Regionsrådet - Referat - 25. maj 2020

Med afsæt i aftale mellem regeringen og Danske Regioner om tiltag, der kan understøtte danske virksomheder og dansk økonomi, fremlægges plan for ekstraordinær fremrykning af anlægs- og renoveringsarbejder mv. på sygehuse for 272 mio. kr.

Regeringen og Danske Regioner har marts 2020 indgået aftale om tiltag, der kan understøtte danske virksomheder og dansk økonomi i lyset af COVID-19. Med aftalen er regionerne fritaget for anlægsloftet i 2020, og Danske Regioner har tilkendegivet, at regionerne i størst mulig udstrækning vil søge at gennemføre allerede planlagte investeringer og i øvrigt fremrykke investeringer, der ellers først var planlagt udført i de kommende år. Investeringer skal udføres under hensyntagen til, at det ikke påvirker hospitalsdriften.

 

På den baggrund har regionsrådet på mødet i april 2020 meddelt en anlægsbevilling på 50 mio. kr. til ekstraordinær fremrykning af anlægsprojekter m.v., herunder klimatiltag.

 

Med budgetaftalerne for 2019 og 2020 er aftalt de langsigtede pejlemærker for den langsigtede økonomiske planlægning og styring i Region Syddanmark. Et centralt element i strategien er i videst mulig udstrækning at anvende frigjorte midler ved den løbende konsolidering i året til langsigtede investeringer i vedligeholdelse af bygningsmasse, it, apparatur m.v. Strategien skal samtidig sikre, at der i forbindelse med ibrugtagningen af Nyt OUH er det nødvendige økonomiske råderum på centrale rammer m.v. til finansiering af engangsudgifter til flytningen og medicotekniske genanskaffelser til sygehuset. Det forudsættes, at investeringerne gennemføres med afsæt i FN´s verdensmål, regionens klimastrategi samt øvrigt politisk højt prioriterede indsatsområder.

 

Med afsæt heri blev der i 2019 ekstraordinært investeret ca. 440 mio. kr. i renoverings- og ombygningsarbejder på regionens sygehuse, medicotekniske genanskaffelser, pulje til understøttelse af klimastrategi m.v. Midlerne blev prioriteret på baggrund af sygehusenes flerårsplaner for nødvendige/påtrængende renoveringsarbejder og finansieret af midler frigjort ved konsolideringen i 2018, f.eks. fremrykning af medicinindkøb, genforsikring af tjenestemænd.

 

På tilsvarende vis har sygehusene i 2020 ajourført de langsigtede planer for renovering af teknisk infrastruktur m.v. Mulighederne for at understøtte planerne – ud over rammerne afsat i budget 2019 og 2020 til formålet – er dog markant reduceret i 2020. Det har sammenhæng med, at overførselsomfanget i driften er steget med ca. 250 mio. kr. til 2020, og at frigjorte midler ved fremrykning af indkøb af medicin, lægelige implantater m.v. fra 2020 til 2019 på den baggrund ”forlods” har måttet reserveres til inddæmning af den styringsmæssige risiko ved forøgelsen af overførselsomfanget.

 

Aftalen med regeringen om fritagelse for anlægsloftet i 2020 forbedrer mulighederne for iværksættelse af sygehusenes langsigtede investeringsplaner, men omvendt er det heller ikke muligt at realisere dem i fuld udstrækning. Det har dels sammenhæng med, at flere af projekterne vil give forstyrrelse i klinisk drift, dels har det sammenhæng med, at hovedparten af projekterne er mindre renoveringsarbejder, der i henhold til gældende konteringsregler skal bogføres i driften. 

 

Da mindre renoveringsarbejder som udgangspunkt kan effektueres hurtigere, og således har større konjunkturvirkning på kort sigt end større anlægsarbejder, er det fortsat væsentligt at se på muligheder for fremrykninger inden for rammerne af det aftalte driftsloft for 2020. I genbevillingssagen forelagt for regionsrådet i april 2020 indgår derfor aftale med Sydvestjysk Sygehus om en reduktion af overførslen til 2020 med 30 mio. kr. mod en reduktion af effektiviseringskravet ved nye sygehusbyggerier på 10 mio. kr. årligt i perioden 2021-2023. Beløbs- og indholdsmæssigt er der indgået en tilsvarende aftale med OUH, som indarbejdes i den budgettilpasning, der forelægges regionsrådet i juni 2020.

 

På baggrund af disse aftaler, og at det i øvrigt i lyset af COVID-19 kan vise sig vanskeligt i 2020 at indhente de forsinkelser i planlagte aktiviteter m.v. som er en af årsagerne til forøgelsen i overførselsomfanget, vurderes det nu muligt at frigive en del af konsolideringsvirkningen for 2020 til fremrykning af renoveringsarbejder m.v. på regionens sygehuse.

 

Med henblik på at understøtte dansk økonomi og beskæftigelse er de langsigtede renoveringsbehov i samarbejde med sygehusene ajourført, bl.a. for at sikre, at projekterne kan gennemføres hurtigst muligt inden udgangen af året og ikke vil medføre kliniske forstyrrelser i hospitalsdriften. På den baggrund foreslås anlægs- og renoveringsprojekter for i alt ca. 272 mio. kr. fremrykket som sammenfattet i nedenstående tabel:

 

Projekt/område	Sted/formål	Udgift/finansiering
Udbygning af solcelleanlæg	Esbjerg, Aabenraa, Kolding Psyk: Esbjerg, Aabenraa; Middelfart	Udgiftsoverslag:35-40 mio. kr. Finansiering: Anlæg
Pulje udover klimapulje – udskiftning til elbiler	Alle. Fra puljen dækkes evt. merudgift ved overgang til elbil samt etablering af nødvendig ladestruktur	Udgiftsoverslag:10 mio. kr. Finansiering: Primært anlæg Investeringens omfang vil bero på leveringsmulighederne
Fremrykning af anlægsarbejder	Renovering Grindsted Ombygning af tidl. vaskeri OUH mhp. aflastning af arealer på selve sygehuset Indretning til lægeuddannelse, Esbjerg Ombygning Stærmosegårdsvej Odense mhp. mammografiscreening (jf. RR 26/8 2019)	7 mio. kr. 7,5 mio. kr.   6,5 mio. kr. 8,3 mio. kr.
It-anskaffelser	Nyt hardware til ESA, nye Cisco-servere, nøddatacenter Kolding, patientrettede videoløsninger (psyk), T-Doc (genbehandling) m.v.	Udgiftsoverslag: 37 mio. kr. Finansiering: Anlæg
Udvendig vedligeholdelse	Facadeudskiftning Nyborg	Udgiftsoverslag: 4 mio. kr.
Renovering af læge- og sundhedshuse	Varde, Ølgod, Tønder, Middelfart (etablering af erstatningslægeboliger)	Udgiftsoverslag: 5-6 mio. kr.
Ordinære renoveringer	Renovering elevatorer (Vejle, Sønderborg, Esbjerg, Grindsted) Udskiftning køleanlæg (Vejle, Aabenraa, Odense, Svendborg) El-renovering (Vejle, Kolding, Sønderborg)	Udgiftsoverslag:60,7 mio. kr. Finansiering: Genanskaffelsespulje+opsparing Nyt OUH
Øvrige  renoveringsarbejder	Renovering af kloakker, brandsikring, ventilation, anskaffelse senge og sengeborde m.v. SVS: OUH: SHS: SLB:	25 mio. kr. 24 mio. kr. 18 mio. kr. 18 mio. kr.
I alt		Udgiftsoverslag:272 mio. kr Heraf anlæg: ca. 125 mio. kr. Heraf drift: ca. 147 mio. kr.

 

I forbindelse med den aktuelle COVID-19 situation lejer Region Syddanmark supplerende lagerfaciliteter hos en logistikvirksomhed i Horsens, og den nuværende pandemi-situation med COVID-19 har aktualiseret, at regionens forsyningssikkerhed i fremtiden bør styrkes væsentligt, bl.a. gennem øgede lagerbeholdninger. Dette medfører behov for øget lagerkapacitet, idet nuværende logistik er baseret på relativ kort lagertid på regionens sygehuse. 

 

Det vurderes muligt på relativt kort sigt at etablere en regional lagerbygning i tilknytning til regionens arealer beliggende ved Nyt OUH og tæt på motorvejen. Lagerbygningen er ikke en del af kvalitetsfondsprojektet. Det skønnes, at opførelse af lagerbygning vil andrage ca. 50 mio. kr., hvoraf en stor del i givet fald kan realiseres i 2020. Sag herom er under udarbejdelse til særskilt politisk forelæggelse.

 

På psykiatriområdet er der tilsvarende mulighed for at fremrykke projekter for op til 30 mio. kr., som har fokus på renovering og klimarelaterede investeringer, herunder udskiftning til LED-belysning, udskiftning af radiatorer, klimasikring (grundvandsænkning i Esbjerg), anskaffelse af sikkert inventar til retspsykiatrien i Middelfart m.v.

 

Projekterne på psykiatriområdet forøger fremrykningsinitiativerne ud over projekterne i ovenstående tabel. Finansieringen heraf indarbejdes i forbindelse med udmøntningen af finanslovsmidler til styrket psykiatri, hvor indfasning af nye indsatser giver mulighed for at finansiere engangsudgifter vedrørende renovering og vedligeholdelse. Fremrykkede initiativer på psykiatriområdet forventes derfor som udgangspunkt tilgodeset via de kommende forhandlinger om udmøntningen af finanslovsmidler. Alternativt vil finansiering af projekter på psykiatriområdet blive indarbejdet i kommende investeringsforslag, jf. nedenstående.

 

Jævnfør tidligere forventes, at projekterne kan afsluttes inden udgangen af 2020 eller kort tid herefter. Enkelte projekter må anses som 1. fase af flerårigt renoverings- eller anskaffelsesbehov, og det forudsættes derfor, at der i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2021 tages stilling til de videre faser i projekterne. Det gælder renovering i Grindsted, fremrykning af indretning i forbindelse med lægeuddannelsen i Esbjerg samt genbehandling på Nyt OUH (T-doc).

 

Mulighederne for øvrige fremrykninger afdækkes fortsat, og der kan således senere på året blive fremlagt nye investeringsforslag.

 

Økonomi og proces
Af den samlede investeringsplan på foreløbig 272 mio. kr. forventes pt. ca. 125 mio. kr. afholdt som anlæg og 147 mio. kr. afholdt i regionens driftsregnskab. Den fortsatte kvalificering af indhold og økonomi i de enkelte projekter kan ændre fordelingen mellem drift og anlæg, ligesom fordelingen mellem sygehuse m.v. kan ændres. De eksakte bevillingsmæssige konsekvenser af investeringsplanen vil derfor blive indarbejdet i de tilbagevendende budgettilpasninger. 

 

Til finansiering af anlægsprojekterne i planen indgår den anlægsbevilling på 50 mio. kr., der blev meddelt på regionsrådets møde april 2020. Med den foreliggende sag anbefales bevillingen opskrevet med yderligere 75 mio. kr.

 

Til finansiering af de elementer i planen, der forudsættes afholdt i regionens driftsregnskab, indgår en ramme på 50 mio. kr. til genanskaffelser, vedligeholdelse m.v. afsat i budget 2020 samt OUH’s løbende opsparing i årene 2019-2021 til dækning af flytteudgifter ved ibrugtagning af Nyt OUH. Dele af opsparingen er anvendt til udvendig bygningsvedligeholdelse, jf. forretningsudvalgets møde i marts 2020, men der resterer fortsat ca. 20 mio. kr. på rammen i 2020. Det forudsættes, at opsparingen disponeres på en måde, der frigør midler på centrale rammer m.v. i flytteårene.

 

Jævnfør tidligere vurderes det herudover muligt at frigøre midler på konsolideringsrammen. Grundlaget for den vurdering er fortsat behæftet med betydelig usikkerhed, primært som en følge af COVID-19. Frigivelsen af midlerne på konsolideringsrammen vil derfor ske gradvist hen over året i takt med indhentelsen af de eksakte tilbud på opgaverne og med afsæt i ajourførte udgiftsprognoser for 2020.

 

Afledte besparelser ved gennemførelsen af investeringsplanen forudsættes indarbejdet i forslag til budget 2021 og frem, bl.a. i lyset af en kommende økonomiaftale for 2021 og regionens samlede økonomiske udfordringer.

Det indstilles:

 

At samlet plan for fremrykkede investeringer for 272 mio. kr. i 2020 godkendes.

 

At der meddeles anlægsbevilling på yderligere 75 mio. kr. (indeks146,8) til ramme til ekstraordinære anlægsprojekter, investeringer m.v.

 

At der afsættes og frigives tilsvarende rådighedsbeløb i 2020 til formålet, i første omgang finansieret af de likvide midler.

 

At afsættes driftsbevilling på 147 mio. kr., finansieret af ramme til genanskaffelser/renoveringer, opsparing Nyt OUH samt konsolideringsrammen (drift).

 

At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at udmønte ovennævnte anlægs- og driftsrammer.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Sagen forelægges med henblik på udmøntning af de afsatte rammer i 2020 til større medicotekniske anskaffelser.

Løbende investeringer i medicoteknisk apparatur m.v. er en væsentlig forudsætning for, at sygehusene fortsat kan forbedre bl.a. kvaliteten i diagnostikken og behandlingen samt patientsikkerheden. Investeringer i apparatur bidrager samtidig til mere effektive arbejdsgange og understøtter derved sygehusenes omkostningseffektivitet. Den løbende vedligeholdelse af regionens samlede apparaturpark mindsker desuden risikoen for akutte/driftskritiske nedbrud og/eller øgede udgifter til service ved en levetidsforlængelse af eksisterende apparatur.

 

Forud for indflytningen til Nyt OUH i 2022/2023 er der et særligt behov for et væsentligt øget genanskaffelsesniveau på OUH. Det har bl.a. sammenhæng med, at der i en periode er behov for at opretholde klinisk drift, inkl. apparatur, på to matrikler, at kalibreringen af noget af apparaturet vil strække sig over længere tid, og at udgifterne til flytningen af apparaturet i nogle situationer ville overstige apparaturets beregnede restværdi/restlevetid.

 

Hertil kommer behovet for at investere i egentlige nyanskaffelser, bl.a. afledt af ibrugtagningen af ny teknologi samt ambitioner om at sikre en relativt stor spredning af ny teknologi på alle regionens sygehuse. Ny teknologi understøtter således også ensartede behandlingstilbud samt udviklingen af attraktive faglige miljøer og selvbærende decentrale sygehusenheder, hvor behandlingen foregår tæt på patientens bopæl.

 

I regionens langsigtede investeringsstrategi har det til og med 2018 været lagt til grund, at der årligt prioriteres 300 mio. kr. til løbende genanskaffelse og fornyelse af medicoteknisk apparatur. I det enkelte år har investeringsomfanget afveget fra dette måltal, bl.a. som en følge af fremrykning af anskaffelser fra tidligere år, gennemførelse af nationale initiativer (f.eks. Kræftplan IV) samt anskaffelse af nyt apparatur finansieret af nye byggerier.

 

Regionens samlede apparaturpark har i dag en samlet værdi på godt 4 mia. kr. Med en gennemsnitlig teknisk og teknologisk levetid for apparaturet på 10 år, skal der årligt investeres ca. 400 mio. kr. i medicoteknisk apparatur alene for at opretholde værdien af apparaturet, det vil sige 100 mio. kr. mere end de aktuelt afsatte anlægsrammer til medicoteknisk apparatur.

 

Årlige geninvesteringer i dette omfang ville i givet fald forlods lægge beslag på 70-80 pct. af regionens aktuelle anlægsloft. Ud over de ca. 300 mio. kr., der årligt prioriteres på regionens anlægs- og investeringsrammer til medicoteknisk apparatur, har det på den baggrund været nødvendigt i et betydeligt omfang også at finansiere apparaturanskaffelser via driften (som leasing), bl.a. i sammenhæng med den løbende konsolidering af regionens økonomi inden for de samlede rammer – drift og anlæg – og i et flerårigt perspektiv.

 

Med henblik på at vedligeholde funktionalitet og værdien af apparaturparken m.v. blev der i regionens budget for 2019 afsat en ny driftsramme på 50 mio. kr. årligt til at understøtte investeringer i apparatur, it, løst apparatur, vedligeholdelsesarbejder m.v. I budget 2020 er rammen tilført yderligere 50 mio. kr. årligt, således at det er muligt at gen- og nyanskaffe apparatur for årligt ca. 400 mio. kr.

 

På regionsrådets møde i januar 2019 blev godkendt leasing af medicotekniske genanskaffelser for i alt 300 mio. kr., svarende til en årlig leasingydelse på 50 mio. kr. i perioden 2019-2024. 2019-rammen er således disponeret, og derfor skal der i 2020 alene tages stilling til anvendelsen af de nye 50 mio. kr. afsat i budget 2020.

 

Årets leasingydelse beregnes på baggrund af afsluttede anskaffelser inden 1. juni 2020. Inden denne skæringsdato vurderes det ikke realistisk at lease medicoteknisk apparatur i et omfang, der vil indebære en leasingbetaling for 2020 i noget større omfang. På den baggrund anbefales, at de 50 mio. kr. i 2020 anvendes til renoveringsprojekter m.v. på sygehusene, jf. anden sag på dagsordenen, og at der samtidig leases apparatur i 2020 for 100 mio. kr., svarende til at den nye ramme herefter er disponeret til ydelsesbetaling i 2021 og 2022. Ved leasing af apparatur for yderligere 100 mio. kr. fastholdes det langsigtede mål om årlige investeringer i medicoteknisk apparatur for ca. 400 mio. kr. Samtidig sikres det, at der i 2022/2023 er de nødvendige økonomiske rammer til at understøtte det særlige genanskaffelsesbehov ved ibrugtagningen af Nyt OUH.

 

Rammerne til større medicotekniske anskaffelser er herefter sammensat af 236 mio. kr. på regionens investeringsbudget samt yderligere 100 mio. kr. finansieret via leasing. Hertil kommer lokale investeringsrammer til mindre apparaturanskaffelser mv. på ca. 80 mio. kr. De lokale investeringsrammer er frigivet ved godkendelsen af budget 2020, og skal således ikke prioriteres i den foreliggende sag.

 

Inden for disse rammer har sygehusene bl.a. prioriteret udskiftning af strålekanoner i Vejle og Odense, nye CT-skannere i Odense og Svendborg samt udstyr til laboratorie-, røntgen og ultralydsundersøgelser.

 

I vedlagte bilag er nærmere redegjort for principperne for udmøntningen af de medicotekniske rammer samt den konkrete anvendelse af rammerne i 2020. Det bemærkes, at COVID-19-relaterede apparaturanskaffelser, f.eks. respiratorer, er blevet undtaget fra udgiftslofterne af finansministeren, og derfor ikke er medtaget i denne sag.

 

For at sikre en optimal anvendelse af årets samlede udgiftsrammer til drift og anlæg kan det komme på tale senere på året evt. at leasingfinansiere en større del af årets apparaturanskaffelser. De afledte bevillingsmæssige konsekvenser heraf vil blive forelagt i kommende sager vedr. budgettilpasninger.

 

I udmøntningen er indregnet forventede rabatter på 8 procent forbundet med gunstige udbudsforretninger m.v.

