Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilSeptember 2020 - pressemeddelelserpilØkonomidirektør Mogens Sehested Kristensen stopper 1. december 2020

Økonomidirektør Mogens Sehested Kristensen stopper 1. december 2020

Mogens Sehested Kristensen, der siden regionens dannelse har været økonomidirektør i Region Syddanmark, stopper efter eget ønske pr. 1. december 2020 for at gå på pension.

Region Syddanmark må sige farvel til en af regionens mest erfarne direktører, når økonomidirektør Mogens Sehested Kristensen stopper ved udgangen af november 2020.

Det er økonomidirektøren selv, der har ønsket at stoppe i regionen for at gå på pension:

- Jeg har et spændende job i en organisation med dygtige og rare kolleger. Jeg har et godt samarbejde med direktionen og den politiske ledelse. Alt det vil jeg komme til at savne, men jeg er nået til et punkt, hvor jeg gerne vil prioritere min kone, mig selv og ikke mindst mine fem børnebørn. Det er med at være på pletten, så længe man hos børnebørnene har stjernestatus på linje med Byggemand Bob og brandmænd, og det særlige privilegium vil jeg gerne prioritere.

Mogens Sehested Kristensen har været økonomidirektør siden regionens dannelse.

Stor andel i Region Syddanmarks sunde økonomi

Regionsdirektør Jane Kraglund havde gerne set, at Mogens Sehested Kristensen havde fortsat nogle år endnu:

- Mogens har betydet rigtig meget for Region Syddanmark, og han har en stor andel i, at regionens sunde økonomi ser ud, som den gør. Han har været en grundig og særdeles kompetent økonomidirektør, og så er han indbegrebet af ordentlighed. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg gerne havde set, at han havde fortsat nogle år endnu.

Region Syddanmark har igennem mange år haft en robust økonomi, hvilket har betydet, at regionen løbende har kunnet investere i sundhedsvæsenet, samtidig med at man i år med mindre gode økonomiaftaler har kunnet undgå massefyringer.

Fra Fyns Amt til Region Syddanmark

Mogens Sehested Kristensen kom til Region Syddanmark i forbindelse med regionens opstart. Han havde tidligere en stilling som vicedirektør i Fyns Amt, hvor han havde ansvaret for amtets økonomiske planlægning og opfølgning.

Mogens Sehested Kristensen er uddannet kandidat i socialvidenskab og har haft sin erhvervskarriere i Fyns Amt og Region Syddanmark.

Han har igennem tiden som økonomidirektør haft det overordnede ansvar for Region Syddanmarks budget på omkring 26 milliarder.

Stillingen som ny økonomidirektør vil blive slået op i løbet af efteråret.

Yderligere information:

Økonomidirektør Mogens Sehested Kristensen, Region Syddanmark, telefon 29 20 11 50

Regionsdirektør Jane Kraglund, Region Syddanmark, telefon 28 99 32 40
 




Siden er sidst opdateret 01-09-2020.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring