Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Frivillig akuthjælper i Region Syddanmark

akuthjælperordning kort
 
I Region Syddanmark er der i øjeblikket 23 akuthjælperordninger.
 
De frivillige ordninger er placeret i områder, hvor det tager lidt længere tid for ambulancen at komme frem. 
 
Man kan ikke blive akuthjælper som enkeltperson. Det er et krav, at man er med i en ordning, der udpeger en kontaktperson til regionen, og som dækker et geografisk område, hvor regionen ønsker, at der er en frivillig akuthjælperordning.
 
Akuthjælperne bliver kaldt ud via deres telefon, når der er sket hændelser i deres nærområde, der er så alvorlige, at ambulancerne kører med blink og sirene. De bliver kun kaldt ud, hvis de kan komme hurtigere frem end det professionelle beredskab. 
 
De hændelser, som akuthjælperne kommer ud til, kan have meget forskellig karakter. Derfor er det også et krav, at akuthjælperne skal have et 12-timers førstehjælpskursus, der løbende vedligeholdes. 
 
Vil du høre mere om, hvordan du bliver en del af vores akuthjælperordning, så se kontaktoplysninger.

Siden er sidst opdateret 17-04-2020.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |