Regionsrådet - Referat - 27. januar 2020

Der er udarbejdet et oplæg til en fuldtidsstrategi til at understøtte arbejdet med Danske Regioners fuldtidspolitik. Fuldtidsstrategien består af 3 indsatser:

-          Alle stillinger opslås på fuldtid.

-          Der er en ret til fuldtid for plejepersonale på de somatiske sygehuse og alle personalegrupper med patientkontakt i psykiatrien.

-          En kvartalsvis monitorering af stillingsopslag på fuldtid.

 

Strategien skal ligeledes ses i sammenhæng med de tilførte midler i finansloven til ansættelse af flere sygeplejersker samt tilførslen af midler til Psykiatriområdet fra henholdsvis finansloven og regionens budgetaftale.

Den aldrende befolkning og udviklingen i øvrigt betyder stadig flere opgaver til sundhedsvæsenet. Og der er brug for alle personalegrupper og deres fagligheder på det regionale arbejdsmarked. Samtidig er der dels udfordringer med at rekruttere medarbejdere, dels med små ungdomsårgange. Der er særligt udfordringer i forhold til plejepersonale og indenfor psykiatrien.

 

I økonomiaftalen for 2020 mellem Danske Regioner og staten er det aftalt, at der nedsættes en fælles taskforce til at arbejde med at sikre, at social- og sundhedssektoren i de kommende år har de medarbejdere, der er behov for.

 

Et af temaerne i dette arbejde er, at flere medarbejdere skal have mulighed for at gå på fuld tid. Danske Regioner har derfor, som en del af opfyldelsen af denne ambition, opfordret alle regioner til at indskærpe, at alle stillinger skal opslås på fuld tid.

 

Danske Regioner har endvidere besluttet ret til fuld tid fra 2020. I første omgang gældende for plejepersonale på sygehusene.

 

Det fremgår af Region Syddanmarks budgetaftale for 2020, at aftaleparterne ønsker at arbejde for, at flere medarbejdere skal have mulighed for at gå på fuld tid, og at alle stillinger som udgangspunkt opslås som fuldtidsstillinger.

 

Derudover fremgår det af budgetaftalen, at der skal udarbejdes en strategi for at øge antallet af medarbejdere på fuld tid.

 

Nedenfor præsenteres oplæg til strategi for at øge antallet af medarbejdere på fuld tid. Når den nationale taskforce fremkommer med forslag til initiativer, vurderes om der er behov for at justere/supplere strategien.

 

Forslag til strategi i 3 dele

Forslaget til fuldtidsstrategi består af 3 indsatser:

 

Alle stillinger opslås på fuldtid

Alle stillinger opslås som udgangspunkt som fuldtidsstillinger. Det betyder, at der skal være vægtige grunde til at opslå stillinger på deltid.

 

Alle stillingsopslag i Region Syddanmark skal formuleres således, at de aktivt understøtter ansættelser på fuldtid.

 

Fuldtid skal dermed være normen, og med fortsat mulighed for deltid, således at det går hånd i hånd med de driftsmæssige hensyn til løsning af kerneopgaverne, et sundt arbejdsmiljø og et hensyn til balance i den enkelte medarbejders arbejds- og privatliv ud fra deres konkrete livsfase.

 

Det kan være relevant at være opmærksom på, hvorvidt der er områder indenfor regionens opgavefelter, hvor opslag af alle stillinger på fuldtid giver særlige udfordringer. Det er f.eks. tilfældet på Socialområdet med baggrund i områdets driftsforhold- herunder takstfinansieringsmodellen. Men også her skal der aktivt arbejdes med muligheder for opslag af og ansættelse på fuld tid.

 

Ret til fuldtid for plejepersonale på de somatiske sygehuse og alle personalegrupper med patientkontakt i psykiatrien

Det foreslås, at medarbejdere, der er ansat inden for plejeområdet på de somatiske sygehuse og medarbejdere i psykiatrien, der har patientkontakt fra 1. januar 2020 får ret til fuld tid. Det forventes samtidig, at ønsker om fuldtid fra medarbejdere, der ikke direkte er omfattet af retten til fuldtid, vurderes med henblik på muligheder for at tilgodese ønskerne.

 

Retten til fuldtid medfører ikke en normeringsudvidelse. Opmærksomheden skal dog henledes på, at der med finanslovens bevilling til ansættelse af flere sygeplejersker (jf. andet punkt på dagsordenen) er lagt op til normeringsudvidelse på en række afdelinger. Der er således en positiv sammenhæng  mellem retten til fuldtid og de afsatte midler på finansloven.

 

Det er op til det enkelte sygehus at fastlægge den nærmere håndtering af et øget antal medarbejdere på fuldtid.

 

Psykiatriområdet får tilført yderligere midler både via Finansloven, hvor der på landsplan er afsat 600 mio. kr. og via budgetforliget, hvor der er afsat 24 mio. kr. til styrkelse af psykiatrien.

 

Nyttiggørelse af de tilførte midler fra finansloven bør ses i sammenhæng med ret til fuld tid og med fuld tid i øvrigt. Der er pt. stort set ikke ledige sygeplejersker i Region Syddanmark. Det forventes derfor, at potentialet for at rekruttere flere sygeplejersker udefra er begrænset. Der er derfor bl.a. behov for at arbejde målrettet med at få flere på fuld tid/op i tid.

 

Opmærksomheden skal henledes på, at forøgelse af andelen af medarbejdere på fuldtid/ fuldtidskultur inden for plejeområdet indebærer en kulturændring. Arbejdet med dette er mangesidet og indebærer både en løbende dialog på regionens arbejdspladser og med uddannelsesinstitutionerne.

 

Monitorering af udviklingen i stillingsopslag på fuldtid

Som et led i den fælles forpligtelse til at udmønte et øget fokus på fuldtid, vil udvikling og status blive monitoreret. Monitoreringen vil ske kvartalsvis og vil indgå i den løbende afrapportering til regionsrådet.

 

Ovennævnte forslag til fuldtidsstrategi og monitorering er drøftet i Hovedudvalgets den 18. december 2019.  Hovedudvalgets bemærkninger er vedlagt som bilag.

Det indstilles:

 

At fuldtidsstrategien vedtages.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

Som led i at sikre, at der arbejdes i den rigtige retning i forhold til opfyldelse af de nationale kriterier for nærhedsfinansieringen, er der i Region Syddanmark iværksat en række konkrete initiativer, der skal sikre denne retning. Ét af disse er formuleringen af et pakkeforløb for patienter med gentagne indlæggelser. Arbejdet blev afsluttet primo oktober 2019, og pakkeforløbet forelægges nu til politisk godkendelse.

Baggrund
Arbejdet med formuleringen af et pakkeforløb for patienter med gentagne indlæggelser tager afsæt i Aftale om budget 2019. Som led i at sikre, at der arbejdes i den rigtige retning i forhold til opfyldelse af de nationale kriterier for nærhedsfinansieringen, er der i Region Syddanmark iværksat en række konkrete initiativer, der skal sikre denne retning. Ét af disse er formuleringen af et pakkeforløb for patienter med gentagne indlæggelser.

 

Der er tidligere orienteret om status på arbejdet på møder i henholdsvis sundhedsudvalget og udvalget for det nære sundhedsvæsen i august 2019. Pakkeforløbet er formuleret i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de fælles akutmodtagelser (FAM) og de medicinske afdelinger på sygehusene, praksis og kommunerne. Arbejdet blev afsluttet primo oktober 2019. Pakkeforløbet forelægges nu til politisk behandling.

 

Pakkeforløb for patienter med gentagne indlæggelser dækker såvel somatik som psykiatri. Pakkeforløbet er i første omgang beskrevet med afsæt i somatiske patientforløb, og en tilsvarende beskrivelse for de psykiatriske forløb er igangsat. Vedlagt er pakkeforløb for patienter med gentagne indlæggelser i bilag 1.

 

Indhold i pakkeforløbet for patienter med gentagne indlæggelser
Pakkeforløb for gentagne indlæggelser er en proaktiv indsats, der henvender sig til somatiske og psykiatriske patienter. Det vedlagte pakkeforløb er målrettet medicinske patienter med mindst 3 akutte kontakter inden for et halvt år, og dækker over de akutambulante kontakter og akutte indlæggelser.

 

Formålet med pakkeforløbet er:

 

• At blive i stand til systematisk at identificere de patienter, der har særlige behov, og samlet at løfte kvaliteten i disse patientforløb.
• At understøtte, at det er de nødvendige indlæggelser, der finder sted – og således reducere antallet af indlæggelser.

 

I pakkeforløbet er der fokus på at løfte kvaliteten på sygehusene ved indlæggelsessituationen, under selve indlæggelsen og ved udskrivelsen. Tiltagene i pakkeforløbet er formuleret under tre indsatser:

 

• Den dialogbaserede indlæggelse, hvor der skal være en dialog om, hvorvidt der er andre og bedre alternativer til en indlæggelse. Indsatsen er, udover at være henvendt til målgruppen for gentagne indlæggelser, henvendt til alle akutte patienter.
• En styrket indsats i front, hvor der sættes målrettet ind initialt i indlæggelsesforløbet via målrettet opsporing og screening samt tidlig multidisciplinær teamkonference (MDT).
• En tryg udskrivelse, hvor patienten sendes hjem med en koordineret og afstemt plan for det videre forløb.

 

Pakkeforløbet bygger på gode erfaringer. De fleste af de indsatser, der formuleres i pakkeforløbet, anvendes allerede i varierende omfang på sygehusene i dag. Med pakkeforløbet er det hensigten at sikre et ensartet tilbud på tværs af sygehusene.

 

I materialet introduceres ”Tværsektoriel koordinator” og ”Udskrivningskoordinator”. Disse stillinger støtter op om de foreslåede pakkeforløb.

 

Opmærksomheden skal henledes på, at stillingerne herudover vil kunne ses i sammenhæng med det generelle ønske om at styrke det tværsektorielle arbejde, herunder Danske Regioners udspil om brobyggersygeplejersker. Stillingerne vil også kunne ses i sammenhæng med ønsket om ny akutplan for Region Syddanmark, hvor der netop efterspørges akut koordination mellem sektorerne.

 

Primo 2020 vil der blive forelagt forslag til anvendelse af de ekstra sygeplejersker, som forventes afsat i finansloven for 2020.

 

Pilotafdelinger
Med henblik på at sikre, at alle sygehuse opnår erfaringer med de tre indsatser i pakkeforløbet, er der lagt op til, at sygehusene afprøver:

 

• Dialogbaseret indlæggelse på den fælles akutmodtagelse.
• Indsats i front og den trygge udskrivelse på mindst én medicinsk afdeling/afsnit.

 

Nedenfor ses status på pilotafdelinger på sygehusene:

 

Sygehus	FAM	Afdeling
Odense Universitetshospital	X	Geriatrisk Afdeling, OUH
Sygehus Lillebælt	X	Medicinske sygdomme, Kolding Sygehus
Sygehus Sønderjylland	X	Medicinske sygdomme, Sønderborg Sygehus
Sydvestjysk Sygehus	X	Kardiologisk Afsnit, Esbjerg

 

Psykiatrisygehuset udarbejder en særskilt procesplan for afprøvning og implementering.

 

Samarbejde med kommuner og praksis
Pakkeforløbet for patienter med gentagne indlæggelser beskriver primært indsatser, som involverer sygehusene. Dette med henblik på at sikre, at sygehusene har det bedst mulige tilbud til målgruppen.

 

Imidlertid kan indsatsen på sygehusene ikke stå alene og fordrer et tæt og velfungerende samarbejde med kommuner og praksis. Der er derfor arbejdet på at sikre konneks til arbejdet med Sundhedsaftalen 2019-23, hvor tværsektorielle pakkeforløb for borgere med gentagne indlæggelser er formuleret som en konkret indsats i hele Sundhedsaftaleperioden.

 

Tids- og implementeringsplan
Nedenfor ses tidsplan for godkendelsen af pakkeforløbet for patienter med gentagne indlæggelser:

 

-          10. december 2019: Godkendelse i sundhedsudvalget

-          7. januar 2020: Til orientering i psykiatri- og socialudvalget

-          13. januar 2020: Godkendelse i udvalget for det nære sundhedsvæsen

-          15. januar 2020: Godkendelse i forretningsudvalget

-          27. januar 2020: Godkendelse i regionsrådet.

 

Der lægges op til, at konceptet implementeres i to tempi. Først afprøves pakkeforløbet. På baggrund af afprøvningen og den efterfølgende erfaringsopsamling implementeres pakkeforløbet endeligt.

 

Der lægges op til, at afprøvningen finder sted i 2020, og at endelig implementering sker pr. 1. januar 2021.

 

Administrativ tilføjelse

Der er afholdt et møde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) med henblik på at afdække, hvordan VIVE eventuelt kan bidrage ind i en erfaringsopsamling/evaluering forud for tilretningen af pakkeforløbet i 2020. Der arbejdes aktuelt på at kvalificere et oplæg til evalueringen, som så vidt muligt indeholder en effektanalyse, en organisations- og en patienttilfredshedsanalyse. Oplægget forventes at foreligge første halvår 2020. Evalueringen forventes at kunne finansieres indenfor eksisterende rammer.

 

Psykiatri- og socialudvalget blev orienteret om sagen på møde den 7. januar 2020.

Det indstilles:

 

At pakkeforløb for patienter med gentagne indlæggelser godkendes.

Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Andrea Terp deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

I finansloven for 2020/2021 er afsat midler til 1.000 ekstra sygeplejersker i regionerne. For Region Syddanmark svarer dette, jf. bloktilskudsnøglen, til 214 sygeplejersker. Fordelt med 107 i 2021 og 107 i 2021.

 

De ekstra sygeplejerskestillinger, der bevilges i 2020, foreslås fordelt forholdsmæssigt mellem de somatiske sygehuse. Det foreslås, at plejen i somatikken styrkes på de sengeafdelinger, der er kendetegnet af mange tværsektorielle forløb/ældre medicinske patienter og på fælles akut modtagelser. Tværsektorielle indsatser og flere hænder i psykiatrien foreslås som udgangspunkt håndteret i sammenhæng med psykiatriplanen og udmøntningen af de 600 mio. kr. til psykiatri på finansloven for 2020.

I finansloven er afsat 300 mio. kr. i 2020 og yderligere 300 mio. kr. i 2021 til ansættelse af flere sygeplejersker. Det fremgår af finansloven, at prioriteringen muliggør, at der fra 2021 kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker. Det svarer fuldt indfaset til 214 ekstra sygeplejerskestillinger i Region Syddanmark.

 

Denne sag giver alene forslag til fordeling af de 107 ekstra sygeplejersker i 2020. Ultimo 2020 vil der blive fremlagt forslag til fordeling af de ekstra sygeplejersker i 2021. Forslag til fordeling af ekstra sygeplejersker i 2021 forventes at basere sig på erfaringer fra 2020, samt status på psykiatrien i forlængelse af psykiatriplanen og finanslovbevilling for 2020.

 

De sygeplejefaglige opgaver bliver stadig mere komplicerede. Det gælder både i forhold til et generelt krav om specialisering inden for fagområder, men også - og ikke mindst - et stadig stigende krav om tværsektoriel koordination og ansvar for forløb på tværs af sektorer. Opgaver i relation hertil optager i stigende grad tid og kræfter hos plejepersonalet på afdelinger med mange tværsektorielle forløb/ældre medicinske patienter.

 

Denne sag adresserer sidstnævnte udfordring. Det foreslås at anvende de ekstra sygeplejeressourcer til at støtte op om den tværsektorielle koordination, og hermed adressere den kompleksitet, der er i de daglige plejeopgaver, og den tid, medarbejderne på afdelingerne bruger på det.

 

En styrkelse af sygehusenes tværsektorielle koordination er desuden i overensstemmelse med regionens pejlemærke om at styrke sammenhæng og det nære sundhedsvæsen. Den er i overensstemmelse med intentionerne i den sundhedsaftale, regionen i sommeren 2019 har indgået med kommunerne. Oplægget spiller desuden sammen med pakkeforløb for gentagne indlæggelser, jf. anden sag på dagsordenen. Og endelig vil styrkelsen flugte med Danske Regioners udspil om brobyggersygeplejersker. 

 

Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2020 (Det sammenhængende sundhedsvæsen og psykiatri), at ”aftaleparterne noterer sig at der i de aktuelle finanslovsforhandlinger arbejdes med forslag om at tilføre regionerne midler til at ansætte flere sygeplejersker. Aftaleparterne finder, at behovet for at styrke de tværsektorielle indsatser for ældre patienter bør ses i sammenhæng hermed.

 

Styrkelse af de tværsektorielle kompetencer kan ske ved videreudvikling af de initiativer, der allerede findes eller ved styrkelse af særlige kompetencer, herunder socialsygeplejersker eller brobyggersygeplejersker.”

 

Det er generelt erfaringen, at når man organiserer sig om komplekse opgaver, herunder afsætter dedikerede ressourcer hertil, giver det bedre mulighed for at løfte opgaverne. Og det giver også bedre mulighed for håndtering af de øvrige kerneopgaver, idet der bliver frigivet tid og ressourcer til det øvrige plejepersonale til at tage sig af de mere direkte plejeopgaver (alle skal ikke vide og gøre alt).

 

En styrkelse af den tværsektorielle koordination vil desuden medvirke til at forebygge indlæggelse og genindlæggelser. Færre indlæggelser og genindlæggelser vil betyde, at plejepersonalet vil have mere tid/ressourcer til at tage sig af de øvrige opgaver til gavn for patienterne. Forslaget til udmøntning af finanslovsmidlerne spiller således sammen med oplæg om forebyggelse af gentagne indlæggelser (anden sag på dagsordenen).

 

De ekstra 107 sygeplejersker foreslås fordelt på de somatiske sygehuse. Årsagen hertil er, at den nye psykiatriplan også adresserer en række tværsektorielle indsatser. I 2019 er psykiatriloven desuden revideret i forhold til udskrivningsaftaler og koordinationsplaner (inkl. tilhørende økonomi), og samtidig er et oplæg om forebyggelse af gentagne indlæggelser i psykiatrien under udarbejdelse. Endelig er der med finansloven afsat yderligere 600 mio. kr. på landsplan til styrkelse af psykiatrien. Det foreslås, at der gøres status på psykiatrien i forbindelse med fordelingen af de ekstra sygeplejersker for 2021.

 

På alle sygehusene er der i dag - i varierende omfang - afsat ressourcer til de tværsektorielle opgaver. Det er imidlertid vurderingen, at funktionen med fordel kan styrkes.

 

Det foreslås, at der fokuseres på de sengeafdelinger, hvor over halvdelen af de patienter, der indlægges, har opfølgende forløb i kommunerne (medicinske, geriatriske, neurologisk afdelinger m.v.) og på FAM, hvor der også er et betydeligt koordinationsarbejde i forhold til de akutte patienter, herunder i forhold til muligheder for øget samspil og koordination med de kommunale akutfunktioner og de praktiserende læger.

 

Konkret forslås, at midlerne anvendes til:

 

1. At skabe bedre sektorovergange for patienter fra somatiske sengeafdelinger med mange og komplekse tværsektorielle forløb ved udbygning af de eksisterende funktioner som udskrivningskoordinatorer.  

  

Den udbyggede udskrivningskoordinatorfunktion - som formentlig vil bestå af 2-4 sygeplejersker på hver af de angivne afdelinger - har til opgave at sikre den gode udskrivelse i komplicerede forløb i samarbejde med patient, pårørende, afdelingens sygeplejersker og kommunens visitator. Målet er, at patienten og de pårørende føler sig velinformeret og inddraget, og at der er taget hånd om de relevante problemstillinger, og at kommunen er velinformeret. 

 

Koordinatorernes konkrete opgaver tilrettelægges på den enkelte afdeling, så de bedst muligt understøtter overgangene for afdelingens patienter, men kan f.eks. indeholde:
 

• Daglig deltagelse i morgenkonference for at sikre overblik over kommende udskrivninger.
• Daglige samtaler med plejepersonale for at sikre at al væsentlig information om patienten deles og bruges i planlægning af udskrivelsen.
• Kontakt til hjemmepleje/hospice/andre afdelinger.
• Samarbejde med patienten og pårørende i forhold til udskrivelsen.
• Daglig ajourføring af nuværende og kommende udskrivelser.
• Gennemgang af plejeforløbsplan og/eller udskrivningsrapport med patienten/pårørende.
• Sikre samtaler med fysioterapeut, ergoterapeut, diætist eller andre relevante fagpersoner.
• I samarbejde med læge sikre ajourføring/afslutning af FMK.
• Sikre, at alle patienter tilbydes behovsvurdering ved udskrivelse samt dokumentation af dette.

 

Koordinatorfunktionen skal herudover sikre opdateret viden om kommunernes tilbud, organisering mv. og på hensigtsmæssig måde indgå i tværsektoriel relationsopbygning.

 

2. At udbygge og styrke den tværsektorielle indsats omkring FAM og det akutte område ved ansættelse af tværsektorielle koordinatorer. De tværsektorielle koordinatorfunktion - som formentlig vil bestå af 2-4 sygeplejersker på hver akutafdeling - har til opgave at udbygge samarbejdet mellem sygehusafdelingen, praktiserende læger, kommunale akutteams og relevante område i den kommunale sektor, at reducere unødvendige indlæggelser samt sikre den bedst mulige udskrivelse for patienter med komplicerede udskrivelser.

 

Koordinatorens konkrete opgaver tilrettelægges på den enkelte afdeling i samarbejde med kommuner og almen praksis, og kan f.eks. indeholde:

 

• Oplysning til praksislæger og vagtlæger om de alternative tilbud til indlæggelse, som findes i kommunerne i sygehusets optageområde.
• Indgående kendskab til SAMBO aftalerne samt til kommunernes tilbud om præ- og post indlæggelse, samt til relevante kommunale forebyggelsesmuligheder. 
• Overblik over subakutte tider på sygehusets afdelinger.
• Være med til at identificere evt. flaskehalse for den bedste visitering for patienten og indgå i et samarbejde om at forbedre disse.
• Identificere patientgrupper, hvor der kan udvikles et bedre forløb og forebygges unødvendig indlæggelse.
• Medvirke til det gode patientforløb på tværs af somatisk og psykiatrisk afdeling.
• Screene patienterne ved indlæggelse i forhold til evt. uafklarede hjemlige forhold.
• Overtage komplicerede udskrivelse og sikre, at patient og pårørende er tryg ved udskrivelsen.
• Deltage i relevante kvalitetsudviklingsprojektor.
• Udbrede erfaringerne fra dagligdagen med det tværsektorielle arbejde til fælles læring for afdelingens ledere og medarbejdere.
• Kompetenceudvikling af kolleger, så alle har kendskab til aftaler om det tværsektorielle samarbejde.
• Besøg og samarbejdsmøder med praksislæger, kommuner og andre relevante samarbejdspartnere.

 

Af vedlagte bilag fremgår, hvilke konkrete afdelinger, der på de enkelte sygehuse planlægges at indgå i fordelingen af de 107 ekstra sygeplejersker med enten udskrivningssygeplejersker eller tværsektorielle koordinatorer.   

 

Som nævnt har alle sygehusene i varierende omgang funktioner, der varetager større eller mindre del af det ovenfor anførte. Det betyder, at det også i et vist omfang inden for de tilførte midler vil være muligt for sygehusene at afprøve ansættelse af sygeplejersker til yderligere styrkelse af plejeopgaven eller andre opgaver på afdelingen og dermed til at sikre den samlede opgaveløsning. Erfaringerne herfra - og erfaringer fra den foreslåede styrkelse af den tværsektorielle koordination - vil indgå i det forslag til fordeling af de yderligere 107 stillinger, som vil blive fremsat forslag til ultimo 2020. Muligheder for flere socialsygeplejersker, jf. budgetaftalen for 2020, vil indgå i forslag for anvendelse for 2021 (ordningen vil blive evalueret).

 

De afsatte midler foreslås fordelt på sygehuse efter budgetfordelingsnøglen. Den konkrete fordeling mellem sygehuse kan ses i tabellen nedenfor.

 

Fordeling af 107 sygeplejersker
Enhed	Budgetandel 2020	Antal Syge-plejersker.
Odense Universitetshospital	49,7	53
Sygehus Sønderjylland	13,6	15
Sygehus Lillebælt	23,5	25
Sydvestjysk Sygehus	13,2	14
Samlet	100,0 %	107

 

Det skal bemærkes, at det må forventes, at der nationalt skal udarbejdes en "baseline" for antal sygeplejersker i de enkelte regioner.

 

Kriterierne for denne baseline er endnu ikke fastsat.

 

Opmærksomheden skal i den anledning henledes på, at antallet af sygeplejersker vil kunne forventes at blive påvirket af en række forhold, herunder eksempelvis indhentning af effektviseringsgevinster i forbindelse med de kommende kvalitetsfondsbyggerier. Planlagte opgaveflytninger kan også have betydning for det samlede antal sygeplejersker.

 

Det bemærkes i øvrigt, at der pt. stort set ikke er ledige sygeplejersker i Region Syddanmark. Det forventes derfor, at potentialet for at rekruttere flere sygeplejersker udefra er begrænset. Når der skal findes flere sygeplejersker, er der derfor bl.a. behov for at arbejde målrettet med at få flere på fuld tid/op i tid, jf. anden sag på dagsordenen.

 

Oplægget til udmøntning har været drøftet i Hovedudvalget den 18. december 2019. Referat af Hovedudvalgets drøftelse er vedlagt som bilag. Det skal bemærkes, at Hovedudvalgets bemærkninger om råderum til de enkelte sygehuse er håndteret ved, at de enkelte sygehuse har meldt de afdelinger ind, som foreslås styrket. Bemærkningerne om psykiatriens rolle er håndteret i nærværende dagsordenstekst ved at foreslå at der gøres status på psykiatriens udfordringer i forbindelse med forslag til udmøntning for 2021.

Det indstilles:

 

At Region Syddanmarks andel af finanslovens bevilling i 2020 til 500 sygeplejerskestillinger fordeles som beskrevet.

 

At de ekstra sygeplejersker anvendes til at udbygge de eksisterende udskrivningskoordinatorfunktioner og tværsektorielle koordinatorer som beskrevet.

 

At udbygningen sker på de i bilaget angivne afdelinger.

 

At der ultimo 2020 fremlægges forslag til fordeling af de ekstra sygeplejersker i 2021. Forslaget tager udgangspunkt i erfaringerne fra 2020 i forhold til den tværsektorielle styrkelse og i de erfaringer, der i øvrigt er gjort, herunder på det psykiatriske område.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

Parterne bag budgetforliget for budget 2020 ønskede at sætte et projekt om opsøgende og udkørende tilbud i gang, samt finansiere arbejdet med en landsdækkende database for Hepatitis C.

 

Hermed lægges op til beslutning om frigivelse af de relevante midler til dækning af projektomkostningerne i to år, samt permanent bevilling til databasen.

Sundhedsudvalget behandlede på møde den 25. juni 2019 et forslag til projekter for at komme i mål med WHO’s målsætning om, at 90 % af alle med Hepatitis C skal diagnosticeres og 80 % skal være i behandling inden 2030.

 

Budgetforligets parter har ønsket at prioritere disse i budgettet for 2020.

 

Arbejdet med at opspore og behandle hepatitis C er kendetegnet ved, at gruppen af patienter ikke kommer meget i lægeklinikker og typisk ikke har været fulgt tilstrækkelig tæt til, at de har fået tilbud om at blive behandlet for deres infektion.

 

Infektionsmedicinsk afdeling på OUH og infektionsmedicinsk ambulatorium på Sygehus Lillebælt vil med denne beslutning kunne sætte gang i to væsentlige indsatser, som sammen med øvrige indsatser kan være med til at udrydde HCV-infektionerne i Region Syddanmark.

 

De to projekter er:
 

-          Et udkørende diagnosticerings- og behandlingstilbud for hele regionen - ”Linje C” - som vil opspore og behandle mellem 200 og 400 HCV-smittede i de to år som projektet varer.

 

-          Midler til at etablere og administrere en database, som indeholder relevante oplysninger på næsten alle, der har fået konstateret HCV i danske laboratorier de sidste 20 år. Disse oplysninger kan bruges til at tage kontakt til de, der endnu ikke er i behandling. Dermed vil de kunne få et tilbud om at blive behandlet for HCV, inden deres infektion fører til alvorlige følgesygdomme.

 

Infektionsmedicinsk afdeling Q OUH og Medicinsk afdeling Sygehus Lillebælt Kolding er de afdelinger, der behandler hepatitis C i regionen. De to afdelinger har et årelangt formaliseret samarbejde om dette, hvor kernen er fælles videobehandlingskonferencer. Her drøftes konkrete patienter og behandling besluttes. Generelt modtager Kolding patienter fra den jyske del af regionen og OUH patienter fra Fyn og omliggende øer.

 

I forbindelse med Linje C vil de to afdelinger bemande den udkørende funktion efter samme model.

 

Dette samarbejde vil også afspejles i projekterne. Databasen vil være forankret ved OUH og SDU (OPEN) med samarbejde med alle regionens laboratorier med henblik på at samle resultaterne fra analyserne på patienterne.

 

Udgifterne til projekterne beløber sig til:

-          ”Linje C”:  2,650 mio. kr. i alt til 2 års projekt

-          Database: 0,367 mio. kr. i etableringsomkostninger og 0,209 mio. kr. til årlig drift.

 

Administrativ tilføjelse

Af sagsfremstillingen til sundhedsudvalgets møde fremgik det af første afsnit, at det var i forhold til FN’s Verdensmål. Det er retteligt WHO’s målsætning.
 

I indstillingen stod der, at der frigives 0,58 mio. kr. i 2020 og 0,21 mio. kr. i 2021 og fremover til OUH til dækning af udgifterne ved drift af national HCV-database. De korrekte beløb er, at der frigives 0,367 mio. kr. i 2020 og 0,209 mio. kr. i 2021.

Sagsfremstillingen og indstillingen er opdateret i overensstemmelse hermed.

Det indstilles:

 

At der frigives 1,565 mio. kr. i 2020 og 1,085 mio. kr. i 2021 til OUH til dækning af udgifterne ved projekt Linje C.

 

At der frigives 0,367 mio. kr. i 2020 og 0,209 mio. kr. i 2021 og fremover til OUH til dækning af udgifterne ved drift af national HCV-database.

Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

Den 10-årige rammeaftale mellem Gigtforeningen og Region Syddanmark vedr. driften af Dansk Gigthospital indebærer rammestyring med mulighed for mindreafregning ved mindreaktivitet. Med Dansk Gigthospitals overgang til nyt patientadministrativt system i 2018, og den efterfølgende nationale overgang til nyt landspatientregister i 2019, har det reelt ikke været muligt at følge aktiviteten på Dansk Gigthospital i de seneste år. Det foreslås derfor, at aktivitetsafregningen suspenderes i 2018 og 2019.

Med virkning fra indflytningen i Sønderborg har Gigtforeningen og Region Syddanmark indgået en ny 10-årig rammeaftale vedr. driften af Dansk Gigthospital. Aftalen omfatter finansiering af Dansk Gigthospital via et fast rammebudget, men med aktivitetsafregning i nedadgående retning ved mindreaktivitet, mens evt. meraktivitet skal aftales særskilt. Den nye aftale medfører en tilpasning af de samlede budgetrammer til Dansk Gigthospital, men aktivitetsafregning er i princippet videreført fra tidligere aftaler, hvor der ligeledes var indbygget mindreafregning.

 

Aktivitetsafregningen vil normalt ske på baggrund af en fastsat baseline målt i DRG-værdi, men for Dansk Gigthospitals vedkommende har muligheden for fastsættelse af baseline og opfølgning på denne været særdeles udfordret gennem hele kontraktperioden.

 

Problemerne skyldes indledningsvist Dansk Gigthospitals overgang til nyt patientadministrativt system primo 2018. Leverandøren af systemet har siden overgangen haft problemer med at sikre overlevering af alle data fra Gigthospitalet til landspatientregistret. Resultatet af dette er, at Dansk Gigthospital umiddelbart mangler ca. 15% af de ambulante besøg i afregningssystemet for 2018.

 

På administrativt plan har der været løbende dialog om problemerne mellem Gigtforeningen, Dansk Gigthospital og Region Syddanmark, ligesom der løbende har været kontakt til både leverandør og Sundhedsdatastyrelsen om håndteringen. Foreløbig er problemerne omkring indberetning af 2018-data dog ikke blevet løst, og det er usikkert om det nogensinde vil ske. Samtidig er udfordringen blot videreført ved overgangen til nyt landspatientregister (LPR3), som Dansk Gigthospital har indberettet til siden 1. januar 2019. Her er det – i lighed med resten af landet - fortsat ikke lykkedes at få indberetningen til at køre, så der findes pt. ingen DRG-data vedr. Dansk Gigthospital i eSundhed. Dansk Gigthospital har således i hele perioden kunne følge sin faktiske aktivitet målt i antal besøg/indlæggelser og henvisninger, men har gennem de sidste to år styret i blinde på aktivitetsværdien.

 

Med baggrund i en historik med begrænsede udsving i aktiviteten kombineret med gentagne bekræftelser fra Dansk Gigthospital om, at der ikke var indikationer på en markant aktivitetsudvikling, har udfordringen indtil videre været håndteret via en gensidig administrativ aftale om at udskyde opgørelsen af afregning for 2018 og 2019, indtil der findes valide data. Senest er meldingen fra Sundhedsdatastyrelsen dog, at man først forventer at kunne levere løbende valide data i løbet af 2. kvartal 2020. Det betyder reelt, at der formentlig vil være usikkerhed omkring aktivitetsudviklingen og den tilknyttede DRG-værdi helt frem på den anden side af sommerferien 2020.

 

Den tidsplan har fået Gigtforeningen til at henvende sig til Region Syddanmark og bede om en dialog om håndteringen af faktisk afregning for 2018 og 2019. Den manglende viden om aktivitetsudviklingen repræsenterer en stor økonomisk usikkerhed for Dansk Gigthospital, som ikke har grundlag for at lave den løbende tilpasning, som er forudsætningen for rammeaftalen. Gigtforeningen vurderer således, at man ikke over flere år kan leve med en risiko for, at en retrospektiv opgørelse undergraver hospitalets driftsøkonomi, og anmoder derfor om en aftale, der afdækker risikoen.

 

For at reducere usikkerheden for Gigtforeningen og sikre grundlaget for et fortsat godt samarbejde efter indflytningen af Dansk Gigthospital i Sønderborg, foreslås det at suspendere aktivitetsafregning i 2018 og 2019, således at der ikke sker efterregulering på baggrund af senere aktivitetsopgørelser. Dansk Gigthospital vil dermed i praksis være rammestyret i perioden, i lighed med regionens øvrige reumatologiske afdelinger.

 

Fra 2020 forventes der igen at kunne aktivitetsafregnes på baggrund af data fra LPR3.

Det indstilles:

 

At regionrådet suspenderer aktivitetsafregningen vedr. Dansk Gigthospital i 2018 og 2019.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

Region Syddanmark har den 1. november 2019 modtaget Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom eller skade i offentlig høring.

 

Høringsfristen er den 6. januar 2020, og høringsbemærkningerne foreslås derfor sendt til Sundhedsstyrelsen med forbehold for regionsrådets godkendelse.

Anbefalingerne bygger videre på de tidligere akutplaner fra 2007 (Somatik) og 2009 (Psykiatri). Indholdet er ikke så strukturelt indgribende, som de var i 2007, idet der i materialet konstateres, at regionerne er nået langt i implementeringen af anbefalingerne fra dengang. Dette er også tilfældet i Region Syddanmark. 

 

I stedet lægger Sundhedsstyrelsen op til et større tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om de akutte patienter. Anbefalingerne handler om at få skabt mere sammenhængende og enstrenget visitation, at få mere kvalitet og sammenhæng på tværs samt om vidensdeling, kvalitet og udvikling.

 

Materialet har været udsendt til sygehusene m.fl. med henblik på bidrag til Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsen. På baggrund heraf vedlægges udkast til høringssvar.

 

I forslaget til høringssvar bemærkes det først og fremmest, at regionen bakker op om retningen og de konkrete anbefalinger i det nye planlægningsgrundlag. Herudover bemærkes det blandt andet:

 

• At det er vigtigt, at Region Syddanmark kan bygge videre på regionens nuværende akutstruktur, hvor også regionens specialsygehuse kan modtage visiterede akutte medicinske patienter.
• At det kan konstateres, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger fortsat kan rumme regionens lægevagtsordning. Regionen vil på baggrund af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen vurdere struktur, faciliteter og ressourcer i lægevagtsordningen.
• At Region Syddanmark fortsat anser tilstedeværelse eller tilstedeværelse indenfor kort tid (½ time) af hjertelæger på akutsygehusene som et vigtigt bidrag til høj kvalitet i behandlingen af akutte hjertepatienter.
• At en vigtig forudsætning for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde om den akutte patient er, at kommunernes akutfunktioner udvikles og harmoniseres.

 

Sundhedsstyrelsen forventer, at regioner, kommuner og almen praksis tænker anbefalingerne ind i deres planlægning på sundhedsområdet. Styrelsen forestiller sig samtidig, at implementeringen vil ske løbende de næste fem - ti år.

 

Regionsrådet har besluttet, at der i 2020 skal udarbejdes en akutplan. I denne akutplan vil der skulle arbejdes med indsatser, som kan bidrage til en mere sammenhængende sundhedsindsats for akutte patienter på tværs at kommuner, praksis, præhospital, psykiatri og somatik. Denne plan forventes således at være regionens første bidrag til implementering af Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger for de næste ti år.

Det indstilles:

 

At høringssvaret godkendes.

Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

Siden 2013 har Region Syddanmark gennemført eksterne uafhængige kontroller af rengøring på sygehusene to gange årligt.

 

Statens Serum Institut har udarbejdet ”National Infektionshygiejnisk Retningslinje” (NIR), der beskriver og stiller krav til udførelsen af rengøringen i sundhedsvæsenet med det formål at forebygge smittespredning. Overgangen til NIR kræver en større omlægning af arbejdsgange, hvor personalet skal lære nye rutiner og fokusområder. Sygehusene ønsker derfor mulighed for en pause fra den normale afrapportering af rengøringsresultater til at fokusere på arbejdet med læring.

 

Der er kun tale om en pause i selve afrapporteringen, da de eksterne kontroller af rengøringen fortsat vil blive udført.

For at sikre og udvikle en høj rengøringskvalitet på regionens sygehuse har Region Syddanmark siden 2013 gennemført eksterne uafhængige kontroller af rengøringen to gange årligt.

 

Rengøringen udføres og kontrolleres efter to rengøringsstandarder; én for den generelle rengøring og én for rengøring særlig rettet mod forebyggelse af smitte og infektioner.

 

Til at erstatte den eksisterende standard til forebyggelse af smitte (DS2451-10) har Statens Serum Institut udarbejdet en National Infektionshygiejnisk Retningslinje (NIR), der beskriver og stiller krav til udførelsen af rengøring i sundhedsvæsenet med henblik på at forebygge smittespredning. Den Nationale Infektionshygiejniske Retningslinje for rengøring kan sidestilles med en National Klinisk Retningslinje og skal anvendes i alle regioner.

 

Med den Nationale Infektionshygiejniske Retningslinje stilles fortsat høje krav til, at rengøringen bidrager til at afbryde smitteveje. Med retningslinjen fokuseres den infektionshygiejniske rengøring endnu mere mod at sikre de dele af rengøringsopgaven, som har betydning for at forebygge smittespredning.

 

Med overgangen til den Nationale Infektionshygiejniske Retningslinje for Rengøring sker der også ændringer i grundlaget for at udføre rengøringskontrol. Dette skyldes, at der er lokaler, hvor det fagligt er vurderet, at der ikke er behov for at stille krav til en infektionshygiejnisk rengøring. Det er lokaler som f.eks. indgangspartier, forhaller og venteværelser. Det betyder derfor, at lokalerne udgår af den eksterne kontrol, og at kontrollen vil omfatte færre lokaler. Der er stadig krav til kvaliteten af rengøring i lokalerne, selv om der ikke bliver foretaget ekstern kontrol på dette. Fokus i kontrollen vil fremadrettet fortsat være på de patientkritiske lokaler som operationsstuer, fødestuer, intensivstuer og sengestuer.

 

Fagligt har der også været en drøftelse af den nul-tolerance over for humanbiologisk materiale som f.eks. blodpletter, der er blevet praktiseret ved rengøringskontrollerne, og som betyder, at et lokale altid vil blive afvist på hygiejnestandarden, hvis der er humanbiologisk materiale. Nul-tolerancen udgår af rengøringskontrollerne med den nye retningslinje på baggrund af en faglig vurdering af, at denne praksis ikke bidrager til forebyggelse af smitte. Langt størstedelen af observationerne af humanbiologisk materiale forekommer på punkter, hvor lokalet vil blive afvist efter NIR for rengøring, også uden nul-tolerancen over for humanbiologisk materiale. Nul-tolerancen rammer derfor primært observationer, der med placeringen ikke er i risiko for smitte, f.eks. på lofter og bag på udstyr. Disse observationer giver i forvejen og fortsat anledning til anmærkninger på kontrollen af den generelle rengøringskvalitet, selvom skærpelsen fjernes. Forekomsten af humanbiologisk materiale ved kontrollerne vil blive fulgt af fagfolkene med henblik på eventuelt senere at genvurdere fjernelsen af skærpelsen, hvis der ses en uønsket udvikling.

 

Overgangen til den Nationale Infektionshygiejniske Retningslinje kræver en større omlægning af arbejdsgange, hvor personalet skal lære nye rutiner og fokusområder at kende. Derfor ønsker sygehusene mulighed for en pause fra den normale afrapportering af rengøringsresultater til at fokusere på arbejdet med læring. Der vil kun være tale om en pause i selve afrapporteringen af resultaterne, da de eksterne kontroller af rengøringen fortsat vil blive udført, mens omlægningen finder sted i 2020. Det foreslås, at de næste rengøringsresultater forelægges sundhedsudvalget 1. halvår 2021.

Det indstilles:

 

At der ikke sker afrapportering af rengøringsresultater i 2020.

Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

Det regionale strategiske forskningsråd anbefaler støtte af ansøgninger til Region Syddanmarks Forskningspulje 1 samt Region Syddanmarks ph.d.-pulje, der har været i 2. opslag for 2019.

Regionsrådet har siden 2008 etableret en række forskningspuljer, der støtter forskningen på regionens sygehuse, praksissektoren og kommunerne i regionen. Der er tidligere i 2019 blev uddelt midler fra henholdsvis forskningspulje 2 og 3.

 

Region Syddanmarks Forskningspulje 1 – Store tværgående forskningsmiljøer
Region Syddanmarks Forskningspulje 1 – Store tværgående forskningsmiljøer støtter etableringen af særligt store og ambitiøse tværgående forskningsmiljøer og -projekter på tværs af sygehuse og almen praksis i regionen inden for de strategiske forskningsindsatsområder.  

 

Der kan årligt tildeles støtte til ét projekt, hvor bevillingen består af op til:

• 1,5 mio. kr. årligt i 3 år.
• Ansøgning om støtte på 0,5 mio. kr. til et ph.d.-årsværk.
   

Efter en indledende runde, hvor der indkom 4 forhåndsansøgninger, udvalgte det regionale strategiske forskningsråd på mødet den 9. maj 2019 to ansøgninger, som blev inviteret til at indgive fuld ansøgning. Projekterne har været gennem en grundig faglig vurdering af både internationale bedømmere og Region Syddanmarks bedømmelsesudvalg. Endvidere har der været interview af ansøgerne i regi af det regionale strategiske forskningsråd.

 

På den baggrund indstiller det regionale strategiske forskningsråd, at den ene af de to ansøgninger med titlen ”The Hunt for a Medical Treatment for Abdominal Aortic Aneurysms (The HUNT)” med professor Jes Sanddal Lindholt i spidsen støttes med i alt 4,5 mio. kr. samt et engangsbeløb på 0,5 mio. kr. til et ph.d.-årsværk.

 

Det foreslåede projekt vil forske i at finde en medicinsk behandling for hæmningen af udposninger (aneurismer) på legemspulsåren i maven og indstilles til støtte, idet det er originalt, innovativt, ambitiøst samtidig med, at det søger at finde medicinsk behandling til en patientgruppe, som ingen medicinske behandlingsmuligheder har for nuværende. Forskningsprojektet er bygget op om flere del-projekter som er båret frem af flere forskellige faggrupper og kan danne en ramme for at afprøve nye forskningsspørgsmål i fremtiden.

 

I 2017 indstillede det regionale strategiske forskningsråd professor Vibeke Andersens projekt ”IBD Care” til at modtage en bevilling på 2 mio. kr. fra Region Syddanmarks Forskningspulje 1 - Store tværgående forskningsmiljøer. ”IBD Care” forsker i bedre patientbehandling af kroniske betændelsessygdomme i tarmene, såsom Colitis ulcerosa og Chrons sygdom. 

I indstillingen gav forskningsrådet mulighed for, at der kunne genansøges om yderligere støtte på 1 mio. kr. til det 3. projekt år. Vibeke Andersen præsenterede sin ansøgning på sidste møde i forskningsrådet. På den baggrund indstiller det regionale strategiske forskningsråd, at Vibeke Andersens projekt ”IDB Care” støttes med 1 mio. kr.

 

Region Syddanmarks ph.d.-pulje
Region Syddanmarks ph.d.-pulje er etableret i 2009 og permanentgjort fra 2011. Puljen har til formål at skabe et stærkt rekrutteringsgrundlag af dygtige klinikere til sygehusene i Region Syddanmark.

 

I 2. opslag 2019 blev i alt 28 stipendier/15,767 mio. kr. stillet til rådighed.

 

Der indkom 47 ansøgninger til 2 opslag for puljen. Ansøgningerne er alle vurderet af et fagligt bedømmelsesudvalg under det regionale strategiske forskningsråd, der har prioriteret de bedste og mest relevante for Region Syddanmark, hvilket er 27 stipendier til i alt 15,147 mio. kr.

 

Dermed er der restmidler i ph.d.-puljen for 2019 på 0,561 mio. kr., som overføres til Region Syddanmarks ph.d.-pulje 2020.

 

I bilag 1 er en samlet oversigt over ph.d.-indstillingerne fra 2. runde 2019.

Det indstilles:

 

At indstillingen om støtte til ”The HUNT” projektet fra Forskningspulje 1 på i alt 4,5 mio. kr. samt et engangsbeløb på 0,5 mio. kr. til et Ph.d.-årsværk godkendes.

 

At indstillingen om støtte til ”IBD Care” på i alt 1. mio. kr. godkendes.

 

At indstillingen om støtte af 27 Ph.d.-projekter godkendes.

 

At restmidler af fra 2. opslag for ph.d.-pulje på 0,561 mio. kr. stilles til rådighed i forbindelse med opslag for ph.d.-puljen i 2020.

Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

Regionsrådet godkendte i januar 2019 Strategi for Sundhedsforskning. Godkendelsen af den nye forskningsstrategi indebærer en revision af den eksisterende puljestruktur for at understøtte strategiens målsætninger og indsatser omkring styrkelse og udvikling af forskningsområdet.

 

Der gives i punktet en gennemgang af forskningsstrategiens mål og indsatser, og hvordan disse tænkes ind i forslaget til en ny puljestruktur. Oprettelsen og nedlæggelsen af puljer vil medføre et finansieringsbehov på 1,3 mio. kr. årligt. Det foreslås, at de 1,3 mio. kr. årligt finansieres af de regionsrådsafsatte midler fra budget 2018 til styrkelse af rammevilkårene for forskning.

 

Hvis forslaget til revidering godkendes af regionsrådet, vil forslaget kunne træde i kraft fra første opslag medio marts 2020.

Regionsrådet godkendte på regionsrådsmødet 28. januar 2019 Strategi for Sundhedsforskning. Med strategien ønsker regionsrådet at fortsætte og styrke den positive udvikling på forskningsområdet og samtidig sætte nye ambitiøse mål for forskningen i hele regionen.

 

Med godkendelsen af Strategi for Sundhedsforskning følger også målsætningen om at revidere Region Syddanmarks forskningspuljer, så puljerne i endnu højere grad understøtter målet om mere samarbejde på tværs af specialer, sygehusenheder, andre kliniske enheder (bl.a. det præhospitale område), almen praksis og kommunerne. Endvidere forudsætter forskningsstrategien også, at der kommer et større fokus på kvalitative forskningsdiscipliner samt forskning i folkesygdomme og ulighed, hvilket også skal afspejle sig i en ny puljestruktur.

 

Derudover er det også indeholdt i strategien, at forskningsinfrastrukturen skal understøtte, at det skal være enkelt og attraktivt at forske i Region Syddanmark. 

 

Det regionale strategiske forskningsråd anbefaler på den baggrund følgende ændringer til puljestrukturen:
 

• Ændring af Region Syddanmarks Forskningspulje 1, 2 og 3 til Region Syddanmarks Forskningspulje til strategisk og fri forskning, herunder nedlæggelse af puljen til forhåndstilsagn om medfinansiering.
• Oprettelse af Region Syddanmarks Forskningspulje til forskning i praksissektoren. 
• Oprettelse af Region Syddanmarks Forskningspulje til sundhedstjenesteforskning.
• Nedlæggelse af MTV-puljen.

 

Øvrige puljer består, dog med enkelte administrative justeringer til ph.d.-, forskerkarriere- og excellencepuljen. I bilag 1 er en gennemgang af ændringerne samt oversigt over den nuværende samt den foreslåede forskningspuljestruktur beskrevet nærmere.

 

Finansiering
Det samlede forslag til ændringer af strukturen for Region Syddanmarks forskningspuljer medfører et finansieringsbehov på 1,3 mio. kr. årligt. Det foreslås, at de 1,3 mio. kr. årligt finansieres af de regionsrådsafsatte midler fra budget 2018 til styrkelse af rammevilkårene for forskning.

 

Videre proces

Hvis den anbefalede revision af puljestrukturen godkendes på regionsrådsmødet i januar 2020, vil der medio marts 2020 være 1. opslag til den reviderede Region Syddanmarks Forskningspulje for strategisk forskning samt til Forskerkarriere-puljen. MTV-puljen og puljen til forhåndstilsagn om medfinansiering vil være nedlagt. De øvrige revideringer til puljestrukturen vil gradvis blive implementeret og afsluttet senest ved udgangen af 2021.

 

En nærmere uddybning af tidsplan og proces kan ses i bilag 1.

 

Psykiatri- og socialudvalget behandlede sagen på møde den 3. december 2019. Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Administrativ tilføjelse

Bilaget er udskiftet i forlængelse af møderne i henholdsvis psykiatri- og socialudvalget og sundhedsudvalget. Det skyldes, at Ph.d-pulje er tilføjet på side 5 i bilaget (bilag 3), hvor den ved en fejl var blevet slettet fra. Herudover er der ingen ændringer til ph.d.-puljen, hvorfor sætning herom i afsnittet ”tidsplan” er slettet.

Det indstilles:

 

At regionsrådet godkender den foreslåede revision af Region Syddanmarks forskningspuljer.

 

At regionsrådet finansierer udvidelsen af den samlede puljestruktur med 1,3 mio. kr. med de regionsrådsafsatte midler fra budget 2018 til styrkelse af rammevilkårene for forskning.

Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Lars Mogensen stemte imod.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

1 medlem, Enhedslisten, stemte imod.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

1 medlem, Enhedslisten, stemte imod.

 

Enhedslisten har afgivet følgende mindretalsudtalelse: ”Enhedslisten stemmer imod fordi den tidligere strategis indsatser ”forskning på tværs”, som understøtter samarbejde og præciseringer af temaet ”social ulighed”, udgår. Yderligere er vi modstandere af, at der afsættes midler til ”Et sundere Danmark”. Vi betragter ikke forskningsbevillinger som egnet til afgørelse via et tv-show.”

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

Region Syddanmark driver tandlægevagt i weekender og på helligdage i Esbjerg og Odense. Det foreslås nu, at tandlægevagten udvides til Kolding og Sønderborg.

Region Syddanmark driver tandlægevagt i weekender og på helligdage i Esbjerg og Odense. Siden etableringen af vagten i december 2006 har der været en stigning i behandlingen af patienter. Det foreslås derfor, at tandlægevagten udvides til Kolding og Sønderborg. Det vurderes, at denne serviceforbedring vil koste regionen 226.000 kr. pr. år. Ændringen kan finansieres inden for Den Regionale Tandplejes budget.

 

I henhold til Bekendtgørelse om tandpleje (BEK 1658 af 22. december 2017) skal regionsrådene og kommunalbestyrelserne sikre koordination af den kommunale tandpleje, den regionale tandpleje og tandplejen i privat praksis. En del af koordinationsopgaven indebærer, at kommunal-, regional- og praksistandplejen skal sikre, at der etableres vagtordninger i det geografiske område, som regionen dækker, til ydelse af fornøden akut tandlægehjælp uden for sædvanlig behandlingstid.

 

I Region Syddanmark er Tandlægevagten koblet op på Den Regionale Tandpleje, som er ansvarlig for vagten. Ud over de to klinikker i Esbjerg og Odense har Den Regionale Tandpleje også klinikker i Kolding (Kolding Sygehus) og i Sønderborg (Sønderborg Sygehus). Den Regionale Tandplejes klinik på Kolding Sygehus er nyetableret, og den nye klinik har åbnet muligheden for også at etablere tandlægevagt på klinikken i Kolding. Derudover er der også mulighed for, at Den Regionale Tandpleje i Sønderborg holder åbent for tandlægevagten.

 

Koordinationsudvalget for tandpleje, der drøfter koordineringsmæssige opgaver på tandplejeområdet, har drøftet en udvidelse af vagten og finder det afgørende, at også det sønderjyske område får lettere tilgang til at bruge tandlægevagten, da der i dag ses en skæv fordeling af de patienter, der benytter tilbuddet om tandlægevagt. Med tandlægevagt også i Kolding og Sønderborg bliver der øget tilgængelighed for borgerne i Region Syddanmark, og borgere, der i dag kontakter lægevagten vedrørende akutte tandsmerter, får lettere adgang til tandlægevagten. Med en fordeling af patienter på flere klinikker vil der blive kortere ventetid på behandlinger i vagten. Samtidig vil en bedre fordeling af patienterne have betydning for personalet, da de nuværende merarbejdstimer vil blive fordelt ud på flere matrikler.

 

Det vurderes, at stigningen i patientgrundlaget for tandlægevagten vil fortsætte, både fordi den generelle stigning i patienter, der henvender sig, fortsætter, og fordi en nemmere tilgængelighed vil øge søgningen til vagten. Patientgrundlaget i det sønderjyske er dog ikke i samme omfang som de tre øvrige klinikker. Det foreslås derfor, at åbningstiden for behandling skal være en time kortere i Sønderborg end på de øvrige klinikker. Telefontiden for henvendelse til vagten i weekenden vil være uændret. Omkostningerne til en udvidelse af tandlægevagten vil være udgifter til personale, til de nye klinikker samt til rengøring efter vagterne. Udgifterne kan finansieres inden for Den Regionale Tandplejes egne rammer.

 

Tandlægevagtens åbningstider vil løbende blive evalueret, så de i videst muligt omfang imødeser patienternes behov.

Det indstilles:

 

At udvidelse af tandlægevagten godkendes.

 

At ordningen evalueres efter et år.

Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

Der fremlægges sag vedrørende etablering af retspsykiatrisk afsnit i Esbjerg og særlige pladser i Odense.

Nærværende sag omhandler ombygningsprojekter, der skal muliggøre udmøntning af anbefaling nr. 29 i Psykiatriplan 2020-2024 ”Opjustering og reorganisering af sengekapacitet - etablering af ny retspsykiatri i Esbjerg, ekstra døgnafsnit i Vejle og flytning af de særlige pladser fra Vejle til Odense”.

 

Realisering af psykiatriplanens anbefaling nr. 29 forudsætter gennemførsel af følgende 2 konkrete anlægsprojekter:

 

1. 15 særlige pladser etableres på psykiatrisk afdeling Odense

Der skal skabes plads til 15 særlige pladser på psykiatrisk afdeling Odense. Det forudsætter ombygning af eksisterende lokaler i Odense, som indrettes til det nye formål. Senere flyttes de sammen med den samlede psykiatriske afdeling i Odense til nybyggede faciliteter på Nyt OUH. 

 

2. Konvertering af et alment afsnit i Esbjerg til et retspsykiatrisk afsnit

Der konverteres et alment afsnit i Esbjerg til et retspsykiatrisk afsnit målrettet retspsykiatriske patienter, der kan varetages på hovedfunktionsniveau i et formaliseret samarbejde med regionsfunktionen i Middelfart.

 

Ovenstående tiltag er afhængige af hinanden, da konverteringen i Esbjerg forudsætter, at patienter fra Billund kan flyttes til det nyetablerede afsnit i Vejle og etableringen af et afsnit i Vejle forudsætter, at de særlige pladser flyttes fra Vejle til Odense.

 

Ad 1: De særlige pladser
Blok 6 i Psykiatrisk Afdeling Odense tilpasses således, at den kan rumme 15 særlige pladser. Blok 6 har tidligere været anvendt som sengeafsnit, men er i de seneste år blevet anvendt til ambulatorie og administrative funktioner. Der er derfor behov for en tilpasning af bygningerne, så de igen kan rumme en døgnfunktion og lever op til de krav, som stilles i forhold til patientgruppen for de særlige pladser.

 

Bygningen tilpasses således, at der etableres 15 sengestuer med eget bad og toilet. Desuden tilpasses indretningen, således at der etableres aktivitetsrum, sanserum, motionsrum og afsnitskøkken (anretterkøkken/ADL-køkken).

 

Der er desuden brug for etablering af medicinrum og tilpasninger, der gør, at afsnittet igen kan fungere som døgnafsnit. Desuden er der brug for vedligeholdsmæssige tiltag i forhold til gulve, vægge, lofter m.m.

 

Tidsplan
Etablering af de særlige pladser vil være klar til indflytning oktober 2020.

 

Økonomi
Den samlede byggesum inkl. uforudseelige omkostninger og rådgiverydelser beløber sig til 6,589 mio. kr. (indeks 146,8).

Der henvises til bilag ”ideoplæg særlige pladser Odense” for uddybende beskrivelse.

 

Ad 2: Retspsykiatrien
Sengekapaciteten i retspsykiatrien udvides med 15 senge og placeres i Esbjerg. Det nye afsnit kobles tæt sammen med regionens retspsykiatriske afdeling i Middelfart.

 

De nuværende fysiske rammer i Esbjerg skal opgraderes bygnings- og sikkerhedsmæssigt til at kunne rumme den nye målgruppe.

 

Det nye retspsykiatriske afsnit i Esbjerg skal etableres således, at kvaliteten og sikkerheden opfylder Danske Regioners "Anbefalinger for standardiserede sikkerhedskrav i retspsykiatrien" og lever op til de samme sikkerhedsmæssige krav, som ombygning af sikkerheden i de eksisterende retspsykiatriske afsnit i 2019/2020.

 

Omdannelsen til retspsykiatrisk afsnit kræver overordnet følgene anlægsmæssige tiltag:

• Til- og ombygning af afsnittet med henblik på at etablere 2-lagssikring, jf. Danske Regioners anbefalinger for sikkerhedskrav for fysisk sikkerhed i retspsykiatrien.
• Etablering af aktivitetsmuligheder for patienter, der ikke må forlade afdelingen.
• Til- og ombygning af gårdhaven i forhold til sikkerhedskrav.

 

Den samlede byggesag indebærer følgende ændringer/tiltag i hovedklumper:

• Lukket gårdrum/have, der kan håndtere retspsykiatriske patienter (højt bygningsværn, perimetersikring, videoovervågning).
• Opgradering af sikkerhed med slusesystemer, styrket glas mv.
• Tilbygning af 80-100 m2 med modtagelse, visitation, sanserum, aktivitets-/motionsrum, ADL køkken mv.
• Opgradering af vagtstue/front-office.
• Hertil kommer øvrige nødvendige håndværksmæssige tiltag (lofter, vægge, vinduer mv.).

 

Bygningen vil kunne stå klar til at rumme nye retspsykiatriske senge medio 2021. Samtidig skal der investeres 6,589 mio. kr. i ombygninger på eksisterende afdeling i Odense for at kunne flytte de særlige pladser nu og ikke vente til Nyt OUH er færdig i 2023.

 

Tidsplan
Etableringen af et nyt retspsykiatrisk afsnit i Esbjerg, jf. vedlagte idéoplæg, kan påbegyndes i februar 2020 med opstart og drift af afsnittet i juni 2021. Ombygningen af afsnittet forventes gennemført i etaper således, at afsnittet vil være i delvis drift som almen psykiatrisk afsnit i udførelsesfasen for at opretholde en så stor sengekapacitet som muligt i hele perioden.

 

Økonomi
Den samlede byggesum inkl. uforudseelige omkostninger og rådgiverydelser beløber sig til 35,281 mio. kr. (indeks 146,8).

Der henvises til bilag ”ideoplæg retspsykiatri Esbjerg” for uddybende beskrivelse.

 

Finansiering
Særlige pladser i Odense

Ombygningsprojektet finansieres primært af restrammen til etablering af særlige pladser, som er på 5,450 mio. kr., samt 1,139 mio. kr. fra psykiatrien konsolideringsramme på anlægsbudgettet.

 

Det bemærkes, at de to projekter vedr. etablering af særlige pladser i henholdsvis Vejle og Esbjerg endnu ikke er afsluttede. Evt. mindreforbrug på disse projekter vil ved en kommende budgettilpasning kunne medgå til finansiering af de særlige pladser i Odense og dermed reducere trækket på psykiatriens konsolideringsramme.

 

Nyt retspsykiatrisk afsnit i Esbjerg
Foreslås i udgangssituationen finansieret af dels psykiatriens konsolideringsramme på anlægsbudgettet, dels prioriteringspuljen, anlæg.

 

Det bemærkes, at der på finansloven for 2020 er afsat 600 mio. kr. årligt på landsplan til styrkelse af psykiatrien, heraf 90 mio. kr. årligt til bl.a. flere nye senge i retspsykiatrien. Region Syddanmarks andel af sidstnævnte beløb udgør 19,3 mio. kr. årligt. I finanslovsaftalen er anført, at ”En del af midlerne vil skulle målrettes investeringer i udbygning af kapaciteten”. Den nærmere håndtering heraf vil først blive afklaret på et senere tidspunkt.

 

For at kunne iværksætte den ovenfor beskrevne udbygning af retspsykiatrien i Region Syddanmark så hurtigt som muligt, foreslås projektet derfor i første omgang finansieret af eksisterende anlægsrammer med henblik på, at finansieringen ultimativt kan ske via regionens andel af de afsatte midler på finansloven for 2020 til styrkelse af psykiatrien. Der vil senere blive forelagt konkret sag herom.

 

Psykiatri- og socialudvalget blev orienteret om sagen på møde den 7. januar 2020.

Det indstilles:

 

At idéoplæg til etablering af særlige pladser på Psykiatrisk Afdeling Odense godkendes.

 

At der meddeles anlægsbevilling på 6,589 mio. kr. (indeks 146,8) til formålet.

 

At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 6,589 mio. kr. hertil i 2020, finansieret af dels 5,450 mio. kr. fra restramme vedr. særlige pladser i psykiatrien, dels 1,139 mio. kr. fra konsolideringsrammen, psykiatri. Den meddelte anlægsbevilling til sidstnævnte ramme reduceres tilsvarende.

 

At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den meddelte, økonomiske ramme.

 

At idéoplæg til konvertering af almenpsykiatrisk afsnit i Esbjerg til retspsykiatrisk afsnit godkendes.

 

At der meddeles anlægsbevilling på 35,281 mio. kr. (indeks 146,8) til formålet.

 

At der afsættes og frigives tilsvarende rådighedsbeløb hertil, fordelt med 21,161 mio. kr. i 2020 og 14,120 mio. kr. i 2021, finansieret af 12,454 mio. kr. konsolideringsrammen, psykiatri, dels 22,827 mio. kr. fra prioriteringspuljen, anlæg. Den meddelte anlægsbevilling til førstnævnte ramme reduceres tilsvarende.

 

At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den meddelte, økonomiske ramme.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Pia Tørving og Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

Arbejdstilsynet har anmodet Fyns Politi om at rejse tiltale mod regionen for grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven på baggrund af en hændelse på Psykiatrisk afd. i Middelfart den 3. december 2018, hvor en ansat blev taget som gidsel af en patient i afdelingen.

 

Arbejdstilsynet har samtidig indstillet, at regionen tildeles en bøde på 100.000 kr. Fyns Politi har meddelt regionen, at straffesagen ikke vil blive forfulgt yderligere, hvis regionen tager bøden til efterretning.

Den 3. december 2018 indtraf en arbejdsulykke på en medarbejder på Psykiatrisk Afd. Middelfart, da medarbejderen blev udsat for gidseltagning af en patient i afdelingen. Patienten truede sig ved hjælp af en kniv fra træningskøkkenet vej ud af afdelingen.

 

Af sagen fremgår, at udsagn fra ledelse og medarbejdere, som er interviewet af Arbejdstilsynet, er grundlag for påbud og politianmeldelse. Blandt andet fremgår det, - at medarbejderen ikke fulgte sikkerhedsproceduren, inden aktiviteten blev påbegyndt, - at medarbejderen var alene med patienten - og at der ikke var auditiv eller visuel kontakt til andet personale fra træningskøkkenet til mellemgangen ved køkkenet.

 

Arbejdstilsynet afgav som følge af arbejdsulykken et strakspåbud til Region Syddanmark med følgende indhold:

 

1. Påbud om at planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet i træningskøkkenet i Retspsykiatrisk Afsnit P2, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder forebygge, at ansatte kan blive udsat for fysisk og psykisk vold.
 

2. Påbud om at forebygge fysisk og psykisk vold som følge af gidseltagning.

Psykiatriledelsen har taget strakspåbudet til efterretning og har efterfølgende fulgt op på alle de nærmere specificerede punkter i påbudet.

 

Arbejdstilsynet har fulgt sagen op med en politianmeldelse ved Fyns Politi.

Psykiatri- og socialudvalget er på møderne i marts, august og september 2019 orienteret om forløbet med arbejdsulykken og det efterfølgende strakspåbud fra AT.

 

Fyns Politi har modtaget anmeldelsen og har 19. december 2019 telefonisk kontaktet regionsdirektør Jane Kraglund med et forslag til bødeforlæg på 100.000 kr. Fyns Politi har forlænget fristen for stillingtagen til bødeforlægget, så sagen kan behandles politisk i regionen.

 

Bødens størrelse er opgjort under henvisning til:
 

-          At der forelå en skærpende omstændighed, idet der under arbejdet var fremkaldt fare for, at medarbejderen kunne komme til skade.

-          At regionen tidligere har modtaget en bøde for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Der refereres til den tidligere knivoverfaldssag på OUH, hvor regionen i 2016 accepterede et bødeforlæg på 80.000 kr.

-          At regionen er en stor virksomhed med flere end 100 ansatte.

 

Hvis Region Syddanmark accepterer bødeforlægget vil en straffesag mod regionen ikke blive forfulgt yderligere.

Det indstilles:

 

At bødeforlægget accepteres.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

En andel af udgifterne vedr. Fælles Formål og administration er afsat til finansiering af Offentlig Privat Innovation (OPI) i Syddansk Sundhedsinnovation. I indeværende år er denne andel 8,8 mio. kr. Budgettet er som følge af lov om erhvervsfremme reduceret med 1 mio. kr. fra 2019 og frem, således budgettet i 2019 er 7,8 mio. kr. Der afrapporteres en gang årligt for anvendelsen af disse midler.

I en tidligere budgetaftale for Region Syddanmark blev der afsat midler til fortsat finansiering af Offentlig Privat Innovation (OPI) i Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI). Midlerne finansieres af Regional Udvikling og sundhedsområdet. I 2019 var budgettet på 8,8 mio. kr. før nedennævnte reduktion.

 

Som konsekvens af ændringerne i erhvervsfremmesystemet, hvor regionerne ved lov blev afskåret fra at arbejde med erhvervsudvikling, er den økonomiske ramme reduceret med 1 mio. kr. fra 2019 og frem. Det betyder, at budgettet til OPI i 2019 er 7,8 mio. kr. Det skal i den forbindelse bemærkes, at regionerne fortsat gerne må arbejde med offentlig-privat innovation.

 

Der afrapporteres en gang årligt for anvendelsen af disse midler, og sagen redegør således for rammerne herfor. I bilaget findes uddybende beskrivelser af udvalgte eksempler på aktiviteter, som midlerne har bidraget til. I nogle tilfælde anvendes midlerne til medfinansiering af visse OPI-projekter, men ofte anvendes midlerne til mere indirekte at understøtte OPI, idet de finansierer, at SDSI har en administrativ organisation og fysiske faciliteter til at håndtere aktiviteterne.

 

Syddansk Sundhedsinnovation er Region Syddanmarks stabsfunktion inden for sundhedsinnovation og arbejder bredt med at omsætte den regionale innovationsstrategi og den regionale udviklingsstrategi til værdiskabende handlinger. Sygehusene, de sociale centre og det præhospitale område understøttes i at udvikle ydelser og services, så de modsvarer nuværende og fremtidige udfordringer i sundhedsvæsenet.

 

SDSIs rolle er at afdække behov og opsamle og formidle viden, som bringes i spil gennem konkrete projektaktiviteter i samarbejde med driften og i offentlig private innovationssamarbejder. Endvidere har SDSI en central funktion i at understøtte og deltage i konkrete aktiviteter inden for OPI, herunder udviklingsprojekter.

 

SDSI anvender midlerne inden for en række forskellige områder, der på forskellig vis understøtter offentlig privat innovation i Region Syddanmark med den regionale innovationsstrategi som ramme. Det er områder som:

 

• Forudsætninger/rammer for OPI
• Videncenter
• Projektaktiviteter
• Formidling/branding.

 

I bilag findes udvalgte eksempler på aktiviteter inden for disse områder, der understøtter offentlig privat innovation.

 

Forudsætninger/rammer for OPI

Midlerne anvendes til at finansiere, at SDSI har en administrativ organisation til at understøtte og skabe rammerne for det virksomhedsrelaterede arbejde. Dette indbefatter elementer som eksempelvis ledelse, sekretariat, økonomifunktion, funding-arbejde, udvalgsbetjening og kommunikation. Dertil kommer, at midlerne anvendes til at finansiere driften af 1.900 m2 innovationsfaciliteter i forskerparken i Odense, faciliteter, der bl.a. anvendes til test og udvikling.

 

Eksempler: Sekretariatsbistand i forbindelse med etableringen af Healthcare DENMARKs nationale besøgscenter samt modtagelse af besøgsdelegationer.

 

Videncenter
Midlerne anvendes til SDSIs funktion som videncenter på området. Konkret er det blandt andet elementer som metodeudvikling og kompetenceudvikling, således at sygehuse og virksomheder bliver mødt af kompetent vejledning og sparring. Det indbefatter også, at der arbejdes på at identificere og formidle viden om behov fra driften/sygehusene til virksomheder via eksempelvis klyngeorganisationen Welfare Tech og andre erhvervsorganisationer.

 

Eksempler: Etablering og drift af Netværk for mobile robotter samt afholdelse af temarække om anskaffelse af robotter og automationsløsninger til hospitaler.

 

Projektaktiviteter
En stor andel af SDSIs aktiviteter indeholder forskellige former for virksomhedsinvolvering, hvorigennem virksomhederne opnår viden om sygehusenes behov og dermed mulighed for - på kvalificeret vis - at udvikle produkter målrettet dette. Aktiviteterne er ofte eksternt finansieret via forskellige fonde, hvor der fordres medfinansiering, eller hvor SDSIs omkostninger ved at deltage ikke dækkes fuldt ud. Midlerne til OPI anvendes derfor også til at finansiere disse omkostninger samt udgifter til projektunderstøttende aktiviteter som eksempelvis porteføljestyring, ledelsesinformation og økonomistyring i projekterne.

 

Eksempler: Fundingindsats, rammesætning af – og deltagelse i - INTERREG-projekterne ProVaHealth og Health-CAT.

 

Formidling/branding
SDSIs innovationshaller er et eftertragtet mødested for såvel offentlige som private aktører, der er interesserede i eller allerede arbejder med OPI. Aktiviteterne rummer alt fra INTERREG over ministerielle/styrelsesbesøg til virksomheder, branchenetværk og uddannelsesinstitutioner – ofte beslutningstagere på højt politisk eller administrativt niveau. Besøgene bidrager til at brande Region Syddanmarks indsats inden for sundhedsinnovation og OPI og giver adgang til netværk, der kan anvendes eksempelvis til at igangsætte fælles aktiviteter.

 

Eksempler: Konference vedrørende kunstig intelligens, deltagelse på Folkemødet samt afholdelse af WHINN.

Til orientering.

Til orientering.

 

Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

 

Til orientering.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.
 

Til orientering.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

Sagen forelægges med henblik på meddelelse af anlægsbevilling til genetablering af nedbrændt lejlighed på Fuglemajgård i Rødding under Specialcenter Syddanmark.

I oktober 2018 nedbrændte en lejlighed på Fuglemajgård i Rødding under Specialcenter Syddanmark.

 

Lejligheden er nedbrændt i et omfang, som gør, at det ikke vurderes muligt at reparere skaderne, men hvor lejligheden derimod skal rives helt ned og genopbygges 1-til-1, dog efter gældende bygningsreglement.

 

Genopbygningen skønnes at beløbe sig til i alt 2,0 mio. kr., inkl. uforudsete udgifter. Omkostningerne hertil dækkes af regionens brandforsikring. Genopbygningen forventes afsluttet med udgangen af september 2020.

Det indstilles:

 

At genopbygning af nedbrændt lejlighed på Fuglemajgård i Rødding godkendes.

 

At der meddeles anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. (indeks 146,8) til projektet og modsvarende anlægsindtægtsbevilling på -2,0 mio. kr. vedr. forsikringssum til dækning af genopbygningen.

 

At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. i 2020 til formålet, finansieret af modsvarende indtægt fra udbetalt forsikringssum.

 

At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den meddelte økonomiske ramme. 

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Pia Tørving og Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har sendt udkast til strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023 i offentlig høring. Administrationen har sendt et høringssvar med forbehold for politisk godkendelse.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har sendt udkast til strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023 i offentlig høring.

 

Fristen for høringssvar var søndag den 24. november 2019, og strategien forventes forelagt til endelig godkendelse på bestyrelsesmødet i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i januar 2020. Strategien skal efterfølgende aftales med erhvervsministeren.

 

Strategien er udarbejdet med nedenstående pejlemærker for øje, som erhvervsfremmebestyrelsen har opstillet:

 

• Lokal og regional forankring
• Forenkling
• Virksomhedernes behov
• Partnerskab og ejerskab
• Arbejdskraft og social inklusion
• Innovation og styrkepositioner
• Grøn omstilling og cirkulær økonomi
• Iværksætteri
• Digitalisering og automatisering
• Internationalisering.

 

Strategien er bygget op omkring tre hovedele:

 

• Del 1 handler om generelle drivkræfter for vækst og udvikling i hele landet, der går på tværs af virksomhedernes branche, type og størrelse. Der er afsnit om kvalificeret arbejdskraft og social inklusion, iværksætteri, grøn omstilling og cirkulær økonomi, innovation, digitalisering og automatisering samt internationalisering.

 

• Del 2 udpeger 11 danske styrkepositioner og to spirende områder. De drejer sig om miljøteknologi, energiteknologi, fødevarer og bioressourcer, maritime erhverv og logistik, life science og velfærdsteknologi, byggeri og anlæg, design, mode og møbler, avanceret produktion, digitale teknologier, finans og fintech, turisme, robot- og droneteknologi samt animation, spil og film.

 

• Del 3 beskriver regionale drivkræfter for vækst og udvikling og ser på de mest fremtrædende muligheder og udfordringer i hvert af de tværkommunale erhvervshuses opland. Kapitlet, der er udarbejdet i samarbejde med erhvervshusene, skal sætte ”rammen for en indsats, der tilrettelægges, så den bedst muligt møder lokale muligheder og forskelle”. Desuden fremgår det, hvordan bestyrelsen vil fremme udviklingen i grænseregionerne.

 

Administrationen har sendt et høringssvar til erhvervsfremmebestyrelsen med forbehold for politisk godkendelse.

 

Udkast til erhvervsfremmestrategi samt høringssvar fra Region Syddanmark er vedlagt som bilag.

 

Administrativ tilføjelse

På baggrund af drøftelsen i udvalget for regional udvikling har administrationen opdateret høringssvaret til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på følgende to punkter:

• Det er understreget, at der er behov for yderligere at fremhæve turismens styrker i Syddanmark, herunder verdensarvsområderne.
• Det er fremhævet yderligere, at det grænseoverskridende samarbejde spiller en vigtig rolle for udviklingen i Region Syddanmark samt at det forventes, at strategien tilrettes, så det er tydeligt, at regionerne har en central rolle på dette område.

 

Opdateringerne er foretaget i bemærkningerne til erhvervsfremmestrategiens del 3, og det reviderede høringssvar er sendt til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det reviderede høringssvar er vedlagt som bilag.

Det indstilles:

 

At høringssvaret godkendes.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet med en tydeliggørelse i høringssvaret af det grænseoverskridende samarbejdes vigtighed for den regionale udvikling og turismens styrker i Syddanmark, herunder de syddanske verdensarvssteder. 

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen fra udvalget for regional udvikling godkendt.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

Regionsrådet skal koordinere den samlede indsats inden for ungdomsuddannelser i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den fornødne bredde og geografiske spredning i udbuddet af studieretninger og fagpakker på gymnasierne og hos øvrige hf-udbydere. De almene gymnasier og hf-udbydere i Region Syddanmark har indmeldt deres studieretninger og fagpakker for skoleåret 2020-21. Administrationen vurderer, at der både er bredde og geografisk spredning i udbuddet.

Regionsrådet koordinerer den samlede indsats inden for ungdomsuddannelser i regionen. Regionsrådet skal i den forbindelse sikre, at der er sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder at udbuddet er geografisk spredt, og at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen.

 

De almene gymnasier og øvrige hf-udbydere, inden for de fire forpligtende samarbejder i regionen, har indberettet oplysninger til regionsrådet om de stx-studieretninger og hf-fagpakker, der udbydes til skoleåret 2020-21.

 

Gymnasiereformen fra 2016 giver mulighed for i alt 18 forskellige stx-studieretninger fordelt på fire hovedkategorier. Der er tale om seks naturvidenskabelige studieretninger, fire samfundsvidenskabelige, fire sproglige og fire kunstneriske studieretninger.

 

Der udbydes 18 studieretninger i Syddanmark i 2020-21. Derudover kan det konstateres, at alle gymnasier vil udbyde mindst én studieretning inden for hver af de fire hovedkategorier.

 

I bilag 1 vises en oversigt over studieretningerne på de i alt 29 almene gymnasier i Syddanmark fordelt på de fire geografiske områder.

 

Den toårige hf-uddannelse blev ændret mærkbart i forbindelse med gymnasiereformen. Uddannelsen skal bl.a. være målrettet mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og dette skal bl.a. gøres ved udbud af særlige fagpakker, der ligger på andet år og retter sig mod disse uddannelser.

 

De syddanske hf-udbydere har indmeldt oplysninger om, hvilke fagpakker de udbyder for elever, der starter op i august 2020. Hf-udbyderne har samtidig oplyst, hvilke uddannelser/uddannelsestyper, de enkelte fagpakker vil rette sig imod. Oversigten viser, at der på tværs af regionen udbydes et varieret udbud af hf-fagpakker med særlig vægt på temaerne pædagogik/socialrådgivning/politi/samfund og science/sundhed-omsorg/Tech/IT.

 

I bilag 2 vises en oversigt over udbuddet af hf-fagpakkerne hos de i alt 24 hf-udbydere i Syddanmark fordelt på de fire geografiske områder.

 

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at der både er bredde og geografisk spredning i udbuddet i forhold til stx-studieretninger og hf-fagpakker, og at udbuddet derigennem bidrager til at sikre et varieret uddannelsestilbud til regionens unge.

Det indstilles:

 

At gymnasiernes og hf-udbydernes udbud af studieretninger og fagpakker for skoleåret 2020-21 tages til efterretning, idet det vurderes, at der både er bredde og geografisk spredning i udbuddet.

Udvalget anbefaler regionsrådet,

 

At gymnasiernes og hf-udbydernes udbud af studieretninger og fagpakker for skoleåret 2020-21 tages til efterretning, idet det vurderes, at der både er bredde og geografisk spredning i udbuddet.

 

Carsten Sørensen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

De almene gymnasier og hf-udbydere i Syddanmark har indmeldt deres optagelseskapacitet for nye 1. års klasser i 2020. På baggrund af de indmeldte kapacitetstal sammenholdt med den forventede demografiske udvikling, forventes der en del ledig kapacitet på de almengymnasiale uddannelser i regionen til næste år. Administrationen indstiller, at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at der igen til næste skoleår fastlægges et kapacitetsloft på de almene gymnasier i Vejle, med henblik på at sikre opretholdelsen af et tilstrækkeligt udbud af stx i de omkringliggende mere tyndt befolkede områder.

Region Syddanmark har et mål om, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kræver blandt andet en indsats for at sikre god tilgængelighed til ungdomsuddannelserne, herunder at der er et tilstrækkeligt udbud i hele regionen.

 

Generelle overvejelser og forhold vedrørende optagelseskapacitet

I 2030 vil der, jf. analyser fra Danske Regioner, være 25.000 færre unge mellem 16-19 år end i 2017. Det forventes, at Region Syddanmark vil opleve, at godt hver syvende unge forsvinder. I en tid, hvor der er faldende ungdomsårgange, kan fastsættelsen af optagelseskapaciteten på de enkelte gymnasier påvirke elevgrundlaget på andre gymnasier i området og dermed grundlaget for at opretholde gymnasiale udbud i hele regionen. Region Syddanmark følger derfor løbende udviklingen på området tæt med henblik på at bidrage til dette.

 

I medfør af optagelsesbekendtgørelsen skal regionsrådet senest den 1. februar 2020 give ministeriet besked om den samlede fastsættelse af optagelseskapaciteten på de gymnasiale uddannelser i regionen for skoleåret 2020-2021, herunder om man i givet fald vil indstille til ministeren at fastlægge et kapacitetsloft på en eller flere almengymnasiale institutioner.

 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har i november 2019 præciseret, at det er antallet af elevpladser, der er det centrale, hvorfor den enkelte institution forpligter sig til at oprette et bestemt antal elevpladser på de enkelte uddannelser og hvor klassetallet er en baggrundsoplysning. Endvidere gør STUK opmærksom på, at på grund af det forventede frafald af elever, er det tilladt at fastsætte en kapacitet på mere end 28 elever pr. klasse, dvs. foretage en såkaldt teknisk overbooking, men at dette skal ske i forbindelse med fastsættelsen af den enkelte institutions optagelseskapacitet.

 

Der har i 2019 været en del ledig optagelseskapacitet på de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark. Det forpligtende Samarbejde Fyn og Det Forpligtende Samarbejde Sydvestjylland har i forbindelse med indmeldingen af deres kapacitetstal for 2020 sat kapaciteten ned, Det Forpligtende Samarbejde Trekantområdet har indmeldt en uændret kapacitet, og Det Forpligtende Samarbejde Sønderjylland har sat deres kapacitet op. Samlet set er kapaciteten i Syddanmark dog mindre i 2020 end i 2019.

 

Når man sammenligner elevoptaget i 2019 med kapaciteten for 2020, må der dog også i 2020 forventes en vis ledig kapacitet. At man i 2020 opgør kapaciteten i forhold til elever betyder, at estimatet på ledig kapacitet i procent bliver forholdsvis højt set i forhold til optagelsestallene pr. september 2019, fordi de fleste klasser har færre end 28 elever.

 

Bilag 1 indeholder en oversigt over optagelseskapaciteten i 2020. Vedlagt som bilag 2 er baggrundsnotat, der giver et detaljeret billede af kapaciteten for stx og hf i Region Syddanmark i 2020, befolkningsudviklingen for hvert af de fire forpligtende samarbejder i regionen, samt overvejelser i forhold til en eventuel kapacitetsmæssig indgriben fra regionsrådets side.

 

Overvejelser vedrørende kapacitetsloft på stx-udbyderne i Vejle

I januar 2019 indstillede regionsrådet til den daværende undervisningsminister, at der af hensyn til at understøtte elevgrundlaget for stx-udbuddene i Grindsted og Tørring blev fastlagt et kapacitetsloft på Rosborg Gymnasium på 15 stx-klasser og et loft på Rødkilde Gymnasium på 10 stx-klasser for en treårig periode gældende fra og med skoleåret 2019-2020.

 

Ministeren valgte at imødekomme anmodningen delvist, idet der blev pålagt et kapacitetsloft af den ønskede størrelse, men kun for skoleåret 2019-2020.

 

Ministeren vurderede, at det var uhensigtsmæssigt at foretage længerevarende reguleringer på området forud for at ekspertgruppen, der ser på elevfordelingen, kommer med deres anbefalinger. På grund af valget er ekspertgruppens arbejde blevet forsinket.

 

Da kapacitetsloftet på Rosborg Gymnasium og Rødkilde Gymnasium kun blev fastsat med et års varighed (skoleåret 2019-2020), skal regionsrådet dermed på ny tage stilling til, om man vil anmode børne- og undervisningsministeren om et fornyet kapacitetsloft for skoleåret 2020-2021 og eventuelt videre frem.

 

Regionsrådets indstilling fra januar 2019 gik på et treårigt kapacitetsloft, og en umiddelbart oplagt indstilling i januar 2020 kunne derfor være, at anmode ministeren om en fornyelse af kapacitetsloftet i dets nuværende udformning for de resterende to år i den oprindeligt planlagte periode, dvs. for skoleårene 2020-2021 og 2021-2022, evt. med plads til en teknisk overbookning.

 

Administrationen har igen i år analyseret de seneste tre års søgedata til Rosborg Gymnasium og Rødkilde Gymnasium og sammenholdt dette med erfaringerne fra kapacitetsloftet i 2019, samt den demografiske udvikling frem mod 2020. Konklusionerne på dette arbejde fremgår af baggrundsnotatet, der er vedlagt som bilag 2.

 

Ud fra en samlet afvejning, er det administrationens vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at indhøste yderligere erfaringer med kapacitetsloftet i sin nuværende udformning og samtidig afvente resultaterne af det igangværende arbejde i den tidligere nævnte ekspertgruppe, inden der på et senere tidspunkt eventuelt anmodes om en yderligere nedjustering af kapacitetsloftet.

 

Da udvalget for uddannelse og arbejdskraft behandlede sagen første gang på møde den 12. december 2019, var det derfor administrationens anbefaling, at regionsrådet anmoder om en forlængelse af det nuværende loft på 435 stx-elevpladser inkl. teknisk overbooking (15 klasser) på Rosborg Gymnasium og 290 stx-elevpladser inkl. teknisk overbooking (10 klasser) på Rødkilde Gymnasium og i denne omgang alene for skoleåret 2020-2021.

 

Administrationen anbefalede samtidig, at der næste år foretages en ny vurdering af kapacitetssituationen i Vejle og opland, både med afsæt i erfaringerne med endnu et års kapacitetsloft og i lyset af et forventet nyt regelsæt på området.

 

Sagen blev behandlet i udvalget for uddannelse og arbejdskraft den 12. december 2019 på baggrund af de foreløbige kapacitetstal. Udvalget drøftede sagen og tilkendegav, at kapacitetsloftet på 15 stx-klasser på Rosborg Gymnasium og 10 stx-klasser på Rødkilde Gymnasium gældende for skoleåret 2020-2021 er et passende niveau, men anmodede administrationen om at undersøge, hvorvidt en teknisk overbookning kan/og eller skal medføre ændringer i antallet af klasser, hvorefter sagen på ny forelægges udvalget i skriftlig procedure.

 

Administrationen har henvendt sig til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) med en række tekniske spørgsmål foranlediget af udvalgsdrøftelserne. Svarene er indarbejdet i baggrundsnotatet, der er vedlagt som bilag 2. Endvidere har skolerne i mellemtiden indmeldt deres endelige kapacitet. De endelige kapacitetstal er indarbejdet i bilag 1 og 2.

 

Bl.a. på baggrund af STUKs svar er det fortsat administrationens anbefaling, at regionsrådet anmoder om en forlængelse af de nuværende lofter og inkl. den tekniske overbooking, der er gældende for de øvrige gymnasier i Det Forpligtigende Samarbejde i Trekantområdet, dog således at loftet på Rosborg Gymnasium defineres til 435 stx-elevpladser (med en forventning om max. 15 klasser og med henblik på at nå ned på 420 elever på første tælledag), og at loftet på Rødkilde Gymnasium defineres til 290 stx-elevpladser (med en forventning om max. 10 klasser og med henblik på at nå ned på 280 elever på første tælledag). Endvidere er det administrationens fortsatte anbefaling, at regionsrådet anmoder om en forlængelse for skoleåret 2020-2021.

 

Overvejelser vedrørende kapacitetsloft på Fyn, i Sønderjylland og i Sydvestjylland.

Det er fortsat administrationens vurdering, at det, jf. bilag 2, ikke vil være relevant med kapacitetsstyring fra regionsrådets side i de øvrige tre områder i forhold til skoleåret 2020-2021.

 

Erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx, htx)

Erhvervsgymnasierne er, i modsætning til de almene gymnasier, ikke omfattet af kapacitetsstyring, men de skal alligevel ifølge optagelsesbekendtgørelsen oplyse regionsrådet om deres planlagte optagelseskapacitet for det kommende skoleår. Bilag 3 indeholder en oversigt over den vedtagne optagelseskapacitet på de syddanske erhvervsgymnasier (hhx- og htx-uddannelserne). Kapaciteten for de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser ligger uden for regionsrådets opgaver i forhold til kapacitetsstyring, men skal også indberettes til ministeriet med frist den 1. februar 2020.

 

Proces frem mod indberetningen til Børne- og Undervisningsministeriet

Forslag til brev til ministeriet er vedlagt som bilag 4, når sagen behandles i forretningsudvalget og regionsrådet.

 

Udvalget for uddannelse og arbejdskraft behandlede sagen ved skriftlig votering og blev i forbindelse med denne orienteret om de samlede kapacitetstal.

Det indstilles:

 

At regionsrådet indstiller til børne- og undervisningsministeren, at der lægges et kapacitetsloft på 435 stx-elevpladser (med en forventning om max. 15 klasser og med henblik på at nå ned på 420 elever på første tælledag) på Rosborg Gymnasium gældende for skoleåret 2020-2021.

 

At regionsrådet indstiller til børne- og undervisningsministeren, at der lægges et kapacitetsloft på 290 stx-elevpladser (med en forventning om max. 10 klasser og med henblik på at nå ned på 280 elever på første tælledag) på Rødkilde Gymnasium gældende for skoleåret 2020-2021.

 

At de øvrige indmeldte optagelsestal tages til efterretning.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling grundet inhabilitet. 

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling grundet inhabilitet.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

Der er udarbejdet program for regionsrådets studieture i uge 17 til henholdsvis Skotland og Canada, som forelægges til godkendelse.

Regionsrådet godkendte den 30. september 2019, at der blev arbejdet videre med studieture til henholdsvis Canada og Skoland.

 

Der er nu udarbejdet program for regionsrådets studieture i uge 17 til henholdsvis Skotland og Canada, som forelægges til godkendelse.

 

Turen til Canada

Turen vil blive centreret omkring Toronto.

 

Der er i programmet fokus på:

-          Digitalisering på sygehuse, og brug af ny teknologi på sygehuse

-          Telemedicin/Virtuel medicin

-          Digital understøttelse af borgernær sundhed

-          Miljø i forhold til forureninger og oprensninger

-          Klima i forhold til klimatilpasninger

 

Program for studieturen er vedlagt. Der kan forekomme justeringer.

 

Det skønnes, at studieturen inkl. fly, bustransport, hotelovernatning, måltider samt diverse vil få en personpris på ca. 22.000 kr.

 

Turen til Skotland

Turen vil foregå i Edinburgh, Glasgow, Stirling og Aberdeen.

 

Der er i programmet fokus på:

-          Tværsektorielt samarbejde: Arbejdet i det skotske sundhedsvæsen med fokus på integration af sundheds- og socialområdet samt mt regionale strategier og tiltag for at udvikle det nære og sammenhængende sundhedstilbud og styrke primærsektoren

-          Forbedringsarbejde og arbejdet med forbedringsmodel

-          Psykiatri: Arbejde med implementering af 10 års planen ”Mental Health Strategy 2017-2027”, herunder udfordringer og udviklingstendenser på psykiatriområdet

-          Almen Praksis: Introduktion til etableringen af ”sundhedsklynger” i Skotland

-          Mobilitet: Emne om CO2-neutrale og emissionsfrie køretøjer, herunder grøn passagertransport i tyndt befolkede områder.

 

Program for studieturen er vedlagt. Der kan forekomme justeringer.

 

Det skønnes at studieturen inkl. fly, bustransport, hotelovernatning, måltider samt diverse vil få en personpris på ca. 17.000 kr.

 

Der vil kort efter behandlingen i regionsrådet blive efterspurgt bindende tilmeldinger til studieturen blandt regionsrådets medlemmer.

 

Klimakompensation

I forbindelse med sagens behandling i september måned blev det besluttet at mulighederne for at begrænse klimapåvirkningen ved at klimakompensere for transporten til og fra studietursdestinationerne undersøges, herunder omkostningerne hertil.

 

I bilag 1 er beskrevet mulighederne for klimakompensation. Det lægges til grund, at Region Syddanmark ikke betaler for klimakompensation. Deltagerne i studieture har mulighed for at indbetale klimakompensation jvf. bilag 1.

Det indstilles:

 

At programmer og budgetter for studieture til Canada og Skotland godkendes.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.

Der skal udpeges en politisk repræsentant til styregruppe for Interreg 6A programmering. Det forventes, at det kommende dansk-tyske Interreg-program vil have løbetid 2021-2027, og at programskrivningen starter i første kvartal 2020.

Regionsrådet vedtog mandag den 16. december 2019 at stille 600.000 kr. til rådighed for arbejde med programskrivning for et nyt dansk-tysk Interreg-program i perioden 2021-2027. Region Sjælland har ligeledes stillet 600.000 kr. til rådighed. Region Syddanmark og Region Sjælland forventes at blive danske programpartnere. Samtidig har ni forventede tyske programpartnere og delstaten Slesvig-Holsten stillet en matchende finansiering til rådighed for programarbejdet.

 

De danske og tyske programpartnere mødtes i Sønderborg den 17. september 2019, hvor der blev vedtaget en fælleserklæring om ønskerne til et nyt EU-finansieret program og om processen på vejen hertil. Det er i denne forbindelse aftalt, at der nedsættes en styregruppe, som vil starte sit arbejde i første kvartal 2020. Programmeringsarbejdet er som udgangspunkt administrativt, men der forventes dog at opstå politiske spørgsmål, og der vil være behov for politiske drøftelser i forbindelse med arbejdet. Alle programpartnere er derfor blevet bedt om at udpege én administrativ og én politisk repræsentant til styregruppen.

 

Det nuværende Interreg-udvalg, som har i alt 33 medlemmer, vil fortsat være ansvarlig for gennemførsel af Interreg 5A. Når et nyt program starter, vil et tilsvarende udvalg for Interreg 6A blive udpeget. Regionsrådsmedlemmerne Preben Jensen og Karsten Uno Petersen repræsenterer Region Syddanmark i Interreg 5A-udvalget, hvor Preben Jensen er dansk formand i 2020.

Det indstilles:

 

At regionsrådet udpeger et medlem fra regionsrådet som politisk repræsentant til styregruppen.

Regionsrådet udpegede Preben Jensen som politisk repræsentant til styregruppen.

Marianne Mørk Mathiesen og Lars Mogensen deltog ikke i sagens behandling. Jimmy Steen Eriksen deltog som stedfortræder.