddannelsespuljen - september 2019
    29. Region Syddanmarks strategi for cyber- og informationssikkerhed
    30. Status på it-sikkerhedsområdet
    31. Innovationspulje under Digitaliseringsstrategien, indstilling af projekter
    32. Temaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark
    33. Udvælgelse af indsatsområder på sundhedsområdet for 2020
    34. Afrapportering af målbilleder og udvalgte indikatorer for Region Syddanmark (4. afrapportering 2019)
    35. Orientering om status på øgning af antallet af håndværker-elever/lærlinge i Region Syddanmark
    36. Udmøntningsplan - forbyggelse af vold og trusler om vold
    37. Orientering om status på arbejdet med BIOS-lønsagerne
    38. Afrapportering fra regionsrådets studietur til Milano og Verona
    39. Sag efter anmodning fra Dansk Folkeparti
    40. Meddelelser
    41. Eventuelt
    42. LUKKET - drøftelse


    Sagsnr. 18/18033
    1. Ansatte på særlige vilkår
    fold dette punkt ind Resume

    På baggrund af yderligere afsatte midler i budgetaftalen for 2019 forslås i sagen en ændret udmøntning af midlerne til ansatte på særlige vilkår.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet har fokus på de mange personer, der står udenfor arbejdsmarkedet. Personer, der har ressourcer, og som aktivt kan sættes i spil på Region Syddanmarks arbejdspladser og være med til at skabe værdi for patienter og borgere. Regionsrådet vedtog derfor i januar 2017 en strategi for ansatte på særlige vilkår med henblik på at øge antallet af ansatte på særlige vilkår.

     

    Nedenfor ses status på udviklingen i ansatte på særlige vilkår. Antallet af ansatte i fleksjob ligger nu over niveauet for 2010. Antallet af øvrige ansatte på særlige vilkår ligger fortsat betydeligt under niveauet for 2010, hvilket hænger sammen med ændringer i lovgivningen. 

     

    cid:image001.png@01D5931A.4B72B8A0

     

    Status for fordeling af tilskud

    Regionsrådet afsatte i budgetaftalen 2019 en pulje på 6,0 mio. kr. i alt over tre år til at realisere strategien. Det vil sige 2,0 mio. kr. årligt. På regionsrådsmødet den 17. december 2018 vedtog regionsrådet en model for udmøntningen af midlerne. Modellen indebærer, at når enhederne har ansat halvdelen af de ekstra ansatte i forhold til måltallet, understøtter puljen ansættelsen af de resterende med et fast tilskud pr. ekstra ansat på særlige vilkår.

     

    Da antallet af øvrige ansatte på særlige vilkår fortsat ligger betydeligt under niveauet for 2010, vil der ske en relativt beskeden udmøntning af midlerne for 2019. Med henblik på at få sat de afsatte midler bedre i spil, og dermed understøtte indsatsen bedre, foreslås det, at midlerne i stedet fordeles til sygehusene og øvrige enheder efter enhedernes måltal.

     

    Det vil sige, at sygehusene og øvrige enheder kan disponere over midlerne med henblik på at opnå størst mulig effekt. Den konkrete fordeling fremgår af nedenstående tabel. Enhederne afrapporter en gang årligt i forhold til midlernes anvendelse.

     

    Enheder

    2010

    2015

    Måltal

     

    Tilskud pr. år i kr.

     

    Ansatte på særlige vilkår

     

     

     

    Odense Universitetshospital

    193

    160

    241

     

                             775.119    

    Psykiatri

    46

    47

    65

     

                             172.249    

    Regionshuset

    15

    9

    27

     

                             172.249    

    Sociale centre

    66

    31

    38

     

                               66.986    

    Sydvestjysk Sygehus

    56

    35

    64

     

                             277.512    

    Sygehus Lillebælt

    127

    82

    117

     

                             334.928    

    Sygehus Sønderjylland

    116

    45

    64

     

                             181.818    

    Øvrig sundhed

    4

    5

    7

     

                               19.139    

    Hovedtotal

    623

    414

    623

     

                         2.000.000    

     

    Repræsentanter fra Sygehus Lillebælt præsenterer på forretningsudvalgsmødet, hvordan de arbejder med personer på særlige vilkår.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At forslaget til ændret udmøntning godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet med den tilføjelse, at der gives en status i august måned 2020.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 19/17519
    2. 3. Økonomi- og aktivitetsrapportering
    fold dette punkt ind Resume

    3. økonomi- og aktivitetsrapportering forelægges med forventninger til årsresultat 2019 for henholdsvis: ”Sundhed”, ”Socialområdet”, ”Regional Udvikling” og ”Fælles formål”.

     

    For alle områder forventes, ligesom tidligere år, budget- og aftaleoverholdelse. Det vil sige overholdelse af både regionens budget og udgiftsloftet i økonomiaftalen med regeringen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Hermed redegøres kort for overordnede forventninger og udvikling i forhold til økonomi og aktivitet for 2019. Yderligere rapportering fremgår af vedlagte bilag.

     

    Sundhed

    Overordnet forventes der, ligesom tidligere år, fortsat budget- og aftaleoverholdelse i 2019.

     

    Sygehusene forventer samlet et mindreforbrug. Der er i varierende omfang udfordringer med at få balance på afdelingsniveau, og alle sygehuse har afdelinger, hvor effektueringer af handleplaner og økonomisk genopretning får særlig opmærksomhed fra sygehusdirektionerne.

     

    Denne rapportering viser fortsat samme billede som ved tidligere rapportering, nemlig en betydelig vækst på flere større udgiftsområder. Det omfatter stigende udgifter til alment praktiserende læger, speciallægehjælp og medicintilskud under praksisområdet, og inden for somatikken omfatter det i særdeleshed øget aktivitetsafregning til sygehusene.

     

    Omvendt fastholder denne rapportering skønnet for udgifterne til særligt dyr sygehusmedicin, der ligger markant under den forventede årlige vækst.

     

    Prognosen er fortsat forbundet med en betydelig større usikkerhed, primært med henvisning til manglende aktivitetsdata som følge af overgangen til nyt landspatientregister LPR3.

     

    Samlet set indebærer den ajourførte udgiftsprognose en forbedring af det forventede resultat for 2019, og inden for årets udgiftsramme forventes således fuld dækning for den del af investeringsplanen, der forfalder i indeværende år.

     

    Prognosen peger fortsat på, at der også i 2019 vil være et råderum, der kan anvendes til konsolidering med henblik på aflastning af regionens drifts- og anlægsrammer for 2020 og frem.

     

    Konkret vil det indebære fremrykning af indkøb af medicin, øvrige lægelige artikler, genforsikring af tjenestemænd og lignende.

     

    Med henblik på at sikre en optimal anvendelse af årets udgiftsrammer, der kan bidrage til håndteringen af de langsigtede økonomiske udfordringer, har regionsrådet på mødet i november 2019 bemyndiget regionsrådsformanden til at godkende fremrykkede indkøb inden for årets udgiftsramme. Bemyndigelsen forudsætter bl.a., at indkøbene prioriteres efter tilbagebetalingstid, det vil sige, at dispositioner med fuld tilbagebetaling i 2020 prioriteres før indkøb med tilbagebetaling over flere år.  

     

    Socialområdet

    Forventningerne til årets resultat viser efter 3. kvartal, samlet set, fortsat et tilfredsstillende resultat. Aktuelt forventes fortsat et mindre overskud i forhold til budgettet.

     

    Prognosen for belægning på regionens sociale centre i 2019 forventer fortsat en lille underbelægning i forhold til budgettet. Der er overordnet set balance mellem budgetteret og forventet belægning, men med stor variation mellem centrene.

     

    Regional Udvikling

    På baggrund af forbruget i årets første 10 måneder forventes fortsat aftaleoverholdelse, idet der i den løbende planlægning og økonomiske styring vil blive taget de nødvendige skridt i den resterende del af året for at sikre dette, fx via tilpasning af aktivitetsniveauet.

     

    Fælles formål

    Fælles formål og administration omfatter den politiske organisation og den tværgående administration (fællesstabe). Omkostninger hertil fordeles og finansieres af de tre områder, Sundhed, Socialområdet og Regional Udvikling.

     

    For området forventes et lille mindreforbrug i forhold til budgettet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At 3. Økonomi- og aktivitetsrapportering 2019 tages til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/47164
    3. Budgettilpasning
    fold dette punkt ind Resume

    Budgettilpasningen omfatter budgettilpasning på sundhedsområdet og Regional Udvikling.

     

    I budgettilpasningen på sundhedsområdet indgår sygehusenes aktivitetsafregning for 2019 samt udmøntninger fra lov- og cirkulæreprogram, forskningsstrategi, investeringsplan 2019 og forskningspuljer. Desuden bringes en række budgetneutrale omflytninger på plads mellem bevillingsområderne.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Sundhedsområdet

    I forlængelse af den 3. økonomi- og aktivitetsrapportering for 2019, jævnfør andet punkt på dagsordenen, foreslås flere bevillingsændringer bragt på plads inden for den samlede økonomi på sundhedsområdet. Konsekvenserne heraf er indregnet i prognosen for 3. økonomi- og aktivitetsrapportering.

     

    I budgettilpasningen indgår afregning til de somatiske sygehuse for forventet aktivitetsafregning i 2019 efter principperne i regionens takststyringsmodel. Samlet foreslås en aconto afregning for meraktivitet i 2019 på 56,961 mio. kr. og en aconto afregning til særlig dyr medicin på 9,886 mio. kr. Fordelingen mellem de somatiske sygehuse fremgår af bilaget.

     

    Psykiatrisygehuset får tilført i alt 0,929 mio. kr. i forventet meraktivitetsafregning for 2019.

     

    Budgettilpasningen omfatter desuden følgende budgetneutrale reguleringer, som nærmere beskrevet i sagens bilag:

     

    Drift:

    • Aktivitetsafregning 2018, Odense Universitetshospital
    • Udmøntning af midler fra lov- og cirkulæreprogram
    • Udmøntning af budget til investeringsplan 2019
    • Udmøntning af engangsmidler fra forskningsstrategien
    • Etablering af Center for Funktionelle Lidelser
    • Udmøntning af forskningspuljer
    • Lægefaglig bistand på det præhospitale område
    • Nedlæggelse af database til patientbehandling og aktivitet for regionens akutlægebiler
    • Driftsbudget til diagnostiske arbejdspladser
    • Center for Fælles Beslutningstagning
    • Contract manager til Medicoteknisk Afdeling
    • IT forvaltningsbudgetter
    • Ungepanelerne i Danmark
    • Center for Voldtægtsofre
    • Opnormering af Medicoteknisk Afdeling
    • Hjertemonitorering
    • Opsparing til flytteudgifter – Nyt OUH
    • Ekstraordinære investeringer – udstyr Odense Universitetshospital
    • Tjenestemænd, alle sygehuse
    • Reperiodisering af centrale forskningspuljer, Odense Universitetshospital

     

    Anlæg:

    • Anlægsbevillinger til to it-projekter
    • Anlægsbevilling til visse ekstraordinære investeringer i 2019
    • Fællesindkøb af diagnostiske arbejdspladser
    • Syddanske Vaskeriers investeringsramme
    • Etablering af erstatningsskov
    • Meddelelse af anlægsbevilling vedr. lokale investeringsrammer m.v.

     

    Regional Udvikling

    Ændringer i erhvervsfremmesystemet indebærer, at regionerne fra 2019 ved lov er blevet afskåret fra at arbejde med erhvervsudvikling. Som konsekvens reduceres den økonomiske ramme til SDSI med 1 mio. kr. fra 2019 og frem.

     

    Det indstilles derfor, at Regional Udviklings bidrag til Fælles formål og administration reduceres med 1. mio. kr. fra 2019 og frem. Konsekvenserne heraf indarbejdes på Fælles formål og administration.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    Sundhedsområdet:

    At de somatiske sygehuse tilføres aconto bevillinger for forventet mer-/mindreaktivitet i 2019 på 56,961 mio. kr. og forventede ekstraudgifter til særlig dyr medicin på 9,886 mio. kr., finansieret af de centrale midler til meraktivitet og særlig dyr medicin. Fordelingen mellem de somatiske sygehuse fremgår af bilaget.

     

    At psykiatrisygehuset tilføres aconto bevilling for forventet mer-/mindreaktivitet i 2019 på 0,929 mio. kr. finansieret af den centrale psykiatripulje til meraktivitet.

     

    At regionsdirektøren bemyndiges til at efterregulere aktivitetsafregningen til sygehuse og hospicer ultimo januar 2020.

     

    At økonomidirektøren bemyndiges til den lokale udmøntning af midler til udrulningen af LPR3 med afsæt i indstilling eller drøftelse i Den Nationale Bestyrelse for data på Sundheds- og Ældreområdet.

     

    At regionsrådsformanden bemyndiges til at udmønte den resterende del af investeringsplan 2019.

     

    At øvrige budgetneutrale bevillingsændringer, som er beskrevet i sagens bilag, godkendes.

     

    At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på i alt 0 kr. netto til de anførte formål, jf. bilaget, finansieret som foreslået.

     

    At der meddeles anlægsbevilling på i alt -10,134 mio. kr. netto til de nævnte formål (indeks 144,0).

     

    Regional Udvikling:

    At Regional Udviklings bidrag til Fælles formål og administration reduceres med 1. mio. kr., samt at virkningerne heraf indarbejdes på Fælles formål og administration.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/46312
    4. Overførsler fra 2019 til 2020
    fold dette punkt ind Resume

    Bevillinger, som regionsrådet meddeler, er et-årige. Det indebærer, at ikke-forbrugte beløb i princippet bortfalder ved årets udgang.

     

    For at begrænse de uhensigtsmæssigheder, som princippet om et-årige bevillinger giver anledning til, kan der tilrettelægges ordninger for overførsler og genbevilling af uforbrugte bevillingsbeløb mellem budgetår.

     

    Overførslerne fra 2019 vedrører overførsel til samme formål i 2020 som følge af tidsforskydning i forbruget mellem år.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Overførsler vedr. drift

    På baggrund af tidsforskydning i planlagte aktiviteter og prioriterede initiativer, indstilles vedr. drift overført i alt 293,179 mio. kr. vedr. Sundhed.

     

    Der foretages ikke pris- og lønregulering af overførsler mellem år, jf. gældende regler.

    • I alt 277,679 mio. kr. vedr. Somatik.
    • I alt -0,6 mio. kr. vedr. Behandlingspsykiatri.
    • I alt 16,1 mio.kr. vedr. Sygesikring.

     

    Inden for det somatiske sundhedsvæsen vedrører overførslerne forsinkede aktiviteter og tidsforskydninger inden for:

    • Kvalitet og Forskning: 83,332 mio. kr.
    • Sundhedsplanlægning: 8,965 mio. kr.
    • Syddansk Sundhedsinnovation: 0,500 mio. kr.
    • Tværsektorielt samarbejde: 45,759 mio. kr.
    • Sundhedsøkonomi: 28,960 mio. kr.
    • Bygningsafdelingen: 36,500 mio.kr.
    • It-midler: 73,663 mio. kr.

     

    For Regional Udvikling søges der ikke om overførsler, og for Social og Specialundervisning foretages der ikke overførsler vedr. drift mellem år, jf. principper for økonomistyring på området.

     

    Overførsler vedr. rådighedsbeløb

    Vedr. kvalitetsfondsbyggerierne sker tilpasninger af byggetakten på baggrund af 3. kvartalsrapportering 2019.

     

    Bevillingsområde (1.000 kr.)

    2019

    2020

    Indeks

    144,0/116,85

    146,8/119,07

    Kvalitetsfond

    0

    0

    Fælles rammer, somatik

    -193.147

    193.244

    Investeringsrammer

    0

    0

    Odense Universitetshospital

    -9.457

    9.641

    Sydvestjysk Sygehus

    -70.000

    71.361

    Sygehus Lillebælt

    -20.000

    20.389

    Sygehus Sønderjylland

    -30.000

    30.568

    Somatik i alt

    -322.604

    325.218

    Psykiatri i alt

    -47.043

    47.587

    Sundhed i alt

    -369.657

    372.805

     

     

     

    Social og Specialundervisning i alt

    -5.000

    5.000

     

     

     

    Regional Udvikling i alt

    0

    0

     

     

     

    Fælles formål og administration i alt

    0

    0

     

     

     

    Overførsler i alt

    -374.647

    377.805

     

    Sag vedr. genbevilling i 2020 af mer-/mindreforbrug i forhold til regnskab 2019, jf. gældende regler, forelægges for forretningsudvalg og regionsråd i foråret 2020 i forlængelse af behandling af årsrapport/regnskab 2019. I samme forbindelse sker der ajourføring af allerede meddelte anlægsbevillinger.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At driftsbudgettet i 2019 vedr. Sundhed reduceres med 293,179 mio. kr., og forøges tilsvarende i 2020.

     

    At der meddeles en negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2019 på 369,647 mio. kr. (indeks 144,0), og tilsvarende meddeles en tillægsbevilling på 372,805 mio. kr. (indeks 146,8) i 2020 vedr. Sundhed. 

     

    At der meddeles en negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2019 på 5 mio. kr. (indeks 144,0) og tilsvarende meddeles en tillægsbevilling på 5 mio. kr. (indeks 146,8) i 2020 vedr. Social og Specialundervisning.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 19/23145
    5. Justering af budgettet for social- og specialundervisning
    fold dette punkt ind Resume

    Der er efter regionsrådets vedtagelse af budget 2020 foretaget en række justeringer i budgettet for social- og specialundervisning. For regionen er nettovirkningen af justeringerne som helhed nul.

     

    De endelige takster, ændringer i budgetterne samt priser for beboerbetalinger fremlægges til godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet har i oktober 2019 vedtaget budgettet for 2020 for social- og specialundervisning. Budgettet for 2020 er tilsvarende tidligere år alene en fremskrivning af det foregående års budget. I overensstemmelse med tidsplanen for takstudarbejdelsen i rammeaftalen afsluttes beregningen af de endelige takster for 2020 først efter vedtagelsen af budgettet.

     

    Taksterne bliver fremlagt for kommunerne til orientering i december/januar via de syddanske kommuners fælleskommunale socialsekretariat.

     

    Det justerede budget for social- og specialundervisning for 2020 er udarbejdet på baggrund af de endelige takster, antallet af normerede pladser og belægningsprocenter på de sociale tilbud. Der er desuden indregnet aktivitetsmæssige ændringer og justeringer vedrørende borgere med ændrede behov for støtte.

     

    Fra 2009-2019 er taksterne samlet set reduceret med ca. 10 procent. Taksterne er ikke reduceret for 2020. Da der i 2020 er flere normerede pladser på de eksisterende tilbud, og generelt flere indskrevne borgere, er de budgetterede takstindtægter i det endelige budget for 2020 i forhold til det vedtagne budget for 2020 ca. 11,5 mio. kr. højere, svarende til 1,6 %.

     

    Omkostningerne inden for social- og specialundervisning finansieres fuldt ud af de kommunale takstbetalinger, og nettovirkningen af ændringer i budgettet for regionen er som helhed derfor nul.

     

    Kommunerne beregner og fastlægger beboerbetalingerne efter serviceloven (husleje, el, varme og madserviceordning). Øvrige ydelser, der ikke er visiteret efter serviceloven, opkræves som hidtil af regionens tilbud. Priserne fremlægges til godkendelse.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At de endelige takster, ændringer i budgetterne samt priser for beboerbetalinger godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/46781
    6. Finansieringsmodel for sygehusene i Region Syddanmark i 2020
    fold dette punkt ind Resume

    Finansieringsmodellen for 2019 med rammestyring med populationsansvar, suppleret med målrettet aktivitetsfinansiering, foreslås grundlæggende at fortsætte i 2020. Dog foreslås, at der sker rammestyring af børne- og ungdomspsykiatrien.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Med budgetaftalen for 2020 besluttede regionsrådet, at finansieringsmodellen fra 2019 skulle videreføres, og at områder med aktivitetsafregning skulle fastlægges i december 2019.

     

    På denne baggrund er der gennemført en proces med input fra sygehusene, som er drøftet i koncernledelsesforum. På baggrund af processen foreslås det:

    a)      at der sker rammestyring af børne- og ungdomspsykiatrien

    b)      at de nuværende områder med aktivitetsafregning herudover videreføres i 2020.

     

    Børne- og ungdomspsykiatrien

    I finansieringsmodellen for 2019 er børne- og ungdomspsykiatrien et af de specialer, som fortsat aktivitetsafregnes på det ambulante område. Den primære baggrund for beslutning var det svingende henvisningsmønster, der har været inden for specialet tidligere år. Dette synes dog ikke at være tendensen i data fra de seneste år, jf. nedenstående, som også viser, at aktiviteten har været forholdsvis stabil de senere år.

     

    Modtagne henvisninger

    2016

    2017

    2018

    Prognose 2019

    BU Sydjylland

    3.987

    4.538

    4.575

    4.385

    BU Odense

    2.124

    2.275

    2.287

    2.121

    I alt BU

    6.111

    6.813

    6.862

    6.506

    Kilde: Cosmic.

     

    Henvisningerne kan ikke opgøres for 2015, men der ses en stigning fra 2016 til 2017-2018. Der sker et fald i henvisninger i 2019, hvilket til dels skyldes henvisninger, som går videre fra en afdeling til en anden, nu ikke registreres som en ekstern henvisning.

     

    Før overgangen til LPR3 (LandsPatientRegisteret, version 3) pr. 1. marts 2019 havde Børne- og Ungdomspsykiatrien en ventetidsoverholdelse på 95%. Der er endnu ikke valide data for overholdelse af udredningsretten efter overgangen til LPR3, men sygehuset følger ugentligt de fremadrettede ventetider, som er under 4 uger.

     

    Antal besøg 

    2015

    2016

    2017

    2018

    Prognose 2019

    BU Sydjylland

         31.971    

         34.661    

         40.575    

         40.909    

                    40.477    

    BU Odense

         14.602    

         14.341    

         14.929    

         14.333    

                    15.239    

    I alt BU

         46.573    

         49.002    

         55.504    

         55.242    

                    55.716    

    Indeks

    100

    105

    119

    119

    120

    Kilde: Regnskabsbemærkninger 2015-2018

     

     

     

     

    Udviklingen i aktiviteten er forholdsvis konstant i 2017-2019. Data for de seneste år viser ikke en vækst, som understøtter fortsat aktivitetsafregning.

     

    Det foreslås nu, at børne- og ungdomspsykiatrien på det ambulante områder overgår fra aktivitetsstyring til rammestyring fra 2020.

     

    Baggrunden herfor er, at rammestyring i langt højere grad end aktivitetsstyring skaber incitamenter for omlægning af indsatser og udvikling af det tværsektorielle samarbejde, som kan understøtte forebyggelse, rådgivning og tidlige indsatser for at undgå, at børn og unges mistrivsel udvikler sig til egentlige psykiatriske lidelser. Det vil medføre ændrede henvisningsmønstre på sigt.

     

    På sygehusniveau vil overgangen til rammestyring ligeledes sikre en ligestilling mellem specialerne, så der ikke arbejdes med to forskellige styringsparadigmer.

     

    Øvrige områder med aktivitetsafregning

    Som udgangspunkt foreslås det, at øvrige aktivitetsafregnede områder i 2019 videreføres i 2020, jf. beskrivelsen af den nuværende model i bilag 1.

     

    Som en del af processen har der særlig været drøftelser af røntgen- og scanningsområdet, hvor sygehusene dels oplever et stigende behov for avancerede og dyre undersøgelsestyper såsom CT, MR og PET-scanninger, dels oplever et vist pres fra praksisområdet.

     

    Det foreslås dog, at rammestyringen fastholdes, bl.a. med baggrund i en antagelse om, at sygehusene har mulighed for at påvirke aktiviteten internt gennem arbejdet med egne henvisninger og bedre udnyttelse af mulighederne for digital billeddeling. Den opgave er flere sygehuse således allerede i gang med, og udviklingen vil blive fulgt ledelsesmæssigt.

     

    Sygehusene vil dermed som en del af populationsansvaret fortsat være ansvarlige for at sikre et uændret serviceniveau overfor praksis - uanset henvisningsmønstret, i lighed med opgaven på de øvrige kliniske servicefunktioner såsom laboratorieområdet.

     

    Derudover har processen også afdækket områder med vækst, som kræver nærmere udredning, inden der kan træffes beslutning om ændringer eller ej, herunder bl.a. vedr. mave-/tarmmedicin på OUH. Dataudfordringerne i 2019 som følge af nyt Landspatientregister betyder dog, at der er udfordringer i forhold til at vurdere aktiviteten og patientvandringerne i 2019, og dermed er der heller ikke et optimalt grundlag for at vurdere behovet for evt. justeringer af finansieringsmodellen for 2020. Når aktivitetsdata for 2019 foreligger (formentlig i løbet af 2. kvartal 2020), skal der derfor gennemføres en række analyser af aktiviteten, som kan give anledning til behov for tilpasninger af modellen.

     

    Til orientering vedlægges en oversigt over forventet aktivitetsafregning 2019, jf. bilag 2.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:
     

    At Børne- og ungdomspsykiatrien overgår til rammestyring i 2020.

     

    At finansieringsmodellen for 2019 med rammestyring med populationsansvar suppleret med målrettet aktivitetsfinansiering i øvrigt fortsætter i 2020.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/43397
    7. Energi- og miljøredegørelsen 2018
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet behandler hvert år en Energi- og miljøredegørelse, der omfatter energiforbruget og miljøaftrykket, der følger af driften af regionen som virksomhed. Energi- og miljøredegørelse 2018 forelægges til godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I henhold til ”Regler for byggeri i Region Syddanmark” skal der hvert år udarbejdes en samlet Energi- og miljøredegørelse for regionen som virksomhed.

     

    Energi- og miljøredegørelsen er en årlig afrapportering af, hvordan virksomheden Region Syddanmark præsterer på parametrene ’energi’ og ’miljø’, og dermed hvilken energi- og miljøbelastning, regionen udgør – eller omvendt, hvordan regionen eksempelvis medvirker som driver for en grøn udvikling.

     

    Det overordnede mål, jf. Klima- og Bæredygtigheds strategien 2016-2019, var for regionen som virksomhed at reducere udledningen af CO2 med 40 % i 2020 i forhold til 2004. Overordnet er det konklusionen, at der er god fremdrift. Målet for CO2-reduktionen i 2020 er nået med redegørelsen i 2018 med 49,3 %. Det flotte resultat for CO2-udledningen skal ses i tæt sammenhæng med den nationale omlægning af energiforsyningen til en øget andel vedvarende energi.

     

    I perioden er det samtidig lykkedes at opnå flotte besparelser på el-, varmeforbruget og vand, der er sænket med henholdsvis 9,4, 15,7 og 12,7 % siden 2011. Forklaringerne skal her findes i bl.a. energieffektiviseringer af bygningerne (klimaskærmen – vinduer, facader, isolering etc.) LED, energioptimerede ventilationsanlæg, og en stigende grad af indkøbt energioptimeret medicoudstyr m.m., ligesom en række nye bygninger er taget i brug og gamle frasolgt. Der har samtidig været fokus på vandbesparende installationer i forbindelse med byggeri og renoveringer. En stor del af vandbesparelserne hænger dog sammen med, at der ikke længere er så mange døgnpatienter, hvorfor frekvensen af bade er stærkt faldende.

     

    Med Energi- og miljøredegørelse 2018 er der for første gang etableret en baseline for affald for sygehusenhederne i Region Syddanmark. Undersøgelsen viser bl.a., at sygehusenhederne har en samlet genanvendelsesprocent på 20 %, og at 82 % af det affald, der sendes til forbrænding, er fra fraktionen ’dagrenovation’.

     

    Transportopgørelse over CO2-belastningen af transport i regionens egen bilflåde præsenteres for andet år i Energi- og miljøredegørelse 2018, og i år er analysen udvidet, således at også kørsel med udrykningskørsel i ambulancetjenesten Responce er medtaget.

     

    Et særligt fokuspunkt i disse år er de mange store sygehusbyggerier, der i byggeprocessen påvirker regionens generelle ressourceforbrug. Ligesom den øgede frekvens af ambulante patienter, udvidede åbningstider, anvendelsen af stadigt mere avanceret Medico udstyr og en højere produktivitet samlet set har betydning for ressourceforbruget.

     

    Regionsrådet har besluttet at prioritere 11 af de 17 FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, hvoraf særligt 4 adresseres gennem Energi- og miljøredegørelsen.

     

    Prioriteringen af de 11 Verdensmål betyder, at Region Syddanmark som virksomhed ønsker at sætte et markant højere ambitionsniveau for at medvirke til, at regionen aktivt bidrager til at sikre en bæredygtig udvikling. For at understøtte dette arbejde er der nedsat en tværgående strategisk styregruppe med relevante interessenter, der gennem inddragelse af enhederne sikrer, at der skabes et bredt og fælles ejerskab for mål og indsatser.

     

    Dette arbejde indarbejdes i Klimastrategi 2020-2021. Energi- og miljøredegørelsen vil fremadrettet blive integreret i forhold til opfølgning på den interne indsats.

     

    Sagen har været forelagt miljøudvalget og udvalget for regional udvikling til orientering.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At Energi- og miljøredegørelse 2018 godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/16567
    8. Anlægsbevilling til to signaturprojekter i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Den nyoprettede Investeringsfond for nye teknologier og digitale velfærdsløsninger støtter i 2019 tre regionale signaturprojekter, heraf to fra Region Syddanmark.

     

    Sagen forelægges med henblik på meddelelse af anlægsbevilling til de to projekter.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I foråret 2019 offentliggjorde regeringen en ny national strategi for kunstig intelligens. I forlængelse heraf har regeringen, Danske Regioner og KL indgået en ”Digitaliseringspagt”, der bl.a. sigter mod et styrket samarbejde om mere og bedre udnyttelse af nye teknologier.

     

    Et af initiativerne i denne aftale er etablering af en investeringsfond, der skal støtte afprøvningen af kunstig intelligens – ”signaturprojekter” – og udbredelsen af velfærdsløsninger.

     

    Der er afsat 200 mio. kr. i 2019-2020, hvoraf staten finansierer 100 mio. kr. og Danske Regioner og KL til sammen 100 mio. kr. Prioriteringen af midlerne til konkrete projekter aftales årligt i økonomiaftalerne.

     

    Ved økonomiaftalerne for 2020 er prioriteret i alt 67 mio. kr. i 2019-2020 til 15 signaturprojekter, heraf 40 mio. kr. til otte projekter i regionerne.

     

    Jævnfør orientering på digitaliseringsudvalget den 21. oktober 2019 er to af de støttede, regionale projekter fra Region Syddanmark. Det drejer sig dels om et projekt på Sygehus Lillebælt vedr. kunstig intelligens til hurtigere og bedre diagnostik af akutte patienter, DESERT, som støttes med 8,7 mio. kr., dels et projekt på Odense Universitetshospital vedr. bedre diagnosticering af prostatacancer, som støttes med 5,0 mio. kr.

     

    Der søges hermed om anlægsbevillinger til de to projekter.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At der meddeles anlægsbevilling på 8,7 mio. kr. (indeks 144,0) og modsvarende anlægsindtægtsbevilling til projekt på Sygehus Lillebælt vedr. kunstig intelligens til hurtigere og bedre diagnostik af akutte patienter, DESERT.

     

    At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 8,7 mio. kr. i 2019 til formålet, finansieret af støtten fra investeringsfonden.

     

    At der meddeles anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. (indeks 144,0) og modsvarende anlægsindtægtsbevilling til projekt på Odense Universitetshospital vedr. bedre diagnosticering af prostatacancer.

     

    At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 5,0 mio. kr. i 2019 til formålet, finansieret af støtten fra investeringsfonden.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.
     


    Sagsnr. 19/43500
    9. Godkendelse af idéoplæg for byggemodning af serviceby, køkken mv. på Nyt OUH
    fold dette punkt ind Resume

    På Nyt OUH planlægges, som en del af det samlede projekt, opførelse af serviceby, køkken mv. uden for Hospitalsringen, og der foreligger nu Idéoplæg for byggemodning for serviceby, køkken mv. til regionsrådets godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I januar 2016 meddelte regionsrådet anlægsbevilling til byggemodning på Nyt OUH. Bevillingen omfattede byggemodning inden for Hospitalsringen. I juli 2019 startede opførelsen af Vidensaksen og Behandlings- og Sengeafsnit. Dermed er den oprindeligt bevilgede byggemodning nu i store træk afsluttet. Tiden er nu kommet til næste etape af byggemodning på arealer uden for Hospitalsringen som forberedelse til opførelsen af serviceby, køkken mv. Det indstilles derfor til regionsrådet, at vedlagte idéoplæg vedr. byggemodning for serviceby, køkken mv. godkendes.

     

    Byggemodningen foregår i to etaper. 1. etape – som igangsættes i uge 8 i 2020 – omhandler primært afvanding af grunden og etablering af adgangsveje og stier. 2. etape omhandler faste belægninger, læsseramper og belysning. Af praktiske grunde igangsættes 2. etape først, når entrepriserne for henholdsvis servicebyen og køkkenet er færdiggjorte.

     

    Byggemodningen forventes færdiggjort den 1. juli 2021.

     

    Arealerne udgør hhv. 6.262 m² for servicebyen og 2.785 m² for køkkenet.

     

    Budgettet for byggemodningen udgør 18,750 mio. kr.

     

    2020-PL

    2020

    2021

     I alt

    Total

    14.500.000

    4.250.000

    18.750.000

    Somatik

    12.987.650

    3.806.725

    16.794.375

    Psykiatri

    1.512.350

    443.275

    1.955.625

     

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At idéoplæg for byggemodning af serviceby, køkken mv. på Nyt OUH godkendes.

     

    Vedr. Nyt OUH

    At der til Byggemodning serviceby, køkken m.v. meddeles tillæg til anlægsbevilling vedr. Øvrigt terrænarbejde Klar til byggeri på 16,794 mio. kr. (indeks 119,07).

     

    At der afsættes og frigives tilsvarende rådighedsbeløb til formålet, finansieret af den afsatte restramme vedr. Nyt OUH. Fordeling på 2020-2021 fremgår af sagsfremstillingen.

     

    Vedr. Nyt OUH - Psykiatrien

    At der til psykiatriens andel af Byggemodning serviceby, køkken m.v. meddeles tillæg til anlægsbevilling på 1,956 mio. kr. (indeks 146,8).

     

    At der af de allerede afsatte rådighedsbeløb frigives tilsvarende til formålet. Fordeling på 2020-2021 fremgår af sagsfremstillingen.

     

    At regionsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den meddelte økonomiske ramme.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og innovationsudvalget den 20-11-2019

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/43516
    10. Godkendelse af udbud af SCADA/BMS system på Nyt OUH
    fold dette punkt ind Resume

    På Nyt OUH planlægges det at anskaffe et SCADA/BMS system, som er et paraplysystem, der giver mulighed for at opsamle data vedrørende bygningsdrift og andre systemer på en fælles platform.

     

    Der forelægger nu projektbeskrivelse vedr. anskaffelse af SCADA/BMS system til regionsrådets godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    På Nyt OUH planlægges det at anskaffe et SCADA/BMS system. Forkortelsen står for Supervisory Control and Data Acquisition/Building Management System. Et SCADA/BMS system er et paraplysystem, der giver mulighed for at opsamle data vedrørende bygningsdrift og andre systemer på en fælles platform. Data kan stilles til rådighed på forskellige platforme, f.eks. via tablet, smartphone, webadgang eller oversigtsskærme i kontrolrum afhængig af den enkelte brugergruppes behov.

     

    Driften af et stort og moderne hospital stiller mange krav til muligheden for at kunne overvåge, styre og regulere såvel bygningsmæssige systemer som kliniske systemer og processer. Kravet om muligheden for opsamling af data vedr. bl.a. bygningsmæssige forhold skal kunne honoreres for at sikre en driftsøkonomisk optimal hospitalsdrift. For at opretholde en høj patientsikkerhed, er det nødvendigt, at data, som muliggør, at der kan ageres i tide på uhensigtsmæssigheder i driften, er tilgængelige, da de er vigtige parametre for at understøtte en god oppetid på de systemer, som benyttes i den kliniske drift.

     

    Den vitale fordel for Nyt OUH omkring et SCADA/BMS system er, at driftsorganisationen og andre dele af organisationen på Nyt OUH får et centralt styringsredskab, der indsamler data omkring de driftsmæssige forhold og fremstiller dem samlet i én overordnet sammenhæng. SCADA systemet kan sammenlignes med et bygningsautomatik system, men med en bredere integrationsflade til resten af klinikken. For at kunne understøtte nødvendigheden af at opretholde fysiske og procesmæssige driftsforhold på et højt niveau på hospitalet, er det derfor besluttet - i forbindelse med udbud af DP03- DP08 - at anvende et SCADA system som IT platform.

     

    Overordnet set er systemet således ikke kun et teknisk system for driftsorganisationen, men også et anvendeligt system for logistikafdelinger, akutkaldehold, klinisk personale samt patienter, hvor adgangen til systemets data skal være simpel og let anvendelig.

     

    Budgettet for udbud af SCADA/BMS udgør 60 mio. kr. (20-pl) der består af softwarelicenser, udgifter til programmering, integration og konfiguration af systemet, samt hardwarekomponenter m.v.

     

    2020-pl

    2020

    2021

    2022

    I alt

    Total

    14.000.000 kr.

    22.000.000 kr.

    24.000.000 kr.

    60.000.000 kr.

    Kvalitetsfond

    13.146.000 kr.

    20.658.000 kr.

    22.536.000 kr.

    56.340.000 kr.

    Psykiatri

    854.000 kr.

    1.342.000 kr.

    1.464.000 kr.

      3.660.000 kr.

     

    Systemet er en del af bygherreleverancerne og kategoriseres som IT, apparatur og inventar og finansieres inden for de 20 % af kvalitetsfondsbevillingen, der skal anvendes til dette.

     

    Administrativ tilføjelse

    Anlægs- og innovationsudvalget efterspurgte på møde den 20. november 2019, at det af dagsordenspunktet fremgår, at der er tale om et udbud. Overskriften og teksten i forbindelse med tabellen er efterfølgende blevet tilføjet ordet ”udbud”.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At projektet SCADA/BMS system på Nyt OUH godkendes.

     

    Vedr. Nyt OUH

    At der vedr. IT, apparatur og inventar Nyt OUH meddeles tillæg til anlægsbevilling på 56,340 mio. kr. (indeks 119,07) til SCADA/BMS system på Nyt OUH.

     

    At der frigives tilsvarende rådighedsbeløb til formålet af den afsatte ramme til IT, apparatur og inventar. vedr. Nyt OUH. Fordelingen på årene 2020-2022 fremgår af sagsfremstillingen.

     

    Vedr. Nyt OUH - Psykiatrien

    At der vedr. psykiatriens andel af SCADA/BMS system meddeles tillæg til anlægsbevilling på 3,660 mio. kr. (indeks 146,8).

     

    At der af de allerede afsatte rådighedsbeløb frigives tilsvarende til formålet. Fordeling på årene 2020-2022 fremgår af sagsfremstillingen.

     

    At regionsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den meddelte økonomiske ramme.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og innovationsudvalget den 20-11-2019

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Udvalget bemærker, at der er tale om et udbud.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/46418
    11. Bygningsmæssige udfordringer på psykiatrisk afdeling i Aabenraa
    fold dette punkt ind Resume

    Der er konstateret store udfordringer med vandindtrængning i de nye psykiatribygninger i Aabenraa. Der er iværksat en syns- og skønssag ved Voldgiftsnævnet. Det har været en meget kompliceret proces med at finde de væsentligste årsager til problemet. Nu foreligger en plan for udbedring af problemet, og der anbefales afsat en anlægsbevilling på 9,2 mio. kr. til formålet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Anlægs- og innovationsudvalget har været orienteret om udfordringer med vandindtrængning mange steder i de nye psykiatribygninger i Aabenraa.

     

    Udfordringerne førte til, at regionen i december 2017 anmeldte sagen til Voldgiftsnævnet og bad om, at der blev gennemført et haste syn og skøn på sagen. Anmeldelsen til Voldgiftsnævnet handlede om at sikre regionens interesse bedst muligt i forhold til at placere skyld og udbedringsudgift hos rette vedkommende, men det indebar selvfølgelig samtidig, at regionen er blevet meget begrænset i muligheder for at gøre noget ved problemerne både pga. risiko for at fjerne beviserne for vandindtrængningen, og samtidig ikke mindst at måtte afvente en afklaring af årsagerne til vandindtrængning før der kunne gennemføres udbedringstiltag.

     

    I november 2019 har regionen endnu ikke modtaget den endelige syns- og skønsrapport. En væsentlig årsag til dette langtrukne forløb er, at der blev rejst meget faglig tvivl om konklusionerne om årsagerne til problemet i den første udgave af syns- og skønsrapporten, der forelå i 2. halvår af 2018. Regionen valgte på det tidspunkt at bede andre faglige eksperter om at se på problemet og årsagerne til det. De nåede frem til nogle helt andre konklusioner omkring årsager end syns- og skønsmændene.

     

    Det førte til, at regionen i foråret 2019 bad syns- og skønsmændene gennemføre nogle nye test, hvor de nye bud på årsager og tilhørende løsningsforslag blev testet. Disse test er først gennemført i sommeren 2019, og den endelige rapport på baggrund af disse undersøgelser foreligger fortsat ikke.

     

    Regionen har i hele processen arbejdet på 3 spor:

     

    1. Det juridiske spor - i form af syns- og skønsag i Voldgiftsnævnets regi for at sikre regionens interesser i form af at sikre dækning af regionens udgifter til udbedring af problemerne og afhjælpning af følgerne inde i huset. Derfor har regionen løbende stillet yderligere spørgsmål og krav om yderligere undersøgelser for at sikre, at syns- og skønssagen ved Voldgiftsnævnet ender med et brugbart resultat, og det har været nødvendigt at få sikret den nødvendige dokumentation på stedet.
    2. Det afhjælpende spor – der har hele tiden været en meget skærpet opmærksomhed på fugt og skimmelsporer i bygningerne i form af omfattende løbende målinger og registreringer. Der er gennemført de nødvendige midlertidige afhjælpninger og nedlukninger af rum undervejs for at sikre personale og patienter bedst muligt. Det har været et stigende problem og affødt et stigende ressourceforbrug det seneste år.
    3. Det forberedende spor – der er sideløbende med de 2 andre spor arbejdet på at forberede et udbud af opgaven med dels at stoppe vandindtrængning, dels at udbedre konsekvenserne af vandindtrængningen inde i bygningen. Det har trukket ud pga. af usikkerhed omkring de reelle årsager til vandindtrængningen og udfordring med at udvikle en holdbar løsning.     

     

    Efter sommerens registreringer og tests ved syns- og skønsmændene forventer regionen, efter modtagelse af den supplerende skønserklæring, at kunne igangsætte udbedring og afhjælpning af problemerne, om nødvendigt inden regionen kender sagens endelige udfald ved Voldgiftsnævnet.

     

    Det er vurderingen, at problemerne med vandindtrængning i bygningerne i Aabenraa er så alvorlige, at udbedring og afhjælpning skal gennemføres nu og ikke afvente det endelige resultat af det juridiske spor.

     

    Der er derfor et udbudsmateriale for hhv. den udvendige udbedring (lukke for vandindtrængningen) og den indvendige afhjælpning (udskiftning af ødelagte bygningsdele og renovering af berørte områder) under udarbejdelse.

     

    Opgaven forventes at løbe op i samlet 9,2 mio. kr. og forventes at kunne gennemføres i løbet af 2020 med opstart hurtigst muligt i januar. Opgaven omfatter udskiftning af fuger rundt om alle berørte vinduer (ca. 500 vinduer) og indvendige reparationer og udskiftning af bygningsdele i alle de berørte rum - alt sammen for at sikre bedst muligt mod yderligere problemer efterfølgende.

     

    Der har været en række tvister i relation til byggeriet af den nye psykiatriske afdeling i Aabenraa, der har skullet løses efter indflytningen i de nye bygninger, og som endnu ikke er endelig løst, herunder vandindtrængningsproblemet.

     

    Da det formentlig kan trække en del ud før alle tvister kan afsluttes i denne sag, foreslås det nu at afslutte regnskabet på det oprindelige anlægsprojekt og flytte det uforbrugte restbeløb på 9,4 mio. kr. af den oprindelige anlægsbevilling over til nyt anlægsprojekt, der skal håndtere afhjælpning af vandindtrængning og andre ikke afsluttede tvister på byggeriet af psykiatrisk afdeling i Aabenraa.

     

    Det endelige, samlede omfang af de ikke afsluttede tvister kendes i sagens natur ikke pt. Når disse øvrige tvister er afsluttet, og det samlede omfang heraf kendes, forelægges ny sag herom med henblik på meddelelse af anlægsbevilling til formålet.

     

    Her og nu foreslås derfor kun afsat rådighedsbeløb og frigivelse af anlægsbevilling på 9,2 mio. kr. til finansiering af afhjælpning af vandindtrængningsproblemet. Det forventes, at udgiften efterfølgende vil blive dækket af de ansvarlige entreprenører eller rådgiver i den igangværende syns- og skønssag eller om nødvendigt i en evt. efterfølgende voldgiftssag.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At plan for afhjælpning af vandindtrængning i Psykiatrien i Aabenraa igangsættes.

     

    At der afsættes rådighedsbeløb på i alt 9,4 mio. kr. i 2019 til afhjælpning af vandindtrængning samt håndtering af udestående tvister vedr. Psykiatrien i Aabenraa, finansieret af restrammen vedr. opførelse af ny psykiatrisk afdeling i Aabenraa. Den meddelte anlægsbevilling hertil reduceres tilsvarende.

     

    At der meddeles anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 9,2 mio. kr. til afhjælpningsplanen (indeks 144,0).

     

    At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at godkende licitationsresultat.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og innovationsudvalget den 20-11-2019

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/18693
    12. Rapportering nr. 36 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH
    fold dette punkt ind Resume

    Den revisorpåtegnede rapportering for 3. kvartal 2019 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporten viser, at projektet fortsat vurderes at være inden for de aftalte økonomiske, tids- og kvalitetsmæssige rammer. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger. Desuden forelægges Det Tredje Øje-rapportering (DTØ) til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Region Syddanmark skal kvartalsvis rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning.

     

    Ministeriet skal ved hjælp af regionens kvartalsrapportering løbende føre tilsyn med, at de kvalitetsfondsstøttede projekter lever op til det overordnede formål.

     

    Kvartalsrapporterne skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring og en uvildig risikovurdering (DTØ) indeholdende projektdirektørens bemærkninger til vurderingen.

     

    Kvartalsrapport for 3. kvartal 2019 - status på Nyt OUH
    Økonomi, tid og kvalitet rapporteres uændret grøn, det vil sige inden for rammerne i forhold til regionsrådets seneste beslutning med de tiltag som regionsrådet besluttede den 24. oktober 2016 og den 19. december 2016, samt den fremdrift som de igangværende delprojekter har.

     

    Kort om de enkelte projekter:

     

    1. Indledende arbejder (DP01), Byggemodning (DP02)

     

    De indledende arbejder (DP01) og Byggemodning (DP02) for så vidt angår byggemodning og rør, belysning og terrænregulering er afsluttet og afleveret. Den endelige aflevering af signalanlæg afventer endelig myndighedsgodkendelse.

     

    1. Vidensaksen (DP03) og Behandlings- og sengeafsnit (DP04)

     

    Samlet for alle delprojekterne DP03-DP08 gælder nu, at projektoptimeringen er gennemført inden for den økonomiske ramme og tidsplan.

     

    Der er opnået byggetilladelse til at igangsætte udgravning af tunneller, fundamenter og kælder. Byggeansøgning for DP03-04 er indsendt til Odense Kommune. Totalentreprenøren har indgået kontrakt med underleverandørerne vedr. levering af betonelementer mv.

     

    Mobilisering af byggeplads er som planlagt sket ultimo juni 2019 og udgravning af logistiktunneller under Vidensaksen DP03 samt udgravning til kælder og fundamenter er påbegyndt primo juli 2019. Dette arbejde pågår. Primo oktober 2019 er opsætning af bærende konstruktionssøjler påbegyndt i DP04 Vest.

     

    1. Klyngerne (DP05-08)

     

    I konsekvens af regionsrådets beslutninger den 24. juni 2019 viderebearbejder totalentreprenøren projektmaterialet. Byggeansøgning for DP05-08 indsendes ultimo 2019 til Odense Kommune.

     

    1. Øvrige delprojekter

     

    Delprojektet støttemur i forbindelse med etablering af heliport er færdig og afleveret i juli 2019.

     

    Opførelsen af solcelleanlægget er påbegyndt i juli 2019. Panelerne monteres fra slutningen af oktober måned. Hele anlægget forventes afsluttet i december måned.

     

    Delprojektet vedr. etableringen af byggepladsens fællesfaciliteter indeholdende bygningen til portnerfunktion og andre fællesfunktioner er etableret. Desuden er vagtfunktionen etableret og idriftsat fra medio august 2019.

     

    Udbudsbekendtgørelsen vedr. opførelse af køkken på Nyt OUH blev udsendt i november måned.

     

    Derudover er en række andre delprojekter på vej i udbud. Anlægs- og innovationsudvalget vil på det kommende møde blive orienteret om udbud af aptering, kassesystem og serviceby incl. sterilcentral.

     

    Revisorerklæringen bekræfter rapportens rigtighed og er uden anmærkninger eller særlige opmærksomhedspunkter.  

     

    Kvartalsrapporten for 3. kvartal 2019 vedrørende kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges hermed til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

     

    Det Tredje Øje
    Det er en forudsætning fra Sundheds- og Ældreministeriet, at risikovurderingerne kvalificeres uafhængigt af byggeorganisationen. Det foretages af ”Det Tredje Øje” (DTØ).

     

    Idet udførelsesfasen for Vidensaksen og Behandlings- og Sengeafsnit er startet op i juli 2019, har Region Syddanmark og Sundheds- og Ældreministeriet aftalt, at DTØ-rapporten for 3. kvartal 2019 skulle indeholde en mere gennemgribende analyse af Nyt OUH projektet.

     

    Efter aftale har analysen haft følgende fokusområder:

     

    1. Organisering af bygherreorganisation (BH-organisation).
    2. Organisering af samarbejde med totalentreprenør (TE).
    3. Projektets styring af risici, reserver og besparelseskatalog.

     

    Rapporten rummer mange positive vurderinger af organisationen, samarbejdet og håndtering af risici, reserver mv. DTØ kommer med 16 anbefalinger til, hvor der med fordel kan gøres endnu mere.

     

    Nedenfor er fremhævet nogle af de centrale anbefalinger, og hvordan Nyt OUH stiller sig i forhold til dem.

     

    Ad 1 Organisering af bygherreorganisation (BH-organisation)

    DTØ anbefaler, at Nyt OUH bruger muligheden for den åbne bog mere aktivt (Den åbne bog er bygherres mulighed for indsigt i totalentreprenørs forhold vedrørende byggeriet, herunder kontrakter med underleverandører og tidsplaner).

    -          Nyt OUH bruger allerede åben bog meget i praksis, men vil igangsætte en kortlægning af, hvor den åbne bog kan bruges endnu mere aktivt.

     

    DTØ anbefaler, at bygherre udarbejder en formel vurdering af hvilke kompetencer, der er nødvendige for en rettidig og kvalitativ gennemførsel af projektet og holder denne op mod en ligeledes formel kompetence mapping på tværs af funktioner og fagområder.

    -          Nyt OUH vil inden årsskiftet udarbejde en kompetencemapping.

     

    DTØ anbefaler, at bygherre sikrer, at der er en samlet strategi og plan for bygherretilsynet.

    -          Nyt OUH er i gang med at færdigudvikle konceptet for bygherretilsynet, herunder en risikobegrundet tilgang til omfang af tilsyn.

     

    Ad 2 Organisering af samarbejde med totalentreprenør (TE)

    DTØ anbefaler, at bygherre bør sikre, at processen for kvalitetssikring samt underliggende struktur er tydeliggjort for interessenterne. Dette kunne f.eks. gøres ved at nedfælde beskrivelsen af tilgang og mødefora i et notat eller kvalitetsmanual.

    -          Nyt OUH er opmærksom på dette og har besluttet at igangsætte arbejdet med at udarbejde en kvalitetsmanual.

     

    Ad 3. Projektets styring af risici, reserver og besparelseskatalog

    DTØ anbefaler, at bygherre øger samarbejdet om risikostyring med totalentreprenøren, som et led i anvendelse af princippet om den åbne bog.

    -          Nyt OUH er opmærksom på dette og vil fortsætte og udbygge samarbejdet.

     

    DTØ anbefaler, at det tydeliggøres hvilke rationaler og vilkår, der skal være opfyldt for, at styregruppen kan beslutte en reduktion i reservebehovet, herunder hvordan risikoprofilen for de enkelte delprojekter konkret bringes i anvendelse. DTØ anbefaler tillige en prognosemodel for eventuelle reduktioner i reservebehovet, således at det fremgår ved, hvilke stadier i byggeriet en nedskrivning af reservebehovet forventes vurderet.

    -          Nyt OUH er opmærksomme på anbefalingerne og i er gang med at efterkomme dem.

     

    DTØ anbefaler, at bygherre sikrer, at der er en udtømmende liste af change request, herunder om der er andre muligheder, som kan indløses i change request, eksempelvis bygherreleverancer, aptering mv.

    -          Nyt OUH vil i forbindelse med den årlige rapportering pr. 31.december 2019 gennemgå change request kataloget endnu en gang og se, om der kan være andre emner.

     

    DTØ anbefaler, at der ”bygges bro” mellem risikoarbejdet og det økonomiske beredskab, således at det aktuelle risikobillede afspejles i omfanget af tilgængelige change request muligheder og reserve puljen.

    -          Nyt OUH vil sammenholde kvantificeringen af projektets risici med change request kataloget og fremadrettet være opmærksom på dette område.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At rapporteringen for 3. kvartal 2019 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og innovationsudvalget den 20-11-2019

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/11566
    13. Rapportering nr. 36 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa
    fold dette punkt ind Resume

    Den revisorpåtegnede statusrapportering for 3. kvartal 2019 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Region Syddanmark skal kvartalsvist rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning. Kvartalsrapporterne skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring, en uvildig risikovurdering samt projektchefens bemærkninger til den uvildige risikovurdering.

     

    Kvartalsrapporten for 3. kvartal 2019 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges til godkendelse med henblik på fremsendelse til ministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

     

    Projektet i Aabenraa er inddelt i to faser, hvoraf fase 1 blev taget i brug i efteråret 2014, og regnskabet blev lukket i 2015. Fase 2 er i byggefasen.

     

    Fase 2 gennemføres fortsat inden for de fastlagte rammer for tid og kvalitet og er uændret markeret grøn. Kvaliteten vurderes uændret, og der arbejdes fortsat ud fra en teknisk aflevering af sengebygningen den 16. december 2019. Der vil dog fortsat være byggeaktivitet i mindre områder i bygningen efter 16. december 2019 på grund af aftalte ændringer i projektet undervejs. Det vil dog ikke forsinke gennemførelse af den planlagte indflytning.  

     

    Derimod er vurderingen af Økonomi ændret fra grøn til gul.

     

    Økonomien forventes samlet set, med det vi ved, fortsat at kunne holdes inden for budgettet, men den er presset på grund af de seneste måneders vækst i uforudsete udgifter. Der er brug for et særligt skærpet fokus i den kommende tid på økonomien i projektet. Derfor er der sat en række tiltag i værk for at bremse væksten i uforudsete udgifter, herunder reducere omfanget af ekstraarbejde. Hvorvidt der bliver brug for yderligere tiltag i form af fx besparelser i projektet afhænger bl.a. af det endelige udfald af rådgiversagen fra fase 1. Der forventes en afgørelse inden udgangen af 2019, hvorefter styregruppen vurderer behovet for yderligere tiltag.

     

    Med de igangsatte initiativer i projektet og planen for håndtering af yderligere udfordringer, vurderer den uvildige rådgiver fortsat, at der bør være mulighed for at håndtere de kendte økonomiske udfordringer inden for budgettet.

     

    De likvide reserver og volumen i change request gør samlet set, at økonomien i projektet hviler på et fornuftigt fundament.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At rapporteringen for 3. kvartal 2019 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og innovationsudvalget den 20-11-2019

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/36579
    14. Sundhedsforskning: Støtte til klinisk excellent center 2019
    fold dette punkt ind Resume

    På baggrund af anbefaling fra et internationalt bedømmelsespanel af faglige eksperter anbefaler det regionale strategiske forskningsråd, at Centre For Clinical Implementation of Capsule Endoscopy (CICA) udnævnes af regionsrådet som Region Syddanmarks næste kliniske, excellente center, og at der ydes 7,5 mio. kr. i støtte over 5 år.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrund

    Med godkendelsen af Strategi for Sundhedsforskning i 2019 ønsker regionsrådet at fortsætte sin satsning på excellent klinisk forskning i Region Syddanmark, som blev igangsat i 2013. Den excellente forskning skal understøtte patientbehandlingen på allerhøjeste niveau, og regionrådet afsatte fra 2014 5 mio. kr. årligt til etablering af 1-2 excellente kliniske forskningsmiljøer i Region Syddanmark.  

     

    Udnævnelsen til Center for Klinisk Excellence er den højeste udmærkelse, som kliniske forskningsmiljøer kan opnå inden for Region Syddanmarks puljestruktur, og udnævnelsen tildeles kun til forskningsmiljøer, der agerer på højeste internationale faglige niveau. Til udpegnings- og bedømmelsesprocessen engageres derfor relevante internationale fageksperter til at give en anbefaling til det regionale strategiske forskningsråd. 

     

    Siden 2015 er der blevet udnævnt 4 kliniske, excellente centre i Region Syddanmark, som hver er blevet tildelt 7,5 mio. kr. til forskning.

     

    Modtagerne i de tidligere år er:

    -         Cardiovascular Centre of Excellence (CAVAC), OUH, udnævnt i 2015

    • Forskning i bedre diagnose, forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme.

     

    -         Danish Colectoral Cancer Center South (CRC), SLB, udnævnt i 2015

    • Forskning i tarmkræft herunder optimering og skræddersyning af behandling til den enkelte patient med colorectal/tyktarmskræft.

     

    -         Odense Pancreas Center (OPAC), OUH, udnævnt i 2017

    • Forskning i sygdomme i bugspytskirtlen.

     

    -         Amyloidose Center (AmyC), OUH, udnævnt i 2017

    • Forskning i amyloidose, som er sygelige aflejringer af abnorme proteiner i cellerne i væv og organer.

     

    Udnævnelsen af et klinisk excellent center 2019
    Det regionale strategiske forskningsråd har i september 2019 afsluttet en længere bedømmelsesproces, som i indeværende indstilling fører til anbefalingen af støtte til et klinisk, excellent center og forskningsmiljø, der er på højeste internationale plan, hvad angår patientbehandling og forskning.
     

    Efter en prækvalifikationsrunde med vurderinger fra internationale forskere og klinikere, var to ansøgninger tilbage, som begge viste sig kvalificerede til at gå videre i processen med en dybdegående ansøgning og vurdering.  
     

    I 2. runde blev Jørgen Frøkiær engageret som uafhængig formand for vurderingsprocessen. Han blev udpeget på baggrund af sin rolle som tidligere formand for Det Nationale Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdom, samt sin erfaring som topforsker, professor og nuværende stilling som leder af Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
     

    De to ansøgninger blev sendt til vurderinger af internationale fageksperter fra England, Skotland, Norge og Østrig. Som afslutning på bedømmelsesprocessen afholdtes den 26. september 2019 et evalueringsmøde, hvor de internationale fageksperter og formanden samledes for at interviewe ansøgerne og komme overens i forhold til spørgsmålet om forskningsmiljøerne er excellente i klinik og forskning. 
     

    På baggrund af denne grundige proces fandtes én ansøgning kvalificeret til at blive det næste kliniske, excellente center:
     

    -         Centre for Clinical Implementation of Capsule Endoscopy (CICA) fra OUH.

     

    Centre for Clinical Implementation of Capsule Endoscopy (CICA) er excellent, fordi centeret via forskning og nyeste teknologi på højt internationalt niveau vil finde og udvikle bedre diagnosticeringsværktøjer til screening for tarmkræft.

     

    Som det er i dag, tilbydes man i tarmkræftscreeningsundersøgelsen at få gennemført en koloskopi (kikkertundersøgelse). Dette opfattes af mange patienter som ubehageligt og grænseoverskridende, og det er en yderst tidskrævende klinisk opgave for sygehusene. Den nuværende undersøgelsesmetode medfører derfor et behov for at tænke i mere skånsomme og samfundsøkonomiske undersøgelsesmetoder.

     

    Her vil CICA sætte fokus på brugen af kapselendoskopi, som en løsning til et mere skånsomt og effektivt tilbud til borgere og patienter. Centeret vil i deres eksisterende, og i kommende partnerskaber, sikre synergier mellem relevante kliniske specialer i brugen af kapselendoskopi, kombineret med den seneste teknologiske udvikling, for at overføre basal forskning til praktisk patientbehandling til gavn for borgerne og patienterne.

     

    Det internationale fagpanel vurderede, at CICA for nuværende er de eneste i verden, der har den teknologiske formåen til at understøtte kapselendoskopi til undersøgelse af polypper i tarmen. Ifølge panelet adresserer centeret derfor både en reel og presserende samfundsøkonomisk udfordring, samtidig med forskningsniveauet i centeret er højt. Sammenholdt med den bioteknologiske udvikling, som centeret vil fortsætte med, kan centerets forskning potentielt betyde et afgørende skifte i den nuværende undersøgelsesmetode for tarmkræft både nationalt og internationalt.

     

    Det regionale strategiske forskningsråd indstiller derfor, at Centre for Clinical Implementation of Capsule Endoscopy (CICA) på OUH tildeles 7,5 mio. kr. over de næste 5 år.
     

    Centeret skal løbende afgive midtvejsafrapportering til det regionale strategiske forskningsråd, som også følger centrene og kontrollerer om de opfylder forudsætningerne. Herefter orienteres regionsrådet herom.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At Region Syddanmarks pulje til Centre for Klinisk Excellence støtter Centre for Clinical Implementation of Capsule Endoscopy (CICA) med 7,5 mio. kr. til forskning over 5 år.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 19-11-2019

    Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Poul Fremmelev deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 19/31908
    15. Etablering af Projekt MR-selvbooking på Sygehus Lillebælt
    fold dette punkt ind Resume

    Det foreslås, at regionen ansøger Sundheds- og Ældreministeriet om tilladelse til at etablere forsøg med det formål at fremme omstilling i sundhedsvæsnet efter sundhedsloven § 233, stk. 2. Konkret foreslås, at der startes et forsøg på Radiologisk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Kolding, hvor patienter, som er indkaldt til MR-skanning, bookes via telefonisk kontakt.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Patienter, som udebliver fra deres aftaler på sygehuset, er et stort problem.

     

    For Radiologisk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Kolding er udeblivelser en direkte nedgang i deres samlede produktivitet. Således oplevede de i 2017, at i alt 676 patienter udeblev fra deres aftalte tid til MR-skanning. Det svarer til ca. 14 udeblivende patienter om ugen.

     

    For at reducere antallet af udeblivelser, iværksatte afdelingen derfor et pilotforsøg. I stedet for, at patienterne modtog et indkaldelsesbrev med tid og dato for MR-skanningen, blev der fremsendt et brev med besked om, at patienten skulle tage kontakt til afdelingen for at få en tid.
     

    Afdelingen antog, at flere patienter ville komme til deres undersøgelse, hvis de var medinddraget i at finde tid og dato for undersøgelsen. Denne teori bakkes op af evidensen på området.
     

    I forsøgsperioden på 6 måneder blev antallet af udeblivelser reduceret til i gennemsnit 4 udeblivende patienter om ugen.

     

    Afdelingen ønsker at forlænge forsøget for at kunne validere de resultater, pilotforsøget genererede, men den praksis, som forsøget lægger op til, lever ikke op til lovgivningen på området.


    Jævnfør sundhedslovens § 90 omhandlende oplysningspligten er Region Syddanmark forpligtet til, senest 8 dage efter regionen har modtaget henvisningen af en patient, at oplyse patienten om bl.a. tid og sted for undersøgelsen eller behandlingen, samt om hvilke rettigheder, man har som patient.


    Forsøgspraksis, hvor patienterne sendes et brev med besked om at ringe til afdelingen for at få en tid, lever således ikke op til sundhedslovens § 90.
     

    Samtidig er det en del af forsøget, at henvisningen på de patienter, som ikke ringer til afdelingen, blev returneret til henvisende læge. Dette lever heller ikke op til bestemmelserne i sundhedsloven.

     

    Det foreslås derfor, at regionen ansøger Sundheds- og Ældreministeriet om tilladelse til at etablere forsøg med det formål at fremme omstilling i sundhedsvæsenet efter sundhedsloven § 233, stk. 2. Konkret foreslås, at der startes et forsøg på Radiologisk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Kolding, hvor patienter, som er indkaldt til MR-skanning, bookes via telefonisk kontakt.

     

    Ansøgningen indebærer således en anmodning om tilladelse til at fravige sundhedslovens § 90 omhandlende oplysningspligten.
     

    Samtidig beder regionen Sundheds- og Ældreministeriet om at godkende projektbeskrivelsen – herunder, at afdelingen returnerer henvisningen til henvisende læge, hvis patienten ikke har taget kontakt til regionen inden for 14 dage efter modtagelse af et såkaldt kvitteringsbrev.

     

    Ved returnering af henvisningen informeres henvisende læge om patientens manglende respons, og opfølgningen for disse patienter sikres. Det er normal procedure at returnere ubrugte henvisninger. Det gør sig gældende fx ved patientudeblivelser, og når patienter er henvist til åbne drop-ind undersøgelser. Normal procedure er at returnere henvisningen efter 4 uger.

     

    Der lægges op til en forsøgsperiode på 2 år. Den samlede indsats i forbindelse med forsøget kan holdes inden for afdelingens budget.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At Region Syddanmark ansøger Sundheds- og Ældreministeriet om tilladelse til etablering af forsøg efter sundhedslovens § 233, stk. 2, konkret i form af Projekt MR-selvbooking på Radiologisk Afdeling Sygehus Lillebælt, Kolding.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 19-11-2019

    Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Poul Fremmelev deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/549
    16. Forbedringskultur 2019 - temarapportering
    fold dette punkt ind Resume

    Der arbejdes med den Syddanske Forbedringsmodel i hele Region Syddanmark. Den regionale styregruppe og Fællesfunktionen er etableret og i drift.
     

    Fordelt over hele regionen er der frem til juni 2019 uddannet 916 ledere i ”Forbedrings-ledelse” og gennemført 140 forbedringsworkshops. Uddannelseskapaciteten styrkes løbende, ligesom der certificeres flere forbedringseksperter. Lederudviklingskurset ”Fremme Innovation” er nu revideret og oversat og vil blive udbudt regionalt. Og endelig blev der i 2019 afholdt et vellykket læringsseminar.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrund

    Region Syddanmark indgik i november 2014 en partnerskabsaftale med Virginia Mason Institute (VMI). Formålet med partnerskabsaftalen var at udvikle ledere og medarbejdere i Region Syddanmark til at skabe løbende forbedringer til gavn for patienter og borgere.
     

    Aftalen dækkede Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Sygehus Lillebælt. Året efter fulgte Odense Universitetshospital og Psykiatrisygehuset, mens Socialområdet og regionshuset i 2017 igangsatte arbejdet med det, der i dag kaldes Den Syddanske Forbedringsmodel (DSFM). Dermed arbejdes der i dag med DSFM i hele Region Syddanmark. De sidste partnerskabsaftaler med VMI udløb i 2019.

     

    For at fastholde en fælles udvikling af DSFM, blev der i 2018 etableret en styregruppe, bestående af direktører fra alle sygehusenheder, Psykiatrien, Socialområdet og regionshuset. Der er ligeledes etableret en fælles koordinerende enhed på regionalt niveau, kaldet Fællesfunktionen. Fællesfunktionens vigtigste opgave er, i tæt samarbejde med de lokale forbedringsledere, at sikre at Den Syddanske Forbedringsmodel styres, koordineres og udvikles, så den støtter forbedringsarbejdet på alle niveauer i Region Syddanmark.

     

    Forbedringsworkshops og lederuddannelse

    I DSFM arbejdes der henimod, at alle enheder har en fælles systematik, metode og terminologi, og at det skal bevares og udvikles som fælles gods. Det fælles gods indeholder blandt andet den fælles værktøjskasse, der bliver brugt i forbedringsworkshops, og den fælles tilgang til ledelse af forbedringer, der indgår i undervisningen i forbedringsledelse.
     

    I alt er der uddannet 916 ledere i forbedringsledelse i hele Region Syddanmark frem til 1. juni 2019. I den samme periode er der afholdt 140 forbedringsworkshops.


    Resultater af forbedringsworkshops er mangeartede, eksempelvis:
     

    -          Gennemsnitlig ventetid fra udskrivning på OUH til udredning på taleafdelingen for borgere med afasi, er reduceret fra 69 dage til 14 dage ved seneste opfølgning efter 365 dage. Forbedringerne blev til i et samarbejde mellem Taleafdelingen på Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Socialområdet.
     

    -          Udredningstiden for patienter, der indlægges med mistanke om blodprop i hjernen, er reduceret fra 168 til 33 minutter på Medicinsk Modtagelse, Sygehus Sønderjylland.

     

    -          Ventetid for patienterne til blodprøvetagning i Afd. KBF´s ambulatorium er reduceret fra 29 til 10 minutter i gennemsnit ved Afdelingen For Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH.

     

    DSFM er også anvendt tværsektorielt. I forbedringsworkshoppen ”En god start på livet”, samarbejder Vejle Kommune, almen praksis og Sygehus Lillebælt om forebyggelse og sundhedsfremme i gravidtetsperioden, med lovende resultater i forhold til at give de rigtige forebyggende tilbud.

     

    Avanceret Lean Træning

    Forbedringskonsulenter, der underviser i Forbedringsledelse og leder forbedringsworkshops, skal certificeres hertil ved at gennemføre uddannelsen ”Avanceret Lean Træning”(ALT).

    En del af partnerskabsaftalen med VMI var, at Region Syddanmark selv skulle opbygge kapacitet til at gennemføre  ALT ved at uddanne ”Lean Certificerings Trænere”, der kan stå for uddannelsen i Danmark.
     

    I dag varetager Region Syddanmark selv ALT uddannelsen. Og i 2019 blev yderligere uddannet en ”Lean Certificerings Træner”, udover de to som allerede er uddannet.
     

    Endelig er undervisningsmaterialet til ALT i 2019 blevet oversat til dansk og tilpasset til dansk kontekst.

     

    Lederudviklingskurser

    I kontrakten med Virginia Mason Institute indgik undervisningsmateriale til tre lederudviklingskurser, som retter sig mod ledere og ledere af forbedringsworkshops. I forbindelse med VMI’s undervisning i disse moduler har Region Syddanmark uddannet egne undervisere.

    Undervisningsmaterialet til kurset ”Fremme Innovation” er i 2019 oversat og revideret og vil blive udbudt regionalt.

     

    Læringsseminar

    Endelig blev der afholdt et meget vellykket læringsseminar for Den Syddanske Forbedrings-model i 2019 i Esbjerg. Psykiatrisygehuset, som er værter for læringsseminaret i 2020, er i fuld gang med planlægning heraf.

     

    Psykiatri- og socialudvalget orienteres om forbedringsarbejdet på møde den 28. januar 2020.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 19-11-2019

    Til orientering.

     

    Poul Fremmelev deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 02-12-2019

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/16055
    17. Afrapportering af målbillede for udmøntning af rammepapir for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet godkendte den 26. juni 2017 et rammepapir for arbejdet med udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udmøntningen af rammepapiret er afrapporteret første gang til regionsrådet den 27. november 2017 og herefter halvårligt. Dette punkt giver en orientering om den femte afrapportering.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet godkendte den 26. juni 2017 rammepapiret om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Rammepapiret udmøntes i to hovedspor. Implementering foregår dels på de enkelte sygehuse, dels på tværs af sygehusenhederne.
     

    Samtidig har regionsrådet den 22. maj 2017 tiltrådt et målbilledekoncept, som bl.a. er knyttet til Region Syddanmarks pejlemærker. Målbilledet om nærhed og sammenhæng er en halvårlig overvejende kvalitativ temaafrapportering af rammepapirets indsatsområder og en vurdering af dets betydning for dels patienter og borgere, dels samarbejdet med kommuner og praktiserende læger.
     

    Udmøntningen af rammepapiret er afrapporteret første gang til regionsrådet den 27. november 2017 og herefter halvårligt frem til nu. Denne afrapportering er den femte afrapportering til regionsrådet via udvalget for det nære sundhedsvæsen af målbilledet om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Afrapportering vil fremover være én gang årligt og formentlig have en anden form. Næste afrapportering forventes givet ultimo 2020.

     

    Denne afrapportering viser, at arbejdet med at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fortsat er i udvikling. Der er fokus på udekørende funktioner samt virtuelle løsninger for både konsultationer med patienter, rådgivning og virtuelt samarbejde mellem sygehuse og kommuner. Herudover er der fokus på og flere initiativer til samarbejde med frivillige. Det sker med afsæt i politik for frivillighed og medborgerskab, som blev vedtaget af regionsrådet den 28. oktober 2019.

     

    Forebyggelse har fortsat fokus. Alle sygehuse er nu med i Røgfri Fremtid og flere sygehuse arbejder intensivt på indsatsen med at henvise borgere til kommunale rygestoptilbud. I alt har der været 3096 henvisninger til kommunale rygestoptilbud fra januar 2018 - september 2019.

     

    Endvidere arbejdes der med udvikling af modeller for samarbejde og samdrift mellem aktører i sundhedsvæsenet. Det sker både ved bilaterale samarbejder og ved samarbejde om sundhedshuse mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. Endelig fremhæves Psykiatrisygehusets arbejde med at styrke den akutte indsats. Sidstnævnte sker både via udbredelse af mobile skadestuer og ved etablering af en udrykningstjeneste som supplement til de psykiatriske skadestuer samt ved afprøvning af regional fremskudt funktion i børn- og ungepsykiatrien.

     

    Afrapporteringen findes i bilaget.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 02-12-2019

    Til orientering.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/14164
    18. Praksisplan for almen praksis 2020 - 2023
    fold dette punkt ind Resume

    Høringsfristen for Praksisplan for almen praksis 2020 – 2023 udløb den 4. november 2019. De indkomne høringssvar har været overvejende positive, men har dog afstedkommet ændringer i udkastet til praksisplan. Praksisplanudvalget godkendte revideret udkast til Praksisplan for almen praksis 2020 - 2023 på møde den 27. november 2019.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Udkast til ”Praksisplan for almen praksis 2020 - 2023” har været i høring i perioden 4. oktober til 4. november 2019. Der er i alt indkommet 17 høringssvar, herunder den lovpligtige behandling i Sundhedskoordinationsudvalget og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen til planen.

     

    Høringssvarene udtrykker generelt opbakning til Praksisplanen, herunder understreges sammenhængen til sundhedsaftalen generelt som værende positiv, ligesom der er tilslutning til de overordnede visioner og de valgte indsatsområder.

     

    I flere af høringssvarene efterlyses der en nærmere konkretisering af de beskrevne indsatser/indsatsområder. Med sigte på at inddrage de relevante parter i den endelige udformning af det konkrete indhold i indsatsområderne, har det været et bevidst valg fra sekretariatets side, at praksisplanen beskriver, hvad der skal arbejdes med i perioden, men ikke hvordan.

     

    Konkret kan det bemærkes, at kommunerne i regionen har ønsket en tydelig prioritering af indsatsområderne, mens PLO Syd har lagt særlig vægt på, at det er en nødvendig forudsætning for Praksisplanens gennemførelse, at der ikke sker forringelser af de tilbud i region og kommuner, der understøtter almen praksis opgavevaretagelse.

     

    Sundhedsstyrelsen har i sine anbefalinger til Praksisplanen bemærket, at praksisplanen lever op til de formelle krav og på hensigtsmæssig måde medvirker til at konkretisere almen praksis rolle i forhold til indsatsområderne i Sundhedsaftalen. Styrelsen efterlyser dog flere steder en konkretisering af indsatsområderne i planen samt bemærker, at det kunne være hensigtsmæssigt med en tydeligere kobling til Overenskomst 2018 i forhold til brug af forløbsplaner og arbejdet i kvalitetsklyngerne.

     

    Oversigt over de samlede høringssvar er vedlagt som bilag.

     

    Sekretariatet har udarbejdet forslag til høringssvarenes behandling og eventuelle indarbejdelse i den endelige plan.
     

    Forslagene omfatter blandt andet:

    • Mindre sproglige korrektioner indarbejdes i Praksisplanen 2020-2023.
    • Implementeringsplanen tydeliggør, at Praksisplanudvalget tager initiativ til iværksættelse af de nævnte aktiviteter i regi af de kommunalt lægelige udvalg.
    • Praksisplanen tilføjes et afsnit om kvalitetsarbejdet i almen praksis, herunder Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget, klyngerne, og SydKip.
    • Regionsrådets beslutning om etablering af lægekapacitet i Vollsmose indarbejdes i kapacitetsdelen

     

    De samlede forslag til revision af høringsudkastet blev behandlet af repræsentanter for Praksisplanudvalget på møde den 19. november 2019, med henblik på godkendelse af udkast til endelig Praksisplan på møde i praksisplanudvalget den 27. november 2019. Praksisplanudvalget godkendte på mødet den 27. november 2019 det fremlagte forslag til Praksisplan for almen praksis 2020 – 2023.

