
Tre vindere skal findes, og de nominerede er: Akutgruppe Strynø, Red Barnet i Odense, Dennis Larsen fra Syrenparken Socialcenter Lillebælt, studerende fra Musikkonservatoriet i Esbjerg og endelig stifteren af et parkinson-kor, Christian D. Reventlow.
Onsdag 9. september afslører Region Syddanmark, hvem der vinder Frivillighedsprisen 2020.
Der blev indstillet 30 frivillige indsatser til prisen, og en dommerkomité har nomineret fem indsatser til prisen. Prisen skulle egentlig have været uddelt i foråret. Men da coronaen ramte landet, blev prisuddelingen udskudt. Men nu kan det altså endelig afsløres, hvem der får hovedprisen og de to øvrige priser.
Frivillighedsprisen er indstiftet af Region Syddanmark som en påskønnelse af de frivilliges indsats for regionen og de syddanske borgere. Den skal også ses som en anerkendelse af det store arbejde, som personale og konkrete afdelinger yder for at inddrage de frivillige.
Onsdag 9. september kl. 14.00 til 17.00 på Milling Park Hotel, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart
Parkering: Der er parkering på adressen.
13.30 Dørene åbnes, og der vil være en forfriskning
14.00 Konferencier på dagen, sygeplejefaglig direktør Ole Ryttov, byder velkommen og regionsrådsformand Stephanie Lose holder velkomsttale
14.15 Forsker Ziggi Santini, Syddansk Universitet, fortæller om, hvad frivilligt arbejde betyder for mental trivsel
14.45 Pause - servering af let anretning
15.20 Sanger Thomas Buttenschøn underholder med egne numre og fortæller om sit frivillige arbejde
16.15 Vinderne af Frivillighedsprisen 2020 kåres
17.00 Tak for i dag
OBS: På grund af corona-situationen kan vi være nødsaget til at begrænse antallet af deltagere og flytte arrangementet til en anden adresse afhængig af myndighedernes anbefalinger.
Kommunikationsrådgiver Jane Birch Larsen, Region Syddanmark, mail: jbl@rsyd.dk, telefon 30 55 98 42
Læs mere om Region Syddanmarks Frivillighedspris
Siden er sidst opdateret 03-09-2020.
Kontakt Region Syddanmark
Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring