Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilJanuar 2020pilNyt center for kamerapilleforskning indviet i Svendborg
kamerapille

Nyt center for kamerapilleforskning indviet i Svendborg

17-01-2020 | Af Jacob Agerholm

Torsdag den 17. januar blev et nyt excellent forskningscenter indviet i Svendborg. Centeret fik for nyligt udmærkelsen Center for Klinisk Excellence sammen med en bevilling på 7,5 millioner kroner af regionsrådet. Centeret forsker i brugen af kamerapiller til tarmundersøgelser.

Torsdag blev et nyt excellent forskningscenter indviet i Svendborg.
 
CICA hedder centeret - Centre for Clinical Implementation of Capsule Endoscopy – og de skal forske I brugen af kamerapiller ved tarmundersøgelser.
 
Udmærkelsen som ’Center for Klinisk Excellence’ fik centeret officielt tildelt af regionsrådet i december. Sammen med udmærkelsen følger 7,5 millioner kroner. 
Indvielse af cica kamerapille forskning

Giver mulighed for at fastholde førerposition

Tildelingen af udmærkelsen skete efter et bedømmelsesforløb, hvor internationale fageksperter har bedømt forskningen. Eksperterne vurderede, at kamerapille-forskningen i Svendborg er på det allerhøjeste internationale niveau.
 
I forbindelse med tildelingen sagde lederen af CICA, professor Gunnar Baatrup: 
 
- Vi er stolte af den anerkendelse, det er at få tildelt titlen som excellencecenter i Region Syddanmark. Det giver os mulighed for at fastholde den førerposition, som vi har opnået som ”first movers” på området, da det nu understøttes i en mere solid organisation med støttefunktioner for vore forskere, der kommer fra vidt forskellige fag og miljøer indenfor medicin, kirurgi, software- og hardwareteknologi.

Fakta om CICA

CICA er et godt eksempel på, at man bringer klinisk og teknisk forskning sammen og løser sundhedsvæsenets udfordringer på andre måder.
 
Centerets aktiviteter bliver inddelt i syv forskellige områder, der kommer til at omhandle generelle aspekter ved kamerapille-undersøgelser og mere specifik forskning indenfor forskellige patientgrupper. Derudover vil der være fokus på udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i forbindelse med kamerapille-undersøgelserne. Aktiviteterne vil blive styret af centerleder og professor indenfor mave-tarmkirurgi, Gunnar Baatrup.
 
Centeret skal ledes af OUH’s Afdeling A i Svendborg.  Det er et partnerskab mellem både kliniske og tekniske forskningsområder repræsenteret ved OUH’s Afdeling A i både Odense og Svendborg, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, Mærsk McKinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet, Endoskopiafsnittene og gastroenterologer fra Vejle og Esbjerg, Forskningsenheden for Almen Praksis samt Sundhed.dk. Centeret får derudover et stærkt internationalt netværk.  


Siden er sidst opdateret 17-01-2020.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap