Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Status på COVID-19-vaccination i Region Syddanmark

Region Syddanmark vil løbende orientere om status på COVID-19-vaccinernes udrulning i regionen. Dette er status for uge 11.

Region Syddanmark har i denne uge modtaget 18.720 doser vaccine mod COVID-19 til brug i uge 11 og 12.

Alle doserne er fra Pfizer-BioNTech. Der er hverken leveret doser fra Moderna eller AstraZeneca i denne uge.

Hvordan fordeles vaccinerne?

Pfizer-BioNTech bliver først og fremmest brugt til genvaccination af borgere, som har fået første vaccination for mindst tre uger siden.

Regionen er næsten færdig med at vaccinere borgere over 85 år og borgere over 65 år, der får personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet.

Derudover fortsætter arbejdet med at vaccinere borgere i målgruppe 5, 6 og 7. Grupperne består henholdsvis af borgere med særlig øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, uundværlige pårørende til borgere med særlig øget risiko – samt borgere i aldersgruppen mellem 80-84 år. Blandt de 80-84-årige vaccineres de ældste først. Fra i dag inviteres borgere født i 1940, og i starten af næste uge vil også borgere født i 1941 modtage invitation til vaccination.

Hvor langt er Region Syddanmark med vaccinerne?

Den seneste uges leverancer på 24.420 vaccinedoser fra Pfizer-BioNTech og Moderna blev brugt til borgere over 85 år, borgere over 65 år, der får personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet, og borgere med særlig øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 samt borgere født i 1937-1939.

Status pr. 19. marts 2021 for 1,2 mio. syddanskere

• Region Syddanmark har modtaget 18.720 doser vaccine mod COVID-19 i uge 11.
• Alle doser er fra Pfizer-BioNTech
• 135.467 syddanskere har fået første vaccination. Det svarer til 11,1 pct. af regionens befolkning.
• 56.427 syddanskere har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede.
• 60 pct. af personalet på sundheds- og ældreområdet på sygehuse, hos kommuner, i praksis og i ambulancerne har fået første vaccination.
• 27 pct. af personalet på sundheds- og ældreområdet på sygehuse, hos kommuner, i praksis og i ambulancerne har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede.
• Region Syddanmark har modtaget i alt 215.555 doser COVID-19-vaccine.
Kilde: Statens Serum Institut

Yderligere oplysninger

Koncerndirektør Kurt Espersen, Region Syddanmark – kan kontaktes via presserådgiver Carsten Bruun, mobil 20 26 33 92 – e-mail: carsten.bruun@rsyd.dk 




Siden er sidst opdateret 19-03-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring