Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilArtiklerpilOktober 2020pilNation of Health i Odense er indviet
Kronprinsesse Mary klipper den røde snor og indvier Nation of Health i Odense. Foto: Healtcare Denmark

HKH. Kronprinsesse Mary klipper den røde snor og indvier Nation of Health i Odense




Nation of Health i Odense er indviet

28-10-2020 | Af Astrid Westergaard

Med indvielsen af besøgscenteret Nation of Health onsdag har Syddanmark åbnet et sundheds-innovativt vindue ud til resten af verden.

Det var H.K.H Kronprinsessen, der som protektor for Healthcare DENMARK foretog den officielle indvielse af det nye besøgscenter Nation of Health i Odense onsdag 28. oktober.

På grund af corona-restriktioner blev indvielsen en begivenhed for en forholdsvist lille forsamling, som ud over H.K.H Kronprinsessen bestod af blandt andre regionsrådsformand Stephanie Lose (V), erhvervsminister Simon Kollerup, Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S), formand for Healthcare DENMARK Jørgen Falkebo Jensen, direktør Hans Erik Henriksen og formand Sten Scheibye, Industriens Fond.

Inviterer verden indenfor

Det til trods er indvielsen af Nation of Health en invitation til resten af verden. For besøgscenteret skal danne ramme om fremtidige internationale delegationsbesøg med udenlandske ministre, erhvervsledere og beslutningstagere og være med til at styrke den internationale branding og promovering af danske produkter og løsninger inden for sundheds- og velfærdsområdet.

Samarbejde styrker udvikling og implementering

Det var en meget glad og stolt Stephanie Lose, der ikke bare som formand for Region Syddanmark, men også som formand for Danske Regioner, holdt tale ved åbningen af Healthcare DENMARKs nye flotte besøgscenter.

Regionsrådsformanden pointerede bl.a. det vigtige samarbejde i sin tale:

- Udvikling og implementering af innovative sundhedsløsninger i Danmark er baseret på et solidt samarbejde mellem staten, regionerne, kommunerne, universiteter og andre vidensmiljøer, industrien og iværksættermiljøer – samt mange flere. Det er dette samarbejde, der i høj grad er forklaringen på, at det danske sundhedsvæsen er blandt de allerbedste i verden.

Og Stephanie Lose understregede, at man fra regional side er stolt af at være med i samarbejdet omkring Healthcare DENMARK, der er en stærk aktør, når det handler om at skabe dialog og læring på baggrund af alt det, som man kan her i Danmark.

Fakta om Nation of Health:

• Healthcare DENMARK og Industriens Fond har i samarbejde med Region Syddanmark, Syddansk Universitet, UCL og Odense Kommune etableret det nationale besøgscenter Nation of Health i Forskerparken i Odense.

• Besøgscentret er etableret med støtte fra Industriens Fond og kan anvendes til både fysiske og virtuelle besøg.

• Besøgscentret gør det muligt at engagere gæsterne og inddrage danske virksomheders produkter og løsninger i endnu højere grad end tidligere i forbindelse med delegationsbesøg.

• Nation of Health er tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller i et moderne og skandinavisk udtryk, og designfirmaet Kollision har stået for udformningen af de indre rammer af besøgscenteret.


Siden er sidst opdateret 28-10-2020.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring