Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilMarts 2021 - pressemeddelelserpilRegion Syddanmark styrker testtilbuddet i Vejle og Vollsmose

Region Syddanmark styrker testtilbuddet i Vejle og Vollsmose

Som reaktion på stigende smittetal har Region Syddanmark styrket testtilbuddet i Odense-bydelen Vollsmose samt i Vejle. Det styrkede tilbud gælder foreløbig i uge 9, men kan forlænges ved behov.

Når smittetallene går op, skal podepinden følge trop.

Stigende smittetal i såvel Vejle som Odense-bydelen Vollsmose medfører, at Region Syddanmark i tæt samarbejde med kommunerne har styrket testtilbuddet i områderne.

Nye muligheder i Vollsmose

Ud over de testmuligheder, der i forvejen er i Odense, bliver der nu yderligere to testtilbud i Vollsmose.

Der er nu mulighed for hurtigtest ved VA 20, Risingsvej 112, (den gamle Humlehaveskole). Tilbuddet er åbent fra kl. 7.30-16.30. Regionens hurtigtestudbyder Carelink tilbyder nu en ny type hurtigtest, der kun skal 3-4 centimeter op i næsen.

Der er mulighed for PCR-test på Abildgårdskolen. Her er åbningstiden kl. 9.00-18.00.

Alle i området opfordres til at lade sig teste.

Nye muligheder i Vejle

I Vejle kommer der to tilbud om hurtigtest samt et PCR-tilbud.

Vejlenserne kan i uge 9 blive hurtigtestet i Vestbyen, Valdemarsgade 16 og Nørremarken, Finlandsvej 103A. Begge steder kl. 13.00-19.00.

PCR-testen kan man få i Kvartershuset, Løget Høj 2A, kl. 9.00-17.00.

Alle steder uden tidsbestilling.

I første omgang er tilbuddene i både Vejle og Vollsmose gældende i uge 9. Regionen følger udviklingen sammen med kommunerne og kan udvide tilbuddet, hvis det bliver nødvendigt.

Ud over tilbuddene i Vejle og Vollsmose er regionen også fortsat til stede i Kolding med et styrket testtilbud.

Få yderligere information om testmulighederne på regionens eller kommunernes hjemmesider.

Yderligere oplysninger:

Koncerndirektør Kurt Espersen, Region Syddanmark, kan kontaktes via pressevagt Carsten Bruun, telefon 20 26 33 92




Siden er sidst opdateret 01-03-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring