Regionsrådet - Referat - 27. april 2020

Der har – i lighed med tidligere år – også i 2019 været budget- og aftaleoverholdelse.

 

Konsolideringen af regionens samlede økonomi i 2018 har sammen med midlertidige råderum frigjort midler til ekstraordinære investeringer på sygehusene i 2019.

 

Samtidig er inden for årets udgiftsloft håndteret markant stigende udgifter til medicintilskud ud over det skøn, der lå til grund for økonomiaftalen for 2019.

 

Endelig er fremrykket indkøb, anskaffelser m.v., som bidrager til at lette presset på regionens samlede økonomiske rammer i de kommende år.

Forretningsudvalget aflægger i henhold til regionsloven regionens årsregnskab til regionsrådet. Regionsrådet afgiver regnskabet til revisionen. Efter revisionens bemærkninger har været meddelt forretningsudvalget, træffer regionsrådet afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse.

 

Årsrapporten indeholder dels en generel ledelsesberetning, dels beretninger vedr. Sundhed, Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling. Årsrapporten indeholder tillige resultat- og pengestrømsopgørelse og balance med noter hertil samt beskrivelse af regnskabspraksis m.v. Mere specifikke bemærkninger fremgår af særskilt bilagshæfte.

 

Der har – i lighed med tidligere år – været budget- og aftaleoverholdelse også i 2019.

 

Konsolideringen af regionens samlede økonomi i 2018 har sammen med midlertidige råderum, bl.a. som følge af en afdæmpet udgiftsudvikling på centrale udgiftsområder, herunder sygehus-medicin, gjort det muligt at gennemføre ekstraordinære investeringer for 436 mio. kr. i apparatur, renoveringer af tekniske installationer m.v. på sygehusene i 2019.

 

Samtidig er inden for årets udgiftsloft håndteret markant stigende udgifter til medicintilskud ud over det skøn, der lå til grund for økonomiaftalen for 2019.

 

Som led i regionens overordnede, langsigtede økonomiske politik er samtidig fremrykket indkøb, anskaffelser m.v., hvilket bidrager til at lette presset på regionens samlede økonomiske rammer – drift og anlæg – i de kommende år, bl.a. med henblik på at kunne fastholde et fortsat højt (gen)investeringsniveau i apparatur og muliggøre håndtering af engangsudgifter i forbindelse med ibrugtagning af nye sygehusbyggerier inden for regionens udgiftsloft de pågældende år.

 

Alle sygehuse fremviser i 2019 positive driftsresultater på overordnet niveau, bl.a. som udtryk for, at der pågår tilpasning til fremtidige, nye driftsniveauer, når forudsatte effektiviseringsgevinster ved at tage nye sygehusbyggerier i brug skal indfries.

 

Ved indgangen til 2020 har Region Syddanmark fortsat en stabil driftsøkonomi i balance. Samtidig har fx udviklingen været positiv eller uændret for hovedparten af målepunkterne vedr. de nationale mål for sundhedsvæsenet.

 

For det sociale område har belægningen været som budgetteret, ligesom antallet af pladser er udvidet som følge af efterspørgsel fra kommunerne efter specialiserede tilbud.

 

For Regional Udvikling svarer aktiviteten, målt i kroner, til det forudsatte.

 

På den baggrund vurderes det samlede resultat for 2019 for Region Syddanmark overordnet set at være tilfredsstillende.

 

Regionernes budgetter og regnskaber opstilles efter omkostningsbaserede principper. Alle tre områder – Sundhed, Social samt Regional Udvikling – bidrager i 2019 til et samlet, positivt driftsresultat.

 

Med i en vurdering hører dog, at der heri indgår en række beregnede omkostninger, fx hensættelser og afskrivninger, som ikke her og nu repræsenterer et træk på likviditeten. Omvendt dækker finansieringen vedr. Sundhed og Regional Udvikling ikke disse omkostninger, men alene udgifterne til såvel drift som anlæg som udtryk for likviditetstrækket i året.

 

Anlægsudgifterne i 2019 er lavere end budgetteret som følge af tidsforskydninger m.v. Investeringsniveauet er dog fortsat højt, når der tages højde for, at en del apparatur m.v. er anskaffet via leasing. Via konsolidering i driften er der dækning i kommende års budgetter for leasingydelserne.

 

Ved udgangen af 2019 udgør regionens samlede balance 16,9 mia. kr. Regionens egenkapital er ved årets udgang godt 1,3 mia. kr. Likviditeten, opgjort som gennemsnit for hele året, er styrket.

Forretningsudvalget aflægger Årsrapport 2019 til regionsrådet og anbefaler, at årsrapport/regnskab 2019 afgives til revisionen.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

Anlægsregnskaber for større projekter, afsluttet i 2019, forelægges til godkendelse forud for overgivelse til revisionen.

I henhold til ”Budget- og regnskabssystem for regioner” skal der over for regionsrådet aflægges særskilt anlægsregnskab for projekter på over 10 mio. kr.

 

I forlængelse af sag om Årsrapport/regnskab 2019 forelægges derfor anlægsregnskaber for større, afsluttede projekter i 2019.

 

Af sammenfatningens oversigt fremgår anlægsbevilling og samlet forbrug/regnskab for de enkelte projekter.

 

Anlægsregnskaberne giver i øvrigt ikke anledning til bemærkning.

Det indstilles:

 

At regnskaber vedr. afsluttede, større anlægsprojekter i 2019 godkendes forud for afgivelse til revisionen.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

På baggrund af Region Syddanmarks overførselsregler indstilles genbevilget mer-/mindreforbrug på drift og anlæg, jf. regnskab 2019. Desuden søges om ajourføring af allerede meddelte anlægsbevillinger.

Overførslerne fra 2019 er øget markant, bl.a. i lyset af sygehusenes positive driftsresultater. I forhold til 2017 er overførselsomfanget i løbet af to år således mere end fordoblet og udgør nu ca. 2,5 pct. af sundhedsområdets samlede driftsbudget.

 

Som følge af budgetlovens snævre, ét-årige perspektiv udgør større udsving i overførsler til hhv. og fra det enkelte år imidlertid en særskilt, styringsmæssig udfordring. I praksis betyder det, at virkningen af konsolideringen i 2019 alt andet lige forlods er disponeret til at ”inddæmme” risikoen for et lavere overførselsomfang fra 2020 til 2021. Det vil i givet fald reducere mulighederne for konsolideringstiltag i 2020, fx i form af ekstraordinære renoveringer, bl.a. for også at bidrage til det ønskede og nødvendige råderum til håndtering af engangsudgifter i årene omkring ibrugtagningen af Nyt OUH.

 

For at reducere overførselsomfanget til 2020 er derfor åbnet op for, at sygehuse, hvor 2019-resultater også afspejler en begyndende tilpasning til effektiviseringskravene ved nye sygehusbyggerier, kan anvende mindreforbruget til en gradvis indfasning heraf over flere år. På den baggrund er indgået aftale med Sydvestjysk Sygehus om reduktion af overførslerne med 30 mio. kr. mod en reduktion af effektiviseringskravet i perioden 2021-2023 på 10 mio. kr. årligt.

 

Mulighederne for tilsvarende ordninger med OUH er ved at blive udredt, og forudsættes indarbejdet i en af de tilbagevendende budgettilpasninger.

 

For sundhed ønskes der i alt om genbevillinger på 238,102 mio. kr. vedr. drift. Heraf ønskes der genbevillinger under Fælles udgifter på i alt 103,675 mio. kr.

 

• 34,647 mio. kr. Færdiggørelse af initiativer vedr. investeringsplanen 2019
• 20,614 mio. kr. It-projekter
• 13,934 mio. kr. Øvrige rammer
• 12,754 mio. kr. Hospice
• 10,017 mio. kr. Udvendig bygningsvedligeholdelse
• 7,070 mio. kr. Servicefunktioner
• 4,639 mio. kr. Sygesikring.

 

Der søges om genbevillinger af rådighedsbeløb på netto 589,403 mio. kr., samt ajourføring af allerede meddelte anlægsbevillinger på 101,561 mio. kr.

 

Genbevillinger vedrørende rådighedsbeløb indeksreguleres. Der foretages ikke pris- og lønregulering af genbevillinger vedrørende drift.

 

For Sundhed gælder det, at genbevillinger vedrørende driften ud over 1 pct. af nettobudgettet skal begrundes konkret, ligesom tidspunktet for anvendelse heraf aftales med direktionen.

 

Med baggrund i regnskabsresultatet for 2019 for Regional Udvikling søges der om genbevillinger på samlet 1,381 mio. kr. netto. Samt der søges om genbevillinger på 1,989 mio. kr. vedr. rådighedsbeløb.

 

Inden for det samlede udgiftsloft i 2019 er der bl.a. udbetalt ekstraordinært tilskud til trafikselskaber på 21 mio. kr. til dækning af forventet merforbrug, herudover er der også i 2018 udbetalt et ekstraordinært tilskud. I forbindelse med genbevilling i 2020 af mer/mindreforbrug foreslås det, at der foretages udligning mellem bevillingsområder som følge af beslutningen om at tilføre trafikselskaberne midler. Det foreslås derfor, at disse merbevillinger til trafikselskaberne finansieres inden for de samlede genbevillinger under Regional Udvikling. Der er ved beregningen taget højde for afholdte og fremtidige budgetposter, der udgør en tidsmæssig forskydning på andre bevillingsområder end Øvrige omkostninger.

 

Tabel 1: Genbevillinger på drift og anlæg samt ajourføring af anlægsbevillinger

 

Hovedkonto (1.000 kr.)	Drift	Anlæg	Ajourføring af anlægsbevilling (indeks 146,8)*
Projekter med tilskud fra Kvalitetsfonden	0	55.999	88.510
Fælles rammer	0	327.758	2.279
Investeringsrammer	0	49.503	49.503
Fælles udgifter	103.675
Odense Universitetshospital	71.174	-453	127
Sydvestjysk Sygehus	21.972	17.078	1.191
Sygehus Lillebælt	17.054	14.005	170
Sygehus Sønderjylland	19.902	6.662	683
Somatik i alt	233.777	470.552	142.463
Fælles udgifter	1.565
Psykiatri i RSD	2.760	53.123	2.982
Psykiatri I alt	4.325	53.123	2.982
Sundhed I alt	238.102	523.675	145.445
Social og specialundervisning	0	36.510	652
Kollektiv Trafik	-2.000	0	0
Kulturel virksomhed	-1.840	0	0
Uddannelse	0	0	0
Miljø og Råstoffer	2.736	0	0
Øvrige omkostninger	2.485	0	0
Regional Udvikling	1.381	1.989	0
Fælles formål og administration	0	27.229	14
I alt	239.483	589.403	146.111

 * Kvalitetsfondsprojekter indeks 119,07

 

Endvidere søges der om overførsel af overskud vedrørende eksterne projektilskud på i alt 376,516 mio. kr. Specifikation af de enkelte projekter forefindes på sygehusene/psykiatrien/SDSI.

 

Tabel 2: Eksterne projektilskud

Sygehus	Primo saldo 2019	Tilskud 2019	Udgifter 2019	Over- eller underskud ultimo 2019 som skal overføres til 2020 (overskud + underskud -)
OUH Odense	282.934	288.195	263.151	307.977
Sygehus Sønderjylland	6.454	3.296	4.329	5.421
Sygehus Lillebælt	32.087	38.074	38.332	31.829
Sydvestjysk Sygehus	12.490	14.181	9.016	17.655
Psykiatrien	-5.347	14.920	5.292	4.282
Syddansk Sundhedsinnovation	6.506	9.320	6.474	9.352
I alt	335.124	367.986	326.594	376.516

 

Det indstilles:

 

At genbevillingerne vedrørende driften fra 2019 til 2020, jf. tabel 1, som finansieres af likvide midler, godkendes.

 

At Sydvestjysk Sygehus har reduceret deres overførsler med 30 mio. kr. mod en reduktion af effektiviseringskravet i perioden 2021-2023 på 10 mio. kr. årligt.

 

At der meddeles tillægsbevilling til rådighedsbeløb på netto 589,403 mio. kr. i 2020 fordelt, jf. tabel 1.

 

At genbevillingerne vedrørende anlæg finansieres af de likvide midler i 2020.

 

At der meddeles tillæg til allerede meddelte anlægsbevillinger på i alt 146,111 mio. kr., fordelt, jf. tabel 1.

 

At sygehusene og SDSI må afholde udgifter vedrørende eksterne projekttilskud i 2020 for i alt 376,516 mio. kr.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

Regeringen og Danske Regioner har den 26. marts 2020 indgået aftale om tiltag vedr. regionernes økonomi i lyset af COVID-19.

 

Et element heri er, at regionerne i 2020 ekstraordinært sættes fri af det aftale anlægsloft, som for 2020 udgør 2,5 mia. kr. Det betyder, at regionerne får mulighed for at fremrykke investeringer, som alligevel skulle være udført i de kommende år, så beskæftigelsen kan understøttes her og nu. Fremrykningen skal målrettes projekter, der kan igangsættes hurtigt og som udgangspunkt afsluttes i 2020.

 

Som opfølgning herpå foreslås afsat en anlægsramme på 50 mio. kr. til ekstraordinær fremrykning af anlægsprojekter/investeringer i 2020.

Regeringen og Danske Regioner har den 26. marts 2020 indgået aftale om tiltag vedr. regionernes økonomi i lyset af COVID-19. Baggrunden er et fælles ønske om at understøtte danske virksomheder og dansk økonomi gennem krisen.

 

Et element i aftalen er, at regionerne i 2020 sættes fri af det aftalte anlægsloft.

 

Jf. aftalen er regionerne ”i en særlig situation, hvor fokus er på at håndtere den sundhedsmæssige indsats mod COVID-19, og hvor en stor del af aktiviteten i den kommende tid vil blive påvirket af indsatsen mod COVID-19. Det gælder også for planlagte investeringer, hvor investeringer kan blive udskudt for at understøtte sikker og stabil drift af sygehusene. Regionerne vil så vidt muligt opretholde arbejdet med de kvalitetsfondsstøttede projekter.

 

Danske Regioner har tilkendegivet, at regionerne i videst muligt omfang vil søge at gennemføre alle øvrige planlagte investeringer under hensyntagen til, at den nødvendige hospitalsdrift opretholdes. Samtidig vil regionerne søge at fremrykke andre investeringsprojekter, der ikke påvirker hospitalsdriften, og som alligevel skulle være udført i de kommende år.

 

Regeringen vil på den baggrund ekstraordinært i 2020 sætte regionerne fri af det aftalte anlægsloft mellem regeringen og Danske Regioner, som for 2020 udgør 2,5 mia. kr. Det betyder, at regionerne får fri mulighed for at fremrykke investeringer, som alligevel skulle være udført i de kommende år, så beskæftigelse kan understøttes her og nu. Parterne er enige om, at fremrykningen skal målrettes projekter, der kan igangsættes hurtigt og som udgangspunkt afsluttes i 2020. Det vil medvirke til at understøtte beskæftigelsen her og nu.

 

Af aftalen fremgår også, at ”Danmark står i en helt ekstraordinær situation. Regeringen følger udviklingen nøje og vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at de nødvendige ressourcer til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til COVID-19 er til stede.

 

Regeringen og Danske Regioner ønsker, at der tages de nødvendige skridt for at bekæmpe den sundhedsmæssige krise, der følger af COVID-19 her og nu. Indsatsen kan også have betydning for regionernes arbejde i 2021 fx i form af afledte pukler som følge af udskudte operationer mv. Regeringen vil sikre, at der er finansiering i regionerne til den ekstraordinære indsats til COVID-19-relaterede tiltag.

 

Regeringen vil i lyset af situationens helt særlige karakter anvende sin administrative bemyndigelse i budgetlovens § 12 til via bekendtgørelse at undtage COVID-19-relaterede udgifter i 2020 fra udgiftslofterne. I stat, kommuner og regioner vil de tilførte midler således kunne afholdes uden at fortrænge øvrige udgifter.

 

Regeringen og Danske Regioner vil være i løbende dialog om regionernes situation i relation til COVID-19 og udmøntningen af de initiativer, som regeringen og Folketinget iværksætter. Parterne vil drøfte de samlede rammer om regionernes økonomi i 2020 og 2021 i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger.

 

Som opfølgning herpå foreslås derfor afsat en anlægsramme i 2020 på 50 mio. kr. til ekstraordinær fremrykning af anlægsprojekter, investeringer m.v., herunder klimatiltag, der kan igangsættes hurtigt og som udgangspunkt afsluttes i 2020, og som kan gennemføres uden at påvirke den nødvendige hospitalsdrift.

 

Det foreslås, at koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at udmønte rammen, bl.a. ud fra de praktiske muligheder for at gennemføre de enkelte projekter, men med særlig vægt på klimarelaterede projekter. Gennemførelse af evt. større projekter på over 10 mio. kr. forelægges regionsrådet, jf. gældende bevillingsregler.

 

Forretningsudvalget har i marts 2020 anbefalet udmøntning af rammen vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse, herunder fremrykning af projekter for 34 mio. kr. til 2020-2021.

 

Herudover forventes anlægs- og innovationsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet i maj 2020 forelagt sag om afsættelse af en ramme på driften i 2020 med henblik på tilsvarende fremrykning af renoverings- og vedligeholdelsesprojekter m.v., herunder energioptimering og klimasikring.

 

Anlægs- og innovationsudvalget orienteres om status for udmøntning af anlægsrammen. Status for udmøntning af rammerne indgår i den løbende økonomirapportering samt forslag til investeringsbudget for 2021.

Det indstilles:

 

At der meddeles anlægsbevilling på 50,0 mio. kr. (indeks 146,8) til en ramme til ekstraordinær fremrykning af anlægsprojekter, investeringer, m.v., herunder klimatiltag, der kan igangsættes hurtigt og som udgangspunkt afsluttes i 2020 uden at påvirke den nødvendige hospitalsdrift.

 

At der afsættes og frigives tilsvarende rådighedsbeløb i 2020 til formålet, i første omgang finansieret af de likvide midler.

 

At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at udmønte anlægsrammen.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

Indstillingen godkendt.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

Budgettilpasningen på sundhedsområdet omfatter udmøntning af indkøbsbesparelser, midler til øget målgruppe for udskrivnings- og koordineringsaftaler i psykiatrien, udmøntninger fra centrale forskningspuljer samt aktivitetsafregning til psykiatrisygehuset.

 

Desuden indeholder tilpasningen en række budgetneutrale omflytninger mellem bevillingsområderne på sundhedsområdet.

De somatiske sygehuse bliver i denne budgettilpasning tilført budget til regionsfinansieret forskning, midler til kompetenceforløb i kræftkirurgi og ansættelse af frivillighedskoordinatorer.

 

Sygehusenes budgetter bliver reduceret som følge af indkøbsbesparelser, betaling af fremrykkede indkøb og etablering af regionalt tolkecenter.

 

Opgørelsen af aktivitet i 2019 på de somatiske sygehuse er på nuværende tidspunkt usikker grundet overgangen til nyt landspatientregister. Sygehusene vil få tilført aktivitetsafregning i senere budgettilpasninger.

 

Psykiatrisygehuset tilføres aktivitetsafregning for 2019, midler til øget målgruppe for udskrivnings- og koordineringsaftaler og pavillonleje i Svendborg.

 

Budgettilpasningen omfatter endvidere følgende reguleringer, som er nærmere beskrevet i sagens bilag:

 

• Styrkelse af sekretærbistand på AMK-vagtcentral
• Styrkelse af den præhospitale indsats i Holsted
• Sårbar på arbejdsmarkedet/projekt sårbare unge
• Projekt mistrivsel B&U område
• Konvertering af midler fra drift til anlæg, Psykiatrisygehuset
• Levende anonyme donorer
• Uddannelse og udstyr til uddannelse af akuthjælpere
• Frikøb jordemoder til ny fødeplan
• Forvaltningsbudget for CIS intensiv- og anæstesi løsning
• Netværkslinjer Ambulance Syd
• Etablering af Urgent Care Payment Unit, UCP
• Pakkeforløb for patienter med gentagne indlæggelser
• Anlægsbevillinger til EPJ SYD og Mit Sygehus
• Tilbageførsel af rådighedsbeløb vedr. it-projekter
• Fællesindkøb af diagnostiske arbejdspladser m.v.

Det indstilles:

 

At budgetneutrale bevillingsændringer, som er beskrevet i sagens bilag, godkendes.

 

At der meddeles anlægsbevilling på i alt -0,653 mio. kr. netto (indeks 146,8) til de angivne formål.

 

At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på i alt 0 kr. netto til de angivne formål, finansieret som foreslået, jf. bilaget.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.
 

På grundlag af bidrag fra Skleroseklinikken på OUH og Sydjysk Skleroseklinik stilles der forslag om anvendelse af midlertidige midler til gavn for patienter med progressiv sklerose.

Sundheds- og Ældreministeriet lancerede i foråret 2019 en helhedsplan for skleroseområdet, ”Et godt liv med sklerose”. Helhedsplanen kom til som en del af finansloven for 2018, hvori der er afsat 38,7 mio. kr. til skleroseområdet.

 

Med helhedsplanen blev der afsat midler til regionerne til at styrke indsatsen for patienter med progressiv sklerose[1] og opkvalificere sygeplejersker med neurologiske kompetencer for at understøtte behandling og opfølgning af mennesker med sklerose. Endvidere opfordres regionerne til at styrke patientinddragelse med PatientRapporterede Oplysninger (PRO).

 

Konkret skal indsatsen bidrage til, at patienter med progressiv sklerose får mulighed for at blive tilset af sundhedsfagligt personale på en skleroseklinik og få en opdateret helhedsvurdering. 

 

Opkvalificering af sygeplejersker med neurologiske kompetencer bør tage afsæt i den kliniske hverdag og give sygeplejerskerne de rette kompetencer.

 

Sundheds- og Ældreministeriet vil ved årsskiftet 2020/2021 bede om en status på, hvordan regionerne har implementeret indsatserne.

 

Tabel 1 Region Syddanmarks andel af de afsatte midlertidige midler

mio. kr. (2019-pl)	2020	2021
Styrket indsats for patienter med progressiv sklerose	1,308	1,308
Opkvalificering af sygeplejersker med neurologiske kompetencer	0,321

I Region Syddanmark behandles patienter ved Skleroseklinikken på OUH og

Sydjysk Skleroseklinik, som er et samarbejde mellem neurologiske afdelinger på Sygehus Lillebælt, Kolding, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg og Esbjerg.

 

Såvel Sydjysk Skleroseklinik (Sønderborg, Esbjerg og Kolding) og Skleroseklinikken på OUH varetager sklerosebehandling på hoved – og regionsfunktions niveau. OUH er også godkendt til at varetage højtspecialiseret sklerosebehandling.

 

De prioriterede indsatser vurderes primært rettet mod patienter med behov for sklerose- behandling på hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau. De to respektive skleroseklinkker foreslår midlerne anvendt, som det fremgår nedenfor. De to skleroseklinikker har i samarbejde koordineret forslagene.

 

Fælles forslag vedr. kompetenceudvikling af sygeplejersker
Der planlægges en serie undervisningsdage, som foregår på skift på hver af regionens fire matrikler. Undervisningen vil bestå af en kombination af eksterne undervisere samt klinikkens eget personale. Derudover vil der være behov for kongresdeltagelse (f.eks. ECTRIMS) og fokuseret ophold for den enkelte nøgleperson på f.eks. sklerosehospital, tværfaglig smerteklinik og palliativ team.

 

Der forventes anvendt 321.000 kr. til frikøb, kurser samt aflønning af eksterne undervisere. Midlerne fordeles til OUH med 121.000 kr. og de 200.000 kr. fordeles efter befolkningsunderlag i Sydjysk Sklerosekliniks optageområde (Sønderborg, Esbjerg og Kolding).

 

Forslag fra Sydjysk Skleroseklinik til forbedring af tilbud til patienter med progressiv sklerose:

• Implementering af forbedret kontrol og funktionsmål (som gangtest og andre test) løbende for at kunne måle progression- og dermed identificere de patienter, som progredierer og evt. kan komme i betragtning til nye behandlingsmuligheder i takt med, at disse behandlinger bliver markedsført. På baggrund af registreringer i den nationale kvalitetsdatabase for sklerosepatienter, Compos, er der i alt 770 patienter, som ikke får sygdomsmodificerende behandling og burde være i målgruppen progressiv multipel sklerose. Der anslås udgifter hertil på i alt 730.000 kr. pr. år. Indeholder frikøb af personaleressourcer i hele processen.

 

• Udvikling af et systematisk spørgeskema til evaluering af patientens individuelle behov inden patienten kommer til kontrol. Et standardiseret spørgeskema kan anvendes i forbindelse med en årlig telefonsamtale eller videoopkald til at afklare patientens individuelle behov og identificere de patienter, som har brug for en sygeplejerske – eller lægekonsultation, og kan på sigt bruges til at implementere PRO til patienter med progressiv sklerose. Skønnet udgift 75.000 kr.

 

I alt et finansieringsbehov i 2020 på 805.000 kr. og i 2021 på 730.000 kr. som fordeles på grundlag af befolkningsunderlag.

 

Forslag fra Skleroseklinikken på OUH til forbedring af tilbud til patienter med progressiv sklerose:

• Etablering og evaluering af udekørende funktion. Mange sklerosepatienter lider af svært invaliderende spasticitet eller andre fysiske handicaps, der gør det vanskeligt at bevæge sig ind til kontrol og kompliceres af kognitive handicaps. Erfaringerne med en udekørende funktion til denne patientgruppe er begrænset. De fleste spæde regionale forsøg er blevet lukket ned på grund af manglende ressourcer og manglende viden om effekten. Midlerne ønskes til et velafgrænset pilotprojekt, der skal tjene til at indsamle erfaringer og viden omkring behov og effekt af en sådan funktion. For at gøre erfaringsgrundlaget tydeligt tilbydes hjemmebesøg i første omgang svært handicappede MS patienter med indopereret baklofenpumpe. Turen til OUH er ofte anstrengende og tidskrævende. Kommunikationen med sygeplejersken om behandlingen kan være mangelfuld på grund af svære fysiske og kognitive handicaps, og patienten møder ofte alene uden pårørende eller plejepersonale.

 

Denne patientgruppe er svært handicappede og kræver derfor liggende transport, hvilket betyder, at ambulante besøg er forbundet med mange ressourcer på ventetid og transport. Transporten er i sig selv stressende og kan forværre spasticiteten. Når baklofenpumpen fyldes i patientens hjem spares patienten og deres hjælpere for en anstrengende tur til hospitalet, og besøgene i patientens hjem giver samtidig mulighed for undervisning af hjælpere og plejepersonale om spasticitet og baklofenpumpebehandling, ligesom justering af behandlingen kan drøftes og tilpasses den individuelle patients behov. Forventede udgifter over 2 år: 620.000 kr. eller 310.000 årligt i gennemsnit, dertil kommer en forventet udgift på 75.000 kr. i 2021 til en afsluttende evaluering. Målepunkter for projektet opstilles ved starten af projektet i 2020.

 

• I regi af Mit Sygehus udvikles en app-baseret løsningsmodel, hvor patienter udfylder et spørgeskema omkring de mest almindelige symptomgrupper hos patienter med multipel sklerose. Dermed opnås erfaringer, som kan være vigtige i forhold til etablering af et nationalt PRO-redskab med kobling til skleroseregisteret. Skemaet udfyldes to gange årligt og kan anvendes til at stratificere behandlingstilbuddet, så patienter med størst behov får afsat tilstrækkelig tid til håndtering af problemer. Forventede udgifter til udvikling af spørgeskema og udvikling af elektroniske løsninger samt frikøb til personaleressourcer anslås til 264.000 kr. fordelt over 2 år eller 132.000 kr. i gennemsnit årligt.

 

• Ansættelse af 1 til 2 studentermedhjælpere til at afvikle et registreringsmæssigt efterslæb i forbindelse med, at det blev indført, at også de ubehandlede og progressive patienter bør registreres i kvalitetsdatabasen Compos. Dermed frigøres læge- og sygepleje tid, som kan målrettes patienterne samtidig med, at der er mulighed for at skabe interesse for specialet hos en kommende læge. Forventede udgifter over 2 år: 120.000 kr. eller 60.000 årligt i gennemsnit årligt.

 

Samlet set beløber OUH’s forslag i 2020 sig til i alt 502.000 kr. og til 577.000 kr. i 2021.

 

Tabel 2: Fordeling af midler til styrket indsats for patienter med progressiv sklerose baseret på befolknings-fordeling

	Opkvalificering af sygeplejersker i 2020 i kr.	Forbedring af behandlingen 2020 i kr.	Forbedring af behandling  i 2021 i kr.
Skleroseklinik på OUH	121.000	502.000	577.000
SLB, Kolding	86.000	312.534	312.534
SVS, Esbjerg	57.000	206.692	206.692
SHS, Sønderborg	58.000	210.774	210.774
I alt Sydjysk skleroseklinik	200.000	805.000*	730.000
Region Syddanmark	321.000	1.307.000	1.307.000

*Ud over summering over de tre sydjyske sygehuse er der indeholdt 75.000 kr., som skal tilføres ledelsen af Sydjysk Skleroseklinik, som har til huse i Sygehus Sønderjylland.

[1] Ved primær progressiv sklerose opleves sygdomsudviklingen gradvis over tid.

Det indstilles:

 

At midlerne til styrket indsats for patienter med progressiv sklerose fordeles i overensstemmelse med de indsendte forslag fra skleroseklinikkerne og som det fremgår af tabel 2.

Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

I forlængelse af regionsrådets aftale om budget for 2020, hvor der blev besluttet at udvide parkeringskapaciteten ved Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, forelægges der nu en analyse af parkeringspladsbehovet og forslag til placering af den udvidede parkeringsplads kapacitet.

Regionsrådet vedtog i oktober 2019 aftale om budget for 2020. Aftalen indeholdt en beslutning om forbedring af parkeringsforhold ved Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Konkret er det besluttet at:

 

Anlægs- og Innovationsudvalget fremlægger beskrivelse af behovet samt mulige løsninger herpå, evt. etapeopdelt. Såfremt det ikke er muligt at prioritere projektet inden for regionens anlægsrammer, undersøges samtidig mulighederne for etablering heraf som OPP-projekt.

 

Med denne sag præsenteres en analyse af parkeringspladsbehovet og to løsningsscenarier med henblik på beslutning om placering af den udvidede parkeringskapacitet.

 

På baggrund af valg af placering igangsættes lokalplanarbejde og der projekteres et konkret forslag til form og størrelse på p-hus løsning, samt finansieringsmodel. Det forventes at foreligge til godkendelse i 2. halvår 2020.

 

Parkeringsbehovet ved Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Rambøll har i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus og Esbjerg Kommune udarbejdet vedlagte analyse af parkeringsbehovet på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg frem mod 2030.

 

Rapporten beskriver, at der ved Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg er en parkeringskapacitet på 1.081 pladser. Kapaciteten er pt. lavere på grund af byggeriet af den ny sengebygning.

 

Parkeringsbehovet forventes frem mod 2030 at stige, som følge af:

 

• Udvidelse af området med beboerparkering (80 p-pladser)
• Nedlæggelse af parkeringspladser i Nørrebrogade (30 p-pladser)
• Nyttiggørelse af ledige etager i tidligere sengebygning (120 p-pladser)
• Øget bilejerskab blandt patienter, pårørende og personale (200 p-pladser)
• Flere ambulante behandlinger på sygehuset (50 p-pladser).

 

Det giver behov for samlet set 480 p-pladser for at håndtere de forskellige opdriftsområder. Hertil kommer, at Rambøll anbefaler en maksimal belægningsgrad på ca. 85% for at reducere den parkeringssøgende trafik i områderne tæt på sygehuset. En trafik, der er meget generende for beboerne i områderne.

 

Samlet set anbefales en udvidelse af parkeringskapaciteten på ca. 600 pladser, som der er arbejdet videre med i de to nedenstående forslag til placering af den ekstra parkeringskapacitet.

 

Placering af ekstra parkeringskapacitet på op til 600 pladser
På baggrund af sondering af mulighederne på eller i umiddelbar nærhed til sygehusets matrikler og i samarbejde med Esbjerg Kommune og Rambøll peges der på 2 områder, hvor der vil kunne skabes den fornødne kapacitet. Kapaciteten kan kun skaffes gennem placering af parkeringspladserne i p-huse. Det drejer sig om:

 

Løsning A: En udvidelse af det eksisterende parkeringshus på Nørrebrogade

Der tiltænkes bygget 3 etager oven på det eksisterende parkeringshus på remisegrunden, svarende til ca. 600 pladser. Parkeringshuset planlægges med et visuelt løft, så det kommer til at syne både funktionelt og interessant i forhold til omgivelserne.

 

Løsning B: Et nybygget parkeringshus på hjørnet af Frodesgade og Østergade

Der tiltænkes etableret et nyt parkeringshus på sygehusgrunden syd for sygehuset. Projektet er visualiseret som et rundt 10-etagers p-hus med 600 pladser. Udformningen tager afsæt i et lignende projekt i Vejle, men udformningen skal nærmere analyseres.

 

I vedlagte notat og overbliksskema er de 2 løsninger beskrevet og vurderet på en række relevante parametre. Der er desuden vedlagt visualiseringer af, hvordan de 2 løsninger kunne se ud, hvilket ikke skal tages som udtryk for, hvordan det ender med at se ud, når projekteringen er færdig.

 

Helt overordnet vurderes begge løsninger at koste mellem 75-85 mio. kr. Tidsmæssigt vil begge kunne være færdige senest i 1. kvartal 2023. Begge løsninger vil kunne etapeopdeles i f.eks. 400 + 200 pladser, men det skønnes at indebære en merudgift på ca. 10 mio. kr., hvis der bygges af 2 omgange.

 

De to løsninger adskiller sig på:

• Risikoprofil – Løsning B forventes at blive særlig vanskelig i lokalplanprocessen (mange interessenter/beboere, der berøres - ikke mindst Hospice) og mange ting, der skal falde på plads, bl.a. mageskifte af 1-2 ejendomme, lov til nedrivning af bevaringsværdige ejendomme mv. For Løsning A bliver det primært vanskeligt i udførelsesfasen, når der skal bygges oven på et p-hus i maksimal drift og under hensyntagen til BaneDanmark (selvom lokalplan heller ikke bliver enkelt).
• Trafikforhold – udbygning med Løsning A vil kunne håndteres inden for den nuværende trafikale infrastruktur, mens Løsning B vil kræve væsentlige ændringer i tilkørselsveje og trafikregulering – forhold der skal løses og finansieres af kommunen – men Løsning B vil også udfordre trafikforholdene på sygehusets matrikel (mere krydsende trafik mellem bløde og hårde trafikanter, mere pres på adgang som ambulancer også bruger m.v.)
• Udvidelsesmuligheder for sygehuset – Løsning B vil indskrænke fremtidige udbygningsmuligheder på sygehusmatriklen.
• Behandlingskapacitet på matriklen – Løsning B vil indebære nedrivning af den tidligere datacentral, som sygehuset gerne vil have adgang til at bruge til behandlingsaktiviteter, hvis ikke alle aktiviteter viser sig at kunne være i den gamle og pt delvist forladte sengebygning.
• Brugervenlighed – alle erfaringer peger på, at et rundt p-hus som i Løsning B er en betydelig bedre oplevelse end et rektangulært p-hus med ramper.
• Afstand til sygehuset – flere vil få kortere til den gamle hovedindgang med Løsning B mens afstand til ny hovedindgang er den samme i de 2 løsninger. Det er dog forventningen, at en stor del af de ambulante aktiviteter vil flytte til den nye hovedindgang, hvorfor andelen af besøgende, der mest oplagt vil bruge den gamle hovedindgang, vil falde væsentligt i fremtiden.
• Oplevelse af sygehuset – der er ingen tvivl om, at et Nyt P-hus på hjørnet med beboelse og sygehus meget tæt på som i Løsning B er voldsomt og vil dominere oplevelsen af sygehuset/lukke sygehuset af (se visualiseringerne af Løsning B).
• Sygehusets anbefaling – sygehusledelsen på Sydvestjysk Sygehus peger på Løsning A, som det mest optimale scenarie af de 2, da det sikrer mest mulig fleksibilitet for den fremtidige udvikling af sygehuset og sikrer en størst mulig bygningsmasse (undlade at nedrive datacentral). Samtidig vil Løsning B blive alt for voldsom og vil lukke sygehuset inde og give større trafikale udfordringer i området.

 

Begge forslag kræver ændring af lokalplanen for de berørte områder. For at gennemføre lokalplanprocessen, inklusive den dertil hørende høringsrunde så tids- og omkostningseffektivt og med mindst mulig gene for de involverede borgere og interessenter som muligt, bedes regionsrådet på baggrund af det udarbejdede materiale udpege den foretrukne placering for udvidelse af parkeringskapaciteten på Sydvestjysk Sygehus.

 

Den videre proces
Med en beslutning om placering kan arbejdet med lokalplan til udvidelse af parkeringskapaciteten med 600 pladser igangsættes. Arbejdet vil dels ske med interne ressourcer, dels eksterne rådgivere. Derfor indstilles det, at der meddeles anlægsbevilling til rådgivning i forbindelse med forberedelse af lokalplansændringen og indledende projektering på 4,0 mio. kr. (indeks 146,8) i 2020.

 

Der vil desuden blive arbejdet videre med fastlæggelse af den endelige størrelse af kapacitetsudvidelsen, herunder en eventuel etapeopdeling. Det deraf følgende finansierings- behov og model, det vil sige traditionel anlægsfinansiering eller OPP vil blive lagt frem sammen med anlægssagen, når der forelægger en lokalplan, der muliggør kapacitetsudvidelsen.

Det indstilles:

 

At der vælges en placering for udvidelse af parkeringskapaciteten på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

 

At der meddeles anlægsbevilling på 4,0 mio. kr. (indeks 146,8) til rådgivning i forbindelse med udvidelse af parkeringskapaciteten på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

 

At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. i 2020 hertil finansieret af prioriteringspuljen, anlæg.

 

At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den meddelte økonomiske ramme.

I forhold til indstillingspunkt 1 anbefaler anlægs- og innovationsudvalget over for regionsrådet, at løsning A vælges som placering for udvidelse af parkeringskapaciteten på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

1 medlem, Carsten Sørensen, Dansk Folkeparti stemte imod, idet han ønsker løsning B.

 

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingspunkt 2-4 over for regionsrådet, med den tilføjelse, at der i den videre proces er fokus på at sikre ordentlige og trygge trafikforhold for både borgere og personale.
 

Anne-Marie Palm-Johansen og Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Indstillingen fra anlægs- og innovationsudvalget anbefales over for regionsrådet.

1 medlem, Dansk Folkeparti, tog forbehold for regionsrådets behandling af sagen.

1 medlem, Enhedslisten, stemte imod.

 

Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen fra anlægs- og innovationsudvalget godkendt.

7 medlemmer, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, stemte imod.

 

Dansk Folkeparti kom med følgende mindretalsudtalelse:

 

Dansk Folkeparti stemmer imod indstillingen, ikke fordi at vi i DF er modstander af, at der bygges flere parkeringspladser tilknyttet til Esbjerg Sygehus. For det er vi tilhænger af, at der bliver.

Vores nej til indstillingen skyldes udelukkende, at vi i DF, efter nøje overvejelser, støtter løsning B om at bygge et nyt P-Hus på en placering, vi mener ville gavne områdets beboere, de ansatte og området generelt. Ligeledes har vi i DF store bekymringer om konsekvenserne ved den øgede trafik på Nørrebrogade (vejen til nuværende P-hus) samt inddragelse af p-plads på netop Nørrebrogade, som beskrevet i planerne for udvidelsen af det nuværende p-hus (løsning A).

DF støtter løsning B (nybygning af p-hus) og stemmer derfor imod løsning A, men anerkender behovet for at der bygges flere p-pladser.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

På Nyt OUH planlægges, som en del af det samlede projekt, opførelse af en Teknikby uden for Hospitalsringen. Der foreligger indledende projektbeskrivelse for byggemodning for Teknikbyen til godkendelse med henblik på frigivelse af anlægsbevilling til projektet.

Næste etape af byggemodning på arealer uden for Hospitalsringen handler om arealerne til opførelsen af Teknikbyen. Teknikbyen har til formål at forsyne Nyt OUH med vand, strøm, varme m.v.

 

Teknikbyen består hovedsageligt af følgende tekniske anlæg:

• Rensningsanlæg for spildevand
• Køleforsyning
• El-forsyningsanlæg, herunder koblingsstation (fordeling af strøm) og nødgeneratorbygning.

 

Forud for etablering af Teknikbyen skal grunden først byggemodnes. Byggemodningen består dels af nedrivning af eksisterende bygninger, dels etablering af veje, parkeringspladser og fortov, samt etablering af tilslutninger af ledninger i jord for fjernvarme, brugsvand, kølevand, spildevand og regnvand.

 

Byggemodningen af Teknikbyen udbydes som offentlig licitation. Udbudsbekendtgørelsen planlægges udsendt ultimo april 2020. Byggemodning af Teknikbyen forventes at pågå fra september 2020 til maj 2021.

 

Budgettet for Teknikbyen udgør 10 mio. kr., hvoraf 7,5 mio. kr. er til håndværkerudgifter og rådgivning i forbindelse med byggemodningen og 2,5 mio. kr. til rådgivning i forbindelse med udbudsgrundlaget til de tekniske anlæg til teknikbyen.

 

2020-PL	2020	2021	I alt
Total	5.000.000 kr.	5.000.000 kr.	10.000.000 kr.
Somatik	4.478.500 kr.	4.478.500 kr.	8.957.000 kr.
Psykiatri	521.500 kr.	521.500 kr.	1.043.000 kr.

 

Det indstilles:

 

At indledende projektbeskrivelse for byggemodning af Teknikby på Nyt OUH godkendes.

 

Vedr. Nyt OUH
At der til byggemodning af Teknikby meddeles tillæg til anlægsbevilling vedr. Øvrigt terrænarbejde, Klar til byggeri på 8,957 mio. kr. (indeks 119,07).

 

At der afsættes og frigives tilsvarende rådighedsbeløb til formålet, fordelt på 2020 og 2021, finansieret af den afsatte restramme vedr. Nyt OUH.

 

Vedr. Nyt OUH – Psykiatrien
At der til psykiatriens andel af byggemodning af Teknikby meddeles tillæg til anlægsbevilling på 1,043 mio. kr. (indeks 146,8).

 

At der af de allerede afsatte rådighedsbeløb frigives tilsvarende til formålet, fordelt på 2020 og 2021.

 

At regionsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultat inden for den meddelte økonomiske ramme.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Kurt Jensen og Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

Ærø skal være udviklingskommune for borgerinddragelse i det nære sundhedsvæsen. Der foreligger nu en projektbeskrivelse og plan for gennemførelse af et borgerinddragelsesprojekt på Ærø, som består af forskellige borgerinddragelsesmetoder. Projektet igangsættes i august 2020. Overskriften er ”Ærø – sundt for dig” og har fokus på at skabe bedre sundhed i fællesskab og på fremtidens sundhedsvæsen. Projektet har afsæt i det eksisterende samarbejde på tværs af Region Syddanmark og Ærø Kommune.

Den 26. august 2019 besluttede regionsrådet, at der skulle arbejdes videre med forslaget om Ærø som udviklingskommune for borgerinddragelse i det nære sundhedsvæsen. Dette er i god tråd med kommunalbestyrelsens godkendelse af en ny sundhedspolitik, Fælles om Sundheden, hvor borgerinddragelse også er et fokusområde.

 

Der er nu udarbejdet en projektbeskrivelse for borgerinddragelsesprocessen. Den har været forelagt den politiske styregruppe for samarbejdet mellem Region Syddanmark og Ærø Kommune. Projektbeskrivelsen er udarbejdet og tilrettet på baggrund af input og kommentarer herfra. Det er nu blevet til ”Ærø – sundt for dig”, med et overordnet fokus på at skabe bedre sundhed i fællesskab samt på fremtidens sundhedsvæsen på Ærø. Den politiske styregruppe har opbakning til gennemførelse af alle trin i borgerinddragelsesprojektet.

 

Nedenfor ses en overordnet beskrivelse af processen, mens en mere detaljeret beskrivelse findes i bilag.
 

Rammerne for processen består af tre faser inddelt i fem trin.

 

Dialog og indsigt:

1.         I august 2020 begynder denne fase med et fokusgruppeinterview med borgere fra Ærø for at afdække, hvilke emner der fylder for borgerne.

2.         Dernæst følger en karavane, hvor politikere fra både region og kommune tager ud og besøger borgere, virksomheder etc. på Ærø. Karavanen planlægges i to dage fra den 10. til 11. september 2020 med to forskellige programmer, og således bliver det muligt at tilmelde sig en eller to dage. Der tilbydes maksimalt en overnatning.

Fokus og udvikling:

3.         Alle borgere på Ærø inviteres til et cafémøde, hvor der vil være en yderligere drøftelse af emnerne på tværs af borgere og politikere fra både region og kommune. Samtidig skal der udvikles idéer til prøvehandlinger (initiativer, der kan igangsættes nu og her). Cafémødet planlægges til afholdelse søndag den 27. september 2020.

Handling og læring:

4.         Som følge af cafémødets drøftelser igangsættes en række prøvehandlinger drevet af borgere på Ærø. Dette trin har en varighed af minimum to måneder.

5.         Afslutningsvist afholdes igen et møde med borgerne, hvor der evalueres på prøvehandlingerne.

 

Der er lagt op til politisk deltagelse på trin 2 og 3. Planen for borgerinddragelsen, herunder de fastsatte dage, forudsætter regionsrådets og kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Regionsråd og kommunalbestyrelse for Ærø modtager senere program og yderligere invitation til deltagelse.

 

Denne form for borgerinddragelse opfylder de af regionsrådet opstillede kriterier om at give borgerne mulighed for reel indflydelse, samtidig med at der er et politisk råderum for, efter projektet, at igangsætte indsatser med afsæt i evalueringen af projektets prøvehandlinger.

 

Den ovenfor beskrevne borgerinddragelsesproces spiller ind i det eksisterende samarbejde mellem Region Syddanmark og Ærø Kommune.
 

Et af de større tiltag er den telemedicinske hospiceplads, hvor evalueringen af fase 1 blev afsluttet i januar 2020, og en anmodning om igangsættelse af en fase 2 med telepalliation i eget hjem følger. Der arbejdes også med brug af flere telekonsultationer generelt til borgere på Ærø.

 

Der arbejdes desuden for et styrket samarbejde med psykiatriområdet, og ligeledes er der igangsat et tværsektorielt samarbejde mellem H.C. Andersens børnehospital, OUH og Ærø Kommune for børn og unge med overvægt. Røgfri Fremtid er også en del af de fælles tiltag, hvor der arbejdes for at få flere henvisninger til de kommunale rygestoptilbud. Folkeskolerne på øen er røgfri, og Ærø Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. marts 2020.

 

Tillige arbejdes for samdrift mellem kommunens og regionens sygeplejersker, ligesom der arbejdes for at sikre den optimale betjening af akutte borgere uden for åbningstid, bl.a. via lægevagtordningen. Målet er at skabe bedre sundhed i fællesskab samt at udvikle fremtidens sundhedsvæsen på Ærø, bl.a. ved tættere samarbejde mellem kommunale sygeplejersker, de praktiserende læger på Ærø og sygehusenheden døgnet rundt.

 

Ovenstående er tiltag, der arbejdes målrettet med nu og fremover. Borgerinddragelsesprojektet skal være med til at sætte yderligere skub på de fælles tiltag.

 

Økonomi

Det vil fortrinsvis være Region Syddanmark, der afholder udgifterne. Ærø Kommune bidrager i det omfang, det er muligt, herunder i forhold til den praktiske afvikling af projektet.

 

Projektets udgifter estimeres til 75.000 kr. for deltagelse af 10 politikere. Heri ligger udgifter til materialer, forplejning, transport og overnatning. Estimeringen er med forbehold for antal borgere, der deltager, samt i hvilket omfang der er politisk deltagelse. Projektet finansieres inden for eksisterende rammer.

 

Administrativ tilføjelse

Danske Regioner har, grundet Covid-19 omstændighederne, flyttet deres generalforsamling til den 10. og 11. september 2020. Det er derfor planlagt at afholde karavanedagene den 17. og 18. september 2020 i stedet for. Den 27. september 2020 fastholdes fortsat til afholdelse af cafémødet.

Det indstilles:

 

At borgerinddragelsesprojektet med igangsættelse i august 2020 godkendes.

Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Marianne Mørk Mathiesen og Jørn Lehmann Petersen deltog ikke i sagens behandling.
 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen godkendt.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

I forbindelse med indgåelse af den sidste Overenskomst for Fodterapi (oktober 2017) aftalte overenskomstparterne, at muligheden for at behandle fodvortepatienter i fodterapipraksis skulle undersøges nærmere i overenskomstperioden.

 

Region Syddanmark nedsatte som følge heraf en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de involverede sundhedsaktører omkring fodvortebehandling. Arbejdsgruppen skulle specifikt have fokus på en optimering af patientflowet for fodvortepatienter og på baggrund heraf vurdere, hvorvidt der var basis for at iværksætte et forsøgsprojekt i Region Syddanmark, hvor almen praksis kan henvise fodvortepatienter til behandling i fodterapipraksis.

 

Der forelægges på denne baggrund forslag om, at Region Syddanmark iværksætter et forsøg, hvor almen praksis kan henvise en særlig gruppe af patienter med fodvorter til behandling i fodterapipraksis.

I forbindelse med indgåelse af den sidste Overenskomst for Fodterapi, aftalte overenskomstparterne, at muligheden for at behandle fodvortepatienter i fodterapipraksis skulle undersøges nærmere i overenskomstperioden.

 

Region Syddanmark v/Praksis nedsatte som følge heraf en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de involverede sundhedsaktører omkring fodvortebehandling (almen praksis, fodterapipraksis og dermatologipraksis).

 

Arbejdsgruppen fik for det første til opgave at beskrive de nuværende behandlingstilbud i Region Syddanmark til patienter med fodvorter og med baggrund i faglige vurderinger inden for området komme med forslag til den mest hensigtsmæssige visitation af fodvortepatienter i sundhedsvæsenet. Mere konkret blev arbejdsgruppen anmodet om at udarbejde en kort visitations- og behandlingsvejledning til almen praksis samt en kortfattet vejledning til fodvortepatienter om egenomsorg.

 

For det andet skulle arbejdsgruppen - på baggrund af den første opgave - vurdere, hvorvidt der var basis for fremadrettet at involvere de praktiserende fodterapeuter i Region Syddanmark i behandlingen af fodvortepatienter. Mere konkret skulle arbejdsgruppen vurdere relevansen af at igangsætte en forsøgsordning med tilskud til behandling af fodvorter i fodterapipraksis.

 

Behandling i dag af fodvortepatienter

Fodvorter

Fodvorter er en af de mest almindelige hudsygdomme. Sygdommen er hyppigst forekommende hos børn og unge.

 

Langt de fleste fodvorter er harmløse, og de forsvinder oftest spontant uden behandling inden for kort tid.

 

Fodvorter er ofte forbundet med smerter grundet deres lokalisation, især på trædepuderne.

 

I dag varetages behandlingen af fodvorter primært to steder i praksissektoren: Almen praksis og

dermatologpraksis. I stort omfang indgår der hjælpepersonale de to steder i behandlingen af denne patientgruppe. Ligeledes behandler mange privatpraktiserende fodterapeuter også vorter. Da der ikke er tilskud fra sygesikringen, betyder det fuld egenbetaling.

 

Der findes i dag ikke en præcis opgørelse af, hvor mange patienter der i dag bliver behandlet for fodvorter i praksissektoren. Baggrunden herfor er, at der ikke findes en særskilt behandlingskode for denne patientgruppe. En fodvortepatient vil i praksis blive registreret med en 1. konsultation og eventuelt senere konsultationer.

 

Behandling for fodvorter i almen praksis og dermatologipraksis er gratis for patienten.

 

Ud over behandling af fodvorter i praksissektoren klarer en stor del af fodvortepatienterne også behandlingen selv ved egenomsorg. De køber typisk håndkøbspræparater til fodvortebehandling på apoteket. Der foreligger ikke tal for størrelsen af denne gruppe.

 

Der er almindelig faglig enighed om, at ukomplicerede vorter, herunder fodvorter, kan patienten selv behandle med håndkøbspræparater. På den baggrund anbefales det, at en fodvortepatient som udgangspunkt først ses i almen praksis, såfremt egen behandling/egenomsorg ikke giver det ønskede resultat.

 

Selvom hovedparten af fodvortepatienter har almindelige ukomplicerede fodvorter, som kan klares med egenomsorg, så findes der en lille gruppe af patienter for hvem egenomsorg vil være en udfordring. Her er primært tale om patienter med fysiske skavanker (nedsat mobilitet, svagtseende m.m.) som betyder, at egenomsorg ikke er en optimal løsning. Hertil kommer også en gruppe af psykisk handicappede fodvortepatienter som vil have udfordringer i forhold til egenomsorg. Arbejdsgruppen fandt, at førnævnte patientgrupper med fordel kan henvises til behandling i fodterapipraksis.

 

Endelig er der en gruppe af fodvortepatienter, hvor den praktiserende læge kan være i tvivl om diagnosen samt en gruppe af patienter med nedsat immunforsvar. Her peger arbejdsgruppen på, at disse patienter skal henvises til dermatolog – til videreudredning og behandling.

 

Overordnet er det arbejdsgruppens vurdering – på baggrund af udmeldinger fra almen praksis og

dermatologipraksis – at for mange af de patienter, som i dag bliver behandlet for fodvorter i almen praksis, og i særlig grad i dermatologipraksis, vil det rigtige faglige behandlingsniveau være egenomsorg. Ved at flytte førnævnte patientgruppe fra almen praksis og dermatologipraksis til egenomsorg, vil der disse steder kunne frigøres ressourcer til behandling af patienter med mere problematiske sundhedsmæssige problemstillinger.

 

På baggrund af ovenstående drøftelse har arbejdsgruppen udarbejdet vedlagte flowdiagram samt visitationsvejledning til almen praksis for behandling af fodvorter. Endvidere har arbejdsgruppen også udarbejdet vedlagte patientvejledning for fodvortepatienter til omdeling i almen praksis.

 

Forsøgsprojekt om henvisning af fodvortepatienter til behandling hos praktiserende fodterapeuter

Arbejdsgruppen konkluderer, at det fagligt giver mening, at den gruppe af fodvortepatienter, som har ukomplicerede fodvorter, men for hvem egenomsorg er udfordrende, henvises til behandling hos praktiserende fodterapeuter. Danske Fodterapeuter har givet udtryk for, at de er interesseret i at indgå et forsøgsprojekt med Region Syddanmark ud fra ovenstående rammer.

 

Administrationen har på baggrund heraf udarbejdet et forslag til et 2-årigt forsøgsprojekt, hvor samtlige praktiserende læger i Region Syddanmark ud fra vedlagte visitationsretningslinjer, kan henvise fodvortepatienter til behandling i fodterapipraksis i Region Syddanmark. Baggrunden for forsøgsprojektet er en forventning om, at en større fokus på visitationen af fodvortepatienter vil frigøre ressourcer i almen praksis og dermatologipraksis. Ligeledes forventes initiativet at understøtte princippet om, at opgaver i sundhedsvæsenet skal løses på lavest effektive omkostnings- og omsorgsniveau (også kaldet LEON – princippet). Endvidere er der også en forventning om, at kortere ventetider hos praktiserende fodterapeuter sammenholdt med ofte lange ventetider hos praktiserende dermatologer for ikke-akutte patienter, betyder, at patienterne kommer hurtigere i behandling.

 

Endelig forventes også – alt andet lige – en mindre regional økonomisk gevinst ved at flytte behandlingen fra almen praksis-/dermatologipraksis over i fodterapipraksis. En almindelig konsultation hos en praktiserende fodterapeut koster regionen 100 kr., 143 kr. hos den praktiserende læge og endelig 519 kr. hos den praktiserende hudlæge. Isoleret set vil en fodvortepatient, som ikke bliver henvist til en praktiserende hudlæge, men i stedet til en praktiserende fodterapeut (med 50 % egenbetaling), betyde en regional besparelse, idet honoraret excl. brugerbetaling er væsentligt mindre hos fodterapeut. Der regnes med et honorar på 250 kr. pr. konsultation. Tilskudsandelen bliver så 125 kr.

 

Vederlagsfri behandling versus delvis egenbetaling

Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med etableringen af ovennævnte projekt er en afklaring af de økonomiske konsekvenser for de involverede patienter. Som reglerne er i dag, er det gratis for patienten at få fjernet fodvorter hos de praktiserende læger samt de praktiserende hudlæger. Hos de praktiserende fodterapeuter kræves imidlertid egenbetaling.

 

Den offentlige sygesikring yder, efter henvisning fra egen læge, tilskud til behandling hos en statsautoriseret fodterapeut til patienter med diabetes, nedgroede negle, svær leddegigt, svær psoriasisgigt eller arvæv efter strålebehandling. Tilskudsbeløbet varierer mellem 40 – 50 % afhængig af diagnosegruppe. Således får diabetespatienter et tilskud på 50 %, mens patienter med arvæv efter strålebehandling får 40 % i tilskud.

 

Hvorvidt forsøgsordningen skal være et gratis tilbud til patienterne eller et tilbud med delvis egenbetaling, vil bero på en politisk stillingtagen. For et gratis tilbud taler bl.a., at fodvortepatienter i dag gratis får fjernet fodvorter hos egen læge eller en praktiserende dermatolog. Omvendt kan der også argumenteres for, at alle behandlinger i dag hos en praktiserende fodterapeut, hvor det offentlige sundhedsvæsen er involveret, indebærer en egenbetaling på mellem 50 – 60 %.

 

Økonomi

Der hersker en vis usikkerhed om, hvor mange patienter der bliver behandlet for fodvorter i praksissektoren, herunder også hvor mange fodvortepatienter, der i forsøgsprojektet potentielt vil kunne blive henvist til behandling i fodterapipraksis. Hertil kommer også en usikkerhed om, i hvilket omfang almen praksis dels kan ændre adfærd i forhold til selv at behandle førnævnte målgruppe, dels i hvilket omfang almen praksis vil visitere patienter i målgruppen til behandling i dermatologipraksis. Sidstnævnte spørgsmål vil uden tvivl også afhænge af, hvorvidt tilbuddet bliver gratis eller med egenbetaling.

 

Samlet er det administrationens vurdering, at der er tale om en forholdsvis lille målgruppe, der vil blive henvist til fodterapeuter – måske i størrelsesorden ca. 1.000 patienter pr. år.

 

Et behandlingstilbud med 50 % tilskud forventes at medføre en ekstra regional udgift til fodterapi på 625.000 kr. pr. år. – i alt 1.250.000 kr. for en 2-årig forsøgsperiode. Tilsvarende vil et gratis behandlingstilbud i pilotprojektet medføre en ekstra regional udgift til fodterapi på 1.250.000 kr. pr. år. – i alt 2,5 mio. kr. for en 2-årig forsøgsperiode.

 

Som argumenteret ovenfor, så må den besparelse der opnås med at flytte patienter fra almen praksis og dermatologipraksis over i fodterapipraksis, forventes at ville blive udfyldt af andre patienter – patienter med mere alvorlige lidelser, som kan komme hurtigere til de respektive steder.

 

Finansiering af forsøgsprojektet

De forbundne udgifter til en iværksættelse af et 2-årigt forsøgsprojekt forudsættes afholdt inden for rammen af de midler, der er afsat til praksissektoren.

 

Dispensation fra Sundhedsloven

Da Sundhedsloven i dag ikke giver mulighed for, at almen praksis kan henvise fodvortepatienter til vederlagsfri behandling eller behandling med tilskud i fodterapipraksis, indstilles det, at regionsrådet i Region Syddanmark med henvisning til Sundhedslovens § 233 (iværksættelse af forsøg, der indebærer fravigelse fra Sundhedsloven) søger Sundheds- og Ældreministeriet om tilladelse til at iværksætte et 2-årigt forsøgsprojekt dækkende hele Region Syddanmark, hvor almen praksis gives muligheden for at henvise en afgrænset gruppe af fodvortepatienter, som ikke kan håndtere egenomsorg, til behandling hos praktiserende fodterapeuter.

Det indstilles:

 

At regionsrådet i Region Syddanmark indsender en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om tilladelse til at dispensere fra Sundhedslovens § § 233 i forbindelse med iværksættelse af ovenstående forsøgsordning i Region Syddanmark.

 

At regionsrådet i ansøgningen indstiller, at der i forsøgsordningen ydes et tilskud på 50 %.

 

At der, i tilfælde af ministeriets godkendelse, iværksættes en 2-årig forsøgsordning, hvor almen praksis kan henvise fodvortepatienter, som ikke selv kan håndtere egenomsorg, til behandling hos praktiserende fodterapeuter i Region Syddanmark.

 

At der efter udløbet af forsøgsperioden udarbejdes en evaluering af pilotprojektet.

Udvalgsformand Bo Libergren stillede ændringsforslag om, at indstillingens 2. punkt ændres fra ”At regionsrådet i ansøgningen indstiller, at der i forsøgsordningen ydes et tilskud på 50 %” til

”At regionsrådet i ansøgningen indstiller, at der i forsøgsordningen ydes et tilskud på 100 %”.

 

Udvalget for det nære sundhedsvæsen stemte om ændringsforslaget. 9 medlemmer stemte for ændringsforslaget. 1 medlem, Marianne Mørk Mathiesen, Liberal Alliance, stemte imod.

 

Ændringsforslaget blev vedtaget.

 

For de øvrige punkter i indstillingen stemte 9 medlemmer. 1 medlem, Marianne Mørk Mathiesen, Liberal Alliance, stemte imod.

 

De øvrige punkter i indstillingen blev vedtaget.

 

Thies Mathiasen deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen fra udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefales over for regionsrådet.

 

1 medlem, Liberal Alliance, stemte imod.

Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen fra udvalget for det nære sundhedsvæsen godkendt.

1 medlem, Liberal Alliance, stemte imod.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.
 

Jf. Sundhedslovens § 57 j, stk. 2 og 3 er det regionsrådet, der har kompetencen til at behandle indkomne ansøgninger om tandlægers tilladelse til at praktisere fra flere end 2 praksisadresser. Det er muligt at delegere denne kompetence til koncerndirektøren med ansvar for sundhedsområdet.

Sundhedslovens § 57 j:

 

Stk. 2. En praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, kan drive praksis, jf. stk. 1, fra højst to praksisadresser og skal selv udøve tandlægevirksomhed på mindst en af adresserne.

 

Stk. 3. Regionsrådet kan efter ansøgning tillade, at en praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, praktiserer fra flere end to praksisadresser.

 

For at smidiggøre sagsgangen i ansøgninger om tandlægers tilladelse til at praktisere fra flere end 2 praksisadresser foreslås det, for at smidiggøre sagsgangen, at beslutningskompetencen, jf. Sundhedslovens § 57 j, stk. 2 og 3 delegeres til koncerndirektøren med ansvar for sundhedsområdet, der således bemyndiges til administrativt at behandle og godkende sådanne ansøgninger.

 

Ved vurderingen af, om en 3. praksisadresse kan godkendes, skal lægges vægt på følgende kriterier:

• Er der tale om et yderområde?
• Hvor stort er patientgrundlaget i området?
• Hvorledes vil tandlægen sikre et fagligt forsvarligt niveau og dermed patientsikkerheden på alle 3 klinikker?

 

Der vil almindeligvis aldrig kunne godkendes flere end 3 praksisadresser.

Det indstilles:

 

At forslaget til delegation af beslutningskompetence godkendes.

Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet med den præcisering, at kompetencen til at behandle og godkende indkommende ansøgninger om tandlægers tilladelse til at praktisere fra flere end to adresser, jf. sundhedslovens § 57 j, stk. 2 og 3, delegeres til administrationen.

 

Thies Mathiasen deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen fra udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefales over for regionsrådet.

Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen fra udvalget for det nære sundhedsvæsen godkendt.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

Det foreslås, at der anvendes 1 mio. kr. årligt til understøttelse af hjerteløbere. Midlerne foreslås anvendt til gratis kurser, gratis veste mv. og til løbende kommunikation med hjerteløberne. Herudover foreslås, at hjerteløberne bliver arbejdsskadeforsikrede, og at regionen understøtter lokale klynger for hjerteløbere.

Regionsrådet besluttede den 25. november 2019 at afslutte projekt Danmark Redder Liv og overgå til Trygfondens Hjerteløberprojekt sammen med de øvrige fire regioner. Overgangen fra nuværende udkaldsmåde for frivillige førstehjælpere til hjertestop til den nye udkaldsmåde under Hjerteløberprojektet forventes at ske 1. maj 2020. Der er på nuværende tidspunkt over 6.000 hjerteløbere i Region Syddanmark. Forventningen er, at antallet af hjerteløbere på lidt længere sigt vil være forøget til mindst 10.000 hjerteløbere i Region Syddanmark. I Region Midtjylland er der på nuværende tidspunkt over 20.000 tilmeldte hjerteløbere.

 

Det præhospitale udvalg har arbejdet med forslag til, hvordan positive elementer fra Danmark Redder Liv kan videreføres under Hjerteløberprojektet, herunder hvordan de midler (1 mio. kr. årligt), som regionsrådet har øremærket til fortsat understøttelse af frivillige til hjertestop, kan anvendes mest hensigtsmæssigt. I udvalgets arbejde har indgået input fra regionens nuværende samarbejdspartner Dansk Folkehjælp og frivillige i Danmark Redder Liv, herunder input fra klyngekontaktpersoner.

 

Det præhospitale udvalg foreslår:  

 

Gratis kurser til frivillige til hjertestop

Der er i Danmark Redder Liv krav til førstehjælperne om gennemført førstehjælperkursus. Dansk Folkehjælp har udbudt 88 gratis kurser i regionen i 2019. Finansieringen hertil har Dansk Folkehjælp rejst via fondsmidler.

 

Det foreslås, at der indgås en 2-årig aftale med Dansk Folkehjælp om afholdelse af førstehjælpskurser for borgere i Region Syddanmark. Dansk Folkehjælp vil årligt afholde 100 kurser i livredende førstehjælp ved hjertestop. De udbudte kurser vil være Dansk Førstehjælpsråds ”Førstehjælp ved hjertestop” med en varighed på 4 timer. Kurserne vil have 16 deltagere pr. hold, hvilket betyder i alt 1.600 deltagere årligt. Kurserne vil blive fordelt geografisk ud over regionen og tidsmæssigt ud over året. Dansk Folkehjælp vil drive hjemmeside, hvor man kan se kurserne. Den årlige udgift til kurser og administration estimeres til 600.000 kr.

 

Klynger og frivillige til hjertestop kan f.eks. også gøre brug af gratis introduktionskursus fra Hjerteforeningen, hvis man er 5 – 15 personer. Man kan på hjerteredder.dk bestille en instruktør fra Hjerteforeningen til at undervise ½ time i hjertelungeredning og brug af hjertestarter.

 

Gratis veste ved gratis kurser

Førstehjælperne i Danmark Redder Liv får udleveret førstehjælpervest.

 

Det foreslås, at Dansk Folkehjælp udleverer veste til kursister på de gratis kurser i livreddende førstehjælp ved hjertestop. Der udleveres vest med refleksstriber, lommer og hjerteløbertekst. Der udleveres en billigere vest end i Danmark Redder Liv. Den årlige udgift til gratis veste og distribution af disse estimeres til 80.000 kr.

 

Hvis vesten fra Danmark Redder Liv anvendes, så vil den årlige udgift til gratis veste være 210.000 kr.

 

Webshop

Førstehjælperne i Danmark Redder Liv får udleveret førstehjælpskit i forbindelse med udlevering af vest. Førstehjælpskittet indeholder: 2 par handsker, saks, Lifekey engangsmaske, klud og alutæppe. Der har været en vis kritik af kvaliteten af dette udstyr og forskellige meldinger af, om udstyret bliver anvendt.

 

Det foreslås, at Dansk Folkehjælp etablerer en webshop, hvor diverse udstyr af god kvalitet kan købes. Herved får hjerteløbere, der ønsker udstyr, mulighed for selv at købe dette.

 

Anslåede priser for hjerteløbere:

• Hjerteløbervest 37 kr.
• Saks: 30 kr.
• Pocketmask inkl. ekstra ventil kr.: 58
• Førstehjælpskit: 2 par handsker, saks, skraber, (lifekey engangsmaske), klud og alutæppe: 60 kr.

 

Vareprisen tillægges en forsendelsesudgift på ca. 95 kr.

 

Den årlige udgift til drift af webshop estimeres til 20.000 kr.

 

Arbejdsskadeforsikring

Førstehjælperne i Danmark Redder Liv er arbejdsskadeforsikret. Det er hjerteløberne ikke i dag.

 

Det foreslås, at alle hjerteløbere udkaldt af Region Syddanmark i Region Syddanmark bliver dækket af arbejdsskadeforsikring for arbejdsskader under en hjerteløberaktion. Regionen vil alene have udgifter, såfremt der skal udbetales arbejdsskadeerstatning. Sandsynligheden for udbetaling af arbejdsskadeerstatning til hjerteløbere vurderes at være lille.

 

Det foreslås endvidere, at regionen arbejder for en løsning, hvor alle hjerteløbere i hele landet fra den 1. maj bliver arbejdsskadeforsikret.

 

Klynger

Det foreslås, at regionen understøtter lokale klynger ved, at klynger fra Danmark Redder Liv og nye klynger, der etableres, tilbydes plads på regionens hjemmeside med kontaktoplysninger på kontaktpersoner. Såfremt frivillige, som melder sig som hjerteløbere, ønsker kontakt til andre hjerteløbere i lokalområdet, vil dette eksempelvis kunne ske via en klyngekontaktperson.

 

Det foreslås, at der afsættes 100.000 kr. til understøttelse af klynger i form af fællesarrangement, øvelsesudstyr mv.

 

Regionale opgaver

Region Syddanmark vil i forbindelse med Hjerteløberne få en række opgaver, herunder:

• Besvarelse af spørgsmål fra hjerteløberne via elektronisk postkasse.
• Ajourføring af oversigt over klyngekontaktpersoner på regionens hjemmeside.
• Forestå defusing/debriefing af hjerteløbere.

 

Det foreslås, at der afsættes 200.000 kr. til ovenstående regionale opgaver.

 

Tabel 1: Samlet forslag til understøttelse af frivillige til hjertestop årligt pr. 1. maj 2020:

 

Økonomiske konsekvenser af forslag	Udgift i kr.
Dansk Folkehjælp - kurser	600.000
Dansk Folkehjælp - veste	80.000
Dansk Folkehjælp - webshop	20.000
Understøttelse af klynger	100.000
Region Syddanmark -kommunikation/administration	200.000
Arbejdsskadeerstatning	-
I alt	1.000.000

 

Ovenstående priserne er ekskl. moms, bortset fra webshoppriser, der er inkl. moms.

Det indstilles:

 

At Hjerteløberprojektet tilrettelægges i henhold til forslagene ovenfor, herunder arbejdsskadeforsikring og klynger.

 

At 1 mio. kr. årligt anvendes som foreslået i tabel 1 til kurser, veste, webshop og kommunikation til understøttelse af hjerteløbere.

Præhospitaludvalget anbefaler over for regionsrådet:

 

At Hjerteløberprojektet tilrettelægges i henhold til forslagene ovenfor, således at der er en arbejdsskadeforsikring og at klyngerne fortsætter.

 

At 1 mio. kr. årligt anvendes som foreslået i tabel 1 til kurser, veste, webshop og kommunikation til understøttelse af hjerteløbere.

 

Ulrik Sand Larsen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen fra præhospitaludvalget anbefales over for regionsrådet.

1 medlem, Enhedslisten, tog forbehold for regionsrådets behandling af sagen.

Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen fra præhospitaludvalget godkendt.

 

2 medlemmer, Enhedslisten, undlod at stemme.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

Vejdirektoratet offentliggjorde den 29. januar 2020 VVM-undersøgelse af Ny Midtjysk Motorvej fra Give til Haderslev. VVM-undersøgelsen er i offentlig høring indtil den 13. april 2020. I VVM-undersøgelsen er samfundsøkonomien beregnet til at være tydeligt ringere, end den var i den seneste strategiske analyse fra 2016, ligesom den beregnede aflastning er væsentligt mindre end i tidligere beregninger. Det indstilles, at det vedlagte forslag til høringssvar godkendes.

Vejdirektoratet offentliggjorde den 29. januar 2020 VVM-undersøgelsen af Ny Midtjysk Motorvej fra Give til Haderslev. Motorvejen er en af de tre syddanske infrastrukturprioriteringer, som er vedtaget sammen med de 22 kommuner. Ordlyden af prioriteringen er: ”En Midtjysk Motorvej, der knytter an til Billund Lufthavn og med en tværforbindelse til E45 syd for Vejle”.

 

VVM-undersøgelsen er i offentlig høring indtil den 13. april 2020. Når høringen er overstået, vil Vejdirektoratet udarbejde et høringsnotat og med baggrund heri foretage en indstilling (anbefaling) til transportministeren. Vejdirektoratet forventer, at dette vil ske forår/sommer 2020. Indstillingen til ministeren er sædvanligvis det nødvendige skridt for, at en anlægslov for projektet kan vedtages.

 

Med ”Det grønne trafikforlig” i 2009 blev en række analyser af en midtjysk motorvej igangsat. I aftalen var der enighed om at styrke beslutningsgrundlaget for nye projekter med strategiske analyser. Bl.a. skulle det overordnede vej- og banesystem i Jylland analyseres, herunder en midtjysk motorvejskorridor. Forud for den aktuelle VVM-redegørelse er der udarbejdet tre centrale analyser vedr. en midtjysk motorvej.

 

VVM-undersøgelsen er beregnet med en ny version af landstrafikmodellen og med tre vestlige og tre østlige linjeføringer. Forskellen på de tre alternativer ligger i, hvor der sker tilslutning til E45. De tre østlige linjeføringer har alle en variant, hvor linjeføringen trækkes øst om Vandel.

 

For en nærmere beskrivelse af de undersøgte forslag i VVM-redegørelsen henvises til vedlagte VVM-redegørelse (bilaget er en komprimeret udgave, den oprindelige udgave kan hentes her: https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2020-01/Ny%20Midtjysk%20Motorvej_VVM-unders%C3%B8gelse.pdf), især kapitel 1 ”Sammenfatning”. I sammenfatningen er der kort, der viser de forskellige analyserede linjeføringer. Endvidere er vedlagt et notat, der kortfattet beskriver de tre tidligere analyser og VVM-redegørelsens konklusioner, herunder i forhold til den syddanske prioritet.

 

VVM-redegørelsen viser i øvrigt i forhold til den syddanske prioritet følgende:

 

• Betjeningen af Billund Lufthavn er på et højt niveau uanset linjeføring.
• Tværforbindelsen synes ikke længere at være aktuel. Effekten er beregnet til at være ganske begrænset, og specifikt på Vejlefjordbroen viser beregninger endog en lille stigning i trafikken.
• Aflastningen af E45 er mindre, end tidligere beregninger har vist, og der er ingen afgørende forskelle på linjeføringernes aflastning af E45.

 

Sammenfattende giver den syddanske prioritet ikke noget grundlag for at foretrække en bestemt linjeføring frem for de øvrige. Forslaget til høringssvar anbefaler i konsekvens heraf, at der etableres en midtjysk motorvej, dog uden at pege på en bestemt linjeføring.

 

Med udgangspunkt i sammenfatningen er der er udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar.

 

Administrativ tilføjelse

Forundersøgelsen af den nordlige del af Midtjysk Motorvej blev offentliggjort den 26. februar 2020. Udvalget fandt i lyst heraf, at der kunne være behov for at forslaget til høringssvar, der blev forelagt Udvalg for Regional Udvikling, skulle justeres. Administrationen vurderede på den baggrund, at der var behov for, at justere det sidste afsnit i høringssvaret. Det tilrettede afsnit fremgår af vedlagte høringsbrev.

Det indstilles:

 

At forslag til høringssvar godkendes.

Et flertal anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Karsten Fogde, F, stemte imod.

 

Karsten Uno Petersen, A, undlod at stemme.

 

Vejdirektoratet har den 26. februar 2020 offentliggjort forundersøgelsen ”Ny Midtjysk Motorvej Give - Viborg - Hobro Forundersøgelse af mulige linjeføringer”. Såfremt forundersøgelsen giver anledning til det, herunder vedr. de samfundsøkonomiske konsekvenser, justerer administrationen forslag til høringssvar vedr. VVM-undersøgelse af Midtjysk Motorvej fra Give til Haderslev forud for forelæggelse for forretningsudvalget og regionsrådet.

 

Vicky Bender Lorenzen deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
 

5 medlemmer: Socialdemokratiet og Enhedslisten tog forbehold for regionsrådets behandling af sagen.

 

1 medlem, Socialistisk Folkeparti, stemte imod.

Ida Damborg og Søren Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte administrationens justerede høringssvar.

 

8 medlemmer, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, stemte imod.

 

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

I sagen gives en orientering om evaluering af WHINN 2019, hvor både deltagere og udstillende virksomheder har givet positive evalueringer. Derudover gives der i sagen en orientering om rammerne for WHINN 2020, der afholdes den 24. - 26.november 2020.

WHINN blev, som årligt tilbagevendende konferenceuge inden for sundhed og innovation, afholdt for femte gang i november 2019. Som noget nyt i forhold til tidligere år blev WHINN i 2019 afholdt i Campus Odense-faciliteterne hos Syddansk Universitet, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Syddanske Forskerparker/Videnbyen herunder lokaler i Teknologisk Institut, Syddansk Sundhedsinnovation og Welfare Tech. Ændring i faciliteter samt andre tiltag var et resultat af den eksterne evaluering, der blev foretaget i forlængelse af WHINN 2018.

 

Hovedtemaet for WHINN 2019 var Better Healthcare Through Future Technology, og der blev afviklet 5 konference-spor med temaerne: Access to Care, Digital Health, Home Based Health, Fremtidens sundhedsprofessionelle, Robots and Drones in the Future. Derudover afholdte Danske Regioner og Dansk Industri en heldagskonference med temaet ”HealthTech and data driven innovation – the solution to our future challenges in healthcare?”

 

Partnerskabet bag WHINN består af Odense Kommune, SDU, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Healthcare DENMARK, Welfare Tech og Region Syddanmark.

 

Evaluering 2019
På WHINN 2019 var der godt 860 deltagere, heraf 590 betalende deltagere. Måltallet var 1.000 deltagere, heraf 800 betalende deltagere. Deltagerne har generelt givet en positiv evaluering af WHINN 2019 (3,7 på en skala fra 1-5) både i forhold til udbytte og afvikling. For første gang har udstillende virksomheder på WHINN givet en meget positiv evaluering af WHINN, hvilket særligt knytter sig til, at de nye faciliteter er inspirerende og understøtter en løbende dialog. Således var 88 % af virksomhederne tilfredse eller meget tilfredse. Økonomisk er WHINN 2019 i balance, således er regnskabet afsluttet med et lille overskud.

En uddybende evaluering af WHINN 2019 er vedlagt som bilag.

 

Rammer for 2020
WHINN afholdes den 24. - 26. november 2020.

 

Overskriften for WHINN 2020 bliver ”WHINN Bridges Tech Needs with Tech Knowledge” (WHINN bygger bro mellem teknologibehov og teknologividen). Der arbejdes herunder med 4 konferencespor med de foreløbige arbejdstitler:

 

• Uddannelse, rekruttering og digitale kompetencer. 2 dages konference på dansk.
• Hjemmebehandling – borgerens perspektiv. 1 dags konference på dansk.
• Datadrevet innovation. 2 dages konference på engelsk.
• Telemedicin og healthcare. 1 dags konference på engelsk.

 

For hvert konferencespor udpeges en faglig spydspids på området som såkaldt chair, der skal sikre det faglige niveau i planlægningen af konferencerne.

 

Økonomi 2020
De økonomiske rammer for WHINN 2020 består af aftaler om medfinansiering fra Odense Kommune og Region Syddanmark (Regional Udvikling) på i alt 1,1 mio. kr. Heraf bidrager Odense Kommune med 750.000 kr. og Region Syddanmark med 337.500 kr. Bevillingen til WHINN 2020 er for begge parter reduceret med 25 % sammenlignet med 2019. Efter 2020 er der ikke indgået aftaler om medfinansiering af WHINN.

Til orientering.

Til orientering.

 

Kurt Jensen og Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Til orientering.

Til orientering.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

Healthcare DENMARK ønsker i samarbejde med Inspiring DENMARK at tiltrække den internationale konference ”ICIC - 22nd International Conference for Integrated Care” til Odense i 2022 og ansøger derfor om tilskud fra Region Syddanmark.

Healthcare DENMARK (HCD) er i samarbejde med Inspiring Denmark i dialog med International Foundation for Integrated Care om at tiltrække konferencen ”ICIC - 22nd International Conference for Integrated Care” til Odense i 2022.  

 

International Foundation for Integrated Care er et non-profit uddannelses- og medlemsbaseret netværk med det formål at fremme viden, forskning og implementering af politikker og praksis for integrated care/tværsektorielt sundhedssamarbejde. Dette er den 22. ICIC-konference, som normalt tiltrækker 800-1.000 deltagere fra hele verden. Målgruppen er primært forskere, klinikere og beslutningstagere inden for tværsektorielt samarbejde.

 

For at komme i betragtning skal værten dokumentere finansiel opbakning til konferencen. Der foreligger tilsagn fra Odense Kommune vedr. in-kind ydelser (leje af lokaler på konferencestedet Odeon samt en velkomstreception) til en samlet værdi af € 81.430/ca. 600.000 kr. ICIC-organisationen har derudover anmodet om, at der af likviditetsmæssige årsager tilføres yderligere € 75.000/ca. 555.000 kr. som bidrag til konferencen. HCD forventer sponsorindtægter fra udstillere, men anmoder om et tilskud fra Region Syddanmark.

 

HCD har motiveret ansøgningen om tiltrækning af ICIC-konferencen med det stærke samarbejde mellem parterne i Campus Odense: Odense Kommune, Region Syddanmark, OUH og Nyt OUH, Syddansk Universitet, UC Lillebælt og Forskerparken. Udover at synliggøre kompetencerne inden for uddannelse, forskning og offentlig-privat innovation, kan der arrangeres besøg for konferencedeltagerne i Campus Odenses institutioner, testmiljøer og relevante virksomheder samt besøg i HCD’s nye nationale besøgscenter for sundheds- og velfærdsteknologi i Odense.

 

Konferencen kan således medvirke til at synliggøre det attraktive forsknings-, viden-, test- og udstillingsmiljø i Campus Odense og profilere Region Syddanmark for et internationalt publikum.  

 

Konferencen finder normalt sted i foråret, men det vil være oplagt at lægge ICIC konferencen i efteråret for at skabe synergi med WHINN. HCD’s bud skal præsenteres på en ICIC’s konference i april 2020.

 

Det foreslås, at Region Syddanmark bidrager med et finansielt tilskud til afvikling af konferencen på 100.000 kr. fra Regional Udviklings konto vedr. øvrige omkostninger. Det forudsættes, at konferencen afholdes i forbindelse med WHINN.

 

Udvalget for Regional Udvikling orienteres om sagen på møde den 14. april 2020.

Det indstilles:

 

At bidrage med et finansielt tilskud til afvikling af konferencen på 100.000 kr. fra Regional Udviklings konto vedr. øvrige omkostninger. Det forudsættes, at konferencen afholdes i forbindelse med WHINN.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Kurt Jensen og Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet med den ændring, at det ikke er en forudsætning, at konferencen placeres i forbindelse med WHINN, men at det skal forsøges at få konferencen placeret således, at den afholdes i forbindelse med WHINN.
 

1 medlem, Enhedslisten, stemte imod.

 

Indstillingen fra forretningsudvalget godkendt.

2 medlemmer, Enhedslisten, stemte imod.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.
 

Der er i budgetaftalen for 2020 afsat 5 mio. kr. årligt til at understøtte, at sygehusene har et attraktivt uddannelsesmiljø for studerende og elever på plejeuddannelserne. Dette skal ske ved at styrke praktikvejleder- og kliniske vejlederfunktioner i forhold til kompetenceudvikling, supervision eller andre tiltag, der bidrager til kvalitetsudvikling i uddannelserne.

Region Syddanmark har i budgetaftalen for 2020 afsat 5 mio. kr. årligt til at understøtte, at sygehusene har et attraktivt uddannelsesmiljø for studerende og elever på plejeuddannelserne.

 

Regionens sygehuse varetager en vigtig opgave som uddannelsessted for sygeplejerskestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Gennem den kliniske uddannelse bliver de klædt på til deres fremtidige profession og arbejde på regionens sygehuse og samtidig bliver de introduceret til Region Syddanmark som arbejdsplads. Region Syddanmark prioriterer uddannelsesopgaven med et attraktivt og lærende uddannelsesmiljø højt, da de nuværende elever og studerende udgør morgendagens medarbejdere.

 

Med de afsatte midler skal praktikvejledere og de kliniske vejlederfunktioner styrkes i forhold til kompetenceudvikling, supervision eller andre tiltag, der bidrager til kvalitetsudvikling af uddannelserne. Derudover følger af den øgede dimensionering en udvidelse af opgaven for regionens uddannelsessteder med flere praktikpladser til både social- og sundhedsassistentelever og sygeplejerskestuderende.

 

Midlerne udmøntes indledningsvist til sygehusene, der finder lokale løsninger, der sikrer, at formålet fra aftaleteksten opnås. Dette sker ud fra nedenstående fordelingsnøgle, som afspejler antallet af social- og sundhedsassistentelever og sygeplejerskestuderende på de enkelte sygehusenheder.

 

Fordelingsnøglen ser ud som følger:

Enhed	Praktikuger	Fordeling	Procentsats
OUH	17.780	0,35	34,5 %
SLB	7.424	0,14	14,4 %
SHS	6.207	0,12	12,0 %
SVS	6.090	0,12	11,8 %
Psykiatrien	14.014	0,27	27,2 %
SUM	51.515	1,00	100,0 %

 

Regionalt Uddannelsesforum (RUF) vil følge de lokale tiltag og løsninger i opstartsfasen samt igangsætte fælles tiltag i 2020 og frem, ud fra sygehusenes behov og ønsker til lokale og fælles indsatser på kort og lang sigt.

 

I regi af de sygeplejefaglige direktører i Region Syddanmark planlægges en temadag i september 2020 for ca. 300 ledere, praktikvejledere, kliniske vejledere etc. om praktikpladsopgaven. Sygehusene kan vælge at anvende nogle af de tildelte midler i 2020 til at dække deltageromkostningerne til temadagen.

 

Det vurderes, at fælles kompetenceudviklingstiltag og løsninger, som f.eks. specialiserede kurser for vejledere, kurser osv., kan etableres billigere ved fælles indkøb eller centrale regionskurser, end ved at det enkelte sygehus arrangerer lokale kurser eller sender medarbejderne på eksterne kurser. Fælles regionale tilbud kan være med til at sikre høj og ensartet kvalitet i de kliniske vejlederfunktioner til gavn for elever og studerende i hele regionen.

 

Sygehusene vil ved udgangen af 2020 blive bedt om at beskrive den konkrete anvendelse af midlerne i 2020 og forventet plan for 2021, med henblik på en fælles opsamling. Hvis der på baggrund heraf forsat er et behov for at udvikle fælles indsatser og aktiviteter, så udvikles dette.

 

Der skal desuden på baggrund af det første års opfølgning tages stilling til, om midlerne det efterfølgende år alene skal udmøntes til sygehusene, eller om der skal afsættes en mindre del af midlerne til fælles aktiviteter. Dette vil bero på en særskilt sag ved udgangen af 2020.

 

Som led i opfølgningen vil RUF, med reference til de sygeplejefaglige direktører, drøfte og arbejde hen imod en fælles regional profilering af regionens ambitioner på grunduddannelsesområdet.

Det indstilles:

 

At forslag til udmøntning af midler til styrkelse af uddannelsesindsatsen i forhold til plejepersonale, jf. fordelingsnøglen, godkendes.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

Der orienteres i denne sag om ansættelser og afskedigelser af direktører, sygehusledelser og centerledere i marts måned 2020, jf. tidligere beslutning herom.

Regionsrådet har besluttet, at regionsrådet og forretningsudvalget skal orienteres om ansættelser og afskedigelser af direktører, centerledere og direktører i sygehusledelserne.

 

I marts måned 2020 er der sket følgende ansættelse:

• Bjarne Dahler-Eriksen er ansat som lægelig direktør på OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus fra 1. juni 2020. Bjarne Dahler-Eriksen afløser Peder Jest, som går på pension 1. september 2020.

Til orientering.

Til orientering.

Til orientering.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

Regionsrådsmedlem Marianne Mørk Mathiesen har anmodet om at blive fritaget for hvervet som medlem af Sundhedsbrugerrådet.

På regionsrådsmødet i januar 2018 blev Marianne Mørk Mathiesen udpeget til Sundhedsbrugerrådet.

 

Valg til hverv gælder som udgangspunkt for hele valgperioden. Dog kan regionsrådet, efter anmodning fra et medlem, fritage dette for hvervet for resten af valgperioden. Herefter kan gruppen besætte den ledige plads.

 

Marianne Mørk Mathiesen har anmodet om at blive fritaget for hvervet som medlem af Sundhedsbrugerrådet. Begrundelsen er, at hun grundet travlhed ser sig nødsaget til at blive fritaget for hvervet.

Det indstilles:

 

At Marianne Mørk Mathiesen fritages for hvervet som medlem af Sundhedsbrugerrådet.

 

At gruppen meddeler, hvem der overtager hvervet som medlem af Sundhedsbrugerrådet.

Indstillingen godkendt. Carsten Sørensen indtræder som nyt medlem i Sundhedsbrugerrådet.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

Indkaldelse af stedfortræder for regionsrådsmedlem Ida Damborg, der forventer at være fraværende af helbredsmæssige årsager i en forventet periode på over en måned.

Regionsrådsmedlem Ida Damborg, Socialistisk Folkeparti, har meddelt, at hun vil være fraværende af helbredsmæssige årsager i en forventet periode på over en måned.

 

Ifølge reglerne i den kommunale styrelseslov § 15, stk. 2 indkaldes der stedfortræder, hvis et medlem er forhindret i at varetage sine regionale hverv af helbredsmæssige årsager i en periode af mindst en måneds varighed. Det er regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede.

 

Ida Damborg er af regionsrådet udpeget til at være medlem af forretningsudvalget og præhospitaludvalget.

 

Ifølge § 28, stk. 2 i styrelsesloven kan gruppen bestemme om der skal indsættes en anden i udvalgene. Gruppen har meddelt, at Annette Blynel midlertidigt overtager pladsen i forretningsudvalget og Marianne Thomsen, såfremt anmodningen fra Ida Damborg imødekommes, midlertidigt overtager pladsen i præhospitaludvalget.

Det indstilles:

 

At regionsrådet godkender, at betingelserne for at indkalde stedfortræder for regionsrådsmedlem Ida Damborg er til stede.

 

At 1. stedfortræder på Socialistisk Folkepartis kandidatliste, Marianne Thomsen indkaldes som stedfortræder for Ida Damborg, så længe hun er forhindret i at varetage sit regionale hverv af helbredsmæssige årsager.

Indstillingen godkendt.

Stedfortræder Marianne Thomsen deltog ikke i sagens behandling grundet inhabilitet.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling.

Som følge af regionsrådsmedlem Pia Tørvings død indtræder listens stedfortræder i regionsrådet. Herudover skal der ske genbesættelse af de hverv, som Pia Tørving var udpeget til.

Regionsrådsmedlem Pia Tørving, som var indvalgt i regionsrådet på Socialdemokratiets kandidatliste, er afgået ved døden den 3. april 2020.

 

I henhold til lov om kommunale og regionale valg § 104 indtræder vedkommende stedfortræder i regionsrådet, når et medlem dør i valgperioden.

 

Jette Jensen er valgt som 1. stedfortræder på Socialdemokratiets kandidatliste i henhold til lov om kommunale og regionale valg, og indtræder således i regionsrådet i Pia Tørvings sted.

 

Når et medlem udtræder af et hverv i valgperioden, er det den pågældende gruppe, der besætter den ledigblevne plads, jf. regionslovens § 15, jf. kstl. § 28, stk. 1.

 

Pia Tørving var af regionsrådet udpeget til følgende hverv, som skal genbesættes:

 

Udvalg

• Forretningsudvalget
• Psykiatri- og socialudvalget
• Digitaliseringsudvalget
• Anlægs- og innovationsudvalget

 

Brugerråd

• Psykiatrisk dialogforum
• Kontaktforum for handicap

 

Øvrige hverv

• Kunstudvalg Nyt OUH + Det Fælles Kunstudvalg Nyt OUH/Nyt SUND
• Hospice Fyn
• Videnskabsetisk Komite (suppleant)
• Ungetilbuddet på Center for Høretab (suppleant)
• Fordelingsudvalg Fyn (suppleant)

Det indstilles:

 

At der sker genbesættelse af de ledigblevne hverv efter Pia Tørving, jf. beskrivelsen i sagsfremstillingen.

 

At regionsrådsformanden bemyndiges til at modtage besked fra gruppen om, hvem der indtræder i de ledigblevne hverv, jf. sagsfremstillingen.

Indstillingen godkendt. Gruppen oplyste, at følgende skal varetage hvervene:

Forretningsudvalget – Poul Andersen

Psykiatri- og socialudvalget – Jette Jensen

Digitaliseringsudvalget – Jette Jensen

Anlægs- og innovationsudvalget – Andrea Terp

Psykiatrisk dialogforum – Jette Jensen

Kontaktforum for handicap – Jette Jensen

Kunstudvalg Nyt OUH + Det Fælles Kunstudvalg Nyt OUH/Nyt SUND – Karsten Uno Petersen

Hospice Fyn – Meho Selman

Videnskabsetisk Komite (suppleant)- Jette Jensen

Ungetilbuddet på Center for Høretab (suppleant) – Jette Jensen

Fordelingsudvalg Fyn (suppleant) – Poul Fremmelev

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.
 

Godkendelse af regionsrådets mødeplan for 2021.

Regionsrådet afholder som udgangspunkt møder den fjerde mandag i måneden, dog under hensyntagen til ferieperioder og helligdage.

 

Med dette som udgangspunkt er der udarbejdet følgende forslag til mødedatoer for regionsrådet i 2021 med mødestart kl. 15.00:

 

• Mandag den 25. januar
• Mandag den 22. februar
• Mandag den 22. marts
• Mandag den 26. april
• Mandag den 31. maj
• Mandag den 21. juni
• Mandag den 23. august
• Mandag den 27. september
• Mandag den 25. oktober
• Mandag den 29. november
• Mandag den 20. december

 

Herudover kan oplyses, at der planlægges afholdt budgetseminarer for regionsrådet den 10. marts, 9. juni og 18. august, og at Danske Regioner afholder generalforsamling den 25. marts 2021.

Det indstilles:

 

At regionsrådets mødeplan for 2021 godkendes.

Indstillingen godkendt.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.

Indstillingen godkendt.

Ida Damborg deltog ikke i sagens behandling. Marianne Thomsen deltog som stedfortræder.