     

    Den godkendte Praksisplan for almen praksis 2020 - 2023 med fremhævede ændringer i forhold til høringsversion er vedlagt som bilag, sammen med oversigt over de ændringer, som høringssvarene har afstedkommet.

     

    Praksisplanudvalget forelægges på møde i marts 2020 forslag til plan for implementering af praksisplanen.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At den endelige version af ”Praksisplan for almen praksis 2020 – 2023” tages til efterretning.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 02-12-2019

    Indstillingen godkendt.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/53230
    19. Psykiatriplan 2020-2024
    fold dette punkt ind Resume

    Efter afslutning af høringsperiode og bearbejdning af psykiatriplanen i forhold til modtagne høringssvar fremlægges endelig Psykiatriplan 2020-2024.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet sendte den 26. august 2019 udkast til psykiatriplan 2020-2024 i høring. Høringsperioden varede frem til fredag den 11. oktober 2019. Ved høringsperiodens afslutning var der i alt modtaget 38 høringssvar.

     

    Efterfølgende er de enkelte høringssvar vurderet i forhold til konsekvenser for psykiatriplanen og drøftet på psykiatri- og socialudvalgets møde den 12. november 2019.

     

    Overordnet afspejler høringssvarene en stor og bredt forankret tilfredshed med en flot og ambitiøs plan og samtidig generel tilslutning til de foreslåede anbefalinger.

     

    Høringssvarene repræsenterer generelt mange gode forslag og opmærksomhedspunkter, herunder forslag til sproglige præciseringer og ændringer, der har relevans for planens og temaernes overordnede vinkel, de konkrete anbefalinger og den efterfølgende udmøntning og implementering af den nye psykiatriplan.

     

    Sideløbende med høringsperioden har Region Syddanmark modtaget Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om ”Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk sygdom” og ”Anbefalinger til kriminalitetsforebyggende indsatser målrettet mennesker med psykisk sygdom” (på baggrund af Danske Regioners rapport ”Er der en sammenhæng mellem behandling/støtte af psykisk syge og kriminalitet”).

     

    Det fremgik af høringsudkastet, at når rapporterne forelå, ville det blive vurderet, hvorvidt Sundhedsstyrelsens og Danske Regioners anbefalinger gav anledning til ændringer og tilføjelser i psykiatriplanen.

     

    Begge rapporters anbefalinger er vurderet og integreret i psykiatriplanen som omtalt i vedlagte notat, og som det fremgår af opsamlingen nedenfor. 

     

    Overordnede konsekvenser for planen (ændringerne)

    Vedlagte notat beskriver nærmere konsekvenserne for planen, som de modtagne høringssvar har medført.

     

    Nedenfor er oplistet psykiatriplanens samlede anbefalinger med beskrivelse af ændringerne i forhold til høringsudgaven.

     

    Der er endvidere vedlagt en samlet oversigt over alle indkomne høringssvar og vurdering heraf.

     

    Nr.

    Anbefaling

    Ændring ift. høringsversion

    1

    Uddannelse af 100 peers

    Uændret

    2

    Fordobling af antallet af peers på afdelingerne og ansættelse af forældre- og pårørendepeers

    Udvidelse af antallet af peers til også at gælde ansættelse af peers på alle voksenpsykiatriske afdelinger og ATT til pårørende til voksne indlagte (både forældre og pårørende peers)

    3

    Flere patienter tilbydes patientstyrede indlæggelser

    Præcisering af hvilke patienter, der har gavn af patientstyrede indlæggelser og procedure for visitering

     

    4

    Fælles beslutningstagning som rammen for patientstyret behandling

    Uændret

    5

    Alle patienter skal, hvor det er fagligt relevant, have mulighed for digital kontakt med psykiatrien og have mulighed for selv at booke tider i lokalpsykiatrien, og pårørende får adgang til  at deltage i møder og samtaler via videokonference

    Uændret

     

    6

    Flere meningsfulde aktiviteter under indlæggelse

    Udvidet beskrivelse af anbefaling vedrørende meningsfuld aktivitet – præcisere involvering af kommuner og civilsamfund mm.

     

    7

    Systematisk undervisning af personale i god kommunikation med patienterne

    På tværs af somatik og psykiatri arbejdes der med at udbrede kommunikationskonceptet ”klar tale”. Med konceptet udvikles medarbejdernes generelle kompetencer i kommunikation med patienter og pårørende. Udbredelsen af ”klar tale” finansieres via budget 2020 som en generel indsats for alle regionens sygehuse

    8

    Etablering af center for pårørende inddragelse

    Suppleret med fokus på børn med psykisk syge forældre – særlig opmærksomhed på disse i Center for Pårørende inddragelse

    9

    Videreudvikling på monitorering af og analyser over udvikling i selvmord og livsstilsrelaterede sygdomme

    Uændret

    10

    Kompetenceudvikling – fokus på psykiatriske patienters somatiske behov

    Uændret

    11

    Somatiske helbreds undersøgelser i almen praksis

    Anbefaling 11 og 12 fra høringsudkast slået sammen til én anbefaling.

    Præcisering vedrørende hjemmebesøg fra almen praksis og helbredsundersøgelser på øvrig bopæl

    12

    Permanentgørelse af fremskudt funktion og fælles sparringsteams på børne- og ungeområdet

    Uændret

    13

    Videreføre undervisning for lærere i grundskolen om mental trivsel blandt unge

    Udvidet anbefaling omkring videreførelse af undervisning for lærere i grundskolen til også at omfatte de lavere klassetrin

     

    14

    Der tages hånd om patienter, der har gentagne udeblivelser, men som fortsat har et behandlingsbehov

    Ny anbefaling pba. af Danske Regioners ”Anbefalinger til kriminalitetsforebyggende indsatser målrettet mennesker med psykisk sygdom”

    15

    En aktør har det fulde ansvar for patient/borger, indtil ansvaret er fuldt ud overdraget og bekræftet af en anden aktør

    Ny anbefaling pba. af Danske Regioners ”Anbefalinger til kriminalitetsforebyggende indsatser målrettet mennesker med psykisk sygdom”

    16

    Mennesker med svær psykisk sygdom, som samtidig er hjemløse ved indlæggelse i døgnpsykiatrien, bør ikke udskrives til gaden eller lignende

    Ny anbefaling pba. af Danske Regioners ”Anbefalinger til kriminalitetsforebyggende indsatser målrettet mennesker med psykisk sygdom”

    17

    Pilotprojekt for mennesker med misbrug og svær sygdom

    Anbefaling ændret til: Pilotprojekt for mennesker med misbrug og svær psykisk sygdom. Pilotprojektet finansieres via de 4 mio. kr. der var afsat i budget 2019.

    18

    Permanentgørelse af internetpsykiatrien

    Uændret

    19

    Specialistrådgivning til primærsektoren

    Udvidet til at omfatte hele primærsektoren

    20

    Permanentgørelse af styrket samarbejde med institutioner for unge borgere under 20 år

    Uændret

    21

    Integreret og fælles samarbejde og kompetenceudvikling i forhold til de mest sårbare borgere

    Anbefaling fra høringsudkastet udvidet til også at omfatte fælles kompetenceudvikling ud over forsøgsprojekter omkring organisering, ledelse mv og afsætte 1 mio. kr. til at understøtter aktiviteterne

    22

    Udvikling af de kliniske databaser

    Uændret

    23

    Fælles somatisk og psykiatrisk døgnafsnit til patienter med spiseforstyrrelse på NYT OUH

    Uændret

    24

    Fortsat indsats for reduktion af tvang – herunder nyindretning af døgnafsnit så dokumentationsarbejde i højere grad kan foretages sammen med patienterne

    Uændret

    25

    Der skal skabes de nødvendige forudsætninger for at anvende personlig medicin og big data inden for psykiatrien

    Uændret

    26

    Yderligere forskning i årsager til mental mistrivsel blandt børn og unge

    Uændret

    27

    Udvikling af nye telepsykiatri og velfærdsteknologiske løsninger til flere patientgrupper

    Uændret

    28

    Innovativ tilgang til brugen af medicin og afprøve medicinreducerende tilgang på et udvalgt døgnafsnit

    Uændret

    29

    Opjustering og reorganisering af sengekapacitet – ny retspsykiatri i Esbjerg, ekstra døgnafsnit i Vejle og særlige pladser flyttes fra Vejle til Odense

    Uændret

    30

    Implementering af model for intensive senge

    Justeret anbefaling vedrørende intensive senge. Det foreslås, at den endelige model for intensive senge udarbejdes på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger og regionens erfaringer fra det første år med intensive senge inden for de afsatte midler til intensive senge (nuværende udgifter til de 12 senge + 7 mio. kr., der er reserveret i budget 2019) (30).

     

    31

    Udvide døgnbehandling af børn op til 13 år – fra 5 til 7 døgnsafsnit

    Uændret

    32

    Øget tilgængelighed til den ambulante behandling

    Uændret

    33

    Udvikling af den ambulante psykiatri

    Anbefaling udvides til også at omfatte vurdering af behov for øget speciallæge praksis og/eller udbredelse af § 66 ordning som elementer i udvikling af det ambulante behandlingsfelt.

    34

    Arbejde med optimeringsmuligheder fra kapacitetsanalysen

    Uændret

    35

    Strategisk partnerskab med faglige organisationer og relevante aktører om rekruttering

    Kommunerne er skrevet ind i planen som aktør i strategiske partnerskaber

     

    36

    Målrettet rekrutteringsindsats

    Uændret

    37

    Iværksættelse af lederudviklingsforløb for afdelings- og funktionsledelser

    Uændret

    38

    Tydelige karriereveje og optimering af brug af specialviden

    Uændret

    39

    Styrkelse af den lægelige videreuddannelse

    Sikring af gode uddannelsesforløb for læger under uddannelse. Uddannelsesansvarlige læger inddrages i udvælgelse og implementering af tiltag, der kan styrke den lægelige videreuddannelse. Regionsrådet har generelt afsat midler hertil på budget 2020.

     

     

    Økonomi – ændringer og samlet

    Der er udarbejdet en oversigt over planens økonomiske konsekvenser, der er vedlagt sagen.

     

    Den samlede plan medfører varige driftsmidler på 75,5 mio. kr., når planen er fuldt indfaset. Hertil kommer udgifter til de anbefalinger, hvor udgiftsniveauet endnu ikke er endelig afklaret.

     

    Planens afledte bygningsmæssige konsekvenser løber op i 129,8 mio. kr., hvoraf 58,8 mio. kr. skal findes på regionens anlægsbudget, og 71,0 mio. kr. indgår i OPP-Odense projektet, som efterfølgende skal finansieres over driften.

     

    Mio. kr.

    Høringsudkast

    Ændringer

    Nu

    Drift

    62,1

    13,4

    75,5

    Anlæg

    124, 5

    5,3

    129,8

     

    Udgiftsændring på netto 13,4 mio. kr. fra høringsudkast til endeligt forslag stammer fra følgende anbefalinger:

    • Udvidelse antallet af peers (anb.2): 1,9 mio. kr.
    • Undervisning lærere/lavere klassetrin (anb.13): 0,2 mio. kr.
    • Pilotprojekt mennesker med misbrug (anb.17): 4,0 mio. kr. (fra B19/RSYD)
    • Integreret fællessamarbejde om de mest sårbare (anb.21): 1,0 mio. kr.
    • Opjustering og reorganisering af sengekapacitet (anb.29): -0,7 mio. kr.
    • Intensive senge (anb.30): 7,0 mio. kr. (fra B19/RSYD).

     

    På anlægsområdet har nærmere beregninger på projektet i Esbjerg med ombygning til retspsykiatri vist en øget udgift på 5,3 mio. kr.

     

    Regionsrådet har allerede gennem budget 2020 bevilget 24 mio. kr. årligt til udmøntningen af planen. Hertil kommer endnu uudmøntede midler til henholdsvis intensive senge (7 mio. kr.) og ramme til indsats over for psykisk syge misbrugere og retspsykiatri (4 mio. kr.) i alt 35 mio. kr.

     

    Mio. kr.

    2020

    2021

    Bemærkning

    Samlet driftsudgift

    41,2

    71,8

     

    Afsat på budget 2020

    - 24

    - 24

     

    Finansieret via budget 2019

    - 4

    - 4

     

    Finansieret via budget 2019

    - 7

    - 7

     

    Tidsforskydningsramme

    - 6,2

     

     

    I alt finansieringsbehov

    0

    36,8

     

    Ikke disponerede midler

     

    10-14

    Eksisterende centrale rammer

    Rest-finansieringsbehov (2021)

     

    22,8-26,8

     

     

    For 2021 er der et finansieringsbehov på yderligere 36,8 mio. kr., heraf forventes 10-14 mio. kr. at kunne finansieres via eksisterende centrale rammer, hvilket efterlader et finansieringsbehov på 22,8-26,8 mio. kr. i forbindelse med budget 2021.

     

    En række af anbefalingerne vil ikke i 2020 nå at få fuld effekt økonomisk, idet disse tager tid at løbe i gang. Derfor er der indarbejdet en ”tidsforskydningsramme” på 6,2 mio. kr. i 2020.

     

    Efterfølgende proces

    Straks efter regionsrådets behandling af sagen iværksætter administrationen arbejdet med den konkrete implementering og udmøntning af planen. Samlet forventes regionsrådet præsenteret for en implementeringsplan senest i april 2020, dog forelægges regionsrådet sag vedrørende anlægsmæssig implementering af anbefalingerne vedrørende kapacitetsudvidelser/tilpasninger allerede i januar 2020.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At vedlagte Psykiatriplan 2020-2024 godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 02-12-2019

    Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 03-12-2019

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Anne-Marie Palm-Johansen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/30653
    20. Kvalitet i de sociale tilbud ud fra tilsynsrapporter
    fold dette punkt ind Resume

    I budgetaftalen for 2017 er der fokus på at arbejde med kvaliteten på de sociale tilbud. I relation til den samlede målafrapportering af budgetaftalen fremlægges her en temaafrapportering for kvaliteten i de sociale tilbud med udgangspunkt i tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Syd.

     

    Der sættes særligt fokus på borgerrelaterede indikatorer.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Kvalitet i de sociale tilbud favner bredt og kan måles på forskellige måder. Kvaliteten i tilbuddene skabes ligeledes af mange forskellige faktorer, og der arbejdes derfor også med kvalitet i mange forskellige sammenhænge, eksempelvis gennem strategisk fokus på vækst i faglighed og styrkelse af det tværsektorielle samarbejde.

     

    I denne afrapportering er der valgt at sætte fokus på de indikatorer i tilsynsrapporterne fra Socialtilsynet, der er særligt borgerrettede. Tilsynsrapporterne indeholder Socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Tilsynsrapporterne er derfor én af de måder, hvorved kvaliteten i de sociale tilbud kan opgøres.

     

    Socialtilsynet har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med en række sociale tilbud, herunder døgntilbud for børn og unge og botilbud for voksne. Dette gælder dermed alle sociale dag- og døgntilbud i Region Syddanmark.

     

    Borgerrettede mål i tilsynsrapporter

    Tilsynsrapporterne fra Socialtilsynet udarbejdes i forbindelse med et tilsynsbesøg eller en administrativ vurdering. Der afrapporteres samlet på syv forskellige temaer.

    Ud af de syv er der i denne afrapportering fokus på de tre temaer, der særligt handler om borgerrettet kvalitet i tilbuddet. De tre temaer er:

    • Uddannelse og beskæftigelse
    • Selvstændighed og relationer
    • Sundhed og trivsel.

     

    Regionsrådet blev også præsenteret for status på disse temaer i afrapportering i august 2019.

     

    Under hvert tema er der en række konkrete indikatorer, der gives score fra 1-5. På baggrund heraf udregnes en gennemsnitlig score. Scorerne fordelt på temaerne og tilbuddene kan ses i vedhæftede bilag.

     

    Der er tilsynsrapporter for 16 organisatoriske enheder under Region Syddanmarks socialområde. De 16 nyeste tilsynsrapporter er fra marts 2019 til oktober 2019.

     

    Uddannelse og beskæftigelse

    Temaet omhandler den sociale indsats, der skal sikre, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger, stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne.

     

    På dette tema scorer 9 ud af de 16 organisatoriske enheder maksimum på 5. Kun tre tilbud – ”Syrenparken og Ponomahuset”, ”Æblehaven” samt ”Holmehøj/ Kirkevej / Teglgårdsparken” – opnår en score under 4 på dette tema. Begrundelsen herfor uddybes i vedhæftede bilag.

     

    Selvstændighed og relationer

    Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov.

     

    Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børn og/eller unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at alle borgere opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv.

     

    For børn og unge gælder det, at tilbuddet skal forberede dem til et selvstændigt voksenliv. Ligeledes er det vigtigt, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk.

     

    På dette tema scorer tre af de 16 organisatoriske enheder maksimum på 5. Samtidig er der ingen af de 16 enheder, der gives en bedømmelse under 4.

     

    Sundhed og trivsel

    Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet, og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet.

     

    Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, vold og overgreb, herunder har relevant faglig viden og skaber løbende læring og forbedring af indsatsen. På dette tema scorer tre ud af de 16 organisatoriske enheder under 4, dog scorer ingen under 3,6. Dette uddybes i vedhæftede bilag. De øvrige 13 enheder scorer mellem 4,0-4,9.

     

    Samlet vurdering

    Resultaterne beskrevet ovenfor kan opsummeres i nedenstående tabel ved sammenligning med resultaterne fra afrapporteringen i august 2019.

     

     

    Tilsynsrapporter dec. 2017 –

    okt. 2018

    Tilsynsrapporter sept. 2018 –

    juni 2019

    Tilsynsrapporter mar. 2019 –

    Okt. 2019

    Gnm. score ”Uddannelse og beskæftigelse”

    4,7

    4,7

    4,6

    Gnm. score ”Selvstændighed og relationer”

    4,6

    4,6

    4,6

    Gnm. score ”Sundhed og trivsel”

    4,3

    4,4

    4,4

     

    Af tabellen fremgår det, at den overordnede status for kvaliteten i de sociale tilbud, målt ud fra Socialtilsynets tilsynsrapporter, stort set er uændret.

     

    Det er den samlede vurdering, at de regionale tilbud på de udvalgte borgerrettede temaer klarer sig godt. Det er et løbende fokus i dagligdagens arbejde at praksis til stadighed bliver udviklet og udfordret i forhold til at skabe de mest optimale rammer for borgerne inden for de givne rammer. Det sker blandt andet gennem arbejde med de nævnte strategiske indsatsområder og via Den danske kvalitetsmodel og Den syddanske forbedringsmodel.

     

    På enkelte punkter for specifikke tilbud er der brug for et særligt fokuspunkt fremhævet af Socialtilsynet. Dette arbejdes der med på de enkelte tilbud med sparring og videndeling på tværs af socialområdet, bl.a. via etablerede vidensteams og afdelingsledernetværk.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/10436
    21. Region Syddanmark som klimaregion - partnerskabsprojekt
    fold dette punkt ind Resume

    Regional Udvikling arbejder med udformning af den kommende Klimastrategi 2020 – 2023. Den tager afsæt i tre hovedområder: Klimaforebyggelse, cirkulær økonomi og klimatilpasning, både i relation til Region Syddanmark som virksomhed og regionen som geografi.

     

    Som en særlig indsats arbejdes der på signaturprojektet DK2020-Region (arbejdstitel), hvor alle regionens kommuner inviteres med i et partnerskab om at lave klimaplaner, der skal vise vejen til netto-nul i 2050, demonstrere, hvordan kommunen kan tilpasse sig de kommende klimaforandringer samt opgøre de miljømæssige, økonomiske og sociale effekter af indsatsen. Til dette arbejde indstilles det, at der reserveres 3 mio. kr.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regional Klimastrategi

    I overensstemmelse med forslag til den nye regionale udviklingsstrategi, Fremtidens Syddanmark, udarbejdes p.t. udkast til klimastrategi. Udkastet vil både adressere klimaudfordringerne i et regionalt, geografisk perspektiv og beskrive klimaindsatser i Region Syddanmark som virksomhed. Det gøres med afsæt i tre hovedområder: Klimaforebyggelse, cirkulær økonomi og klimatilpasning. Der blev orienteret om status for arbejdet på det orienterende regionsrådsmøde den 23. oktober 2019, med vægt på det interne arbejde i regionen som virksomhed.

     

    I Region Syddanmark som virksomhed er der igangsat en intern proces, der skal munde ud i en række forslag til interne mål og aktivitet, der skal indgå i strategien. Der er nedsat en strategisk styregruppe til at koordinere processen og under den er udpeget fem arbejdsgrupper, der har til opgave at konkretisere indsatsen.

     

    I geografien Region Syddanmark lægger udkast til klimastrategi blandt andet op til at gennemføre mål og aktiviteter i forpligtende partnerskaber med relevante aktører, herunder kommuner, subregionale organisationer, nationale myndigheder mv. I forlængelse af det arbejder Regional Udvikling allerede med udvikling af partnerskabsbaserede projekter, som eksempelvis signaturprojektet DK2020-Region (arbejdstitel).

     

    DK2020-Region (arbejdstitel)

    DK2020-Region (arbejdstitel) er et nyt initiativ, som understøtter den kommende regionale klimastrategi og har til formål at gøre Region Syddanmark til den første klimaregion.

     

    Initiativet vil bygge videre på det nuværende DK2020 program, hvor Realdania sammen med CONCITO understøtter 20 udvalgte kommuner i Danmark, heraf 5 i Region Syddanmark, med at udarbejde en samlet klimahandlingsplan. Planen skal beskrive, hvordan kommunen kan opnå netto-nuludledning af drivhusgasser i 2050, demonstrere, hvordan kommunen kan tilpasse sig de kommende klimaforandringer samt opgøre de miljømæssige, økonomiske og sociale effekter af indsatsen.

     

    I DK2020-Region (arbejdstitel) etableres et partnerskab mellem alle interesserede syddanske kommuner og Region Syddanmark. Administrationen er i dialog med Realdania og CONCITO om et samarbejde i forlængelse af DK2020. Regionen og kommunerne skal udarbejde klimahandlingsplaner, der lever op til kravene i CAP Frameworket. CAP Frameworket er en metode udviklet af C40-netværket (et samarbejde mellem 94 af verdens større byer). Det skal hjælpe byerne med at tilpasse deres klimaplaner til Parisaftalens målsætninger. Der følger et teknisk assistanceprogram med, der skal understøtte planlægning og implementering og dertil skabe merværdi for borgere og lokalsamfund af de klimatiltag og –løsninger som gennemføres.

     

    DK2020-Region (arbejdstitel) partnerskabet tager udgangspunkt i Realdanias DK2020 indsats. Initiativet udvikles i tæt samarbejde med de fem syddanske kommuner, der deltager i DK2020: Assens, Middelfart, Fredericia, Vejle og Sønderborg kommuner. I DK2020-Region (arbejdstitel) initiativet skal værktøjer videreudvikles på baggrund af erfaringerne fra de fem kommuner.

     

    Målet er, at DK2020 Region partnerskabet skal anvise konkrete handlinger til, hvordan den samlede region vil bidrage til at opfylde den nationale forpligtigelse i forhold til Parisaftalen. I projektbeskrivelsen (bilag) henvises også til, at parterne skal vise, hvordan man vil leve op til den nationale målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70% i 2030. Regionsrådet har endnu ikke vedtaget Klimastrategiens mål, herunder om man vil følge den nationale målsætning. Det vurderes, at det er en målsætning, der kan samle alle parter og vælger regionsrådet en anden målsætning, vil dette kunne indarbejdes i projektet.

     

    Initiativet vil i givet fald betyde, at Region Syddanmark bliver den første DK2020 region.

     

    Region Syddanmark vil indgå på lige fod med kommunerne i partnerskabet, påtage sig opgaven med at løfte en sekretariatsfunktion samt stå for grundfinansieringen i opstartsfasen. I løbet af projektperioden 2020-23 vil de resterende 17 kommuner i Region Syddanmark blive inviteret med til at deltage som partner og deltage i arbejdet med at udarbejde den regionale klimahandlingsplan samt at deltage i de temapakker, de finder relevante.

     

    Det er både mere effektivt, ressourceoptimerende og udviklende, at kommunerne og regionen forsøger at finde løsninger på problemer, der enten er enslydende og/eller går på tværs af kommunegrænser. Region Syddanmark rolle vil være – udover at arbejde med egen handleplan og implementering af denne – at facilitere samarbejdet og stille analyser og redskaber til rådighed.

     

    Til at kvalificere det omfattende arbejde i DK2020-Region (arbejdstitel) partnerskabet med at udarbejde klimaplaner og implementere handlinger til klimaforebyggelse, klimatilpasning og omstilling til cirkulær økonomi, har partnerskabet brug for bistand til eksempelvis at afdække: CO2 baseline, regionale energi- og klimascenarier, samspil med national klimalov og indsatser, virkemiddelkatalog, processer og metoder for lokal involvering af borgere og implementering, governanceudvikling osv. Det indstilles, at der afsættes 3 mio. kr.

     

    Projektbeskrivelse for DK2020-Region (arbejdstitel) er vedlagt som bilag.

     

    En synopsis for den samlede strategi vil blive forelagt udvalget for regional udvikling på mødet i december, mens det færdige udkast forelægges på udvalgets møde i februar 2020.

     

    Miljøudvalget blev orienteret om sagen på møde den 20. november 2019.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At der overføres 3 mio. kr. fra bevillingsområdet Øvrige Omkostninger i 2019 til klimaområdet, som reserveres til at indgå som regional medfinansiering af signaturprojektet DK2020-Region (arbejdstitel).

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 11-11-2019

    Udvalget anbefaler over for regionsrådet, at der overføres 3 mio. kr. fra bevillingsområdet Øvrige Omkostninger i 2019 til klimaområdet, som reserveres til at indgå som regional medfinansiering af signaturprojektet DK2020-Region (arbejdstitel).   

     

    Udvalget tog i øvrigt orienteringen om status for arbejdet med klimastrategien til efterretning.

     

    Karsten Fogde og Vicky Bender Lorenzen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/2298
    22. Forlængelse af den nuværende vækst- og udviklingsstrategi Det Gode Liv
    fold dette punkt ind Resume

    Det foreslås, at den nuværende regionale vækst-og udviklingsstrategi, Det Gode Liv, forlænges fra 1. januar 2020 frem til en ny regional udviklingsstrategi er godkendt.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Godkendelse af den nye regionale udviklingsstrategi 2020-2023, Fremtidens Syddanmark, er, som der tidligere er blevet orienteret om, forsinket, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ikke behandlede forslag til strategi på deres junimøde, men først på deres møde den 24. september 2019. Strategien forventes således først forelagt for regionsrådet til endelig godkendelse den 27. april 2020.

     

    Det foreslås derfor at forlænge den nuværende regionale vækst- og udviklingsstrategi, Det Gode Liv, som udløber ved årsskiftet 2019, indtil forslag til den nye strategi er vedtaget i regionsrådet. Forlængelsen gælder ikke de erhvervs- og turismerettede dele af strategien, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har overtaget ansvaret for i henhold til den nye lov om erhvervsfremme.

     

    Med en forlængelse af vækst- og udviklingsstrategien, Det gode Liv, sikres de strategiske rammer for forlængelse af de nuværende handlingsplaner inden for blandt andet uddannelse og kultur, så de fortsat kan danne grundlag for bevilling af midler fra henholdsvis uddannelsespuljen og kulturpuljen i perioden frem mod godkendelsen af en ny strategi.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At den nuværende regionale vækst- og udviklingsstrategi, Det Gode Liv, forlænges frem til en ny regional udviklingsstrategi 2020-2023 er godkendt i regionsrådet. Forlængelsen omfatter ikke de erhvervs- og turismerettede dele.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 11-11-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

     

    Karsten Fogde og Vicky Bender Lorenzen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 19/39416
    23. Ansøgninger til Kulturpuljen oktober 2019
    fold dette punkt ind Resume

    Der var ansøgningsfrist til Kulturpuljen den 1. oktober 2019. Der skal tages stilling til 24 ansøgninger til Kulturpuljen. Der ansøges i alt om 6.993.334 kr. 11 ansøgninger indstilles til tilsagn. Der foreslås tildelt 2.638.500 kr. i tilskud. Desuden foreslås den nuværende handlingsplan for kultur forlænget indtil en ny delstrategi er vedtaget, og der foreslås afsat 2 mio. kr. til en ny ansøgningsfrist den 1. marts 2020.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Det samlede beløb i Kulturpuljen til ansøgningsrunden den 1. oktober 2019 er 2.672.264 kr. inkl. mindre forbrug på tidligere projekter.

     

    Der er indkommet 24 ansøgninger om støtte fra Kulturpuljen, og i alt er der ansøgt om 6.993.334 kr.

     

    Ansøgningerne er vurderet ud fra kriterierne i ”Kulturhandlingsplan 2018-2019”. Her tillægges det betydning, at kulturprojekter, der kan modtage støtte, skal tage afsæt i de særlige syddanske, kulturelle, historiske og naturgivne styrker og særpræg, grænseregionen og internationalt anerkendte kulturtilbud. Målet med at støtte kulturprojekter er at understøtte, at Syddanmark skal være en spændende og attraktiv region at besøge og bo i.

     

    Kulturprojekter skal bidrage til at:

     

    • Styrke implementeringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
    • Skabe synlighed og attraktivitet for regionen.
    • Samle aktører om koordinerede satsninger.
    • Styrke eller skabe innovative kulturmiljøer.
    • Øge internationale samarbejdspartneres kendskab til Syddanmark.
    • Skabe synergi med områdets andre oplevelsestilbud, natur- og kulturressourcer.
    • Udvikle og afholde kulturarrangementer med stort besøgspotentiale.

     

    Der lægges vægt på, at et kulturprojekt er nyskabende og originalt, og giver merværdi til målgruppens oplevelse af området.

     

    Administrationen har vurderet, at følgende 11 ansøgninger i særlig grad bidrager til at opfylde kriterierne for tilskud: 

     

    • Nr. 4, ”Feber”, ansøgt af Odense Bys Museer: indstilles til tilskud på 155.000 kr. (det ansøgte beløb er 250.000 kr.).

     

    • Nr. 5, ”Operaen i Svendborg”, ansøgt af Operaen i Svendborg: indstilles til tilskud på 300.000 kr. som ansøgt.

     

    • Nr. 6, ”100 år med kulturarv”, ansøgt af Harteværket: indstilles til tilskud på 200.000 kr. (det ansøgte beløb er 400.000 kr.).
       
    • Nr. 8, ”Carl Nielsen Genforeningskoncert” ansøgt af Faaborg-Midtfyn Kommune: indstilles til tilskud på 100.000 kr. (det ansøgte beløb er 307.500 kr.).

     

    • Nr. 10, ”MIND og MINDWALK”, ansøgt af Middelfart Museum: indstilles til tilskud på 999.000 kr. (det ansøgte beløb er 1.539.000 kr.).
       
    • Nr. 11, ”Opgradering af skolekor-arbejdet”, ansøgt af Det Sønderjyske Sangcenter: indstilles til tilskud på 150.000 kr. (det ansøgte beløb er 203.548 kr.).

     

    • Nr. 13, ”De ti sider af samme sag”, ansøgt af Foreningen Termansen: indstilles til tilskud på 200.000 kr. (det ansøgte beløb er 575.000 kr.).

     

    • Nr. 15, ”Mad & Fællesskab”, ansøgt af Foreningen for Kulinarisk Sydfyn: indstilles til tilskud på 159.500 kr. (det ansøgte beløb er 666.286 kr.).

     

    • Nr. 20, ”Grænsesten”, ansøgt af Teater Seachange: indstilles til tilskud på 150.000 kr. (det ansøgte beløb er 200.000 kr.).

     

    • Nr. 21, ”Bagefestival – DM i Synnejysk Kaffeboe”, ansøgt af Foreningen Tøndermarsken Initiativet: indstilles til tilskud på 200.000 kr. (det ansøgte beløb er 470.000 kr.).

     

    • Nr. 24, ”Urban Orchesta – Trekantområdets nye rytmiske ensemble”, ansøgt af Jazz i Trekanten: indstilles til tilskud på 50.000 kr. som ansøgt.

     

    Administrationens vurderinger og indstilling til fordeling af tilskud fremgår af bilag 1, ”Kulturpuljen oktober 2019 ansøgningsoversigt”.

     

    Derudover foreslås den nuværende kulturhandlingsplan forlænget. Den nye delstrategi for kulturområdet forventes godkendt af regionsrådet den 27. april 2020 samtidig med den regionale udviklingsstrategi. Delstrategien skal afløse den nuværende handlingsplan 2018-19 og danne ramme for udmøntning af regionsrådets kulturpulje.

     

    Hidtil har der sædvanligvis været to årlige ansøgningsfrister til kulturpuljen. Med henblik på at give mulighed for en ansøgningsfrist til kulturpuljen i foråret 2020 anbefales det derfor, at den nuværende handlingsplan forlænges, så den gælder frem til vedtagelsen af den kommende delstrategi, dvs. forventeligt frem til den 27. april 2020.

     

    Det foreslås, at der fastsættes en ny ansøgningsfrist den 1. marts 2020, og at der afsættes 2 mio. kr. Dermed vil der være midler til rådighed til en ansøgningsrunde i efteråret 2020 inden for rammerne af den nye delstrategi for kulturområdet.

     

    Administrativ tilføjelse

    I forhold til projekt nr. 12 fra Business Region Esbjerg ”Smag på Sydvestjylland” omhandler dele af den modtagne ansøgning erhvervsfremme og støtte til konkrete fødevareproducenter, som der ikke ydes tilskud til fra Kulturpuljen. Det præciseres derfor, at tilskud til projektet ”Smag på Sydvestjylland” er betinget af, at det anvendes til de elementer i projektet, som medvirker til – over for den brede offentlighed - at synliggøre den særlige regionale madkultur i Vadehavsområdet, beskriver og synliggør de lokale fødevarer, samt til afvikling af events, hvor lokale fødevarer synliggøres og sættes ind i en bredere kulturel og naturmæssig kontekst.

     

    I forhold til projekt nr. 22 fra Amatørscenen 7-kanten: Albumudgivelse: Sange og musik fra ”Fyrtøjet – en gnist i Andersens liv” omhandler ansøgningen primært indspilning og udgivelse af CD og en eksklusiv bog med indlagt CD beregnet på salg som merchandise. Kulturpuljen kan ikke støtte produktion af materialer med henblik på salg. Det præciseres derfor, at tilskud til projektet er betinget af, at støtten anvendes til de elementer af projektet, som sikrer at musik, sangtekster, noder, klaver- og korarrangementer mv. udarbejdes og gøres frit tilgængelige for regionens kor, musikskoler, uddannelsesinstitutioner, folkeskoler, foreninger mv. Det vil bl.a. muliggøre, at musical kan opsættes af andre (højskoler, gymnasier mv.).

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At projekt nr. 4, ”Feber”, ansøgt af Odense Bys Museer, modtager tilsagn om tilskud på 155.000 kr.

     

    At projekt nr. 5, ”Operaen i Svendborg”, ansøgt af Operaen i Svendborg: modtager tilsagn om tilskud på 300.000 kr.

     

    At projekt nr. 6, ”100 år med kulturarv”, ansøgt af Harteværket, modtager tilsagn om tilskud på 200.000 kr.

     

    At projekt nr. nr. 8, ”Carl Nielsen Genforeningskoncert” ansøgt af Faaborg-Midtfyn Kommune, modtager tilsagn om tilskud på 100.000 kr.

     

    At projekt nr. 10, ”MIND og MINDWALK”, ansøgt af Middelfart Museum, modtager tilsagn om tilskud på 999.000 kr.

     

    At projekt nr. 11, ”Opgradering af skolekor-arbejdet”, ansøgt af Det Sønderjyske Sangcenter, modtager tilsagn om tilskud på 150.000 kr.

     

    At projekt nr. 13, ”De ti sider af samme sag”, ansøgt af Foreningen Termansen, modtager tilsagn om tilskud på 200.000 kr.

     

    At projekt nr. 15, ”Mad & Fællesskab”, ansøgt af Foreningen for Kulinarisk Sydfyn, modtager tilsagn om tilskud på 159.500 kr.

     

    At projekt nr. 20, ”Grænsesten”, ansøgt af Teater Seachange, modtager tilsagn om tilskud på 150.000 kr.

     

    At projekt nr. 21, ”Bagefestival – DM i Synnejysk Kaffeboe”, ansøgt af Foreningen Tøndermarsken Initiativet, modtager tilsagn om tilskud på 200.000 kr.

     

    At projekt nr. 24, ”Urban Orchesta – Trekantområdets nye rytmiske ensemble”, ansøgt af Jazz i Trekanten, modtager tilsagn om tilskud på 50.000 kr.

     

    At de resterende 13 ansøgninger modtager afslag om tilskud fra Region Syddanmarks Kulturpulje.

     

    At udvalget anbefaler over for regionsrådet, at den nuværende handlingsplan for kultur 2018-2019 forlænges frem til vedtagelsen af den kommende delstrategi.

     

    At fristen for en ny ansøgningsrunde til kulturpuljen i 2020 fastlægges til 1. marts 2020.

     

    At der afsættes 2 mio. kr. af kulturpuljen i 2020 til ansøgningsrunden med frist 1. marts 2020.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 11-11-2019

    Udvalget anbefaler regionsrådet:

    At projekt nr. 3, ”Darum Vadehavsdag”, ansøgt af Darum Lokalråds arbejdsgruppe Darum Vadehavsgruppe, modtager tilsagn om tilskud på 33.000 kr. som ansøgt.

    At projekt nr. 4, ”Feber”, ansøgt af Odense Bys Museer, modtager tilsagn om tilskud på 100.000 kr.

    At projekt nr. 5, ”Operaen i Svendborg”, ansøgt af Operaen i Svendborg, modtager tilsagn om tilskud på 200.000 kr.

    At projekt nr. 6, ”100 år med kulturarv”, ansøgt af Harteværket, modtager tilsagn om tilskud på 200.000 kr.

    At projekt nr. nr. 8, ”Carl Nielsen Genforeningskoncert” ansøgt af Faaborg-Midtfyn Kommune, modtager tilsagn om tilskud på 100.000 kr.

    At projekt nr. 10, ”MIND og MINDWALK”, ansøgt af Middelfart Museum, modtager tilsagn om tilskud på 500.000 kr.

    At projekt nr. 11, ”Opgradering af skolekor-arbejdet”, ansøgt af Det Sønderjyske Sangcenter, modtager tilsagn om tilskud på 150.000 kr.

    At projekt nr. 12, ”Smag på Sydvestjylland”, ansøgt af Business Region Esbjerg, modtager tilsagn om tilskud på 200.000 kr.

    At projekt nr. 13, ”De ti sider af samme sag”, ansøgt af Foreningen Termansen, modtager tilsagn om tilskud på 200.000 kr.

    At projekt nr. 15, ”Mad & Fællesskab”, ansøgt af Foreningen for Kulinarisk Sydfyn, modtager tilsagn om tilskud på 259.000 kr.

    At projekt nr. 20, ”Grænsesten”, ansøgt af Teater Seachange, modtager tilsagn om tilskud på 150.000 kr.

    At projekt nr. 21, ”Bagefestival – DM i Synnejysk Kaffeboe”, ansøgt af Foreningen Tøndermarsken Initiativet, modtager tilsagn om tilskud på 200.000 kr.

    At projekt nr. 22, ”Albumudgivelse: Sange og musik fra ”Fyrtårnet – en gnist i Andersens liv””, ansøgt af Amatørscenen 7-kanten, modtager tilsagn om tilskud på 180.000 kr.

    At projekt nr. 24, ”Urban Orchesta – Trekantområdets nye rytmiske ensemble”, ansøgt af Jazz i Trekanten, modtager tilsagn om tilskud på 50.000 kr.

    At de resterende 10 ansøgninnger modtager afslag om tilskud fra Region Syddanmarks Kulturpulje.

    At udvalget anbefaler over for regionsrådet, at den nuværende handlingsplan for kultur 2018-2019 forlænges frem til vedtagelsen af den kommende delstrategi.

    At fristen for en ny ansøgningsrunde til kulturpuljen i 2020 fastlægges til 1. marts 2020.

    At der afsættes 2 mill. kr. af kulturpuljen i 2020 til ansøgningsrunden med frist 1. marts 2020.

     

    Karsten Fogde og Vicky Bender Lorenzen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen fra udvalget for regional udvikling anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/37989
    24. Dansk-tysk samarbejde - Interreg-program 2021-2027
    fold dette punkt ind Resume

    Der gives en kort status på arbejdet med at forberede et nyt dansk-tysk Interreg-program i perioden 2021-2027. Arbejdet er en del af budgetaftalen for 2019. Det foreslås, at Region Syddanmark medfinansierer det forestående programmeringsarbejde.

     

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Interreg 6A (2021-2027) er en del af budgetaftalen for 2019. Det fremgår heraf, at EU’s Interreg-program er et centralt værktøj til at løfte strategiske indsatser i det dansk-tyske samarbejde. Det anses i denne sammenhæng for vigtigt at sikre, at den nye forordning for den kommende periode giver mulighed for at bevare den nuværende geografi i samarbejdet (to danske regioner og ni tyske partnere), og at der skabes administrative forenklinger i samarbejdet. Der er i forbindelse med budgetaftalen afsat 0,75 mio. kr. til at medfinansiere forberedelsen af et nyt program i samarbejde med primært Region Sjælland, Stadt Flensburg og Kreis Plön, der udgør formandskabet i det nuværende dansk-tyske Interreg-samarbejde.

     

    Fremadrettet er det dansk-tyske samarbejde forankret i den nye regionale udviklingsstrategi, Fremtidens Syddanmark, som et af fire tværgående temaer. Det fremgår af strategien, at den regionale indsats også fremover vil bygge på det dansk-tyske samarbejde hen over grænsen og øvrige internationale samarbejder, som kan være med til at løfte de respektive strategispor.

     

    Geografi i Interreg 6A

    Som konsekvens af det (muligvis) forestående Brexit har Europa-Kommissionen overvejet forskellige muligheder for at spare på de kommende Interreg-programmer. Der er ingen tvivl om, at Interreg også under det kommende flerårige budget (2021-2027) vil modtage tilskud. Men der har været fremsat forslag om, at maritime grænser skulle tages ud af Interreg A-programmerne og i stedet støttes som en del af Interreg B (samarbejder i større geografisk rum, f.eks. Nordsøen og Østersøen). Støtteintensiteten pr. indbygger er betydeligt lavere i B-programmer end i A-programmer. En stor del af grænsen i det nuværende dansk-tyske Interreg 5A-program er maritim, og for Region Sjælland er den udelukkende maritim.

     

    Region Syddanmark har sammen med Region Sjælland søgt at påvirke beslutningsprocessen i en retning, hvor hele den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland fortsat er støtteberettiget under Interreg A. Synspunktet er blevet positivt modtaget både i Europa-Parlamentet og i Ministerrådet. Den danske regering arbejder ligeledes for at bevare den nuværende geografi i Interreg A. For Danmarks vedkommende har dette også betydning for Interreg-samarbejdet i Øresund-Kattegat-Skagerak. Det forventes, at Europa-Kommissionens forslag om ændret geografi i sidste ende bliver afvist.

     

    Forberedelse af programskrivning

    I forventning om at spørgsmålet om geografi falder ud som ønsket, og samtidig i forventning om at der vil blive en budgettildeling til Interreg 6A, som ikke er radikalt anderledes end den gældende til Interreg 5A, er der i løbet af 2019 taget skridt til at starte en egentlig programmering af Interreg 6A.

     

    At skrive et grænseoverskridende EU-støttet samarbejdsprogram, der skal virke i 7 år, er et omfattende arbejde. For at fremme en god start tog Region Syddanmark initiativ til at sammenkalde et partnermøde, der skulle udstikke en fælles retning. Mødet fandt sted i Sønderborg den 17. september 2019. De forslag, der blev fremlagt på mødet, var forberedt i formandskabet, så der ikke kun var tale om syddanske forslag.

     

    Det viste sig, at programpartnerne var enige om, at Interreg 5A programmet overordnet har fungeret godt, og derfor kan det være velbegrundet at bevare grundelementerne i det nuværende program. Imidlertid er der også opnået erfaringer, som kan bruges til at forbedre programgennemførelsen.

     

    Alle programparter tilsluttede sig en fælleserklæring, som nu danner grundlag for arbejdet. Erklæringen er vedlagt. De vigtigste punkter er følgende:

     

    • Interreg-programmet skal fortsat være et centralt værktøj til at løfte strategiske indsatser i det dansk-tyske grænseoverskridende samarbejde, og skal omfatte det nuværende partnerskab.
    • De administrative byrder for ansøgere skal i et fremtidigt program være minimale, og forenklingsmuligheder i den nye EU-strukturfondsperiode skal udnyttes bedst muligt.

     

    Forslag til næste skridt

    Ved partnermødet i Sønderborg enedes man samtidig om en struktur for det forestående programmeringsarbejde. Der skal i henhold hertil nedsættes en styregruppe, der træffer strategiske beslutninger. Alle programpartnere skal have mulighed for at være repræsenteret i styregruppen. Udpegninger til styregruppen gennemføres ultimo 2019 eller primo 2020.

     

    Der nedsættes en koordineringsgruppe, der administrativt betjener styregruppen. Gruppen bemandes som det eksisterende formandssekretariat. Der nedsættes endeligt en arbejdsgruppe, der får ansvar for at skrive selve programudkastet. Arbejdsgruppen skal samtidig varetage det praktiske arbejde med at inddrage interessenter af forskellig art i programmeringen.

     

    Der er efter partnermødet udarbejdet et budgetforslag, der finansierer de forventede aktiviteter indtil udgangen af 2020. Budgettet har en samlet ramme på 420.000 euro (ca. 3,13 mio. kr.), hvortil Regions Syddanmark forventes at bidrage med 105.000 euro. Heraf er 25.000 euro en skønnet andel af det sekretariatsarbejde, der leveres af allerede ansat arbejdskraft i koordineringsgruppen. Det foreslås, at Region Syddanmark herudover bidrager med 80.000 euro, hvilket svarer til ca. 600.000 kr. Disse midler forventes anvendt dels til indkøb af eksterne ydelser, herunder analyser, dels til tilkøb af personaleressourcer i bl.a. Interreg-sekretariatet.

     

    Der er hidtil i 2019 anvendt ca. 50.000 kr. til forberedelse af Interreg 6A. Primært til forberedelse og gennemførelse af partnermødet i Sønderborg.

     

    Der forventes i løbet af 2020 at blive gennemført et antal mindre Interreg-støttede projekter, som på forskelligvis forbereder det kommende program. EU-støtten til disse aktiviteter skal medfinansieres af partnernes egne midler. Det foreslås, at der indgås aftaler med programpartnerne om medfinansiering på i alt 100.000 kr. til dette formål. Hermed er de i budgetaftalen afsatte midler fuldt disponeret.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At der anvendes 600.000 kr. til arbejdet med programmering af Interreg 6A.

     

    At der anvendes 100.000 kr. til medfinansiering af mindre Interreg-projekter, der forbereder det nye program.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 11-11-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

     

    Karsten Fogde og Vicky Bender Lorenzen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/42391
    25. Deltagelse i forskningsprojekt om kulturens betydning for landdistrikter
    fold dette punkt ind Resume

    Region Syddanmark har fået en henvendelse fra Region Midtjylland om deltagelse i et forskningsprojekt om kulturens betydning for landdistrikter. Det indstilles, at Region Syddanmark går med i projektet, idet det bidrager til målet i den nye regionale udviklingsstrategi om at øge attraktivitet og bosætning gennem oplevelser.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Region Syddanmark har fået en henvendelse fra Region Midtjylland med forslag om at deltage i et forskningsprojekt om kulturens betydning for landdistrikter, som Region Midtjylland overvejer at igangsætte sammen med SDUs Center for Landdistriktsforskning. Parterne ønsker konkret at afdække, hvordan og i hvilket omfang kulturen i bred forstand kan være drivkraft for udvikling af lokalsamfund og landdistrikter.

     

    Baggrunden for projektet er, at der ikke er tilstrækkelig viden om kulturens betydning for udviklingen af lokalsamfund og landdistrikter. SDU har udarbejdet et oplæg til et muligt forskningsprojekt, der dog vil skulle tilpasses Syddanmark, hvis Region Syddanmark vælger at gå med ind i projektet. I den forbindelse kan bl.a. eksisterende analyser, udarbejdet af Region Syddanmark, inddrages. 

     

    Projektet har pt. et samlet budget på omkring 2,4 mio. kr. over 3 år, hvilket kan blive en smule højere som følge af en bredere deltagerkreds, fx hvis der skal udarbejdes flere case studier. Projektet vil blandt andet indeholde følgende aktiviteter:

     

    • Undersøgelse af kulturens omfang og betydning for udvikling af lokalsamfund, livskvalitet, fællesskab og bosætning – kvantitativt og kvalitativt.
    • Dybdegående casestudier af udvalgte lokalsamfund i regionen, blandt andet for at redegøre for kulturens betydning for landdistriktsudvikling.
    • Policy-anbefalinger til den fremtidige landdistrikts- og kulturindsats.
    • Perspektivering af resultater og anbefalinger i forhold til FN's verdensmål.

     

    Forskningsprojektet gennemføres blandt andet gennem ansættelse af en ph.d.-studerende. Der er lagt op til at etablere en styregruppe på embedsmandsniveau samt en arbejdsgruppe, der følger arbejdet tæt. Resultater fra undersøgelsen og forskningen vil løbende blive formidlet til de deltagende parter i projektet. Der er desuden lagt op til, at der løbende vil blive udarbejdet anbefalinger i 2020 og 2021 gennem udarbejdelse og udgivelse af videnskabelige rapporter. Den ph.d.-studerendes forskeruddannelse med en afhandling færdiggøres i 2022.

     

    Region Midtjylland er i dialog med flere parter om deltagelse i projektet, og på nuværende tidspunkt har Slots- og kulturstyrelsen tilkendegivet, at de ønsker at bidrage med 200.000 kr. til projektet. Der kan komme flere parter til, fx fra de øvrige regioner.

     

    Administrationen vurderer, at det er relevant for Region Syddanmark at deltage i projektet, og at resultaterne vil bidrage til det regionale mål i den nye regionale udviklingsstrategi om at øge attraktivitet og bosætning gennem oplevelser. Det foreslås derfor, at Region Syddanmark går med i projektet og medfinansierer en forholdsmæssig andel, dvs. det endelige beløb kan afhænge af antal deltagende parter. Det foreslås også, at det er en forudsætning for medfinansieringen, at projektet tilpasses Region Syddanmarks deltagelse. Tilpasningen betyder blandt andet, at der også skal udarbejdes syddanske casestudier og syddanske anbefalinger, og at konceptet for styre- og arbejdsgruppe revideres. Herudover kan det overvejes at supplere med regionale analyser.

     

    Der foreslås afsat en ramme, der udmøntes på baggrund af en samarbejdsaftale med SDU, Region Midtjylland og eventuelt andre parter, når den endelige deltagerkreds er på plads, og når projektet er tilpasset en bredere deltagerkreds. Det foreslås, at rammen kan udmøntes af Udvalget for regional udvikling.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At der afsættes en ramme på 600.000 kr. til medfinansiering af forskningsprojektet om kultur og landdistrikter, og at Udvalget for regional udvikling bemyndiges til at udmønte rammen.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 11-11-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

     

    Karsten Fogde og Vicky Bender Lorenzen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 19/8547
    26. Sundhedens geografi - status og forslag til nye initiativer
    fold dette punkt ind Resume

    Der gives en kort status på projektet Sundhedens geografi, der er en del af budgetaftalen for 2019. Derudover foreslås to initiativer igangsat, der forventes at kunne finansieres inden for rammerne af de afsatte midler til projektet i budgetforliget 2019.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Sundhedens geografi er en del af budgetaftalen for 2019. Det fremgår heraf, at projektet via viden om geografisk placering af forskellige patient- og risikogrupper i mindre geografier skal koble lokale forhold og behov til arbejdet med bl.a. det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og muligheder inden for den nuværende og kommende regionale udviklingsstrategi. Der er i forbindelse med aftalen afsat i alt 1.000.000 kr. til udvidelse af datagrundlaget.

     

    Status på projektet er, at der til de syddanske kommuner under Samarbejdsforum (SOF) for Sygehus Sønderjylland er udarbejdet rapporten ”Det sunde livs geografi” med oversigtskort over sygehuskontakter pga. diverse kroniske lidelser, forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser. Derudover er der produceret en række analyser, som har indgået i beslutningsgrundlaget internt i regionen blandt andet i forhold til placering af screeningssteder i forhold til mammografiscreeninger.

     

    Næste skridt er en videreudvikling af samarbejdet med samordningsfora for sygehusene, herunder med SOF Sønderjylland, hvor nye datakilder inddrages, og hvor der med afsæt i de eksisterende analyser afprøves nye tilgange til data, der tilpasses de lokale behov. 

     

    Derudover skal mulighederne i nye data fra Danmarks Statistik afdækkes. Her kan der blandt andet laves analyser, som giver ny viden om sammenhængen mellem sundhedstilstand, alder, uddannelses- og indkomstniveau mv. (socioøkonomisk status).

     

    Fremadrettet er Sundhedens geografi forankret i den regionale udviklingsstrategi under strategisporet ”Sunde levevilkår”. Her er to af de regionale mål, at borgernes mentale og fysiske trivsel skal fremmes, og at sunde levevilkår skal styrkes gennem viden om lokale og socioøkonomiske forskelle. Projektet støtter hermed op om arbejdet med verdensmål 3 om sundhed og trivsel og mål 10 om mindre ulighed.

     

    Som led i videreudviklingen af Sundhedens Geografi foreslås to nye initiativer igangsat. Det drejer sig om: 

     

    Tilkøb af ny sundheds- og velfærdsmodel fra Center for Regional- og turismeforskning

    Center for Regional- og turismeforskning (CRT) har i samarbejde med HR i Region Hovedstaden udviklet en ny sundheds- og velfærdsmodel (Regional Health Satellite Account), der bygger oven på Sam-K og Line, som allerede bruges i Regional Udvikling i forbindelse med analyser omkring f.eks. uddannelse, mobilitet og pendling. Den nye model indeholder data fra bl.a. Landspatientregistret med information om f.eks. sygehuskontakter og indlæggelser.

     

    Modellen giver mulighed for at fremskrive eksempelvis sundhedstilstanden ved at tage udgangspunkt i en fremskrivning af den demografiske udvikling. Det giver mulighed for at give et billede af, hvilke større kroniske sygdomme og livsstilssygdomme, såsom hjertekarsygdomme, diabetes og KOL, der kan forventes at fylde mere i fremtiden. Fremskrivningen kan ske på henholdsvis regionalt og kommunalt niveau. Sundheds- og velfærdsmodellen vil dermed kunne udgøre et vidensgrundlag for arbejdet med at fremme borgernes mentale og fysiske trivsel, da den kan udpege nogle af de store udfordringer, som Syddanmark vil stå overfor i fremtiden. Den vil derudover kunne fremskrive, hvordan behandlingsbehovet vil ændre sig i fremtiden i sammenligning med i dag, hvilket vil spille sammen med det fremtidige behov for sundhedstilbud regionalt og lokalt, og identificere behov for fælles indsatser i relation til forebyggelse, f.eks. i forhold til fysisk aktivitet, rygning mv.

     

    Derudover giver modellen også mulighed for at fremskrive effekten af forskellige tiltag. Det kan eksempelvis dreje sig om effekten af et højere uddannelsesniveau. Det er kendt, at uddannelse, sundhedskompetencer og sundhedstilstand er tæt forbundne. En indsats i forhold til gennemførsel af ungdomsuddannelser eller andre uddannelsestiltag vil dermed også have en afsmittende effekt på sundhedstilstanden. Det giver modellen mulighed for at illustrere, da den kan simulere, hvad et generelt højere uddannelsesniveau vil betyde for arbejdsudbud, produktivitet og sundhedstilstand og behovet for sundhedsydelser.

     

    På samme vis er det også muligt at se effekten af en forbedret sundhedstilstand på arbejdsudbuddet. Hvis alle aldersgrupper får en sundhedstilstand svarende til personer, som er et år yngre, så vil det på samme måde som et højere uddannelsesniveau give sig udslag i et større arbejdsudbud og produktivitet.

     

    Sundheds- og velfærdsmodellen vil derfor både kunne understøtte planlægningen af fremtidige sundhedstilbud, indikere det fremtidige kompetencebehov i sundhedsvæsenet, forbedre forståelsen af effekten af forskellige tiltag og skabe bevidsthed om sammenhængen mellem sundhed og menneskelige ressourcer. Dermed kan modellen anvendes til at udbygge vidensgrundlaget, når der skal løftes strategiske dagsordener om de brede gevinster af indsatser inden for regional udvikling og sundhedsområdet.

     

    Udvikling af fælles portal til visning af data (WEB-GIS-portal)

    Problemstillinger inden for regional udvikling og sundhedsområdet er ofte relaterede og spiller ind på hinanden. Derfor vil der være værdi i, at data for disse to områder bliver gjort tilgængelige på tværs af den administrative opdeling.

     

    Derudover respekterer problemstillinger inden for sundhedsområdet eller regional udvikling hverken kommunegrænser, sogneopdelinger eller postnumre. Derfor skal vidensgrundlaget kunne tilpasse sig virkelighedens problemstillinger og ikke være begrænset af disse allerede eksisterende geografiske inddelinger. Det kan eksempelvis være med til at øge viden om bestemte geografiske områder både i forhold til deres sundhedsmæssige udfordringer og den befolkningsmæssige sammensætning. Det vil eksempelvis være et værktøj, som kan bruges i planlægningen af kapaciteten på praksisområdet, idet den sundhedsmæssige og befolkningsmæssige sammensætning og udvikling i et område nemt kan tages med i betragtning.

     

    Det vil derfor give ekstra værdi til eksisterende data, hvis det geografiske område på en let måde kan ændres uden, at man har kendskab til GIS (Geografisk informationssystem). Der foreslås derfor udviklet en fælles Web-GIS-portal, der skal gøre data fra regional udvikling og sundhedsområdet tilgængelig på tværs af de administrative opdelinger samtidig med, at data skal kunne afgrænses til de geografiske enheder, som er relevante for de specifikke problemstillinger.

     

    Portalen vil stille data til rådighed, uden at man som medarbejder får oplysninger om CPR-nummer og lignende. 

     

    En bredere tilgang til data kan skabe overblik, give et bredere og dybere beslutningsgrundlag og dermed understøtte politiske beslutninger.

     

    Forslag til næste skridt

    Begge initiativer forventes at kunne finansieres inden for rammerne af de afsatte midler til Sundhedens Geografi i budgetforlig 2019.

     

    Ressourcebehovet ved tilkøb af den nye sundheds- og velfærdsmodel fra CRT ligger endnu ikke helt fast, idet det afhænger af antallet af abonnenter. Indtrædelsesbetalingen på 175.000 kr. ligger dog fast, og det anslås, at det årlige abonnement koster 290.000 kr. Det foreslås, at der i første omgang tegnes abonnement for 2 år med henblik på at afprøve perspektiverne i modellen.

     

    Ressourcebehovet for udviklingen af portalen skal afdækkes nærmere, idet det er et nyt initiativ, der skal udvikles i dialog med sundhedsområdet og kræver særlige kompetencer.

     

    Anlægs- og innovationsudvalget blev orienteret om sagen på møde den 20. november 2019 og udvalget for det nære sundhedsvæsen orienteres om sagen på møde den 2. december 2019.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At der anvendes 755.000 kr. til indtræden i CRTs sundheds- og velfærdsmodel samt til betaling af abonnement i 2 år, og at der arbejdes videre med udvikling af en fælles WEB-GIS-portal i dialog med sundhedsområdet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 22-10-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

     

    Preben Jensen, Søren Rasmussen og Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

     

    1 medlem, Enhedslisten, tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/8584
    27. Grand Départ Copenhagen Denmark 2021
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet tiltrådte på mødet den 26. november 2018 at forlænge den beslutning, som regionsrådet tog på mødet den 23. november 2015 om at afsætte en ramme på maksimalt 5 mio. kr. af midlerne i kulturpuljen til medfinansiering af et Tour de France værtsskab (Grand Départ) til også at gælde for et eventuelt værtsskab i 2021.

     

    Danmark har fået værtsskabet for de 3 første etaper i 2021, hvoraf de 2 går igennem Region Syddanmark.

     

    Der foreligger nu en ansøgning til Kulturpuljen på 5 mio. kr. fra Københavns, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg Kommune samt Erhvervsministeriet, som er gået sammen i Grand Départ Copenhagen Denmark 2021 I/S. De reserverede midler foreslås på den baggrund udmøntet som tilskud til Grand Départ Copenhagen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet besluttede på sit møde den 23. november 2015, at der afsættes en ramme på maksimalt 5 mio. kr. af midler fra kulturpuljen i 2015 til medfinansiering af et dansk Tour de France værtskab (Grand Départ). Rammen blev afsat med henblik på et bud på værtsskabet i enten 2018, 2019 eller 2020. Desuden blev det besluttet, at midlerne udmøntes på baggrund af en ansøgning. Regionsrådet besluttede endvidere, at der lægges vægt på, at den øvrige finansiering er tilvejebragt, og at der bliver aktiviteter og synlighed i Syddanmark som følge af Tour de France værtsskabet. Midlerne gives som et tilskud.

     

    På mødet den 26. november 2018 blev det besluttet, at medfinansiering af et Tour de France værtsskab (Grand Départ) skulle forlænges til også at gælde for et Tour de France værtsskab (Grand Départ) i 2021, og at betingelserne for udmøntning af midlerne skulle opretholdes.

     

    På et pressemøde den 21. februar 2019 blev det offentliggjort, at Tour de France i 2021 starter i Danmark. Det begynder den 2. juli 2021 med en enkeltstart i København. Den 3. juli køres fra Roskilde til Nyborg over Storebæltsbroen, og 3. etape den 4. juli er fra Vejle til Sønderborg. Det bliver første gang løbet besøger Danmark, og størsteparten af cykelløbet køres i Region Syddanmark. Grand Départ er formentligt den største event nogensinde i Danmark. Der kræves ikke billet, og alle borgere og turister kan overvære løbet langs hele ruten, herunder den spektakulære afslutning i Nyborg efter kørsel på Storebæltsbroen. 

     

    Ansøgningen er fremsendt af Københavns, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg Kommune samt Erhvervsministeriet, som sammen har stiftet Grand Départ Copenhagen Denmark 2021 I/S. Selskabet er således udelukkende en offentligretlig enhed.

     

    Der er i ansøgningen til Kulturpuljen lagt vægt på, at afviklingen af etaperne i Region Syddanmark vil:  

    -          formidle historiske byer og bygningsværker med unik kulturarv, bl.a. Jelling monumenterne og Christiansfeld, foruden Nyborg Slot, Koldinghus, Dybbøl Mølle, Sønderborg Slot m.v.

    -          eksponere syddanske kulturelle særpræg, idet der vil være fokus på regionens egenart, f.eks. fødevarer.

    -          eksponere den mangfoldige natur og vise de landskaber m.v., som løbet passerer igennem.

    -          give mulighed for at formidle grænseregionens unikke kulturhistorie og særpræg, da  Sønderborg er målby.

     

    Ansøger vil sikre samarbejde med byer, myndigheder m.fl. på ruten for at sikre eksponering af regionen og byerne, samt sikre, at borgere og tilskuere oplever en gul folkefest. De enkelte byer i regionen vil derudover arrangere en række lokale side-events op til og under de danske etaper. Der planlægges bl.a. afholdt en række større events, f.eks. cykelmotionsløb i regi af ”Bevæg dig for livet” med DIF, DCU m.v.

     

    Desuden vil der være en række aktiviteter de sidste 100 dage før eventen, bl.a. med fokus på ældre og cykling, hverdagscykling, børn (herunder materialer til skolerne) m.v., foruden motionsløb ved bl.a. Nyborg. Præsentationen af de danske ruter præsenteres i første kvartal 2020, der er overdragelse af det såkaldte Grand Départ-trofæ i juli 2020, og præsentation af Tour de France 2021 i Paris i oktober 2020

     

    Det forventes ifølge ansøgningen, at den danske Tour-start vil tiltrække 900.000 tilskuere i alt til de tre danske ruter. Desuden forventes det, at flere end 2.000 akkrediterede pressefolk vil følge eventen, som transmitteres på forskellige platforme til 190 lande. En evaluering af den seneste Grand Départ afholdt uden for Frankrig (Düsseldorf i 2017) viser, at de økonomiske gevinster for Düsseldorf var ca. 478 mio.kr. samt, at omfanget af nyheds- og brandingværdien blev anslået til 2,6 mia. kr.

     

    Det bemærkes, at regionerne ikke har noget økonomisk ansvar og alene går ind og yder et tilskud. Kulturministeriet har bekræftet, at regionerne har lovhjemmel til at give det pågældende tilskud, jf. LBK nr. 728 om Kulturministeriets kulturaftaler.

     

    Ansøger har ved en supplerende henvendelse forespurgt om muligheden for, at regionen udbetaler hele sit tilskud per 1. januar 2020 fremfor 80%, som er praksis. Som begrundelse angives hensynet til en mere ensartet, smidig og effektiv udbetaling af tilskud og løbende rapportering på tværs af regionerne. Ansøger oplyser, at regionen vil modtage de løbende ledelses- og økonomirapporteringer samt revisionsprotokollerne fra bestyrelsesmøderne. Det vil sikre, at såvel Region Syddanmark som de andre regioner hele tiden er fuldt ud orienteret om status for projektet og interessentskabets økonomi, hvor budgetter og regnskab revideres både af Deloitte og Rigsrevisionen.

     

    I samarbejde med de øvrige involverede regioner foreslås det, at praksis med udbetaling af 80% af tilskuddet fastholdes, da der derved sikres en ensartet udbetaling af tilskud på tværs af regionerne.

     

    Ansøger oplyser, at finansieringen af projektet med et budget på i alt 88 mio. kr. er baseret på tilsagn fra interessenter og tilskudsgivere.

     

    Det er dermed den samlede vurdering, at ansøger opfylder vilkåret om, at den øvrige finansiering er tilvejebragt, og at det er godtgjort i ansøgningen, at der bliver aktiviteter og synlighed i Syddanmark som følge af et Tour de France værtsskab (Grand Départ) i 2021 som forudsat.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At Grand Départ modtager et tilsagn om tilskud på 5 mio. kr. fra Kulturpuljen i 2019 fra de i 2015 fra Kulturpuljen reserverede midler til medfinansiering af et dansk Tour de France værtsskab (Grand Départ) 2021.

     

    At normal praksis for udbetaling af tilskud fastholdes, således der udbetales 80% af tilskuddet ved tilsagn.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 11-11-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

     

    Karsten Fogde og Vicky Bender Lorenzen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
     

    4 medlemmer: Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti stemte imod.


    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 19/17308
    28. Ansøgninger til uddannelsespuljen - september 2019
    fold dette punkt ind Resume

    Der er to ansøgningsfrister til Region Syddanmarks Uddannelsespulje i 2019. Til fristen den 15. september 2019 er der indkommet 17 ansøgninger, der har ansøgt om i alt 31.505.091,87 kr. 13 ansøgninger indstilles til at modtage i alt 21.168.736,15 kr. i støtte, hvoraf ni projekter adresserer regionsrådets prioritering af indsatser, der styrker de unges interesse for science og teknologi. To af de 13 projekter indstilles til reduceret støttebeløb. Fire projekter indstilles til afslag.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet i Region Syddanmark råder over en uddannelsespulje til udviklingsaktiviteter på uddannelsesområdet. Der afsættes ca. 20 mio. kr. årligt til puljen og dertil kommer tilbageløb af midler fra afsluttede projekter. 

     

    Uddannelsespuljen kan støtte aktiviteter, der bidrager til at indfri målsætningerne i regionens handlingsplan på uddannelsesområdet. Der kan gives støtte fra uddannelsespuljen på op til 75 % af projekternes støtteberettigede udgifter. Der har i 2019 været fastsat to ansøgningsfrister, henholdsvis den 15. marts og den 15. september.

     

    Som en del af budgetaftalen for 2019 har regionsrådet endvidere besluttet at afsætte yderligere 2,0 mio. kr. til uddannelsespuljen. Af puljen prioriteres min. 5,0 mio. kr. i 2019 til at understøtte nye initiativer og indsatser, der kan være med til at styrke de unges interesse for science og teknologi hele vejen igennem uddannelsessystemet.

     

    I forbindelse med ansøgningsfristen den 15. september 2015 blev der udarbejdet et annonceringsmateriale med overskriften ”Flere STEM-kompetencer gennem uddannelsespuljeprojekter med fokus på teknologisk udvikling og grøn omstilling” (bilag 1).

     

    Derudover blev der den 13. juni 2019 afholdt et informationsmøde om STEM-annonceringen for potentielle ansøgere til uddannelsespuljen.

     

    De indkomne ansøgninger er vurderet på baggrund af Region Syddanmarks handlingsplan for uddannelse og arbejdskraft 2018-2019 og STEM-annonceringens fokus på teknologisk udvikling, grøn omstilling og FN’s verdensmål.

     

    Handlingsplanen 2018-2019 fokuserer på syv overordnede mål:

     

    • Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse
    • Flere skal have tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked
    • Flere skal gennemføre en videregående uddannelse
    • Flere faglærte
    • Flere med STEM kompetencer (Science, Technology (inkl. IT), Engineering og Math)
    • Øget opkvalificering af arbejdsstyrken
    • Bedre sprogkompetencer.

     

    Derudover er der i handlingsplanen defineret ni indsatsområder, som omfatter: Forudsætningerne på plads, Tilgængelighed til uddannelser, Bedre overgang til ungdomsuddannelser, Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, Bedre overgang til videregående uddannelser, Nye kompetencer hele livet, Science og teknologi, Digitalisering og digitale kompetencer samt Sprogkompetencer.

     

    Ansøgningerne til uddannelsespuljen skal primært rette sig mod ét af målene og ét af indsatsområderne i handlingsplanen.

     

    Til fristen den 15. september 2019 er der indkommet 17 ansøgninger, som har ansøgt om i alt 31.505.091,87 kr. Der er på nuværende tidspunkt i alt 24.924.802 kr. i uddannelsespuljen (inklusiv tilbageløb fra projekter afsluttet i 2019), der kan bevilges til denne ansøgningsfrist.

     

    Ansøgningerne er blevet vurderet i forhold til uddannelsespuljens krav og kriterier. På den baggrund indstiller administrationen følgende:

     

     

    Som det fremgår af ovenstående, indstilles 13 ansøgninger til at modtage i alt 21.168.736,15 kr. i støtte, hvoraf to projekter indstilles til reduceret støttebeløb, mens fire projekter indstilles til afslag.

     

    De 13 ansøgninger vurderes i tilstrækkelig grad at leve op til uddannelsespuljens krav og kriterier og indstilles derfor til tilsagn.

     

    Det bemærkes, at ni ud af de 13 ansøgninger retter sig mod målet ”Flere med STEM kompetencer” og at disse ansøgninger dermed adresserer regionsrådets prioritering fra budgetaftalen for 2019. Seks af de ni ansøgninger beskæftiger sig endvidere direkte med grøn omstilling og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, og falder derfor inden for rammerne af STEM-annonceringen med fokus på teknologisk udvikling, grøn omstilling og FN’s verdensmål. De ni ansøgninger tegner sig for et samlet støttebeløb på 14.689.618,11 kr.

     

    I bilag 2 findes en uddybning af de enkelte projekter og administrationens vurdering, herunder konkrete begrundelser for indstillingerne.

     

    Såfremt indstillingerne følges, vil der til denne runde blive bevilget støtte for 21.168.736,15 kr. fra uddannelsespuljen. Ved ansøgningsrunden i marts 2019 blev der bevilget støtte til tre projekter for i alt 5.034.710,13 kr. Således vil der i 2019 være bevilget støtte til sammenlagt 16 projekter for i alt 26.203.446,28 kr.

     

    I øjeblikket evalueres alle uddannelsespuljeprojekter af en ekstern evaluator efter samme evalueringskoncept. Det anbefales, at det som udgangspunkt kun er projekter med et støttebeløb på over 1 mio. kr., der vil blive eksternt evalueret. Projekter på under 1 mio. i støttebeløb vil stadig skulle indlevere halvårsrapporter om fremdriften i projektet og regnskab påtegnet af ekstern revisor.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At ansøgningen ”LabSTEM – Laboratorium for Integreret STEM-undervisning og læring modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.999.265. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 30 % af de godkendte støtteberettigede udgifter. Det er en forudsætning for bevillingen, at projektet opnår støtte fra Novo Nordisk Fonden.

     

    At ansøgningen ”Future Solutions – by Girls” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 305.502. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”STEM Escape Rooms” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 534.540. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”ARducation (Augmented Reality i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser)” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.895.720. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”STEM HF videre – Flere med STEM kompetencer” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 1.500.000. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”Under havets overflade” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 271.695. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”SUNDT AF-STEMT” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.446.299,31. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”Når plastik motiverer. Flere unge i naturvidenskabelige uddannelser” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 1.236.596,80. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 74,99 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”Bæredygtig industri som karrierevej” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.500.000. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”Brobygning på skolehjem” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.003.710,80. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”Merkantil dannelse i et STEM perspektiv” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 976.719,04. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”Bedre overgang til erhvervsgymnasierne” om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 1.893.900 ikke imødekommes.

     

    At ansøgningen ”Sprogprofilering” om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 1.690.243,80 ikke imødekommes.

     

    At ansøgningen ”Helheds- og praksisorienteret undervisningsplanlægning og læring i FGU-uddannelsen – PASE i FGU” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 615.429. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”Tværfaglig indsats målrettet ordblinde” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.883.259,20. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    At ansøgningen ”Jobvejen i Syd” om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.953.068 ikke imødekommes.

     

    At ansøgningen ”Multimodalt læringsredskab til tosprogede SOSU-elever på GF2” om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.395.333,92 ikke imødekommes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for uddannelse og arbejdskraft den 21-11-2019

    Udvalget anbefaler over for regionsrådet:

    At ansøgningen ”LabSTEM – Laboratorium for Integreret STEM-undervisning og læring modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.999.265. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 30 % af de godkendte støtteberettigede udgifter. Det er en forudsætning for bevillingen, at projektet opnår støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    At ansøgningen ”Future Solutions – by Girls” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 305.502. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

    At ansøgningen ”STEM Escape Rooms” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 534.540. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

    At ansøgningen ”ARducation (Augmented Reality i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser)” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.895.720. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

    At ansøgningen ”STEM HF videre – Flere med STEM kompetencer” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 1.500.000. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

    At ansøgningen ”Under havets overflade” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 271.695. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

    At ansøgningen ”SUNDT AF-STEMT” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.446.299,31. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

    At ansøgningen ”Når plastik motiverer. Flere unge i naturvidenskabelige uddannelser” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 1.236.596,80. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 74,99 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

    At ansøgningen ”Bæredygtig industri som karrierevej” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.750.000. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

    At ansøgningen ”Brobygning på skolehjem” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.003.710,80. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

    At ansøgningen ”Merkantil dannelse i et STEM perspektiv” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 976.719,04. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

    At ansøgningen ”Bedre overgang til erhvervsgymnasierne” om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 1.893.900 ikke imødekommes.

    At ansøgningen ”Sprogprofilering” om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 1.690.243,80 ikke imødekommes.

    At ansøgningen ”Helheds- og praksisorienteret undervisningsplanlægning og læring i FGU-uddannelsen – PASE i FGU” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 615.429. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

    At ansøgningen ”Tværfaglig indsats målrettet ordblinde” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.883.259,20. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

    At ansøgningen ”Jobvejen i Syd” om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.953.068 ikke imødekommes.

    At ansøgningen ”Multimodalt læringsredskab til tosprogede SOSU-elever på GF2” om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på kr. 2.395.333,92 ikke imødekommes.

     

    Morten Weiss Petersen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen fra udvalget for uddannelse og arbejdskraft anbefales over for regionsrådet.

    Morten Weiss-Pedersen og Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/41579
    29. Region Syddanmarks strategi for cyber- og informationssikkerhed
    fold dette punkt ind Resume

    Forslag til Strategi for cyber- og informationssikkerhed fremlægges til godkendelse. I Region Syddanmarks Digitaliseringsstrategi for 2019-2021 slås det fast, at der skal oprustes inden for cybersikkerhed. I budgetaftalen for 2020 er afsat yderligere midler til området. Strategien og det tilhørende roadmap for cybersikkerhed har til formål at styrke regionens evne til at forudse, forebygge, opdage og håndtere cyber- og informationssikkerhedstrusler.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Grundlæggende er arbejdet med informationssikkerhed i god gænge. På cybersikkerhedsområdet er en række svagheder blevet identificeret. Der blev med Digitaliseringsstrategien afsat 10,0 mio. kr. til yderligere cybersikkerhedstiltag. Med budgetaftalen for 2020 er der afsat yderligere 20,0 mio. kr. til området samt 4,0 mio. kr. til at understøtte investeringerne i fremadrettet drift.

     

    Sikkerhed i it-løsninger har der været arbejdet på i mange år. Imidlertid er der behov for at løfte regionens sikkerhed yderligere. Det skyldes især:

     

    • Øgede trusler fra ondsindede aktører
    • Nationale strategier og ambitioner
    • Øgede compliancekrav via f.eks. fælleseuropæisk lovgivning om persondata (GDPR) samt Net- og Informationssikkerhed (NIS)
    • Analyser af regionens aktuelle cyber- og informationssikkerhedsniveau
    • Fortsat øget afhængighed af korrekte data, samt sikker og velfungerende it til borgere, patienter og medarbejdere.

     

    Strategien skal derfor understøtte et samlet løft af it-sikkerhedsområdet, der øger regionens evne til at forudse, forebygge, opdage og håndtere sikkerhedshændelser. Strategiens svar på disse udfordringer er roadmap for cybersikkerhed og det fortsatte arbejde med informationssikkerhed.

     

    Strategien beskriver de overordnede målsætninger for arbejdet med cyber- og informationssikkerhed samt de konkrete initiativer fra roadmappet.

     

    Økonomi

    Den økonomiske udmøntning af strategien foreslås håndteret via en opdatering af disponeringen af it-rammen (jf. vedtagelsen af Digitaliseringsstrategien), der tilføres de 20,0 mio. kr. fra budgetforliget øremærket til cybersikkerhedsformål inden for de fire kategorier:

     

    Forudse: 8,0 mio. kr.

    Forebygge: 12,0 mio. kr.

    Opdage: 9,0 mio. kr.

    Håndtere: 1,0 mio. kr.

     

    Endvidere tilføres 4,0 mio. kr. i årlige driftsmidler til at understøtte initiativerne, jf. budgetaftalen for 2020.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At Region Syddanmarks strategi for cyber- og informationssikkerhed godkendes.

     

    At de i alt 30,0 mio. kr. tilføres it-rammen øremærket udmøntning af initiativerne, jf. økonomioversigten.

     

    At 4,0 mio. kr. i årlige driftsmidler tilføres Regional IT til understøttelse af initiativerne.

    fold dette punkt ind Beslutning i Digitaliseringsudvalget den 20-11-2019

    Digitaliseringsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Meho Selman deltog ikke under sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/18702
    30. Status på it-sikkerhedsområdet
    fold dette punkt ind Resume

    Der gives en status på arbejdet med it-sikkerhed i Region Syddanmark med fokus på informationssikkerhed.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Som borger, patient eller medarbejder i Region Syddanmark skal man kunne have tillid til, at regionen behandler og opbevarer oplysninger og data forsvarligt.

     

    Denne tillid er en forudsætning for, at borgerne føler sig trygge ved at dele oplysninger af følsom karakter som led i behandlingen. Både borgere, patienter og medarbejdere skal kunne stole på, at oplysningerne opbevares forsvarligt, at de kan tilgås, når det er nødvendigt for behandlingen, og at oplysningerne er korrekte, så behandlingen sker på det rette grundlag.

     

    Trygge og sikre rammer handler derfor om cyber- og informationssikkerhed.

     

    Informationssikkerhed er en bred betegnelse for de samlede foranstaltninger til at sikre informationers fortrolighed, integritet og tilgængelighed.

     

    Området omfatter helt overordnet den organisatoriske opbygning af regionens arbejde med informationssikkerhed, aktiviteter omkring oplysning og påvirkning af personalets adfærd, processer for personalets behandling af data, styring af leverandører af digitale ydelser samt fysiske sikringsforanstaltninger. Som beskrevet i Digitaliseringsstrategien hviler dette arbejde i udpræget omfang på GDPR, ISO 27001 og NIS.

     

    På denne baggrund har Region Syddanmark revideret og udbygget sine retningslinjer på it-sikkerhedsområdet. Retningslinjerne adresserer såvel forventning til systemejerne som forventninger til ledelsessystemet/medarbejdere.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Digitaliseringsudvalget den 20-11-2019

    Til orientering. Digitaliseringsudvalget videresender sagen til regionsrådet til orientering. Oplæg vedhæftet.

     

    Meho Selman deltog ikke under sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/20991
    31. Innovationspulje under Digitaliseringsstrategien, indstilling af projekter
    fold dette punkt ind Resume

    Under Digitaliseringsstrategien er der oprettet en innovationspulje med henblik på støtte til projekter og initiativer, der kan gøre klar til automatisering og til fortsat udvikling af kunstig intelligens m.v. Der er modtaget 63 ansøgninger til innovationspuljen. En bedømmelseskomite har systematisk vurderet ansøgningerne og anbefaler tildeling af puljemidler til ni projekter.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet vedtog i februar 2019 Region Syddanmarks Digitaliseringsstrategi 2019-2021. Under indsatsområde 2, Forenkling, effektivisering og udvikling af arbejdsgange, blev der oprettet en innovationspulje med henblik på støtte til projekter og initiativer, der kan gøres klar til automatisering og til fortsat udvikling af kunstig intelligens mv.

     

    I Digitaliseringsstrategien er der afsat 15 mio. kr. til innovationspuljen.

     

    Region Syddanmark modtog 63 ansøgninger til innovationspuljen, hvoraf bedømmelseskomiteen har vurderet, at 33 ansøgninger ligger inden for puljens formål. Der er således kommet mange gode ideer på bordet – såvel projekter inden for som uden for puljens formål.

     

    Sygehusene har kunnet søge om midler fra puljen. Derefter har en bedømmelseskomite været samlet med henblik på kvalificering og vurdering af projektforslagene fra såvel en klinisk/forretningsmæssig vinkel såvel som en teknisk vinkel.

     

    Bedømmelseskomiteen har været bredt sammensat med repræsentation fra sygehusenhederne, Syddansk Sundhedsinnovation og eksterne deltagere fra Syddansk Universitet og Danske Regioner. Komiteen har været bredt sammensat for at sikre brobygningen mellem på den ene side den tekniske vinkel og den kliniske/forretningsmæssige vinkel.

     

    I vurderingen af ansøgningerne har fokus været følgende kriterier:

    • Understøtte forbedret samarbejde på tværs
    • Være nytænkende i væsentlig grad
    • Inkludere afprøvning og/eller modning af nye innovationstiltag
    • Have ny teknologi eller ny anvendelse af eksisterende teknologi som et bærende element
    • Understøtte klinisk, organisatorisk og/eller patientoplevet kvalitet
    • Klar refleksion over, hvordan projektet tænkes evalueret
    • Klar refleksion over, hvilke effekter projektet skal have for at være en succes
    • Have potentiale til at kunne skaleres op og have bred anvendelse i Region Syddanmark
    • Klar refleksion over, hvordan projektet vil kunne implementeres fuldt ud, og hvilke positive effekter det vil have.

     

    Bedømmelseskomiteen har lavet en systematisk vurdering ved at give en vægtet vurdering af projekter på baggrund af kriterierne. Derefter har 12 projekter præsenteret deres projekter på en workshop.

     

    På denne baggrund anbefaler bedømmelseskomiteen, at følgende 9 projekter tildeles puljemidler:

     

    Projektnavn

    Anbefalet tildelt beløb

    PATINA - PrevenTion of Acute admissioN Algorithm

    2.221.800 kr.

    BRAIN - BilledsegmenteRing med Artificial INteligens

    1.496.000 kr.

    Regionalt

    kunstig intelligens projekt til brystkræft billeddiagnostik

    4.700.000 kr.

    Anvendelse af Artificial Intelligence til tidlig diagnostik af alvorlig somatisk sygdom herunder kræft baseret på biokemiske laboratorieresultater

    1.244.360 kr.

    Kvalitetssikring ved digitalisering af patologiglas til diagnostik ved brug af artificiel intelligens

      650.000 kr.

    Automatisering af laboratoriearbejdsgange i forbindelse med digitalisering af patolog

    2.500.000 kr.

     

    Autogenereret opgavefordeling og tolkningsforslag ved Thyreoideaskintigrafi

      638.840 kr.

     

    AutoDok - Automatisk udvælgelse og dokumentation af indlagte patienters vitalværdier på Fælles Akutmodtagelserne i Region Syddanmark

      400.000 kr.

     

    Virtual Planlægning og 3D Print af Kirurgiske Guider til Kunstig Skulderoperationer

    1.149.000 kr.

    I alt

    15.000.000 kr.

     

    De 9 projekter, der anbefales tildelt puljemidler, er uddybet med en ”1-pager” for hvert projekt, se bilag. For uddybende beskrivelse af de 63 ansøgninger, se bilag.

     

    Opmærksomheden skal henledes på, at flere af de indstillede projekter fordrer regional understøttet adgang til AI services. Der pågår aktuelt en afklaring af, hvordan disse tilvejebringes.

     

    Der er to projekter, der er koblet sammen med den kommende implementering af digital patologi. Det lægges til grund, at tidsplanerne for projekterne afstemmes hermed.

     

    For så vidt angår de projekter, der ikke modtager støtte fra puljen, vil der være en opsamling med henblik på, om der på anden vis kan sikres støtte til projekterne.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At innovationspuljens midler fordeles som beskrevet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og innovationsudvalget den 20-11-2019

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Digitaliseringsudvalget den 20-11-2019

    Digitaliseringsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/51243
    32. Temaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet tiltrådte den 22. maj 2017 et målbilledekoncept, hvori der indgår en årlig kvalitativ temaafrapportering om arbejdet med området for patientsamarbejde på regionens sygehuse. Afrapporteringen af målbilledet for 2019 forelægges her.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Som en del af afrapporteringen af målbillederne til regionsrådet gives årligt en temaafrapportering om arbejdet med at forbedre patientsamarbejdet på regionens sygehuse. Patientsamarbejde forstås i denne afrapportering som patientinddragelse. Patientinddragelse er i disse år et område under stor udvikling og bevågenhed, og er desuden et af Region Syddanmarks indsatsområder for 2019.

     

    Patientinddragelse er vigtigt for Region Syddanmark, fordi det sætter fokus på patientens egne ønsker, erfaringer og præferencer i kontakten med sundhedsvæsenet, hvilket kan skabe bedre og tryggere behandlingsforløb. Inddragelse indebærer også, at patienten får tilstrækkelig viden om sit behandlingsforløb, mulige konsekvenser, valg og fravalg. Et andet aspekt af patientinddragelse er repræsentation af patienter og pårørende i organisatorisk sammenhæng, hvor eksempelvis sygehusenes brugerråd er med til i højere grad at indtænke patienternes behov i det daglige arbejde på sygehusene. Med andre ord er god patientinddragelse med til at sætte patienten først i sundhedsvæsenet.

     

    Der gives her en afrapportering, som kommer omkring følgende overordnede temaer:

    • Måling af patientinddragelse

    • Tilfredshed med patientinddragelsen i Region Syddanmark

    • Center for Fælles Beslutningstagning

    • PRO – Patient Rapporterede Oplysninger

    • Andre patientinddragende tiltag i regionen

    • Forberedelsesarbejdet til Nyt OUH inddrager patienter og pårørende
    • Patienter deltager i workshops på Sygehus Lillebælt
    • Projekt om bæredygtig brugerinddragelse på Sydvestjysk Sygehus
    • Arbejdet med brugerinddragelse smidiggøres på Sygehus Sønderjylland
    • Peer-to-peer indsats i Psykiatrisygehuset
    • Sundhedsforskning der fremmer patientinddragelse.
    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/11928
    33. Udvælgelse af indsatsområder på sundhedsområdet for 2020
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet vedtog i september 2017 en ny sundhedsplan. I den forbindelse blev det besluttet, at der skal gennemføres en årlig proces, hvor der politisk udvælges en række temaer og indsatsområder på sundhedsområdet, der skal sættes særlig fokus på i det kommende år. Dette skal bidrage til at sikre en mere fleksibel tilgang til prioriteringer og udvælgelse af indsatsområder, der løbende kan tilpasses til den konkrete udvikling på sundhedsområdet.

     

    De respektive udvalg har drøftet indsatsområder for 2020 i perioden juni-august, ligesom budgettet for 2020 har sat retning for indsatsområderne. De respektive udvalg har efterfølgende drøftet et samlet forslag til indsatsområder i november og december. Dette forelægges nu regionsrådet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet vedtog i september 2017 en ny sundhedsplan. Sundhedsplanens primære opgave er at beskrive den måde, hvorpå pejlemærker og visioner omsættes til konkrete initiativer og forbedringer på sundhedsområdet i Region Syddanmark. Det vil sige, at sundhedsplanen skal bidrage til at vise, hvor der løbende skal sættes ind med nødvendige initiativer på det somatiske og psykiatriske område, og hvad der skal prioriteres i de løbende forbedringer. Sundhedsplanen kan ses i sin helhed via følgende link: www.rsyd.dk/wm505744 .

     

    Som en del af sundhedsplanen gennemføres en årlig proces, hvor der politisk udvælges en række temaer og indsatsområder på sundhedsområdet, der skal sættes særlig fokus på i det kommende år. Indsatserne dækker både det somatiske område, det psykiatriske område, det nære sundhedsvæsen og samarbejdet med kommunerne og praksissektoren.

     

    I forbindelse med, at sundhedsplanen var i høring, blev der givet udtryk for et bredt ønske om inddragelse i forbindelse med regionens arbejde med at udvælge indsatsområder på sundhedsområdet. Derfor er der gennemført en grundig proces, hvor der også har været dialog med kommunerne og praksisområdet (via sundhedskoordinationsudvalget) sygehusenhederne, brugerråd og hovedudvalget.

     

    Regionsrådet godkendte i april 2019 en plan for udvælgelse af indsatsområder på sundhedsområdet for 2020. Herefter indledtes processen med at udvælge indsatsområder, med 1. drøftelse i de politiske udvalg i perioden juni-august. Dernæst vedtog regionsrådet den 28. oktober 2019 budget for 2020, hvor der også peges på en række indsatsområder på sundhedsområdet i 2020, som er indarbejdet det forelagte forslag. Ovenstående udgør sammen med nationale aftaler og udspil den samlede ramme for vedlagte forslag til indsatsområder på sundhedsområdet i 2020. Det samlede udkast har været forelagt udvalgene i perioden november-december.

     

    Vedlagt er et forslag til indsatsområder samt opsummering af bemærkninger fra udvalgsbehandlingen i november-december. Følgende mødefora drøfter indsatsområderne efter udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget: Psykiatri- og socialudvalget, udvalget for det nære sundhedsvæsen, Kontaktforum for handicap og Sundhedskoordinationsudvalget. Deres eventuelle bemærkninger eftersendes.

     

    I nedenstående tabel fremgår det samlede forslag til indsatsområder for 2020, samt hvordan de spiller ind i regionens pejlemærker og sammenhæng til budgetforliget, de enkelte forslag er uddybet i vedlagte notat:

     

    Pejlemærke

    Indsatsområde

    Sammenhæng til budgetforlig, indsatsområder 2019, øvrige

    Region Syddanmark er borgernes og patienternes region

    1) Patientinddragelse:

    Tilfredshed med inddragelse i behandling

    Videreudvikling af indsats for 2018

     

    2) Udbredelse af kommunikationskoncept ”Klar Tale”

    Videreudvikling af indsats for 2018 og 2019. Indgår i budgetforlig for 2020.

     

    3) Lighed i sundhed

    Udarbejdelse af tværgående oversigt over igangsatte og planlagte initiativer til at reducere ulighed i sundhed. Evt. udvikling af forskningsbaserede opgørelse over ulighed i sundhed. Indgår i sundhedsaftale og i udkast til psykiatriplan.

    Nyt indsatsområde

     

    4) Patientens ønsker i den sidste tid

     

    Budgetforlig 2020

    Region Syddanmark stræber efter at gøre det bedste for borgere og patienter

    5) Patientrettigheder 90 % opfyldelse af udredningsret

    Budgetforlig 2018

    Indsatsområde 2018

     

    6) Sundhedstjek for borgere på de sociale centre

    Videreudvikling af eksisterende indsatser

     

    7) Forslag til organisation omkring senfølger for kræftpatienter

    Nyt indsatsområde. Budgetforlig 2020

     

    8) Hygiejneindsats – særligt fokus på anvendelsen af antibiotika i 2020

    Budgetforlig 2019

    Indsatsområde 2018

     

    9) Psykiatriplan

    (implementering)

    Budgetforlig 2019 og 2020

     

    10) Reduceret brug af tvang

    Budgetforlig 2019

    Indsatsområde 2018

     

    11) Kliniske kvalitets databaser

    Indsatsområde 2018

     

    12) Akutplan

    Indsatsområde 2019, koordination med Danske regioner. Budgetforlig 2020.

     

    13) Hjerteplan

    Koordineres med nationale initiativer). Budgetforlig 2020

     

    14) Fødeplan

    Budgetaftale 2019

    Svangre udspil fra Danske Regioner. Budgetforlig 2020

    Region Syddanmark prioriterer udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

    15) Ny sundhedsaftale

     

    Nyt indsatsområde.

     

    16) Sygehusenes understøttelse af almen praksis

    Nyt indsatsområde. Budgetforlig 2020.

     

    17) Tværsektorielle indsatser for ældre patienter, primært i forbindelse med udskrivelse

    Nyt indsatsområde. Budgetforlig 2020.

    Region Syddanmark spiller en aktiv rolle i forskning, innovation og udvikling

    18) Personlig Medicin.

     (Etablering af datastøttecenter, pulje til forskning og Vestdansk samarbejde.)

    Nyt indsatsområde. Budgetforlig 2020

    Region Syddanmarks enheder drives i sammenhæng og med gensidige forpligtigelser

     

    19) Skalering – udbredelse af fælles løsninger

     

    Nyt indsatsområde. Budgetforlig 2020.

    Region Syddanmark drives med vægt på klare visioner og spilleregler, samt stabil og decentral drift

    20) Proaktiv indsats målrettet patienter med gentagne indlæggelser

    Videreføres af indsats fra 2019. Budgetforlig 2019

     

    21) ”Samme dag under samme tag” – tilbud om flere ambulante ydelser på én og samme dag.

    Videreføres af indsats fra 2019. Budgetforlig 2019

     

    22) Telemedicin

    Nyt indsatsområde. Budgetforlig 2020.

    Region Syddanmark er en god arbejdsplads

    23) Rette kompetence til rette opgave

    Nyt indsatsområde. Budgetforlig 2020.

     

    24) Fuld tid

    Nyt indsatsområde. Budgetforlig 2020.

     

    25) Uddannelse af plejepersonale – styrke infrastruktur

    Nyt indsatsområde. Indgår i   ”Aftale om uddannelse og introduktionsforløb”

     

    26) Lægelig videreuddannelse

    Videreføres af indsats fra 2019. Budgetforlig 2019 og 2020

     

    27) Digitale kompetencer

    (Ledere og medarbejdere)

    Nyt indsatsområde. Budgetforlig 2020

     

    Ovenstående udgør sammen med nationale aftaler og udspil den samlede ramme for et samlet forslag til indsatsområder på sundhedsområdet i 2020. Udkastet har været drøftet i følgende udvalg i november-december 2019:

     

    • Sundhedsudvalget
    • Psykiatri- og socialudvalget
    • Udvalget for det nære sundhedsvæsen
    • Digitaliseringsudvalget
    • Anlægs- og innovationsudvalget
    • Præhospitaludvalget
    • Udvalget for uddannelse og arbejdskraft
    • Sundhedskoordinationsudvalget

     

    Udkastet har ligeledes været forelagt Sundhedsbrugerrådet, Psykiatrisk dialogforum samt Konktaktforum for handicap.

     

    Det bemærkes, at regionsrådets valg af indsatsområder for 2020 ikke betyder, at alle arbejdsområder og nødvendige indsatser er dækket. Der er således en lang række af områder, der skal følges op på i Region Syddanmark, både på det psykiatriske og det somatiske område, og som vil have politisk og ledelsesmæssig fokus og opbakning, uanset om de indgår blandt de temaer, der udvælges politisk for 2020.

     

    Status indsatsområder på sundhedsområdet 2019

    Til orientering er der vedlagt en status for de indsatsområder, der er udvalgt på sundhedsområdet for 2019. Det er angivet hvilke indsatsområder fra 2019, der også indgår i forslaget til indsatsområder for 2020.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At forslaget til indsatsområder på sundhedsområdet i 2020 tiltrædes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/7388
    34. Afrapportering af målbilleder og udvalgte indikatorer for Region Syddanmark (4. afrapportering 2019)
    fold dette punkt ind Resume

    I budgetaftalen for Region Syddanmark for 2017 blev det beskrevet, at der skal udarbejdes et forslag til opfølgning på nationale og regionale mål. Regionsrådet godkendte en model for denne afrapportering på regionsrådsmødet i maj 2017.

     

    Afrapporteringen tager afsæt i de pejlemærker for regionens samlede drift- og udviklingsarbejde, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016.

     

    Der forelægges nu 4. afrapportering i 2019 af udvalgte målbilleder og indikatorer til regionsrådet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet forelægges hermed 4. afrapportering i 2019 af målbilleder og udvalgte indikatorer for Region Syddanmark. Formålet med afrapporteringen er at danne et billede af regionens status i forhold til målopfyldelsen på udvalgte indikatorer med afsæt i de vedtagne pejlemærker.

     

    Modellen blev tiltrådt af regionsrådet på mødet den 22. maj 2017. Udgangspunktet er, at nationale mål, der måtte være retningsgivende på Region Syddanmarks respektive opgaveområder, som udgangspunkt indgår i konceptet. Konceptet er udarbejdet med sigte på at give overblik og vise sammenhæng i forhold til de pejlemærker, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016.

     

    I forbindelse med 2. afrapportering i 2019 er der gennemført en forenkling af de datapræsentationer, der indgår i Nemlis. Formålet er at skabe en mere overskuelig grafisk fremstilling og en forenkling af de informationer, der indgår i målbillederne og i de enkelte præsentationer. Samtidig indgår der i oversigten lidt færre indikatorer. Baggrunden er, at en række indikatorer kun sjældent opdateres. Disse indgår ikke i den kvartalsmæssige oversigt, da de har været afrapporteret af flere omgange. Når der foreligger nye data, indgår de igen.

     

    Flere af de nationale indikatorer er opgjort på årsbasis, og der vil derfor ikke fremgå nye data for disse indikatorer i hver opgørelse. I denne afrapportering er der kun medtaget indikatorer, hvor nyeste data er fra 2018 og fremefter, eller hvor der er nye data siden sidste afrapportering. Alle opgørelserne er fortsat tilgængelige i Nemlis

     

    I oktober udgav Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Sundheds- og ældreministeriet en status for de nationale mål på sundhedsområdet. Denne rapport er vedlagt til orientering.

     

    Indførelsen af den nye version af Landspatientregistret (LPR3) betyder, at der ikke udkommer nye data i en periode. Derfor vil de fleste nationale indikatorer ikke blive opdateret i det meste af 2019. Regionsrådet vil derfor forventeligt først få nye resultater for de nationale indikatorer forelagt i starten af 2020.

     

    Konceptet er baseret på to typer af afrapportering:

     

    1) Der vil være faste kvartalsvise, kvantitative afrapporteringer. Afrapporteringen indeholder både indikatorer for nationale mål og indikatorer, der er udvalgt for Region Syddanmark. Det er denne afrapportering, der forelægges nu. Indikatorerne er fordelt på områderne sundhed, socialområdet og regional udvikling. Indikatorerne afrapporteres i Nemlis, som er et IPad-baseret afrapporteringssystem. Regionsrådet fik i løbet af marts 2018 tilbud om introduktion til installation og anvendelse af Nemlis. Der er vedlagt en udskrift fra Nemlis af de tilgængelige data.

     

    Der er vedlagt et notat, der beskriver de overordnede tendenser, som de udvalgte indikatorer viser. Indikatorerne vil kunne justeres løbende, hvis der eksempelvis er fokusområder fra de årlige budgetaftaler, som ønskes fulgt via specifikke indikatorer, eller hvis der er indikatorer, der stabiliseres over lang tid på det ønskede niveau, og derfor ikke længere behøver følges kvartalsvis.

     

    2) Temaafrapporteringer: I forbindelse med konceptet vil der også løbende være temaafrapporteringer til regionsrådet på områder, hvor der med fordel kan være en mere kvalitativ afrapportering om status og fremdrift. Der er tale om temaerne sygehusbyggeri, forbedringskultur, nærhed og sammenhæng, attraktiv arbejdsplads samt patientsamarbejde og kvalitet i sociale tilbud.

     

    Dette er begrundet i, at der kan være temaer og særlige emner, som det med passende intervaller giver god mening at give uddybende orientering om. Samtidig er det ikke alle områder, der kan afrapporteres meningsfuldt med korte intervaller, ligesom ikke alle aspekter af pejlemærkerne kan kvantificeres meningsfuldt med løbende data, men forudsætter en kvalitativ afrapportering. 

     

    Der forventes følgende temaafrapporteringer i 2019: 

     

    Tema

    Beskrivelse

    Forventet afrapportering

    Sammenhæng til pejlemærker

    Sygehusbyggeri

    Afrapporteringen vil fokusere på eksempler på den innovation, der direkte eller indirekte sker i sammenhæng med sygehusbyggerierne, den læring der kan trækkes ud fra byggerierne og byggeprocesserne, de forbedringer og muligheder nye moderne fysiske rammer giver på sygehusene, de teknologiske tiltag, der sker i sammenhæng med byggerierne og udviklingen generelt mv.

    Afrapporteringen vil ske i januar 2020, med henblik på forudgående forelæggelse i Anlægs- og Innovationsudvalget i december.

     

    Region Syddanmark spiller en aktiv rolle i forskning innovation og udvikling.

     

     

    Forbedringskultur

    Afrapporteringen vil give en status på den organisation, der er bygget op til at understøtte forbedringsarbejdet i Region Syddanmark og på de emner og problemområder, der har været behandlet på de workshops, der gennemføres.

    Afrapporteres december.

    Region Syddanmark stræber efter at gøre det bedste for borgere og patienter.

    Nærhed og sammenhæng

    Afrapporteringen vil tage udgangspunkt i rammepapir vedr. det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

    Juni (er afrapporteret)

    Region Syddanmark prioriterer udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

    Attraktiv arbejdsplads

    Frekvens: En årlig afrapportering.

    Maj (er afrapporteret)

    Region Syddanmark er en god arbejdsplads.

    Patientsamarbejde

    Afrapporteringen vil tage afsæt i strategierne for patientinddragelse og patientsamarbejde, og i den politiske beslutning om at etablere et regionalt Center for Fælles Beslutningstagning. Der fremdrages eksempler fra sygehusenes arbejde med patientinddragelse og gives en status på arbejdet med patientrapporterede oplysninger (PRO).

    Afrapporteres december.

    Region Syddanmark er borgernes og patienternes region.

    Kvalitet i de sociale tilbud

    Afrapporteringen vil tage udgangspunkt i tilsynsrapporterne fra Det Sociale Tilsyn. Der vil blive fokuseret på de borgerrettede indikatorer.

    2 afrapporteringer i 2019. Første afrapportering blev forelagt i august.

     

     

    Region Syddanmark stræber efter at gøre det bedste for borgere og patienter.

     

    Sammenhæng til budgetproces og sundhedsplan

    Afrapporteringen af målbilleder er tænkt sammen med den proces, der er for budgetlægningen. Den løbende opfølgning er med til at kvalificere og understøtte den proces, hvor der udvælges temaer til budgetprocessen og fokusområder for indsatsen i regionens arbejde i det kommende år.

     

    Sammenhængen mellem de to processer kan bidrage til at sikre, at de temaer, der allerede er udvalgt og prioriteret i de foregående års budgetprocesser, følges og afrapporteres. På sundhedsområdet kan temaer fra budgetprocessen ligeledes indgå i de indsatsområder, der en gang årligt skal vedtages i regionsrådet som en del af den nye sundhedsplan. Indsatsområderne forelægges på regionsrådsmødet i december.

     

    Samlet set understøtter processen, at de temaer der arbejdes med:

    • Har sammenhæng til pejlemærkerne.
    • Tager bestik af den løbende udvikling på økonomi og aktivitetsområdet.
    • Sikrer sammenhæng til temaer, som foreslås prioriteret ud fra en driftsmæssig synsvinkel.
    • Integrerer de elementer, som regionen er forpligtiget til, som følge af de årlige økonomiaftaler.

     

    Det forventes at målbillederne vil blive afrapporteret i marts, juni, september og december 2020.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/14665
    35. Orientering om status på øgning af antallet af håndværker-elever/lærlinge i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    På baggrund af Region Syddanmarks budgetaftale for 2019 er mulighederne for at øge uddannelsesindsatsen for håndværkerlærlinge/praktikpladser undersøgt. Det forventes på den baggrund, at der, i løbet af 2019 og 2020, præsteres en fremgang på mellem 5 til 8 ekstra håndværkerlærlinge/praktikpladser i Region Syddanmark.

     

    Hertil kommer den andel som Region Syddanmark indirekte medvirker til at øge via sociale klausuler ved sygehusbyggeri. En øgning af håndværkerlærlinge/praktikpladser indgår i den overordnede nationale målsætning om, at der skal etableres flere praktikpladser til erhvervsuddannelserne. Øgningen omfatter også en lang række øvrige uddannelser herunder ikke mindst social- og sundhedsassistentelever, som udgør langt den største gruppe.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I henhold til aftale om budget 2019 for Region Syddanmark har sygehusene undersøgt mulighederne for at øge uddannelsesindsatsen for håndværkerlærlinge/praktikpladser herunder muligheder for flere kombinationspraktikker. Håndværkerlærlinge er defineret ud fra ’Overenskomst for håndværkere og IT-supportere m.fl. af 25. februar 2019’. Den omfatter medarbejdere, der ansættes som håndværkere, og som har en af de uddannelser eller kvalifikationsmæssigt er anerkendt som håndværkere inden for Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Dansk Metal, Fagligt Fælles Forbund - 3F, Fødevareforbundet NNF, Malerforbundet i Danmark og Serviceforbundet.

     

    Alle fem sygehusenheder har arbejdet på at øge antallet, under henseende til, at der skal være de nødvendige læringsmuligheder til stede på sygehuset. Antallet og sammensætningen af ansatte uddannede håndværkere på det enkelte sygehus er afgørende for, hvor mange håndværkerlærlinge / praktikpladser der kan etableres. De håndværksmæssige opgaver organiseres og løses forskelligt på sygehusene, og derfor er mulighederne for at øge uddannelsesindsatsen også forskellige.

     

    Samlet set arbejder sygehusene hen imod en øgning, der realiseres i løbet af 2019 og 2020, på mellem 5 til 8 ekstra håndværkerlærlinge/praktikpladser på regionens sygehuse. En opgørelse fra medio oktober 2019 viser, at der på baggrund af det igangsatte arbejde er sket en stigning på 3 elevansættelser/praktikpladser set i forhold til slutningen af 2018. Der arbejdes mod realisering af de øvrige pladser.

     

    Herudover medvirker Region Syddanmark, gennem eksempelvis sociale klausuler ved sygehusbyggeri, til at øge antallet af praktikpladser i den private sektor. Bygningsafdelingen (BYG) har i 2016 opgjort, at der i Region Syddanmark på daværende tidspunkt var oprettet 81 praktikpladser i regionens større byggerier. BYG skønner at der, for Region Syddanmarks sygehusbyggerier i perioden fra 2017 frem til 2022, vil blive oprettet i alt ca. 370-380 praktikpladser i den private sektor, i forbindelse med større byggerier i regionen.

     

    En øgning af håndværkerlærlinge/praktikpladser indgår i den overordnede nationale målsætning om, at der skal etableres flere praktikpladser til erhvervsuddannelserne. I Region Syddanmark indgår arbejdet med at etablere flere praktikpladser til håndværkerlærlinge i den samlede indsats for at øge antallet af erhvervsuddannelseselever (EUD-elever). Målsætningen indeholder også en øgning af praktikpladser for bl.a. audiologi- og neurologiassistentelever, lægesekretærelever, kontorelever, serviceassistentelever, redderelever og ikke mindst social- og sundhedsassistenteleverne. Social- og sundhedsassistenteleverne udgør den største del af regionens EUD-elever og er styret af en dimensioneringsaftale, der fastlægger, hvor mange elever, der skal ansættes årligt. I 2020 øges antallet af social- og sundhedsassistentelever med 322 elevansættelser fra 1.009 i 2019 til 1.331 per 1. januar 2020 og kommunerne overtager også på dette tidspunkt den fulde opgave som ansættende myndighed for social- og sundhedsassistenter.

     

    Den øvrige gruppe af EUD-elever, inklusiv håndværkerelever, udgjorde i 2018 287 fuldtidsstillinger.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Til orientering. Forretningsudvalget bad om at få eftersendt en opgørelse i forhold til Regionshuset inden for håndværker-, HK og IT-området.

     

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 19/46321
    36. Udmøntningsplan - forbyggelse af vold og trusler om vold
    fold dette punkt ind Resume

    I forbindelse med budgetforliget er der afsat 5 mio. kr. over to år til forebyggelse af vold og trusler om vold. Midlerne skal anvendes til lokale initiativer, der skal være med til at forebygge farlig adfærd, fjerne risikofaktorer og understøtte sikre vaner med opmærksomhed på både nye og mere erfarne medarbejdere.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrund

    I forbindelse med budgetforliget har regionsrådet afsat 5 mio. kr. over to år til forebyggelse af vold og trusler om vold. Af budgetteksten fremgår følgende:

     

    Region Syddanmark skal fortsat være en god og attraktiv arbejdsplads, hvor det skal være sundt og sikkert at gå på arbejde. Regionen har bl.a. i en årrække haft en ambition om at reducere antallet af arbejdsulykker. Den samlede ulykkesfrekvens har for Region Syddanmark ligget stabilt, hvorimod der er store forskelle på tværs af regionens enheder. Vold og trusler om vold er årsag til flest anmeldelser af arbejdsulykker i regionen. Arbejdspladserne i Region Syddanmark oplever dermed en stigning i vold og trusler om vold fra patienter, borgere og pårørende, hvilket belaster personalets daglige arbejde og arbejdsmiljø.

     

    Derfor afsættes i alt 5,0 mio. kr. over to år til forebyggelse af vold og trusler om vold. Midlerne skal anvendes til lokale initiativer, der skal være med til at forebygge farlig adfærd, fjerne risikofaktorer og understøtte sikre vaner med opmærksomhed på både nye og mere erfarne medarbejdere. Forretningsudvalget følger indsatsen.

     

    Fordeling af midler

    Som følge heraf foreslås følgende fordeling af midler fordelt på de enkelte sygehuse:

     

    Fordelingsnøgle for anvendelse af midler (5,0 kr. fordelt på 2 år)

    Sygehusenhed

    Antal ansatte*

    Procentvis andel

    Midler pr. år

    OUH

    11.177

    43,3%

    1.082.500 kr.

    SVS

    2.940

    11,4%

    285.000 kr.

    SLB

    5.191

    20,1%

    502.500 kr.

    SHS

    3.153

    12,2%

    305.000 kr.

    Psykiatrisygehus

    3.365

    13,0%

    325.000 kr.

    *Månedslønnede og timelønnede august 2019, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

     

    Den videre proces

    Planen for den videre proces er som følger:

     

    • Fordeling af midler godkendes på regionsrådsmødet 16. december 2019.
    • De enkelte sygehuse udarbejder en beskrivelse af indsatsen.
    • Beskrivelserne forelægges hovedudvalget på mødet 4. marts 2020.
    • Beskrivelserne forelægges til orientering på forretningsudvalgsmødet 2. kvartal 2020.
    • Forretningsudvalget modtager ved årsskiftet 2021-2022 en rapportering over indsatserne.
    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At forretningsudvalget tager procesplanen til efterretning.

     

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At fordelingen for anvendelse af midler godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Sagen udsættes med henblik på forelæggelse for Hovedudvalget inden sagen behandles på ny.

     
    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/52528
    37. Orientering om status på arbejdet med BIOS-lønsagerne
    fold dette punkt ind Resume

    I denne sag orienteres om status for arbejdet med opgørelsen af lønsagerne for de overførte medarbejdere fra BIOS til Ambulance Syd.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    På baggrund af den indgåede aftale med 3F og FOA omkring principperne for sagsbehandlingen af lønkravene fra de tidligere BIOS-medarbejdere, har Koncern HR iværksat en fornyet gennemgang af alle lønsagerne. Det omfatter både lønsagerne for de medarbejdere, der er repræsenteret af 3F og FOA og for de øvrige medarbejdere.

     

    Formålet med den fornyede gennemgang af lønsagerne er, at disse endeligt afsluttes, idet lønsagerne tidligere er afsluttet med forbehold fra organisationernes side.

     

    Der er samlet set 597 lønkravssager. Status pr. 29. november 2019 er, at 590 af sagerne er endeligt afsluttede (uden forbehold), svarende til 99 %.

     

    Ved behandling af sagerne 3 skatteår efter 2016, stiller SKAT krav om, at der ved eventuelle ændringer i årsopgørelsen, skal ansøges herom individuelt. Det vil medføre en yderligere forlængelse af sagsbehandlingstiden.

     

    Koncern HR har gjort de faglige organisationer opmærksom på denne udfordring og vigtigheden af at få alle sager endeligt afsluttet inden udgangen af 2019. Der er derfor efter aftale med 3F – som varetager størstedelen af de resterende lønsager – udsendt påtænkte afgørelser i de resterende sager.

     

    Med få undtagelser, er der ingen BIOS-medarbejdere, der har haft under 5 måneder til at gennemgå regionens oplæg til opgørelse. 

     

    Det er forhåbningen, at alle sager er endeligt afsluttet inden udgangen af 2019, herunder både lønsagerne for nuværende ansatte ved alle Ambulance Syds stationer og lønsagerne for fratrådte medarbejdere og timereddere.

     

    Medarbejderne ved Ambulance Syd orienteres tilsvarende om status for behandlingen og den videre proces på Ambulance Syds intranet (Assign).

     

    Forretningsudvalget og regionsrådet vil igen på de kommende møder blive orienteret om status for arbejdet med endelig afslutning af lønsagerne.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/28047
    38. Afrapportering fra regionsrådets studietur til Milano og Verona
    fold dette punkt ind Resume

    Medlemmer af regionsrådet har gennemført en studietur til Milano og Verona den 8.-10. september 2019. Der foreligger nu en afrapportering og regnskab for turen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    27 regionsrådsmedlemmer deltog den 8. – 10. september 2019 på en studietur til Milano og Verona.

     

    Formålet med turen var dels at få inspiration til moderne sygehusbyggerier og dels et nærmere indblik i de italienske entreprenører på NytOUH-projektets erfaringer med moderne sygehusbyggerier.

     

    Turens program var kort:

    • Søndag den 8. september: Deltagerne ankommer til Milano sidst på dagen.
    • Mandag den 9. september: Besøg i Libeskind og Hadid Tower i det nye City Life distrikt i Milano. Besøg på Niguarda Hospital.
    • Tirsdag den 10. september: Besøg på hospitalerne Borgo Trento og Borgo Roma i Verona. Hjemrejse.

     

    Der er udarbejdet vedlagte afrapportering, der samler op på de indtryk, de enkelte besøg efterlod deltagerne med. Der blev givet udtryk for helt overordnet, at studieturen havde været givende på flere fronter. Studieturen har givet ny viden og inspiration og en bedre fornemmelse af den entreprenør, der bygger størstedelen af Nyt OUH.

     

    Turens udgifter er holdt inden for budgettet. Oprindeligt var der regnet med en udgift pr. deltager på 8.125 kr. og regnskabet endte med en pris på ca. 6.430 kr. pr deltager. 

     

    Uddybende afrapportering af studieturen, regnskab og program er vedlagt punktet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At afrapportering tages til efterretning.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/46997
    39. Sag efter anmodning fra Dansk Folkeparti
    fold dette punkt ind Resume

    Dansk Folkeparti har fremsendt forslag om, at nyansatte læger skal have tilstrækkelige danskkundskaber.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Dansk Folkeparti har fremsendt følgende forslag til behandling:

    Af hensyn til patientsikkerheden skal der i Region Syddanmark gælde samme sprogkrav for læger, der kommer fra EU-lande, som man stiller til læger, der kommer fra lande udenfor EU.

     

    Begrundelse for forslaget:

    I dag skal læger fra lande uden for EU bestå danskprøve 3 for at få en dansk lægeautorisation og ret til at arbejde i Danmark. Der er i dag ingen sprogkrav til læger fra EU-lande. Af hensyn til patientsikkerheden ønsker vi, at alle udenlandske læger, der ansættes i region Syddanmark, skal bestå danskprøve 3, uanset hvilken land lægerne kommer fra.

     

    Det skal bemærkes at danskprøve 3 svarer til en 9. klasse eksamen.

     

    Argumentation og dokumentation: Dansk Folkeparti er enige med Lægeforeningen og organisationen ’Danske Patienter’ i, at læger fra EU-lande skal testes i dansk på lige fod med læger uden fra EU-lande.

     

    https://www.dr.dk/nyheder/indland/laegeforeningen-laeger-fra-eu-lande-skal-testes-i-dansk

     

    Dansk Folkeparti ser gerne kravet indført på nationalt plan, men indtil det lykkes, er vi enige med SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen, der udtaler: »Regionerne har ansvaret for, at de læger, de ansætter, kan kommunikere med patienterne. Kan de ikke det, risikerer regionerne, at læger og patienter taler forbi hinanden, og at lægerne ikke leverer den behandling, de skal. Det er et anliggende for regionerne, at deres læger kan tale dansk.« Se vedhæftede artikel i JP  22. september 2019

     

    DF er ligeledes enig med Socialdemokratiet, der stemte for DF og Enhedslistens forslag på Christiansborg jf. samme artikel.

     

    Yderligere er DF enig med Venstre, hvis daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse 11. februar 2019 udtaler "Der må ikke være nogen tvivl om, at udenlandske læger skal kunne dansk. Patienter skal kunne forstå deres læge, lægen skal kunne forstå patienten, og lægen skal kunne kommunikere forståeligt med sine kollegaer". I samme pressemeddelelse præciserer hun, at det er regionernes ansvar at sørge for dette.

     

    https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1815-sundhedsminister-udenlandske-laeger-skal-kunne-dansk.html

     

    Administrationens bemærkninger

    I Region Syddanmark er international rekruttering af læger et supplement til den løbende uddannelse og rekruttering af sundhedspersonale. International rekruttering af læger sker i begrænset omfang og som oftest kun i situationer, hvor det ikke er muligt at rekruttere på anden vis.

     

    Hvordan rekrutterer sygehusene internationale læger og hvilke sprogkrav stilles der i Region Syddanmark

    International rekruttering af læger til regionens sygehuse varetages af sygehusene selv eller i samarbejde med en af de rekrutteringsvirksomheder, Region Syddanmark har indgået rammeaftaler med.

     

    Region Syddanmark har været i EU-udbud og indgået rammeaftaler vedr. levering af internationale rekrutteringstjenester med tre rekrutteringsvirksomheder. I rammeaftalen er der et krav om, at alle kandidater inden ansættelsesstart skal have opnået danskkundskaber svarende til Dansk 3 niveau B2. Der er ligeledes et samarbejde med Work In Denmark, der kan henvise kandidater til Region Syddanmark. Uanset om kandidaterne findes via sygehusenes egen rekruttering, gennem rekrutteringsvirksomhederne eller Work in Denmark, stilles der krav om, at de skal have opnået danskkundskaber svarende til Dansk 3 niveau B2. Det gælder uanset om de kommer fra EU/EØS eller tredjelande.

     

    Sygehusene har mulighed for at tilkøbe en "sprogpakke" via rammeaftalerne, der skal sikre, at kandidaten opnår danskkundskaber svarende til Dansk 3 niveau B2. Sygehusene kan benytte tilbud fra sprogcentre, og som der sker på de fleste sygehuse, at ansætte en sproglærer.

     

    I Region Syddanmark er praksis at sikre, at kandidaten opnår danskkundskaber svarende til Dansk 3 niveau B2, idet en prøve i dansk på et højere niveau ikke i sig selv hjælper til den reelle udfordring og en bedre kommunikation med patienten. De udenlandske sundhedspersoner har behov for en praksisnær og individuel undervisning og træning i sproget. Noget som ikke er en del af danskprøver, men skabes på baggrund af en realkompetencevurdering af den enkelte medarbejder. Det arbejde sker på alle sygehuse ved enten fastansatte sproglærer eller leverandører, der laver sine aktiviteter på sygehuset.

     

    Autorisation og sprogkrav generelt

    Uanset hvordan den enkelte læge er rekrutteret, er det Styrelsen for Patientsikkerhed, der vurderer, om en udenlandsk uddannet kandidat lever op til betingelserne for at opnå dansk autorisation. For udenlandsk uddannede sundhedspersoner gælder der i dag forskellige krav for opnåelse af dansk autorisation afhængigt af, hvor den udenlandske sundhedsperson er uddannet, og vedkommendes statsborgerskab.

     

    For personer, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS, foretager Styrelsen for Patientsikkerhed en vurdering af, om ansøgerens uddannelse er egnet til afprøvning. Hvis ansøgerens uddannelse er egnet til afprøvning, skal vedkommende herefter bestå en prøve i Dansk 3 med minimum karaktererne 10 i mundtlig kommunikation, 7 i læseforståelse og 7 i skriftlig fremstilling.

     

    Lovgivning, autorisation og sprog

    Ifølge EU-Anerkendelsesdirektivet kan alle EU-borgere umiddelbart få deres uddannelser anerkendt i et andet EU-land. Styrelsen for Patientsikkerhed er forpligtet til at udstede dansk autorisation til læger/speciallæger fra EU-/EØS-lande, alene på baggrund af det forhold, at de har en lignende uddannelse fra deres hjemland. Læger/speciallæger fra EU-/EØS-lande skal derfor ikke igennem den samme ansøgningsprocedure som læger/speciallæger fra lande uden for EU/EØS i forbindelse med udstedelse af dansk lægeautorisation. Læger uden for EU/EØS skal godkendes af Styrelsen for Patientsikkerhed og bestå en sprogtest inden der kan udstedes autorisation.

     

    Der kan således ikke stilles forudgående krav om et vist sprogniveau til EU læger ved udstedelse af autorisationen, men som arbejdsgiver kan vi ved ansættelse stille krav om, at kandidaten ved ansættelsens opstart eller efter en given periode kan bestå et bestemt sprogniveau, eksempelvis Danskprøve 3. Kravet skal som alle andre kriterier ved en ansættelse være begrundet i saglige og relevante forventninger. Det vurderes i denne sammenhæng at være et sagligt og relevant krav at forvente danskkundskaber på Danskprøve 3 niveau i forhold til læger, som er direkte involveret i patient- og pårørendekommunikation.

     

    Status i andre regioner

    Region Nordjylland

    Forretningsudvalget har den 3. juni godkendt en procedurebeskrivelse, der trådte i kraft den 1. august 2019. Med procedurebeskrivelsen skal alle udenlandske sundhedspersoner bestå den formelle Danskprøve 3 med karaktererne 10 (mundtligt) og 7 (læseforståelse og skriftlig fremstilling) inden for det første års ansættelse. Dette krav indgår i forvejen som en del af autorisationsprocessen for personer som er uddannet udenfor EU.

     

    Region Midtjylland

    Regionsrådet vedtog den 27. november 2019, at der i Region Midtjylland af hensyn til patientsikkerheden stilles samme sprogkrav til læger med patientkontakt, der kommer fra EU-lande, som man stiller til læger, der kommer fra andre lande. Derudover at der gives mulighed for at dispensere fra ovennævnte krav.

     

    Region Sjælland

    Region Sjælland stiller krav til, at autoriseret sundhedspersonale - som har andet modersmål end dansk, og som har en mellemlang eller videregående uddannelse - minimum skal have gennemført Danskuddannelse 3 med en afsluttende Prøve i Dansk 3 (B2 niveau). For læger og speciallæger bør det tilstræbes at afslutte modul 6 med Studieprøven (C1 niveau).

     

    Centrale initiativer vedr. sprogkrav

    Den tidligere regering sendte et lovforslag i høring, der præciserer, at det er regionernes ansvar, at de ansatte sundhedspersoner har de rette sproglige kompetencer. Dette lovforslag er genoptaget og medtaget i en forestående revision af Sundhedsloven. Her fremgår det bl.a. at;

     

    • Det foreslås, at det i Sundhedsloven fastsættes, at det påhviler regionsråd, kommunalbestyrelser og private virksomheder at sikre, at sundhedspersoner er i besiddelse af de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne udøve den stilling, som de ansættes i.

     

    • Den foreslåede pligt præciserer arbejdsgiverens driftsherreansvar for at sikre de kompetencer, der er nødvendige for at kunne tilbyde borgere i hele landet en god behandling af høj kvalitet.

     

    • Der foreslås ikke med lovforslaget, et givent niveau af sprogkvalifikationer som betingelse for at kunne arbejde i det danske sundhedsvæsen. Bestemmelsen stiller alene krav om, at niveauet skal være forsvarligt og sikre, at sundhedspersonen har mulighed for at udføre sine opgaver fagligt forsvarligt.

     

    Danske Regioner besluttede i foråret 2019 at nedsætte en arbejdsgruppe, som har til formål at afdække indsatser i forbindelse med ansættelse af udenlandsk sundhedspersonale, specifikt med fokus på at sikre rette sprogniveau. Region Syddanmark har i den sammenhæng anbefalet, at læger/sundhedspersonale med patientkontakt som minimum opnår dansk på B2 niveau, efterfulgt at kompetencevurderinger målrettet god patientkommunikation.

     

    Hvad er Danskprøve 3

    Danskprøve 3 består af en mundtlig og en skriftlig prøve i læseforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation (B2 niveau). Prøven skal vise, om en prøvedeltager har opnået almen dansksproglig kvalificering og er introduceret til kultur- og samfundsforhold i Danmark. Dette med henblik på at kunne varetage erhvervsarbejde, kunne fungere aktivt som samfundsborger, samt at kunne deltage i kompetencegivende uddannelse og faglig uddannelse (kilde: Vejledning om prøve i Dansk 3).

     

    Prøven afholdes 2 gange om året i maj/juni og november/december hos lokale sprogcentre, og der er tilmeldingsfrist ca. 10 uger før afholdelse. Se en liste over sprogcentre, som udbyder danskuddannelse og afholder Danskprøve 3 her

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Forretningsudvalget drøftede sagen og besluttede at anbefale regionsrådet:

    At der i Region Syddanmark stilles sprogkrav om bestået Dansk 3 med karaktererne 10 (mundtligt) og 7 (læseforståelse og skriftlig fremstilling) til læger, der kommer fra EU-lande, svarende til de sprogkrav der stilles til læger fra lande udenfor EU/EØS. Derudover at der gives mulighed for, at sygehusledelsen kan dispensere fra ovennævnte krav i de tilfælde, hvor der er tale om:
     

    • allerede ansatte, hvor den nærmeste ledelse vurderer, at det sproglige niveau er tilstrækkeligt og/eller minimum på niveau med Danskprøve 3, hvorfor medarbejderen ikke behøver at tage en danskprøve.
    • læger/forskere, som ikke er direkte involveret i patient og pårørendekommunikation eller hvor lægen arbejder under supervision af en dansk speciallæge
    • Situationer hvor det vurderes hensigtsmæssigt og acceptabelt at stille krav om, at lægen først inden for en vis periode (fx 6-12 måneder) skal kunne bestå Danskprøve 3.


    Karsten Uno Petersen og Villy Søvndal deltog ikke i sagens behandling.

     


    Sagsnr. 19/366
    40. Meddelelser
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling
    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    Under punktet blev orienteret om:

    • Eventuelt ekstraordinært forretningsudvalgsmøde forud for regionsrådsmødet i januar grundet eventuelt nye regler på uddannelsesområdet.
    • Særskilt orientering om psykiatrisk afdeling, Vejle på forretningsudvalgsmøde i januar måned.
       

    Karsten Uno Petersen og Villy Søvndal deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 19/366
    41. Eventuelt
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling
    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2019

    -

    Karsten Uno Petersen og Villy Søvndal deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr.
    42. LUKKET - drøftelse
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Siden er sidst opdateret 05-12-2019.
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |