Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Merkantil dannelse i et STEM perspektiv

Kun ca. 25 % af merkantile EUX-elever påbegynder hovedforløbet. Med 600.000 ansatte inden for Dansk Erhvervs/HK’s område er det en stor udfordring, der hidtil er løst ved at uddanne HHX-elever, hvilket ministeriet ønsker at lukke for. Dispensation er netop forlænget til 2023 med klar forventning om, at skoler og erhverv styrker overgangsfrekvensen. Projektet sætter ind på fire områder: 1) Grundforløbseleverne modnes til at ville gennemføre erhvervsuddannelsen gennem styrket kobling mellem grundforløb og hovedforløb/virksomhederne. 2) Hovedforløbet gøres mere attraktivt ved bl.a. udvikling af nye attraktive valgfag inden for miljø og STEM. 3) Talentfulde elever får bedre mulighed for at tage dele af akademi-uddannelserne parallelt med hovedforløbet. 4) Desuden styrkes den merkantile grundfortælling gennem uddannelse af elever og lærere som interne/eksterne ambassadører. Fra region Syddanmark deltager ca. 1.100 elever.

Projektets indsats

Projektet indsats består bl.a. i at styrke hovedforløbets attraktivitet og øge de merkantile faglærtes omdømme og status ved at skabe en tættere kobling mellem grundforløb, EUX-år og hovedforløb. Dette vil projektet gøre ved at:

  • Lave brobygning til hovedforløbets specialer.
  • Sætte fokus på praktikpladssøgning og fejring af praktikpladser.
  • Lave mere praksisnær undervisning med casebaserede forløb.

Derudover vil projektet lave en særlig indsats målrettet talentelever (elever der vil mere). Dette vil projektet bl.a. gøre ved at:

  • Koble hovedforløbet og akademiuddannelserne.
  • Udvikle og implementere bedre konkurrencer til DM i Skills.

Projektet vil yderligere oprette nye valgfag med fokus på klima og STEM samt styrke gennemførelsen på GF2 for de elever, der ikke kommer direkte fra folkeskolen, hvoraf en del af +25 år og tosprogede. Det er parternes opfattelse, at styrkede kompetencer i grundlæggende IT-programmer vil kunne hjælpe eleverne til at gennemføre grundforløbet.

Forventede resultater

  • Der er udviklet tre nye valgfag, hvoraf minimum to styrker elevernes kompetencer i forhold til at implementere større klimamæssig bæredygtighed inden for deres fag. Fagene relateres samtidig til FN’s verdensmål.
  • Overgangsfrekvensen til hovedforløbet for de merkantile EUD og EUX elever stiger minimum 5 % point over de tre år fra en baseline på (estimeret) 45 %.
  • Projektet har uddannet interne ambassadører blandt eleverne, der virker som positive ”influencere” i forhold til at tale hovedforløbet op. Minimum ti unge pr. partner pr. årgang.
  • Der er skabt en kultur, hvor elever, der lander en praktikplads, fejres som på skolen og i klassen.
  • Flere elever består grundforløbet (3 procentpoint ved projektperiodens udløb, sammenlignet med baseline 2019).
  • Minimum 80 % af eleverne tilkendegiver, at de oplever deres uddannelse som tæt koblet til en fagpraksis
  • Minimum 80 % af eleverne på hovedforløbet tilkendegiver, at de bliver udfordret inden for områder, der giver dem lyst til en karriere inden for feltet

Parter

  • IBC
  • Tietgen
  • Campus Vejle
  • Viden Djurs/Region Midt
  • Tradium/Region Midt

 

Projektet gennemføres i perioden oktober 2019 til september 2022 og fik den 16. december 2019 tilsagn fra regionsrådet om støtte på 976.719,04 kr.


Siden er sidst opdateret 02-07-2020.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring