Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Forretningsudvalget - Referat - 11. marts 2020

Mødedato
11-03-2020 kl. 13:00 - 16:00

Mødested
Mødelokale 7

Deltagere
  • Stephanie Lose, V
  • Jørn Lehmann Petersen, A
  • Karsten Uno Petersen, A
  • Pia Tørving, A
  • Poul-Erik Svendsen, A
  • Morten Brixtofte Petersen, B
  • Morten Weiss-Pedersen, C
  • Ida Damborg, F
  • Villy Søvndal, F
  • Marianne Mørk Mathiesen, I
  • Søren Rasmussen, O
  • Thies Mathiasen, O
  • Bo Libergren, V
  • Kurt Jensen, V
  • Mads Skau, V
  • Ulrik Sand Larsen, V
  • Vibeke Syppli Enrum, Ø

  • Afbud
  • Ida Damborg, F
  • Søren Rasmussen, O

  • Luk alle punkter Referat


    1. Revision af regionens indkøbspolitik - drøftelse af temaer
    2. Overordnet budgetproces for budget 2021
    3. Hjemtagelse af lån til delvis refinansiering af afdrag i 2020
    4. Etablering af bygning til PET/CT scanner, SHS Aabenraa
    5. Rapportering nr. 37 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa
    6. Rapportering nr. 37 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH
    7. Placering af parkeringshus i Esbjerg
    8. Udvendig bygningsvedligehold 2020
    9. Status vedrørende AiB laboratorium, Odense Universitetshospital
    10. Sundhedsstyrelsens høring vedr. retningslinjer på svangreområdet
    11. Udmøntning af midler i Kræftplan IV til fælles beslutningsstøtteværktøjer
    12. Borgerinddragelse Ærø som udviklingskommune
    13. § 64 aftale om behandling af fnat i forbindelse med epidemi
    14. Forsøgsprojekt om visitering af fodvortepatienter til behandling i fodterapipraksis
    15. Delegation af beslutningskompetence på tandlægeområdet
    16. Forberedelse til Hjerteløberprojektet
    17. Implementeringsplan for Psykiatriplan 2020-2024
    18. Dit og mit grænseland
    19. Høringssvar vedr. VVM-undersøgelse af Midtjysk Motorvej fra Give til Haderslev
    20. Partnerskabsaftale om Center for Industriel Mekanik
    21. Afrapportering af målbilleder og udvalgte indikatorer for Region Syddanmark (1. afrapportering 2020)
    22. Redegørelse BIOS
    23. Rapportering vedr. whistleblowerordning 2. halvår 2019
    24. Meddelelser
    25. Eventuelt
    26. LUKKET: Rapportering
    27. LUKKET: Ansøgning


    Sagsnr. 20/11347
    1. Revision af regionens indkøbspolitik - drøftelse af temaer
    fold dette punkt ind Resume

    Drøftelse af temaer for revideret indkøbspolitik i Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Indkøbsafdelingen vil på mødet gennemgå temaerne i Danske Regioners nye indkøbsstrategi samt udkast til revision af indkøbspolitikken i Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

     

    At forretningsudvalget drøfter temaer for revideret indkøbspolitik i Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Forretningsudvalget drøftede sagen.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 20/5732
    2. Overordnet budgetproces for budget 2021
    fold dette punkt ind Resume

    Forslag til overordnet proces i relation til budget 2021 forelægges til godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Der er udarbejdet forslag til overordnet politisk proces i relation til budget 2021.

     

    Centralt i processen er – som i de seneste fire år – tre budgetseminarer i henholdsvis marts, juni og august 2020.

     

    For at sikre god tid til de politiske budgetdrøftelser foreslås, at aftalen om budget 2021 – om nødvendigt – behandles som ændringsforslag til budget 2021-2024 på et ekstraordinært møde i forretningsudvalget den 28. september 2020 forud for regionsrådets 2. behandling/vedtagelse af budgettet i lighed med, hvad der har været tilfældet de seneste to år.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At forslag til overordnet proces i relation til budget 2021 godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 20/10887
    3. Hjemtagelse af lån til delvis refinansiering af afdrag i 2020
    fold dette punkt ind Resume

    I budget 2020 er indarbejdet lån på 110,0 mio. kr. til delvis refinansiering af afdrag på lån. Sagen forelægges med henblik på hjemtagelse heraf.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I aftalen om regionernes økonomi for 2020 indgår, at der i 2020 etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. Lånepuljen udmøntes under hensyntagen til den enkelte regions likviditetsmæssige status.

     

    Der er i budget 2020 indarbejdet afdrag på lån på 176,5 mio. kr.

     

    Social- og Indenrigsministeriet har den 1. november 2019 meddelt Region Syddanmark en lånedispensation til refinansiering af afdrag i 2020 på 110,0 mio. kr.

     

    Sagen forelægges med henblik på hjemtagelse af lånet i 2020 som obligationsbaseret lån hos KommuneKredit med en løbetid på 25 år.

     

    Økonomidirektøren foreslås bemyndiget til at hjemtage lånet samt aftale nærmere vilkår herfor med långiver, herunder dato for hjemtagelse.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At lån i 2020 på 110,0 mio. kr. til refinansiering af afdrag hjemtages.

     

    At økonomidirektøren bemyndiges til at aftale nærmere, konkrete vilkår med långiver.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 12/5387
    4. Etablering af bygning til PET/CT scanner, SHS Aabenraa
    fold dette punkt ind Resume

    Som led i at sikre en mere robust projektøkonomi for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa, anbefaler Styregruppen for SHS Fase 2 projektet at lade PET/CT scanner bygningen udgå af kvalitetsfondsprojektet. Der er imidlertid fortsat behov for at opføre en PET/CT scanner bygning, hvorfor der i punktet præsenteres en regional finansieringsmodel.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet godkendte den 25. juni 2018 at etablere en PET/CT scanner bygning på Aabenraa Sygehus, som en del af den fremtidige strategi for Sygehus Sønderjylland. Det indgik ikke fra starten i kvalitetsfondsprojektet at bygge til en PET/CT scanner, men tilbage i juni 2018 vurderedes reserverne i kvalitetsfondsprojektet til at være tilstrækkelige robuste til også at kunne finansiere denne tilbygning. Selve scanneren skulle finansieres af apparaturpuljen under kvalitetsfondsprojektet.

     

    Siden starten af 2019 har der været et større træk på reserverne i kvalitetsfondsprojektet, således at det nu er nødvendigt at tage PET/CT scannerbygningen ud af kvalitetsfondsprojektet igen, for med større sikkerhed at kunne styre kvalitetsfondsprojektet i mål inden for den økonomiske ramme. Selve scanneren vil fortsat kunne finansieres af kvalitetsfondsmidler via apparaturrammen.

     

    Behovet for en PET/CT scanner i Sygehus Sønderjylland er uændret med henblik på at opfylde plan for konsolidering og skarp profil på Sygehus Sønderjyllands sygehuse vedtaget den 25. juni 2018 i regionsrådet. Der er dermed fortsat behov for at opføre en bygning til PET/CT scanneren.

     

    Etablering af bygning til PET/CT scanner

    Den nuværende billeddiagnostiske afdeling ligger på etage 2 i et område, hvor det ikke er muligt at udvide afdelingen inden for de bestående fysiske rammer. Det er derfor nødvendigt med en ny bygning i direkte tilslutning til den billeddiagnostiske afdeling i det eksisterende sygehus. Af hensyn til patienter og personale skal bygningen placeres tæt på afdelingens reception og venteområde samt i samme niveau. Den planlagte PET/CT scannerbygning er i to plan, da terrænet, som støder op til nuværende billeddiagnostiske afdeling, springer i to niveauer. Dette medfører, at nybyggeriet skal udføres i to plan, for at imødekomme ønsket om en samlet afdeling på én etage.

     

    PET/CT scanner bygningen skal på niveau 2 indeholde rum til PET/CT scanner med tilhørende optrækkerrum, hvilerum, beskriverum og nødvendige teknikarealer. Niveau 1, som i nærværende forslag henstår som råhus, vil på sigt kunne rumme en evt. fremtidig kapacitetsudvidelse med yderligere en PET/CT scanner (eller lignende). Der er i bygningen derfor forberedt endnu et PET/CT scannerrum, men aptering (herunder løst og fast inventar, IT udstyr og andet udstyr) er ikke med i nærværende projektøkonomi.

     

    I tilknytning til den nye scannerbygning anbefales det at skabe mulighed for diskret patienttransport mellem den nye sengebygning og billeddiagnostisk afdeling, herunder scannerbygningen, hvilket kræver etablering af en forbindelsesgang mellem sengebygningen og billeddiagnostisk afdeling. Uden en særskilt forbindelsesgang vil patienter skulle transporteres igennem halvoffentlige områder fra sengebygningen til billeddiagnostisk afdeling.

     

    Forbindelsesgangen er et element, der ikke har indgået i kvalitetsfondsprojektet.

     

    Tilbygningen bliver på 1.062 kvm. fordelt på to plan, hvortil kommer et lukket teknikhus på 200 kvm. placeret på taget. Der er vedlagt foreløbige skitser og oversigtstegninger, der illustrerer byggeplanerne.

     

    Det første økonomiske overslag, regionsrådet blev præsenteret for tilbage i juni 2018, lød på 13 mio. kr. Vurderingen i dag, efter en dybdegående projekteringsfase, lyder på 24 mio. kr. til scannerbygningen og 6 mio. kr. til en forbindelsesgang, hvis man ønsker den.

     

    Årsagen til de væsentligt øgede anlægsomkostninger til scannerbygningen er hovedsageligt, at bygningsarealet er fordoblet i forhold til tidligere udspil. Dette er dels på grund af byggetekniske udfordringer med terrænspringende grund (eksisterende støttemur skal flyttes med henblik på at skabe plads til et fuldt udbygget niveau 1), hvorfor arealet i niveau 1 er fordoblet, dels er arealerne på flere funktionsrum øgede efter nærmere vurdering. Ydermere var teknikarealet i det tidligere udspil integreret i selve bygningen. Dette er nu placeret på taget, hvilket muliggør en fremtidig kapacitetsudvidelse i bygningen i niveau 1.

     

    Det vil være hensigtsmæssigt, at byggeriet af scannerbygningen sker snarest muligt og parallelt med kvalitetsfondsprojektet. Udgifterne til scannerbygningen på 24 mio. kr. fordeler sig på følgende måde i 2020 og 2021:

     

    2020

    2021

    4.000.000

    20.000.000

     

    Prioriteres derudover en forbindelsesgang til sikring af diskret patienttransport bliver anlægssummen 30 mio. kr. fordelt med 5 mio. kr. i 2020 og 25 mio. kr. i 2021.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At etablering af bygning til PET/CT scanner ved Sygehus Sønderjylland Aabenraa udgår af kvalitetsfondsprojektet og i stedet sker inden for regionens anlægsloft.

     

    At der meddeles anlægsbevilling på 4,0 mio. kr. (indeks 146,8) til projektering heraf.

     

    At der afsættes og frigives tilsvarende rådighedsbeløb i 2020, finansieret af prioriteringspuljen, anlæg.

     

    At finansieringen af udgiften til bygningen på i alt 24,0 mio. kr. i 2020-2021, inkl. projektering indgår i budgetlægningen for 2021.

     

    At der i tillæg til bygning til PET/CT scanner samtidig kan indgå etablering af forbindelsesgang mellem sengebygning og billeddiagnostisk afdeling, overslag 6,0 mio. kr.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og innovationsudvalget den 09-03-2020

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Anne-Marie Palm-Johansen og Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 20/5368
    5. Rapportering nr. 37 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa
    fold dette punkt ind Resume

    Den revisorpåtegnede statusrapportering for 4. kvartal 2019 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Region Syddanmark skal kvartalsvis rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning. Nærværende kvartalsrapport skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring, en uvildig risikovurdering, årsrapport, faseskiftrapport, effektiviseringsrapport samt projektchefens bemærkninger til den uvildige risikovurdering.

     

    Kvartalsrapporten for 4. kvartal 2019 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges til godkendelse med henblik på fremsendelse til ministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

     

    Projektet i Aabenraa er inddelt i to faser, hvoraf Fase 1 blev taget i brug i efteråret 2014, og regnskabet blev lukket i 2015. Fase 2 er i byggefasen.

     

    Fase 2 gennemføres fortsat inden for de fastlagte rammer for tid og kvalitet og er uændret markeret grøn. Kvaliteten vurderes uændret, og som planlagt blev sengebygningen teknisk afleveret den 16. december 2019. Der har dog været fortsat byggeaktivitet i sengebygningen på grund af aftalte ændringer i projektet samt færdiggørelse af bygning til indflytning. Det vil dog ikke forsinke gennemførelse af planlagte indflytningsdatoer.  

     

    Status på økonomi er, som ved sidste rapportering, fortsat gul. Økonomien forventes samlet set at kunne holdes inden for budgettet, men den er presset på grund af vækst i uforudsete udgifter i de tre første kvartaler i 2019. I 4. kvartal har omfanget af nye uforudsete udgifter været mindre end de forudgående kvartaler. Der er brug for et særligt skærpet fokus i den kommende tid på økonomien i projektet. Derfor er der sat en række tiltag i værk for yderligere at bremse væksten i uforudsete udgifter, herunder reducere omfanget af ekstraarbejde samt aktivering af change request katalog, jf. særskilt sag på dagsordenen vedr. PET/CT scanner bygning.

     

    Voldgiftsretten afsagde kendelse i december 2019 vedr. rådgivertvist fra fase 1. Kendelsen var i sit indhold som forventet, det vil sige hovedsageligt til regionens fordel. De nærmere økonomiske konsekvenser og påvirkning af kvalitetsfondsprojektets økonomi af dommen er under afklaring og vil efterfølgende blive indarbejdet i projektets budget.

     

    Med de igangsatte initiativer i projektet og planen for håndtering af yderligere udfordringer, vurderer den uvildige rådgiver fortsat, at der bør være mulighed for at håndtere de kendte økonomiske udfordringer inden for budgettet.

     

    Årlig rapportering
    Udover den kvartalsvise rapportering skal der hvert år fremsendes en årlig rapportering, der indeholder opdaterede oplysninger vedr. de specifikke forudsætninger, som lå til grund for regeringens endelige tilsagn.

     

    Den årlige rapportering består af prioriterings- og besparelseskatalog samt skema med ramme for IT, udstyr og apparatur fordelt på år. Rapporteringen viser, at projektet lever op til tilsagnsbetingelsen med planlagt anvendelse af 200 mio. kr.(2009-pl) til IT, udstyr og apparatur.

     

    Effektiviseringsrapport
    Ved endeligt tilsagn om medfinansiering fra kvalitetsfonden til projektet i Aabenraa blev der opstillet en tilsagnsbetingelse om effektivisering af sygehusdriften på Sygehus Sønderjylland på årligt 103,1 mio. kr. (2010-pl), svarende til 117 mio. kr. (2020-pl). Den årlige effektiviseringsgevinst på driftsøkonomien skal realiseres i år 1 efter ibrugtagelsen af det nye sygehus. Endeligt ibrugtagningstidspunkt er fastsat til medio 2021 (inkl. risikotid). Rapporteringen viser blandt andet, at der pr. 1. januar 2020 er realiseret 70,2 mio. kr. ud af den samlede forventede effektiviseringsgevinst på 117 mio. kr.

     

    Faseskifterapport
    Kvalitetsfondsprojekterne skal hvert 1½ år fremsende en faseskiftrapportering. Rapporteringen indeholder informationer om udviklingen i projektets kapacitet og status på afhændelse af ejendomme. Forrige faseskiftrapportering blev godkendt af regionsrådet den 25. juni 2018. Der er ikke sket ændringer i faseskiftrapporteringen i forhold til juni 2018.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At rapporteringen for 4. kvartal 2019 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

     

    At bygning til PET/CT scanner udgår af kvalitetsfondsprojektet.

     

    At den årlige rapportering for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

     

    At rapporteringen på effektiviseringsgevinster for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

     

    At faseskifterapportering for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og innovationsudvalget den 09-03-2020

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Anne-Marie Palm-Johansen og Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/18693
    6. Rapportering nr. 37 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH
    fold dette punkt ind Resume

    Den revisorpåtegnede rapportering for 4. kvartal 2019 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporten viser, at projektet fortsat vurderes at være inden for de aftalte økonomiske, tids- og kvalitetsmæssige rammer. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger. Desuden forelægges Det Tredje Øje-rapportering (DTØ) og den årlige rapportering til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Region Syddanmark skal kvartalsvis rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de

    igangværende kvalitetsfondsprojekter.

     

    Ministeriet skal ved hjælp af regionens kvartalsrapportering løbende føre tilsyn med, at de kvalitetsfondsstøttede projekter lever op til det overordnede formål.

     

    Kvartalsrapporterne skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring og en uvildig risikovurdering (DTØ) indeholdende projektdirektørens bemærkninger til vurderingen.

     

    Kvartalsrapport for 4. kvartal 2019 - status på Nyt OUH
    Økonomi, tid og kvalitet rapporteres uændret grøn, det vil sige inden for rammerne i forhold til regionsrådets seneste beslutning med de tiltag som regionsrådet besluttede den 24. oktober 2016 og den 19. december 2016, samt den fremdrift som de igangværende delprojekter har.

     

    Kort om de enkelte projekter:

     

    1. Indledende arbejder (DP01), Byggemodning (DP02)

     

    De indledende arbejder (DP01) og Byggemodning (DP02) for så vidt angår byggemodning og rør, belysning og terrænregulering er afsluttet og afleveret. Den endelige aflevering af signalanlæg er nu myndighedsgodkendt og sker ultimo februar 2020.

     

    1. Vidensaksen (DP03), Behandlings- og sengeafsnit (DP04) og Klyngerne (DP05-08)

     

    Samlet for alle delprojekterne DP03-DP08 gælder, at projektoptimeringen er gennemført inden for den økonomiske ramme og tidsplan.

     

    Der er nu opnået byggetilladelse for delprojekterne DP03-DP08, idet den samlede byggetilladelse for DP03 og DP04 blev modtaget den 27. september 2019 og den samlede byggetilladelse for klyngerne blev modtaget den 18. december 2019.

     

    Totalentreprenøren er fortsat i proces med indgåelse af kontrakter med underleverandører og mobilisering af byggeplads som planlagt. Opsætning af bærende konstruktionssøjler og betondæk er for DP04 i områderne både øst og vest for letbanen nået op til 2. etage.

     

    1. Øvrige delprojekter

     

    Opførelsen af solcelleanlægget er påbegyndt i juli 2019. Panelerne er nu færdigmonteret, men endnu ikke koblet til forsyningen.

    Udbudsbekendtgørelsen vedr. opførelse af køkken på Nyt OUH blev udsendt i november måned 2019, prækvalifikation er gennemført og 4 tilbudsgivere er prækvalificeret.

     

    Udbudsbekendtgørelse vedr. serviceby inkl. sterilcentral er udsendt den 17. januar 2020, med forventet behandling af licitationsresultatet i regionsrådet den 22. juni 2020.

     

    Aptering omfatter udstyrs- og rumaptering af rårum for operationsstuer, intensivafsnit, billeddiagnostik, scannerrum, traumefaciliteter, onkologisk behandlingsafsnit og skopirum. Udbudsbekendtgørelsen for apteringen er udsendt den 17. december 2019.

     

    Udbudsbekendtgørelsen ved kassetransportsystem og Warehouse Management System (WMS) er udsendt den 22. januar 2020.

     

    Der er i 4. kvartal 2019 foretaget den årlige revision af budgettet. Resultatet af budgetrevisionen er, at de samlede reserver er øget med 35,0 mio. kr. Som en del af budgetrevisionen er der sket en omklassificering af bygherreleverancerne vedr. SCADA, adgangskontrolsystem og patientkaldeanlæg fra byggeomkostninger til at være IT, apparatur og inventar ud fra en konkret vurdering af karakteren af disse leverancer. Samtidig er reserverne under IT, apparatur og inventar ændret til at følge principperne fastlagt af regionsrådet den 30. september 2019. Det betyder, at reserverne under IT, apparatur og udstyr er reduceret, og at reserverne under byggeudgifter er steget.

     

    Nyt OUH projektet rapporterer i alt 13 risici i kvartalsrapporten, her nævnes top 3:

     

    1. Grænseflader mellem delprojekter. Der er en risiko for, at totalentreprenøren ikke får koordineret tilstrækkeligt mellem delprojekter og bygherrens egne leverancer. Tiltag er at udarbejde en intern koordinerende tidsplan og at afdække grænseflader og konkret informationsbehov mellem de enkelte delprojekter.

     

    1. Ressourcekapaciteten i projektorganisationen. Der er en risiko for, at der sker fejl på grund af samtidige opgaver i gennemførelse af udbud og tilsyn med byggeri i udførelsesfasen. Tiltag er koordinering mellem projektets hovedtidsplan og tidsplaner på delprojektniveau, samt udarbejdelse af planer for bygherres tilsyn.

     

    1. Koordinering af grænseflader. Der er en risiko for, at der sker fejl ved koordinering af grænseflader. Tiltag er fortløbende arbejde med detaljerede kravspecifikationer til de tekniske funktioner og styring af at denne koordinering sker rettidigt.

     

    Nyt OUH er enige i anbefalingerne og er allerede i gang med at effektuere dem.

     

    Revisorerklæringen bekræfter rapportens rigtighed og er uden anmærkninger eller særlige opmærksomhedspunkter.  

     

    Det Tredje Øje
    Det er en forudsætning fra Sundheds- og Ældreministeriet, at risikovurderingerne kvalificeres uafhængigt af byggeorganisationen. Det foretages af ”Det Tredje Øje” (DTØ).

     

    DTØ har i 4. kvartal 2019 fulgt op på deres rapport for 3. kvartal, der blev udarbejdet efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet. DTØ har ud fra deres analyse udarbejdet 4 nye anbefalinger.

    1. Principper for nedskrivning af reserver.
    2. Fokus på totalentreprenørens overholdelse af økonomi og tid, f.eks. ved konkrete forventninger til bemanding og kontrahering.
    3. Udarbejdelse af en regnskabsmæssig vurdering af omklassificeringen af SCADA, patientkaldeanlæg og adgangskontrol.
    4. Eventuelle uoverensstemmelser mellem farvemarkeringer (projektstatus) mellem månedsrapport og kvartalsrapporter bør tydeligt begrundes for styregruppen.

     

    Nyt OUH er enige i anbefalingerne og er allerede i gang med at effektuere dem.

     

    Årlig rapportering
    Den årlige rapportering indeholder opfølgning på projektets prioriterings- og besparelseskatalog, anskaffelser af IT, udstyr og apparatur og realisering af effektiviseringsgevinster. 

     

    Den årlige rapportering viser et prioriterings- og besparelseskatalog med en samlet værdi på 358

    mio. kr. (skema 3), hvor den senest mulige besparelse er reduktion af landskabsarbejder med en værdi på i alt 131 mio. kr., udløber primo 2022. I skema 4 rapporteres der på tilsagnsrammen for IT, udstyr og apparatur, som viser, at Nyt OUH lever op til regnskabsinstruksens krav om, at minimum 1,2 mia. kr. (09-pl) skal anvendes til IT, udstyr og apparatur, samt at 70 % skal være patientrettet. 

     

    Som en forudsætning for bevilling af Nyt OUH, delvist finansieret via statens kvalitetsfondsmidler, er opstillet krav om effektivisering af sygehusdriften med 348 mio. kr. i 2010-p/l, svarende til 385 mio. kr. i 2019-p/l. Rapporteringen viser, at effektiviseringsgevinsterne forventes realiseret.

     

    Kvartalsrapporten for 4. kvartal 2019, DTØ rapporten for 4. kvartal 2019 og årlig rapportering vedrørende kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges hermed til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At rapporteringen for 4. kvartal 2019 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

     

    At Det Tredje Øje (DTØ) rapporteringen for 4. kvartal 2019 godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

     

    At den Årlige rapportering inkl. rapporteringen vedr. effektiviseringsgevinster godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og innovationsudvalget den 09-03-2020

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Anne-Marie Palm-Johansen og Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/21105
    7. Placering af parkeringshus i Esbjerg
    fold dette punkt ind Resume

    I forlængelse af regionsrådets aftale om budget for 2020, hvor der blev besluttet at udvide parkeringskapaciteten ved Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, forelægges der nu en analyse af parkeringspladsbehovet og forslag til placering af den udvidede parkeringsplads kapacitet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet vedtog i oktober 2019 aftale om budget for 2020. Aftalen indeholdt en beslutning om forbedring af parkeringsforhold ved Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Konkret er det besluttet at:

     

    Anlægs- og Innovationsudvalget fremlægger beskrivelse af behovet samt mulige løsninger herpå, evt. etapeopdelt. Såfremt det ikke er muligt at prioritere projektet inden for regionens anlægsrammer, undersøges samtidig mulighederne for etablering heraf som OPP-projekt.

     

    Med denne sag præsenteres en analyse af parkeringspladsbehovet og to løsningsscenarier med henblik på beslutning om placering af den udvidede parkeringskapacitet.

     

    På baggrund af valg af placering igangsættes lokalplanarbejde og der projekteres et konkret forslag til form og størrelse på p-hus løsning, samt finansieringsmodel. Det forventes at foreligge til godkendelse i 2. halvår 2020.

     

    Parkeringsbehovet ved Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
    Rambøll har i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus og Esbjerg Kommune udarbejdet vedlagte analyse af parkeringsbehovet på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg frem mod 2030.

     

    Rapporten beskriver, at der ved Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg er en parkeringskapacitet på 1.081 pladser. Kapaciteten er pt. lavere på grund af byggeriet af den ny sengebygning.

     

    Parkeringsbehovet forventes frem mod 2030 at stige, som følge af:

     

    • Udvidelse af området med beboerparkering (80 p-pladser)
    • Nedlæggelse af parkeringspladser i Nørrebrogade (30 p-pladser)
    • Nyttiggørelse af ledige etager i tidligere sengebygning (120 p-pladser)
    • Øget bilejerskab blandt patienter, pårørende og personale (200 p-pladser)
    • Flere ambulante behandlinger på sygehuset (50 p-pladser).

     

    Det giver behov for samlet set 480 p-pladser for at håndtere de forskellige opdriftsområder. Hertil kommer, at Rambøll anbefaler en maksimal belægningsgrad på ca. 85% for at reducere den parkeringssøgende trafik i områderne tæt på sygehuset. En trafik, der er meget generende for beboerne i områderne.

     

    Samlet set anbefales en udvidelse af parkeringskapaciteten på ca. 600 pladser, som der er arbejdet videre med i de to nedenstående forslag til placering af den ekstra parkeringskapacitet.

     

    Placering af ekstra parkeringskapacitet på op til 600 pladser
    På baggrund af sondering af mulighederne på eller i umiddelbar nærhed til sygehusets matrikler og i samarbejde med Esbjerg Kommune og Rambøll peges der på 2 områder, hvor der vil kunne skabes den fornødne kapacitet. Kapaciteten kan kun skaffes gennem placering af parkeringspladserne i p-huse. Det drejer sig om:

     

    Løsning A: En udvidelse af det eksisterende parkeringshus på Nørrebrogade

    Der tiltænkes bygget 3 etager oven på det eksisterende parkeringshus på remisegrunden, svarende til ca. 600 pladser. Parkeringshuset planlægges med et visuelt løft, så det kommer til at syne både funktionelt og interessant i forhold til omgivelserne.

     

    Løsning B: Et nybygget parkeringshus på hjørnet af Frodesgade og Østergade

    Der tiltænkes etableret et nyt parkeringshus på sygehusgrunden syd for sygehuset. Projektet er visualiseret som et rundt 10-etagers p-hus med 600 pladser. Udformningen tager afsæt i et lignende projekt i Vejle, men udformningen skal nærmere analyseres.

     

    I vedlagte notat og overbliksskema er de 2 løsninger beskrevet og vurderet på en række relevante parametre. Der er desuden vedlagt visualiseringer af, hvordan de 2 løsninger kunne se ud, hvilket ikke skal tages som udtryk for, hvordan det ender med at se ud, når projekteringen er færdig.

     

    Helt overordnet vurderes begge løsninger at koste mellem 75-85 mio. kr. Tidsmæssigt vil begge kunne være færdige senest i 1. kvartal 2023. Begge løsninger vil kunne etapeopdeles i f.eks. 400 + 200 pladser, men det skønnes at indebære en merudgift på ca. 10 mio. kr., hvis der bygges af 2 omgange.

     

    De to løsninger adskiller sig på:

    • Risikoprofil – Løsning B forventes at blive særlig vanskelig i lokalplanprocessen (mange interessenter/beboere, der berøres - ikke mindst Hospice) og mange ting, der skal falde på plads, bl.a. mageskifte af 1-2 ejendomme, lov til nedrivning af bevaringsværdige ejendomme mv. For Løsning A bliver det primært vanskeligt i udførelsesfasen, når der skal bygges oven på et p-hus i maksimal drift og under hensyntagen til BaneDanmark (selvom lokalplan heller ikke bliver enkelt).
    • Trafikforhold – udbygning med Løsning A vil kunne håndteres inden for den nuværende trafikale infrastruktur, mens Løsning B vil kræve væsentlige ændringer i tilkørselsveje og trafikregulering – forhold der skal løses og finansieres af kommunen – men Løsning B vil også udfordre trafikforholdene på sygehusets matrikel (mere krydsende trafik mellem bløde og hårde trafikanter, mere pres på adgang som ambulancer også bruger m.v.)
    • Udvidelsesmuligheder for sygehuset – Løsning B vil indskrænke fremtidige udbygningsmuligheder på sygehusmatriklen.
    • Behandlingskapacitet på matriklen – Løsning B vil indebære nedrivning af den tidligere datacentral, som sygehuset gerne vil have adgang til at bruge til behandlingsaktiviteter, hvis ikke alle aktiviteter viser sig at kunne være i den gamle og pt delvist forladte sengebygning.
    • Brugervenlighed – alle erfaringer peger på, at et rundt p-hus som i Løsning B er en betydelig bedre oplevelse end et rektangulært p-hus med ramper.
    • Afstand til sygehuset – flere vil få kortere til den gamle hovedindgang med Løsning B mens afstand til ny hovedindgang er den samme i de 2 løsninger. Det er dog forventningen, at en stor del af de ambulante aktiviteter vil flytte til den nye hovedindgang, hvorfor andelen af besøgende, der mest oplagt vil bruge den gamle hovedindgang, vil falde væsentligt i fremtiden.
    • Oplevelse af sygehuset – der er ingen tvivl om, at et Nyt P-hus på hjørnet med beboelse og sygehus meget tæt på som i Løsning B er voldsomt og vil dominere oplevelsen af sygehuset/lukke sygehuset af (se visualiseringerne af Løsning B).
    • Sygehusets anbefaling – sygehusledelsen på Sydvestjysk Sygehus peger på Løsning A, som det mest optimale scenarie af de 2, da det sikrer mest mulig fleksibilitet for den fremtidige udvikling af sygehuset og sikrer en størst mulig bygningsmasse (undlade at nedrive datacentral). Samtidig vil Løsning B blive alt for voldsom og vil lukke sygehuset inde og give større trafikale udfordringer i området.

     

    Begge forslag kræver ændring af lokalplanen for de berørte områder. For at gennemføre lokalplanprocessen, inklusive den dertil hørende høringsrunde så tids- og omkostningseffektivt og med mindst mulig gene for de involverede borgere og interessenter som muligt, bedes regionsrådet på baggrund af det udarbejdede materiale udpege den foretrukne placering for udvidelse af parkeringskapaciteten på Sydvestjysk Sygehus.

     

    Den videre proces
    Med en beslutning om placering kan arbejdet med lokalplan til udvidelse af parkeringskapaciteten med 600 pladser igangsættes. Arbejdet vil dels ske med interne ressourcer, dels eksterne rådgivere. Derfor indstilles det, at der meddeles anlægsbevilling til rådgivning i forbindelse med forberedelse af lokalplansændringen og indledende projektering på 4,0 mio. kr. (indeks 146,8) i 2020.

     

    Der vil desuden blive arbejdet videre med fastlæggelse af den endelige størrelse af kapacitetsudvidelsen, herunder en eventuel etapeopdeling. Det deraf følgende finansierings- behov og model, det vil sige traditionel anlægsfinansiering eller OPP vil blive lagt frem sammen med anlægssagen, når der forelægger en lokalplan, der muliggør kapacitetsudvidelsen.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At der vælges en placering for udvidelse af parkeringskapaciteten på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

     

    At der meddeles anlægsbevilling på 4,0 mio. kr. (indeks 146,8) til rådgivning i forbindelse med udvidelse af parkeringskapaciteten på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

     

    At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. i 2020 hertil finansieret af prioriteringspuljen, anlæg.

     

    At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den meddelte økonomiske ramme.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og innovationsudvalget den 09-03-2020

    I forhold til indstillingspunkt 1 anbefaler anlægs- og innovationsudvalget over for regionsrådet, at løsning A vælges som placering for udvidelse af parkeringskapaciteten på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

    1 medlem, Carsten Sørensen, Dansk Folkeparti stemte imod, idet han ønsker løsning B.