 

Administrativ tilføjelse

Der er en fejl i bilaget på side 3 nederst under ”Odense Universitetshospital”. Der står i bilaget at ”Af nyanskaffelser kan nævnes nyetablering af endoskopistue i Odense,….”. Der skulle have stået i Svendborg.

Det indstilles:

 

At de beskrevne principper for prioritering af de medicotekniske investeringsmidler for 2020 godkendes.

 

At der meddeles anlægsbevilling på 236,0 mio. kr. (indeks 146,8) til medicotekniske anskaffelser 2020.

 

At der frigives tilsvarende rådighedsbeløb i 2020 på den afsatte ramme til medicotekniske anskaffelser i 2020.

 

At der meddeles en leasingramme på 100 mio. kr. til yderligere medicotekniske anskaffelser, finansieret af afsatte driftsmidler til genanskaffelser mv.

 

At økonomidirektør Mogens Sehested Kristensen bemyndiges til – på baggrund af de godkendte principper – at foretage den endelige udmøntning af midlerne til medicoteknisk apparatur, herunder godkender licitationsresultater vedr. afledt anlæg inden for den meddelte økonomiske ramme.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Høringsperioden for forslag til Regional Udviklingsstrategi 2020-2023, Fremtidens Syddanmark er afsluttet.

 

Forslag til justeringer på baggrund af høringen er indarbejdet i det forslag til udviklingsstrategien, der er vedlagt som bilag. Det samlede forslag forelægges regionsrådet med henblik på endelig vedtagelse af Regional Udviklingsstrategi 2020-2023, Fremtidens Syddanmark. 

 

Der er modtaget i alt 43 høringssvar.

Regionsrådet godkendte på mødet den 24. juni 2019 forslag til en ny Regional Udviklingsstrategi 2020-2023, Fremtidens Syddanmark. Forslag til udviklingsstrategien har efter behandling i regionsrådet været i høring ved Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse den 24. september 2019. Erhvervsfremmebestyrelsen tog forslaget til efterretning. Herefter har strategien været i offentlig høring i perioden fra den 9. oktober 2019 til den 17. januar 2020. Som led i den offentlige høring har der desuden været afholdt en velbesøgt høringskonference i Vejle den 27. november 2020.

 

Regionen har modtaget i alt 43 høringssvar, herunder fra KKR, 18 syddanske kommuner, Udviklingsråd Sønderjylland, Byregion Fyn, de regionale Arbejdsmarkedsråd, Region Midtjylland, Sjælland og Nordjylland, SDU og andre uddannelsesinstitutioner, lokalafdelinger fra Danmarks Naturfredningsforening samt tyske samarbejdspartnere og flere andre. Høringssvarene viser en stor interesse hos en bred kreds af aktører, og antallet ligger på niveau med antal af høringssvar til den gældende udviklingsstrategi, Det Gode Liv, som også omfattede erhvervsområdet, hvor regionen modtog 47 høringssvar.

 

Der udtrykkes i høringssvarene generelt støtte til udkastet til udviklingsstrategien, herunder til arbejdet med FNs verdensmål som ramme for strategien og regionens invitation til samarbejde. I flere høringssvar udtrykkes der således stor interesse for at styrke dialogen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Høringssvarene afspejler ligeledes stor interesse og opbakning til alle seks strategispor. Herudover er der en række bemærkninger og kommentarer til forskellige elementer i de seks strategispor. Dels i forhold til muligheder for samarbejde inden for de forskellige strategispor eller konkrete indsatser, dels forslag og anbefalinger til justeringer i strategien.

 

I vedhæftede bilag fremgår forslag og bemærkninger i høringssvarene, samt administrationens forslag til håndtering heraf, struktureret efter udviklingsstrategiens opbygning. Administrationen forslår 20 justeringer på baggrund af høringssvarene.

 

Forslag til justeringer er indarbejdet i forslaget til Fremtidens Syddanmark – Regional Udviklingsstrategi 2020-2023, som er vedlagt som bilag.

 

Anlæg- og innovationsudvalget, Udvalget for uddannelse og arbejdskraft samt Miljøudvalget er forud for mødet i Udvalget for Regional Udvikling blevet orienteret om høringssvar af særlig relevans for deres områder.

 

Administrativ tilføjelse

På baggrund af udvalgsbehandlingen af den regionale udviklingsstrategi samt delstrategierne er forslaget til regional udviklingsstrategi justeret på en række punkter. Herudover er der indarbejdet enkelte administrative justeringer. Justeringerne er indarbejdet i vedlagte forslag til strategi. Der er desuden indarbejdet enkelte konsekvensrettelser i bilaget med forslag til håndtering af høringssvarene samt oversigt over ændringer på baggrund af den offentlige høring. Der vedlægges et nyt bilag med samlet oversigt over justeringerne på baggrund af udvalgsbehandlingen.

Det indstilles:

 

At forslag til behandling af høringssvarene godkendes.

 

At det reviderede forslag til Regional Udviklingsstrategi 2020-2023, Fremtidens Syddanmark godkendes med de foreslåede ændringer.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet med de faldne bemærkninger indarbejdet i forslag til udviklingsstrategi              

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Der foreligger nu et tilrettet og opsat forslag til klimastrategi. Det indstilles, at forslag til klimastrategi godkendes.

Der foreligger nu et gennemarbejdet og layoutet forslag til klimastrategi.

 

Regionsrådet har besluttet, at Region Syddanmark skal indtage en ambitiøs og aktiv rolle i klimaindsatsen. Regionsrådet har blandt andet i budgetaftale 2019 og 2020 lagt stor vægt på, at regionen bidrager til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og dermed også selv belaster klimaet mindst muligt, og bidrager til, i samarbejde med eksterne partnere, at omstille Region Syddanmark som samfund.

 

Proces og inddragelse
Forslaget er udarbejdet med afsæt i høringsforslag til den regionale udviklingsstrategi 2020-2023 ”Fremtidens Syddanmark”, drøftelser på orienterende regionsrådsmøder og af udkast til klimastrategi i Udvalget for Regional Udvikling og Miljøudvalget i december 2019, samt med input fra regionens enheder og administrative dialoger med blandt andet kommunerne.

 

Baggrund
Regionen har løbende haft fokus på energi- og miljørigtige investeringer, f.eks. inden for energioptimering, anlæg af solceller, klimaforbedrende renoveringsarbejder og styrkelse af klima- og miljøkompetencer inden for grønne indkøb. Samarbejdet med eksterne parter har de seneste år været mindre, men vil med blandt andet fyrtårnsindsatsen DK2020 (samarbejde med kommuner og Realdania) blive hævet betydeligt.

 

Ambitionen om at accelerere klima- og miljøindsatsen manifesterer sig i Klimastrategien, som udgør regionens ramme for den fremadrettede klima- og bæredygtighedsindsats. Klimastrategien indeholder en række mål og konkrete indsatser, der skal omsætte ambitionen til virkelighed. Strategien retter sig til regionen som virksomhed og er samtidigt en invitation til omverdenen, og ikke mindst de syddanske kommuner, om at samarbejde om klimadagsordenen.

 

Regionale mål og FN’s verdensmål
Forslaget understøtter de tre regionale mål på klimaområdet i udviklingsstrategien ”Fremtidens Syddanmark” og er struktureret herefter. Målene dækker klimaforebyggelse, cirkulær økonomi og klimatilpasning inden for både den geografiske og den virksomhedsrettede indsats.

 

Det overordnede afsæt i FN’s Verdensmål er afspejlet i delstrategiens handlinger, hvor der er et særligt fokus på at reducere energiforbrug og udledning af klimagasser og fremme et bæredygtigt ressourceforbrug, herunder inden for for eksempel affaldsområdet, indkøb og i regionens arbejde inden for råstofområdet.

 

Det bemærkes, at der for den grønne omstilling af transportsektoren og for arbejdet med grønne kompetencer på uddannelsesområdet er koordineret og afstemt med de kommende strategier på mobilitets- og uddannelsesområderne, således at der er sikret sammenhæng på tværs.

 

Miljøudvalget blev forelagt sagen til orientering på møde den 15. april 2020 og Anlægs- og innovationsudvalget fik sagen til orientering på møde den 5. maj 2020.

 

Administrativ tilføjelse

På baggrund af udvalgsbehandlingen af klimastrategien er forslaget til klimastrategi justeret på to punkter. Herudover er der indarbejdet to administrative forslag til justeringer. Justeringerne er indarbejdet i vedlagte forslag til klimastrategi. Der vedlægges et nyt bilag med samlet oversigt over justeringerne.

 

I forbindelse med orienteringen af Miljøudvalget om forslaget til klimastrategi blev det desuden besluttet, at administrationen ”udarbejder et faktaark om pesticid- og spildevandsproblematikken, som indgår i den videre politiske proces”. Faktaark er vedlagt.

 

I forbindelse med orienteringen af Anlægs- og Innovationsudvalget blev det besluttet, at administrationen udarbejder et faktaark angående klimamål og baselines, som indgår i den videre politiske proces. Faktaark er vedlagt som bilag.

Det indstilles:

 

At forslag til klimastrategi godkendes.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet med de faldne bemærkninger indarbejdet i forslag til strategi.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet med den tilføjelse, at det præciseres i Klimastrategien, side 13, punkt 6, at ”Region Syddanmark vil med udgangen af 2020 udfase al brug af pesticider til ukrudtsbekæmpelse på regionale arealer.”

Indstillingen fra forretningsudvalget godkendt.

Der foreligger nu et tilrettet og opsat forslag til mobilitetsstrategien. Det indstilles, at forslag til mobilitetsstrategi godkendes.

Med afsæt i høringsforslag til den regionale udviklingsstrategi 2020-2023 ”Fremtidens Syddanmark”, drøftelser af udkast til mobilitetsstrategien i Udvalget for Regional Udvikling i september 2019 og februar 2020 samt en nu gennemført ekstern inddragelse, foreligger nu et gennemarbejdet og layoutet forslag til mobilitetsstrategi. Udarbejdelsen af illustrationer/fotos udestår, da disse indgår i en samlet proces for delstrategierne. 

 

Proces og inddragelse

Forslaget er udarbejdet dels på baggrund af politiske drøftelser i Udvalget for Regional Udvikling (juni og september 2019 og februar 2020) og Kommunekontaktudvalget (august 2019), dels på baggrund af en administrativ inddragelse i efteråret 2019. I den administrative inddragelse har blandt andre UdviklingsRåd Sønderjylland, Byregion Fyn, Trekantområdet Danmark, de største havne, Billund Lufthavn og trafikselskaberne givet input til strategien. I januar 2020 deltog 18 syddanske kommuner endvidere i et administrativt dialogmøde om mobilitetsstrategien.

 

Regionale mål og FN’s verdensmål

Forslaget understøtter de tre regionale mål på mobilitetsområdet i udviklingsstrategien ”Fremtidens Syddanmark” og er struktureret i fem indsatsområder. 

 

Det overordnede afsæt i FN’s Verdensmål er afspejlet i delstrategiens handlinger, hvor der er et særligt fokus på at fremme en bæredygtig mobilitet og adfærd i regionen. Dette involverer bl.a. handlinger rettet mod fremme af en grønnere og smartere transportadfærd, hvor svaret ikke altid er opførelsen af ny infrastruktur, men også indsatser rettet mod påvirkning af behovet for mobilitet og syddanskernes transportvaner.

 

Det bemærkes, at der for temaet omkring den grønne omstilling af transportsektoren er koordineret og afstemt i forhold til den kommende klimastrategis mål og handlinger, således, at der er sikret sammenhæng på tværs.

 

Endelig tilrettelse på baggrund udvalgsmøde den 26. februar 2020

Udvalget for Regional Udvikling drøftede på seneste møde et næsten færdigt forslag til mobilitetsstrategi og de faldne bemærkninger og forslag til rettelser er nu indarbejdet i mobilitetsstrategien; det gælder bl.a. i forhold til indsatsområderne ’International opkobling’ samt ’Grøn Omstilling’. 

 

Administrativ tilføjelse

På baggrund af udvalgsbehandlingen af mobilitetsstrategien er forslaget til mobilitetsstrategi justeret på en række punkter. Justeringerne er indarbejdet i vedlagte forslag til mobilitetsstrategi. Der vedlægges et nyt bilag med samlet oversigt over justeringerne.

Det indstilles:

 

At forslag til mobilitetsstrategi godkendes.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet med de faldne bemærkninger indarbejdet i forslag til strategi.

Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:

 

Socialistisk Folkeparti foreslår en ændring i det sidste afsnit i indledningen (side 2):

 

Det foreslås, at afsnittet:

 

Fremtidens syddanske mobilitetsløsninger skal findes i brede samarbejder og i samspil med syddanskernes stigende forventninger til nem, bekvem og hurtig transport. Med Syddansk Mobilitetsstrategi lægger Region Syddanmark sporene ud for det syddanske bidrag til at understøtte en effektiv, smartere og grønnere regional mobilitet. I og ud af Syddanmark. For borgere og virksomheder.

 

Ændres til:

 

Fremtidens syddanske mobilitetsløsninger skal ikke ses isoleret men med FN’s Verdensmål som ramme. Løsningerne skal findes i brede samarbejder og i samspil med syddanskernes stigende forventninger til nem, bekvem og hurtig transport. Med Syddansk Mobilitetsstrategi lægger Region Syddanmark sporene ud for det syddanske bidrag til at understøtte en grønnere, mere effektiv og smartere mobilitet. I og ud af Syddanmark. For borgere og virksomheder.

 

Socialistisk Folkeparti foreslår en ændring på side 15 i det sidste afsnit i dotten ”Arbejder for de syddanske infrastrukturprioriteringer”:

 

Det foreslås, at afsnittet:

 

Når der foreligger en politisk aftale om infrastruktur vil Region Syddanmark tage initiativ til sammen med kommunerne at drøfte status og eventuel opdatering af de fælles syddanske infrastrukturprioriteringer.

 

Ændres til:

 

En ny national politisk aftale om infrastruktur kan forventes bl.a. at afspejle det overordnede klimamål om 70 % reduktion. Region Syddanmark ønsker som led heri, at nye infrastrukturprojekter i højere grad klimavurderes, og at nye infrastrukturprojekter i højere grad vurderes i sammenhæng med øvrige aktuelle infrastrukturprojekter, med henblik på en vurdering af muligheder for synergieffekter såvel klimamæssigt som økonomisk. Når der foreligger en national aftale om infrastruktur vil Region Syddanmark tage initiativ til sammen med kommunerne at drøfte status og eventuel opdatering og tilpasning af de syddanske infrastrukturinvesteringer. 

 

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet, at mobilitetsstrategien godkendes med det tiltrådte ændringsforslag.

 

Enhedslisten tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

 

Indstillingen fra forretningsudvalget godkendt.

Der er vedlagt forslag til kulturstrategi, der beskriver konkrete initiativer og indsatser under strategisporet ”En attraktiv og oplevelsesrig region” i den regionale udviklingsstrategi, Fremtidens Syddanmark. Det indstilles, at forslag til kulturstrategi godkendes.

Med afsæt i høringsforslaget til den regionale udviklingsstrategi 2020-2023, Fremtidens Syddanmark, samt de efterfølgende høringssvar, drøftelse af udkast til kulturstrategien i Udvalget for Regional Udvikling den 22. januar 2020 samt ekstern inddragelse af blandt andet kulturregionerne, er der udarbejdet forslag til kulturstrategi. Delstrategien beskriver konkrete initiativer og indsatser under strategisporet ”En attraktiv og oplevelsesrig region” i den regionale udviklingsstrategi 2020-2023, ”Fremtidens Syddanmark”.

 

Forslag til kulturstrategien er bygget op om og bygger videre på de tre regionale mål under strategisporet ”En attraktiv og oplevelsesrig region”, der fremgår af den regionale udviklingsstrategi:

 

• Øge attraktivitet og bosætning gennem oplevelser.
• Styrke borgernes trivsel og aktive liv.
• Videreudvikle og anvende syddanske styrker inden for kultur, natur og kreativitet, herunder grænseområdets særlige historie og egenart.

 

Med kulturstrategien fremlægges konkrete initiativer inden for de enkelte mål. Nogle af initiativerne er der allerede truffet beslutning om i regionsrådet, herunder blandt andet støtte til tiltrækning af Tour de France og til DGI Landsstævnet 2021 samt etablering af et samarbejde med Syddansk Universitet, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Slots- og Kulturstyrelsen om kulturens betydning i landdistrikterne. Andre initiativer skal udvikles i de kommende år. Det gælder blandt andet initiativer om involvering af borgerne på nye måder, om at anvende kultur som drivkraft for at understøtte fællesskaber og trivsel samt om udvikling af kulturområdet gennem internationalt samarbejde.

 

Forslaget indeholder desuden en beskrivelse af, hvilke af FN’s underliggende delmål strategien adresserer, ligesom mål 10 om mindre ulighed er tilføjet som følge af den offentlige høring af den regionale udviklingsstrategi.

 

Herudover indeholder forslaget en beskrivelse af det regionale handlingsrum samt anvendelse af kulturmidlerne. Der er lagt op til en lidt anden udmøntning af midlerne end den nuværende form, herunder at midlerne i højere grad fremover vil blive sat i spil tematisk med henblik på at kunne anvende midlerne på kulturområdet mere strategisk til større satsninger. I forlængelse heraf skal der gøres opmærksom på, at kriterierne for ansøgninger til kulturpuljen er revideret. 

 

Administrativ tilføjelse

På baggrund af udvalgsbehandlingen af kulturstrategien er forslaget til kulturstrategi justeret på en række punkter. Herudover er der indarbejdet en enkelt administrativ justering. Justeringerne er indarbejdet i vedlagte forslag til kulturstrategi. Der vedlægges et nyt bilag med samlet oversigt over justeringerne.

Det indstilles:

 

At forslag til kulturstrategi godkendes.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet med de faldne bemærkninger indarbejdet i forslag til strategi.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Der foreligger nu et tilrettet og opsat forslag til Region Syddanmarks kommende strategi for ’Rent vand og jord’. Det indstilles, at forslaget til strategi for ’Rent vand og jord’ godkendes.

Med afsæt i den regionale udviklingsstrateg 2020-2023 ”Fremtidens Syddanmark” og Miljø­udvalgets drøftelser den 23. januar 2020, er der udarbejdet et forslag til delstrategien ’Rent vand og jord’ med henblik på vedtagelse af delstrategien.

 

Forslaget til delstrategien bygger videre på de tre regionale mål for ’Rent vand og jord’, der fremgår af den regionale udviklingsstrategi:

• Rent grundvand.
• Helhedsorienterede løsninger med fokus på rent drikkevand, sundhed og tryghed for borgerne.
• Opgaveløsning gennem effektivitet, innovation, partnerskaber og samskabelse med borgerne.
   

Delstrategien er bygget op om de tre mål, og de tre afsnit, der vedrører målene, giver hver især et bud på forslag til initiativer indenfor målene. Nogle af initiativerne er der allerede truffet beslutning om i regionsrådet, andre skal udvikles i de kommende år.

 

Forslaget indeholder også forslag til, hvilke af FN’s underliggende delmål strategien adresserer. Herudover indeholder det et afsnit om det regionale handlingsrum, samt et afsnit om udfordringer og muligheder på området.

 

I overensstemmelse med regionsrådets ønsker er der i strategien fokus på at igangsætte samarbejder med partnere på nationalt og internationalt niveau. Tværgående initiativer er afgørende for, at der kan nås i mål med de udfordringer der er nu og i fremtiden på området.

 

Administrativ tilføjelse

På baggrund af udvalgsbehandlingen af delstrategien for Rent vand og jord er delstrategiforslaget justeret og udvalgets forslag til præciseringer er indarbejdet. Justeringerne er indarbejdet i vedlagte forslag til delstrategi. Der vedlægges et nyt bilag med samlet oversigt over justeringerne.

Det indstilles:

 

At forslag til strategi for ’Rent vand og jord’ godkendes.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet med præcisering af, hvad ”særlige vilkår” er, og at det præciseres, at regionens mål med indsatserne er risikohåndtering af jordforurening.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Der foreligger nu et opsat forslag til uddannelsesstrategi. Det indstilles, at forslag til uddannelsesstrategi godkendes.

Med afsæt i høringsforslag til den regionale udviklingsstrategi 2020-2023 ”Fremtidens Syddanmark”, drøftelser af en skitse til uddannelsesstrategien i udvalget for uddannelse og arbejdskraft i januar 2020 samt en nu gennemført ekstern inddragelse af blandt andet Syddansk Uddannelsesforum i februar 2020 foreligger nu et opsat forslag til uddannelsesstrategi.

 

Regionale mål og FN’s verdensmål

Forslaget understøtter de tre regionale mål på uddannelsesområdet i udviklingsstrategien ”Fremtidens Syddanmark”:

 

• Adgang til gode uddannelsesmuligheder i hele regionen.
• Kompetencer til livet, arbejdsmarkedet og et bæredygtigt samfund.
• Uddannelsesmiljøer, der fremmer de unges trivsel og sundhed.

 

Uddannelsesstrategien beskæftiger sig også med udmøntningen af regionsrådets uddannelsespulje, herunder principper for puljen, krav og kriterier for ansøgninger hertil samt opfølgningskoncept for uddannelsespuljeprojekterne.

 

Det overordnede afsæt i FN’s Verdensmål er afspejlet i delstrategiens handlinger, herunder handlinger rettet mod:

 

• Bæredygtige ungdomsuddannelser i relation til kapacitet, udbud af uddannelser og tilgængelighed.
• Unges forberedelse til livet, arbejdsmarkedet og et bæredygtigt samfund i form af bl.a. økonomiforståelse, gode evner inden for problemløsning og evnen til at designe og udvikle bæredygtige løsninger.
• Unges trivsel og sundhed i form af gode samarbejdsevner og fællesskabende aktiviteter.

 

Det bemærkes, at der for temaet trivsel og sundhed er koordineret og afstemt i forhold til øvrige regionale delstrategier. Det gælder særligt kulturstrategien ”En attraktiv og oplevelsesrig region” og delstrategien ”Sunde levevilkår” under ”Innovationsstrategi for Region Syddanmark”.

 

Udvalget for Regional Udvikling blev forelagt sagen til orientering på møde den 14. april 2020.

Det indstilles:

 

At forslag til uddannelsesstrategi godkendes.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

Kristian Nørgaard og Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Der er vedlagt forslag til opdateret Innovationsstrategi samt delstrategi for Sunde Levevilkår, der beskriver konkrete initiativer under strategisporet ”Sunde Levevilkår”. Det indstilles, at den opdaterede Innovationsstrategi samt delstrategi for Sunde Levevilkår godkendes.

Udvalget for Regional Udvikling blev den 2. december 2019 orienteret om, at strategisporet Sunde Levevilkår i den regionale udviklingsstrategi Fremtidens Syddanmark ikke konkretiseres i en ny selvstændig delstrategi, men gennem en opdatering af Innovationsstrategien, så den fremadrettet også omfatter mål og indsatser inden for strategisporet Sunde Levevilkår i den regionale udviklingsstrategi.

 

På denne måde vil rammerne for Region Syddanmarks samlede indsats inden for sundhedsinnovation fortsat være fastlagt i Innovationsstrategien, og indsatsen vil være koordineret med øvrige strategier, planer og aftaler på sundhedsområdet.

 

Med afsæt i det foreliggende forslag til den regionale udviklingsstrategi 2020-2023 ”Fremtidens Syddanmark” er Innovationsstrategien indholdsmæssigt opdateret, så den også omfatter forslag til delstrategi for Sunde Levevilkår. Innovationsstrategien er herudover blevet faktuel opdateret bl.a. på baggrund af ny erhvervsfremmelov, bortfald af indsatser m.v. 

 

Udkast til delstrategi for Sunde Levevilkår bygger videre på de tre regionale mål, der fremgår af forslag til den regionale udviklingsstrategi:

 

• Fremme borgernes mentale og fysiske trivsel.
• Styrke sunde levevilkår gennem viden om lokale og socioøkonomiske forskelle.
• Fremme nye løsninger gennem offentlig-privat innovation.

 

Forslaget til delstrategi er bygget op om de tre mål og indeholder konkrete forslag til initiativer, der bidrager til at realisere målene. Nogle af initiativerne er der allerede truffet beslutning om i regionsrådet, andre skal udvikles.

 

Forslaget til den opdaterede Innovationsstrategi samt delstrategi for Sunde Levevilkår indeholder også forslag til, hvilke af FN´s mål delstrategien adresserer.

Det indstilles:

 

At den opdaterede Innovationsstrategi samt delstrategi for Sunde Levevilkår godkendes.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Det er fastlagt i budgetaftale 2020, at der afsættes en ramme på 10 mio. kr. årligt til at realisere konkrete handlinger i den regionale udviklingsstrategi Fremtidens Syddanmark. Som en af handlingerne i 2020 foreslås, at der afsættes 3 mio. kr. til samarbejde med en ny landsdækkende klynge for life science og velfærdsteknologi.

Det fremgår af budgetaftale 2020, at ”Fremtidens Syddanmark” skal omsættes til konkrete handlinger, og aftalepartere er enige om, at udmøntningen af budget 2020 skal have som primært formål at understøtte målene i udviklingsstrategien og give mulighed for at implementere de tilhørende delstrategier, bl.a. på klimaområdet. Det fremgår endvidere af budgetaftalen, at aftaleparterne er enige om, at der for 2020 (og af bilaget for overslagsårene 2021, 2022 og 2023) afsættes en ramme på 10,0 mio. kr. årligt til at realisere relevante initiativer, f.eks. med fokus på klima og grøn omstilling, stærke uddannelser, kultur, sundhedsinnovation m.v. Videre fremgår det, at den konkrete udmøntning af rammen sker ved, at udvalget for regional udvikling, udvalget for uddannelse og arbejdskraft, anlægs- og innovationsudvalget samt miljøudvalget forelægger initiativer for regionsrådet, der løbende udmønter rammen.

 

Til delvis udmøntning af rammen på 10 mio. kr. i 2020 har administrationen udarbejdet forslag til en pakke med 4 initiativer til en samlet volumen på 7,8 mio. kr. De 4 initiativer vurderes at kunne få realiseringen af den nye udviklingsstrategi og delstrategier godt fra start og danne afsæt for yderligere initiativer hen ad vejen. Udvalget for regional udvikling vil drøfte anvendelsen af den resterende del af rammen i 2020 på ca. 2 mio. kr. i forbindelse med behandlingen af nærværende dagsordenspunkt. På baggrund af drøftelsen vil der blive forelagt forslag i de relevante udvalg til særskilt behandling.

 

Det foreslås, at der som led i pakken af initiativer for 2020 afsættes 3 mio. kr. til at indgå en strategisk partnerskabsaftale med en ny landsdækkende klynge for life Science og velfærdsteknologi. Klyngen har til formål at udvikle nye sundheds- og velfærdsløsninger gennem offentlig-privat innovation til gavn for borgere og samfund.

 

Initiativet understøtter målet om at fremme nye løsninger gennem offentlig-privat innovation i den regionale udviklingsstrategi og delstrategien for Sunde Levevilkår, som er indarbejdet i Innovationsstrategien. Initiativet bidrager særligt til FN’s Verdensmål 9 og 17.

 

Ved at indgå samarbejde med den landsdækkende klynge for life science og velfærdsteknologi bliver der adgang for regionale parter til landsdækkende tilbud og aktiviteter, viden, innovationssamarbejde, finansiering m.v. Desuden sikres en stærk regional forankring gennem en regional filial/hub, hvilket er afgørende for at sikre et tæt samarbejde mellem virksomhederne og de centrale partnere på sundheds- og velfærdsområdet – hospitalerne, praksisområdet og kommunerne.

 

De konkrete leverancer for Region Syddanmark aftales i forbindelse med indgåelse af den strategiske partnerskabsaftale med klyngen. Aftalen forelægges til godkendelse i regionsrådet.

 

En nærmere uddybning af initiativet fremgår af bilag 1. En oversigt over den samlede pakke af initiativer fremgår af bilag 2.

 

Udvalget for Regional Udvikling fik forelagt sagen til orientering på møde den 11. maj 2020.

Det indstilles:

 

At Region Syddanmark afsætter 3 mio. kr. til samarbejde med en ny landsdækkende klynge for life science og velfærdsteknologi.

 

At midlerne udmøntes gennem en strategiske partnerskabsaftale med Region Syddanmark, som beskriver konkrete leverancer.

 

At det er en forudsætning for finansieringen, at der bygges videre på de syddanske styrker, og at klyngeorganisationen opnår ekstern finansiering fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Regionsrådet har afsat i alt 15 mio. kr. til en intern Klimapulje, der skal understøtte realiseringen af regionsrådets Klimastrategi. Det indstilles, at midlerne fra Klimapuljen fordeles på interne projekter inden for disse 4 temaer:

 

• Affaldsreduktion
• Elektrificering af transportområdet
• Energioptimering
• Viden, kompetence og analyser.

Regionsrådet vedtog på møde den 27. maj 2019 at afsætte 10 mio. kr. fra det ekstraordinære råderum til en intern klimapulje. I forbindelse med indgåelsen af budgetaftalen den 21. oktober 2019 blev der afsat yderligere 5 mio. kr. til puljen. Klimapuljen indeholder således samlet 15 mio. kr.

 

Formålet med puljen er at understøtte realiseringen af regionens kommende klimastrategi. I forbindelse med regionsrådets behandling af sagen 27. maj 2019 fremgik det også, at ”Puljen kan bl.a. understøtte øget fokus på strategisk energiplanlægning og regionens eget energiforbrug, herunder regionens el- og varmeforbrug, bilpark og transporter samt affaldshåndtering.”

 

Forslag til udmøntning af midlerne tager således udgangspunkt i udkast til Klimastrategi og strategiens mål og indsatser inden for energiområdet og cirkulær økonomi. Der indgår også en vurdering af effekt på klima/miljø, og hvorvidt aktiviteten er umiddelbar realiserbar. Der foreslås derfor afsat en betydelig del af puljen (knap 12 mio. kr.) til aktiviteter inden for elektrificering af bilflåden og omstilling af affaldsområdet til mere genanvendelse. Grøn omstilling af indkøbsområdet er både mere komplekst og umodent. Aktiviteterne her er derfor primært analyser og kompetenceopbygning. Samlet set er der god overensstemmelse med mål og indsatser i udkast til Klimastrategi.

 

Der har i udarbejdelse af indstillingerne været god dialog med enhederne blandt andet i den interne strategiske klimastyregruppe og de herunder nedsatte arbejdsgrupper.

 

Administrationen anbefaler således, at midlerne fordeles til en række projekter i fire underpuljer, omfattende affaldsreduktion, elektrificering af transportområdet, energioptimering og viden, kompetence og analyser.

 

Affaldsreduktion

Det anbefales, at der afsættes ca. 6,6 mio. kr. til at gennemføre en analyse af sygehusenhedernes såkaldte restaffald og derefter etablere et system, der reducerer omfanget af dette. I dag genanvendes ca. 23 %, hvor målet i udkast til klimastrategi er 45 %. Indsatsen skal derfor bidrage til at nå målet om genanvendelse i Klimastrategien.

 

Dertil anbefales det at anvende et mindre beløb på ca. 0,2 mio. kr. til indkøb af et affaldsmodul til monitoreringsprogrammet ”Energykey”, der vil gøre det muligt at monitorere udviklingen i den regionale affaldsproduktion og ud fra dette klarlægge, hvor der eventuelt er behov for at igangsætte en yderligere indsats for at reducere affaldsmængden.

 

 

Elektrificering af transportområdet

Det anbefales, at der afsættes ca. 5,4 mio. kr. til at påbegynde elektrificering af den regionale transportflåde, der ifølge forslaget til klimastrategi skal være fuldt omstillet i 2030. Midlerne anvendes som bidrag til indkøb af i alt 27 elbiler og til etableringen af 30 ladestandere, fordelt på alle de regionale enheder.

 

Energioptimering

Det anbefales, at der fra puljen afsættes ca. 0,7 mio. kr. til projektet ”Tværgående fokuseret Energiscreening/energioptimering”. Indsatsen skal bidrage til udkast til Klimastrategiens mål om, at energiforbruget skal reduceres med mindst 20 %, og at udledningen af klimagasser skal reduceres med 40 %, begge dele i 2030 i forhold til 2018. Aktiviteterne i indsatsen er dels at indhente ekstern ekspertbistand til, i samarbejde med enhedernes medarbejdere, at identificere hidtil uudnyttede optimeringsindsatser, dels sideløbende at sikre, at viden og erfaring fra disse og allerede eksisterende indsatser deles på tværs af de regionale enheder, således at ”best practise” finder anvendelse overalt.

 

Derudover anbefales det, at der afsættes 0,9 mio. kr. til en generel omstilling af belysning på enhederne til LED, der er den øjeblikkelige mest hensigtsmæssige i energisammenhæng.

 

Viden, kompetencer og analyser

Det anbefales, at der igangsættes to projekter, ”Opstartshjælp til at komme i gang med klimaregnskab” og ”Kursus i bæredygtighed for Strategisk Indkøb og Medicoteknik m.fl.”. Formålet er at styrke kompetencer og viden i Indkøbsafdelingen med henblik på bedre at kunne formulere et klimaregnskab for de regionale indkøb samt give en række værktøjer til at vurdere bæredygtigheden af de enkelte indkøb. Indsatsen skal understøtte udkast til Klimastrategiens mål om, at der kan udarbejdes en række målsætninger og principper for indkøb, der har til formål at maksimere cirkulariteten i det regionale forbrug.

 

Dertil anbefales det at afsætte yderligere en pulje til fremtidige behov for indkøb af analyser, indhentning af viden og opgradering af kompetencer i den samlede regionale organisation, puljen udmøntes af administrationen.

 

Samlet fordeler de anbefalede projekter og beløb sig som vist nedenfor.

 

Tabel: Projekter fordelt på underpuljer (beløb ex. moms)

 

Affaldsreduktion	Tilkøb af affaldsmodul til EnergyKey	198.000 kr.
	Øge genanvendelsesprocenten i Region Syddanmark.	6.562.620 kr.
Elektrificering af transportområdet	Elektrificering af flåden i Region Syddanmark	5.428.506 kr.
Energioptimering	Tværgående fokuseret Energiscreening / energioptimering	697.250 kr.
	LED-projekt	900.000 kr.
Viden, kompetencer og analyser	Opstartshjælp til at komme i gang med klimaregnskab	51.440 kr.
	Kursus i bæredygtighed for Strategisk Indkøb og Medicoteknik m.fl.	156.000 kr.
	Pulje til kompetenceudvikling og analyse	792.560 kr.
Total ansøgt		14.786.376 kr.

 

Det forventes, at alle projekter kan igangsættes umiddelbart efter en godkendelse i regionsrådet den 25. maj 2020.

Det indstilles:

 

At anbefalingerne til anvendelse af midlerne i den interne klimapulje godkendes.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Den nuværende Regionale Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig udløber ved udgangen af 2020. Kulturaftalen er blevet evalueret, og et udkast til en ny kulturaftale for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2024 er under udarbejdelse.

 

Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig besluttede på sit møde den 22. januar 2020 at sende forslag til finansiering af en ny kulturaftaleperiode samt forslag til indsatsområder i høring hos partnerne af den nuværende Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig.

Den nuværende kulturaftale mellem det danske Kulturministerium, Ministeriet for Justits, Kultur og Europa i delstaten Slesvig-Holsten, Region Syddanmark og Kulturregion Sønderjylland-Schleswig 2017-2020 udløber ved udgangen af 2020.

 

Forvaltningen i Region Sønderjylland-Schleswig har igangsat udarbejdelse af forslag til aftaletekst for en ny kulturaftale, som skal forelægges Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig på udvalgets møde 16. juni 2020 og derefter sendes til endelig godkendelse hos aftalepartnerne.

 

Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig besluttede på sit møde den 22. januar 2020 at sende forslag til finansiering af en ny kulturaftaleperiode i høring hos partnerne af den nuværende Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig.

 

Som en del af høringsfasen kan der ligeledes indsendes kvalificerende bemærkninger til de to indsatsområder ”Rum til fællesskab” og ”Fælles om kulturarven”, som Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig har udvalgt på baggrund af indkomne forslag fra partnerne.

 

Evaluering af nuværende kulturaftale

Den nuværende kulturaftale er blevet evalueret eksternt, og Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig har på baggrund af evalueringen ønsket, at der i planlægningen af en ny kulturaftaleperiode tages højde for følgende konklusioner:

 

• At man bibeholder sekretariatsdrevne projekter, som sikrer geografisk brede projekter, tydeligere profil og mindre bureaukratisk håndtering af midlerne.
• At man omdefinerer partnernes fyrtårnsmidler til lokalt forankrede eksperimenterende projektmidler, som skal gå til eksperimenterende tiltag med en grænseoverskridende dimension.
• At man udvider målgruppefokus fra primært børn/unge til bredere aldersgrupper og målgrupper.
• At man styrker synlighed for kulturaftalen, fx gennem netværksmøder og åbne arrangementer for aktører, nyhedsbreve og temamøder med andre kulturaftaler, samt øget information til politikerne i kulturudvalgene.
• At folkBaltica Ensemblet og Dansk-Tysk Musikskoledag fortsat støttes gennem kulturaftalen, men nytænkes og øger synligheden.

 

Indsatsområder

Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig har vedtaget to indsatsområder for den kommende kulturaftaleperiode på baggrund af indkomne forslag fra partnerne. Indsatsområderne er ”Rum til fællesskab” og ”Fælles om kulturarv”. 

 

Indsatsområdet ”Rum til fællesskab” skal understøtte mulighederne for, at grænseregionens borgere kan mødes i kulturelle, kreative og borgernære fællesskaber. Det kan eksempelvis være ved at:

• etablere kreative og kunstneriske fællesskaber for voksne,
• involvere kulturinstitutioner i bred forstand som rammer for interessefællesskaber,
• skabe netværk for professionelle kunstnere hen over grænsen,
• udforske arkitektur og design i grænselandet,
• skabe fællesskaber, som kan bidrage til borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel,
• og ikke mindst ved at fortsætte og udvikle Dansk-Tysk Musikskoledag og folkBaltica ensemble som rammer for talentudvikling.

 

Indsatsområdet ”Fælles om kulturarven” skal styrke den kulturelle dannelse og sammenhængskraften i regionen gennem viden om grænselandets historie og kultur. Det kan eksempelvis være ved at:

• fremme kendskabet til regionens musikalske kulturarv,
• formidle den historiske fortælling om grænselandet,
• formidle grænselandets arkitektur og design,
• formidle den fælles kulturarv og grænselandets særegenhed med inspiration fra ekstern ekspertise,
• arbejde med nye kunstneriske tilgange til den fælles historie og kultur, og
• udvikle kendskabet til grænselandets unikke sproglige mangfoldighed.

 

Administrationen vurderer, at begge indsatsområder og eksempler på indhold har god sammenhæng både med Kulturstrategi Sønderjylland-Schleswig og med udkast til Region Syddanmarks kulturstrategi, hvor særligt de regionale mål om at styrke borgernes trivsel og aktive liv, og målet om at videreudvikle og anvende syddanske styrker inden for kultur, natur og kreativitet, herunder grænseområdets særlige historie og egenart, kan udfoldes i projekter under indsatsområderne.

 

Økonomi

Det danske kulturministerium har hidtil afsat en ramme til medfinansiering af de enkelte kulturaftaler. Til den nuværende kulturaftale Sønderjylland-Schleswig er der årligt afsat 1,38 mio. kr. fra Kulturministeriet, svarende til i alt 5,52 mio. kr. i den fireårige periode. Region Syddanmarks medfinansiering indgår i den regionale medfinansiering sammen med de kommunale bidrag på dansk side, og indgår dermed i beregningen af den statslige medfinansiering af kulturaftalen.

 

Kulturministeriet har i 2018 bebudet visse omlægninger af den nuværende ordning vedr. kulturaftaler og har været i dialog med repræsentanter for landets kulturaftaler herom. Der afventes endnu en endelig udmelding fra Kulturministeriet om eventuelle omlægninger. I vedlagte udkast til finansieringsbudget forventes dog en fortsat medfinansiering på årligt 1,4 mio. kr. fra Kulturministeriet.

 

Den kommunale medfinansiering foreslås i udkast til finansieringsbudget at være uændret 1,2 mio. årligt. Region Sønderjylland-Schleswig foreslår videre, at Region Syddanmarks medfinansiering øges til 250.000 kr. årligt mod hidtil 186.250 kr. årligt (dette svarer til 1.000.000 kr. mod de nuværende 750.000 kr. i den fireårige periode)

 

Region Sønderjylland-Schleswig foreslår derudover en mindre stigning af medfinansieringen fra Ministerium für Bildung, Wissenschaft und Kultur fra 186.250 kr. årligt til 223.500 kr. årligt. Dette er en mindre stigning end for Region Syddanmark, hvilket Region Sønderjylland-Schleswig begrunder med, at talentudvikling under folkBaltica dækker hele Region Syddanmark og på tysk side kun en mindre geografi.

 

Samlet set foreslås et fireårigt budget på i alt 15.870.000 kr. mod 14.790.000 kr. i den nuværende aftaleperiode.

 

Region Syddanmark har tidligere over for Region Sønderjylland-Schleswig givet udtryk for, at man anser ligevægten i finansieringen af det dansk-tyske samarbejde - mellem Region Syddanmark og delstatsregeringen - i Region Sønderjylland-Schleswig for at være et vigtigt princip – også fremadrettet. Administration foreslår, at dette princip fastholdes.

Det indstilles:

 

At Region Syddanmark afsætter en ramme på i alt 894.000 kr. til medfinansiering af en kommende Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig 2021-2024, svarende til Region Sønderjylland-Schleswigs forslag til medfinansiering fra Ministerium für Bildung, Wissenschaft und Kultur.

 

At det forudsættes, at der sikres kommunal og statslig medfinansiering som skitseret.

 

At indsatsområderne ”Rum til fællesskab” og ”Fælles om kulturarven” tages til efterretning.

 

At midlerne bevilges af regionsrådet efter ansøgning fra Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig om tilskud til konkrete aktiviteter inden for de to indsatsområder ”Rum Til fællesskab” og ”Fælles om kulturarven”.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

1 medlem, Enhedslisten, stemte imod.

Indstillingen godkendt.

2 medlemmer, Enhedslisten, stemte imod, og afgav følgende mindretalsudtalelse: Målgruppen for talentudvikling er langt større i Danmark end i Tyskland. Derfor ønsker Enhedslisten at fastholde den af Kulturudvalget – oprindelige foreslåede - finansiering.

Region Syddanmark har modtaget en henvendelse fra Landdistrikternes Fællesråd om medlemskab. Det foreslås, at Region Syddanmark tegner medlemskab heraf.

Region Syddanmark har modtaget en henvendelse fra Landdistrikternes Fællesråd om medlemskab. Henvendelsen er vedlagt.

 

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der har en række landsdækkende organisationer, 55 af landets kommuner, Region Midtjylland, de lokale aktionsgrupper samt landsbyer og landdistriktsråd som medlemmer. 17 af de syddanske kommuner er medlemmer.

 

Som det fremgår af henvendelsen, arbejder organisationen aktivt for at samle og dele viden, skabe netværk og udøve indflydelse på politikdannelsen på Christiansborg med henblik på at fremme initiativer, der kan skabe positiv udvikling i de danske landdistrikter. Emnemæssigt arbejder Landdistrikternes Fællesråd fx inden for bosætning, erhverv, uddannelse, sundhed og infrastruktur.

 

Region Midtjylland har, som den første region, meldt sig ind i Landdistrikternes Fællesråd pr. 1. januar 2020 med henvisning til regionens nye regionale udviklingsstrategi, der fokuserer på muligheden for at leve et godt liv i hele regionen.

 

Med udgangspunkt i Region Syddanmarks kommende regionale udviklingsstrategi, Fremtidens Syddanmark, vurderes det også at være relevant for Region Syddanmark at tegne medlemskab af Landdistrikternes Fællesråd. Strategiens tværgående indsats, der vedrører udvikling i hele regionen, betyder, at der er en række fælles interesseområder. Det kan fx være i forhold til kulturstrategiens mål om attraktivitet og bosætning i hele regionen og samarbejdet med Syddansk Universitet, Region Midtjylland m.fl. om at afsøge viden om kultur og bosætning i landdistrikterne, i forhold til uddannelsesstrategiens adgang til gode uddannelsesmuligheder i hele regionen, i forhold til mobilitetsstrategiens indsats om mobilitet for alle og i forhold til regionens arbejde med sundhedens geografi, herunder borgernes mulighed for at leve et sundt liv i hele regionen.

 

Region Syddanmark vil årligt skulle betale 50.000 kr. i kontingent. Midlerne foreslås finansieret af bevillingsområdet Øvrige omkostninger.

Det indstilles:

 

At Region Syddanmark tegner medlemskab af Landdistrikternes Fællesråd.

 

At kontingentet på 50.000 kr. finansieres af bevillingsområdet Øvrige omkostninger.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Der redegøres for samarbejdet med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner om styrkelse af uddannelsesmulighederne i Sydvestjylland samt for resultaterne af en analyse af de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland, som Region Syddanmark har fået udarbejdet som led i udmøntning af budget 2019 af Højbjerre Brauer Schultz. Endelig foreslås en udvidelse af undersøgelsen til at omfatte de korte og mellemlange videregående uddannelser.

Det fremgår af budget 2019, at Region Syddanmark afsætter 500.000 kr. til samarbejde med virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner om at afdække behov og potentialer for at styrke det offentligt-private samarbejde om uddannelse, innovationssamarbejder mv.

Som følge heraf har Region Syddanmark indgået i et samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner om udvikling af uddannelsesmulighederne i Sydvestjylland for at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft til virksomheder og offentlige institutioner i landsdelen. Der har været nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe for samarbejdet, hvor Region Syddanmark er repræsenteret i begge fora. Der er afholdt 2 uddannelseskonferencer i løbet af efteråret 2019, hvor regionen ligeledes har været repræsenteret ved regionsrådsformanden.

 

Desuden har samarbejdet resulteret i etablering af organisationen Education Esbjerg, der skal arbejde for at styrke uddannelsesmulighederne i Sydvestjylland.

 

Som led i dette samarbejde har Region Syddanmark fået udarbejdet en analyse af de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland.

 

Analysen sætter fokus på betydningen af højtuddannet arbejdskraft, det vil i denne sammenhæng sige dimittender, som er kandidatuddannede. Det er en gruppe, hvor der er særlige rekrutteringsudfordringer i Sydvestjylland. Analysen får italesat og sat tal på både de store udfordringer som Sydvestjylland står over for, men også på et potentiale, som kan adresseres gennem målrettede indsatser og investeringer.

 

Analysens hovedresultater kan opsummeres i følgende punkter:

 

• Der er et betydeligt økonomisk og beskæftigelsesmæssigt potentiale ved at øge uddannelsesniveauet i Sydvestjylland. Beregningerne viser, at der aktuelt ville være 140 flere jobs i Sydvestjylland og at Sydvestjyllands årlige BNP ville være knap 100 mio. kr. større, hvis andelen af højtuddannede var som i det øvrige Syddanmark. På 10 års sigt er der tale om effekter på ca. 270 job og knap 200 mio. kr. i BNP.
• De sydvestjyske virksomheder har større udfordringer med at rekruttere højtuddannet arbejdskraft, end det øvrige Syddanmark og Danmark (STAR-tallene for forgæves rekruttering mv.).
• Sydvestjylland er afhængig af højtuddannet arbejdskraft, der er uddannet uden for landsdelen.
• De unge, som er nødt til at forlade landsdelen for at studere, vender kun i begrænset omfang tilbage efter endt uddannelse.
• Unge med hjemstavn i andre dele af landet er utilbøjelige til at søge mod Sydvestjylland efter endt uddannelse.
• De unge, som forlader Sydvestjylland, uddanner sig rent faktisk inden for områder, som efterspørges i Sydvestjylland.

 

Analysen viser samlet set, at Sydvestjylland er mere udfordret end det øvrige Region Syddanmark og det øvrige land, og at der er økonomiske og samfundsmæssige gevinster, hvis antallet af højtuddannede (dimittender med kandidatgrad) øges i Sydvestjylland. Analysens resultater indgår i det videre arbejde for at styrke rammebetingelserne for at udbyde videregående uddannelse i Sydvestjylland.

 

Analysens hovedresultater blev præsenteret på et møde i styregruppen for samarbejdet mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner og regionen i Esbjerg den 23. marts (mødet blev afholdt som videomøde). Det blev aftalt, at kommunikationen af analysen udskydes til et senere tidspunkt. Den endelige rapport sendes til udvalget for uddannelse og arbejdskraft, når den er færdig og i forbindelse med kommunikationen heraf.

 

Undervejs i analyseprocessen er der opstået behov for at belyse situationen vedr. de korte og mellemlange videregående uddannelser, og dermed et behov for at udvide analysens omfang med yderligere data vedr. de korte og mellemlange videregående uddannelser. Det er bl.a. Education Esbjerg, der efterspørger, at der en mere fyldestgørende analyse i forhold til alle niveauer af videregående uddannelser. Det er administrationens vurdering, at en udvidelse af undersøgelsen til at omfatte de korte og mellemlange videregående uddannelser giver et yderligere og bedre datagrundlag for at styrke indsatsen for at øge uddannelsesniveauet i Sydvestjylland.

 

Det foreslås derfor, at der afsættes op til 125.000 kr. ekskl. moms hertil, som finansieres af ikke forlods disponerede midler i budget 2020 for Regional Udvikling. De yderligere analyser vil blive indarbejdet i det igangværende analysearbejde, således at der bliver offentliggjort én samlet rapport på et senere tidspunkt, forventeligt inden udgangen af juni måned 2020.

Det indstilles:

 

At der afsættes yderligere op til 125.000 kr. ekskl. moms til at gennemføre en tillægsanalyse med fokus på at belyse udviklingen for dimittender med korte og mellemlange videregående uddannelser.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

Kristian Nørgaard og Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Vejen Business College og Vejen Gymnasium og HF ønsker at oprette et htx-udbud med start pr. 1. august 2021. Regionsrådet skal i kraft af sin koordinerende rolle på ungdomsuddannelsesområdet afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren i sagen. Administrationen indstiller på baggrund af en samlet vurdering, at udvalget drøfter, hvorvidt det skal anbefales regionsrådet at støtte ansøgningen fra Vejen Business College og Vejen Gymnasium om udbudsgodkendelse til htx.

Vejen Business College (herefter VBC) og Vejen Gymnasium og HF (herefter VG) ønsker at oprette et htx-udbud med start pr. 1. august 2021 og vil søge ministeriet herom i juni 2020.

 

Ansøgningen tager afsæt i ”Aftale om øget udbud af erhvervsrettede uddannelser i hele Danmark…” (indgået i april 2019 mellem V, K, S, DF, R og SF). Aftalen har til hensigt, at de unge skal vælge en ungdomsuddannelse baseret på interesser, evner og ønsker, hvilket kræver, at de unge mødes af en bred vifte af forskellige og relevante uddannelsesmuligheder, der er geografisk tilgængelige.

 

Økonomisk og juridisk skal et samarbejde imellem VBC og VG omkring etableringen af htx-uddannelsen ske ved, at VBC i sin egenskab af erhvervsgymnasium ansøger om retten til at udbyde htx-uddannelsen, hvorefter undervisningen udlægges og gennemføres hos VG.

 

Regionsrådet skal i kraft af sin koordinerende rolle på ungdomsuddannelsesområdet afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren i sagen.

 

Ansøgningen fra VBC og VG

VBC og VG bemærker bl.a. følgende i deres ansøgning:

• Virksomhederne i Vejen Kommune oplever mangel på faglært arbejdskraft, særligt faglærte og medarbejdere med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, og ambitionen med en htx er at tilbyde en teknisk uddannelse, der matcher erhvervsstrukturen i Vejen Kommune.
• Det er planen, at en htx i Vejen primært vil have fokus på energi- og byggeriområdet, hvor der i kommunen er over 3.700 arbejdspladser og fortsat stor efterspørgsel på arbejdskraft.
• I 2019 var der i alt 78 unge fra Vejen Kommune i gang på en htx-uddannelse i hhv. Kolding, Esbjerg, Vejle og Haderslev.
• Det forventes, at et lokalt udbud vil kunne tiltrække størstedelen af de unge i Vejen Kommune, der fremover ønsker en htx, samt nogle af de elever, der ellers ville vælge en stx. Målet er at kunne oprette to spor pr. årgang.
• Et lokalt udbud vil sikre en markant forbedret tilgængelighed til htx for kommunens unge og samtidig bidrage til at afbøde effekten af den nuværende tendens, hvor ca. 1/3 af de uddannelsessøgende tager en gymnasial uddannelse uden for kommunen, og hvor elevgrundlaget svinder kraftigt ind hen over de kommende år, grundet de faldende årgange.
• I Vejen Kommune er der relativt flere, der vælger en erhvervsuddannelse og relativt færre, der vælger en gymnasial uddannelse (ift. regionsgennemsnittet). Samtidig har kommunen en stor gruppe af unge, der ikke får en uddannelse. Det er forventningen, at en ekstra valgmulighed, i form af en htx-uddannelse, vil bidrage til at opveje disse to forhold.
• Ved at etablere en htx og tilhørende værkstedsfaciliteter forventer man, at htx-uddannelsen bliver en katalysator for, at der på sigt kan udbydes en satellituddannelse med grundløb 1 og 2 inden for andre erhvervsuddannelser, på samme måde som det er gjort på succesfuld vis med de nuværende SOSU grundforløb.
• En htx-uddannelse vil medvirke til, at VG’s nuværende fysiske rammer og kapacitet udnyttes fuldt ud.

 

Endelig fremhæver VBC og VG, at en htx-uddannelse vil være en naturlig løftestang i en proces frem mod mulig yderligere integration af de to institutioner, dvs. en videreudvikling af det nuværende Campus Vejen, hvor ét uddannelsestilbud mere forventes at kunne øge det samlede elevtal.

 

Ansøgningen fra VBC og VG (inkl. høringssvar) er vedlagt som bilag 1.

 

Støtteerklæringer

VBC og VG har vedlagt støtteerklæringer fra Vejen Kommune, UdviklingVejen, samt fire virksomheder, der er baseret i kommunen (se bilag 1). Alle parter bakker op om tiltaget bl.a. ud fra et arbejdskraftsperspektiv, og de forventer samtidig, at det kan bidrage til at flere gennemfører en ungdomsuddannelse.

 

Virksomhederne tilbyder samtidig at støtte op om en mulig ny htx-uddannelse ved at indgå i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i forhold til at få de unge på virksomhedsbesøg, i praktik og ved at indgå i undervisningsforløb.

 

Høringssvar fra interessenter

VBC og VG har som foreskrevet indhentet høringssvar fra de nærmest liggende htx-udbydere: Rybners i Esbjerg, HANSENBERG i Kolding, Ribe Katedralskole, Erhvervsgymnasiet Grindsted og EUC Syd. Høringssvarene indgår i bilag 1.

 

De fem nuværende htx-udbydere er imod et htx-udbud i Vejen, primært ud fra disse argumenter:

• Samtlige udbydere bemærker, at der ikke er behov for mere kapacitet på htx-uddannelsen i det pågældende geografiske område, i form af et nyt udbud i Vejen.
• Et nyt htx-udbud i Vejen vil kunne reducere optaget hos de nuværende udbydere, der i forvejen er under pres pga. faldende ungdomsårgange og vigende søgetal.
• De nuværende udbydere kæmper allerede med at opretholde en faglig, social og økonomisk bæredygtighed og et nyt udbud i området vil kun forværre denne situation.
• Erhvervsgymnasiet Grindsted bemærker, at et vigende elevtal på htx i Grindsted kan betyde, at udbuddet ikke vil kunne opretholdes, idet skolen kun har én htx-klasse pr. årgang.
• I en analyse foretaget af Undervisningsministeriet i 2017 med afsæt i gymnasieaftalen, er Vejen Kommune ikke på listen over områder, hvor det kan sandsynliggøres, at unge afholder sig fra at søge htx på grund af geografiske barrierer.
• Ribe Katedralskole bemærker, at de netop har oprettet et nyt htx-udbud (start i august 2020), hvilket forbedrer tilgængeligheden til htx-uddannelsen, også for de unge i Vejen Kommune.
• Undervisningen på htx forudsætter adgang til professionelle værkstedsfaciliteter, hvilket kræver store investeringer.

 

Administrationens sammenfattende vurdering
Administrationen har vurderet sagen ud fra fem kriterier, som gennemgås forneden.

 

Kapacitet og tilgængelighed:

• Der er ledig kapacitet hos de fem nærmeste htx-udbydere og dermed mulighed for, at de unge fra Vejen Kommune på nuværende tidspunkt kan få plads på htx-uddannelsen, hvis de er villige til at transportere sig ud af kommunen.
• For de unge, der bor i Vejen by, er der pt. en rimelig god tilgængelighed til htx-uddannelsen i Kolding. Ikke desto mindre vil et htx-udbud i Vejen by være forbundet med en endnu kortere transporttid for de lokale unge.
• For de unge, der ikke bor i eller omkring Vejen by, er der ofte tale om en væsentligt længere transporttid til det nærmeste htx-udbud og her vil et htx-udbud i Vejen kunne gøre uddannelsen væsentligt mere tilgængelig for denne gruppe, end det er tilfældet pt.

 

Demografi og elevgrundlag:

• Ungdomsårgangene (antal 15-16-årige) har været for nedadgående i Vejen Kommune siden 2010. Frem mod 2030 ventes en yderligere nedgang på 19 procent i kommunen.
• Et lignende udvikling udspiller sig i Esbjerg, Billund og Haderslev Kommuner, hvilket taler imod at introducere en ny htx-udbyder på nuværende tidspunkt.
• Der har de seneste to år været ca. 40 htx-ansøgere fra Vejen Kommune. Heraf forventes en del at ville foretrække et lokalt udbud, hvis det blev etableret. Derudover antages det, at der i den ansøgergruppe, der pt. vælger naturvidenskabelig stx, også ville kunne hentes nogle htx-ansøgere i tilfælde af et lokalt udbud. På den baggrund vurderes der at være elevgrundlag for et lille htx-udbud i Vejen, men at det er uvist, hvorvidt man kan nå op på de to spor pr. årgang, som ministeriet anser som et minimum ved et nyt udbud.

 

Indvirkning på de eksisterende udbydere:

• Et htx-udbud i Vejen vil kunne reducere optaget hos særligt HANSENBERG, men også i nogen grad hos Rybners, med et pres på studieretnings- og valgfagsudbuddet til følge.
• De små udbud i Grindsted og Ribe optager også htx-ansøgere fra Vejen Kommune. Et htx-udbud i Vejen kan derfor også svække elevgrundlaget for disse to små udbud, hvor hver eneste ansøger er vigtig for at sikre udbuddets overlevelse på sigt.
• Det kan ikke udelukkes, at et udbud i Vejen også vil indvirke negativt på det nuværende udbud i Haderslev (EUC Syd), der er af samme størrelse som det i Ribe og Grindsted. De meget lange transporttider fra Vejen Kommunes otte største byer til EUC Syd i Haderslev (alle over 60 min) indikerer dog, at kun få unge i Vejen Kommune måtte søge mod Haderslev.
• Udbuddet i Ribe er netop åbnet i 2020 med blot 14 ansøgere i første omgang, heraf en enkelt fra Vejen Kommune. Ribe Katedralskole tiltrækker dog pt. en vis andel ansøgere fra Vejen Kommune (typisk Rødding) til uddannelser, der også udbydes i Vejen (stx, hf, hhx). Det vurderes derfor at være muligt for Ribe også at tiltrække ansøgere til htx, selv ved et udbud i Vejen.
• Det er administrationens vurdering, at et nyt htx-udbud i Vejen vil kunne reducere optaget hos de eksisterende udbydere (også i lyset af de faldende ungdomsårgange). Herunder, at det nyetablerede udbud i Ribe vil få bedre muligheder for at komme fra start og på sigt blive bæredygtigt, hvis der ikke etableres et nyt htx-udbud i Vejen.

 

Relevans i lyset af regionsrådets mål for uddannelse og arbejdskraft:

• Tiltaget harmonerer godt med regionsrådets mål om ”Flere med STEM-kompetencer”.

 

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed:

• VBC og VG anslår de samlede etableringsomkostninger til køb af inventar og udstyr, indretning af værksted, løn til ledelse inden studiestart i august 2021 og markedsføring til at andrage kr. 1.650.000.
• En opstart af et htx-udbud i Vejen vil være forbundet med udgifter til opbygningen af værkstedsfaciliteter mv. hvilket kan være samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, medmindre det nye udbud i Vejen viser sig at tiltrække flere unge til htx-uddannelsen samlet set.

 

Administrationens vurdering er endvidere uddybet i bilag 2.

 

Den videre proces
Efter regionsrådsmødet den 25. maj 2020 skal regionsrådets indstilling sendes tilbage til VBC og VG, der senest den 10. juni skal indsende den samlede ansøgning, inkl. regionsrådets indstilling, til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der forventes at offentliggøre ministeriets beslutning i september 2020.

 

Administrativ tilføjelse

Vejen Kommune har den 11. maj 2020 fremsendt en henvendelse vedr. oprettelse af htx i Vejen. Henvendelsen er tilføjet som bilag.

Det indstilles: 

 

At regionsrådet drøfter, hvorvidt ansøgningen fra Vejen Business College og Vejen Gymnasium om udbudsgodkendelse til htx skal støttes.

Udvalget anbefaler regionsrådet at støtte ansøgningen fra Vejen Business College og Vejen Gymnasium om udbudsgodkendelse til htx.

 

Udvalget finder erhvervslivets opbakning til et nyt htx udbud i Vejen positiv, og bemærker, at det er vigtigt, at erhvervslivet bidrager til, at etableringen af et htx-udbud i Vejen bliver succesfuld. Udvalget vil derfor, såfremt børne- og undervisningsministeren godkender udbuddet, bede UdviklingVejen om på et senere udvalgsmøde at fortælle nærmere om det.

 

Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet at støtte ansøgningen fra Vejen Business College og Vejen Gymnasium om udbudsgodkendelse til htx.

Indstillingen fra udvalget for uddannelse og arbejdskraft godkendt.

I 2016 fik Rybners, med regionsrådets opbakning, godkendelse til at udbyde den 2-årige hf-uddannelse i Esbjerg i en tidsbegrænset periode på to år. I 2018 ansøgte Rybners regionsrådet om en permanentgørelse af udbuddet fra 2019. Regionsrådet indstillede udbuddet til nedlukning. Ministeren afviste imidlertid indstillingen og forlængede forsøgsperioden med to år.

 

Rybners genansøger nu om en permanentgørelse af deres 2-årige hf-uddannelse fra 2021. Regionsrådet skal afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren i sagen. Administrationen indstiller ud fra en samlet vurdering, at regionsrådet ikke støtter Rybners’ ansøgning.

Rybners ønsker at permanentgøre deres 2-årige hf-uddannelse fra 2021 efter en fireårig prøveperiode (optag i 2017-2020). For et tilbageblik på sagerne fra 2016 og 2018, herunder regionsrådets begrundelse for indstillingerne, se bilag 1.

 

Regionsrådet skal i kraft af sin koordinerede rolle på ungdomsuddannelsesområdet på ny afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren i sagen.

 

Rybners’ ansøgning

Rybners bemærker bl.a. følgende i deres ansøgning:

• Elevoptaget har været stabilt fra 2017 til 2019, hvor hf-uddannelsen på Rybners har været etableret (54-57 elever), og 49 unge har søgt uddannelsen som første prioritet pr. 15. marts 2020. 
• De oplever at have udviklet en fast etableret og lokal kendt hf-uddannelse, der opfylder en efterspørgsel på hf-uddannelser, der udbydes på institutioner med et ungdomsmiljø og tværgående elevaktiviteter. Dette behov er ifølge Rybners en konsekvens af, at en stadigt stigende andel af hf-elever kommer direkte fra 9. og 10. klasse.
• Karakterniveauet er for opadgående, hvilket de ser som et udtryk for, at skolen har været i stand til at udvikle, tilpasse og forbedre den pædagogiske-didaktiske profil og praksis på få år.  
• Der er etableret et fast hf-lærerkorps, herunder lærere med undervisningserfaring fra htx.
• De har udnyttet de anderledes muligheder, de har som erhvervsskole, til at udvikle en hf-uddannelse med en teknisk/ merkantil toning. Det betyder bl.a., at Rybners som den eneste hf-udbyder i Sydvestjylland tilbyder en fagpakke på det tekniske område (matematik B og teknologi C).  
• Der er udviklet et tæt samarbejde mellem htx- og hf-uddannelsen, og valgfag samlæses så vidt muligt. De betyder, at de udnytter de pædagogiske ressourcer fra deres htx-afdeling og kan tilbyde valgfag, som normalt ikke udbydes på hf-uddannelser (programmering mv.).
• De har fokus på anvendelsesorienteret og professionsrettet undervisning. De har bl.a. veletablerede projekt- og praktikforløb, hvor eleverne skal løse konkrete og virkelighedsnære problemstillinger gennem en kombination af praktisk feltarbejde og den faglige undervisning.
• De formår bl.a. gennem tæt samarbejde mellem studievejledere at opsamle frafaldne elever fra skolens andre ungdomsuddannelser på hf-uddannelsen og dermed fastholde unge i uddannelse. Således kom ca. én ud af fire (14) af de elever, der startede på hf-uddannelsen i 2019 fra andre uddannelser på Rybners. Denne gruppe af elever, synes det er en fordel at kunne starte på hf-uddannelsen på Rybners, da de kender skolen og studiemiljøet i forvejen.     

 

Rybners’ ansøgning er vedlagt som bilag 2.

 

Høringssvar fra andre hf-udbydere

Rybners har, som foreskrevet, indhentet høringssvar fra de to naboinstitutioner i Esbjerg by i form af VUC Vest og Esbjerg Gymnasium. Derudover har Rybners indhentet høringssvar fra hhv. Ribe Katedralskole og Varde Gymnasium. De fire høringssvar er vedlagt som bilag 3. 

 

De fire høringsparter i hhv. Esbjerg, Ribe og Varde er imod en permanentgørelse af Rybners’ hf-udbud med baggrund i følgende gennemgående argumenter:

• Samtlige høringsparter bemærker, at der ud fra et kapacitetsperspektiv ikke er behov for et tredje udbud i Esbjerg by. Dette skal for det første ses i lyset af, at ansøgertallet til hf i Esbjerg by er faldet med 20 procent i den periode, hvor Rybners har udbudt hf-uddannelsen. Fra 2017 til 2018 faldt ansøgertallet med hele 26 procent. For det andet forventes en yderligere tilbagegang i antallet af 15-19-årige i Esbjerg Kommune frem mod 2030.       
• VUC Vest bærer det største tab af ansøgere. I perioden fra 2016 til 2020 har de haft en tilbagegang på 74 procent i ansøgertallet. I 2019 optog VUC Vest 40 elever, hvilket ikke opfattes som en bæredygtigt elevvolumen på sigt.
• Esbjerg Gymnasium og VUC Vest forventer pba. ovenstående, at der på sigt kun vil kunne oprettes fem hele hf-klasser i Esbjerg by. Med tre udbydere vil det betyde, at én eller flere institutioner alt efter fordelingen kun vil have elever til én klasse. 
• Det kræver en vis elevvolumen, hvis uddannelsesinstitutionerne efter intentionen med hf-uddannelsen skal have den fornødne tyngde og bredde i udbuddet af fagpakker til at ramme en bred vifte af korte og mellemlange videregående uddannelser. Med tre hf-udbydere i Esbjerg risikerer man, at der vil være institutioner, der ikke har den nødvendige volumen til at efterleve kvalitetskravet og derfor ikke kan fortsætte udbuddet af hf.
• Ribe Katedralskole og Varde Gymnasium udtrykker en bekymring for overkapaciteten på hf-uddannelserne i Esbjerg by. De mener, at en permanentgørelse af Rybners’ udbud på sigt vil gøre det vanskeligere at opretholde hf-udbud i byer som Ribe og Varde.   

 

Administrationens sammenfattende vurdering

Administrationen har vurderet sagen ud fra fem kriterier, som gennemgås forneden.

 

Kapacitet og tilgængelighed:

• Søgningen til hf i Esbjerg by har været for nedadgående i forsøgsperioden for et tredje udbud på Rybners. Samtidig er optagelseskapaciteten fordoblet.
• En fortsat og stigende overkapacitet vil føre til en øget konkurrence mellem de tre hf-udbydere i Esbjerg med den mulige konsekvens, at et af udbuddene vil kunne risikere at skulle lukke.
• En stigende overkapacitet vil ligeledes føre til, jf. høringssvarene, at der inden for kort tid vil være tale om tre smalle udbud, hvilket vil begrænse valgmulighederne for fremtidige hf-ansøgere i Esbjerg by.
• Et tredje udbud i Esbjerg by forbedrer ikke tilgængeligheden til hf-uddannelser i området. 

 

Demografi og elevgrundlag:

• Elevgrundlaget for hf i Esbjerg er svundet ind og vil blive reduceret yderligere som følge af nedgangen i antallet af 15-19-årige.
• Gymnasiereformen fra 2017 har betydet, at unge nu har mulighed for at søge ind på en hf-uddannelse direkte efter 9. klasse. En stigende andel af hf-elever er derfor under 17 år på optagelsestidspunktet. En større efterspørgsel på hf udbudt i et ungdomsmiljø kan dog ikke alene forklare forskydningen i søgningen fra VUC Vest mod Rybners og Esbjerg Gymnasium.

 

Indvirkning på de andre udbydere:

• Rybners’ hf-udbud har i begrænset omfang påvirket de to mindre udbud i hhv. Ribe og Varde. Det er indtil videre primært i Esbjerg by, at konkurrencen om de unge foregår.  

 

Relevans i lyset af regionsrådets mål for uddannelse og arbejdskraft:

• De hidtidige erfaringer med oprettede fagpakker og valgfag indikerer, at Rybners’ hf-uddannelse ikke adskiller sig markant fra de andre hf-uddannelser i Esbjerg by. Den særlige teknikpakke er i flere år ikke blevet oprettet og blandt de nuværende elever har fem valgt fagpakken. 
• Der er med de tilgængelige data ikke noget, der tydeligt indikerer, at studenter fra hf-uddannelsen på Rybners skulle være mere tilbøjelige end andre hf-studenter til at søge videre på erhvervsuddannelser eller tekniske/ merkantile videregående uddannelser. Det kan dog ikke udelukkes, at dette vil være tilfældet på sigt.

 

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed:

• Rybners har allerede et veltilrettelagt hf-udbud med en etableret lærerstab og gode faciliteter.
• En permanentgørelse af udbuddet vil ikke være forbundet med store investeringer og er derfor ikke samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig. Det er den voksende overkapacitet på hf-uddannelsen i Esbjerg imidlertid.

 

Det er administrationens vurdering, at Rybners på få år har opbygget et godt og veltilrettelagt hf-udbud med en stabil elevtilgang. Uddannelsen har således vist sig bæredygtig i hvert fald på kort sigt. Administrationen anerkender derudover, at Rybners i nogen grad er lykkedes med at tone hf-uddannelsen i en teknisk retning. Rybners har således vist, at det godt kan lade sig gøre at udbyde hf-uddannelsen på en erhvervsskole, fx pga. de gode samlæsningsmuligheder med htx.    

 

Administrationens vurdering er endvidere uddybet i bilag 1.

 

Ud fra en samlet afvejning er det administrationens vurdering, at regionsrådet heller ikke denne gang bør støtte ansøgningen fra Rybners, og at man derfor bør afgive en negativ indstilling til børne- og undervisningsministeren i sagen. Administrationen lægger særlig vægt på den markante og stigende overkapacitet på VUC Vests hf-udbud, der indikerer, at der ikke er behov for en tredje udbyder i Esbjerg by. Den fremgang i søgningen til hf på op til 50 procent, som Esbjerg Gymnasium og VUC Vest forventede som følge af gymnasieaftalen i 2016, er udeblevet. Endeligt er det administrationens vurdering, at hf-uddannelsen på Rybners ikke adskiller sig fra de resterende udbud i Esbjerg by i en så tilstrækkelig grad, at det berettiger en permanentgørelse.   

 

Den videre proces

Efter regionsrådsmødet den 25. maj 2020 skal regionsrådets indstilling sendes tilbage til Rybners, der senest den 10. juni 2020 skal indsende den samlede ansøgning, inkl. regionsrådets indstilling, til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der forventes at offentliggøre ministeriets beslutning i september 2020.

 

Administrativ tilføjelse

Administrationen er efter udvalgsmødet blevet opmærksom på, at det reelle antal førsteprioritetsansøgere til 2-årigt hf på Rybners pr. 15. marts 2020 er 49 og ikke 63. Sagsfremstillingen til forretningsudvalget og bilag 1 er tilrettet i overensstemmelse hermed.

Det indstilles:

 

At der afgives en indstilling til børne- og undervisningsministeren, hvor regionsrådet ikke støtter ansøgningen fra Rybners om en permanentgørelse af deres hf-udbud.

Et flertal anbefaler Indstillingen over for regionsrådet.

 

Carsten Sørensen (O) tager forbehold.

 

Morten Weiss-Pedersen (C) stemmer imod indstillingen.

 

Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

1 medlem, Det Konservative Folkeparti, stemte imod.

 

3 medlemmer: Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

7 medlemmer, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, stemte imod.

HF & VUC FYN ønsker at oprette et 2-årigt stx-udbud i Odense med start pr. 1. august 2021. Regionsrådet skal i kraft af sin koordinerende rolle på ungdomsuddannelsesområdet afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren i sagen. Administrationen indstiller på baggrund af en samlet vurdering, at regionsrådet støtter oprettelsen af et 2-årigt stx-udbud i Odense for en tidsbegrænset periode på fire år. Samtidig indstiller administrationen, at opbakningen forudsætter, at optagelseskapaciteten på HF & VUC FYNs hf-uddannelse i Odense reduceres.

HF & VUC FYN ønsker at oprette et 2-årigt stx-udbud i Odense med start pr. 1. august 2021 og vil søge ministeriet herom i juni 2020.

 

Regionsrådet skal i kraft af sin koordinerende rolle på ungdomsuddannelsesområdet afgive indstilling til undervisningsministeren i sagen.

 

Ansøgningen fra HF & VUC FYN

HF & VUC FYN bemærker bl.a. følgende i deres ansøgning:

• Fyn er det eneste større område i Danmark, hvor den 2-årige stx-uddannelse ikke udbydes. Odense er samtidig den eneste af landets fire største byer, hvor uddannelsen ikke udbydes. En ny 2-årig stx-uddannelse i Odense vil således forbedre uddannelsesdækningen, ligesom udbuddet ikke vil konkurrere med eksisterende udbud af 2-årigt stx.
• Den 2-årige stx-uddannelse giver direkte adgang til lange videregående uddannelser efter to år. Da den 2-årige hf-uddannelse er rettet mod de korte og mellemlange videregående uddannelser, kræver det en udvidet fagpakke at opnå adgang til lange videregående uddannelser efter to år, hvilket i praksis er særdeles vanskeligt for eleverne.
• HF & VUC FYN har en stor hf-aktivitet i Odense. Det betyder, at de vil kunne anvende eksisterende lærerkræfter og faciliteter i etableringen af en ny uddannelse. Der er desuden gode muligheder for et fælles studiemiljø med hf-uddannelsen. 
• Der er behov for et alternativ for de særligt kompetente og målrettede hf’ere, der ikke kommer direkte fra folkeskolen og af forskellige årsager oplever et tidspres.
• En 2-årig stx-uddannelse i Odense vil ikke være et reelt alternativ til den 3-årige stx-uddannelse, da de potentielle elever tidligst kan optages ét år efter, at de har afsluttet 9. klasse. En 2-årig stx vil dog i nogen omfang kunne indvirke på optaget på hf-uddannelsen.

 

Ansøgningen fra HF & VUC FYN er vedlagt som bilag 2.

 

Høringssvar fra interessenter

HF & VUC FYN har som foreskrevet indhentet høringssvar fra de eksisterende udbydere af 2-årig stx og de almene gymnasier på Fyn. Høringssvarene fremgår af bilag 3.

 

De eksisterende udbydere af 2-årig stx støtter op om et nyt udbud i Odense ud fra følgende argumenter:

• Uddannelsen savner repræsentation på Fyn, og de eksisterende udbydere vurderer, at elevgrundlaget for en 2-årig stx-uddannelse er til stede i Odense.
• Den 2-årige stx-uddannelse er et godt tilbud for unge, som ønsker de samme uddannelsesmuligheder som med en 3-årig stx-uddannelse, men er underlagt et tidspres.

 

De almene gymnasier på Fyn er imod et 2-årigt stx-udbud i Odense primært ud fra følgende argumenter:

• En udbudsansøgning som denne bør afvente evalueringen af hf-uddannelsen (ultimo 2021) og eventuelle tilpasninger af uddannelsen som følge heraf. De almene gymnasier anerkender, at det i dag er vanskeligt for hf-elever, at kvalificere sig til de lange videregående uddannelser, men forventer at dette vil blive adresseret som følge af evalueringen.
• Det er ikke sandsynliggjort, at elevgrundlaget for en 2-årig stx-uddannelse er tilstede i Odense alene. De almene gymnasier frygter således, at en 2-årigt stx-udbud i Odense vil føre til en elevnedgang på de mindre hf-udbud uden for Odense.
• Søgningen til de eksisterende 2-årige stx-uddannelser er ikke steget markant som følge af hf-reformen, hvilket taler imod, at der skulle være en stor efterspørgsel på et toårigt hf-alternativ.
• Der vil i givet fald være behov for, at optagelseskapaciteten på HF & VUC FYN reduceres.

 

Administrationens sammenfattende vurdering
Administrationen har vurderet sagen ud fra fem kriterier, som gennemgås forneden.

 

Kapacitet og tilgængelighed:

• Tilgængeligheden vil styrkes væsentligt med et 2-årigt stx-udbud i Odense, da der i dag ikke findes et udbud på Fyn. Dette til trods for, at uddannelsen er mest udbredt i de store byer. 
• Der er ledig kapacitet på hf-uddannelser i og uden for Odense. Det er derfor sandsynligt, at et 2-årigt stx-udbud vil kunne bidrage til yderligere overkapacitet hos andre hf-udbydere.
• Et nyt udbud forventes ikke at påvirke kapaciteten på de 3-årige stx-uddannelser, som retter sig mod en anden og yngre målgruppe end den 2-årige stx-uddannelse. Ansøgertallene fra de eksisterende udbud viser også, at unge, der søger ind på de 2-årige stx-uddannelser i gennemsnit er noget ældre end de unge, der søger ind på de 3-årige stx-uddannelser.     
• På den baggrund vurderer administrationen, at et udbud af 2-årigt stx bør ledsages af en reduktion i kapaciteten på HF & VUC FYNs hf-uddannelse i Odense, som i dag er sat til 12 klasser. Det skal modvirke en forskydning i hf-søgningen fra decentrale udbud mod Odense.

 

Demografi og elevgrundlag:

• Antallet af 15-19-årige vil være for nedadgående i alle fynske kommuner frem mod 2030. Fra 2010 til 2020 er antallet af 15-19-årige i Odense Kommune faldet med fem procent.   
• Hf-uddannelserne på Fyn har imidlertid oplevet en fremgang i søgningen fra 2019 til 2020 (tal pr. 15 marts), ligesom søgningen samlet set har været forholdsvis høj og stabil siden 2012.
• HF & VUC FYNs hf-uddannelse i Odense havde pr. 15. marts 2020 384 ansøgere, hvilket svarer til en oversøgning på 24 elever.
• Udbuddene i Aarhus og Aalborg har de seneste fem år i gennemsnit haft hhv. ca. 50 og ca. 120 ansøgere.
• Administrationen vurderer samlet set, at elevgrundlaget for et 2-årigt stx-udbud er tilstede i Odense og primært blandt HF & VUC FYNs egne hf-ansøgere.         

 

Indvirkning på de eksisterende hf- og stx-udbydere:

• Det vurderes, at et 2-årigt stx-udbud kun i begrænset omfang vil reducere optaget hos de nuværende hf- og stx-udbydere i Odense og på Fyn i øvrigt, da den primære elevforskydning, som nævnt oven for, forventes at komme fra det store hf-udbud på HF & VUC FYN.  
• Det må dog forventes, at der med den nuværende hf-struktur vil være unge på hele Fyn, som vil være interesseret i en toårig ungdomsuddannelse, som giver direkte adgang til lange videregående uddannelser. Uddannelsen vil således i begrænset omfang kunne tiltrække unge, som ellers ville søge ind på de mere trængte hf-uddannelser uden for Odense.   
• En evaluering af hf-reformen vil ligge klar ultimo 2021. Administrationen vurderer, at evalueringen kan føre til tilpasninger af hf-uddannelsen, bl.a. hvad angår overgangen til lange videregående uddannelser. Det vurderes dog, at eventuelle tilpasninger har lange udsigter. 

 

Relevans i lyset af regionsrådets mål for uddannelse og arbejdskraft:

• Administrationen vurderer, at en 2-årig stx-uddannelse vil kunne bidrage til at løfte Syddanmarks pt. relativt lave andel af borgere med en lang videregående uddannelse, hvilket er indbefattet af regionsrådets mål om, at flere skal gennemgå en videregående uddannelse. Dette fordi den 2-årige stx giver direkte adgang til de lange videregående uddannelser.

 

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed:

• HF & VUC FYN råder over de fornødne lærerkræfter og faciliteter som følge af sin store hf-aktivitet. Etableringen af et 2-årigt stx-udbud vil således ikke være forbundet med større investeringer.   

 

Administrationens vurdering er endvidere uddybet i bilag 1.

 

Ud fra en samlet afvejning er det administrationens anbefaling, at regionsrådet bør støtte ansøgningen fra HF & VUC FYN, og at man derfor bør afgive en positiv indstilling til børne- og undervisningsministeren i sagen. Administrationen lægger særligt vægt på at uddannelsen pt. ikke er til stede på Fyn, som den eneste landsdel.

 

Det er dog samtidig administrationens anbefaling, at en positiv indstilling bør ledsages af en reduktion i optagelseskapaciteten på HF & VUC FYNs 2-årige hf-uddannelse i Odense på fx en klasse, dvs. fra de nuværende 12 til 11 klasser. Tiltaget skal modvirke en uønsket forskydning i søgningen fra decentrale hf-udbud på Fyn mod en 2-årig stx-uddannelse i Odense.

 

Endeligt at det administrationens anbefaling, at udbudsgodkendelsen i første omgang gives for en fireårig periode for på den måde at kunne følge, hvordan udbuddet indvirker på de eksisterende gymnasiale udbud på Fyn, og hvad en evaluering af hf-uddannelsen fører til.

 

Den videre proces
Efter regionsrådsmødet den 25. maj 2020 skal regionsrådets indstilling sendes tilbage til HF & VUC FYN, der senest den 10. juni skal indsende den samlede ansøgning, inkl. regionsrådets indstilling, til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der forventes at udmelde ministeriets beslutning i september 2020.

 

Administrativ tilføjelse

Det bemærkes, at den omtalte reduktion i HF & VUC FYNs optagelseskapacitet på den 2-årige hf-uddannelse, ved en eventuel udbudsgodkendelse til den 2-årige stx,i første omgang søges opnået ved, at HF & VUC FYN af egen drift reducerer sin kapacitet. Dette som led i efterårets kapacitetsdrøftelser for skoleåret 2021-2022, der leder frem til institutionernes endelige kapacitetsindmeldinger til regionsrådet pr. 15. december 2020.

 

Indstillingens punkt to er tilpasset i medfør af denne bemærkning.

Det indstilles:

 

At der afgives en indstilling til børne- og undervisningsministeren, hvor regionsrådet støtter ansøgningen fra HF & VUC FYN om udbudsgodkendelse til 2-årig stx i Odense, i første omgang for en fireårig periode.

 

At det bemærkes over for HF & VUC FYN, at opbakningen til den 2-årige stx hviler på en forventning om, at HF & VUC FYN reducerer optagelseskapaciteten på sin 2-årige hf-uddannelse i Odense, såfremt der opnås udbudsgodkendelse til 2-årig stx.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Midtfyns Gymnasium ønsker at udbyde grundforløb 1 inden for hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik (rettet mod SOSU) i Ringe med start pr. 1. august 2021. Regionsrådet skal i kraft af sin koordinerende rolle på ungdomsuddannelsesområdet afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren i sagen. Administrationen indstiller på baggrund af en samlet vurdering, at regionsrådet støtter oprettelsen af et grundforløb 1 inden for omsorg, sundhed og pædagogik i Ringe.

Midtfyns Gymnasium ønsker godkendelse til at udbyde grundforløb 1 inden for hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik rettet mod SOSU (herefter GF1 OSP) i Ringe med start pr. 1. august 2021 og frem til 2027. De vil søge ministeriet herom i juni 2020.

 

Ansøgningen tager afsæt i ”Aftale om øget udbud af erhvervsrettede uddannelser i hele Danmark…” (indgået i april 2019 mellem V, K, S, DF, R og SF). Aftalen har til hensigt, at de unge skal vælge en ungdomsuddannelse baseret på interesser, evner og ønsker, hvilket kræver, at de unge mødes af en bred vifte af forskellige og relevante uddannelsesmuligheder, der er geografisk tilgængelige.

 

Aftalen giver via den efterfølgende lovgivning bl.a. mulighed for, at almene gymnasier kan søge om godkendelse til udbud af erhvervsuddannelsernes grundforløb i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode. En sådan godkendelse forudsætter, at der er indgået en partnerskabsaftale med en erhvervsskole, der ligger i samme geografiske område, og som er godkendt til udbud af uddannelsen, og som har aktivitet på den pågældende uddannelse.

 

Midtfyns Gymnasium ønsker at indgå i en partnerskabsaftale med Social- og Sundhedsskolen Fyn (herefter SOSU Fyn) om udbuddet, men denne part stiller sig kritisk over for et udbud i Ringe.

 

Regionsrådet skal i kraft af sin koordinerende rolle på ungdomsuddannelsesområdet afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren i sagen.

 

Ansøgningen fra Midtfyns Gymnasium

Midtfyns Gymnasium bemærker bl.a. følgende i deres ansøgning:

• Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns geografisk største kommune, hvilket indebærer lang transporttid til ungdomsuddannelser udover stx.
• Kommunen mangler faglærte inden for SOSU-området og søger nu med forskellige initiativer at styrke rekrutteringen, herunder en praktikpladsgaranti til grundforløbselever.
• Et GF1-udbud i Ringe vil via en større geografisk nærhed understøtte, at flere unge vil kunne gennemføre en SOSU-uddannelse grundet kortere transporttid til uddannelsens første del.
• I kommunen er der 12 procent af en årgang, der ikke får en ungdomsuddannelse. Den større nærhed til en erhvervsuddannelse forventes at hæve antallet af erhvervsuddannede og herigennem bidrage til at højne uddannelsesniveauet generelt i kommunen.
• Et GF1-udbud i Ringe vil kunne indskrænke søgningen til GF1 på SOSU Fyns afdelinger i hhv. Odense og Svendborg, men det forventes samtidig, at kunne generere flere elever til GF2 og hovedforløbene i Odense/Svendborg.
• I 2019 og 2020 har der været ca. 35 ansøgere fra Faaborg-Midtfyn Kommune til de nuværende GF1 OSP i Odense og Svendborg. Midtfyns Gymnasium forventer at ca. 20 unge – ved en tilsvarende fremtidig søgning – ville vælge et udbud i Ringe. Hertil forventes der yderligere elever i kraft af en øget overgangsfrekvens til GF1 OSP, grundet større nærhed.

 

Midtfyns Gymnasium forklarer desuden, at kommende grundforløbselever vil blive en integreret del af skolens liv og velfungerende ungdomsmiljø og de vil indgå i fællesskabet på lige fod med gymnasieeleverne. Rent fysisk vil grundforløbseleverne få tildelt klasselokale i samme område som nye 1.g-klasser og det er således tanken, at de vil kunne tage den første del af deres ungdomsuddannelse sammen med deres kammerater fra grundskolen.

 

Ansøgningen fra Midtfyns Gymnasium er vedlagt som bilag 2.

 

Støtteerklæringer og høringssvar

Midtfyns Gymnasium har vedlagt en støtteerklæring fra Faaborg-Midtfyn Kommune, der bakker op om ansøgningen, både ud fra et uddannelsesdækningsperspektiv og et arbejdskraftsperspektiv.

 

Midtfyns Gymnasium har også som påkrævet indhentet et høringssvar fra SOSU Fyn.

 

SOSU Fyn kan ikke støtte Midtfyns Gymnasiums ønske om at udbyde GF1:

• SOSU Fyn er meget optaget af at sikre et uddannelsesudbud af høj kvalitet og de er i den forbindelse opmærksomme på, at ”skrabede” tilbud kan være højrisikable ift. skolens bestræbelser på at øge den positive opmærksomhed omkring SOSU-uddannelserne.
• SOSU Fyn ønsker at tilbyde alle GF1-elever de optimale rammer og faciliteter, hvilket de ikke finder foreneligt med et isoleret GF1-tilbud for en enkelt klasse på et alment gymnasium.
• Et GF1-optag i Ringe vil kunne svække elevgrundlaget for SOSU Fyns udbud i Svendborg og dermed true bæredygtigheden af et ellers velfungerende tilbud.
• SOSU Fyn ønsker at målrette rekrutteringskræfterne mod fynske unge, der har langt til en SOSU-uddannelse. Således er man fx i dialog med Faaborg Gymnasium om at skabe gode logistiske løsninger, der bl.a. kan lette transporttiden for de unge fra Faaborg ift. udbuddet i Svendborg.
• Den positive effekt ved et GF1 i Ringe vurderes begrænset, da eleverne efter 20 uger (ved opstarten på GF2) alligevel vil skulle bevæge sig til enten Odense eller Svendborg.

 

Støtteerklæring og høringssvar er vedlagt som bilag 3.

 

Administrationens sammenfattende vurdering
Administrationen har vurderet sagen ud fra fem kriterier, som gennemgås forneden.

 

Kapacitet og tilgængelighed:

• Der er ledig kapacitet på GF1 OSP (SOSU) hos SOSU Fyn i både Odense og Svendborg. Der er således mulighed for, at de unge fra Faaborg-Midtfyn Kommune kan få plads på GF1 OSP-uddannelsen, hvis de er villige til at transportere sig ud af kommunen.
• For de unge, der bor i Ringe, er der pt. en rimelig god tilgængelighed til GF1 OSP i Svendborg. Ikke desto mindre vil et GF1-udbud i Ringe være forbundet med en endnu kortere transporttid for de lokale unge.
• For de unge i Faaborg-Midtfyn Kommune, der ikke bor i eller omkring Ringe, er der ofte tale om en væsentligt længere transporttid til det nærmeste GF1 OSP udbud og her vil et udbud i Ringe kunne gøre uddannelsen væsentligt mere tilgængelig for denne gruppe, end det er tilfældet pt.

 

Demografi og elevgrundlag:

• Ungdomsårgangene (antal 15-16-årige) har været for nedadgående i Faaborg-Midtfyn Kommune siden 2010 (fald på 15 procent). Frem mod 2030 ventes en yderligere nedgang på 13 procent i kommunen. Dette taler imod at introducere en ny GF1-udbyder i området på nuværende tidspunkt.
• Der har de seneste to år været ca. 35 GF1 OSP-ansøgere fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Heraf forventes nogle at ville foretrække et lokalt udbud, hvis det blev etableret.
• Målgruppen antages også at kunne omfatte ansøgerprofiler, der lige nu vælger stx (eneste lokale uddannelse), samt nogle af de ikke-gymnasieparate unge i kommunen, der i dag ikke, eller meget sent, gennemfører en ungdomsuddannelse.
• På den baggrund vurderes der at være elevgrundlag for et lille GF1 OSP-udbud i Ringe, formodentligt omkring 20-25 elever pr. år.

 

Indvirkning på de eksisterende udbydere:

• Et nyt GF1-udbud i Ringe vurderes at kunne reducere GF1-optaget hos SOSU Fyn.
• Administrationen bemærker dog samtidigt, at i det omfang det vil lykkes for Midtfyns Gymnasium at tiltrække de forventede 20-25 ansøgere årligt til et nyt udbud i Ringe, herunder elever som ellers ikke ville have valgt uddannelsen, så vil disse elever i vid udstrækning fortsætte deres SOSU-uddannelse på GF2 hos SOSU Fyn.
• Samlet set forventer administrationen dermed både en positiv og en negativ effekt på SOSU Fyns optag, som følge af et muligt nyt GF1 OSP udbud i Ringe.

 

Relevans i lyset af regionsrådets mål for uddannelse og arbejdskraft:

• Tiltaget harmonerer godt med regionsrådets mål om ”Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse” og ”Flere faglærte”.

 

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed:

• Midtfyns Gymnasium anslår, at der vil være tale om investeringer på omkring ½ million kroner til omdannelse af eksisterende, ledige faglokaler.
• Administrationen finder en etableringsomkostning i denne størrelsesorden rimelig, hvis det som forventet kan resultere i et stabilt optag på 20-25 elever årligt på et nyt lille GF1 OSP i Ringe, der kan bidrage til at løse manglen på faglærte SOSU-hjælpere og assistenter i Faaborg-Midtfyn Kommune.

 

Administrationens vurdering er endvidere uddybet i bilag 1.

 

Ud fra en samlet afvejning er det administrationens vurdering, at regionsrådet bør støtte ansøgningen fra Midtfyns Gymnasium, og at man derfor bør afgive en positiv indstilling til børne- og undervisningsministeren i sagen. Administrationen lægger særlig vægt på, at et GF1 OSP udbud i Ringe vil resultere i en markant forbedret tilgængelighed til erhvervsuddannelser i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvilket harmonerer godt med både national, regional og kommunal uddannelsespolitik for så vidt angår målet om en bedre uddannelsesdækning.

 

Den videre proces
Efter regionsrådsmødet den 25. maj 2020 skal regionsrådets indstilling sendes tilbage til Midtfyns Gymnasium, der senest den 10. juni skal indsende den samlede ansøgning, inkl. regionsrådets indstilling, til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der forventes at offentliggøre ministeriets beslutning i september 2020.

Det indstilles:

 

At der afgives en positiv indstilling til børne- og undervisningsministeren, hvor regionsrådet støtter ansøgningen fra Midtfyns Gymnasium om udbudsgodkendelse til grundforløb 1 Omsorg, sundhed og pædagogik i Ringe.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Sygehusene er i gang med at normalisere aktivitetsniveauet – dog under hensyntagen til sikring af kapacitet (intensiv kapacitet og sengekapacitet) til COVID-19 patienter, smitterisiko samt til personaleforhold generelt.

 

Der arbejdes aktuelt på at skabe overblik over bl.a. antal ventende patienter og over fremadrettede ventetider.

 

Det foreslås, at der indgås aftaler med privathospitaler med henblik på at hjælpe sygehusene med håndtering af ventelisterne.

På baggrund af seneste prognoser fra Statens Serum institut for COVID-epidemiens udvikling ser regionens sygehuse ind i et scenarie med et langstrakt forløb, hvor der både skal planlægges med en mulig fast øget kapacitet til udredning, testning og behandling af patienter med COVID-19 og sideløbende genoptagelse af udredning og behandling af ikke kritiske patienter.

 

Prioritering af patienter på ventelisterne - hvad enten der er udredning eller behandling - sker ud fra en konkret lægefaglig vurdering (jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer).

 

Status fra regionens somatiske sygehuse ultimo april er, at aktivitetsniveauet for normalaktiviteten ligger på ca. 80-95% af aktivitetsniveauet inden COVID-19.

 

Niveauet for normal aktivitet påvirkes af, at behovet for intensivpladser med respirator og medicinske COVID-senge fortsat er højere end det, der kan rummes inden for den vanlige kapacitet, og at sygehusene derfor skal afsætte ekstra ressourcer til håndtering af COVID-19.

 

Niveauet for normal aktivitet påvirkes også af behovet for håndtering af smitterisiko. Mulighederne for at kunne håndtere smitterisiko afhænger bl.a. af de konkrete fysiske forhold på de enkelte sygehuse. Og sygehusene arbejder med en række forskellige løsninger – fx to-holdsdrift, mere afstand mellem stole i venteværelser og virtuel aktivitet.

 

Målet for de kommende måneder er, at den normale aktivitet på sygehusene når så tæt som muligt på 100% (eller mere).

 

Sygehusenes aktivitet monitoreres løbende, herunder også i forhold til ventende patienter.

 

Med henblik på at skabe overblik over de fremadrettede ventetider planlægges med at reaktivere indberetning af venteinformation til ”mitsygehusvalg” medio maj. Det forventes, at der vil være en vis opstartsperiode, og herunder at nogle afdelinger vil have lettere ved at indrapportere fremadrettede ventetider end andre.

 

Det forventes, at det henover sommeren 2020 vil være muligt at etablere et samlet billede af fremadrettede ventetider på tværs af sygehusene.

 

Aktuelt er patientrettighederne suspenderet. Suspension af patientrettighederne indebærer bl.a., at der ikke automatisk sikres patienter et tilbud svarende til de vedtagne rettigheder. Som eksempel herpå kan nævnes, at patienter, som var omfattet af ret til udredning indenfor 4 uger, enten fik et tilbud herom på det sygehus, de var henvist til – eller alternativt et tilbud om udredning på en garantiklinik. Såfremt garantiklinikken ikke havde mulighed for at sikre udredning inden for 4 uger, fik patienterne tilbud om udredning på privathospital.

 

Ovennævnte mekanismer er med suspension af patientrettighederne sat ud af kraft.

 

Det betyder, at privathospitalerne ikke har mulighed for at bidrage til afhjælpning af ventetidsproblematikker, med mindre der aktivt indgås aftale herom.

 

Det foreslås derfor, at regionsdirektøren på vegne af regionen bemyndiges til at indgå konkrete aftaler med privathospitalerne om varetagelse af aktivitet.

 

Det forudsættes, at de konkrete aftaler indgås på områder, hvor sygehusene aktuelt er presset af lange ventelister. Sygehusene er anmodet om at opgøre, hvor der vurderes at være de største behov. Der forventes et første overblik i løbet af maj måned.

 

Men vurderingen er også, at henvisningsmønstret ikke er fuldt ud normaliseret på nuværende tidspunkt. Derfor kan der i løbet af de kommende måneder opstå nye områder, hvor der er lange ventelister, og hvor der kan være behov for hjælp til nedbringelse.

 

De centrale aftaler, som er indgået mellem Danske Regioner og privathospitalerne, forventes anvendt som udgangspunkt for de konkrete aftaler i Region Syddanmark.

 

Det forventes endvidere, at der som minimum vil blive behov for aftaler svarende til aktivitetsniveauet på privathospitaler i 2019. På en række områder vil der formentlig blive behov for yderligere assistance fra privatsygehusene, og der vil, jf. ovenfor, være en løbende udvikling.

 

Der foreligger desuden en central aftale med FAPS – Foreningen af Praktiserende Speciallæger - om udlægning af sygehusopgaver, som kan bringes i spil. Denne aftale giver hospitalerne mulighed for at videresende henvisninger til praktiserende speciallæger. Denne aftale udløber til juni. Der er ikke for nuværende viden om eventuelt behov for forlængelse.

 

Regionsrådet vil løbende bliver orienteret om indgåede aftaler.

 

Det forventes, at genindførelse af patientrettighederne sker i en nationalt koordineret proces.

 

Det forventes endelig, at regionsrådet i juni måned vil blive forelagt sag vedr. sygehusenes muligheder for at finansiere mulig aktivitetsudvidelse/nedbringelse af ventelister.

Det indstilles:

 

At status for arbejdet med normalisering af sygehusenes aktivitet tages til efterretning.

 

At regionsdirektøren bemyndiges til at forhandle og indgå aftaler med privathospitaler på vegne af regionen.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet. Forretningsudvalget lægger vægt på formuleringen i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om Anvendelse af privat kapacitet til pukkelafvikling mv. i forbindelse med COVID-19, hvor det understreges, at det med inddragelse af den private aktivitet til pukkelafvikling mv. forudsættes, at der ikke sker en underminering af bemandingen på de offentlige sygehuse.

 

2 medlemmer, Socialistisk Folkeparti, tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

 

Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Villy Søvndal, F, tog forbehold.

 

Socialistisk Folkepartis gruppe foreslår, at den sætning, der er med i sagsfremstillingen og lyder som følger: ”Det forventes endvidere, at der som minimum vil blive behov for aftaler svarende til aktivitetsniveauet på privathospitaler i 2019. På en række områder vil der formentlig blive behov for yderligere assistance fra privatsygehusene, og der vil jvf. ovenfor, være en løbende udvikling”, erstattes med følgende sætning fra forståelsespapiret mellem regeringen og Danske Regioner: “Parterne er også enige om, at regionerne anvender privat kapacitet i forbindelse med pukkelafvikling mv. svarende til niveauet før COVID-19.”

 

Regionsrådet stemte om ændringsforslaget.

 

6 medlemmer, Socialistisk Folkeparti, stemte for.

 

35 medlemmer stemte imod.

 

Ændringsforslaget bortfaldt hermed.

 

Herefter blev forretningsudvalgets indstillingen behandlet.

Indstillingen fra forretningsudvalget godkendt.

 

6 medlemmer, Socialistisk Folkeparti, undlod at stemme.

Som udmøntning af Region Syddanmarks budget 2020 i relation til en ønsket indsats for forenkling af administrative opgaver beskrives i sagen et projektforslag, der skal løfte denne indsats.

I Region Syddanmarks aftale om budget 2020 indgår en indsats under overskriften ”6.2.7 Forenkling af administrative opgaver” i forhold til at afdække, om der er administrative procedurer og registreringer, der ikke nødvendigvis skal videreføres.

 

Af budgetaftalen fremgår det:

Aftaleparterne noterer sig, at der de senere år er udviklet en række automatiseringsmuligheder, der aflaster såvel det kliniske som det administrative personale for administrative opgaver. Digitaliseringsstrategien sætter fokus på yderligere udvikling og spredning af disse muligheder.

 

Aftaleparterne ønsker, at sundhedsudvalget og digitaliseringsudvalget i forlængelse heraf undersøger, om der er administrative procedurer og registreringer, der ikke nødvendigvis skal videreføres, så arbejdet med afbureaukratisering kan fortsætte. Undersøgelsen gennemføres på en udvalgt klinisk afdeling. I det omfang, der konstateres uhensigtsmæssige forhold, som beror på lovgivning eller nationale retningslinjer m.v., vurderes det, om disse skal bringes videre til nationale myndigheder. Der afsættes 0,5 mio. kr. hertil i 2020.

 

Der er på baggrund heraf udarbejdet en projektskitse, der beskriver et forslag til ramme for den ønskede afdækning. Projektskitsen er vedlagt som bilag.

 

Om projektet
Det foreslås, at der gennemføres en afdækning, der har til formål at identificere procedurer, registreringer og administrative arbejdsgange i klinikken, der i dag gennemføres på en uhensigtsmæssig måde, er redundante eller på anden måde indeholder potentiale for forenkling eller optimering.

 

Undersøgelsen gennemføres af Syddansk Sundhedsinnovation på to kliniske afdelinger på Sygehus Lillebælt. Valget af kliniske afdelinger træffes i samarbejde med Sygehus Lillebælt.

 

Der lægges op til, at undersøgelsen foretages via observationer på de kliniske afdelinger over fem dage på hver afdeling. Under feltarbejdet vil to researchere følge forskellige faggrupper i deres arbejde og indsamle input gennem dialog og observationer.

 

De indsamlede og analyserede data vil blive sammenskrevet og afrapporteret i rapportform, som har fokus på at afdække, analysere og beskrive potentialer for forenkling. Rapporten har således til formål at være afsæt for en vurdering af om - og i givet fald hvordan - administrative opgaver kan forenkles.

 

Proces

Sagen behandles i sundhedsudvalget og digitaliseringsudvalget inden endelig behandling i regionsrådet.

 

Rapporten, der udarbejdes i projektet, vil blive forelagt de respektive udvalg. Såfremt der identificeres uhensigtsmæssige opgaver eller procedurer som konsekvens af lovgivning eller nationale retningslinjer, drøftes disse efterfølgende med de relevante myndigheder.

 

Sundhedsudvalget behandlede sagen på møde den 14. april 2020. Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet med den tilføjelse, at der i projektet skal ske en større involvering af medarbejdere.

Det indstilles:

 

At projektskitsen godkendes.

 

At godkende, at Syddansk Sundhedsinnovation tilføres 0,5 mio. kr., finansieret fra de afsatte midler jævnfør budgetaftalen til opgaven.

Digitaliseringsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet med den tilføjelse, at der i

projektet skal ske en større involvering af medarbejdere.

Indstillingen fra Digitaliseringsudvalget anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen fra digitaliseringsudvalget godkendt.

Regionsrådet har i budgetaftalen for 2020 afsat 10 mio. kr. årligt og 10 mio. kr. som ekstraordinært engangsbeløb til udvikling af medarbejdernes digitale kompetencer. Hermed fremlægges forslag til udmøntning af midlerne samt opfølgning på anvendelsen.

Medarbejdernes digitale kompetencer er en del af Region Syddanmarks Digitalise­rings­­strategi for 2019-2021. Målet er at løfte medarbejdernes basale digitale kompetencer og at kompetenceudvikle ledere i forhold til at udnytte potentialerne i digitalisering og den digitale transformation.

 

Basale digitale kompetencer (alle medarbejdere)

Basale kompetencer i praksisnær anvendelse af digitale værktøjer skal udvikles og udbredes til alle medarbejdere. Digitale kompetencer må ikke kun hvile på superbrugere og særligt IT-interesserede; de skal være en inte­greret del af alle medarbejderes daglige arbejdspraksis. Denne indsats er en del af Region Syddanmarks Digitaliseringsstrategi 2019-2021, indsatsområde 4: IT-sikkerhed, drift og digitale kompetencer.

 

Der kan igangsættes flere forskellige aktiviteter og kompetenceudviklingsforløb. Overordnet set fokuseres på følgende to områder:

 

Udvikling af digitale kompetencer i specifikke løsninger

Kompetenceudvikling i konkrete digitale løsninger og it-systemer. Herunder også kompetenceud­vikling i eksisterende løsninger, som ikke er implementeret i bund. Her kan der laves aktiviteter, som supplerer eksisterende basisundervisning (som ikke ligger inden for rammerne af budgetaftalen). Eksempler kan være avanceret brug af systemerne eller ”tips & tricks” til bedre og mere effektiv udnyttelse og lignende. Nytænkning og udvidelse af super­brugermodellen og opkvalifi­cering af superbrugerne er også et vigtigt fokus­om­råde. Superbrugerne har en central rolle i afdelingerne i forhold til medarbej­dernes kompetenceudvikling og deres anvendelse af it-systemerne.

 

Udvikling af generelle digitale kompetencer og digital kommunikation

Indsats rettet mod generelle kompetencer med primært fokus på digital kommuni­kation som videokonsultationer, telemedicinske løsninger og lignende. Herunder også vurde­ring af og stillingtagen til ny teknologi samt de it- og informations­sikkerhedsmæssige aspekter. På dette område har blandt andre Forsknings- og Læringshuset i Sygehus Sønder­jylland og Syddansk Sundhedsinnovation konkrete erfaringer, som kan inddrages.

 

Ledernes digitale kompetencer

Kompetenceløft af ledelsen målrettes topledere og mellem­ledere på for­skelige niveauer med fokus på den digitale transformation, ledelse af forandringer, digitaliseringens mulig­heder og udfordringer, balancering af teknologi-, opgave- og menneskeperspektiv, udvikling og ledelse med data, facilitering af tværgående og involverende udviklingsprocesser med patienten i centrum, herunder understøttelse af medarbejdernes innovative kompetencer m.v.

 

Der foreslås udviklet kompetenceudviklingsforløb på flere niveauer og i en form, som binder ny viden sammen med ledelse i praksis. Fokus kan være strategisk eller operationelt orienteret. Organisationsperspektivet kan både fokusere på horisontal sammenhængskraft eller vertikalt med henblik på at kæde ledelseslagene sammen.

 

Forslag til udmøntning af midler

Det foreslås:

• At de årlige midler på 10 mio. kr. fordeles efter it-fordelingsnøglen til sygehusene til brug for kompetenceudvikling af medarbejdere og koordinering af indsatsen.
• At de ekstraordinære 10 mio. kr. som engangsbeløb for 2020 bliver anvendt til koordine­ring, udvikling og gennemførelse af indsatser rettet mod ledere.

 

I ”Notat – Udvikling af digitale kompetencer” er udmøntningen beskrevet nærmere.

 

Afrapportering

Sygehusene rapporterer om indsatsen til løft af de digitale kompetencer til digitaliserings­udvalget og regionsrådet. Afrapporteringen skal indeholde en beskrivelse af de overordnede aktiviteter, forbruget af midler til disse, erfaringerne med de konkrete indsatser og resultaterne af disse. Rapporteringen vil således også bidrage til vidensdelingen mellem sygehusene.

Det indstilles:

 

At de foreslåede overordnede rammer for indsatsen godkendes.

 

At den foreslåede udmøntning af midler til digital kompetenceudvikling godkendes.

 

At igangsætning af nye aktiviteter afventer normalisering af driftssituationen på sygehusene efter den nuværende COVID-19 situation.

Digitaliseringsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Lars Mogensen tager forbehold.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

1 medlem, Enhedslisten, tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

EPJ SYD Cosmic Arkivering skal sikre, at data fra den nuværende elektroniske patientjournal bliver tilgængelige via den kommende EPJ SYD.

 

Projektet har til opgave at udvikle, idriftsætte og implementere en arkiveringsløsning til dette. Projektet er en forudsætning for, at den nuværende elektroniske patientjournal Cosmic vil kunne lukkes, når den nye EPJ SYD er implementeret.

Formålet med projektet EPJ SYD Cosmic Arkivering er at sikre, at journaldata fra den nuværende elektroniske patientjournal kan arkiveres og gøres tilgængelig, når det nuværende elektroniske patientjournalsystem Cosmic lukkes efter idriftsættelse af EPJ SYD.

 

Projektet har til formål at sikre følgende forretningsmæssige gevinster:

• Efterleve arkiveringspligten af journaldata.
• Mulighed for at tilgå til journaldata i forbindelse med klinisk behandling. Fx ved langvarige behandlingsforløb.
• Mulighed for at tilgå journaldata i forbindelse med administrative opgaver. Fx ved klage sager.
• Mulighed for udtræk af data til forskningsmæssige formål.

 

Regionsrådet bevilgede i april 2018 254 mio. kr. til EPJ SYD. Der blev anmeldt anlægsbevilling på 181 mio. kr., mens de resterende 73 mio. kr. blev reserveret til afledte projekter og uforudsete udgifter. EPJ SYD Cosmic Arkivering er netop et af disse afledte projekter.

 

Tidsperspektivet for arkivløsningen er, at den er klar, så løsningen kan tages i brug sammen med EPJ SYD. På den måde kan brugerne tilgå data fra Cosmic via andre løsninger. Dermed vil Cosmic systemet kunne lukkes ned hurtigst muligt efter EPJ SYD idriftsættelsen og derved vil driftsomkostninger og andre ulemper ved dobbelt drift kunne minimeres.

 

Tidsplan og budget

Projektet planlægges gennemført i perioden fra april 2020 til ultimo 2021.

 

Efter endelig tilbud fra leverandøren viser det sig muligt at gennemføre projektet for et samlet budget på 14,370 mio. kr. inkl., interne omkostninger. Der er på regionsrådets møde december 2019 frigivet 1,770 mio.kr. til specifikation af løsningen og indhentning af tilbud. Frigivelsen blev givet under budgettilpasning på sundhedsområdet. Der henvises til dagsordenspunktets bilag afsnit 3.1 Anlægsbevillinger til to it-projekter.

 

Løsningen er nu specificeret, og der er indhentet tilbud. På denne baggrund er følgende investeringsbudget på 12,6 mio. kr. udarbejdet.

 

Investering	Beløb (1.000 kr.)
Servere og licenser	1.000
Sikkerhed	200
Leverandøromkostninger	3.575
SAS licensudgifter og afledte leverandørudgifter 2021	600
Interne ressourcer	6.775
Uforudsete udgifter (leverandør, teknik og div.)	400
Interne projektudgifter (møder, forplejning, læring mv.)	50
Omkostninger i alt	12.600

 

De efterfølgende afledte omkostninger til drift af arkivløsningen indarbejdes i de samlede budgetter til drift af regionens it-løsninger.

Det indstilles:

 

At projekt vedr. anskaffelse og gennemførelse af EPJ Syd Cosmic Arkivering godkendes.

 

At der meddeles tillægsbevilling på 12,6 mio. kr. (indeks 146,8) til formålet.

 

At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 12,6 mio. kr., finansieret af den afsatte ramme til afledte systemer mv. vedr. EPJ SYD.

 

At regionsdirektøren bemyndiges til at indgå kontrakt inden for den afsatte økonomiske ramme.

Digitaliseringsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.

Hermed forelægges forslag til kommissorium for udsatteråd i Region Syddanmark.

På baggrund af forslag fra Socialistisk Folkeparti besluttede regionsrådet den 24. februar 2020, at der arbejdes videre med ideen om at etablere et udsatteråd i Region Syddanmark. Forslag om et udsatteråd i Region Syddanmark var bl.a. inspireret af Region Hovedstaden, som i december 2018 besluttede at nedsætte et sådant råd. Kommissorium for Region Hovedstadens udsatteråd er vedhæftet. Mange kommuner har også et udsatteråd.

 

Hermed forelægges forslag til kommissorium for udsatteråd i Region Syddanmark.

 

Der er i forslaget søgt parallelitet til de tre øvrige brugerfora i Region Syddanmark (sundhedsbrugerrådet inkl patientinddragelsesudvalget, kontaktforum for handicap og psykiatrisk dialogforum), hvilket bl.a. betyder, at der – i modsætning til Region Hovedstadens udsatteråd – foreslås politisk deltagelse.

 

Således foreslås politisk deltagelse i udsatterådet med fem regionsrådsmedlemmer. For at skabe sammenhæng til de tre øvrige brugerfora i Region Syddanmark foreslås det, at tre af de fem regionsrådsmedlemmer udgøres af hhv. formand/næstformand for de eksisterende brugerfora. Konkret vil det i indeværende valgperiode være Thies Mathiasen, O (formand, psykiatrisk dialogforum), Bente Gertz, A (formand, kontaktforum for handicap) og Kristian Nørgaard, V (næstformand i sundhedsbrugerrådet).

 

I kommissoriet er der forslag til repræsentanter fra følgende organisationer: SAND – De hjemløses landsorganisation, KFUM’s Sociale arbejde, KFUK’s Sociale arbejde, Røde Kors, Kirkens Korshær, Mødrehjælpen, Head Space, kommunernes gadesygeplejersker og Gadejuristen.

 

Andre mulige organisationer som SIND (Landsforeningen for psykisk sundhed), LAP (Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere) og Bedre Psykiatri er i forvejen repræsenteret i Region Syddanmarks andre brugerfora, henholdsvis psykiatrisk dialogforum og kontaktforum for handicap, og er derfor ikke foreslået repræsenteret i udsatterådet.

 

Endvidere foreslås det, at tre fagpersoner fra Region Syddanmark indgår i udsatterådet for at bidrage med faglig sparring. Det kunne være repræsentanter fra socialsygeplejerskerne OUH/Svendborg, Psykiatrisygehuset og frivillighedskoordinatorerne.

 

Sammenhæng til eksisterende brugerfora i Region Syddanmark

Region Syddanmark har på nuværende tidspunkt tre brugerfora, der alle har politisk deltagelse.

 

Psykiatrisk dialogforum har 18 medlemmer, bestående af ni regionsrådsmedlemmer (psykiatri- og socialudvalget) og ni repræsentanter for bruger-, patient- og pårørendeforeninger. Psykiatrisk dialogforum kan forholde sig til alle aspekter af psykiatrien, der påvirker samspillet mellem psykiatri, patienter og pårørende. Psykiatrisk dialogforum kan bl.a. drøfte spørgsmål, der optager mange, fx involvering af patienter og pårørende, patientrettigheder og nedbringelse af tvang.

 

Kontaktforum for handicap har 18 medlemmer, bestående af ni regionsrådsmedlemmer (psykiatri- og socialudvalget) og ni repræsentanter for bruger-, patient- og pårørendeforeninger, udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Kontaktforum for handicap drøfter overordnede og tværgående handicappolitiske spørgsmål som handicap-tilgængelighed, sektoransvar, bruger- og pårørendeinddragelse, udarbejdelse af politikker samt planlægning på området. Kontaktforum for handicap drøfter indholdet og udførelsen af den regionale virksomhed inden for de områder, der har relevans for forholdene for mennesker med et handicap. Det kan f.eks. være socialområdet, specialundervisningsområdet, socialpsykiatriområdet, specialrådgivning vedrørende hjælpemidler og kommunikationsområdet.

 

Sundhedsbrugerrådet har 23 medlemmer, bestående af ni regionsrådsmedlemmer og 14 repræsentanter for bruger, patient- og pårørendeforeninger. Efter ønske fra brugerorganisationerne er patientinddragelsesudvalgets opgaver integreret med sundhedsbrugerrådets, hvor medlemmerne af patientinddragelsesudvalget er faste medlemmer. Sundhedsbrugerrådets opgave er at varetage patientinddragelsesudvalgets opgaver, jf. bekendtgørelse om patientinddragelsesudvalg, f.eks. inddragelse i drøftelse af emner inden for praksisplaner og sundhedsaftale. Derudover kan sundhedsbrugerrådet bl.a. udtale sig om overordnede spørgsmål på sundhedsområdet, som regionsrådet, sundhedskoordinationsudvalget eller andre forelægger for rådet og på eget initiativ udtale sig om sagsområder.

 

Et nyt udsatteråd skal kunne supplere de allerede eksisterende brugerråd på særlige områder. Det kan f.eks. være i forhold til hjemløse og misbrugere, der kommer i behandling i sundhedsvæsenet, mennesker der opholder sig illegalt i landet, herunder handlede kvinder.

 

Der vil kunne forekomme overlap til det nuværende sundhedsbrugerråd, idet Region Syddanmark har valgt at gøre kommissoriet for sundhedsbrugerrådet bredere end de opgaver, der er beskrevet for det lovbestemte patientinddragelsesudvalg, som i Region Syddanmark er integreret i sundhedsbrugerrådet. De repræsentanter for udsatte-organisationer, der foreslås i det nye udsatteråd, er dog ikke repræsenteret i sundhedsbrugerrådet.

 

Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, skal der udpeges to regionsrådsmedlemmer til udsatterådet ud over de tre regionsrådsmedlemmer fra de eksisterende brugerfora, således at der i alt udpeges fem regionsrådsmedlemmer.

 

Tids- og handleplan

Drøftelse i forretningsudvalget	13. maj 2020
Drøftelse i regionsrådet	25. maj 2020	Godkendelse i regionsrådet
Invitation til organisationerne	Primo juni 2020
Første konstituerende møde i udsatterådet	September 2020

 

Det indstilles:

 

At kommissorium for udsatteråd i Region Syddanmark godkendes.

 

At regionsrådet udpeger medlemmer i henhold til kommissoriet.

 

At der udpeges to regionsrådsmedlemmer ud over de tre regionsrådsmedlemmer fra de eksisterende brugerfora, således at der i alt udpeges fem regionsrådsmedlemmer.

Forretningsudvalget anbefaler ændringen over for regionsrådet med den ændring, at ”Center for Seksuelt Misbrugte” udpeger en repræsentant til Udsatterådet i stedet for organisationen ”Gadejuristen”.

       

1 medlem, Liberal Alliance, stemte imod.

 

Indstillingen fra forretningsudvalget godkendt.

1 medlem, Liberal Alliance, stemte imod.

 

Regionsrådet udpegede Ulrik Sand Larsen og Annette Blynel til Udsatterådet.

 

Regionsrådet opfordrede i oktober 2019 til, at der indføres mulighed for generelt foretræde for de stående udvalg. I sagen lægges der op til, at regionsrådet anbefaler udvalgene at godkende tillæg til deres forretningsorden vedrørende foretræde samt retningslinjer for brug af muligheden for foretræde.

 

Derudover lægges der op til justering af retningslinjerne for spørgetid for borgere i forbindelse med regionsrådsmøderne i Region Syddanmark.

Foretræde for udvalg

På møde den 28. oktober 2019 opfordrede regionsrådet til, at forretningsordenen for de stående udvalg ændres således, at der indsættes en bestemmelse om generelt foretræde i forbindelse med udvalgsmøderne.

 

På den baggrund foreslås det, at udvalgene behandler følgende tilføjelse til deres forretningsorden:

 

”Foretræde

 

§ 11a

 

Enkeltpersoner eller interesseorganisationer, foreninger eller private virksomheder har mulighed for at få foretræde for udvalget forud for dets ordinære møde, jf. bilag om retningslinjer for foretræde.”

 

Det foreslås ligeledes, at udvalgene anbefales at godkende det vedlagte udkast til retningslinjer for foretræde for stående udvalg i Region Syddanmark.

 

Udkastet til retningslinjer lægger op til, at formålet med foretræde for et stående udvalg er, at enkeltpersoner eller interesseorganisationer, foreninger eller private virksomheder har mulighed for at møde op i forbindelse med et møde i udvalget og fremlægge sine synspunkter om en bestemt sag på dagsordenen eller et emne inden for udvalgets opgavefelt. Udvalget kan stille spørgsmål til borgeren m.fl., men der er ikke tale om en debat. Formålet er således, at udvalget oplyses om borgerens m.fl. synspunkter.

 

Retningslinjerne for foretræde giver formandsskabet for de enkelte udvalg mulighed for undtagelsesvist at afvise foretræde. Der vil blive udarbejdet vejledende materiale til brug for denne vurdering.

 

Spørgetid for borgere

Muligheden for at oplyse et stående udvalg om sine synspunkter hænger til dels sammen med spørgetid for borgere, hvor borgere, eller andre der ønsker det, kan møde op i forbindelse med et regionsrådsmøde og stille spørgsmål til regionsrådet. Det foregår ofte således, at spørgeren indleder med at give regionsrådet oplysninger om en generel eller konkret sag, der optager spørgeren. Spørgeren afslutter med at stille et spørgsmål til regionsrådet.

 

Borgernes mulighed for at stille spørgsmål til regionsrådet i forbindelse med regionsrådsmøderne blev indført umiddelbart efter regionens dannelse i 2007. På regionsrådsmødet den 25. juni 2007 vedtog det daværende regionsråd de retningslinjer, der skulle gælde for borgernes brug af spørgetiden.

 

Retningslinjerne forblev uændrede frem til den 23. maj 2016, hvor regionsrådet godkendte mindre ændringer i retningslinjerne. De justerede rammer for spørgetiden medførte, at spørgsmål kun vil blive besvaret mundtligt på mødet, hvis spørgeren er til stede. Er spørgeren derimod ikke til stede, vil spørgeren få fremsendt et skriftligt svar. Derudover vil spørgsmål, der alene stilles mundtligt fremgå af optagelserne fra mødet og spørgerne vil efter mødet få fremsendt et link, således at de kan gense besvarelsen. Som det sidste medførte justeringen, at skriftlige besvarelser fremgår af regionens hjemmeside.

 

Retstilstanden udvikles løbende og der kommer løbende ny viden til, som medfører, at endnu en justering af rammerne vil være formålstjeneligt og nødvendigt i forhold til overholdelse af særlig databeskyttelsesforordningen.

 

Alle regioner har indført spørgetid for borgere i forbindelse med regionsrådsmøderne. Region Syddanmarks nuværende rammer for spørgetiden er meget vide i forhold til de øvrige regioner. Det forslag til justerede retningslinjer, der lægges op til godkendelse, er baseret på erfaringer fra ordningens brug i Region Syddanmark samt inspireret af retningslinjerne i de øvrige regioner.

 

Erfaringer med brug af ordningen

Brug af ordningen om spørgetid for borgere har været meget svingende hen over årene. I perioder bliver ordningen brugt hyppigt, og i perioder er der meget få eller ingen spørgere. Igennem de seneste år er ordningen blandt andet blevet brugt af sårbare borgere og borgere, der har været udsat for en konkret oplevelse eller hændelse i sundhedsvæsenet, som de finder uhensigtsmæssig eller er kritiske overfor. Disse typer af spørgere giver ofte en detaljeret beskrivelse af situationen. Herved kommer spørgeren let til at offentliggøre oplysninger om egne eller nærtståendes helbredsforhold. I så fald er der tale om tavshedsbelagte oplysninger og følsomme personoplysninger, der er omfattet af den særlige beskyttelse i databeskyttelsesforordningen, som Region Syddanmark som udgangspunkt ikke må videregive. Spørgeren kan også give kritiske eller injurierende oplysninger om andre i forbindelse med fremlægningen af sin sag. Spørgetiden livestreames på regionens hjemmeside og bliver efter mødet lagt ud på hjemmesiden, hvor den til enhver tid kan ses af alle.

 

Tendensen gennem den senere tid er således, at ordningen mere og mere bruges af borgere, der sandsynligvis ikke forstår konsekvenserne af, at de udbreder hele deres sygdomshistorik på regionsrådsmødet, samt borgere, der har været udsat for en hændelse, hvor de i baggrundsinformationen til deres spørgsmål afslører egne eller andres helbredsoplysninger eller kommer med krænkende eller injurierende oplysninger om andre. Den udstilling af sårbare borgere er en meget uheldig brug af ordningen, og med indførelsen af databeskyttelsesforordningen finder administrationen ikke at oplysninger af den karakter kan livestreames og efterfølgende ligge offentligt tilgængeligt på hjemmesiden. Hertil kommer, at det kan være vanskeligt at give spørgeren et svar i forhold til den konkrete oplevelse eller hændelse, da svaret ofte vil indeholde oplysninger, som kan være tavshedsbelagte og således vil være i strid med tavshedspligten at videregive.

 

Forslag til justering af retningslinjer 

I forhold til overholdelse af databeskyttelsesreglerne foreslås det, at retningslinjerne ændres således, at spørgetiden udgår af livestreamingen samt at spørgsmål og svar indeholdende følsomme personoplysninger eller krænkende eller injurierende oplysninger ikke i deres helhed offentliggøres på regionens hjemmeside. Det foreslås ligeledes, at spørgetiden optages, sådan at den kan indgå når optagelserne fra regionsrådsmødet efterfølgende lægges på hjemmesiden, dog vil spørgsmål og svar fra og til borgere, der stiller spørgsmål, hvori der indgår helbredsoplysninger eller oplysninger, der er krænkende eller injurierende, blive klippet ud inden optagelserne fra spørgetiden offentliggøres.  

 

På trods af at spørgetiden udgår af livestreamingen er det administrationens vurdering, at der desuden er behov for at justere retningslinjerne for, hvilke spørgsmål der kan stilles til spørgetiden, således at det i stor grad kan sikres, at svage og sårbare borgere ikke udstilles via ordningen. Det skyldes, at regionsrådsmøderne er offentlige møder. Såfremt det ikke justeres, hvilke spørgsmål der kan stilles, kan tilhørende blive bekendt med helbredsoplysninger og øvrige oplysninger, der kan være krænkende eller injurierende. Dertil kommer, at erfaringen er at spørgsmål til konkrete oplevelser eller hændelser kan være vanskelige at besvare i et åbent rum, da svaret ofte vil indeholde oplysninger, som kan være tavshedsbelagte og således vil være i strid med tavshedspligten at videregive.

 

Der lægges derfor op til, at retningslinjerne justeres således, at spørgsmål til regionsrådets spørgetid skal vedrøre regionens forhold og være af almen interesse for regionens borgere. Derudover må spørgsmål ikke indeholde angreb på tredjemand eller på regionens personale, ligesom spørgsmål der én gang er besvaret ikke kan stilles inden for samme valgperiode i samme eller lignende form.

 

De nuværende retningslinjer indeholder en bestemmelse om, at hvis der rejses et spørgsmål, der har relation til en sag på dagsordenen, kan medlemmerne vælge at besvare spørgsmålet i forbindelse med behandling af sagen på regionsrådsmødet. Brugen af bestemmelsen er ikke entydig, da det helt formelt kun er regionsrådet, der kan få ordet, når regionsrådsmødet er gået i gang. Vælger medlemmerne at behandle spørgsmålet under sagen afskæres spørgeren derved fra at stille et supplerende spørgsmål. På den anden side kan det være hensigtsmæssigt i forhold til den samlede behandling af sagen, at spørgsmål først besvares i forbindelse regionsrådets behandling af dagsordenspunktet. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres til at spørgsmål, der vedrører en sag på dagsordenen ikke besvares med det samme, men under sagens behandling på mødet.

 

I bilag kan ses de nuværende retningslinjer samt forslag til fremtidige retningslinjer i Region Syddanmark.

Det indstilles:

 

At de stående udvalg anbefales at godkende tilføjelse til deres forretningsorden vedrørende foretræde.

 

At de stående udvalg anbefales at godkende forslag til retningslinjer for foretræde.

 

At regionsrådet godkender forslag til ”Retningslinjer for spørgetid i Region Syddanmark”.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
 

1 medlem, Enhedslisten, stemte imod.

 

Enhedslisten stillede ændringsforslag om, at der ved spørgetid og mulighed for at redigere i videooptagelsen tilføjes følgende:

 

- at både spørgeren og regionsrådet orienteres såfremt det viser sig nødvendigt at redigere i spørgetiden.

 

Indstillingen godkendt med det foreslåede ændringsforslag.

 

Indstillingen godkendt.

Indstillingen godkendt.

Med aftale om finansloven for 2020 blev der på landsplan afsat 600 mio. kr. årligt til at gennemføre initiativer, der skal styrke forholdende for personer med psykiatriske lidelser eller psykisk mistrivsel. Med ”Aftale om udmøntning af finanslovsmidler til styrket psykiatri” er der aftalt prioritering af midlerne, som hermed forelægges til godkendelse i regionsrådet.

Med aftale om finansloven for 2020 blev der på landsplan afsat 600 mio. kr. årligt til at gennemføre initiativer, der skal styrke forholdende for personer med psykiatriske lidelser eller psykisk mistrivsel, og som samtidig understøtter langsigtede løsninger.

 

Finanslovaftalen anviser som udgangspunkt, at midlerne kan anvendes til kapacitetsudvidelser i retspsykiatrien, oprettelse af flere sengepladser, en styrket akutindsats samt øget kapacitet på Sikringen.

 

Af de 600 mio. kr. er 90 mio. kr. reserveret til øget kapacitet i retspsykiatrien, herunder oprettelse af flere sengepladser og 10 ekstra pladser på Sikringen. Herudover er en andel af midlerne afsat som anlægsmidler med henblik på at foretage nødvendige investeringer i faciliteter og byggeri.

 

Region Syddanmark modtager følgende andel af midlerne:

 

Mio. kr.	2020	2021	2022	2023	2024
Drift	96,5	96,5	96,5	96,5	128,7
- heraf retspsykiatri	19,3	19,3	19,3	19,3	19,3
Anlæg	32,2	30,0	23,6	21,5	0,0

 

Der er den 20. maj 2020 indgået aftale om udmøntningen af finanslovsmidlerne til styrket psykiatri.

 

Aftalen omfatter bl.a. finansiering af driftsudgifterne til kapacitetsudvidelse i retspsykiatrien, jf. regionsrådsmøde d. 27. januar, men også ny kapacitetsopbygning i form af bl.a. yderligere intensive senge, et rehabiliterende sengeafsnit, fælles sengeafsnit for spiseforstyrrede og oprustning i lokalpsykiatrien. Samtidig finansieres afledte anlægsmæssige konsekvenser, herunder ombygning til retspsykiatrisk afsnit i Esbjerg, jf. regionsrådsmøde d. 27. januar 2020, samt nyt rehabiliteringsafsnit og nyt fællesafsnit for spiseforstyrrede i Odense.

 

Herudover prioriteres midler til ledelse, arbejdsmiljø og lægelig videreuddannelse samt nødvendig implementeringsstøtte.

 

Udmøntningsprofilen for de aftalte indsatser giver ligeledes mulighed for at finansiere engangsinvesteringer i forbedrede fysiske rammer. Konkret afsættes der afsat midler til FrontOffice, som indgår i den tvangsforebyggende indsats, samt etablering af sansehave i Svendborg og en række renoverings- og vedligeholdelsesprojekter på tværs af Psykiatrisygehusets matrikler.

 

Endelig finansieres den nationalt besluttede kapacitetsudvidelse på Sikringsafdelingen og den forventede reduktion i den kommunale medfinansiering af de særlige pladser.

 

Den samlede aftale er vedlagt som bilag.

Det indstilles:

 

At ”Aftale om udmøntning af finanslovsmidler til styrket psykiatri” godkendes.

 

At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at udmønte bevillingen til engangsinvesteringer.

 

At afledte bevillingsmæssige konsekvenser af aftalen indarbejdes i de kommende ordinære

budgettilpasningssager.

Forretningsudvalget har ved skriftlig behandling besluttet at anbefale indstillingen over for regionsrådet.

Indstillingen godkendt.