Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilMarts 2020 - pressemeddelelserpilRegion Syddanmarks SMS-påmindelser sættes på pause

Region Syddanmarks SMS-påmindelser sættes på pause

Region Syddanmark har sat deres SMS-påmindelser til patienter om aftaler på regionens sygehuse på pause. 

”Kære Karen Jensen. Husk din aftale med sygehuset i morgen kl. 10.30.” Sådan lyder den SMS-service, tusindvis af syddanskere har tilmeldt sig for at blive mindet om kontroller eller aftaler med sygehuset. 

Men de nye retningslinjer for patientrettigheder, der er blevet indført fra tirsdag den 17. marts, betyder, at nogle syddanske patienter, der i den kommende tid skulle opereres, til kontrol eller til ambulant behandling på sygehuset, vil få udsat deres aftaler på sygehusene. 

Derfor har regionen sat den automatiske sms-påmindelses service sygehusene på pause, fordi systemet ellers ville sende automatiske påmindelser ud til patienter, der måske allerede har fået udsat eller ændret i deres aftale med sygehuset. Helt konkret betyder det, at regionen har slået den funktionalitet fra, der automatisk sørger for at sende sms-påmindelser ud i alle deres indkaldelsessystemer.  

- Vi sætter sms-påmindelserne på pause, fordi systemet ellers automatisk ville bekræfte aftaler og kontroller, der måske bliver udsat eller bliver lavet om til en telefon- eller videokonsultation. Jeg vil opfordre de patienter, der normalt modtager sms-påmindelser til at holde øje med deres digitale postkasse, for vores sygehuse vil tage kontakt med dem, hvis deres aftale bliver ændret, siger Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark.

Hold øje med den digitale postkasse

Sygehusene vil i den kommende tid tage direkte kontakt til de patienter, der får udsat deres aftale. Derfor opfordres alle til at holde øje med deres digitale postkasse. 

Patienter, der ikke får brev med en ændring af deres aftale fra sygehuset, skal møde op som aftalt. Også selvom de nu ikke vil modtage en sms-påmindelse. 

Og til de patienter, der har modtaget en påmindelse på sms før sidst på eftermiddagen den 16. marts er beskeden fra Kurt Espersen den samme:

- Hvis du allerede har modtaget en sms-påmindelse, skal du møde op til din aftale med mindre, du hører andet fra sygehuset. 

Yderligere oplysninger:

Koncerndirektør Kurt Espersen, Region Syddanmark, mobil: 21 67 90 21




Siden er sidst opdateret 11-06-2020.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap