Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Test af børn

Her kan du se, hvilke muligheder du har for at blive testet, hvis du er under 15 år.

Børn UDEN symptomer 

Test af børn under 2 år kræver en lægehenvisning.

Du skal derfor kontakte egen læge for at få en henvisning til test af dit barn, hvis det er under 2 år. 

Børn over 2 år uden symptomer kan blive testet uden lægehenvisning. 

På coronaprover.dk kan du som forælder booke en tid til test på et af Testcenter Danmarks testtelte i Kolding, Odense, Esbjerg og AabenraaDu kan se teltenes placeringer her. 

For børn i alderen 0-14 år kan forældrene bestille tid ved at logge ind med deres eget NEM-ID og bestille tid til barnet. Unge på 15 år eller derover skal anvende eget Nem-ID til at bestille tid til test.  

Børn MED symptomer 

Har dit barn symptomer på COVID-19, skal du ALTID ringe til egen læge, før du bestiller tid til test. Så vil din læge oprette en henvisning til test på en af sygehusenes testklinikker. 

Herefter kan du bestille tid på coronaprover.dk.

For børn i alderen 0-14 år kan forældrene bestille tid ved at logge ind med deres eget NEM-ID og bestille tid til barnet. Unge på 15 år eller derover skal anvende eget Nem-ID til at bestille tid til test. 

 

Symptomer 

Symptomer, der kan give mistanke om, at man har COVID-19:

  • Feber
  • Hoste
  • Ondt i halsen
  • Hovedpine
  • Muskelømhed
  • Åndenød
 
Du kan læse mere på coronasmitte.dk.
 
Har du ikke NemID, eller er du i tvivl om, hvordan du booker en COVID-19-test, kan du kontakte det præhospitale område på telefon 99 44 07 17 på hverdage fra 9-15 for hjælp.

Siden er sidst opdateret 16-09-2020.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring