Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Forretningsudvalget - Referat - 07. oktober 2020

Mødedato
07-10-2020 kl. 15:00 - 16:30

Mødested
Mødelokale 7

Deltagere
  • Stephanie Lose, V
  • Jørn Lehmann Petersen, A
  • Karsten Uno Petersen, A
  • Poul-Erik Svendsen, A
  • Poul Andersen, A
  • Morten Brixtofte Petersen, B
  • Morten Weiss-Pedersen, C
  • Ida Damborg, F
  • Villy Søvndal, F
  • Marianne Mørk Mathiesen, I
  • Søren Rasmussen, O
  • Thies Mathiasen, O
  • Bo Libergren, V
  • Kurt Jensen, V
  • Mads Skau, V
  • Ulrik Sand Larsen, V
  • Vibeke Syppli Enrum, Ø

  • Afbud
  • Morten Weiss-Pedersen, C

  • Luk alle punkter Referat


    1. Optagelse af lån til kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH
    2. Forlængelse af Projektorganisationen for Nyt OUH
    3. Nyt OUH - aftale vedr. DP08
    4. Socialcenter Lillebælt, ombygning Pomonahus, Udby
    5. Indstilling af projekter til skalering for 2020
    6. Serviceeftersyn af arbejdet på STEM-området i Region Syddanmark
    7. Klimasamarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og regeringen om grøn kollektiv trafik
    8. Energi- og miljøredegørelse 1. halvår 2020
    9. Status på covid-19 og testaktiviteter
    10. Håndtering af ventelister som følge af COVID-19 – status september 2020
    11. Bemyndigelse i forbindelse med påbud vedrørende Covid-19
    12. Tildeling af midler - forebyggelse af vold og trusler om vold
    13. Status på sygefravær i Region Syddanmark
    14. Seksuel chikane
    15. Meddelelser
    16. Eventuelt
    17. LUKKET - Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste - regionsrådsmedlem
    18. LUKKET - Licitationsresultat
    19. Underskriftsside


    Sagsnr. 16/12628
    1. Optagelse af lån til kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH
    fold dette punkt ind Resume

    Region Syddanmark er i gang med at gennemføre kvalitetsfondsbyggeriet Nyt OUH. Projektet finansieres via støtte fra den statslige kvalitetsfond samt regional egenfinansiering i form af dels hensatte midler, dels optagelse af lån. Sagen forelægges med henblik på hjemtagelse af lån i 2020.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Det kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggeri på Nyt OUH startede i 2009 og forventes afsluttet i 2023. Byggeriet finansieres via dels kvalitetsfondsmidler fra staten, dels af regionen selv i form af årlige hensættelser af bloktilskudsmidler samt optagelse af lån. Fordelingen på de enkelte finansieringskilder følger af finansieringsprofil, fastsat af Sundheds- og Ældreministeriet.

     

    Regionsrådet besluttede i april 2015 at ansøge lånepuljen til energibesparende foranstaltninger i kvalitetsfondsprojekter, afsat i forbindelse med økonomiaftalen for 2013. Social- og Indenrigsministeriet godkendte i efteråret 2015 Region Syddanmarks ansøgning om lånedispensation til energiinvesteringer med henblik på, at Nyt OUH skal opnå klassificeringen som Bygningsklasse 2020. Låneadgangen var på 144,369 mio. kr. (2009-pl - indeks 100).

     

    Af den opdaterede finansieringsprofil for projektet fremgår, at der i 2020 skal optages lån til energiinvesteringer med henblik på at kunne opnå klassificeringen som Bygningsklasse 2020.

     

    I forlængelse af finansieringsprofilen har Social- og Indenrigsministeriet fremsendt låne-dispensation til optagelse af lån i 2020 på 171,716 mio. kr. (indeks 118,94) til energiinvesteringer på Nyt Universitetshospital i Odense.

     

    På den baggrund indstilles, at der hjemtages lån i 2020 på i alt 171,716 mio. kr. som obligationsbaseret lån hos KommuneKredit med en løbetid på op til 25 år. Økonomidirektøren foreslås bemyndiget til at hjemtage lånet, samt aftale nærmere vilkår herfor, herunder dato for hjemtagelse.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At der hjemtages lån i 2020 på 171,716 mio. kr. vedr. kvalitetsfondsbyggeriet Nyt OUH.

     

    At låneprovenuet deponeres med henblik på medfinansiering af byggeriet.

     

    At økonomidirektøren bemyndiges til at aftale nærmere, konkrete lånevilkår med långiver.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 18/55699
    2. Forlængelse af Projektorganisationen for Nyt OUH
    fold dette punkt ind Resume

    Som konsekvens af COVID-19 pandemien bliver byggeprojektet på Nyt OUH forsinket. I den forbindelse er det nødvendigt, at opretholde Projektorganisationen for Nyt OUH i den forlængede byggeperiode.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Som konsekvens af COVID-19 pandemien bliver byggeprojektet på Nyt OUH forsinket. Projektorganisationen for Nyt OUH og totalentreprenør, JV CMB/Itinera, har indgået en aftale om, at totalentreprenøren får udsat afleveringstidspunktet for Nyt OUH:

     

    Delprojekt

    Funktion

    Tid

    DP07 Klynge Ø2

    Højisolation og ambulatorier mm.

    3 måneder forsinket

    DP03

    Vidensakse

    4 måneder forsinket

    DP04

    Behandlings- og sengeafsnit

    4 måneder forsinket

    DP05 Klynge V1

    Børn- og ungepsykiatri, Mor/barn afsnit, børneafdeling, intensiv mm.

    4 måneder forsinket

    DP06 Klynge V2

    Fælles Akutmodtagelse mm.

    4 måneder forsinket

    DP08 Klynge Ø1

    Nuklearmedicin, Strålebehandling, apotek mm

    4 måneder (COVID-19 relateret) + 2 måneder (DP08 projektændringer

     

    Regionsrådet besluttede den 17. december 2018 at bevillige midler til Projektorganisationen for Nyt OUH frem til 31. december 2022. Eftersom byggeprojektet nu er forsinket er det nødvendigt at opretholde Projektorganisationen for Nyt OUH frem til 30. april 2023.

     

    Denne sag omhandler ekstraudgifter til forlængelse af projektorganisationen som følge af COVID- 19. Der henvises i øvrigt til anden sag på dagsordenen om ekstraomkostninger til totalentreprenøren som følge af forsinkelsen på DP08.  

     

    Økonomi
    Det er nødvendigt at opretholde projektorganisationen på fuld bemanding i de 4 måneder, som den største del af byggeriet er forsinket. Det gælder også byggepladsfunktionen og mandskab til projektering og implementering af udstyrssporet.

     

    På månedsbasis fordeler omkostningerne sig som følger:

     

    -          Projektorganisationen for Nyt OUH: 3,3 mio. kr.

    -          Byggepladsfunktionen: 0,5 mio. kr.

    -          Projektering af udstyr (finansiering af medarbejdere): 0,7 mio. kr.

     

    Pl-2023

    Forlænget byggetid (4 måneder)

    Projektorganisationen for Nyt OUH

    13,2 mio. kr.

    Byggepladsfunktion

     

      2,0 mio. kr.

    Projektering af udstyr (It, apparatur, inventar)

      2,8 mio. kr.

    I alt

    18,0 mio. kr.

     

    Den samlede omkostning for fire måneders forlængelse af Projektorganisationen for Nyt OUH er 18 mio. kr., som anvendes i 2023. 

     

    Omkostningerne fordeles på kvalitetsfondsprojektet og psykiatrien efter gældende fordelingsnøgle, det vil sige, at 12,62 % finansieres af psykiatrien.

     

    Udgiften skal umiddelbart finansieres af kvalitetsfondsprojektets reserve, hvor det er muligt at dække aftaleomkostningerne uden at aktivere change request, da de likvide reserver fortsat dækker det beregnede reservebehov. Dog vil det blive undersøgt om udgifterne skal afholdes uden for kvalitetsfondsrammen med henvisning til den helt særlige og uforudsete situation skabt af COVID-19 pandemien.

     

    I 2016, i forbindelse med omkostningstilpasning af Nyt OUH projektet, blev det bl.a. besluttet at regionalt finansiere den del af omstillingsorganisationen og byggefunktionerne rundt om Nyt OUH projektet, der kunne finansieres med regionale driftsmidler og regionalt finansiere leje af lokaler til besøgscentret. Dermed håndteres ekstraudgifter til opretholdelse af denne del af organisationen samt leje af lokaler til besøgscentret i forsinkelsesperioden inden for eksisterende strukturramme til håndtering af ekstraudgifter i forbindelse med indflytning på Nyt OUH.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At forlængelsen med 4 måneder af Projektorganisationen for Nyt OUH, byggepladsfunktion samt projektering af udstyr godkendes.

     

    Vedr. Nyt OUH:

    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 11,534 mio. kr. (indeks 120,61) vedr. Projektorganisationen vedr. Nyt OUH.

     

    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 1,748 mio. kr. (indeks 120,61) vedr. Byggeplads fælles på Nyt OUH.

     

    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 2,447 mio. kr. (indeks 120,61) vedr. projektering af IT, apparatur og inventar på Nyt OUH.

     

    At der frigives tilsvarende rådighedsbeløb i 2023 hertil af den endnu ikke udmøntede

    afsatte restramme vedr. Nyt OUH og endnu ikke udmøntede afsatte ramme vedr. IT, apparatur og inventar på Nyt OUH.

     

    Vedr. Nyt OUH - Psykiatrien:
    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling ved Nyt OUH – Psykiatrien på i alt 2,272 mio. kr. (indeks 148,3) til psykiatriens andel af projektorganisationen for Nyt OUH, byggeplads

    og projektering af udstyr.

     

    At der afsættes og frigives tilsvarende rådighedsbeløb til psykiatrien på Nyt OUH til

    formålet i 2023 finansieret af de likvide midler.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og innovationsudvalget den 23-09-2020

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 18/30065
    3. Nyt OUH - aftale vedr. DP08
    fold dette punkt ind Resume

    Som følge af primært ændrede myndighedskrav er der indgået en aftale med totalentreprenør om tid og økonomi vedr. DP08 (klynge Ø1) på Nyt OUH. Aftalen er indgået med forbehold for politisk godkendelse. Denne forelægges nu til politisk behandling.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet blev den 17. september 2020 orienteret om aftale vedrørende tidsfristforlængelse samt aftale vedrørende DP08 på Nyt OUH. Der henvises til anden sag på dagsordenen vedr. bevilling til forlængelse af Projektorganisationen for Nyt OUH.

     

    Aftale vedrørende tidsfristforlængelse grundet COVID-19 krisen er ikke en del af denne sag, da projektdirektøren for Nyt OUH er bemyndiget til at godkende aftalen, jf. gældende prokura. Aftalen vedrørende COVID-19 relateret tidsfristforlængelse blev indgået den 15. september 2020.

     

    Denne sag omhandler aftale vedrørende klyngen DP08, som blandt andet skal indeholde strålebehandling, nuklearmedicinsk afdeling og apotek. Tillægsaftalen vedrørende DP08 blev indgået af projektdirektøren for Nyt OUH den 15. september 2020 med forbehold for politisk godkendelse. Dette af hensyn til projektets fremdrift og det fortsatte samarbejde med totalentreprenør.

     

    Som følge af ændrede myndighedskrav fra Statens Center for Strålehygiejne til bygningen, hvori der blandt andet skal etableres cyklotroner, har det været nødvendigt at ændre i det oprindelige projektmateriale for hele bygningen med henblik på at kunne efterleve de ændrede, mere restriktive myndighedskrav. Myndighedskravene betyder i praksis, at bygningen i endnu højere grad beskyttes mod radioaktiv stråling. Konkret indebærer de nye krav, at projektet skal kunne eftervise, hvordan bygherren vil nedbryde bygningsdelene efter afsluttet drift f.eks. efter 20 år og dermed påvise, at det er muligt at adskille forurenede dele fra ikke-forurenede dele. Myndighedskravet er ufravigeligt, og det har derfor været nødvendigt at ændre projektmaterialet.

     

    Ud over myndighedskravet har projektet også været forsinket som følge af udbedring af uforudseelige jordbundsforhold. De samlede konsekvenser heraf er, at udførelsen af DP08 bliver yderligere to måneder forsinket i forhold til det resterende byggeri.

     

    Aftalen vedr. DP08 omhandler, ud over tidsfristforlængelsen, også økonomisk kompensation for de to måneders forsinkelse. Aftalen inkluderer dermed samtlige kendte bagudrettede udeståender.

     

    Økonomi
    Som følge af den yderligere forsinkelse på to måneder i forhold til det resterende byggeri er totalentreprenøren berettiget til økonomisk kompensation, da forsinkelsen skyldes forhold, som bygherre bærer risikoen for (myndighedsforhold og jordbundsforhold, der ikke fremgår af de tidligere gennemførte geotekniske undersøgelser).

     

    I forhold til den økonomiske kompensation er forhandlingerne mundet ud i, at totalentreprenøren, JV CMB/Itinera, kompenseres med 25 mio. kr. for projektændringerne i DP08. Kvalitetsfondsprojektets andel er 23,475 mio. kr. (indeks 118,94), hvor psykiatriens andel er 6,1 % svarende til 1,525 mio. kr., jf. gældende fordelingsnøgle.

     

    Regionsrådet bevilgede den 24. juni 2019 en reservepulje til uforudseelige udgifter vedrørende jordbundsforhold og grænseflader. Aftalen vedrørende DP08 ligger uden for den eksisterende bevilling til reservepulje. Aftaleøkonomien foreslås finansieret af restramme for Nyt OUH, hvorunder den centrale reservepulje for Nyt OUH er indeholdt, som er hensat til regionsrådets disposition. Det er muligt at dække aftaleomkostningerne uden at aktivere change request, da de likvide reserver fortsat dækker det beregnede reservebehov.

     

    Udgifterne til DP08 aftalen ønskes fordelt i 2020 med 12,5 mio. kr. og i 2021 med 12,5 mio. kr.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At aftale vedrørende DP08 godkendes.

     

    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 23,475 mio. kr. indeks 118,94 til Nyt OUH

    DP08 - Klynge Ø1.

     

    At der frigives rådighedsbeløb på 23,475 mio. kr. til formålet af den endnu ikke

    udmøntede afsatte restramme vedr. Nyt OUH fordelt på 2021 og 2022.

     

    Vedr. Nyt OUH Psykiatrien

    At der til psykiatriens andel af DP08 Klynge Ø1 på Nyt OUH meddeles tillæg til

    anlægsbevilling på 1,525 mio. kr.

     

    At afsættes og frigives rådighedsbeløb til psykiatrien på Nyt OUH til formålet fordelt på

    2021 og 2022 finansieret af de likvide midler.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og innovationsudvalget den 23-09-2020

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Ida Damborg og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 20/23706
    4. Socialcenter Lillebælt, ombygning Pomonahus, Udby
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet meddelte i oktober 2018 en anlægsbevilling på 4,5 mio. kr. til køb af ejendommen Udby Behandlingshjem med henblik på etablering af 20-24 døgnpladser med intern skole. I juni 2019 godkendte regionsrådet resumé af byggeprogram vedr. ombygning af Børne- og Ungehusene og meddelte anlægsbevilling på 22,7 mio. kr. til formålet.
    Af punktet fremgik, at regionsrådet senere ville blive forelagt sag vedrørende et voksenafsnit, når der forelå plan herfor.
     

    Hermed forelægges sag vedrørende voksenafsnit med henblik på godkendelse af byggeprogram og meddelelse af anlægsbevilling.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Som led i Region Syddanmarks målsætning for fremtidens boliger samt langsigtede plan for modernisering af boliger og andre bygninger på socialområdet, senest godkendt af regionsrådet i 2011, meddelte regionsrådet i oktober 2018 en anlægsbevilling på 4,5 mio. kr. til køb af Udby Behandlingshjem og senere 22,7 mio. kr. til ombygning af Børne- og Ungehusene. Herefter resterer nu ombygning af et botilbud til borgere med spiseforstyrrelser - et nyt Pomonahus.
     

    Formålet er at etablere en samlet enhed for borgere med spiseforstyrrelser i Udby med henholdsvis en afdeling for børn og unge samt en voksenafdeling. Målgruppen er unge under 18 år og voksne (18 år eller ældre) med alvorlige spiseforstyrrelser, som har brug for hjemlige og trygge rammer. 
     

    Det nye tilbud vil bestå af et voksentilbud med plads til 8 beboere samt et tilbud for børn og unge med plads til 4 beboere. Regionen har i dag 4 pladser og 16 personaler på det eksisterende tilbud Pomonahuset i Børkop til voksne med spiseforstyrrelser. Dette tilbud bliver flyttet til Udby og vil dermed blive udvidet til 8 pladser. En udvidelse af pladsantallet for voksne og målgruppen til unge under 18 år vil sikre et økonomisk og fagligt mere bæredygtigt tilbud for voksne og unge med spiseforstyrrelser.
     

    Ombygningen vil tage udgangspunkt i henholdsvis en istandsættelse af det nuværende Kastanjehus, børn og unge afdeling, hvor der bl.a. etableres 5 værelser, adgang til fælles bad og toilet, opholdsrum, køkken samt samtalerum og personalekontorer med et samlet areal på 378 m2, jf. BBR, samt Bøgehuset, voksen afdeling, hvor der bl.a. etableres 8 værelser med eget bad og toilet, fællesområder indholdene køkken og opholdsrum samt personalekontorer med et samlet areal på 548 m2, jf. BBR.
     

    Ombygningen skal certificeres efter DGNB-standarden, og målet er at opnå guld. DGNB bygger på en række bæredygtighedsprincipper, og ved at anvende denne certificeringsmetode sikres samtidig implicit en bæredygtighedsvurdering (klimavurdering), idet man gennem hele projektperioden gennem alle byggeriets faser eksplicit tvinges til at forholde sig til, hvorvidt de enkelte valg er bæredygtige eller ej. Beslutningen om DGNB-certificering blev dog først taget efter byggeriets opstart, hvorfor idéfase og byggeprograms fase ikke er udarbejdet under certificeringens formelle vilkår. Dette vil der blive taget højde for under de kommende faser.
     

    Formål, funktionelle krav m.v. er beskrevet i vedlagte resumé af byggeprogram. De samlede anlægsudgifter er kalkuleret til 14,6 mio. kr., hvoraf andel af allerede afholdte udgifter til køb af grund/ejendom udgør 1,3 mio. kr. Der søges dermed om anlægsbevilling til projektet på 13,305 mio. kr. Ombygningen forventes afsluttet i april 2022.

     

    Udvidelsen af tilbuddet til voksne medfører, at taksterne stiger, da Pomonahuset indtil nu har haft gavn af være en del af det socialpsykiatriske tilbud Syrenparken i Børkop, hvor der er 50 pladser. Taksten for de nye pladser til unge under 18 år vil desuden være højere end taksten til voksne.

     

    Socialdirektørforum har godkendt regionens indstilling om at flytte den nuværende Pomonahus til Udby, og udvide med fire pladser til i alt otte pladser til voksne med spiseforstyrrelse samt at etablere fire nye pladser til unge under 18 år med spiseforstyrrelse. Samtidig blev de nye takster forelagt og godkendt.

     

    Psykiatri- og socialudvalget orienteres om sagen på møde den 6. oktober 2020.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:
     

    At resumé af byggeprogram vedr. ombygning ved Pomonahuset, Udby under Socialcenter Lillebælt godkendes.
     

    At der meddeles anlægsbevilling på 13,305 mio. kr. (indeks 148,3) til projektet.
     

    At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 13,305 mio. kr. til formålet, fordelt med 0,667 i 2020, 7,638 i 2021 og 5,000 i 2022, finansieret af de likvide midler.
     

    At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den meddelte økonomiske ramme.

    fold dette punkt ind Beslutning i Anlægs- og innovationsudvalget den 23-09-2020

    Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 20/28562
    5. Indstilling af projekter til skalering for 2020
    fold dette punkt ind Resume

    Som udmøntning af en andel af midlerne fra Region Syddanmarks budget 2020 i relation til skalering af gode løsninger på tværs af regionens enheder indstilles tre innovationsløsninger til udbredelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrund

    I Region Syddanmarks aftale om budget 2020 under punkt ”5.3.4 Skalering” er der afsat en engangspulje på 20 mio. kr. til at udbrede gode innovationsløsninger. Puljen kan anvendes til implementeringsudgifter til udbredelse af nationale løsninger og skalering af regionale løsninger.

     

    Af budgetaftalen fremgår det:

    ”I nærværende budgetaftale er lagt op til skalering/udbredelse af løsninger til at understøtte almen praksis og tværsektorielle indsatser for ældre patienter.

     

    Der vil være yderligere potentialer i at udbrede gode løsninger, hvorfor aftaleparterne ønsker, at der årligt udvælges 1-3 (innovations)løsninger, der skal udbredes på tværs af regionens enheder.”

     

    I regi af Koncernledelsesforum har sygehusledelserne drøftet, hvilke innovationsløsninger der findes mest skaleringsegnede og derfor bør udbredes på tværs af regionen. Med afsæt heri indstilles nedenstående tre løsninger således til politisk godkendelse.

     

    Løsning 1: Videokonsulteret stuegang
    Projektbeskrivelse
    For patienter, der måtte være udfordret fysisk, psykisk og/eller socialt i forbindelse med sygdom og behandling, er det yderst relevant at involvere pårørende som en integreret del af forløbet. Det være sig eksempelvis særligt relevant for komplekse, indlagte patienter med alvorlige sygdomme.

     

    Udfordringerne er på Odense Universitetshospital forsøgt imødekommet ved anvendelse af videokonsulteret stuegang, hvor stuegangen afholdes i et virtuelt sikkert/krypteret møderum mellem sundhedsprofessionelle, patienten på sygehuset og pårørende, som deltager uafhængigt af deres geografiske placering.

     

    Implementering og økonomisk ramme

    Det enkelte sygehus (somatik og psykiatri) har ansvaret for implementering. Der foreslås afsat 0,25 årsværk (svarende til 189.000 kr.) til understøttelse af videndeling på tværs af sygehusenheder varetaget af Syddansk Sundhedsinnovation.

     

    Løsning 2: Telemedicin til palliative/onkologiske patienter
    Projektbeskrivelse
    Palliative/onkologiske patienter har ønske om at opholde sig mest muligt i eget hjem. Jævnfør erfaringer fra Sygehus Sønderjylland foreslås følgende løsninger til patientgruppen udbredt til de andre sygehusenheder:

    • Ambulante telemedicinske konsultationer til palliative patienter via app’en Mit Sygehus.
    • Etablering af palliativt/onkologisk dagafsnit med telemedicinsk støtte aften/nat, hvor patienter har mulighed for at foretage akutte telemedicinske opkald til sengeafsnittet.
    • Kompetenceudvikling i basal palliation via telemedicinsk undervisning til sundhedspersonale, som det har været tilfældet i de fire sønderjyske kommuner.

     

    Ved omlægning til mere telemedicinsk behandling af patientgruppen undgår regionens palliative personale herved at bruge længere tid på transport i områder med store geografiske afstande. Det stiller imidlertid krav til, at man på sygehusene i højere grad stiller sig til rådighed for at vejlede kommunale hjemmesygeplejersker.

     

    Implementering og økonomisk ramme
    Mens ansvaret for implementering påhviler det enkelte sygehus foreslås selve projektet forankret i det Palliative Faglige Forum.

     

    Der foreslås afsat 0,5 årsværk (svarende til 332.000 kr.) pr. somatisk sygehusenhed samt til en koordinerende projektleder varetaget af Syddansk Sundhedsinnovation (svarende til 378.000 kr.), der kan bistå sygehusene med udbredelsen af projektet.

     

    Løsning 3: Tidstro dokumentation
    Projektbeskrivelse
    TV, PC og lignende teknisk udstyr på alle patientstuer i det nye sygehusbyggeri i Sygehus Sønderjylland har muliggjort løbende dataregistrering, journalskrivning, billedvisning samt videobaseret inddragelse af pårørende hos og sammen med hver patient. Patientinddragelsen understøttes bl.a. af, at patienten deltager i dokumentationen, som finder sted på (ene)stuen. Sydvestjysk Sygehus samt øvrige sygehusenheder har tillige gjort sig en række erfaringer på området.

     

    Nødvendige informationer om patienten er således blevet gjort let tilgængelige og dokumentation af data skrives direkte ind i journalen undervejs i samtalen med patienten, hvilket sparer tid, styrker inddragelsen og øger patientsikkerheden. Patienterne oplever som konsekvens af projektet vedr. tidstro dokumentation generelt at have ”fået mere af personalets tid”.

     

    Implementering og økonomisk ramme
    Ansvaret for implementeringen af projektet påhviler det enkelte sygehus (somatik og psykiatri). Til implementering af tidstro dokumentation foreslås afsat 0,5 årsværk pr. sygehusenhed (svarende til  332.000 kr.) samt 0,25 årsværk (svarende til 189.000 kr.) til understøttelse af vidensdeling på tværs af sygehusenhederne varetaget af Syddansk Sundhedsinnovation.

     

    Økonomiske udgifter ved udbredelse af de tre udvalgte projekter
    Ved udbredelse af projekterne vedrørende videokonsulteret stuegang, telemedicin til palliative/onkologiske patienter samt tidstro dokumentation anslås en samlet udgift på 3.744.000 kr., hvilket udgør knap 19 % af de 20.000.000 kr., der er afsat i engangspuljen til udbredelse af innovationsløsninger. Midlerne foreslås udmøntet over en etårig periode.

     

    Projekt

    Økonomi

    Anvendelse af udgifter

    Videokonsulteret stuegang

    Kr. 189.000

    Videndeling, SDSI

    Telemedicin til palliative/onkologiske patienter

    Kr. 1.706.000

    Implementering, sygehuse

    Videndeling, SDSI

    Tidstro dokumentation

    Kr. 1.849.000

    Implementering, sygehuse

    Videndeling, SDSI

     

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At de tre innovationsløsninger - videokonsulteret stuegang, telemedicin til palliative/onkologiske patienter og tidstro dokumentation - godkendes med henblik på udbredelse på tværs af regionens enheder. Bevillingen finansieres af puljen til udbredelse af gode innovationsløsninger.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 08-09-2020

    Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

     

    Michael Nielsen og Henriette Schlesinger deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Digitaliseringsudvalget den 14-09-2020

    Digitaliseringsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 20/36026
    6. Serviceeftersyn af arbejdet på STEM-området i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Som en del af budgetaftalen for 2020 blev det aftalt, at ”arbejdet på (STEM-)området gives et serviceeftersyn med henblik på, om der kan arbejdes endnu mere med en decideret teknologipagt i Region Syddanmark”. Serviceeftersynet omfatter bl.a. en kortlægning af igangværende og afsluttede initiativer, relevant statistik på området (optagelsestal mv.) og regionens erfaringer med, hvad der virker til at øge unges interesse for STEM (Science, Technology, Engineering & Mathematics). Serviceeftersynet har resulteret i en række anbefalinger, herunder at der ikke umiddelbart er behov for en decideret regional teknologipagt i Syddanmark, forstået som en ny selvstændig organisering med styregruppe, møder, opfølgning, monitorering etc.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Arbejdet med STEM i Region Syddanmark bidrager især til verdensmålene 4 ”Kvalitetsuddannelse” (fokus på at fremme syddanskernes kompetencer til arbejdsmarkedet og undervisning i bæredygtig udvikling) og 5 ”Ligestilling mellem kønnene” (flere unge kvinder til STEM). Derudover bidrager det også til mål 7 ”Bæredygtig energi” (få de unge til at interessere sig for grønne energiteknologier), som er et af de mål som klimastrategien bidrager til.

     

    Region Syddanmark har været science region siden 2009. I samarbejde med forskellige aktører igangsætter regionen løbende initiativer og projekter med fokus på at få flere med kompetencer inden for STEM og grøn omstilling.

     

    Ud over de regionale initiativer er der igangsat en lang række tiltag på nationalt og kommunalt niveau. Her kan fx nævnes den nationale teknologipagt og den nationale naturvidenskabsstrategi, der begge blev lanceret i 2018 og har til formål at fremme børn og unges interesse for teknologi og naturvidenskab.

     

    Som en del af budgetaftalen for 2020 blev det aftalt, at ”arbejdet på (STEM-)området gives et serviceeftersyn med henblik på, om der kan arbejdes endnu mere med en decideret teknologipagt i Region Syddanmark”.

     

    Administrationen har i sommeren 2020 gennemført et serviceeftersyn af arbejdet på STEM-området i Region Syddanmark (bilag 1). Som en del af dette eftersyn er der foretaget en kortlægning af igangværende og afsluttede projekter og indsatser i regionen (bilag 2 og 3).

     

    Alene siden 2013 har regionsrådet bevilget støtte til ca. 30 projekter med fokus på STEM og bæredygtighed via regionens uddannelsespulje. Dermed udgør STEM-projekter en betydelig andel af den samlede projektportefølje. 

     

    Ses der på erfaringerne fra de regionale uddannelsespuljeprojekter peger evalueringerne på, at det især er aktiviteter som praksisnære og anvendelsesorienterede undervisningsforløb, der umiddelbart synes at have størst effekt i forhold til at fremme motivationen og interessen for teknologi og naturvidenskab blandt de unge.

     

    Set i lyset af konklusionerne fra serviceeftersynet anbefales det, at Region Syddanmark fremover indgår i samarbejder, netværk og partnerskaber med aktører og uddannelsesinstitutioner med fokus på STEM og grøn omstilling, og især prioriterer at igangsætte projekter, der:

     

    • Har fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, og involverer grundskoleelever i en så tidlig alder som muligt.
    • Har fokus på flere piger til STEM.
    • Har fokus på praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning i STEM-fagene.
    • Arbejder med didaktik og kvalitet i undervisningen inden for STEM-fagene.
    • Er rettet mod teknologi, digitalisering og grøn omstilling.

     

    Det vurderes, at der ikke umiddelbart er behov for en decideret regional teknologipagt i Syddanmark, forstået som en ny selvstændig organisering med styregruppe, møder, opfølgning, monitorering etc. Det vurderes, at en sådan organisering vil medføre øget bureaukrati og unødig administration.

     

    Det anbefales i stedet, at Syddansk Uddannelsesforum en gang om året har en temadrøftelse vedrørende STEM-indsatsen, hvor der også er mulighed for, at Syddansk Uddannelsesforum kommer med anbefalinger til udvalget for uddannelse og arbejdskraft.

     

    Der afholdes fortsat (årlige) STEM-debatmøder for regionale og kommunale politikere, skolechefer og kommunale naturfagskoordinatorer, ligesom regionen deltager i relevante netværk og styregrupper – fx Astras netværk med kommunale naturfagskoordinatorer og netværk for undervisere i naturvidenskab på de gymnasiale uddannelser og taskforcen for bæredygtige erhvervsuddannelser.

     

    Der stilles også fortsat i relevant omfang cases fra driftsopgaver i regionen til rådighed til at udvikle praksis- og hverdagsrelateret STEM-undervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne med fokus på en grøn og teknologisk bæredygtig fremtid. Fx i relation til byggeriet af nyt OUH og oprensningen i Kærgaard Klitplantage.

     

    Endelig anbefales det, at der udarbejdes en kort folder med overskriften ”Et grønt og teknologisk Syddanmark”, som forklarer, hvordan Region Syddanmark arbejder med STEM og bæredygtighed, og hvordan det bidrager til den nationale teknologipagt. Folderen erstatter den nuværende om ”Region Syddanmark som Science Region”.

     

    Administrativ tilføjelse

    Indstillingen til udvalget for uddannelse og arbejdskraft angav, at sagen vil blive lagt op til regionsrådet som en orienteringssag. Udvalget har imidlertid ikke kompetence til at godkende anbefalingerne, hvorfor indstillingen til forretningsudvalget og regionsrådet er ændret således, at det indstilles, at regionsrådet godkender anbefalingerne.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At anbefalingerne til det fremtidige arbejde på STEM-området godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for uddannelse og arbejdskraft den 10-09-2020

    Udvalget drøftede serviceeftersynet af arbejdet på STEM-området i Region Syddanmark. Udvalget bakker op om anbefalingerne til det fremtidige arbejde på STEM-området.

     

    Tage Petersen, Morten Weiss-Pedersen og Kristian Nørgaard deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 20/44640
    7. Klimasamarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og regeringen om grøn kollektiv trafik
    fold dette punkt ind Resume

    Bestyrelsen i Danske Regioner har den 24. september 2020 godkendt forslag til ”Overliggeraftale om klimasamarbejdsaftaler om grøn kollektiv trafik” mellem regeringen og regionerne. Aftalen vedrører grøn omstilling af først og fremmest den kollektive trafik og regionernes interne kørsel. Overliggeraftalen er først endelig politisk godkendt, når der er indgået bilaterale aftaler med regionerne. Udkast til aftale mellem Region Syddanmark og regeringen er vedlagt sagen. Det endelige forslag til klimasamarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og regeringen forventes færdigforhandlet med Transportministeriet inden regionsrådsmødet den 28. oktober 2020 med henblik på endelig godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regeringen, ved transportminister Benny Engelbrecht, har ønsket at indgå klimasamarbejdsaftaler med regionerne. Indholdet i aftalerne svarer som udgangspunkt til de aftaler, som regeringen indgik med landets 6 største kommuner i juni 2020. Omdrejningspunktet for aftalerne er, hvordan regionerne kan bidrage til at opfylde den nationale målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 set i forhold til niveauet i 1990, og vedrører primært den regionale kollektive trafik samt regionernes egen transport.

     

    Regeringen har markeret, at der ikke ligger nye penge i aftalerne, hvilket heller ikke var tilfældet med de aftaler, der blev indgået med de seks kommuner.

     

    Klimasamarbejdsaftalerne med regionerne inkluderer dels en fælles ”overligger” aftale, og dels bilaterale aftaler med de enkelte regioner.

     

    Forslag til ”Overliggeraftale om klimasamarbejdsaftaler om grøn kollektiv trafik” mellem alle regioner og regeringen blev godkendt på Danske Regioners bestyrelsesmøde den 24. september 2020. Det bemærkes, at overliggeraftalen først er endelig politisk godkendt, når der er indgået bilaterale aftaler med regionerne. Det foreliggende forslag til overliggeraftale, som godkendt i Danske Regioners bestyrelse den 24. september 2020, er vedlagt som bilag 1.

     

    I forhold til de bilaterale aftaler med de enkelte regioner, arbejdes der med et udkast til aftalen mellem regeringen og Region Syddanmark, vedlagt som bilag 2. Regeringen har ønsket, at alle de bilaterale aftaler skal følge en fælles skabelon, der omfatter følgende emner:

     

    • Grøn omstilling af den regionale bustrafik
    • Grøn omstilling af lokalbaner
    • Grøn omstilling af regionernes interne transport
    • Regionernes mobilitetsstrategier, herunder:
      • El-bils infrastruktur
      • Øget anvendelse af cykeltrafik
      • Unges transportvaner samt f.eks. samkørsel.

     

    Udkastet til bilateral aftale er drøftet på embedsmandsniveau mellem administrationen i Region Syddanmark og Transportministeriet. Det bemærkes, at der kan forekomme enkelte ændringer på baggrund af den videre dialog med ministeriet. Det endelige udkast til bilateral aftale vil blive færdigforhandlet med Transportministeriet inden den endelige forelæggelse for regionsrådet.

     

    I det foreliggende udkast til bilateral aftale er der lagt op til, at Region Syddanmark indgår en række forpligtelser. Det er vurderingen, at de som udgangspunkt ligger i forlængelse af udviklingsstrategien ’Fremtidens Syddanmark’ og tilhørende delstrategier for klima og mobilitet. I enkelte tilfælde forpligter Region Syddanmark sig dog videre end angivet i ’Fremtidens Syddanmark’. Det drejer sig om:

     

    • At alle nye udbud af busser på regionale ruter fra 2021 forudsættes at omfatte CO2-neutrale eller nulemissionsbusser (biogas, HVO/biodiesel, el eller brint).
    • At ny-leasing og ny-indkøb af regionale personbiler skal være nulemission senest i 2025.
    • At Region Syddanmark har forpligter sig til i løbet af få år at etablere et betragteligt antal ladepunkter til brug for egne tjenestebiler, patienters og gæsters biler og medarbejdernes biler. 

     

    Transportministeren forpligtiger sig til gengæld i ”Overliggeraftalen” og den bilaterale aftale med Region Syddanmark til at arbejde for en række målsætninger og initiativer. Transportministeren har tilkendegivet, at regeringen fortsat vil have fokus på at understøtte den grønne omstilling af den regionale bustrafik.

     

    Det fremgår endvidere af aftalen, at hensigten med aftalen ikke er at forringe serviceniveauet i den regionale kollektive trafik.

     

    Fra regeringens side er det anerkendt, at den grønne omstilling af den regionale kollektive trafik ikke teknologisk er uden udfordringer. Det er også klart, at CO2- og/eller emissionsfrie løsninger i den kollektive bustrafik indtil nu ikke har været omkostningsfri. Det er imidlertid ikke muligt her og nu at vurdere, hvad de evt. meromkostninger vil være, når hhv. Sydtrafik og Fynbus de kommende år skal foretage udbud, der er i overensstemmelse med de forpligtelser Region Syddanmark, i lighed med de øvrige regioner, nu indgår med regeringen. Det skyldes, at den teknologiske udvikling går meget hurtig, og løsninger der for kort tid siden var urealistiske er allerede nu væsentligt mere realistiske, og omkostningerne ved omstilling til CO2- og emissionsfrie løsninger i den kollektive bustrafik ændrer sig hele tiden. Hertil kommer, at markedssituationen også er i bevægelse.

     

    Indgåelse af en klimasamarbejdsaftale med regeringen vil medvirke til at fremme grøn omstilling og den bæredygtige udvikling, og bidrager dermed til opfyldelse af både FN’s verdensmål 9 ”Industri, innovation og infrastruktur” og FN’s verdensmål 13 ”Klimaindsats” ved at sikre grønnere, mere effektiv og smartere mobilitet. Det er med klimasamarbejdsaftalen ikke hensigten at forringe serviceniveauet i den regionale kollektive, og dermed påvirke mobiliteten i Syddanmark i negativ retning, og dermed opfyldelsen af FN’s verdensmål 11 ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”. Der har ikke været foretaget en egentlig klimavurdering af klimasamarbejdsaftalen, men i det aftalen fremskynder den grønne omstilling af de regionale kollektive busser, vil der være tale om en positiv klimapåvirkning, der dog ikke umiddelbart kan opgøres.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At der inden for de beskrevne rammer i sagen indgås endelig klimasamarbejdsaftale med regeringen om grøn kollektiv trafik.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 05-10-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet, idet det bemærkes, at der arbejdes for, at den endelige aftale i videst mulig omfang præciserer, at den grønne omstilling ikke skal påvirke serviceniveauet, og at forudsætningen for regionens målsætninger er, at den økonomiske ramme er tilstede, og at det er teknisk muligt. Tilsvarende skal der arbejdes for, at regionen ikke låses fast på teknologivalg i den grønne omstilling, og at målsætningen omkring klimavenligt togmateriel (eks. batteritog eller brinttog) på Vestbanen flyttes fra info-boksen til afsnittet med regionens konkrete forpligtigelser.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet med den tilføjelse, at forretningsudvalget bakker op om udvalget for regional udviklings bemærkninger.

     

    1 medlem (Enhedslisten) tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

    Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.
     

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 20/41080
    8. Energi- og miljøredegørelse 1. halvår 2020
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet behandler halvårligt en energi- og miljøredegørelse, der omfatter energiforbruget og miljøaftrykket, der følger af driften af regionen som virksomhed. Energi- og miljøredegørelse for 1. halvår 2020 forelægges til godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    For at kunne følge regionens energiforbrug og miljøaftryk tættere, udkommer Energi- og miljøredegørelsen nu i en halvårlig udgave.

     

    Tidsmæssigt dækker halvårsrapporten perioden 1. januar – 30. juni 2020.

     

    Nærværende halvårlige redegørelse er den første af sin slags. I den første halvårsredegørelse er fokus lagt på energiforbruget af el, varme og vand. I kommende halvårsredegørelser forventes miljøbelastning også inkluderet. Med det forventede indkøb af EnergyKey Waste-modulet vil det fx være muligt også at opgøre affaldsmængderne halvårligt fra medio 2021. Ligesom det også på sigt er tanken, at halvårsrapporten skal følge op på mål for indkøbsområdet og indsatser i Klimastrategien.

     

    Denne halvårsrapport følger for første gang op på de mål, der er sat i Klimastrategi 2020.

     

    Det er en vigtig pointe, at første halvår af 2020 har været præget af COVID-19. De enkelte områder relateres derfor til, hvilken betydning COVID-19 har haft for aktiviteten for det pågældende område, hvilket igen analyseres op imod det aktuelle energiforbrug på de enkelte områder.

     

    I nedenstående tabel ses mål fra Klimastrategien for 2030 og 2022, disse er igen operationaliseret til konkrete mål for 2020. Yderst til højre ses det faktiske forbrug.

     

    Som det fremgår af tabellen, er der flot målopfyldelse i 1. halvår af 2020, men som det fremgår af redegørelsen skal forklaringerne for størstedelsvedkommende findes i COVID-19 og de nedlukninger, der har været som konsekvens heraf – særligt for vandbesparelsernes vedkommende.

     

    Målet i Klimastrategien er at fastholde vandforbruget på 2018-niveau. Begrundelsen for valg af dette mål er, at det er meget vanskeligt at nå flere besparelser på området, ligesom et lavere vandforbrug kan give problemer med Legionella bakterien pga. et for lavt vandtryk i rørgennemstrømningen.

     

    Indsatsområde

     (2018-2022)

    Målsætning i 2030

    Målsætning i 2022
     

    Forventet  målopnåelse i 2020

    Faktisk realiseret første 6 mdr. i  2020

    Energiforbrug

    -20 %

    -5 %

    -2,5 %

    -3,4 %

     

     

     

     

     

    Vand

    0 %

    0 %

    0 %

    -10,4 %

     

    CO2

     

    -40 %

     

    -15 %

     

    -7,5 %

     

    -14,7 %

     

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At Energi- og miljøredegørelse for 1. halvår 2020 godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 19/51500
    9. Status på covid-19 og testaktiviteter
    fold dette punkt ind Resume

    Orientering om status på Covid-19 og testaktiviteter.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Administrationen vil på mødet give en mundtlig status på Covid-19 og testaktiviteter.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    Til orientering.

    Mads Skau og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 19/46781
    10. Håndtering af ventelister som følge af COVID-19 – status september 2020
    fold dette punkt ind Resume

    Med henblik på at sikre håndteringen af de ventende patienter og de pukler, der er skabt af COVID-19, er der, jf. beslutning i regionsrådet den 22. juni 2020 iværksat en række initiativer.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Der er på alle sygehuse iværksat en række pukkelafviklingsprojekter, hvor sygehusene har taget særlige initiativer til at øge aktiviteten og håndtere de ventende patienter. Alle sygehuse har budt ind med områder, og det forventes, at der vil komme yderligere projekter til. Af vedhæftede bilag ”Oversigt over fremsendte ansøgninger om pukkelafvikling 300920” fremgår en status på, hvilke pukkelafviklingsprojekter, der er igangsat på sygehusene.

     

    Hovedparten af garantiklinikkerne har nu så lave ventetider, at de har mulighed for at tage imod nyhenviste patienter, således at de øvrige sygehuse kan viderevisitere patienter hertil. Kun 2 garantiklinikker har endnu ikke korte nok ventetider til at tage imod patienter viderehenvist fra andre sygehuse. Det drejer sig om Demensklinikken på OUH, som forventes at kunne genoptage sin funktion som garantiklinik den 1. januar 2021, og Endokrinologisk afd SHS som forventes at kunne genoptage sin funktion som garantiklinik den 1. oktober 2020.  Af vedhæftede bilag ”Status garantiklinikker – september 2020 b” gives en status på garantiklinikkernes ventetider.

     

    På psykiatriområdet er der ikke som sådan garantiklinikker, men alle afdelinger er nu i normal drift igen og hermed forberedt på genindførelsen af udredningsretten pr 1. september 2020. Den aktuelle målopfyldelse på udredningsretten er ca. 90 pct. svarende til målsætningen i Region Syddanmark. 

     

    Jf. regionsrådets beslutning af 25. maj 2020 har Region Syddanmark den. 26. maj 2020 indgået aftale med fire privathospitaler beliggende i regionen, hhv. Privathospitalet Mølholm, Privathospital Kollund, Aleris-Hamlet, Esbjerg og Capio CFR, Odense.

     

    Med baggrund i aftalerne er udgangspunktet, at ventende patienter skal tilbydes udvisitering til privatsygehusene, hvis disse har et relevant behandlingstilbud. Visitationen sker ud fra en lægefaglig vurdering af patientens udredning- eller behandlingsbehov, og vurderingen skal først og fremmest tage udgangspunkt i patientens behov for en hurtig tid.

     

    I vedhæftede bilag ”Oversigt over udvisiteringer fra Region Syddanmark – september 2020 b” gives en status på udvisiteringer til det private. Heraf ses, hvor mange patienter der har fået tilbudt behandling i det private, og hvor mange der har taget imod dette. Ligeledes fremgår estimeret forbrug på privathospitalerne fordelt på henholdsvis de henvisende afdelinger og fordelt på privathospitalerne Det har vist sig, at andelen af patienter, der tager imod tilbud om behandling i det private set i forhold til antallet, der får det tilbudt, fortsat ikke er så højt som forventet.  På OUH har kun 16 pct. af de patienter der har fået tilbud i det private taget imod, på SLB 26 pct., på SHS 30 pct. og på SVS har kun 12 pct. taget imod tilbuddet om at komme ud i det private. Samlet set har kun 19 pct. af de patienter, der har fået tilsendt brev om tilbud i det private taget imod dette tilbud. 

     

     

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    Til orientering.

    Mads Skau og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 20/44900
    11. Bemyndigelse i forbindelse med påbud vedrørende Covid-19
    fold dette punkt ind Resume

    Styrelsen for Patientsikkerhed har i lovgivningen hjemmel til at udstede påbud til regionsrådet om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige sygehuse, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom/Covid-19.

     

    Med henblik på hurtigt at kunne agere i forhold til eventuelle påbud indstilles det, at regionsrådet bemyndiger administrationen på de enkelte sygehuse i Region Syddanmark til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med forebyggelse eller inddæmning af udbredelse af Covid-19.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Styrelsen for Patientsikkerhed har, med baggrund i lov om foranstaltninger med smitsomme og andre overførbare sygdomme, løbende haft hjemmel til at udstede påbud til regionsrådet om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige sygehuse, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom/Covid-19.

     

    I forbindelse med nedlukningen af Danmark i foråret udstedte Styrelsen for Patientsikkerhed et meget vidtgående påbud til alle regionsråd om omgående at forbyde besøgende adgang til de offentlige sygehus. Der var få undtagelser til forbuddet.

     

    På grund af påbuddets meget indgribende og hastende karakter blev der truffet formandsbeslutning, jf. regionslovens § 31, om udstedelse af besøgsforbuddet således, at påbuddet fra styrelsen blev efterlevet.

     

    Efterfølgende har Styrelsen for Patientsikkerhed udstedt andre påbud, men hvor det har været rettet mod et enkelt sygehus. F.eks. fik Esbjerg Sygehus den15. september 2020 påbud om besøgsrestriktioner. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Esbjerg Sygehus allerede inden modtagelse af påbuddet havde ændret retningslinjerne for besøgendes adgang til sygehuset med baggrund i at begrænse udbredelse af Covid-19.

     

    Påbud fra styrelsen indeholder typisk en konkret beskrivelse af hvilke restriktioner, der skal iværksættes, hvilke personer og steder der er omfattet af restriktionerne samt eventuelle undtagelser til restriktionerne.

     

    Det er administrationens vurdering, at direktionen på de enkelte sygehuse, som led i almindelige anstaltsforhold, dvs. adgang til at sikre sygehusets sikre og hensigtsmæssige drift, har adgang til løbende at justere adgangsforhold til de enkelte sygehuse. Da det imidlertid ikke kan udelukkes, at der igen kan komme påbud af meget indgribende karakter, og da påbuddet ofte er af meget hastende karakter, foreslås det, at der sker bemyndigelse til de enkelte sygehuse, således at der hurtigt kan ageres på eventuelle fremtidige påbud.

     

    På den baggrund indstilles det, at regionsrådet bemyndiger administrationen på de enkelte sygehuse i Region Syddanmark til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med forebyggelse eller inddæmning af udbredelse af Covid-19.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At administrationen på de enkelte sygehuse i Region Syddanmark bemyndiges til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme påbud om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige sygehuse fra Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med forebyggelse eller inddæmning af udbredelse af Covid-19.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Mads Skau og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 19/46321
    12. Tildeling af midler - forebyggelse af vold og trusler om vold
    fold dette punkt ind Resume

    I forbindelse med budgetforliget 2020 er der afsat 5 mio. kr. over to år til forebyggelse af vold og trusler om vold. Midlerne skal anvendes til lokale initiativer, der skal være med til at forebygge farlig adfærd, fjerne risikofaktorer og understøtte sikre vaner med opmærksomhed på både nye og mere erfarne medarbejdere.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet prioriterede med budgetaftalen 2020 bl.a. midler til forebyggelse af vold og trusler om vold. Af budgetteksten fremgår følgende:

     

    ”Region Syddanmark skal fortsat være en god og attraktiv arbejdsplads, hvor det skal være sundt og sikkert at gå på arbejde. Regionen har bl.a. i en årrække haft en ambition om at reducere antallet af arbejdsulykker. Den samlede ulykkesfrekvens har for Region Syddanmark ligget stabilt, hvorimod der er store forskelle på tværs af regionens enheder. Vold og trusler om vold er årsag til flest anmeldelser af arbejdsulykker i regionen. Arbejdspladserne i Region Syddanmark oplever dermed en stigning i vold og trusler om vold fra patienter, borgere og pårørende, hvilket belaster personalets daglige arbejde og arbejdsmiljø.

     

    Derfor afsættes i alt 5,0 mio. kr. over to år til forebyggelse af vold og trusler om vold. Midlerne skal anvendes til lokale initiativer, der skal være med til at forebygge farlig adfærd, fjerne risikofaktorer og understøtte sikre vaner med opmærksomhed på både nye og mere erfarne medarbejdere. Forretningsudvalget følger indsatsen.”

     

    Forretningsudvalget besluttede, at Hovedudvalget skulle involveres og komme med forslag til den videre proces. Hovedudvalget har på den baggrund givet de enkelte Fælles MED-udvalg (de somatiske sygehuse, Psykiatrisygehuset og Ambulance Syd) mulighed for at udarbejde et kort projektforslag til en lokal indsats.

     

    Der er indsendt 6 spændende projektforslag, som spænder bredt inden for forebyggelse af vold og trusler om vold. Projektforslagene handler bl.a. om kulturforandring og kommunikativ deeskalering, risikovurderinger, læring af voldsulykker med udgangspunkt i den syddanske forbedringsmodel, kompetenceudvikling af arbejdsmiljøgrupper og uddannelse af konfliktcoaches. Projektforslagene er vedhæftet.

     

    Der er i alt ansøgt om 5.229.336 kr.

     

    Hovedudvalget har besluttet at indstille alle projektforslag til endelig godkendelse, men at projektforslagene beskæres forholdsmæssigt, således at rammen for de prioriterede midler holdes.

    Det betyder, at midlerne tildeles som følger:

     

    Driftsenheder

    Ansøgte midler

    Tildeling af midler

    Projektforslag

    OUH

    1.581.000

                    1.511.664

    • 2 årig ansættelse af projektmedarbejder
    • Afdelingsspecifikke dagskurser
    • Uddannelse af egne undervisere inden for kommunikativ deeskalering
    • Udvikling af e-læringskursus

    SVS

    220.980

                       211.289

    • Uddannelse af ressourcepersoner i nænsom voldsforebyggelse
    • Kursus i nænsom voldsforebyggelse
    • Kursus i kommunikativ deeskalering

    SLB

    950.000

                       908.337

    • Uddannelse i kommunikativ deeskalering
    • Opkvalificering af arbejdsmiljøgrupperne
    • Understøttelse af analyse og læring af voldelige hændelser

    SHS

    700.000

                       669.301

    • Udvikling af metodemanual til kollegial mestring af vold
    • Udvikling af værktøjskasse
    • Undervisning af personale og nyansatte

    Psykiatrisygehus

    776.500

                       742.446

    • Læring af voldsulykker med udgangspunkt i den Syddanske forbedringsmodel og en god
      sikkerhedskultur
    • APP modul til Safetynet
    • Forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet

    Ambulance Syd

    1.000.856

                       956.963

    • Uddannelse af 16 konfliktcoaches
    • Udvikling af tre professionelle Virtual Reality film om vold og trusler

    Total

    5.229.336

                    5.000.000

     

     

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

     

    At tildelingen af midlerne godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Mads Skau og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 20/7381
    13. Status på sygefravær i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Region Syddanmark har en ambition om et samlet sygfravær på maksimalt 4,1%. Der gives en status for sygefraværet i perioden januar til juli 2020.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Der er fortsat en ambition om at sænke sygefraværet i Region Syddanmark, således at

    regionen samlet set når et måltal på maksimalt 4,1 %.

     

    Af tabellen fremgår sygefraværet i perioden januar til juli 2020 for regionens forskellige driftsenheder. Status for perioden er, at Sydvestjysk Sygehus fortsat er under deres måltal, og at regionen ifølge prognosen samlet set er 0,4 % fra ambitionen om et måltal på maksimalt 4,1 %.

     

    Det er ikke muligt at sige noget om, hvilken betydning covid-19 pandemien præcist har for stigningen i det samlede sygefravær i 2020. Men det bemærkes, at sygefraværet i regionen allerede før covid-19 har vist en stigende tendens.

     

    Tabel 1: Status sygefravær januar – juli 2020

     

    Af vedlagte bilag fremgår desuden en oversigt over udviklingen på både det korte og lange sygefravær i 2020 sammenlignet med samme periode i 2019.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    Til orientering.

    Mads Skau og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 20/46176
    14. Seksuel chikane
    fold dette punkt ind Resume

    I lyset af den seneste tids offentlige debat orienteres forretningsudvalget om Region Syddanmarks retningslinje for forebyggelse og håndtering af seksuel chikane.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    På det seneste er der i den offentlige debat sat fokus på forekomsten af seksuel chikane i forskellige dele af samfundet.

     

    Region Syddanmark har en fællesregional retningslinje for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger, herunder seksuel chikane. Retningslinjen er revideret tidligere i år og godkendt af Hovedudvalget i juni 2020.

     

    Udgangspunktet for retningslinjen er, at Region Syddanmark skal være en god og attraktiv arbejdsplads gennem hele arbejdslivet, og at der derfor er fokus på trivslen og samarbejdet i organisationen. Retningslinjen fastlægger, at der bør være klare retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger på den enkelte arbejdsplads. Retningslinjen slår fast, at hvis der konstateres krænkende handlinger skal ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen drøfte konkrete foranstaltninger til at håndtere krænkelserne og hindre gentagelser. Retningslinjen præciserer, at arbejdsgiveren har det formelle ansvar for at forebygge og håndtere krænkende handlinger, men at det er en fælles opgave for ledere og medarbejdere at fremme en kultur, der ansporer til en åben dialog, der bygger på tillid og respekt.

     

    I lyset af den aktuelle offentlige debat vil Hovedudvalget drøfte forebyggelse af seksuel chikane på sit næste møde.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    Til orientering.

    Mads Skau og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 19/51500
    15. Meddelelser
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling
    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    -

     

    Mads Skau og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 19/51500
    16. Eventuelt
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling
    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 07-10-2020

    -

    Mads Skau og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr.
    17. LUKKET - Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste - regionsrådsmedlem
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Sagsnr.
    18. LUKKET - Licitationsresultat
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Sagsnr.
    19. Underskriftsside
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Siden er sidst opdateret 08-10-2020.
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring