Nye regler for indrejse til Danmark
06-02-2021 | Af Jane Birch LarsenFra 7. februar skal alle indrejsende testes, når de ankommer til Danmark, og gå i isolation i 10 dage.
(This article on new rules for travelers entering Denmark after February 7th, 2021 is available on our English site here)
Fra 7. februar og foreløbig til og med 28. februar 2021 gælder nye regler for indrejse til Danmark. Det betyder at:
-
Alle indrejsende via lufthavne fra 15 år og op SKAL testes direkte i lufthavnen. Alle rejsende vil blive kontaktet i lufthavnen.
-
Indrejsende via sø- og landegrænser fra 15 år og op skal fremvise en negativ test, der er højst 24 timer gammel, og har 24 timer til at blive testet igen efter indrejse.
-
Alle indrejsende skal gå i isolation i 10 dage efter indrejse til Danmark. Der er mulighed for at afkorte isolationen ved at fremvise en negativ PCR-test taget tidligst på fjerdedagen efter indrejse i Danmark.
Testtilbud til danske statsborgere
Hvis man er dansk statsborger, skal man benytte de sædvanlige testmuligheder. Du kan finde mere information på Region Syddanmarks øvrige test-sider
Testtilbud til udlændinge
Man kan som udlænding blive testet på regionens faste hurtigtest-tilbud og en række af regionens PCR-test-tilbud.
Sådan kan du som udlænding få en PCR-test
Du kan få foretaget en PCR-test på de nedenstående testtilbud.
Du behøver ikke booke tid, men du skal have dokumentation for, at du har været i udlandet i mere end 24 timer.
Du skal også have dokumentation for, at du har mindst en overnatning i Danmark.
Du skal fremvise ID, og oplyse dit navn og telefonnummer, og så vil du blive ringet op indenfor 48 timer, hvis du er smittet med COVID-19.
-
Esbjerg, Randersvej 42, 6700 Esbjerg
-
Frøslev, Testcenter Sønderjylland, Frøslev via Hermesvej, Sønderjyske Motorvej 765, 6330 Padborg
-
Kolding, Kokbjerg 1A, 6000 Kolding
-
Kruså, Testcenter Sønderjylland, Kruså, Flensborgvej 13C, 6340 Kruså
-
Sønderborg, Testcenter Sønderjylland, Sønderborg - SSI, Ellegårdvej 16, 6400 Sønderborg
-
Vejle, Tysklandsvej 4A, 7100 Vejle
-
Odense, Testcenter Odense, Billedskærervej 15, 5230 Odense M.
-
Svendborg, Testcenter Svendborg, voksne BLÅ indgang, Norgesvej 2, Tved, 5700 Svendborg. (Gå til BLÅ indgang)
-
Aabenraa, Testcenter Sønderjylland, Aabenraa - SSI, Skånevej 5, 6230 Rødekro
Sådan kan du som udlænding få en hurtigtest
Du kan få foretaget en hurtigtest/antigen-test på de nedenstående testtilbud. Du behøver ikke fremvise dokumentation for, at du har været mere end 24 timer i udlandet. Du får svar på stedet efter 15 minutter.
-
Esbjerg, Limfjordsvej 3, 6715 Esbjerg N
-
Kolding, Ålegården 2, 6000 Kolding
-
Odense, Ørbækvej 101, 5220 Odense SØ
-
Rødekro, Vestergade 14 (Bygning 7), 6230 Rødekro
-
Svendborg, Johannes Jørgensens Vej 10 (Midtbyhallen), 5700 Svendborg
Gå i isolation, hvis du er smittet med COVID-19
Hvis du er eller bliver smittet med COVID-19, skal du gøre følgende:
-
Isolere dig derhjemme ind til 48 timer efter dine symptomer er væk
-
Være ekstra opmærksom på hygiejne og rengøring
-
Give besked til personer du kan have smittet, så de kan blive testet
-
Kontakt den nærmeste praktiserende læge eller lægevagten, hvis du har brug for lægehjælp
En række undtagelser
Der gælder en række undtagelser fra kravene om test og isolation, bl.a. for:
-
Personer med fast bopæl i grænselandet
-
Visse personer, der hyppigt krydser grænsen som led i varetagelsen af deres arbejde
Derudover vil udlændinge, der rejser ind i landet med henblik på at udføre arbejde, levere varer eller tjenesteydelser i eller ud af Danmark, eller som har et andet anerkendelsesværdigt formål heller ikke være omfattet af isolationskravet i de perioder, hvor de varetager det anerkendelsesværdige formål.
Få flere detaljer og information om undtagelser på coronasmitte.dk