     

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingspunkt 2-4 over for regionsrådet, med den tilføjelse, at der i den videre proces er fokus på at sikre ordentlige og trygge trafikforhold for både borgere og personale.
     

    Anne-Marie Palm-Johansen og Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

     

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen fra anlægs- og innovationsudvalget anbefales over for regionsrådet.

    1 medlem, Dansk Folkeparti, tog forbehold for regionsrådets behandling af sagen.

    1 medlem, Enhedslisten, stemte imod.

     

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 20/5926
    8. Udvendig bygningsvedligehold 2020
    fold dette punkt ind Resume

    På sundhedsområdets driftsbudget er der afsat en årlig pulje til udvendig bygningsvedligeholdelse af regionens somatiske og psykiatriske sygehuse. Udmøntningen af puljen i 2020 på 15 mio. kr. forelægges til regionsrådets godkendelse.

     

    Endvidere er det muligt i 2020 at igangsætte/fremrykke øvrige vedligeholdelsesarbejder for i alt 34 mio. kr., der understøtter reduktioner i energiforbruget på regionens sygehuse. Herved kan frigøres en del af det nødvendige råderum på centrale rammer i 2022-2024 til finansiering af flytteudgifter m.v. ved ibrugtagningen af Nyt OUH. Dette indstilles også til regionsrådets godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Udmøntning ordinær ramme

    På sundhedsområdets driftsbudget er der afsat en årlig pulje til udvendig bygningsvedligeholdelse af regionens somatiske og psykiatriske sygehuse. Regionens bygninger på sundhedsområdet udgør ca. 933.320 m².

     

    I samarbejde med de tekniske chefer på sygehusene har regionens bygningsafdeling foretaget den årlige bygningsgennemgang med henblik på at udmønte puljen for 2020. Den ordinære pulje udgør ca. 30 mio. kr., men er i 2020 reduceret til 15 mio. kr. med baggrund i tidligere års fremrykninger på området.

     

    Ved den konkrete bygningsgennemgang og prioritering er der i henhold til gældende retningslinjer fokuseret på udbedring af forhold, der relaterer sig til sikkerhed, tæthed, energiforbrug og sikring mod nedbrydning af konstruktioner. Der udføres så vidt muligt konstruktionsforbedringer, således at nye bygningsdele opfylder nugældende isoleringskrav m.v. Retningslinjerne for arbejdet med den systematiske vedligeholdelse af bygningernes klimaskærm fremgår af ”Oplæg til organisering af udvendig vedligeholdelse af bygningernes klimaskærm”, som er godkendt af regionsrådet i februar 2007.

     

    Forretningsudvalget godkendte den 16. januar 2019, at der arbejdes videre med udvalgte verdensmål/FNs verdensmål. De enkelte stående udvalg har til opgave at sikre den konkrete forankring og implementering af arbejdet med målene inden for udvalgenes respektive opgaveområder, herunder revision af Region Syddanmarks byggestyringsregler, klimastrategi m.v.

     

    I forhold til rammen for udvendig vedligehold, omhandler denne indsatser i forhold til de løbende udvendige vedligeholdelsesopgaver på Region Syddanmarks matrikler. Det vil sige mindre vedligeholdelsesopgaver bestående i at opretholde den bygningsmæssige standard. Heri indgår diverse arbejder i forbindelse med vinduesudskiftning, tagarbejde m.v. Disse løbende vedligeholdelsesopgaver er med til at mindske energiforbug og forbedre bygningernes klimaaftryk.

     

    I forhold til større konkrete projekter er der her tale om projekter med et direkte formindsket klimaaftryk. Projekterne består i særlig grad af udskiftning til vinduer med høj energiklasse for optimering af energiforbrug og indeklima. Hertil kommer projekter omhandlende facaderenovering og isolering med deraf direkte afledt positiv effekt for indeklima, energiforbrug og klimaskærm. Slutteligt omhandler projekterne udskiftning af utæt og nedslidt tagbelægning til ny tagbelægning inkl. efterisolering. Også dette har en direkte positiv effekt på indeklima og energiforbrug.

     

    Ovenstående er vurderet inden for eksisterende politik og bygningsreglement. Men fremadrettet suppleres dette i endnu højere grad med vurderinger i forhold til klima og bæredygtighed, i tråd med den forestående klimastrategi for Region Syddanmark.

     

    På ovenstående baggrund er der udarbejdet en prioriteret liste over behovene for udvendig bygningsvedligeholdelse i 2020. Overordnet set foreslås puljen udmøntet således:

     

    Pulje, udvendig bygningsvedligeholdelse

    Mio. kr.

    Almindelig bygningsvedligeholdelse

    4,0

    Større vedligeholdelsesopgaver

    9,0

    Uforudsigelige udgifter & 5-års eftersyn

    2,0

    I alt

    15

     

    Større vedligeholdelsesopgaver omfatter eksempelvis udskiftning af vinduer, døre, tagarbejde m.v. Almindelig bygningsvedligeholdelse omfatter malerarbejde, murerarbejde og øvrige arbejder.

    Det afsatte beløb på i alt 15,0 mio. kr. er jævnt fordelt på de 5 sygehusenheder (somatik / psykiatri), jf. vedlagte oversigt.

     

    Det vurderes, at puljen sikrer en tilfredsstillende udvendig vedligeholdelse af sundhedsområdets bygninger, og at ca. 90 % af bygningsmassen vil have et middel vedligeholdelsesniveau eller derover ved udgangen af 2020.

     

    Fremrykning af øvrige projekter
    I budget 2019 er der indgået aftale med Odense Universitetshospital om håndteringen af den løbende opsparing til dækning af flytterelaterede udgifter forbundet med ibrugtagningen af Nyt OUH. Aftalen indebærer, at OUH i perioden 2018-2021 skal opspare ca. 145 mio. kr., der skal stilles til disposition for sygehuset ved indflytningen, primært i 2023 og 2024.

     

    Udgifterne til flytningen skal håndteres inden for regionens ét-årige udgiftslofter og nødvendiggør derfor en ændret periodisering på centrale rammer. Med andre ord medfører flytningen behov for at fremrykke andre udgifter til perioden 2019-2021, herunder f.eks. udgifter til udvendig bygningsvedligehold, for at sikre råderum til flytteudgifter i 2023-2024 samt evt. uforudsete udgifter i forbindelse hermed.

     

    Med henblik på at understøtte den langsigtede økonomiske planlægning i relation til ibrugtagningen af Nyt OUH, vil der i 2020 og efterfølgende år blive fremlagt sager, der fremrykker udgifter på centrale rammer og derigennem sikrer råderum til håndteringen af flytteudgifterne i flytteperioden for Nyt OUH, samt sikrer en høj genanvendelsesgrad vedr. apparatur m.v.

     

    Som en del af denne strategi er det i lighed med 2019 muligt at prioritere yderligere projekter vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse for i alt 34 mio. kr. Der er tale om projekter, der i efterfølgende år skulle håndteres inden for regionens investeringsrammer på drift eller anlæg. Projekterne er fordelt med 21,5 mio.kr. i 2020 og 12,5 mio.kr. i 2021.

     

    Inden for denne ramme anbefales det at udskifte ældre nedslidte vinduer på sygehusene i Kolding og Svendborg. På Ærø Sygehus ønskes gennemført efterisolering af tag samt udskiftning af nedslidt glasfacade. Ligeledes ønskes nedslidt tag i Esbjerg udskiftet og efterisoleret samt nedslidte ruder i forhal udskiftet.

     

    Afslutningsvis planlægges gennemført facaderenovering af bygning 1 i Middelfart, som skal sikre en ny tæt klimaskærm og samtidig via en efterisolering sikre bedre indeklima.

    Der pågår dog pt. supplerende undersøgelse i forhold til løsning med omfugning og imprægnering af facade (ca. budget 3,0 mio. kr.). Hvis denne løsning totaløkonomisk viser sig fordelagtig i stedet for budgetsat efterisolering af facade, tilpasses rammen tilsvarende.  

     

    I bilagene findes en oversigt over indholdet af de samlede, prioriterede større og almindelige vedligeholdelsesprojekter.

     

    Finansiering
    I budget 2019 er afsat en ny driftsramme på 50 mio. kr. årligt til større anskaffelser, løst inventar og udvendig bygningsvedligeholdelse. Rammen er i 2019 anvendt til leasing af medicoteknisk apparatur for samlet ca. 300 mio. kr., og er således disponeret til betaling af leasingydelsen de kommende år. Ajourførte prognoser for betalingen af regionens samlede leasingforpligtelse viser, at der i 2023/2024 igen vil være grundlag for prioritering af den afsatte ramme på 50 mio. kr. Det anbefales, at en del af rammen til den tid afsættes til finansiering af flytteudgifter m.v. vedr. Nyt OUH.

     

    De bevillingsmæssige konsekvenser ved fremrykningen af øvrige projekter for 34 mio. kr. fremgår nedenfor:

     

    Mio.kr.

    2020

    2023/2024

    I alt

    Udvendig vedligeholdelse

    +34

    0

    +34

    Opsparing flytteudgifter Nyt OUH

    -34

    +34

    0

    Genanskaffelsespulje, ny ramme i budget 2019

    0

    -34

    -34

    I alt

    0

    0

    0

     

    Den eksakte fordeling af budgetreguleringerne mellem 2023 og 2024 ajourføres i takt med den løbende revision af udgiftsprofilen for flytteudgifterne vedr. Nyt OUH.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At udmøntningen af puljen på 15 mio. kr. til udvendig bygningsvedligeholdelse i 2020 godkendes.

     

    At der fremrykkes projekter for 34,0 mio. kr., finansieret af den løbende opsparing i årene 2020-2021 til dækning af flytteudgifter ved ibrugtagning af Nyt OUH.

     

    At konto vedr. Opsparing til flytteudgifter Nyt OUH i 2023/2024 tilføres 34 mio. kr., finansieret af ny ramme i budget 2019 til genanskaffelser, udvendig vedligeholdelse m.v.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og innovationsudvalget den 20-02-2020

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Anne-Marie Palm-Johansen, Henriette Schlesinger og Kurt Jensen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/50954
    9. Status vedrørende AiB laboratorium, Odense Universitetshospital
    fold dette punkt ind Resume

    Budgetaftalen for 2018 prioriterede rådighedsbeløb til etablering af et AiB-laboratorium (betegner en klassifikationsskala for krav til renhed) på OUH. Placeringen af AiB laboratoriet blev sidenhen koblet sammen med etablering af Plasmafaresecenter på Stærmosegårdsvej. Der fremlægges nu en status for etableringen af AiB laboratoriet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrund
    I budgetaftalen 2018 blev afsat rådighedsbeløb til etablering af et AiB-laboratorium (betegner en klassifikationsskala for krav til renhed) på OUH. AiB-laboratoriet var oprindeligt tænkt etableret som en let bygning på taget ud for Klinisk Immunologisk Afdeling.

     

    Med erhvervelsen af ejendommen på Stærmosegårdsvej med henblik på etablering af et Plasmafaresecenter opstod der mulighed for en bedre bygningsmæssig og geografisk placering, jf. orientering på anlægs- og Innovationsudvalgets møde i juni 2019, idet der ved denne indplacering vil være tale om en mere langtidsholdbar løsning og investering, der rækker ud over ibrugtagningen af Nyt OUH i 2023.

     

    Status
    Da der er tale om etablering af to funktioner i samme bygning, og i øvrigt henhørende under samme kliniske afdeling, er det besluttet rent udførelsesmæssigt at håndtere de to projekter i sammenhæng.

     

    Det samlede overslag til de to projekter lød på 35,1 mio. kr. Totalrådgivningen har derfor været i EU-udbud. Niras blev valgt som totalrådgiver, og kontrakten blev indgået i juli 2019.

     

    Umiddelbart herefter blev indledt brugerprocesser for de to projekter med henblik på færdigprojektering og efterfølgende udbud af de håndværksmæssige ydelser.

     

    Færdigprojekteringen er nu under udarbejdelse med henblik på udbud medio april 2020. Licitationsresultatet kan foreligge medio maj 2020, hvorefter det egentlige byggearbejde kan starte ultimo maj 2020.

     

    Udgifterne til etableringen af selve Plasmaferesecentret forventes fortsat at være på niveau med den godkendte bevilling til projektet.

     

    Det forventede udgiftsniveau til AiB-laboratoriet er derimod steget væsentligt.

     

    Samspillet imellem faglige og kvalitetsmæssige krav samt de deraf afledte virkninger for arealer og teknik og økonomi er først blevet helt tydelige i den endelige projekteringsfase. Nedenfor gennemgås de mest centrale udgiftsdrivende forhold.

     

    For AiB-laboratoriet er der som led i færdigprojekteringen taget kontakt til Lægemiddelstyrelsen for at sikre, at laboratoriet etableres og indrettes på en måde, så styrelsen efterfølgende kan godkende de produkter, der vil blive fremstillet i laboratoriet. Lægemiddelstyrelsen godkender således ikke laboratoriet, men styrelsens vurderinger er retningsgivende for specifikationer for og krav til AiB-laboratoriet.

     

    Lægemiddelstyrelsen har i den sammenhæng gjort opmærksom på, at myndighedskravene i EU til fremstilling af produkter i AiB-laboratorium er skærpet og vil blive yderligere skærpet i en kommende revision af regler for og guidelines på området.

     

    Skærpelsen af kravene til laboratoriet betyder bl.a. særligt øgede krav til ventilation og køling, herunder øgede krav til slusesystem, ventilation m.v. Dette sidste betyder ligeledes behov for et samlet øget areal.

     

    Alle disse forhold har været omkostningsdrivende for projektet i betydelig grad.

     

    Placeringen af laboratoriet kræver desuden etablering af to støttelaboratorier til kvalitetssikring af de fremstillede produkter. Dette forhold har også medvirket til at øge de samlede anlægsudgifter og er først blevet tydeliggjort efter beslutningen om indplaceringen på Stærmosegårdsvej.

     

    Samlet set vurderes udgifterne til etablering af AiB-laboratoriet at blive 10 mio. kr. højere end tidligere beregnet. Heraf vedrører ca. 2 mio. kr. dog fra en investering i styrkelse af forsynings- og øvrige tekniske systemer på Stærmosegårdsvej, så systemerne er gearet til evt. yderligere kliniske funktioner, der er plads til i huset.

     

    Det vil alt andet lige være oplagt at gøre det som en del af anlægsprojektet nu.

     

    Processen med Lægemiddelstyrelsen har samtidig indebåret en længere proces med specifikationen af AiB-laboratoriet og dermed en ændret tidsplan både for etablering af Plasmaferesecentret og AiB-laboratoriet.

     

    Ibrugtagningen af Plasmaferesecentret må således ændres fra ultimo juni 2020 til 2. november 2020, mens tidspunktet for ibrugtagning af AiB-laboratoriet må ændres fra efteråret 2020 til 1. februar 2021.

     

    Samlet behov for justering af bevilling
    Samlet overslag for etablering af dels Plasmafaresecenter, dels AiB-laboratorium var som nævnt i alt 35,1 mio. kr.

     

    Med øgede udgifter til etablering af AiB-laboratoriet samt forslag om teknisk forberedelse af den pt. resterende del af bygningen til yderligere kliniske funktioner er der behov for en yderligere bevilling på i alt 10 mio. kr., heraf vedrører 2 mio. kr. til teknisk forberedelse af den resterende del af bygningen.

     

    Merudgifterne finansieres af mindre forbrug på sygehusets lokale investeringsramme.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At godkende det i sagsfremstillingen omtalte reviderede projekt for AiB-laboratoriet, herunder den indarbejdede tekniske forberedelse af den resterende del af bygningen til øvrige kliniske funktioner.

     

    At merudgifterne på 10 mio. kr. til det reviderede projekt om AiB-laboratoriet, inkl. teknisk forberedelse af den resterende del af bygningen, finansieres inden for Odense Universitetshospitals økonomiske rammer. De budget- og bevillingsmæssige forhold bringes på plads i forbindelse med budgettilpasningen, juni 2020.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og innovationsudvalget den 20-02-2020

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Anne-Marie Palm-Johansen, Henriette Schlesinger og Kurt Jensen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 20/1189
    10. Sundhedsstyrelsens høring vedr. retningslinjer på svangreområdet
    fold dette punkt ind Resume

    Der er udarbejdet høringssvar fra Region Syddanmark på Sundhedsstyrelsens nye ”Retningslinjer for Svangreomsorgen”. Svarfristen for høringssvaret var den 3. februar 2020, hvorfor høringssvaret er fremsendt med forbehold for politisk godkendelse i regionsrådet den 23. marts 2020.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Sundhedsstyrelsen har sendt ”Retningslinjer for svangreomsorgen” i høring den 26. november 2019 med svarfrist den 3. februar 2020. Høringssvaret er fremsendt til Sundhedsstyrelsen med forbehold for regionsrådets godkendelse den 23. marts 2020.

     

    I forbindelse med udarbejdelsen af Region Syddanmarks høringssvar er der indsamlet bemærkninger fra regionens sygehuse. Ligesom høringssvaret har været drøftet i regionens Fødeplansudvalg.

     

    Region Syddanmarks høringssvar beskriver de elementer i de nye retningslinjer, som regionen finder positive. Derudover beskrives de elementer i retningslinjerne, som regionen ønsker at adressere som særligt ressourcekrævende, eller hvor retningslinjerne er mangelfulde. I tilknytning til høringssvaret er også vedlagt de tekstnære bemærkninger, som regionen har modtaget fra sygehusene. Dette både fra jordemødre, læger samt sygeplejersker.

     

    Sygehusene har alle meldt tilbage, at det har været en fornøjelse at læse høringsmaterialet, og at det adresserer de udfordringer, der i dag er på området. Samtidig gør sygehusene også enstemmigt opmærksom på, at hvis sygehusene skal imødekomme alle de nye positive tiltag, som retningslinjerne lægger op til, så er dette ikke muligt inden for de nuværende økonomiske rammer. I høringssvaret fra Region Syddanmark gøres der således opmærksom på, at regionerne bør kompenseres økonomisk, jf. DUT kompensationen.

     

    I Region Syddanmark gøres der allerede meget i forhold til at sikre høj kvalitet i svangreomsorgen. De nye retningslinjer lægger op til en endnu mere ambitiøs svangreomsorg. Særligt i forhold til udsatte og sårbare gravide lægges der op til en del nye initiativer, som er ressourcekrævende både i forhold til personale og økonomi. I Høringssvaret fra Region Syddanmark udtrykkes der et ønske om, at retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen bliver mindre forpligtende, således at det enkelte sygehus kan etablere de initiativer, der giver mening lokalt, og som de udsatte og sårbare gravide profiterer mest af.

     

    Derudover udtrykkes der i høringssvaret forvirring over Sundhedsstyrelsens beskrivelse af jordemoderkonsultationer, som i høringsmaterialet fremstår uklart, og hvor tabel og brødtekst ikke er i overensstemmelse med hinanden. Det er vigtigt, at regionen ved, hvor mange jordemoderkonsultationer, Sundhedsstyrelsen anbefaler, herunder antallet af obligatoriske jordemoderkonsultationer og antallet af flex- konsultationer. Umiddelbart er det vurderingen, at antallet af jordemoderkonsultationer vil stige set i forhold til det nuværende antal jordemoderkonsultationer, som i grundforløbet for en førstegangsfødende er på 6 jordemoderkonsultationer og for flergangsfødende er på 5 jordemoderkonsultationer.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At høringssvaret fra Region Syddanmark godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 25-02-2020

    Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Anne-Marie Palm-Johansen og Preben Jensen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/10158
    11. Udmøntning af midler i Kræftplan IV til fælles beslutningsstøtteværktøjer
    fold dette punkt ind Resume

    Der forelægges forslag om udmøntning af midler i Kræftplan IV til fælles beslutningsstøtteværktøjer. Det foreslås, at midlerne anvendes til henholdsvis ansættelse af regional implementeringskonsulent, seniorforsker i implementering af fælles beslutningsstøtteværktøjer samt til digitalisering af det generiske beslutningsstøtteværktøj, der er udviklet i regi af det regionale Center for Fælles Beslutningstagning. 

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I Kræftplan IV blev der afsat midler til udvikling og efterfølgende regional implementering af konkrete nationale beslutningsstøtteværktøjer inden for brystkræft, lungekræft og endetarmskræft. En privat leverandør fik – efter udbud fra Sundhedsstyrelsen – opgaven med at udvikle værktøjerne.

     

    I processen har regionerne/sygehusene imidlertid ikke fundet, at de konkrete værktøjer har været i en sådan kvalitet, at de har været praktisk anvendelige på sygehusene. Derfor er det aftalt mellem Danske Regioner og Sundhed- og Ældreministeriet, at disse ikke implementeres, men at de tilførte midler til implementering anvendes til at styrke brugen af beslutningsstøtteværktøjer til kræftpatienter på anden vis.

     

    Region Syddanmark har fået tilført 3,78 mio. kr. (1,29 mio. kr. i 2018, 1,29 mio. kr. i 2019 og 1,20 mio. kr. i 2020 og midlerne ophører efter 2020). Midlerne er overført til 2020.

     

    I Region Syddanmark er der parallelt med, og også før initiativet i Kræftplan IV, blevet arbejdet aktivt med øget brug af fælles beslutningstagning. Regionsrådet besluttede i forbindelse med budgetforlig 2019 at styrke arbejdet med fælles beslutningstagning på alle regionens sygehuse og der blev afsat midler til etablering af et regionalt Center for Fælles Beslutningstagning, som er forankret på Sygehus Lillebælt.

     

    Det vurderes relevant, at de tidsbegrænsede midler fra Kræftplan IV ses ind i konteksten af det igangværende implementeringsarbejde på sygehusene og i regi af det regionale Center for Fælles Beslutningstagning. Der foreslås derfor, at midlerne anvendes til følgende initiativer, som - med fokus på kræftområdet - yderligere kan styrke det regionale arbejde på sygehusene med udbredelse af fælles beslutningsstøtte:

     

    • Tidsbegrænset ansættelse af regional implementeringskonsulent. Konsulenten skal fungere som lokal implementeringsstøtte, og skal bl.a. bidrage til at vedligeholde og understøtte systematisk ibrugtagning af både de udviklede og nye værktøjer på sygehusene. Endvidere skal konsulenten fungere som underviser af klinikere og ledere på regionens sygehuse i forbindelse med den igangværende implementeringsproces. Økonomi: 1,5 mio. kr. svarende til 2½ års ansættelse.
    • Ansættelse af seniorforsker, som – med afsæt i den regionale implementeringsproces - skal bidrage til at generere øget evidensbaseret viden om, hvordan man bedst sikrer forankring af fælles beslutningstagning i den kliniske praksis på sygehusene. Det vurderes, at man med en sådan forskningsmæssig dimension på implementeringen kan skabe ny og værdifuld viden på området. Økonomi: 1,75 mio. kr. svarende til 2½ års ansættelse.
       
    • Digitalisering af generisk beslutningsstøtteværktøj. Center for Fælles Beslutningstagning har udviklet en generisk skabelon BESLUTNINGSHJÆLPERTM., der er udviklet som en papir-version, da patienter har peget på at dette skulle være første skridt. En digitalisering af værktøjerne vil give mulighed for, at fælles beslutningstagning når ud til flere patienter og øge muligheden for at lave beslutningsstøtteværktøjer, som kan bruges på flere tidspunkter i patienternes forløb. I Region Syddanmark er der allerede en digital mulighed i app’en ”Mit Sygehus”, som vil være en oplagt platform at benytte ved et digitaliseringsløft af Beslutningshjælperen. Økonomi: ½ mio. kr.

     

    Til de foreslåede initiativer foreslås således samlet udmøntet 3,75 mio. kr. i perioden 2020-2022, jf. følgende tabel.

     

     

     

    Da der er tale om tidsbegrænsede midler, som er overført til 2020, forudsættes det, at dele af midlerne efterfølgende overføres mellem budgetårene fra den centrale Kræftplan IV ramme.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At der udmøntes i alt 3,75 mio. kr. til Sygehus Lillebælt (Regionalt Center for Fælles Beslutningstagning) fordelt med 1,15 mio. kr. i 2020, 1,3 mio. kr. i 2021 og 1,3 mio. kr. i 2022, finansieret fra de tilførte midler i Kræftplan IV.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 25-02-2020

    Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Anne-Marie Palm-Johansen og Preben Jensen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 19/39865
    12. Borgerinddragelse Ærø som udviklingskommune
    fold dette punkt ind Resume

    Ærø skal være udviklingskommune for borgerinddragelse i det nære sundhedsvæsen. Der foreligger nu en projektbeskrivelse og plan for gennemførelse af et borgerinddragelsesprojekt på Ærø, som består af forskellige borgerinddragelsesmetoder. Projektet igangsættes i august 2020. Overskriften er ”Ærø – sundt for dig” og har fokus på at skabe bedre sundhed i fællesskab og på fremtidens sundhedsvæsen. Projektet har afsæt i det eksisterende samarbejde på tværs af Region Syddanmark og Ærø Kommune.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Den 26. august 2019 besluttede regionsrådet, at der skulle arbejdes videre med forslaget om Ærø som udviklingskommune for borgerinddragelse i det nære sundhedsvæsen. Dette er i god tråd med kommunalbestyrelsens godkendelse af en ny sundhedspolitik, Fælles om Sundheden, hvor borgerinddragelse også er et fokusområde.

     

    Der er nu udarbejdet en projektbeskrivelse for borgerinddragelsesprocessen. Den har været forelagt den politiske styregruppe for samarbejdet mellem Region Syddanmark og Ærø Kommune. Projektbeskrivelsen er udarbejdet og tilrettet på baggrund af input og kommentarer herfra. Det er nu blevet til ”Ærø – sundt for dig”, med et overordnet fokus på at skabe bedre sundhed i fællesskab samt på fremtidens sundhedsvæsen på Ærø. Den politiske styregruppe har opbakning til gennemførelse af alle trin i borgerinddragelsesprojektet.

     

    Nedenfor ses en overordnet beskrivelse af processen, mens en mere detaljeret beskrivelse findes i bilag.
     

    Rammerne for processen består af tre faser inddelt i fem trin.

     

    Dialog og indsigt:

    1.         I august 2020 begynder denne fase med et fokusgruppeinterview med borgere fra Ærø for at afdække, hvilke emner der fylder for borgerne.

    2.         Dernæst følger en karavane, hvor politikere fra både region og kommune tager ud og besøger borgere, virksomheder etc. på Ærø. Karavanen planlægges i to dage fra den 10. til 11. september 2020 med to forskellige programmer, og således bliver det muligt at tilmelde sig en eller to dage. Der tilbydes maksimalt en overnatning.

    Fokus og udvikling:

    3.         Alle borgere på Ærø inviteres til et cafémøde, hvor der vil være en yderligere drøftelse af emnerne på tværs af borgere og politikere fra både region og kommune. Samtidig skal der udvikles idéer til prøvehandlinger (initiativer, der kan igangsættes nu og her). Cafémødet planlægges til afholdelse søndag den 27. september 2020.

    Handling og læring:

    4.         Som følge af cafémødets drøftelser igangsættes en række prøvehandlinger drevet af borgere på Ærø. Dette trin har en varighed af minimum to måneder.

    5.         Afslutningsvist afholdes igen et møde med borgerne, hvor der evalueres på prøvehandlingerne.

     

    Der er lagt op til politisk deltagelse på trin 2 og 3. Planen for borgerinddragelsen, herunder de fastsatte dage, forudsætter regionsrådets og kommunalbestyrelsens godkendelse.

     

    Regionsråd og kommunalbestyrelse for Ærø modtager senere program og yderligere invitation til deltagelse.

     

    Denne form for borgerinddragelse opfylder de af regionsrådet opstillede kriterier om at give borgerne mulighed for reel indflydelse, samtidig med at der er et politisk råderum for, efter projektet, at igangsætte indsatser med afsæt i evalueringen af projektets prøvehandlinger.

     

    Den ovenfor beskrevne borgerinddragelsesproces spiller ind i det eksisterende samarbejde mellem Region Syddanmark og Ærø Kommune.
     

    Et af de større tiltag er den telemedicinske hospiceplads, hvor evalueringen af fase 1 blev afsluttet i januar 2020, og en anmodning om igangsættelse af en fase 2 med telepalliation i eget hjem følger. Der arbejdes også med brug af flere telekonsultationer generelt til borgere på Ærø.

     

    Der arbejdes desuden for et styrket samarbejde med psykiatriområdet, og ligeledes er der igangsat et tværsektorielt samarbejde mellem H.C. Andersens børnehospital, OUH og Ærø Kommune for børn og unge med overvægt. Røgfri Fremtid er også en del af de fælles tiltag, hvor der arbejdes for at få flere henvisninger til de kommunale rygestoptilbud. Folkeskolerne på øen er røgfri, og Ærø Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. marts 2020.

     

    Tillige arbejdes for samdrift mellem kommunens og regionens sygeplejersker, ligesom der arbejdes for at sikre den optimale betjening af akutte borgere uden for åbningstid, bl.a. via lægevagtordningen. Målet er at skabe bedre sundhed i fællesskab samt at udvikle fremtidens sundhedsvæsen på Ærø, bl.a. ved tættere samarbejde mellem kommunale sygeplejersker, de praktiserende læger på Ærø og sygehusenheden døgnet rundt.

     

    Ovenstående er tiltag, der arbejdes målrettet med nu og fremover. Borgerinddragelsesprojektet skal være med til at sætte yderligere skub på de fælles tiltag.

     

    Økonomi

    Det vil fortrinsvis være Region Syddanmark, der afholder udgifterne. Ærø Kommune bidrager i det omfang, det er muligt, herunder i forhold til den praktiske afvikling af projektet.

     

    Projektets udgifter estimeres til 75.000 kr. for deltagelse af 10 politikere. Heri ligger udgifter til materialer, forplejning, transport og overnatning. Estimeringen er med forbehold for antal borgere, der deltager, samt i hvilket omfang der er politisk deltagelse. Projektet finansieres indenfor eksisterende rammer.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At borgerinddragelsesprojektet med igangsættelse i august 2020 godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 03-02-2020

    Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Marianne Mørk Mathiesen og Jørn Lehmann Petersen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 20/5898
    13. § 64 aftale om behandling af fnat i forbindelse med epidemi
    fold dette punkt ind Resume

    Indgåelse af en merarbejdsaftale (§ 64 aftale) med de praktiserende speciallæger i dermatologi om behandling af fnat (scabies) i forbindelse med epidemi.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Mange danskere har siden december 2018 været ramt af den smitsomme fnat. Det stigende antal patienter med fnat har øget presset på Hudafdeling I på OUH samt de praktiserende speciallæger i dermatologi.

     

    Hudafdeling I på OUH kan ikke som højt specialiseret afdeling fortsætte med at bruge ressourcer på fnat-behandlingen, hvilket vil øge presset yderligere på speciallægepraksis.

     

    På grund af lange ventetider hos hudlægerne, og i lyset af de verserende fnatudbrud i landet, har Lægemiddelstyrelsen besluttet at give de praktiserende læger mulighed for at udskrive relevant medicin.

     

    Til trods for, at de alment praktiserende læger har fået mulighed for at udskrive den relevante medicin, og det antages, at de vil tage en del af opgaven, forventes der fortsat at være brug for at henvise en stor del patienter til de praktiserende speciallæger i dermatologi.

     

    Med henblik på at øge aktiviteten for patienter med fnat i dermatologipraksis er der behov for, at der indgås en merarbejdsaftale (vedlagt som bilag), hvor fnat-behandling friholdes for knækgrænsen og den økonomiske ramme. Taksterne i aftalen er lig de nuværende.

     

    Knækgrænsen: En specialespecifik grænse som bevirker, at honorarerne i fuldtidspraksis reduceres med 40 %, hvis omsætningen i praksis ekskl., § 64- og 65 aftaler overstiger denne grænse

     

    Økonomiske ramme: Gælder kollektiv for speciallægesektoren. Såfremt rammen overskrides vil der efterfølgende ske modregning i speciallægernes honorar. Økonomirammen kan således for den enkelte speciallæge virke som et loft over indtjeningen.  

     

    Aftalen formodes at sikre, at Hudafdeling I, OUH ikke skal bruge ressourcer på fnat-behandlingen.

     

    Det forventes med aftalen, at der vil være tale om en mindre merudgift i form af et mindre ”knæk” provenu for de pågældende ydelser, såfremt speciallægerne når en omsætning, der overtiger knækgrænsen. Merudgifterne forventes at blive så begrænset, at de vil kunne afholdes inden for budgettet.

     

    Aftalen er midlertidig og udløber med udgangen af juni 2020. Forud herfor vil det blive vurderet, om der fortsat er tale om en epidemi og dermed øget pres på praksis. Vurderes dette at være tilfældet, vil aftalen kunne forlænges.

     

    Formandsskabet for Samarbejdsudvalget for Speciallæger har den 30. januar 2020 besluttet at anbefale regionsrådet, at den vedlagte § 64 aftale om behandling af fnat godkendes.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At vedlagte udkast til en midlertidig § 64 aftale om behandling af fnat i forbindelse med epidemi godkendes.

     

    At aftalen straks igangsættes under det forbehold at den bortfalder øjeblikkeligt, såfremt den ikke godkendes af regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 03-02-2020

    Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Marianne Mørk Mathiesen, Jørn Lehmann Petersen og Thies Mathiasen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/50517
    14. Forsøgsprojekt om visitering af fodvortepatienter til behandling i fodterapipraksis
    fold dette punkt ind Resume

    I forbindelse med indgåelse af den sidste Overenskomst for Fodterapi (oktober 2017) aftalte overenskomstparterne, at muligheden for at behandle fodvortepatienter i fodterapipraksis skulle undersøges nærmere i overenskomstperioden.

     

    Region Syddanmark nedsatte som følge heraf en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de involverede sundhedsaktører omkring fodvortebehandling. Arbejdsgruppen skulle specifikt have fokus på en optimering af patientflowet for fodvortepatienter og på baggrund heraf vurdere, hvorvidt der var basis for at iværksætte et forsøgsprojekt i Region Syddanmark, hvor almen praksis kan henvise fodvortepatienter til behandling i fodterapipraksis.

     

    Der forelægges på denne baggrund forslag om, at Region Syddanmark iværksætter et forsøg, hvor almen praksis kan henvise en særlig gruppe af patienter med fodvorter til behandling i fodterapipraksis.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I forbindelse med indgåelse af den sidste Overenskomst for Fodterapi, aftalte overenskomstparterne, at muligheden for at behandle fodvortepatienter i fodterapipraksis skulle undersøges nærmere i overenskomstperioden.

     

    Region Syddanmark v/Praksis nedsatte som følge heraf en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de involverede sundhedsaktører omkring fodvortebehandling (almen praksis, fodterapipraksis og dermatologipraksis).

     

    Arbejdsgruppen fik for det første til opgave at beskrive de nuværende behandlingstilbud i Region Syddanmark til patienter med fodvorter og med baggrund i faglige vurderinger inden for området komme med forslag til den mest hensigtsmæssige visitation af fodvortepatienter i sundhedsvæsenet. Mere konkret blev arbejdsgruppen anmodet om at udarbejde en kort visitations- og behandlingsvejledning til almen praksis samt en kortfattet vejledning til fodvortepatienter om egenomsorg.

     

    For det andet skulle arbejdsgruppen - på baggrund af den første opgave - vurdere, hvorvidt der var basis for fremadrettet at involvere de praktiserende fodterapeuter i Region Syddanmark i behandlingen af fodvortepatienter. Mere konkret skulle arbejdsgruppen vurdere relevansen af at igangsætte en forsøgsordning med tilskud til behandling af fodvorter i fodterapipraksis.

     

    Behandling i dag af fodvortepatienter

    Fodvorter

    Fodvorter er en af de mest almindelige hudsygdomme. Sygdommen er hyppigst forekommende hos børn og unge.

     

    Langt de fleste fodvorter er harmløse, og de forsvinder oftest spontant uden behandling inden for kort tid.

     

    Fodvorter er ofte forbundet med smerter grundet deres lokalisation, især på trædepuderne.

     

    I dag varetages behandlingen af fodvorter primært to steder i praksissektoren: Almen praksis og

    dermatologpraksis. I stort omfang indgår der hjælpepersonale de to steder i behandlingen af denne patientgruppe. Ligeledes behandler mange privatpraktiserende fodterapeuter også vorter. Da der ikke er tilskud fra sygesikringen, betyder det fuld egenbetaling.

     

    Der findes i dag ikke en præcis opgørelse af, hvor mange patienter der i dag bliver behandlet for fodvorter i praksissektoren. Baggrunden herfor er, at der ikke findes en særskilt behandlingskode for denne patientgruppe. En fodvortepatient vil i praksis blive registreret med en 1. konsultation og eventuelt senere konsultationer.

     

    Behandling for fodvorter i almen praksis og dermatologipraksis er gratis for patienten.

     

    Ud over behandling af fodvorter i praksissektoren klarer en stor del af fodvortepatienterne også behandlingen selv ved egenomsorg. De køber typisk håndkøbspræparater til fodvortebehandling på apoteket. Der foreligger ikke tal for størrelsen af denne gruppe.

     

    Der er almindelig faglig enighed om, at ukomplicerede vorter, herunder fodvorter, kan patienten selv behandle med håndkøbspræparater. På den baggrund anbefales det, at en fodvortepatient som udgangspunkt først ses i almen praksis, såfremt egen behandling/egenomsorg ikke giver det ønskede resultat.

     

    Selvom hovedparten af fodvortepatienter har almindelige ukomplicerede fodvorter, som kan klares med egenomsorg, så findes der en lille gruppe af patienter for hvem egenomsorg vil være en udfordring. Her er primært tale om patienter med fysiske skavanker (nedsat mobilitet, svagtseende m.m.) som betyder, at egenomsorg ikke er en optimal løsning. Hertil kommer også en gruppe af psykisk handicappede fodvortepatienter som vil have udfordringer i forhold til egenomsorg. Arbejdsgruppen fandt, at førnævnte patientgrupper med fordel kan henvises til behandling i fodterapipraksis.

     

    Endelig er der en gruppe af fodvortepatienter, hvor den praktiserende læge kan være i tvivl om diagnosen samt en gruppe af patienter med nedsat immunforsvar. Her peger arbejdsgruppen på, at disse patienter skal henvises til dermatolog – til videreudredning og behandling.

     

    Overordnet er det arbejdsgruppens vurdering – på baggrund af udmeldinger fra almen praksis og

    dermatologipraksis – at for mange af de patienter, som i dag bliver behandlet for fodvorter i almen praksis, og i særlig grad i dermatologipraksis, vil det rigtige faglige behandlingsniveau være egenomsorg. Ved at flytte førnævnte patientgruppe fra almen praksis og dermatologipraksis til egenomsorg, vil der disse steder kunne frigøres ressourcer til behandling af patienter med mere problematiske sundhedsmæssige problemstillinger.

     

    På baggrund af ovenstående drøftelse har arbejdsgruppen udarbejdet vedlagte flowdiagram samt visitationsvejledning til almen praksis for behandling af fodvorter. Endvidere har arbejdsgruppen også udarbejdet vedlagte patientvejledning for fodvortepatienter til omdeling i almen praksis.

     

    Forsøgsprojekt om henvisning af fodvortepatienter til behandling hos praktiserende fodterapeuter

    Arbejdsgruppen konkluderer, at det fagligt giver mening, at den gruppe af fodvortepatienter, som har ukomplicerede fodvorter, men for hvem egenomsorg er udfordrende, henvises til behandling hos praktiserende fodterapeuter. Danske Fodterapeuter har givet udtryk for, at de er interesseret i at indgå et forsøgsprojekt med Region Syddanmark ud fra ovenstående rammer.

     

    Administrationen har på baggrund heraf udarbejdet et forslag til et 2-årigt forsøgsprojekt, hvor samtlige praktiserende læger i Region Syddanmark ud fra vedlagte visitationsretningslinjer, kan henvise fodvortepatienter til behandling i fodterapipraksis i Region Syddanmark. Baggrunden for forsøgsprojektet er en forventning om, at en større fokus på visitationen af fodvortepatienter vil frigøre ressourcer i almen praksis og dermatologipraksis. Ligeledes forventes initiativet at understøtte princippet om, at opgaver i sundhedsvæsenet skal løses på lavest effektive omkostnings- og omsorgsniveau (også kaldet LEON – princippet). Endvidere er der også en forventning om, at kortere ventetider hos praktiserende fodterapeuter sammenholdt med ofte lange ventetider hos praktiserende dermatologer for ikke-akutte patienter, betyder, at patienterne kommer hurtigere i behandling.

     

    Endelig forventes også – alt andet lige – en mindre regional økonomisk gevinst ved at flytte behandlingen fra almen praksis-/dermatologipraksis over i fodterapipraksis. En almindelig konsultation hos en praktiserende fodterapeut koster regionen 100 kr., 143 kr. hos den praktiserende læge og endelig 519 kr. hos den praktiserende hudlæge. Isoleret set vil en fodvortepatient, som ikke bliver henvist til en praktiserende hudlæge, men i stedet til en praktiserende fodterapeut (med 50 % egenbetaling), betyde en regional besparelse, idet honoraret excl. brugerbetaling er væsentligt mindre hos fodterapeut. Der regnes med et honorar på 250 kr. pr. konsultation. Tilskudsandelen bliver så 125 kr.

     

    Vederlagsfri behandling versus delvis egenbetaling

    Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med etableringen af ovennævnte projekt er en afklaring af de økonomiske konsekvenser for de involverede patienter. Som reglerne er i dag, er det gratis for patienten at få fjernet fodvorter hos de praktiserende læger samt de praktiserende hudlæger. Hos de praktiserende fodterapeuter kræves imidlertid egenbetaling.

     

    Den offentlige sygesikring yder, efter henvisning fra egen læge, tilskud til behandling hos en statsautoriseret fodterapeut til patienter med diabetes, nedgroede negle, svær leddegigt, svær psoriasisgigt eller arvæv efter strålebehandling. Tilskudsbeløbet varierer mellem 40 – 50 % afhængig af diagnosegruppe. Således får diabetespatienter et tilskud på 50 %, mens patienter med arvæv efter strålebehandling får 40 % i tilskud.

     

    Hvorvidt forsøgsordningen skal være et gratis tilbud til patienterne eller et tilbud med delvis egenbetaling, vil bero på en politisk stillingtagen. For et gratis tilbud taler bl.a., at fodvortepatienter i dag gratis får fjernet fodvorter hos egen læge eller en praktiserende dermatolog. Omvendt kan der også argumenteres for, at alle behandlinger i dag hos en praktiserende fodterapeut, hvor det offentlige sundhedsvæsen er involveret, indebærer en egenbetaling på mellem 50 – 60 %.

     

    Økonomi

    Der hersker en vis usikkerhed om, hvor mange patienter der bliver behandlet for fodvorter i praksissektoren, herunder også hvor mange fodvortepatienter, der i forsøgsprojektet potentielt vil kunne blive henvist til behandling i fodterapipraksis. Hertil kommer også en usikkerhed om, i hvilket omfang almen praksis dels kan ændre adfærd i forhold til selv at behandle førnævnte målgruppe, dels i hvilket omfang almen praksis vil visitere patienter i målgruppen til behandling i dermatologipraksis. Sidstnævnte spørgsmål vil uden tvivl også afhænge af, hvorvidt tilbuddet bliver gratis eller med egenbetaling.

     

    Samlet er det administrationens vurdering, at der er tale om en forholdsvis lille målgruppe, der vil blive henvist til fodterapeuter – måske i størrelsesorden ca. 1.000 patienter pr. år.

     

    Et behandlingstilbud med 50 % tilskud forventes at medføre en ekstra regional udgift til fodterapi på 625.000 kr. pr. år. – i alt 1.250.000 kr. for en 2-årig forsøgsperiode. Tilsvarende vil et gratis behandlingstilbud i pilotprojektet medføre en ekstra regional udgift til fodterapi på 1.250.000 kr. pr. år. – i alt 2,5 mio. kr. for en 2-årig forsøgsperiode.

     

    Som argumenteret ovenfor, så må den besparelse der opnås med at flytte patienter fra almen praksis og dermatologipraksis over i fodterapipraksis, forventes at ville blive udfyldt af andre patienter – patienter med mere alvorlige lidelser, som kan komme hurtigere til de respektive steder.

     

    Finansiering af forsøgsprojektet

    De forbundne udgifter til en iværksættelse af et 2-årigt forsøgsprojekt forudsættes afholdt inden for rammen af de midler, der er afsat til praksissektoren.

     

    Dispensation fra Sundhedsloven

    Da Sundhedsloven i dag ikke giver mulighed for, at almen praksis kan henvise fodvortepatienter til vederlagsfri behandling eller behandling med tilskud i fodterapipraksis, indstilles det, at regionsrådet i Region Syddanmark med henvisning til Sundhedslovens § 233 (iværksættelse af forsøg, der indebærer fravigelse fra Sundhedsloven) søger Sundheds- og Ældreministeriet om tilladelse til at iværksætte et 2-årigt forsøgsprojekt dækkende hele Region Syddanmark, hvor almen praksis gives muligheden for at henvise en afgrænset gruppe af fodvortepatienter, som ikke kan håndtere egenomsorg, til behandling hos praktiserende fodterapeuter.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At regionsrådet i Region Syddanmark indsender en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om tilladelse til at dispensere fra Sundhedslovens § § 233 i forbindelse med iværksættelse af ovenstående forsøgsordning i Region Syddanmark.

     

    At regionsrådet i ansøgningen indstiller, at der i forsøgsordningen ydes et tilskud på 50 %.

     

    At der, i tilfælde af ministeriets godkendelse, iværksættes en 2-årig forsøgsordning, hvor almen praksis kan henvise fodvortepatienter, som ikke selv kan håndtere egenomsorg, til behandling hos praktiserende fodterapeuter i Region Syddanmark.

     

    At der efter udløbet af forsøgsperioden udarbejdes en evaluering af pilotprojektet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 02-03-2020

    Udvalgsformand Bo Libergren stillede ændringsforslag om, at indstillingens 2. punkt ændres fra ”At regionsrådet i ansøgningen indstiller, at der i forsøgsordningen ydes et tilskud på 50 %” til

    ”At regionsrådet i ansøgningen indstiller, at der i forsøgsordningen ydes et tilskud på 100 %”.

     

    Udvalget for det nære sundhedsvæsen stemte om ændringsforslaget. 9 medlemmer stemte for ændringsforslaget. 1 medlem, Marianne Mørk Mathiesen, Liberal Alliance, stemte imod.

     

    Ændringsforslaget blev vedtaget.

     

    For de øvrige punkter i indstillingen stemte 9 medlemmer. 1 medlem, Marianne Mørk Mathiesen, Liberal Alliance, stemte imod.

     

    De øvrige punkter i indstillingen blev vedtaget.

     

    Thies Mathiasen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen fra udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefales over for regionsrådet.

     

    1 medlem, Liberal Alliance, stemte imod.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/47860
    15. Delegation af beslutningskompetence på tandlægeområdet
    fold dette punkt ind Resume

    Jf. Sundhedslovens § 57 j, stk. 2 og 3 er det regionsrådet, der har kompetencen til at behandle indkomne ansøgninger om tandlægers tilladelse til at praktisere fra flere end 2 praksisadresser. Det er muligt at delegere denne kompetence til koncerndirektøren med ansvar for sundhedsområdet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Sundhedslovens § 57 j:

     

    Stk. 2. En praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, kan drive praksis, jf. stk. 1, fra højst to praksisadresser og skal selv udøve tandlægevirksomhed på mindst en af adresserne.

     

    Stk. 3. Regionsrådet kan efter ansøgning tillade, at en praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, praktiserer fra flere end to praksisadresser.

     

    For at smidiggøre sagsgangen i ansøgninger om tandlægers tilladelse til at praktisere fra flere end 2 praksisadresser foreslås det, for at smidiggøre sagsgangen, at beslutningskompetencen, jf. Sundhedslovens § 57 j, stk. 2 og 3 delegeres til koncerndirektøren med ansvar for sundhedsområdet, der således bemyndiges til administrativt at behandle og godkende sådanne ansøgninger.

     

    Ved vurderingen af, om en 3. praksisadresse kan godkendes, skal lægges vægt på følgende kriterier:

    • Er der tale om et yderområde?
    • Hvor stort er patientgrundlaget i området?
    • Hvorledes vil tandlægen sikre et fagligt forsvarligt niveau og dermed patientsikkerheden på alle 3 klinikker?

     

    Der vil almindeligvis aldrig kunne godkendes flere end 3 praksisadresser.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At forslaget til delegation af beslutningskompetence godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for det nære sundhedsvæsen den 02-03-2020

    Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet med den præcisering, at kompetencen til at behandle og godkende indkommende ansøgninger om tandlægers tilladelse til at praktisere fra flere end to adresser, jf. sundhedslovens § 57 j, stk. 2 og 3, delegeres til administrationen.

     

    Thies Mathiasen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen fra udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 20/391
    16. Forberedelse til Hjerteløberprojektet
    fold dette punkt ind Resume

    Det foreslås, at der anvendes 1 mio. kr. årligt til understøttelse af hjerteløbere. Midlerne foreslås anvendt til gratis kurser, gratis veste mv. og til løbende kommunikation med hjerteløberne. Herudover foreslås, at hjerteløberne bliver arbejdsskadeforsikrede, og at regionen understøtter lokale klynger for hjerteløbere.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet besluttede den 25. november 2019 at afslutte projekt Danmark Redder Liv og overgå til Trygfondens Hjerteløberprojekt sammen med de øvrige fire regioner. Overgangen fra nuværende udkaldsmåde for frivillige førstehjælpere til hjertestop til den nye udkaldsmåde under Hjerteløberprojektet forventes at ske 1. maj 2020. Der er på nuværende tidspunkt over 6.000 hjerteløbere i Region Syddanmark. Forventningen er, at antallet af hjerteløbere på lidt længere sigt vil være forøget til mindst 10.000 hjerteløbere i Region Syddanmark. I Region Midtjylland er der på nuværende tidspunkt over 20.000 tilmeldte hjerteløbere.

     

    Det præhospitale udvalg har arbejdet med forslag til, hvordan positive elementer fra Danmark Redder Liv kan videreføres under Hjerteløberprojektet, herunder hvordan de midler (1 mio. kr. årligt), som regionsrådet har øremærket til fortsat understøttelse af frivillige til hjertestop, kan anvendes mest hensigtsmæssigt. I udvalgets arbejde har indgået input fra regionens nuværende samarbejdspartner Dansk Folkehjælp og frivillige i Danmark Redder Liv, herunder input fra klyngekontaktpersoner.

     

    Det præhospitale udvalg foreslår:  

     

    Gratis kurser til frivillige til hjertestop

    Der er i Danmark Redder Liv krav til førstehjælperne om gennemført førstehjælperkursus. Dansk Folkehjælp har udbudt 88 gratis kurser i regionen i 2019. Finansieringen hertil har Dansk Folkehjælp rejst via fondsmidler.

     

    Det foreslås, at der indgås en 2-årig aftale med Dansk Folkehjælp om afholdelse af førstehjælpskurser for borgere i Region Syddanmark. Dansk Folkehjælp vil årligt afholde 100 kurser i livredende førstehjælp ved hjertestop. De udbudte kurser vil være Dansk Førstehjælpsråds ”Førstehjælp ved hjertestop” med en varighed på 4 timer. Kurserne vil have 16 deltagere pr. hold, hvilket betyder i alt 1.600 deltagere årligt. Kurserne vil blive fordelt geografisk ud over regionen og tidsmæssigt ud over året. Dansk Folkehjælp vil drive hjemmeside, hvor man kan se kurserne. Den årlige udgift til kurser og administration estimeres til 600.000 kr.

     

    Klynger og frivillige til hjertestop kan f.eks. også gøre brug af gratis introduktionskursus fra Hjerteforeningen, hvis man er 5 – 15 personer. Man kan på hjerteredder.dk bestille en instruktør fra Hjerteforeningen til at undervise ½ time i hjertelungeredning og brug af hjertestarter.

     

    Gratis veste ved gratis kurser

    Førstehjælperne i Danmark Redder Liv får udleveret førstehjælpervest.

     

    Det foreslås, at Dansk Folkehjælp udleverer veste til kursister på de gratis kurser i livreddende førstehjælp ved hjertestop. Der udleveres vest med refleksstriber, lommer og hjerteløbertekst. Der udleveres en billigere vest end i Danmark Redder Liv. Den årlige udgift til gratis veste og distribution af disse estimeres til 80.000 kr.

     

    Hvis vesten fra Danmark Redder Liv anvendes, så vil den årlige udgift til gratis veste være 210.000 kr.

     

    Webshop

    Førstehjælperne i Danmark Redder Liv får udleveret førstehjælpskit i forbindelse med udlevering af vest. Førstehjælpskittet indeholder: 2 par handsker, saks, Lifekey engangsmaske, klud og alutæppe. Der har været en vis kritik af kvaliteten af dette udstyr og forskellige meldinger af, om udstyret bliver anvendt.

     

    Det foreslås, at Dansk Folkehjælp etablerer en webshop, hvor diverse udstyr af god kvalitet kan købes. Herved får hjerteløbere, der ønsker udstyr, mulighed for selv at købe dette.

     

    Anslåede priser for hjerteløbere:

    • Hjerteløbervest 37 kr.
    • Saks: 30 kr.
    • Pocketmask inkl. ekstra ventil kr.: 58
    • Førstehjælpskit: 2 par handsker, saks, skraber, (lifekey engangsmaske), klud og alutæppe: 60 kr.

     

    Vareprisen tillægges en forsendelsesudgift på ca. 95 kr.

     

    Den årlige udgift til drift af webshop estimeres til 20.000 kr.

     

    Arbejdsskadeforsikring

    Førstehjælperne i Danmark Redder Liv er arbejdsskadeforsikret. Det er hjerteløberne ikke i dag.

     

    Det foreslås, at alle hjerteløbere udkaldt af Region Syddanmark i Region Syddanmark bliver dækket af arbejdsskadeforsikring for arbejdsskader under en hjerteløberaktion. Regionen vil alene have udgifter, såfremt der skal udbetales arbejdsskadeerstatning. Sandsynligheden for udbetaling af arbejdsskadeerstatning til hjerteløbere vurderes at være lille.

     

    Det foreslås endvidere, at regionen arbejder for en løsning, hvor alle hjerteløbere i hele landet fra den 1. maj bliver arbejdsskadeforsikret.

     

    Klynger

    Det foreslås, at regionen understøtter lokale klynger ved, at klynger fra Danmark Redder Liv og nye klynger, der etableres, tilbydes plads på regionens hjemmeside med kontaktoplysninger på kontaktpersoner. Såfremt frivillige, som melder sig som hjerteløbere, ønsker kontakt til andre hjerteløbere i lokalområdet, vil dette eksempelvis kunne ske via en klyngekontaktperson.

     

    Det foreslås, at der afsættes 100.000 kr. til understøttelse af klynger i form af fællesarrangement, øvelsesudstyr mv.

     

    Regionale opgaver

    Region Syddanmark vil i forbindelse med Hjerteløberne få en række opgaver, herunder:

    • Besvarelse af spørgsmål fra hjerteløberne via elektronisk postkasse.
    • Ajourføring af oversigt over klyngekontaktpersoner på regionens hjemmeside.
    • Forestå defusing/debriefing af hjerteløbere.

     

    Det foreslås, at der afsættes 200.000 kr. til ovenstående regionale opgaver.

     

    Tabel 1: Samlet forslag til understøttelse af frivillige til hjertestop årligt pr. 1. maj 2020:

     

    Økonomiske konsekvenser af forslag

    Udgift i kr.

    Dansk Folkehjælp - kurser

    600.000

    Dansk Folkehjælp - veste

    80.000

    Dansk Folkehjælp - webshop

    20.000

    Understøttelse af klynger

    100.000

    Region Syddanmark -kommunikation/administration

    200.000

    Arbejdsskadeerstatning

    -

    I alt

    1.000.000

     

    Ovenstående priserne er ekskl. moms, bortset fra webshoppriser, der er inkl. moms.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At Hjerteløberprojektet tilrettelægges i henhold til forslagene ovenfor, herunder arbejdsskadeforsikring og klynger.

     

    At 1 mio. kr. årligt anvendes som foreslået i tabel 1 til kurser, veste, webshop og kommunikation til understøttelse af hjerteløbere.

    fold dette punkt ind Beslutning i Præhospitaludvalget den 18-02-2020

    Præhospitaludvalget anbefaler over for regionsrådet:

     

    At Hjerteløberprojektet tilrettelægges i henhold til forslagene ovenfor, således at der er en arbejdsskadeforsikring og at klyngerne fortsætter.

     

    At 1 mio. kr. årligt anvendes som foreslået i tabel 1 til kurser, veste, webshop og kommunikation til understøttelse af hjerteløbere.

     

    Ulrik Sand Larsen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen fra præhospitaludvalget anbefales over for regionsrådet.

    1 medlem, Enhedslisten, tog forbehold for regionsrådets behandling af sagen.


    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 20/8785
    17. Implementeringsplan for Psykiatriplan 2020-2024
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet godkendte den 16. december 2019 ”Psykiatriplan 2020-2024”, der indeholder 39 anbefalinger, som skal implementeres i planperioden. I forbindelse med godkendelsen fremgik, at regionsrådet efterfølgende fik forelagt en implementeringsplan.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet godkendte den 16. december 2019 ”Psykiatriplan 2020-2024”, der indeholder 39 anbefalinger, der skal implementeres i planperioden.

     

    Med baggrund i psykiatriplanen er der udarbejdet en implementeringsplan, der beskriver, hvorledes psykiatriplanens 39 anbefalinger kan implementeres frem mod 2024, herunder hvornår de enkelte anbefalinger tidsmæssigt påbegyndes, jf. bilaget ”Implementeringsplan for Psykiatriplan 2020-2024”.

     

    Flere af psykiatriplanens anbefalinger forudsætter, at der enten ansættes flere medarbejdere eller, at der sker et kompetenceløft af medarbejderne. Det foreslås derfor, at der tidligt i planperioden er et overordnet fokus på opbygning og forberedelse af de HR-relaterede anbefalinger i planen som f.eks. rekruttering og kompetenceudvikling. Efterfølgende kan der ske en implementering af de indsatser ud over kapacitetsudvidelse, der også forudsætter flere medarbejdere.

     

    Udover ovennævnte indsatser er der også nogle eksisterende og nye initiativer rettet mod recovery, udvikling, kvalitet, teknologi og arbejdsgange samt udvikling af det ambulante område, som tidsmæssigt iværksættes løbende henover planperioden.

     

    Flere af anbefalingerne skal udmøntes via enkeltsager. Der foreslås herudover, at der gives en årlig status på implementering af psykiatriplanens anbefalinger til regionsrådet inklusiv en status på planens succeskriterier. Herudover vil der være supplerende afrapporteringer til psykiatri- og socialudvalget ud over den løbende behandling af de enkeltsager, der er afledt af psykiatriplanen.

     

    Psykiatriplanen indeholder derudover en række anbefalinger, som bl.a. omfatter permanentgørelse af eksisterende projekter og tiltag. Af hensyn til at sikre fortsat fremdrift i projekterne og undgå unødvendig sagsbehandling og procestid foreslås det, at der gives bevilling til disse indsatser samtidig med godkendelse af implementeringsplanen.

     

    Konkret foreslås det, at der med godkendelse af implementeringsplanen bevilliges midler til følgende indsatser:

    • Uddannelse af 100 peers (anbefaling 1)
    • Fordobling af antal ansatte peers på afdelingerne (del af anbefaling 2)
    • Flere meningsfulde aktiviteter under indlæggelse (anbefaling 6)
    • Videreudvikling på monitorering af og analyser over udvikling i selvmord og livstilsrelaterede sygdommer (anbefaling 9)
    • Videreføre undervisning for lærere i grundskolen om mental trivsel blandt unge (anbefaling 13)
    • Der skal skabes de nødvendige forudsætninger for at anvende personlig medicin og big data inden for psykiatrien (anbefaling 25)
    • Udvikling af nye telepsykiatri og velfærdsteknologiske løsninger til flere patientgrupper (anbefaling 27)
    • Udvide døgnbehandling af børn op til 13 år – fra 5 til 7-døgnsafsnit (anbefaling 31)
    • Målrettet rekrutteringsindsats (anbefaling 36).

     

    Samlet udmøntes der med godkendelse af implementeringsplanen 9,71 mio. kr. i 2020, 15,21 mio. kr. i 2021 og 15,71 mio. kr. i 2022 og fremefter.

     

    Bevillingerne til de enkelte tiltag fremgår af bilaget ”Implementeringsplan inkl. økonomioversigt”.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At implementeringsplanen godkendes.

     

    At der udmøntes midler jf. ovenstående anbefalinger, i alt 9,71 mio. kr. i 2020, 15,21 mio. kr. i 2021 og 15,71 mio. kr. i 2022 og fremefter.

     

    Bevillingerne finansieres af midler afsat i budget 2020 til implementering af psykiatriplanen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 03-03-2020

    Psykiatri- og socialudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Annette Blynel og Gitte Frederiksen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/30683
    18. Dit og mit grænseland
    fold dette punkt ind Resume

    Som opfølgning på den foreløbige plan for gennemførelse af ”Dit og mit grænseland”, der tidligere er besluttet i Udvalget for Regional Udvikling, har administrationen arbejdet videre og fremlægger nu forslag til en endelig plan for gennemførelse af to dialogmøder i grænselandet i 2020.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrunden for ”Dit og mit grænseland” er en beslutning i Regionsrådet den 26. august 2019 hhv. i Udvalget for Regional Udvikling den 23. september 2019. Initiativet skal skabe større viden om, hvad borgerne nord og syd for den dansk-tyske landegrænse er optaget af.

     

    Projektet skal munde ud i to dialogmøder, der har form af et eftermiddags- eller aftensmøde på hhv. dansk og tysk side i efteråret 2020. Her får interesserede regionsrådspolitikere mulighed for at indgå i en dialog om mulige konkrete tiltag, der adresserer de behov, som har direkte betydning for borgerne i grænselandet. I hvert møde forventes ca. 50 borgere at deltage – sandsynligvis flere på dansk end på tysk side. Det danske møde søges afholdt på Folkehjem, der er beliggende i Aabenraa. Det tyske dialogmøde søges afholdt på Nordsee Akademie i Leck, der er en højskolelignende organisation godt placeret i forhold til at involvere især borgere fra den vestlige del af Syddanmark og Schleswig-Holstein. Til begge møder inviteres borgere både nord og syd for grænsen.  

     

    Som afsæt for de to dialogmøder i efteråret 2020, vil der i foråret 2020 blive gennemført en repræsentativ undersøgelse af livet i grænselandet. Her vil 500 borgere syd for og 500 borgere nord for grænsen blive stillet en række spørgsmål, som på enslydende vis blev stillet i 2012. Herudover vil der også blive stillet spørgsmål med relation til det grænseoverskridende aspekt i Region Syddanmarks nye udviklingsstrategi ”Fremtidens Syddanmark”. Resultatet af analysen præsenteres på de to dialogmøder. Udgifterne til undersøgelsen afholdes i regi af Regional Udviklings generelle analysearbejde, og påvirker ikke budgettet for projekt ”Dit og mit grænseland”.

     

    Inden afholdelse af borgermøderne skal det præciseres, hvilken merværdi borgerne kan forvente sig ved at deltage. Hertil hører bl.a. argumenter om, at man – ved at komme med ideer til løsning af nogle af grænselandets udfordringer – kan være med til at præge udviklingen. I den forbindelse indgår det som en vigtig del af forberedelserne at identificere egnede metoder til målrettet at rekruttere repræsentative borgergrupper. Dette kunne være unge eller andre grupper, som i den ovenfor nævnte undersøgelse viser sig at have særlige ønsker. Når målgrupperne er identificeret, vil der på basis af tidligere gode erfaringer fra lignende initiativer blive kommunikeret/taget kontakt til potentielle deltagere.

     

    I hvert dialogmøde forventes både danskere og tyskere samt et antal interesserede medlemmer fra regionsrådet at deltage. Af denne årsag vil møderne blive simultantolket, ligesom pressen i samarbejde med Koncernkommunikation vil blive inviteret til begge møder.

     

    I udgangspunktet forventes dialogmøderne bygget op omkring følgende struktur:

    • Velkomst – v. en regionsrådspolitiker
    • Præsentation af hovedindholdet i den afholdte borgerundersøgelse
    • Evt. uddybende oplæg om et emne, som har vist sig særligt relevant for de deltagende målgrupper
    • Dialog mellem borgere og politikere.
    • Skitsering af næste skridt

     

    Møderne vil vare 2-3 timer. Heri indgår der en halv times pause, hvor deltagerne får mulighed for at stifte bekendtskab med ”Sønderjysk Kaffebord” eller det tyske fænomen ”Kaffee/Kuchen satt”.  

     

    Der er indeholdt følgende aktiviteter i projekt ”Dit og mit grænseland”:

     

    • Erfaringsbaseret indsigt: Administrationen holder møder med relevante parter i grænselandet med henblik på at afdække best practise ift. gode måder at involvere udvalgte målgrupper på. Tidspunkt: Januar – maj 2020.

     

    • Databaseret indsigt: Gennemførelse af dansk-tysk undersøgelse. Tidspunkt: Januar – maj 2020.

     

    • Involvering: Gennemførelse af to dialogmøder - et på dansk side og et på tysk side. Begge møder med deltagelse af interesserede politikere fra Region Syddanmark. Tidspunkt: Medio september og primo oktober 2020.

     

    • Opfølgning: Opsamling, herunder anbefalinger til konkrete aktiviteter samt produktion af video. Tidspunkt: Ultimo oktober 2020.

     

    Det samlede budget for projekt ”Dit og mit grænseland” beløber sig til ca. 109.000 kr.

     

    En deltaljeret aktivitets- og tidsplan samt et specificeret budget er vedlagt som bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At aktivitets- og tidsplanen samt budget for borgerinddragelsesprojektet ”Dit og mit Grænseland” godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 26-02-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet

     

    Vicky Bender Lorenzen deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 20/9313
    19. Høringssvar vedr. VVM-undersøgelse af Midtjysk Motorvej fra Give til Haderslev
    fold dette punkt ind Resume

    Vejdirektoratet offentliggjorde den 29. januar 2020 VVM-undersøgelse af Ny Midtjysk Motorvej fra Give til Haderslev. VVM-undersøgelsen er i offentlig høring indtil den 13. april 2020. I VVM-undersøgelsen er samfundsøkonomien beregnet til at være tydeligt ringere, end den var i den seneste strategiske analyse fra 2016, ligesom den beregnede aflastning er væsentligt mindre end i tidligere beregninger. Det indstilles, at det vedlagte forslag til høringssvar godkendes.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Vejdirektoratet offentliggjorde den 29. januar 2020 VVM-undersøgelsen af Ny Midtjysk Motorvej fra Give til Haderslev. Motorvejen er en af de tre syddanske infrastrukturprioriteringer, som er vedtaget sammen med de 22 kommuner. Ordlyden af prioriteringen er: ”En Midtjysk Motorvej, der knytter an til Billund Lufthavn og med en tværforbindelse til E45 syd for Vejle”.

     

    VVM-undersøgelsen er i offentlig høring indtil den 13. april 2020. Når høringen er overstået, vil Vejdirektoratet udarbejde et høringsnotat og med baggrund heri foretage en indstilling (anbefaling) til transportministeren. Vejdirektoratet forventer, at dette vil ske forår/sommer 2020. Indstillingen til ministeren er sædvanligvis det nødvendige skridt for, at en anlægslov for projektet kan vedtages.

     

    Med ”Det grønne trafikforlig” i 2009 blev en række analyser af en midtjysk motorvej igangsat. I aftalen var der enighed om at styrke beslutningsgrundlaget for nye projekter med strategiske analyser. Bl.a. skulle det overordnede vej- og banesystem i Jylland analyseres, herunder en midtjysk motorvejskorridor. Forud for den aktuelle VVM-redegørelse er der udarbejdet tre centrale analyser vedr. en midtjysk motorvej.

     

    VVM-undersøgelsen er beregnet med en ny version af landstrafikmodellen og med tre vestlige og tre østlige linjeføringer. Forskellen på de tre alternativer ligger i, hvor der sker tilslutning til E45. De tre østlige linjeføringer har alle en variant, hvor linjeføringen trækkes øst om Vandel.

     

    For en nærmere beskrivelse af de undersøgte forslag i VVM-redegørelsen henvises til vedlagte VVM-redegørelse (bilaget er en komprimeret udgave, den oprindelige udgave kan hentes her: https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2020-01/Ny%20Midtjysk%20Motorvej_VVM-unders%C3%B8gelse.pdf), især kapitel 1 ”Sammenfatning”. I sammenfatningen er der kort, der viser de forskellige analyserede linjeføringer. Endvidere er vedlagt et notat, der kortfattet beskriver de tre tidligere analyser og VVM-redegørelsens konklusioner, herunder i forhold til den syddanske prioritet.

     

    VVM-redegørelsen viser i øvrigt i forhold til den syddanske prioritet følgende:

     

    • Betjeningen af Billund Lufthavn er på et højt niveau uanset linjeføring.
    • Tværforbindelsen synes ikke længere at være aktuel. Effekten er beregnet til at være ganske begrænset, og specifikt på Vejlefjordbroen viser beregninger endog en lille stigning i trafikken.
    • Aflastningen af E45 er mindre, end tidligere beregninger har vist, og der er ingen afgørende forskelle på linjeføringernes aflastning af E45.

     

    Sammenfattende giver den syddanske prioritet ikke noget grundlag for at foretrække en bestemt linjeføring frem for de øvrige. Forslaget til høringssvar anbefaler i konsekvens heraf, at der etableres en midtjysk motorvej, dog uden at pege på en bestemt linjeføring.

     

    Med udgangspunkt i sammenfatningen er der er udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar.

     

    Administrativ tilføjelse

    Forundersøgelsen af den nordlige del af Midtjysk Motorvej blev offentliggjort den 26. februar 2020. Udvalget fandt i lyst heraf, at der kunne være behov for at forslaget til høringssvar, der blev forelagt Udvalg for Regional Udvikling, skulle justeres. Administrationen vurderede på den baggrund, at der var behov for, at justere det sidste afsnit i høringssvaret. Det tilrettede afsnit fremgår af vedlagte høringsbrev.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At forslag til høringssvar godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 26-02-2020

    Et flertal anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Karsten Fogde, F, stemte imod.

     

    Karsten Uno Petersen, A, undlod at stemme.

     

    Vejdirektoratet har den 26. februar 2020 offentliggjort forundersøgelsen ”Ny Midtjysk Motorvej Give - Viborg - Hobro Forundersøgelse af mulige linjeføringer”. Såfremt forundersøgelsen giver anledning til det, herunder vedr. de samfundsøkonomiske konsekvenser, justerer administrationen forslag til høringssvar vedr. VVM-undersøgelse af Midtjysk Motorvej fra Give til Haderslev forud for forelæggelse for forretningsudvalget og regionsrådet.

     

    Vicky Bender Lorenzen deltog ikke i sagens behandling.

     

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
     

    5 medlemmer: Socialdemokratiet og Enhedslisten tog forbehold for regionsrådets behandling af sagen.

     

    1 medlem, Socialistisk Folkeparti, stemte imod.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/2123
    20. Partnerskabsaftale om Center for Industriel Mekanik
    fold dette punkt ind Resume

    Der arbejdes på at udvikle et Center for Industriel Mekanik (CIM) i Sønderborg, der bl.a. skal uddanne ingeniører inden for mekanik. Partnerskabet bag centret er det samme, som står bag CIE (Center for Industriel Elektronik). Det forventes, at partnerne underskriver en partnerskabsaftale den 24. februar 2020. Region Syddanmark underskriver partnerskabsaftalen administrativt, med forbehold for politisk godkendelse.

     

    Det fremgår af aftalen, at ”Region Syddanmarks bidrag vil bestå i at afsøge muligheder og ansøgninger til eksterne fonde med henblik på at finansiere de 18.600.000 kr. gennem ekstern funding”.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Center for Industriel Mekanik (CIM) skal imødekomme behovet for en revision og styrkelse af mekanikområdet og for etablering af nye dybe fagligheder, med tilhørende nye diplom- og civilingeniøruddannelser inden for mekanik. CIM komplementerer Center for Industriel Elektronik (CIE), der imødekommer behovet for kompetencer på elektronikområdet.

     

    Projektet vil give et sammenhængende sæt af kompetencer inden for fagområder, hvor regionens virksomheder er verdensførende, herunder industriel automation, e-mobilitet, hydraulik, robotter og vindmøller.

     

    Der lægges op til, at centret etableres i et partnerskab mellem Bitten og Mads Clausens Fond, Linak Holding A/S, Sønderborg Kommune, Region Syddanmark og Syddansk Universitet.

     

    Det forventes, at partnerne underskriver en partnerskabsaftale den 24. februar 2020. Region Syddanmark underskriver partnerskabsaftalen administrativt, med forbehold for politisk godkendelse. Partnerskabsaftalen er vedlagt som bilag.

     

    Der budgetteres med et samlet økonomisk bidrag fra parterne på i alt 93 mio. kr., svarende til at parterne hver især bidrager med hver 18,6 mio. kr. samlet over de næste 10 år.

     

    Indsatsen understøtter målene i forslag til den regionale udviklingsstrategi Fremtidens Syddanmark, herunder indsatssporet ”Kompetencer til fremtiden”, hvor der bl.a. er et regionalt mål om ”Adgang til gode uddannelsesmuligheder i hele regionen” og et regionalt mål om ”Kompetencer til livet, arbejdsmarkedet og et bæredygtigt samfund”.

     

    CIE blev fra regionens side finansieret af erhvervsfremmemidler, dels EU-Strukturfondsmidler, dels regionale erhvervsfremmemidler. Som følge af erhvervsfremmereformen har regionen ikke mulighed for at støtte med erhvervsfremmemidler, og regionen vil kun i meget begrænset omfang have mulighed for at yde direkte tilskud til CIM.

     

    Det fremgår derfor af aftalen, at ”Region Syddanmarks bidrag vil bestå i at afsøge muligheder og ansøgninger til eksterne fonde med henblik på at finansiere de 18.600.000 kr. gennem ekstern funding”. Det er den umiddelbare vurdering, at det særligt vil være gennem ansøgninger til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som administrerer EU-Strukturfonde, evt. kombineret med medfinansiering fra de såkaldte decentrale erhvervsfremmemidler, som Erhvervsfremmebestyrelsen også administrerer. Der vil som udgangspunkt ikke være tale om ansøgninger til almennyttige fonde.

     

    Såfremt det på et senere tidspunkt bliver relevant at anvende regionale midler til at medfinansiere delprojekter under partnerskabet, vil det blive forelagt til særskilt politisk behandling.

     

    Administrativ tilføjelse

    Partnerskabsaftalen blev underskrevet den 24. februar.

     

    Udvalget for regional udvikling blev orienteret om sagen på møde den 26. februar 2020.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At partnerskabsaftalen om Center for Industriel Mekanik tiltrædes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for uddannelse og arbejdskraft den 27-02-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

     

    Kristian Nørgaard, Morten Weiss-Pedersen og Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 20/10869
    21. Afrapportering af målbilleder og udvalgte indikatorer for Region Syddanmark (1. afrapportering 2020)
    fold dette punkt ind Resume

    I budgetaftalen for Region Syddanmark for 2017 blev det beskrevet, at der skal udarbejdes et forslag til opfølgning på nationale og regionale mål. Regionsrådet godkendte en model for denne afrapportering på regionsrådsmødet i maj 2017.

     

    Afrapporteringen tager afsæt i de pejlemærker for regionens samlede drift- og udviklingsarbejde, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016.

     

    Der forelægges nu 1. afrapportering i 2020 af udvalgte målbilleder og indikatorer til regionsrådet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet forelægges hermed 1. afrapportering i 2020 af målbilleder og udvalgte indikatorer for Region Syddanmark. Formålet med afrapporteringen er at danne et billede af regionens status i forhold til målopfyldelsen på udvalgte indikatorer med afsæt i de vedtagne pejlemærker.

     

    Modellen blev tiltrådt af regionsrådet på mødet den 22. maj 2017. Udgangspunktet er, at nationale mål, der måtte være retningsgivende på Region Syddanmarks respektive opgaveområder, som udgangspunkt indgår i konceptet. Konceptet er udarbejdet med sigte på at give overblik og vise sammenhæng i forhold til de pejlemærker, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016.

     

    I forbindelse med 2. afrapportering i 2019 blev der gennemført en forenkling af de datapræsentationer, der indgår i Nemlis. Formålet er at skabe en mere overskuelig grafisk fremstilling og en forenkling af de informationer, der indgår i målbillederne og i de enkelte præsentationer. Samtidig indgår der i oversigten lidt færre indikatorer. Baggrunden er, at en række indikatorer kun sjældent opdateres. Disse indgår ikke i den kvartalsmæssige oversigt, da de har været afrapporteret af flere omgange. Når der foreligger nye data, indgår de igen.

     

    Flere af de nationale indikatorer er opgjort på årsbasis, og der vil derfor ikke fremgå nye data for disse indikatorer i hver opgørelse. I denne afrapportering er der kun medtaget indikatorer, hvor nyeste data er fra 2018 og fremefter, eller hvor der er nye data siden seneste afrapportering. Alle opgørelserne er fortsat tilgængelige i Nemlis

     

    Indførelsen af den nye version af Landspatientregistret (LPR3) betyder, at der ikke udkommer nye data i en periode. Derfor blev de fleste nationale indikatorer ikke opdateret i det meste af 2019. Regionsrådet vil derfor forventeligt først få nye resultater for de nationale indikatorer, når der foreligger ny data, forventeligt i andet halvår 2020.

     

    Konceptet er baseret på to typer af afrapportering:

     

    1) Der vil være faste kvartalsvise, kvantitative afrapporteringer. Afrapporteringen indeholder både indikatorer for nationale mål og indikatorer, der er udvalgt for Region Syddanmark. Det er denne afrapportering, der forelægges nu. Indikatorerne er fordelt på områderne sundhed, socialområdet og regional udvikling. Indikatorerne afrapporteres i Nemlis, som er et IPad-baseret afrapporteringssystem. Regionsrådet fik i løbet af marts 2018 tilbud om introduktion til installation og anvendelse af Nemlis. Der er vedlagt en udskrift fra Nemlis af de tilgængelige data.

     

    Der er vedlagt et notat, der beskriver de overordnede tendenser, som de udvalgte indikatorer viser. Indikatorerne vil kunne justeres løbende, hvis der eksempelvis er fokusområder fra de årlige budgetaftaler, som ønskes fulgt via specifikke indikatorer, eller hvis der er indikatorer, der stabiliseres over lang tid på det ønskede niveau, og derfor ikke længere behøver følges kvartalsvis.

     

    2) Temaafrapporteringer: I forbindelse med konceptet vil der også løbende være temaafrapporteringer til regionsrådet på områder, hvor der med fordel kan være en mere kvalitativ afrapportering om status og fremdrift. Der er tale om temaerne sygehusbyggeri, forbedringskultur, nærhed og sammenhæng, attraktiv arbejdsplads samt patientsamarbejde og kvalitet i sociale tilbud.

     

    Dette er begrundet i, at der kan være temaer og særlige emner, som det med passende intervaller giver god mening at give uddybende orientering om. Samtidig er det ikke alle områder, der kan afrapporteres meningsfuldt med korte intervaller, ligesom ikke alle aspekter af pejlemærkerne kan kvantificeres meningsfuldt med løbende data, men forudsætter en kvalitativ afrapportering. 

     

    Der forventes følgende temaafrapporteringer i 2020: 

     

    Tema

    Beskrivelse

    Forventet afrapportering

    Sammenhæng til pejlemærker

    Sygehusbyggeri

    Afrapporteringen vil fokusere på eksempler på den innovation, der direkte eller indirekte sker i sammenhæng med sygehusbyggerierne, den læring der kan trækkes ud fra byggerierne og byggeprocesserne, de forbedringer og muligheder nye moderne fysiske rammer giver på sygehusene, de teknologiske tiltag, der sker i sammenhæng med byggerierne og udviklingen generelt mv.

    Afrapporteringen vil ske i december 2020, med henblik på forudgående forelæggelse i Anlægs- og Innovationsudvalget.

     

    Region Syddanmark spiller en aktiv rolle i forskning innovation og udvikling.

     

     

    Forbedringskultur

    Afrapporteringen vil give en status på den organisation, der er bygget op til at understøtte forbedringsarbejdet i Region Syddanmark og på de emner og problemområder, der har været behandlet på de workshops, der gennemføres.

    Afrapporteres i december.

    Region Syddanmark stræber efter at gøre det bedste for borgere og patienter.

    Nærhed og sammenhæng

    Afrapporteringen vil tage udgangspunkt i rammepapir vedr. det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

    Afrapporteres i december.

    Region Syddanmark prioriterer udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

    Attraktiv arbejdsplads

    Frekvens: En årlig afrapportering.

    Afrapporteres i maj

    Region Syddanmark er en god arbejdsplads.

    Patientsamarbejde

    Afrapporteringen vil tage afsæt i strategierne for patientinddragelse og patientsamarbejde, og i den politiske beslutning om at etablere et regionalt Center for Fælles Beslutningstagning. Der fremdrages eksempler fra sygehusenes arbejde med patientinddragelse og gives en status på arbejdet med patientrapporterede oplysninger (PRO).

    Afrapporteres i december.

    Region Syddanmark er borgernes og patienternes region.

    Kvalitet i de sociale tilbud

    Afrapporteringen vil tage udgangspunkt i tilsynsrapporterne fra Det Sociale Tilsyn. Der vil blive fokuseret på de borgerrettede indikatorer.

    2 afrapporteringer i 2020.

     

    Region Syddanmark stræber efter at gøre det bedste for borgere og patienter.

     

    Sammenhæng til budgetproces og sundhedsplan

    Afrapporteringen af målbilleder er tænkt sammen med den proces, der er for budgetlægningen. Den løbende opfølgning er med til at kvalificere og understøtte den proces, hvor der udvælges temaer til budgetprocessen og fokusområder for indsatsen i regionens arbejde i det kommende år.

     

    Sammenhængen mellem de to processer kan bidrage til at sikre, at de temaer, der allerede er udvalgt og prioriteret i de foregående års budgetprocesser, følges og afrapporteres. På sundhedsområdet kan temaer fra budgetprocessen ligeledes indgå i de indsatsområder, der en gang årligt skal vedtages i regionsrådet som en del af den nye sundhedsplan. Indsatsområderne forelægges på regionsrådsmødet i december.

     

    Samlet set understøtter processen, at de temaer der arbejdes med:

    • Har sammenhæng til pejlemærkerne.
    • Tager bestik af den løbende udvikling på økonomi og aktivitetsområdet.
    • Sikrer sammenhæng til temaer, som foreslås prioriteret ud fra en driftsmæssig synsvinkel.
    • Integrerer de elementer, som regionen er forpligtiget til, som følge af de årlige økonomiaftaler.

     

    Det forventes at målbillederne vil blive afrapporteret i marts, juni, september og december i 2020.

     

    I forhold til status på lægedækning opdateres bilaget forud for regionsrådsmødet den 23. marts 2020.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Til orientering.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/52528
    22. Redegørelse BIOS
    fold dette punkt ind Resume

    På baggrund af afslutning af samtlige BIOS-sager redegøres der i denne sag for forløbet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    På baggrund af afslutning af samtlige BIOS-sager er nedenfor en redegørelse over forløbet. Redegørelsen vil tilsvarende blive fremlagt på regionsrådsmødet i marts måned 2020.

     

    Proces

    BIOS Ambulance Services Danmark A/S (herefter BIOS) blev taget under konkursbehandling den 27. juli 2016, på baggrund af en konkursbegæring indgivet af Region Syddanmark den 25. juli 2016.

     

    I forlængelse af BIOS' konkurs overtog regionen, med virkning fra den 18. august 2016, BIOS' medarbejdere efter reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven med henblik på regionens videreførelse af ambulancedriften.

     

    I forbindelse med konkursen besluttede regionsrådet desuden, at regionen ville udbetale berettigede og dokumenterede lønkrav fra de tidligere BIOS-ansatte, i det omfang Lønmodtagernes Garantifond (herefter LG) ikke dækkede. Det er på den baggrund, at lønkravene fra de tidligere BIOS-ansatte behandles i regionalt regi, og på baggrund af transporterklæringer fra den enkelte medarbejder.
     

    Regionens gennemgang af lønsagerne for overførte medarbejdere fra BIOS til Ambulance Syd har været delt i tre overordnede faser:

    Fase 1

    I januar 2017 blev der udsendt opgørelser til samtlige medarbejdere, der inden julen 2016 havde bedt om en vurdering og gennemgang af deres sag. I alt 498 opgørelser.
     

    Fase 2

    Det blev efterfølgende besluttet, at sagerne skulle gennemgås igen, da medarbejderne ønskede yderligere forhold inddraget som en del af regionens behandling og vurdering af sagerne. Derudover kom der også en række nye oplysninger til, blandt andet tilkendegav Dansk Erhverv i februar måned 2017, at redderne havde krav på honorering for 24 timer på en overarbejdsdøgnvagt. En fornyet gennemgang af alle lønkravssagerne blev derfor iværksat i maj 2017. 

     

    I denne fase var regionen og de faglige organisationer ikke på alle punkter enige om, hvordan sagerne skulle opgøres og håndteres, og de faglige organisationer tog derfor en række forbehold om principielle spørgsmål – som f.eks. BIOS’ ferieordning (selvafløsningsprincippet) – som senere kunne tages op til yderligere afklaring mellem de centrale parter i København, hvis organisationen måtte ønske dette.

     

    Alle lønkravssagerne blev gennemgået på ny, og fremsendt til den faglige organisation/medarbejderen for bemærkninger. De sager, der i denne fase blev afgjort, blev afgjort ”med forbehold fra organisationernes side”.

     

    I denne fase foregik der sideløbende med håndteringen af lønkravssagerne intense drøftelser med 3F og FOA om håndteringen af problemstillingerne i lønkravssagerne, fortolkning af BIOS-overenskomsten mv.

     

    Fase 3

    Regionen, 3F og FOA opnåede ultimo november 2018 enighed om de udestående principielle spørgsmål, og der blev indgået en rammeaftale, der fastlagde vilkårene for den endelige afslutning af alle BIOS lønkravssagerne.

     

    Rammeaftalen medførte blandt andet, at alle lønkravssagerne skulle genoptages med henblik på en fornyet gennemgang efter de nye principper, og til fuld og endelig afgørelse.

     

    Efter den første opgørelse blev sendt til medarbejderne i januar 2017, fremkom der yderligere 99 lønkravssager til regionens håndtering.

     

    Arbejdet med at gennemgå alle 597 lønkravssager efter de nye principper blev påbegyndt kort før jul 2018, og pågik intenst henover foråret 2019. Ultimo juni 2019 var alle 597 lønkravssager gennemgået på ny og tilrettet efter principperne i rammeaftalen, samt fremsendt til bemærkninger hos den faglige organisation eller medarbejderen. De første blev fremsendt allerede inden jul 2018.

     

    Afslutningen af sagerne i denne fase er sket til fuld og endelig afgørelse. Der blev afsluttet en del sager henover foråret og sommeren 2019, men tilbagemeldingerne fra de faglige organisationer/medarbejderne begyndte at stagnere efter sommeren 2019.

     

    I november måned 2019 fremsendte regionen derfor påtænkte afgørelser direkte til de resterende medarbejderes e-Boks, med angivelse af en 14 dages høringsfrist for at komme med bemærkninger til regionens opgørelse. I de tilfælde, hvor regionen ikke modtog bemærkninger traf regionen endelig afgørelse i sagen. I de tilfælde, hvor regionen modtog bemærkninger, indgik regionen i dialog med medarbejderen om sagen.

     

    Den sidste BIOS-lønkravssag blev endelig afgjort den 6. december 2019.

     

    Sagsbehandlingen

    Sagsbehandlingen har indbefattet en detaljeret og grundig gennemgang af kravet og den fremsendte dokumentation. Det har indbefattet en fuldstændig gennemgang af hver enkelt medarbejders vagter – både på lønsedler, i BIOS’ to vagtplansystemer, de manuelle kørelister og dokumentation fra eventuelle øvrige nødvendige BIOS-systemer. Der er på alle medarbejdere blevet udarbejdet en opgørelse af samtlige vagter, som er holdt op imod udbetalinger i lønsystemet og medarbejderens fremsendte krav. Kontrollen er foretaget manuelt, da det har været nødvendigt at arbejde på tværs af flere systemer.

     

    Koncern HR har efterfølgende sendt resultatet af opgørelsen til den faglige organisation eller medarbejderen til nærmere drøftelse.

     

    34 faglige organisationer har været involveret i arbejdet med opgørelsen af lønkravene (3F har valgt, at alle lokale afdelinger har sendt egne krav ind, FOA har valgt at alle krav håndteres fra FOA København). 169 medarbejdere har ikke været repræsenteret af en faglig organisation, hvorfor Koncern HR har været i direkte dialog med disse.

     

    Alle faglige organisationer (og alle medarbejdere efter behov) har fået tilbudt et møde med henblik på drøftelse af de enkelte lønsager, og der er afholdt møder mindst en gang med samtlige faglige organisationer, både fællesmøder og individuelle møder.

     

    Koncern HR har også afholdt informationsmøder på stationerne, dels i januar 2017 umiddelbart efter den første afgørelse blev udsendt, dels i december 2018 umiddelbart efter indgåelse af rammeaftalen med FOA/3F.

     

    Ressourcer og ekstern bistand

    Opgaven med lønsagerne har været meget kompleks og tidskrævende. Dertil kommer, at Region Syddanmark ikke var part i den tidligere BIOS-overenskomst, og derfor ikke var bekendt med overenskomsten før konkursen.

     

    Der har i kortere perioder været behov for 10-12 interne medarbejderes fulde arbejdsindsats, og i længere perioder har der været behov for 2-3 medarbejderes fulde arbejdsindsats. Der har i hele perioden været behov for mindst 1 medarbejders fulde arbejdsindsats.

     

    Koncern HR har også haft behov for at indhente ekstern bistand i form af et revionsfirma, da de involverede medarbejderes normale arbejdsopgaver fortsat har skullet løses.

     

    Deloitte hjalp med at udarbejde den første opgørelse, der blev sendt i januar måned 2017, og BDO har hjulpet fra april måned 2017 og frem.

     

    I alt har der været benyttet ekstern bistand (revisorer) for ca. 9,4 mio. kr.

     

    Økonomisk resultat

    Regionen har anerkendt BIOS-lønkrav for ca. (brutto) kr. 27,8 mio. Dertil kommer (brutto) kr. 20 mio. som en vurderet kapitalisering af BIOS’ feriepengeforpligtelser, der blev håndteret af Region Syddanmark i forbindelse med konkursen, samt yderligere ca. (brutto) kr. 2 mio., som regionen i forbindelse med konkursen tilførte til den enkelte redders afspadseringskonto i Ambulance Syd.

     

    I forhold til lønmodtagerne har Region Syddanmark således haft en direkte økonomisk udgift på knap 30 mio. kr. vedrørende løntilgodehavender samt ca. 20 mio. kr. i forpligtigelser vedrørende feriepenge mv.

     

    Herudover har Region Syddanmark haft direkte økonomiske tab/udgifter på ca. 55 mio. kr. i forbindelse med Bios’ konkurs. Heraf udgør forudbetalinger til Bios ca. 37 mio. kr. Resten beror på udgifter til kuratordrift samt revisor- og advokatomkostninger.

     

    I forbindelse med forligsaftalen med Falck, Bios og Region Syddanmark er regionen blevet kompenseret med i alt 87,5 mio. kr., heraf 55 mio. kr. vedrørende bankgarantien.

    Dette indebærer således, at regionen er fuldt ud kompenseret for de direkte omkostninger i forbindelse Bios’ konkurs samt størstedelen af de udækkede lønmodtagertilgodehavender. Derimod har der ikke været dækning for regionens bodskrav samt regionens interne omkostninger i form af personaleressourcer mv.

     

    I gennemsnit er der for hver af de 597 tidligere BIOS-medarbejdere anerkendt lønkrav for ca. (brutto) kr. 46.000. Dette beløb dækker medarbejderens krav på løn for juli måned 2016, eventuelle tillæg oparbejdet i juni og juli 2016, samt eventuelle yderligere krav mod BIOS fra tiden forud for konkursen (manglende forskudttidstillæg, opregulering af eventuelle overarbejdsdøgnvagter til 24 timers honorering mv).

     

    Før et beløb er kommet til udbetaling til redderen (= nettobeløbet), har regionen i det anerkendte bruttobeløb fratrukket udgifter til skat, pension mv., samt størrelsen af det acontobeløb den enkelte modtog fra regionen i forbindelse med konkursen (se uddybende herom nedenfor).

     

    I alt udbetalte regionen acontobeløb for ca. (netto) kr. 12 mio., svarende til ca. (netto) kr. 20.100 i gennemsnit til hver medarbejder.


    Efter træk af skat, pension mv., og træk af det modtagne acontobeløb, er nogle af opgørelserne endt med et negativt netto-resultat. Det negative resultat er opstået, fordi det modtagne acontobeløb har været for stort. Omvendt er andre af opgørelserne endt i et positivt netto-resultat, hvis opgørelsen har vist at det modtagne acontobeløb har været for lille.

     

    233 reddere har således tilbagebetalt et (netto)beløb til regionen. I alt er der tilbagebetalt ca. (netto) 1,5 mio. kr. til regionen, Det svarer til et gennemsnit på ca. (netto) 6.400 kr. Det største beløb, der er tilbagebetalt er (netto) 31.788,74 kr., og det mindste beløb, der er tilbagebetalt er på (netto) 35,93 kr.

     

    338 reddere har modtaget en yderligere betaling fra regionen, dvs. udover det modtagne acontobeløb. I alt er der til de 338 medarbejdere udbetalt ca. (netto) 4,9 mio. kr. Det svarer til et gennemsnit på ca. (netto) 14.500 kr.

     

    26 opgørelser er endt med at medarbejderen hverken har skullet betale et beløb tilbage, eller modtage et beløb udover acontobeløbet.

     

    Acontobeløbet

    Da BIOS gik konkurs den 27. juli 2016 skete dette kun 1,5 døgn før juli-lønnen til medarbejderne skulle falde.

     

    LG havde oplyst, at de ikke kunne nå at foretage en straksudbetaling inden den 1. august 2016, så derfor foretog regionen den 29. juli 2016 acontoudbetalinger til samtlige BIOS-ansatte for at sikre, at de kunne betale deres udgifter til husleje mv. pr. 1. august 2016. Regionen ville trække dette acontobeløb retur, når LG havde dækket juli-lønnen. På den måde undgik medarbejdere at være ude af stand til at betale sine løbende forpligtelser. 

     

    Da LG fortsat ikke i løbet af august måned 2016 foretog en straksudbetaling, så regionen sig nødsaget til at fortage en ny acontoudbetaling for at sikre, at de tidligere BIOS-ansatte kunne betale deres udgifter til husleje mv. pr. 1. september 2016.

     

    Størrelsen af acontobeløbet til den enkelte medarbejder var baseret på de oplysninger regionen og kurator kunne få ud af BIOS’ lønsystem. Det var dog kendt, at disse oplysninger højst sandsynligt ikke ville være helt korrekte, så medarbejderne blev samtidig med udbetalingerne oplyst om, at være opmærksom på at tjekke, om størrelsen af det modtagne nogenlunde svarede til det forventede.

     

    Samtidig havde 3F henvendt sig og krævet, at regionen ikke medregnede et ferietræk i acontoudbetalingen, hvilket regionen derfor undlod. Regionen kunne efterfølgende, i forbindelse med håndteringen af opgørelserne, konstatere, at det havde været korrekt at indregne ferietrækket i acontoudbetalingerne. Allerede derfor, har de fleste af medarbejderne modtaget et for stort acontobeløb.

     

    I september 2016 oplyste LG, at de ikke mente sig forpligtede til at betale løn til de BIOS-ansatte. På den baggrund afventede regionen at trække de udestående acontobeløb, indtil den enkelte redders sag var opgjort.

     

    Skattemæssigt har regionen desuden lagt til grund, at alle reddere har udnyttet deres person- og beskæftigelsesfradrag i 2016 fuldt ud.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Til orientering.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 19/13714
    23. Rapportering vedr. whistleblowerordning 2. halvår 2019
    fold dette punkt ind Resume

    Der gives en orientering om henvendelserne i whistleblowerordningen for 2. halvår 2019.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I relation til whistleblowerordningen er det besluttet, at der sker halvårlig rapportering med angivelse af henvendelsernes antal og karakter.

     

    Regionsrådet har i forbindelse med en revurdering af ordningen besluttet, at anonymiteten over for den eksterne administrator som udgangspunkt ophæves, således at den eksterne administrator (Deloitte) kan have mulighed for at følge op på henvendelsen med henblik på evt. yderligere konkretisering.

     

    Der vedlægges oversigt fra Deloitte og opfølgningsliste fra Region Syddanmark over de enkelte henvendelser i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019.

     

    Heraf fremgår det, at der i perioden er indkommet i alt 4 unikke henvendelser. På baggrund af en enkelt henvendelse er forretningsgange og procedurer for pågældende funktion kontrolleret. Kontrollen har ikke givet anledning til bemærkninger.

     

    Der foreligger ny EU-lovgivning, vedtaget den 7. oktober 2019, i form af et nyt whistleblowerdirektiv. Direktivet forpligter offentlige myndigheder og visse private arbejdsgivere til at etablere whistleblowerordninger.

     

    Direktivet udvider området for, hvornår der som minimum skal kunne ske indberetning af overtrædelser inden for en række specifikke områder, herunder eksempelvis hvidvaskning af penge, finansielle tjenesteydelser, offentlige indkøb, folkesundhed, forbruger- og databeskyttelse, produkt- og transportsikkerhed.

     

    EU’s medlemsstater har en frist på 2 år til at gennemføre nationale regler, der implementerer direktivet.

     

    I den forbindelse pågår der for tiden drøftelser mellem Justitsministeriets og arbejdsmarkedets parter vedrørende implementeringen af direktivet i dansk ret. Tidshorisonten for et forslag til en implementeringslov kendes ikke.

     

    Administrationen vil følge op på, om der er behov for at justere retningslinjerne for regionens whistleblowerordning på baggrund af direktivet og evt. opfølgende nationale lovgivning.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Til orientering.

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/51500
    24. Meddelelser
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling
    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    Under punktet blev orienteret om:

     

    • Ekstraudgifter pga. coronaudbrud.
       

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 19/51500
    25. Eventuelt
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling
    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 11-03-2020

    -

    Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr.
    26. LUKKET: Rapportering
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Sagsnr.
    27. LUKKET: Ansøgning
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Siden er sidst opdateret 12-03-2020.
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |