Regionsrådet - Referat - 22. marts 2021

Af Budget 2021 fremgår det, at der skal udarbejdes et rammepapir for fremme af lighed i sundhed i Region Syddanmark. For at sikre, at rammepapiret for lighed i sundhed favner flere fagområder og sektorer, er der tilrettelagt en bred proces, hvor sundhedsudvalget, psykiatri- og socialudvalget, udvalget for det nære sundhedsvæsen, udvalget for regional udvikling, udvalget for uddannelse og arbejdskraft har drøftet temaet ligesom der nu skal være en temadrøftelse på regionsrådet.

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, indleder temadrøftelsen med et oplæg, der tager udgangspunkt i tidligere nævnte rapport om udviklingen i ulighed i sundhed og sygdom i Danmark. Derefter præsenterer formændene for de udvalg, der har haft en drøftelse af emnet på udvalgsmøder i februar/marts 2021, de væsentligste pointer fra disse drøftelser. En opsamling fra møderne er ligeledes vedlagt som bilag. Efterfølgende drøfter regionsrådet, hvilke væsentlige pointer og fokusområder, rammepapiret for fremme af lighed i sundhed skal indeholde.

Gennem livets faser påvirkes man forskelligt af levevilkår, adfærd og miljø, hvilket i sidste ende har betydning for, hvor udsat man er for ulighed i sundhed.

Sundhedsstyrelsen udgav i september 2020 en rapport om udviklingen i ulighed i sundhed og sygdom i Danmark. Rapporten viser, at der stadig er ulighed i sundhed i Danmark, og at Danmark har en kedelig førsteplads i Europa, når det handler om ulighed i sundhed for kvinder. Rapporten viser også, at Danmark, sammenlignet med andre lande i Europa, har oplevet en påfaldende stor stigning i ulighed i dødsårsager, for hvilke der findes en effektiv behandling.

Rapporten viser en reduktion af uligheden i forhold til tidlig fødsel og lav fødselsvægt over de sidste 10 år, men viser samtidig, at uligheden er steget i forhold til antal af personer med multisygdom. Den mest markante stigning ses i uligheden i kontakten til sundhedsvæsenet i forhold til uddannelsesniveau, hvor uligheden inden for de seneste 10 år er steget inden for flere indikatorer, herunder deltagelse i screeninger, antal forebyggelige indlæggelser, antal korttidsindlæggelser og antal personer på førtidspension. Hovedkonklusionen i rapporten, som kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, er dermed, at der generelt eksisterer ulighed i sundhed og sygdom i Danmark, og at der også findes ulighed i mødet med sundhedsvæsenet. Link til rapporter: Social ulighed i sundhed er stadig et stort problem i Danmark (sst.dk).

I tillæg til rapporten om udviklingen af ulighed i sundhed udgav Sundhedsstyrelsen en rapport omkring ”Indsatser mod ulighed i sundhed”. Rapporten konkluderer, at der er behov for universelle og strukturelle indsatser for at reducere ulighed i sundhed, men at disse skal suppleres med målrettede og individuelle indsatser.

Rapporten anbefaler følgende tre indsatsområder:

• Børns tidlige udvikling og uddannelse
• Arbejdsliv, indkomst, miljø og sundhedsadfærd
• Sundhedsvæsen, socialt arbejde og rehabilitering.

I Region Syddanmark er der i 2020 udarbejdet en kortlægning af indsatser i regionalt regi på sygehuse m.v., som viser, at der i Syddanmark eksisterer mange indsatser inden for de ovenstående indsatsområder, som alle er med til at reducere ulighed i sundhed. I forhold til det videre arbejde er der ingen simple løsninger, som kan udføres af enkelte aktører alene. Det er i stedet et kendt faktum, at der er behov for, at opgaven løftes i fællesskab på tværs af fagområder og sektorer.

Rammepapir til fremme af lighed i sundhed
Lighed i sundhed er et tema i såvel Sundhedsplan, Psykiatriplan og Sundhedsaftale samt i den regionale udviklingsstrategi og i socialområdets udviklingsplaner. Af Budget 2021 fremgår det, at der skal udarbejdes et rammepapir for fremme af lighed i sundhed i Region Syddanmark. For at sikre, at rammepapiret for lighed i sundhed favner flere fagområder og sektorer, er der tilrettelagt en bred proces, hvor sundhedsudvalget, psykiatri- og socialudvalget, udvalget for det nære sundhedsvæsen, udvalget for regional udvikling, udvalget for uddannelse og arbejdskraft har drøftet temaet, ligesom der nu skal være en temadrøftelse på regionsrådet.

De tre spørgsmål, udvalgene har forholdt sig til, er som følger:

• Hvor skal vi lægge vores fokus?
• Hvilke ambitioner har vi?
• Hvor bredt tænker vi, at vi skal gå?

Temadrøftelsen i regionsrådet

Formålet med temadrøftelsen om fremme af lighed i regionsrådet er, at regionsrådet i fællesskab sætter en retning for udarbejdelsen af rammepapiret for fremme af lighed i sundhed med alle udvalgenes perspektiver.

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, indleder temadrøftelsen med et oplæg, der tager udgangspunkt i tidligere nævnte rapport om udviklingen i ulighed i sundhed og sygdom i Danmark.

Derefter præsenterer formændene for de udvalg, der har haft en drøftelse af emnet på udvalgsmøder i februar/marts 2021, de væsentligste pointer fra disse drøftelser. En opsamling fra møderne er ligeledes vedlagt som bilag.

Efterfølgende drøfter regionsrådet, hvilke væsentlige pointer og fokusområder, rammepapiret for fremme af lighed i sundhed skal indeholde.

Videre proces

Regionsrådet præsenteres på møde den 26. april 2021 for en sammenfatning af temadrøftelsen. Når regionsrådet har behandlet dette, igangsættes arbejdet med udarbejdelsen af det endelige rammepapir.

Det indstilles:

At regionsrådet drøfter, hvilke væsentlige pointer og fokusområder, rammepapiret for fremme af lighed i sundhed skal indeholde

Punktet blev drøftet. De faldende bemærkninger indgår i det videre arbejde med at fremme lighed i sundhed i Region Syddanmark.

Den revisorpåtegnede statusrapportering for 4. kvartal 2020 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundhedsministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

Region Syddanmark skal kvartalsvist rapportere til Sundhedsministeriet om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning. Nærværende kvartalsrapport skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring samt status og opfølgning vedrørende kvalitetsfondsprojektets effektiviseringskrav, som afrapporteres én gang årligt. Under hensyn til projektets fremadskredne stade er det aftalt med Sundhedsministeriet, at den uvildige risikovurdering frem mod aflevering foretages for hver anden rapportering. Derfor er denne ikke udarbejdet for denne rapportering.

Kvartalsrapporten for 4. kvartal 2020 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges til godkendelse med henblik på fremsendelse til ministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

Projektet i Aabenraa er inddelt i to faser, hvoraf Fase 1 blev taget i brug i efteråret 2014, og regnskabet blev lukket i 2015. Fase 2 er i byggefasen, hvor sengebygningen er færdiggjort og tilbage er ombygning af eksisterende sygehus.

Fase 2 gennemføres fortsat inden for de fastlagte rammer for tid og kvalitet og er uændret markeret grøn. Kvaliteten vurderes uændret, og som planlagt blev sengebygningen afleveret medio januar 2020. Sengebygningen blev indviet af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik den 20. februar 2020.

Bygning S (sengebygningen) og alle øvrige arbejder omfattet af hovedtilbuddet er idriftsat

og ibrugtaget. Dog undtaget heliporten, som blev afleveret og ibrugtaget i 4. kvartal 2020.

Heliporten er fuldt funktionsdygtig, men har karakter af frivillig landingsplads, idet den formelle godkendelse i Trafikstyrelsen p.t. udestår. Arbejdet hermed pågår.

De kliniske funktioner er flyttet ind i sengebygningen, hvilket har frigivet arealer i eksisterende bygninger med henblik på ombygning. Ombygning af dele af det eksisterende sygehus pågår og forventes afsluttet i 2. kvartal 2021.

Ombygningsarbejderne har i nogen grad været påvirket af COVID-19 restriktioner, som har stoppet eller forlænget byggeaktiviteten. COVID-19 beredskabet og tiltag for minimering af smittespredning har samlet set haft en negativ effekt på fremdriften. Det er vanskeligt at opgøre helt eksakt, men vurderingen er, at ombygningsarbejderne under ét, er blevet ca. 4-5 uger forsinket.

Dertil kommer en forsinkelse i bygning A, hvor hele bygningen har været inddraget i forbindelse med COVID-19 beredskab fra medio marts til medio juni 2020.

Det samlede projekt, herunder optionsarbejderne, er dog fortsat inden for rammerne af den

af regionsrådet godkendte tidsplan af december 2015.

Økonomien er samlet set fortsat inden for budget, og er således fortsat markeret grøn, hvilket er uændret i forhold til 3. kvartal 2020. Der er dog i projektet fortsat meget fokus på udviklingen af økonomi til ekstraarbejder.

Efter aftale med Sundhedsministeriet er det vurderingen, at de likvide reserver

er tilstrækkelige til at imødegå det forventede omfang af uforudsete omkostninger på de udestående ombygningsarbejder, hvorfor Change Request kataloget udgår som

styringsværktøj i forhold til identifikation af væsentlige besparelsesmuligheder.

Summen af de resterende reserver (sum af ikke disponerede midler) andrager 10,1 mio. kr. med udgangen af 4. kvartal 2020.

Effektiviseringsrapport
Ved endeligt tilsagn om medfinansiering fra kvalitetsfonden til projektet i Aabenraa blev der opstillet en tilsagnsbetingelse om effektivisering af sygehusdriften på Sygehus Sønderjylland på årligt 103,1 mio. kr. (2010-pl), svarende til 118,5 mio. kr. (2021-pl). Den årlige effektiviseringsgevinst på driftsøkonomien skal realiseres i år 1 efter ibrugtagelsen af det nye sygehus. Endeligt ibrugtagningstidspunkt er fastsat til medio 2021 (inkl. risikotid). Rapporteringen viser blandt andet, at der pr. 1. januar 2021 er realiseret 71,3 mio. kr. ud af den samlede forventede effektiviseringsgevinst på 118,5 mio. kr.

Det indstilles:

At rapporteringen for 4. kvartal 2020 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa godkendes med henblik på fremsendelse til Sundhedsministeriet.

At rapporteringen på effektiviseringsgevinster for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa godkendes med henblik på fremsendelse til Sundhedsministeriet.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Kurt Jensen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling godkendt.

Som en del af helhedsplanen for Sønderborg Sygehus fremlægges byggeprogram for Afsnit 43 (delprojekt 5) vedr. blodsygdomme og palliativt team. Det indstilles til regionsrådet, at byggeprogram og anlægsbevilling godkendes.

Regionsrådet vedtog i juni 2018 en helhedsplan for Sygehus Sønderjylland. Det indbefatter, at de fysiske rammer på Specialsygehus Sønderborg skal moderniseres igennem en større renovering samt ombygning.

Med henblik på den fortsatte transformation af sygehuset til hovedsageligt ambulant behandling, godkendte regionsrådet ideoplæg for ombygning og renovering af funktioner i underetagen af Sønderborg Sygehus på møde den 22. juni 2020. Regionsrådet bevilgede 10,7 mio. kr. til totalrådgivning for ombygning og renovering af underetagen, hvor den samlede anlægssum blev estimeret til 82,163 mio. kr.

Det samlede projekt er opdelt i 5 delprojekter, for at tilgodese sygehuset i drift samt anvendelse af areal til midlertidige funktioner, for at skabe rum til selve ombygningsfasen.

Det drejer sig om følgende delprojekter:

I underetagen:

• Ombygninger i Sterilcentral
• Ny Portørcentral, ny Sengecentral og nyt hjælpemiddeldepot
• Ny medicinsk modtagelse med skadeklinik og akutbil-funktion
• Nyt Cytostatika laboratorium.

I Afsnit 43

• Nyt afsnit for blodsygdomme og palliativt team.

Projekterne i underetagen er samlet i én rådgivningsopgave, som netop har været i udbud, og projektet på afsnit 43, som har en mere hastende karakter på grund af sammenhæng med flytning af funktioner mellem Aabenraa og Sønderborg, har kørt som et fremskudt projekt med samme rådgiver, som gennemførte Ambulatorietorvet.

Der forelægges derfor nu byggeprogram for delprojekt 5, som vedrører ombygning af afsnit 43, så det fremover kan huse Afsnit for blodsygdomme og Palliativt team.

Afsnit 43 har indtil for nyligt huset de medicinske ambulatorier, som primo februar er flyttet til det nye ”ambulatorietorv” i stueetagen.

Blodsygdomme er i dag placeret på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, og bliver flyttet til

Sønderborg for at skabe plads til Hjerne- og Nervesygdomme.

Palliativt Team er i dag midlertidigt placeret på afsnit 41-øst, tårn 40 og skal flyttes for at

skabe plads til ny fremtidig dialyseafdeling.

Afsnit 43 skal indeholde følgende funktioner:

• Modtagelse og venteareal
• Hæmatologisk dagafsnit
• Sengestuer for sengeliggende patienter
• Ambulatoriestuer
• Servicerum som medicinrum, patientkøkken, laboratorierum, personalerum toiletter m.v.
• Palliative team.

Etableringen af ovennævnte kræver en gennemgribende renovering, hvor alle overflader (vægge, døre, gulve og lofter) etableres på ny, ligesom der etableres nye el- og vvs-installationer, f.eks. nye lysarmaturer med LED og berøringsfri vandhaner. Klimaskærmen berøres ikke, da den nyligt er blevet renoveret i forbindelse med den udskiftning af vinduer, som er gennemført i Sønderborg.

Projektet indbefatter ikke egentlig DGNB certificering, da der kun kan opnås certificering for en hel bygning, og ikke udvalgte etager/afsnit af en bygning. Men der arbejdes naturligvis med bæredygtige løsninger i forhold til energi og klima, hvor det er muligt.

Ombygning og renovering af Afsnit 43 udgør i alt ca. 750 m2 bruttoareal.

Økonomi
Den samlede anlægsøkonomi for delprojekt 5 er på 12,035 mio. kr. Heraf andrager 2,935 kr. til uforudsete udgifter (UFO) og omkostninger (herunder rådgivning).

Udgifter til rådgivning finansieres fra den af regionsrådet meddelte anlægsbevilling til totalrådgvining på hele underetagen, hvorfor det samlede beløb for denne sag der søges anlægsbevilling for andrager 10,67 mio.kr.

Tid
Projektet (delprojekt 5) forventes gennemført i perioden marts 2021 til september 2021. Forventet ibrugtagning i oktober 2021.

Det indstilles:

At vedlagte byggeprogram vedrørende delprojekt 5 (blodsygdomme og palliativt team) godkendes.

At der meddeles anlægsbevilling på 10,67 mio.kr. (2021-niveau, indeks 148,3) til projektet.

At det afsatte rådighedsbeløb til formålet frigives.

At koncerndirektør Jørgen Bjelskou bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den meddelte, økonomiske ramme.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling godkendt.

Med afsæt i budgetaftale 2021 fremlægges forslag til procesplan for udarbejdelsen af generalplan ll for Svendborg Sygehus. Det indstilles til regionsrådet, at procesplanen godkendes og der anmodes om frigivelse af rådighedsbevilling til ekstern rådgivning vedrørende foranalyse.

Generalplan I for Svendborg Sygehus blev afsluttet i 2016. Fokus var her ambulantfaciliteter, logistik og adgangsforhold.

Aftalepartierne besluttede med budgetaftale 2021 at belyse behovet for at modernisere og fremtidssikre de fysiske rammer på Svendborg Sygehus, herunder omlægning til en-sengsstuer, visiteret medicinsk modtagefunktion, placering af fællesambulatorier og udvikling af perioperativ enhed.

Anlægs- og innovationsudvalget skulle som det første skridt fremlægge forslag til proces for udarbejdelse af forslag til ny generalplan til godkendelse i regionsrådet.

Generalplan II for Svendborg Sygehus skal anvise, hvorledes de fysiske forhold på sygehuset kan understøtte bestræbelserne for at udfylde profilen som specialsygehus og tage højde for de politiske beslutninger, der påvirker Svendborg Sygehus, eksempelvis beslutningen om at fastholde fødsler i Svendborg.

Forslag til procesplan for udarbejdelsen af generalplan ll for Svendborg Sygehus fremlægges hermed til godkendelse samt anmodning om frigivelse af rådighedsbevilling til ekstern rådgivning vedrørende foranalysen.

Udgangspunkt for generalplan ll
Den fremtidige profil for Svendborg Sygehus blev langt hen ad vejen fastlagt i forbindelse med den forrige generalplan. Her blev sygehusprofilen og aktivitetsgrundlaget for Svendborg Sygehus som specialsygehus fastlagt. For generalplan ll er der således tale om udmøntning af de hovedlinjer, der allerede er fastlagt, inkl. indarbejdelse af sammenhænge og afledte konsekvenser i forhold til Nyt OUH og Nyborg Sygehus.

Aktiviteten i Svendborg skal ses i sammenhæng med Nyborg Sygehus, således der også sikres fuld udnyttelse af kapaciteten og en klar profil i Nyborg.

Udgangspunktet for procesplanen vedrørende generalplan ll Svendborg Sygehus er behovet for at modernisere og fremtidssikre de fysiske rammer på Svendborg Sygehus. Det skal sikres, at om- og nybyggeri tager højde for de ændringer, der vil ske, når Nyt OUH tages i brug og Svendborg Sygehus omdannes til specialsygehus.

Fokusområder for generalplan ll
Aftalepartierne bag budgetaftale 2021 er enige om behovet for at modernisere og fremtidssikre de fysiske rammer på Svendborg Sygehus.

Behov for yderligere ændringer af fysikken i Svendborg kan bestå i både ombygninger og nybyggeri. Svendborg Sygehus er det sidste sygehus i Region Syddanmark uden en-sengsstuer i nævneværdigt omfang. Bl.a. derfor er der behov for generel modernisering af faciliteterne.

Det foreslås, at ovenstående præciseres til følgende tre strategiske fokuspunkter for generalplanen:

1. Sengefunktioner - Flest mulige en-sengsstuer samt tilpasning til nye/udvidede aktiviteter, herunder fødeområdet.
2. Samling af ambulante funktioner.
3. Modernisering af støttefunktioner, teknik og installationer (logistik og infrastruktur).

I vedlagte udkast til procesplan er de 3 fokuspunkter nærmere foldet ud.

Procesplan
Arbejdet med generalplanen foreslås på ovenstående baggrund opdelt i 2 faser:

1. Foranalyse.
2. Generalplanarbejdet – den brede og involverende proces.

Ad 1/Foranalyse:

På nuværende tidspunkt kan der skitseres flere løsningsmuligheder i forbindelse med en kommende generalplan ll for Svendborg Sygehus. Ud over en vifte af mulige løsninger på de tre strategiske fokuspunkter (en-sengsstuer, samling af ambulante funktioner, støttefunktioner/teknik/installationer m.v.) er der også mange varierende udfordringer knyttet til disse.

Der er derfor, inden den egentlige generalplanproces, brug for at skabe et overordnet overblik over mulige løsninger på de strategiske fokuspunkter med henblik på en politisk prioritering af et muligt løsningsscenarie, som der efterfølgende vil blive arbejdet i dybden med i selve generalplanen.

Der foreslås derfor gennemført en foranalyse, hvor der ved inddragelse af ekstern rådgivningsbistand laves en overordnet screening af løsningsscenarier for fokuspunkterne, indeholdende overslag over den tilknyttede anlægsøkonomi, en foreløbig tidsplan og påpegning af overordnede muligheder og udfordringer ved de enkelte scenarier.

Foranalysen foreslås gennemført i løbet af 2021 med politisk forelæggelse ultimo 2021/primo 2022.

Der søges derfor om bevilling på 1,3 mio. kr. til gennemførelse af foranalyse.

Region Syddanmark har fået en forespørgsel fra Svendborg Kommune med henblik på interesse for at erhverve UCL bygningen (den gamle sygeplejeskole, som er beliggende på sygehusmatriklen, men i en selvstændig bygning adskilt fra selve sygehuset).

Dette breder mulighederne ud for håndtering af en samlet løsning, herunder skaber et mere stabilt grundlag i forhold til byggeprocent. Erhvervelse af UCL bygningen kan muligvis være fornuftigt på både kort og lang sigt, bla. ved at skabe mulighed for genhusning i ombygningsperioden samt til efterfølgende afbenyttelse for sygehuset.

Hvilke funktioner, der vil kunne placeres permanent i bygningen, vil blive belyst i foranalysen.

UCL bygningen er dog ikke egnet til kliniske formål, men kan funktionsmæssigt aflaste andre ikke-kliniske funktioner.

Det anbefales derfor, at som en del af forarbejdet med generalplanen afsøges mulighederne for en fornuftig aftale med Svendborg Kommune om erhvervelse af bygningen og vurdering af business case.

Ad 2/Generalplan:

Moderniseringen af Svendborg Sygehus med fokus på etablering af en-sengsstuer og etablering af nye ambulante faciliteter vil skabe nye muligheder, som forudsætter en bred brugerinddragelse. Det gælder både i tilrettelæggelsen af nye arbejdsgange og i forhold til ny- og ombygninger, indretning af rum, flow og logistik.

En stærk involvering fagligt/personalemæssigt/brugermæssigt vil særligt være aktuel i selve generalplanudarbejdelsen.

Den konkrete inddragelse af ledere og medarbejdere samt patienter og pårørende vil blive tilrettelagt med afsæt i hvilken retning, der besluttes med hensyn til etablering af en-sengsstuer og samling af ambulante funktioner m.v.

Generalplanen vil kunne udarbejdes i løbet af 2022 med en forventet politisk forelæggelse ultimo 2022/primo 2023.

Samlet set giver det følgende forslag til tidsplan for arbejdet med generalplan II for Svendborg:

Det indstilles:

At forslaget til procesplan godkendes.

At der frigives rådighedsbeløb på 1,3 mio. kr. til ekstern rådgivning med henblik på udarbejdelsen af foranalyse finansieret af den afsatte prioriteringspulje, anlæg.

At der igangsættes sonderinger vedrørende eventuel erhvervelse af UCL-bygning i nærheden af Svendborg Sygehus, som en del af arbejdet med at sikre tilstrækkelig plads til kliniske og ikke kliniske funktioner på Svendborg Sygehus.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling godkendt.

På Nyt OUH skal der anlægges parkeringspladser, stier, belysning, beplantning m.v. i tæt forbindelse med sygehuset. I den forbindelse er der behov for at tilknytte en landskabsrådgiver til projektering, rådgivning m.v. I takt med at opførelsen af Nyt OUH skrider frem er der behov for at fremskynde enkelte elementer af landskabsarbejdet. Derfor forelægges regionsrådet hermed en sag om frigivelse af bevilling til landskabsrådgivning samt fremskudte investeringer i forbindelse med landskabsprojektet.

I takt med opførelsen af Nyt OUH skrider frem er der behov for at igangsætte projektering af delprojektet omkring landskabsarbejder. Nærværende sag omhandler tilknytning af rådgiver til de landskabsarkitektoniske løsninger på det nye OUH, forberedelse af de lukkede gårdhaver samt fremskudte landskabsarbejder, der med fordel kan gennemføres inden udbud af det samlede landskabsprojekt.

Landskabsrådgivning
Landskabsprojektet inkluderer hele Nyt OUH matriklen og indbefatter i hovedtræk følgende områder: Udearealer som stier, belysning, affaldshåndtering, bænke, skure, teknik i terræn, træer, bede og buske, bygningsnære miljøer, vareindleveringer, indgangspartier samt parkeringsarealer til personbiler herunder handicappladser, flextrafik, taxaer og cykler.  

Rådgiveren skal involveres i udarbejdelse af projektforslag/hovedprojekt, involvering af relevante interessenter fra OUHs driftsenheder og rådgivning i forbindelse med udførelse. Det forventes, at kommende rådgiver, i samråd med bygherre, udarbejder materiale til udbud af landskabsprojektet. For yderligere information er indledende projektbeskrivelse vedlagt.

Rådgivning til landskabsprojektet vil være en del af en rammeaftale, som ud over landskabsdelen tilsiger rådgivning i form af projektopfølgning, hovedprojektering, tilsyn og styring samt teknisk bistand til allerede bevilgede delprojekter på Nyt OUH.

Gårdhaver
I 2016 besluttede regionsrådet, som en del af optimeringsprocessen, at trække etablering af gårdhaver ud af kontrakten vedr. DP03-DP08 med JV CMB/Itinera. Forberedelse af de lukkede gårdhaver er derfor overgået til at være en del af landskabsprojektet.

Der etableres 23 lukkede gårdhaver på det nye OUH, hvor det i forbindelse med byggetakten vurderes omkostningseffektivt at udføre dræn samt placering af muldjord i gårdrummene på nuværende tidspunkt.

Ilægning af dræn i de lukkede gårdrum sikrer bygningernes kældre og fundamenter mod fugt som naturligt vil opstå i de våde efterårs- og vintermåneder samt ved større regnskyl. For også at sikre bygningen i byggeperioden vurderes det hensigtsmæssigt, at udføre arbejdet som fremskudt landskabsarbejde.

Formålet med at placere muldjorden i gårdhaverne er, at tilgængeligheden under byggeriet er væsentlig bedre og mindre ressourcekrævende end senere hen i byggeriet, hvor jorden skulle placeres i de lukkede gårdrum via kran. I takt med at gårdrummene lukkes og indvendig aptering påbegyndes bliver adgangen til gårdhaverne begrænset gennem bygningen.

Forberedelse af de lukkede gårdhaver udføres af totalentreprenør på DP03-DP08, JV CMB/Itinera, som tilkøb.

Af hensyn til tidsperspektivet, herunder tilgængelighed i bygningerne, forelægges sag om bevilling til gårdrummene nu, fremfor at afvente den samlede bevilling til landskabsarbejder (forventes behandlet i regionsrådet medio 2022). 

Fremskudte landskabsarbejder
En stor andel af landskabsprojektet indgår i Nyt OUHs Change Request katalog, hvilket der er taget hensyn til i gennemførelsesstrategien. I praksis betyder det, at udførelsen af landskabsarbejderne forskydes til det senest mulige tidspunkt. Den største del af landskabsprojektet kan køre uafhængigt af fremdriften i DP03-DP08, men dele af landskabsprojektet vil med fordel tidsmæssigt og økonomisk blive etableret i takt med fremdriften i de store entrepriser i løbet af 2021, som fremskudte arbejder. Dette vil f.eks. være udførelse af installationer og teknik i jord og terræn, hvor landskabsprojektet med fordel kan overtage og færdiggøre et givent arbejde i jorden, således at der ikke skal graves op igen på et senere tidspunkt.

Eftersom den samlede bevilling til landskabsarbejder forventes behandlet i regionsrådet medio 2022 ønskes frigivelse af en delbevilling med henblik på, at kunne igangsætte fremskudte arbejder i forbindelse med særligt opførelse af DP03-DP08 for så vidt angår landskabsarbejder, der har grænseflader til dette projekt. Delbevillingen skal anvendes til landskabsarbejder af følgende karakter:

-          Belysning og installationer hertil

-          Gangstier/fortove

-          Veje

-          Parkeringsarealer

-          Færdselsarealer (f.eks. fodgængerovergange)

-          Bundopbygninger og regulering af terræn.

Ovenstående fremskudte ydelser er en helt naturlig del af et samlet landskabsprojekt og er uafviselige nødvendige delelementer i forhold til at sikre et fuldt funktionsdygtigt sygehus. Der vil kun blive kontraheret fremskudte ydelser såfremt det vurderes, at de ikke er en del af Change Request vedr. landskabsarbejder.

Regionsdirektør og formanden for styregruppen for Nyt OUH, Jane Kraglund, bemyndiges til frigivelse af midler til fremskudte investeringer i takt med at behovet opstår.

Økonomi
Den samlede udgift til rådgivning i forbindelse med landskabsprojektet er 12,3 mio. kr. i årene 2021-2023. Den samlede udgift til dræn og jord i gårdhaverne på det nye OUH er 8,7 mio. kr. i 2021, hvor delbevillingen til fremskudte arbejder er 11 mio. kr. i 2021 og 2022.

Den samlede udgift for de tre elementer af landskabsprojektet er 32 mio. kr., som fordeler sig som følger mellem kvalitetsfondsprojektet og psykiatrien:

Det indstilles:

At indledende projektbeskrivelse for landskabsrådgivning på Nyt OUH godkendes.

Vedr. Nyt OUH:

At der meddeles bevilling til landskabsarbejde på Nyt OUH på 28,529 mio. kr. (indeks 120,61).

At der afsættes og frigives tilsvarende rådighedsbeløb i 2021 til formålet af det afsatte rådighedsbeløb til Landskabsarbejde, DP31.

Vedr. Nyt OUH – Psykiatrien:

At der til psykiatriens andel meddeles anlægsbevilling på 3,471 mio. kr. (indeks 148,3).

At der frigives tilsvarende rådighedsbeløb i 2021 til formålet af det allerede afsatte rådighedsbeløb vedr. Nyt OUH – Psykiatrien.

At regionsdirektør Jane Kraglund bemyndiges til løbende frigivelse af midler til fremskudte investeringer.

At regionsdirektør Jane Kraglund bemyndiges til at godkende licitationsresultat inden for den meddelte økonomiske ramme.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling godkendt.

Den revisorpåtegnede rapportering for 4. kvartal 2020 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundhedsministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger. Desuden forelægges Det Tredje Øje-rapportering (DTØ) og rapportering på effektiviseringsgevinster til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundhedsministeriet.

Region Syddanmark skal kvartalsvis rapportere til Sundhedsministeriet om status på de igangværende kvalitetsfondsprojekter. Ministeriet skal ved hjælp af regionens kvartalsrapportering løbende føre tilsyn med, at de kvalitetsfondsstøttede projekter lever op til det overordnede formål.

Kvartalsrapporten skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring og en uvildig risikovurdering (DTØ) indeholdende projektdirektørens bemærkninger til vurderingen. Årligt indsendes også rapportering på realisering af effektiviseringsgevinster. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

Bygherre og totalentreprenør har den 15. september 2020 aftalt en tidsfristforlængelse på 4 måneder for DP03-08 som konsekvens af COVID-19. Det er denne reviderede tidsplan, som nu er gældende, og trafiklysvurderingen foretages således op mod denne. Med tidsfristforlængelsen er forventningen, at tidsplanen kan overholdes, men da påvirkningen fra COVID-19 fortsætter og har været stigende hen over kvartalet, ændres trafiklysmarkeringen for ”tid” til gul i 4. kvartal 2020.

Trafiklysmarkeringen for ”økonomi” er, i lighed med forrige kvartal, farvet grøn, projektøkonomien er fortsat i balance og projektets likvide reserver og sparekatalog ved udgangen af 4. kvartal 2020 er højere end det estimerede reservebehov. Det vurderes, at projektet fortsat er i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsniveauer, hvorfor trafiklysmarkeringen for ”kvalitet” er markeret grøn.

Periodens primære aktiviteter på hovedprojektet DP03-08 har ligesom foregående kvartal været betonarbejder og betonelementmontage. Råhusarbejderne færdiggøres successivt, hvilket har gjort det muligt at starte op på facademontage på de dele af projektet, der er længst fremme. Der er igangsat indvendige arbejder med gipsvægge og rør i DP04 Behandlings- og sengeafsnit.

Totalentreprenøren har i 4. kvartal 2020 varslet, at der kan forventes nye påvirkninger på grund af COVID-19 pandemiens 2. bølge. Det eksakte omfang er endnu ukendt.

COVID-19 har fyldt en del på byggepladsen i 4. kvartal 2020. Der har været smitteudbrud på pladsen og mange har været sendt i isolation. Smitten har været koncentreret omkring DP03-08 og totalentreprenøren OHPT. I samarbejde med totalentreprenør, OHPT, Styrelsen for patientsikkerhed samt Mikrobiologisk afdeling på OUH, har der været udført smitteopsporing, samt afviklet en massetest af alle på byggepladsen. De sidste prøver viser, at smitten er under kontrol, og der har ikke siden været nye smittede på byggepladsen. Nyt OUH følger situationen løbende.

Myndighederne har i december 2020 indført skærpede restriktioner, hvilket har givet entreprenøren udfordringer på byggepladsen, men ved kvartalets udgang er der igen ved at være skabt en tilnærmelsesvis normal bemandingssituation efter smitteudbruddet. Dog ses der fortsat at være risiko for, at særlige områder kan blive udfordret i forhold til den fremadrettede bemanding.

Usikkerheden om spredningen af COVID-19, omfanget og varigheden af myndighedernes restriktioner samt totalentreprenørens varsling af, at der kan forventes nye påvirkninger på grund af pandemiens 2. bølge, er den primære baggrund for, at trafiklysmarkeringen ændres til gul.

Aptering af rårum
Regionsrådet godkendte den 26. oktober 2020 licitationsresultatet for aptering af rårum. En modtaget klage fra den ikke valgte tilbudsgiver, forsinkede imidlertid kontraktindgåelsen, som nu er foretaget primo 1. kvartal 2021. Klagen, som af Ankenævnet for Udbud er kendt ”ikke opsættende for den videre proces”, behandles i Ankenævnet i kommende kvartal.

Efter indgåelse af betinget kontrakt med CMB/Itinera igangsættes som planlagt fase 1, hvori der gennemføres en projekterings- og optimeringsfase. Her sker der en prisfastsættelse af anlægsarbejderne med henblik på at forelægge regionsrådet sagen på ny i forbindelse med indgåelse af en endelig og ubetinget kontrakt i 2. kvartal 2021. Der vil herunder blive søgt om en samlet bevilling til aptering af rårum.

Den uvildige risikovurdering – DTØ
DTØ har i 4. kvartal 2020 udarbejdet 7 nye anbefalinger til projektet, den højest prioriterede anbefaling er:

1. DTØ anbefaler, at bygherreorganisationen tager initiativer til at mindske afstanden mellem bygherreorganisationen og det eksisterende OUH i relation til inddragelse af commissioning-arbejdet og udstyrsplanlægningen. Det anbefales ligeledes, at commissioning-teamet arbejder tæt sammen med de kvalitetsgranskningsansvarlige i bygherreorganisationen, og at der anlægges en risikobaseret strategi til sikring af håndteringen af de mange krav i commissioning-kravlisterne.

Nyt OUH er enig i anbefalingen og ønsker at intensivere samarbejdet med det eksisterende OUH yderligere og særligt i forhold til commissioning-arbejdet.

Realisering af effektiviseringsgevinster
Der blev ved endeligt tilsagn for medfinansiering fra kvalitetsfonden til etablering af Nyt OUH fastsat et effektiviseringskrav på 348 mio. kr. (2010-pl), svarende til 393 mio. kr. (2020-pl). Ifølge Sundhedsministeriets regnskabsinstruks skal der årligt rapporteres på realisering af effektiviseringsgevinster. Rapporteringen består af et statusnotat og tilhørende bilag. Rapporteringen viser at OUH til og med 2020 har realiseret 114,4 mio. kr. i årlig effektiviseringsgevinst og dermed er på vej imod at realisere det samlede effektiviseringskrav.

Kvartalsrapporten for 4. kvartal 2020, DTØ rapporten for 4. kvartal 2020 og effektiviseringsrapporten pr. 31. december 2020 vedrørende kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges hermed til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundhedsministeriet.

Det indstilles:

At rapporteringen for 4. kvartal 2020 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH godkendes med henblik på fremsendelse til Sundhedsministeriet.

At Det Tredje Øje (DTØ) rapporteringen for 4. kvartal 2020 godkendes med henblik på fremsendelse til Sundhedsministeriet.

At den rapporteringen vedr. effektiviseringsgevinster pr. 31. december 2020 godkendes med henblik på fremsendelse til Sundhedsministeriet.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling godkendt.

Regionsrådet forelægges nu et forslag om at etablere udlejningslokaler til et apotek på Sydvestjysk Sygehus. Såfremt etablering af udlejningslokalerne godkendes, vil processen vedrørende indhentning af tilbud fra de respektive entrepriser igangsættes. Apoteket forventes ud fra nuværende tidsplan at være drift i løbet af 1. kvartal 2022.

Regionsrådet forelægges nu et forslag om at etablere udlejningslokaler til et apotek på Sydvestjysk Sygehus.

Der har længe været ønske om at etablere et apotek på Sydvestjysk Sygehus. Etableringen af en apoteksfilial forventes bl.a. at kunne bidrage til at styrke det sammenhængende patientforløb ved at give patienter mulighed for at rekvirere recept- og håndkøbsmedicin i forbindelse med indlæggelse, udskrivelse eller kontakt med Sydvestjysk Sygehus.

Apoteket forventes at kunne bidrage til at:

• Patienterne/borgeren oplever større sammenhæng i behandlingen ved at lette tilgangen til udlevering af medicin.
• Minimere mængden af ressourcer patienten skal anvende på at rekvirere medicin, som er nødvendig for dennes behandling.
• Højne serviceniveauet for patienter samt personale.

I forbindelse med etablering af den nye sengebygning på Sydvestjysk Sygehus er der opstået et ledigt areal i mellemgangen mellem den nye og gamle sengebygning. Arealet anvendes aktuelt udelukkende til transport og vurderes ikke anvendeligt til patienter. Arealet betragtes derimod som en ideel placering for en apoteksfilial, da der er et naturligt flow imellem de to sengebygninger.

Der er ingen sygehuse i Region Syddanmark, som udlejer lokaler til en privat apoteksfilial. Derfor er der indhentet erfaringer fra Randers Regionshospital, som siden 2016 har udlejet lokaler til en privat apoteksfilial. Tilstedeværelsen af et apotek på Randers Regionshospital får generelt meget positive tilbagemeldinger fra patienter og pårørende.

Det er på nuværende tidspunkt afdækket, at der ikke er juridiske problemstillinger i forhold til etablering af udlejningslokaler til en privat apoteksfilial på Sydvestjysk Sygehus i forhold til lokalplan og sundhedsloven, og det er også inden for kravene til apotekervirksomhed opstillet af Lægemiddelstyrelsen.

Tilpasningen af bygningen finansieres af Sydvestjysk Sygehus anlægsmidler. Arealet etableres således, at de også kan anvendes til andre formål, herunder f.eks. udlejning til kiosk, blomsterbutik m.v.

I forhold til huslejeniveau vil der skulle opkræves markedspris for den pågældende ydelse, hvorfor lejen i samarbejde med ejendomsmægler bliver fastsat i overensstemmelse med reglerne.

Den videre proces
Næste skridt er at afdække, hvorvidt der er interesse i at drive en apoteksfilial på Sydvestjysk Sygehus. Der er i den sammenhæng ikke tale om et reelt udbud under udbudsloven. Der er udarbejdet et udbudsmateriale, der har til formål at indhente og vurdere interessetilkendegivelser forud for en evt. anlægningsproces.

Såfremt etablering af udlejningslokalerne godkendes, vil processen vedrørende udbud samt indhentning af tilbud fra de respektive entrepriser fortsættes. Apoteket forventes ud fra nuværende tidsplan at være drift i løbet af 1. kvartal 2022.

Det indstilles:

At Sydvestjysk Sygehus udlejer et overskydende areal beliggende i Albuen på Esbjerg Sygehus til etablering af apotek.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Kurt Jensen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling godkendt.

WHINN blev i 2020 afviklet med et tilfredsstillende udbytte i lyset af de vanskelige rammer, som COVID-19 situationen har skabt. Dog betød de begrænsede rammer en væsentlig reduktion i indtægterne, hvilket betyder, at Region Syddanmarks og Odense Kommunes underskudsgaranti på hver op til 150.000 kr. tages i anvendelse. WHINN planlægges fremadrettet videreført i den nye nationale klynge ”Danish Life Science Cluster”.

Med sagen foreslås regionsrådet, at der som overgangsordning udmøntes 400.000 kr. til afholdelsen af WHINN 2021 fra den afsatte ramme til samarbejde med den nye sundhedsklynge i forbindelse med implementering af den nye regionale udviklingsstrategi.

WHINN – Week of Health and Innovation - er den syddanske vidensfestival inden for sundhedsinnovation og velfærdsteknologi og blev i 2020 afviklet for 6. gang. WHINN har således gennem en årrække dannet ramme for vidensdeling og relationsdannelse inden for området.

Hovedtemaet for konferencen i 2020 var ”WHINN bridges Tech Needs with Tech Knowledge”.

WHINN 2020 var medfinansieret af Odense Kommune med 750.000 kr. og Region Syddanmark med 337.500 kr. Derudover havde såvel Odense Kommune som Region Syddanmark en aftale om en underskudsgaranti på op til 150.000 kr.

Partnerskabet bag WHINN 2020 bestod af Syddansk Universitet, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense, Healthcare DENMARK, Welfare Tech, Odense Kommune og Region Syddanmark. Region Syddanmark var repræsenteret i WHINN 2020 ved OUH og Syddansk Sundhedsinnovation.

Opsamling WHINN 2020
Rammerne for WHINN i 2020 var kraftigt påvirket af COVID-19 situationen, og regionsrådet godkendte således på mødet den 28. september 2020 et ændret format for WHINN, der muliggjorde en afholdelse i et andet format end ellers planlagt. WHINN blev derfor afviklet som en række digitale, hybride og fysiske events.

Der blev i alt afviklet 15 forskelligartede events med fokus på blandt andet telemedicin, digitale kompetencer, ulighed i sundhed, implementering, videokonsultation og internationale fondsmuligheder.

Totalt set var der 334 unikke deltagere og 996 deltagere på de forskellige events. Det vil sige, at hver deltager i gennemsnit deltog i ca. 3 forskellige events. Deltagerne havde en blandet baggrund med flest deltagere fra regioner, private virksomheder og øvrig offentlig baggrund i kommuner, stat m.v. Der var 24 udenlandske deltagere fra 16 forskellige lande.

Samlet set vurderes det, at det er lykkedes at afvikle WHINN med et tilfredsstillende udbytte i lyset af de vanskelige rammer, som COVID-19 situationen har skabt. Dermed er det med WHINN i 2020 lykkedes at samle personer med interesse for det velfærdsteknologiske område, selv om de usædvanlige omstændigheder har påvirket både aktiviteterne og deltagertallet.

Økonomi 2020
Tilpasning af rammerne for WHINN 2020 medførte en væsentlig reduktion i indtægterne i forhold til både deltager-, sponsor- og udstillingsindtægter. Det økonomiske resultatet for WHINN 2020 er således et underskud på ca. 270.000 kr. (endeligt revisorpåtegnet regnskab foreligger ultimo februar/primo marts), hvilket er lidt under det forventede niveau, som regionsrådet blev orienteret om på møde den 28. september 2020. Det betyder, at Region Syddanmarks og Odense Kommunes underskudsgaranti på hver op til 150.000 kr. tages i anvendelse.

Fremadrettede rammer for WHINN
Region Syddanmark har medfinansieret WHINN med regionale udviklingsmidler i en årrække, og den seneste bevilling var for perioden 2018, 2019 og 2020. Bevillingen til WHINN udløb således med udgangen af 2020, og ansvaret for den fremadrettede afvikling af WHINN er forudsat overdraget til den nye, landsdækkende sundhedsklynge, Danish Life Science Cluster, med henblik på, at WHINN fremadrettet videreføres som et fælles, landsdækkende initiativ i samarbejde med de øvrige samarbejdspartnere i klyngen.

Det fremgår således også af den godkendte ansøgning til Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vedrørende etableringen af den nye sundhedsklynge, at WHINN vil blive videreført i den nye klynge i samarbejde med andre aktører. I forlængelse deraf er det tanken, at afholdelsen af WHINN indarbejdes i den regionale samarbejdsaftale, som påtænkes indgået med klyngen. Imidlertid er klyngen fortsat under etablering, og rammerne for indgåelse af den regionale samarbejdsaftale er endnu ikke på plads.

Af hensyn til planlægningen af WHINN 2021 foreslås det derfor, at der som en overgangsordning indgås en særskilt aftale med den landsdækkende sundhedsklynge Danish Life Science Cluster om, at klyngen påtager sig ansvaret for afholdelse af WHINN 2021. 

Det forudsættes i forbindelse med aftalen, at den nye klynge lægger relevante nationale og eventuelt internationale aktiviteter i WHINN-ugen, at klyngen bidrager til at synliggøre syddanske styrker inden for velfærdsteknologi, sundhedsrobotter og kunstig intelligens, at klyngen indgår i dialog med syddanske aktører om planlægningen og gennemførelsen af WHINN 2021, og at eventuelle fysiske aktiviteter afholdes i Region Syddanmark.

Region Syddanmark bidrager fremadrettet til gennemførelsen af WHINN som klyngens samarbejdspartner. Der kan lægges aktiviteter i ugen målrettet fagpersoner, beslutningstagere og politikere, eksempelvis inden for velfærdsteknologi, kunstig intelligens eller sundhedsrobotter, som er Region Syddanmarks regionale specialiseringer i den nationale klynge.  

Derudover foreslås, at partnerne i Campus Odense-samarbejdet opfordres til at bidrage med aktiviteter, der kan afholdes i forbindelse med WHINN 2021.

På den baggrund foreslås det, at der bevilges 400.000 kr. til indgåelse af en særskilt aftale med Danish Life Science Cluster om afholdelsen af WHINN 2021. Midlerne foreslås udmøntet fra den ramme på 3 mio. kr., som regionsrådet på mødet den 25. maj 2020 besluttede at afsætte til samarbejde med den nye sundhedsklynge i forbindelse med implementering af den nye regionale udviklingsstrategi.

Det fremadrettede samarbejde med klyngen om afviklingen af WHINN efter 2021 forudsættes reguleret i den kommende samarbejdsaftale, som forventes indgået med klyngen på et senere tidspunkt.

Det indstilles:

At der som en overgangsordning udmøntes 400.000 kr. til at indgå samarbejdsaftale med Danish Life Science Cluster om afholdelsen af WHINN 2021. Midlerne frigives fra den afsatte ramme på 3 mio. kr. til samarbejde med den nye sundhedsklynge i forbindelse med implementering af den nye regionale udviklingsstrategi.

At det forudsættes, at den nye klynge lægger relevante nationale og eventuelt internationale aktiviteter i WHINN-ugen.

At klyngen bidrager til at synliggøre syddanske styrker inden for velfærdsteknologi, sundhedsrobotter og kunstig intelligens.

At klyngen indgår i dialog med syddanske aktører om planlægningen og gennemførelse af WHINN 2021, og at fysiske aktiviteter afholdes i Region Syddanmark.

Anlægs- og innovationsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Anne-Marie Palm-Johansen og Carsten Sørensen tager forbehold.

Kurt Jensen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

1 medlem, Enhedslisten, stemte imod.

2 medlemmer, Dansk Folkeparti, tog forbehold for regionsrådets behandling af sagen.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling godkendt.

2 medlemmer, Enhedslisten, stemte imod.

I regionsrådets klimastrategi fremgår det, at alle enheder i regionen skal udarbejde en selvstændig klimahandleplan.

De somatiske enheder, psykiatrien og socialområdet har nu udarbejdet klimahandleplaner.

Denne sag er til orientering om enhedernes klimahandleplaner.

I den regionale udviklingsstrategi ”Fremtidens Syddanmark” er der fastsat tre mål for regionens grønne omstilling:

• Nedbringe udledningen af CO2 og andre drivhusgasser i Syddanmark.
• Omstilling til mere cirkulær økonomi med mere effektiv brug af ressourcer, herunder råstoffer.
• Mindske negative konsekvenser ved forhøjede vandstande og ekstremvejr.

I den tilhørende klimastrategi er der beskrevet nærmere, hvilke mål regionen som virksomhed vil opnå i 2030. De regionale mål kan kun opnås ved indsatser på de enkelte enheder, og det fremgår af klimastrategien, at ”for at sikre en sammenhængende strategisk tilgang til indsatsen vil alle enheder i Region Syddanmark formulere en selvstændig klimahandleplan”.

I sommer og efterår 2020 har enhederne arbejdet med klimahandleplanerne for de næste 3 år. I løbet af processen har der været fokus på medarbejderinddragelse, forankring i enhedernes direktioner, idégenerering og identifikation af mulige indsatser.

Generelt beskriver klimahandleplanerne visioner og overordnede indsatser inden for klimastrategiens tre hovedmål og indsatsområder inden for eksempelvis energi, transport, affald, indkøb etc. Klimahandleplanerne beskriver en række aktiviteter, der allerede er i gang eller påtænkes igangsat. Derudover beskriver de, hvordan arbejdet med klima og miljø fremadrettet forankres på enhederne.

De nuværende klimahandleplaner afspejler enhedernes hidtidige arbejde på området og er derfor forskellige. I 2021 arbejdes der videre med at konkretisere klimahandleplanerne yderligere med aktiviteter og beregninger. Enhederne har her peget på, at der er brug for fælles tilgang og hjælp til at udføre klimaberegninger.

I Budgetaftale 2021 er der bl.a. afsat midler til at styrke dette arbejde. Samtidig fortsætter arbejdet med at inddrage og engagere medarbejderne, der igangsættes prioriterede aktiviteter og der arbejdes videre med tværregionale projekter. Regionshuset med satellitter er i gang med at udarbejde en klimahandleplan. Det forventes, at klimahandleplanen for regionshuset og satellitter er færdig sommer 2021.

Til orientering.

Til orientering.

Kurt Jensen deltog ikke i sagens behandling.

Til orientering.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Til orientering.

I Sundhedsaftalen 2019-2023 er mental sundhed et politisk prioriteret visionsområde. Det er aftalt med de syddanske kommuner at anvende partnerskabet ABC for mental sundhed til at nå målsætningen om at reducere andelen af unge med dårlig mental trivsel. Som partner erklærer man som organisation sin opbakning til visionen om at fremme mental sundhed og trivsel i den danske befolkning. Det er gratis at melde sig ind, med den forventning at der lokalt allokeres ressourcer til koordinering af indsatser.

I Region Syddanmark ønskes partnerskabet udmøntet med inspiration fra partnerskabet Røgfri Fremtid, herunder projektet Røgfri Ungdomsuddannelser, hvor der blev skabt et tæt samarbejde på tværs af region, uddannelsesinstitutioner og kommuner. Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler, at regionen tilslutter sig som partner i ABC for mental sundhed.

Mental sundhed er et politisk prioriteret visionsområde i den syddanske sundhedsaftale. Det begrundes af data fra Sundhedsprofilen 2017, der viser at andelen af voksne danskere med dårligt mentalt helbred, er steget siden 2010 til et niveau på 13,5 % i 2017. Ligeledes ses, at flere kvinder end mænd har et dårligt mentalt helbred, hvilket gælder for alle aldersgrupper. I Sundhedsaftalen lyder målsætningen på at reducere andelen af unge (16-24 år) med dårlig mental trivsel til maksimalt 8 % for mænd og 16 % for kvinder. Dette mål vil bringe andelen ned på samme niveau som i 2010.

Jævnfør Sundhedsaftalen 2019-2023 er det aftalt med de syddanske kommuner at anvende det nationale partnerskab ABC for mental sundhed til at nå målsætningen. Derfor anbefaler Sundhedskoordinationsudvalget, at regionen og de 22 kommuner alle tilslutter sig partnerskabet, således at det kan anvendes som en fælles ramme i arbejdet med at fremme mental sundhed i Syddanmark.

Om partnerskabet ABC for mental sundhed

Link:  Om partnerskabet ABC for mental sundhed

Visionen i ABC for mental sundhed er at styrke befolkningens mentale sundhed og trivsel gennem øget individuel modstandskraft og social sammenhængskraft i samfundet. Målet er at tilskynde befolkningen til mere proaktivitet for egen og andres trivsel, eksempelvis gennem kendskab og deltagelse i aktiviteter, der styrker og bevarer den mentale sundhed. Målet er samtidig at sikre de bedste rammer for dette, eksempelvis ved at opbygge samhørighed og samarbejde på tværs af organisationer og fagligheder, der har interesse i at fremme mental sundhed. De tre gennemgående elementer i ABC-tankegangen er:

1. Gør noget aktivt (Act).
2. Gør noget sammen (Belong).
3. Gør noget meningsfuldt (Commit).

Statens Institut for Folkesundhed foretager løbende evaluering af partnerskabet. Her ses, at størstedelen af partnerne i ABC for mental sundhed oplever, at arbejdet med mental sundhedsfremme er blevet mere håndgribeligt, da ABC-rammen kan samle både eksisterende og nye indsatser. Desuden har ABC-partnerskabet bidraget til at fremme samarbejdet både tværsektorielt og tværprofessionelt.

Som partner erklærer man sin opbakning til visionen om at fremme mental sundhed og trivsel i den danske befolkning. ABC for mental sundhed er et nationalt partnerskab, og følgende gælder ved indmelding:

-          Det er gratis at melde sig ind i partnerskabet.

-          Der er en forventning om, at der lokalt afsættes ressourcer til at koordinere indsatser og udarbejde en handleplan.

-          Der er en forventning om, at man som partner afsætter ressourcer til at udpege en lokal ABC-koordinator.

-          Der er mulighed for at deltage i netværk, få sparring og rådgivning i forbindelse med lokale indsatser samt modtage kampagnemateriale.

Hensigtserklæringen for Partnerskabet ABC for mental sundhed er vedlagt som bilag.

ABC for mental sundhed i Region Syddanmark

På møde i regionsrådet den 14. december 2021 blev der behandlet og godkendt et forslag om at arbejde med ABC for mental sundhed ligesom regionen har arbejdet med partnerskabet Røgfri Fremtid.

Første udmøntning af forslaget er en tilslutning til partnerskabet. Derefter, og allerede nu, pågår et arbejde med at beskrive et oplæg, der skal rumme fælles indsatser under ABC for mental sundhed. Arbejdet inspireres af de mange gode erfaringer, der er gjort under projektet ”Røgfri Ungdomsuddannelser” og organiseringen omkring partnerskabet Røgfri Fremtid.

Indledningsvist pågår en afdækning af de aktiviteter og projekter regionen allerede er involveret i, og som passer ind i ABC-tankegangen. På baggrund af denne, samt afdækningen af årsager til mental sundhed fra Statens Institut for Folkesundhed, vil alle politiske udvalg inddrages i løbet af foråret med det formål at give input til projektbeskrivelsen og det fremtidige arbejde med mental sundhedsfremme. Kommunekontaktudvalget drøfter ligeledes mental sundhed på deres møde den 12. marts 2021.

Psykiatri- og socialudvalget blev orienteret på møde den 24. februar 2021, udvalget for regional udvikling den 1. marts 2021, udvalget for uddannelse og arbejdskraft og sundhedsudvalget den 2. marts 2021.

Efter udvalgenes behandling af den indledende beskrivelse samt en sondering hos samarbejdspartnere, vil regionsrådet blive forelagt en endelig projektbeskrivelse i september 2021.

Det indstilles:

At tilslutte sig det nationale partnerskab ABC for mental sundhed jf. Sundhedsaftalen 2019-2023.

Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Marianne Mørk Mathiesen tager forbehold.

Jørn Lehmann Petersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling godkendt.

Jævnfør overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Dansk Kiropraktorforening, udarbejder regionen én gang i hver valgperiode en ny praksisplan på det kiropraktiske område. I samarbejde med kiropraktorer fra Samarbejdsudvalget for Kiropraktik, har administrationen udarbejdet et udkast til en ny praksisplan, der forventes at kunne træde i kraft den 1. april 2021. Planen har været i høring. Resultatet af høringen fremgår i bilag 2. Praksisplanen foreslås godkendt med en enkelt ændring.

I medfør af overenskomstens § 13 stk. 2, har regionen i samarbejde med nogle af Samarbejdsudvalget for Kiropraktiks kiropraktorer udarbejdet et udkast til en ny praksisplan, der skal danne rammen for den kapacitetsstyring og udvikling man vil arbejde med på det kiropraktiske område i de kommende 4 år.

Praksisplanen skal ses i sammenhæng med Region Syddanmarks sundhedsvision: ”Du tager ansvar for din sundhed – sammen tager vi hånd om din sygdom”, og skal være med til at understøtte regionens sundhedsplan om et sammenhængende sundhedsvæsen.

Arbejdsgruppen har foreslået flere nye initiativer, der skal sikre høj faglig kvalitet i behandlingen, god service, sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen og fokus på patienter med størst behov på det kiropraktiske område i Region Syddanmark.

De centrale punkter i praksisplanen er:

-          En ændring af kapacitetsstyringen, således at der åbnes op for flere områder med mulighed for fri nedsættelse.

-          En formalisering og opdatering af den eksisterende kiropraktorvagt.

-          En tilgængelighedsundersøgelse.

-          At der skal undersøges, hvorvidt der er behov og mulighed for at oprette en forsøgsordning med henvisningsmuligheder til ortopædkirurgi, reumatologi og neurologi.

-          Fokus på kommunikation med andre sundhedspersoner.

-          Fokus på, at patientuddannelse og egenomsorg i højere grad indgår i kiropraktorpraksis, og en undersøgelse af, hvordan en sådan målsætning kan understøttes.

-          Opfølgning på anvendelsen af speciale 64 pakkeforløb for patienter med specifikke diagnoser og forløb.

Det forventes, at udgiften forbundet med formalisering og opdatering af den eksisterende kiropraktorvagt, vil kunne holdes inden for det eksisterende budget.

Praksisplanen var over vinteren i høring hos relevante parter, og en opsummering af fremsendte høringssvar fremgår af bilag 2.

Af bilag 2 fremgår det, at det foreslås, at man i Praksisplanen indsætter sætningen ”I den kommende praksisplanperiode vil Region Syddanmark derfor arbejde med, hvordan man bedre kan facilitere samarbejdet mellem kiropraktorer og læger, fysioterapeuter og kommunale sundhedspersoner”. Sætningen foreslås indsat i andet afsnit på side 27.

Praktiserende Lægers Organisation (Syd) er indkommet med bemærkninger til afsnit 7.1 (side 27), der omhandler undersøgelsen om, hvorvidt det vil være muligt på sigt at lave en forsøgsordning omkring henvisning til andre specialer. Derfor anbefales det, at regionsrådet svarer PLO Syd, jf. beskrivelsen i bilag 2.

Planen foreslås at træde i kraft den 1. april 2021.

Det indstilles:

At praksisplanen godkendes med den ændring, der er nævnt i bilag 2, jævnfør sagsfremstillingen.

At Praktiserende Læger Organisation (Syd) modtager svar fra regionsrådet på deres høringssvar jf. beskrivelsen i bilag 2.

Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Jørn Lehmann Petersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling godkendt.

I sagen præsenteres de økonomiske konsekvenser i forbindelse med omorganisering af lægebetjening i vagttiden på Ærø.

Den 1. februar 2021 overtog Ærø Sygehus forpligtelsen for at sørge for lægehjælp uden for egen læges åbningstid på Ærø, samtidig trådte en nødbehandleraftale med Ærø Redningskorps i kraft.

Omorganiseringen blev vedtaget af regionsrådet den 14. december 2020.

I dagsordenspunktet, der blev behandlet af regionsrådet på førnævnte møde, fremgik det, at de økonomiske forhold ved omorganiseringen skulle behandles på et senere tidspunkt

I dette punkt præsenteres udgiftsopgørelsen som følge af omorganiseringen på Ærø.

Som led i omorganiseringen ophørte vagtforpligtelsen for de praktiserende læger.

Der er indgået aftale med Ærø Redningskorps som medfører, at de praktiserende læger på Ærø ikke længere skal stå til rådighed for ambulancebistand.

Ophøret af vagtforpligtelsen betyder, at de praktiserende læger ikke længere afregner ydelser i vagttiden (938.000 kr.), samt at der ikke udbetales vagtberedskabshonorar (1,1 mio. kr).

Udgiften til ambulancebistand fra Ærø-lægerne, som udgjorde ca. 520.000 kr. årligt, bortfalder endvidere.

Samlet set betyder ophøret af de praktiserende lægers vagtforpligtelser, at der bortfalder udgifter for ca. 2,6 mio. kr. på årsbasis.

Omorganiseringen betyder, at Ærø Sygehus skal varetage fysiske patientkonsultationer i vagttiden fremadrettet. I weekender og på helligedage er der to sygehusansatte læger i vagttjeneste på Ærø Sygehus. Hermed kan der aflægges enkelte sygebesøg, samt ligsyn i dagtiden i weekender og på helligdage, foruden afviklingen af de fysiske vagttidskonsultationer på sygehuset.

OUH har opgjort den samlede udgift til opnormeringen af vagtbemandingen i dagtiden i weekender og på helligdage inkl. vagttillæg til en samlet årlig udgift på 821.000 kr.

Udgiften til Ærø Redningskorps udgør 424.000 kr.

Det er aftalt med PLO Syd, at den regionale lægevagt kan yde telefonisk rådgivning til lægerne på Ærø sygehus efter behov. Det er skønnet, at udgiften til rådgivningsydelsen vil udgøre ca. 100.000 kr. årligt.

I forbindelse med omorganiseringen overgår den telefoniske visitation til den regionale lægevagt. Der forventes, at den fremadrettede telefoniske visitation af opkald fra Ærø, vil medføre udgifter for ca. 200.000 kr. årligt.

Der er mindre engangsudgifter til uddannelsesforløb til Ærø Redningskorps og udstyring af nødbehandlerbil på ca. 20.000 kr. Disse udgifter kan afholdes inden for det eksisterende lægevagtsbudget.

De samlede udgifter udgør hermed ca. 1,5 mio. kr. på årsbasis.

Omorganiseringen af lægebetjeningen i vagttid på Ærø medfører en samlet mindreudgift på ca. 1,0 mio. kr. årligt i forhold til det nuværende udgiftsniveau.

Mindreudgiften på ca. 1,0 mio. kr. foreslås reserveret til udvikling af sundhedsvæsenet på Ærø.

Forslag til udviklingsideer kan drøftes i den administrative og politiske styregruppe vedrørende udvikling af samarbejdet mellem Ærø Kommune og Region Syddanmark.

I nedenstående tabel 1 ses en opgørelse af de økonomiske konsekvenser i forbindelse med omorganiseringen.

Det indstilles:

At der til OUH overføres 753.000 kr. i 2021 og 821.000 kr. fra 2022 og fremefter fra sygesikringsbudgettet.

At mindreudgiften på ca. 1,0 mio. kr., som følge organisationsændringen, reserveres til udvikling af sundhedsvæsenet på Ærø efter regionsrådets nærmere beslutning.

Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Medlem, Marianne Mørk Mathiesen, stemte imod indstillingspunkt 2 om, at mindreudgiften på ca. 1 mio. kr., som følge af organisationsændringen, reserveres til udvikling af sundhedsvæsenet på Ærø efter regionsrådets nærmere beslutning, og afgav følgende mindretalsudtalelse:

Jeg vil gerne rose administrationen for den besparelse, der er opnået ved omlægning af vagtlægeordningen på Ærø.

Jeg er dog modstander af, at den økonomiske besparelse skal bruges til et endnu ikke opfundet sundhedsprojekt på Ærø.

Man skal ikke bruge penge bare for at bruge penge. Pengene bør gå tilbage til regionskassen.

Ærøboerne er på ingen måde ringere stillet i henhold til de øvrige beboere i Region Syddanmark.

Udvalget orienteres om statístik vedrørende brug af de særlige ordninger, som er aktiveret med omorganisering af lægebetjeningen i vagttiden på Ærø, på et kommende møde (sygebesøg i hjemmet, sygetransport, udkald ved trafikuheld mv.)

Jørn Lehmann Petersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

1 medlem, Liberal Alliance, stemte imod indstillingspunkt 2 om, at mindreudgiften på ca. 1 mio. kr., som følge af organisationsændringen, reserveres til udvikling af sundhedsvæsenet på Ærø efter regionsrådets nærmere beslutning, og afgav følgende mindretalsudtalelse:

Jeg vil gerne rose administrationen for den besparelse, der er opnået ved omlægning af vagtlægeordningen på Ærø. Jeg er dog modstander af, at den økonomiske besparelse skal bruges til et endnu ikke opfundet sundhedsprojekt på Ærø. Man skal ikke bruge penge bare for at bruge penge. Pengene bør gå tilbage til regionskassen. Ærøboerne er på ingen måde ringere stillet i henhold til de øvrige beboere i Region Syddanmark.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.
 

Indstilling godkendt.

1 medlem, Liberal Alliance, stemte imod indstillingspunkt 2 om, at mindreudgiften på ca. 1 mio. kr., som følge af organisationsændringen, reserveres til udvikling af sundhedsvæsenet på Ærø efter regionsrådets nærmere beslutning, og afgav følgende mindretalsudtalelse:

Jeg vil gerne rose administrationen for den besparelse, der er opnået ved omlægning af vagtlægeordningen på Ærø. Jeg er dog modstander af, at den økonomiske besparelse skal bruges til et endnu ikke opfundet sundhedsprojekt på Ærø. Man skal ikke bruge penge bare for at bruge penge. Pengene bør gå tilbage til regionskassen. Ærøboerne er på ingen måde ringere stillet i henhold til de øvrige beboere i Region Syddanmark.

Udvidelsen af Sundhedscenter Haderslev finansieres dels af midler bevilget af Sundhedsstyrelsen (7,28 mio. kr.), dels af en egenfinansiering fra Haderslev Kommune og Region Syddanmark (7,04 mio. kr.). Regionens andel af egenfinansieringen er 739.000 kr., og det foreslås, at dette beløb finansieres gennem den afsatte ramme i Budget 2020 på 3,0 mio. kr. årligt til understøttelse af det nære sundhedsvæsen.

I slutningen af maj 2019 informerede Sundheds- og Ældreministeriet om, at Region Syddanmark og Haderslev Kommune fik bevilliget midler til en etape 2 i Sundhedscenter Haderslev. Bevillingen lød på 7,28 mio. kr. af de ansøgte 28,16 mio. kr. Der var i projektet herudover forudsat en egenfinansiering på 7,04 mio. kr. Den politiske styregruppe for Sundhedscenter Haderslev godkendte i juni 2019 en model, hvor der blev arbejdet videre med, at de tildelte puljemidler på 7,8 mio. kr. suppleredes af egenfinansieringen på 7,04 mio. kr. Region Syddanmark bidrager til egenfinansieringen af projektet, da Sundhedscenteret ejes i fællesskab ned kommunen.

Regionsrådet godkendte den 28. oktober 2019 den reviderede ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om udvidelse af Sundhedscenter Haderslev. Efter udvidelsen vil Region Syddanmark komme til at disponere over et antal kvadratmeter til mammografiscreening og tilsvarende fællesarealer, og parterne har derfor efterfølgende forhandlet fordelingen af egenfinansieringen imellem sig. Den regionale andel af medfinansieringen er således 739.000 kr., fordi regionen ender med at eje 11,4 % af huset.

De midler, Sundheds- og Ældreministeriet har tildelt projektet, går til mursten i tilbygningen. Indretningen af lokalet til mammografi indgår i det samlede budget omkring omlægning af mammografiscreening fra biler til stationære. Det foreslås derfor, at udgiften til den regionale medfinansiering af udvidelsen af Sundhedscenter Haderslev finansieres gennem den afsatte ramme i Budget 2020 på 3,0 mio. kr. årligt til understøttelse af det nære sundhedsvæsen.

Det indstilles:

At den regionale medfinansiering af Sundhedscenter Haderslev på 739.000 kr. finansieres gennem den afsatte ramme i Budget 2020 på 3,0 mio. kr. årligt til understøttelse af det nære sundhedsvæsen.

Udvalget for det nære sundhedsvæsen anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Jørn Lehmann Petersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling godkendt.

Der fremlægges en årlig status på implementering af psykiatriplanens anbefalinger. Regionsrådet forelægges den årlige status.

I forbindelse med politisk godkendelse af implementeringsplanen den 19. marts 2020 blev det samtidig besluttet, at regionsrådet skal forelægges en årlig status på psykiatriplanens anbefalinger. Årsrapporten er vedlagt.

Regionsrådet godkendte den 16. december 2019 ”Psykiatriplan 2020-2024”, der indeholder 39 anbefalinger, som skal implementeres i planperioden. I marts 2020 blev implementeringsplanen herfor godkendt.

Psykiatri- og socialudvalget gennemførte som led heri i august-september 2020 en møderunde i de 22 syddanske kommuner for at drøfte implementering af planen. Møderunden har sat fokus på en række forhold, der integreres i det videre arbejde med implementeringen af anbefalingerne.

Implementeringen af psykiatriplan 2020-2024 forløber planmæssigt på trods af covid-19 udfordringer. Det er også forventningen, at implementeringsplanen fremadrettet for 2021 og frem vil følge den implementeringstakt, der blev godkendt marts 2020 med forelæggelse af relevante beslutningspunkter. Dette på trods af covid-19 udfordringer for implementeringen af enkelte anbefalinger.

Som det fremgår af oversigten i den vedlagte årsrapport er implementering af psykiatriplanen kommet godt i gang. Konkret er implementering af 31 af psykiatriplanens 39 anbefalinger igangsat/afsluttet. For de fleste af planens anbefalinger er der et stort implementeringsarbejde efter indsatserne under de enkelte anbefalinger er godkendte, og pengene bevilget. Det indebærer for langt de fleste anbefalinger, at implementeringen er et langt sejt træk, hvorfor de fleste først vil være færdigimplementeret, når 2024 nærmer sig. Det lange seje træk omfatter et dialog- og kulturarbejde i forhold til planens intentioner, fortsat rekruttering, kompetenceudvikling samt yderligere dialog og aftaler med kommuner og praksissektor.

For yderligere detaljer om fremdrift i arbejdet med de enkelte anbefalinger henvises til vedlagte årsrapport.

I 2021 vil covid-19 fortsat kunne påvirke fremdriften, men der vil fortsat blive arbejdet med

konsolidering og implementering af anbefalingerne i psykiatriplanen. I 2021 er endvidere planlagt yderligere nationale initiativer blandt andet i form af udarbejdelsen af en 10-års plan for psykiatrien. Når 10-års planen med tilhørende initiativer foreligger, vil der blive gjort status på de 39 anbefalinger i psykiatriplanen.

Det indstilles:

At årlig afrapportering vedrørende implementering af Psykiatriplan 2020-2024 tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet. Oplæg vedhæftet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling godkendt.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Den første årlige opfølgning på den regionale udviklingsstrategi 2020-2023, ”Fremtidens Syddanmark”, er vedlagt til godkendelse.

Det fremgik af den regionale udviklingsstrategi 2020-2023, at ”Inden for hvert af de seks strategispor vil status og udvikling blive fulgt i en samlet årlig publikation. Den årlige opfølgning vil indeholde en kort beskrivelse af udviklingen i forhold til de regionale mål. Beskrivelsen underbygges af en række indikatorer, som kan tilpasses både den aktuelle situation og udvikling.”

Der er på den baggrund udarbejdet den første årlige opfølgning på den regionale udviklingsstrategi for 2020. Opfølgningen er vedlagt.

Ud over de indledende afsnit indeholder opfølgningen et dobbeltopslag for hvert strategispor med beskrivelse af nogle af de mest væsentlige igangsatte indsatser i 2020 på den ene side samt en beskrivelse og illustration af indikatorer og nøgletal på den anden side. Herudover indeholder opfølgningen et afsnit om indsatser, der går på tværs af strategispor inden for de fire tværgående temaer, samt et afsnit om hvordan FN’s verdensmål indtænkes i de regionale indsatser.

Som det fremgår af opfølgningen, så er der god fremdrift på udmøntningen af strategien inden for alle strategispor.

Opfølgningen blev forelagt til orientering for miljøudvalget, udvalget for uddannelse og arbejdskraft og anlægs- og innovationsudvalget i marts 2021. Frem mod endelig vedtagelse af publikationen kan der fortsat ske mindre redaktionelle ændringer i publikationen.

Det indstilles:

At den årlige opfølgning på den regionale udviklingsstrategi 2020 godkendes.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling godkendt.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Realdania, regionerne og KL indgik i september 2020 partnerskabsaftale om ”DK2020 – klimaplaner for hele Danmark”. Projektets formål er at udbrede og accelerere kommunernes klimaarbejde i et strategisk samarbejde, hvor de kommuner, der tilslutter sig, forpligter sig til at udarbejde kommunale klimaplaner, som lever op til Paris-aftalens klimamål. Projektet er kommet godt i gang, og den regionale organisering er blevet etableret.

Der orienteres om status for projektet.

Realdania, regionerne og KL har indgået partnerskabsaftale om ”DK2020 – klimaplaner for hele Danmark”.

Projektets formål er at udbrede og accelerere kommunernes klimaarbejde i et strategisk samarbejde, hvor de kommuner, der tilslutter sig, forpligter sig til at udarbejde kommunale klimaplaner, som lever op til Paris-aftalens klimamål.

Projektet har fået stor opmærksomhed i lokale og nationale medier, og har bl.a. betydet, at forsynings-, energi- og klimaminister, Dan Jørgensen, har henvendt sig til projektet og inviteret til samarbejde.

Nedenfor gives en kort status for fremdriften:

Organisering:

Efter indgåelse af partnerskabsaftalen, er det vurderingen, at der er en meget positiv indstilling til samarbejdet og god fremdrift i projektet. Tilbagemeldingerne fra de øvrige regioner peger på, at der i alle regioner er etableret et godt samarbejde mellem KKR og region.

National organisering:

• Der er etableret en politisk styregruppe (Region Syddanmarks repræsentant er Jørn Lehmann Petersen), en administrativ styregruppe og en administrativ projektstyregruppe. Se også vedlagte bilag.

• De foreløbige erfaringer er gode og viser et engageret og velfungerende samarbejde.

Regional organisering:

• Der er etableret en organisering med politisk styregruppe (Region Syddanmarks repræsentanter er Stephanie Lose, Mads Skau og Jørn Lehmann Petersen), administrativ følgegruppe samt et sekretariat, som alle er baseret på fælles ledelse og opgaver.

• De foreløbige erfaringer er gode og viser et engageret og velfungerende samarbejde. Der er bl.a. udtrykt ønske om, at initiativerne under DK2020 så vidt mulig omfatter alle 22 kommuner (5 kommuner, som var med i pilotfasen, de 14 kommuner, der er med i denne runde samt de tre kommuner, som potentielt kan deltage i næste runde) og herunder er det vigtigt, at styrke samarbejdet med eksisterende organisationer.

Samarbejde med kommunerne:

Der har været afholdt møder med foreløbig 10 af de 14 kommuner. De resterende kommuner er blevet tilbudt hjælp, men har foreløbig udsat/afslået tilbuddet.

Generelt er det indtrykket, at kommunerne står over for en stor opgave, men at der også er tale om en opgave, som er prioriteret i kommunerne.

Data og analyser:

Regionsrådet har samlet afsat ca. 6 mio. kr. til DK2020. På den baggrund er der foreløbig iværksat og planlagt følgende initiativer:

Virkemiddelkatalog:

• Der er indgået kontrakt med rådgivere, som har udarbejdet et virkemiddelkatalog, som beskriver forslag til handlinger, som kommunerne kan iværksætte som en del af klimahandlingsplanen, Virkemiddelkatalog for klimaforebyggelse og klimatilpasning i kommuner i Region Syddanmark

• Som fase to af denne kontrakt, vil der i foråret 2021 blive iværksat en fase 2, hvor konsulenterne tilbyder hjælp til grupper af kommuner i forhold til at implementere udvalgte virkemidler.

Energiscenarier i Region Syddanmark:

• Administrationen har indgået kontrakt med rådgivere, som har udarbejdet en analyse, der beskriver forskellige scenarier for, hvordan den grønne omstilling af energiområdet kan ske i Region Syddanmark, herunder beskrives nogle af de særlige forhold og potentialer, der er i regionen. Der er afholdt en workshop med deltagelse fra kommuner, forsyninger, energiselskaber m.m., hvor foreløbige resultater og anbefalinger blev drøftet. Den endelige rapport forventes afsluttet februar/marts 2021.

• Der er anbefalinger i denne rapport, som kommuner, forsyninger m.fl. kan gøre brug af. Desuden forventer administrationen at tage initiativ til at arbejde videre med udvalgte handlinger, herunder bl.a. udfasning af olie- og gasfyr, udbredelse af ladeinfrastruktur, omstilling af den tunge transport m.m.

Oversvømmelseskort:

• Der er indgået kontrakt med rådgivere, som udarbejder oversvømmelseskort for alle kommuner i regionen. Resultatet af dette foreligger ultimo februar 2021 og formidles til kommunerne på en workshop.

Forprojekt om elladestandere:

• Administrationen indgår i samarbejde med Energialliancen (Trekantområdet) og Elbilalliancen om et forprojekt vedr. elladeinfrastruktur. Det undersøges, hvordan kommunerne kan forberede planlægning af fremtidig elladeinfrastruktur, hvilket så vidt mulig udbredes til alle kommuner.

Energi- og CO2e-regnskaber:

• Administrationen har samlet alle 22 kommuner om et medlemskab af den nationale Energi- og CO2e-regnskabet (CO2e: CO2 ækvivalenter, dvs. CO2 og andre klimagasser). Det er et væsentligt skridt i retning mod at få fælles energi- og CO2e-regnskaber i hele regionen, som styrker mulighederne for samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Regnskabet vil også foreligge på regionsniveau, både for basisår 1990 og status for 2019 (seneste data). Regnskabet forventes færdigt sommer 2021.

• Region Syddanmark indgår desuden i en arbejdsgruppe med Energistyrelsen, KL og Realdania, hvor der arbejdes på at styrke det nationale værktøj til energi- og CO2e-regnskaber, således at alle landets kommuner på sigt tilslutter sig samme værktøj.

Klimafolkemødet:

Det er besluttet, både i den syddanske organisering og i den nationale projektstyregruppe, at der arbejdes for at lave et DK2020 arrangement som en del af Klimafolkemødet.

Til orientering.

Til orientering.

Til orientering.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Til orientering.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Arrangørerne bag Energiens Folkemøde, der er planlagt til afholdelse den 16. og 17. september 2021 i Esbjerg, har ansøgt Region Syddanmark om 1 mio. kr. i støtte til afvikling af begivenheden. Formålet er at formidle viden om energi, klima og miljø på en folkelig måde, så flere borgere får lyst og mulighed for at deltage i debatten.

Det indstilles, at udvalget anbefaler regionsrådet at bevilge maksimalt 250.000 kr. til afholdelse af Topkonferencen, som er en del af Energiens Folkemøde – finansieret af 10 mio. kr.-puljen, afsat til implementering af ”Fremtidens Syddanmark”, og under forudsætning af, at Esbjerg Kommune støtter Energiens Folkemøde med mindst et tilsvarende beløb.

Energiens Folkemøde er en begivenhed, som er blevet afholdt i Esbjerg i 2018 og 2019, og som nu planlægges gennemført for 3. gang den 16. og 17. september 2021.

Energiens Folkemøde har som formål at formidle viden om energi, klima og miljø på en folkelig måde, så flere borgere får lyst og mulighed for at deltage i debatten. Energiens Folkemøde skal gøre flere unge mennesker interesseret i teknik og naturvidenskab og påvirke, at flere uddanner sig inden for energibranchen. Ambitionen er ligeledes at udvikle Energiens Folkemøde til hele Danmarks Folkemøde som en fast årlig tradition.

Som en ny del af programmet i 2021 planlægges det at afholde en topkonference i samarbejde med Aalborg Universitet. Topkonferencen er henvendt til de mest vidende specialister på energi- og klimaområderne.

Arrangørerne bag Energiens Folkemøde er Energy Science World v/ formand Niels Aage Giversen, Per Andersen og Jan Christensen. Med vedlagte ansøgning ønsker de, at professionalisere dette års folkemøde yderligere og i særdeleshed have mulighed for at få en professionel markedsføring. Det samlede budget udgør 3 mio. kr., som dækker omkostninger til paneldeltagere, oplægsholdere, markedsføring og PR, indstiftede priser samt drift, sekretariatsbistand, afvikling af folkemødet m.m.

Arrangørerne har fået tilsagn om støtte fra et par lokale fonde, forventer lejeindtægter for omkring 40 stande på Torvet og råder selv over en lille egenkapital på ca. 1 mio. kr. Esbjerg Kommune ansøges ligeledes om 1 mio. kr. til afholdelse af Energiens Folkemøde. 

Det er administrationens vurdering, at Energiens Folkemøde i Esbjerg på mange måder vil dække de samme elementer som det nationale Klimafolkemøde. Det er også vurderingen, at det er positivt, at der er flere aktiviteter i regionen, der understøtter regionsrådets ”Klimastrategi” og inddrager borgerne. Region Syddanmark har tidligere indgået partnerskabsaftale med Middelfart Kommune om at afholde Klimafolkemødet i 2020, 2021 og 2022. Regionsrådet bevilgede 2 mio. kr. til afholdelse af Klimafolkemødet i 2020 og vil i foråret ligeledes skulle tage stilling til en bevilling til Klimafolkemødet, der i år afholdes 2. til 4. september 2021. Det er derfor vurderingen, at Klimafolkemødet har slået sig fast som nationalt klimafolkemøde i 2020.

Der er som nævnt et vist overlap mellem temaerne og målgrupperne i Energiens Folkemøde og Klimafolkemødet. Det må derfor forventes, at der kan blive konkurrence om mediedækning, deltagere mm. på trods af de 14 dages mellemrum. Den planlagte nye Topkonference på Energiens Folkemøde kan forventes at bidrage med vigtig viden til energiomstillingen i Region Syddanmark og kan ses i sammenhæng med den indsats, som regionen har på strategisk energiplanlægning i den regionale udviklingsstrategi. Det foreslås, at der gives et tilskud til afholdelse af Topkonferencen.

Administrativ tilføjelse

Mail fra arrangør dateret den 5. marts 2021 vedr. opbakning til Energiens Folkemøde er tilføjet som bilag.

Det indstilles:

At bevilge maksimalt 250.000 kr. til afholdelse af Topkonferencen den 16. september 2021 på Energiens Folkemøde i Esbjerg – finansieret af den 10 mio. kr. pulje, som regionsrådet i 2021 har afsat til implementering af ”Fremtidens Syddanmark”. 

At det er en forudsætning for tilskuddet, at Esbjerg Kommune støtter Energiens Folkemøde med mindst et tilsvarende beløb.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Tine Hundahl Jensen deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling godkendt.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Der orienteres om, at regionsrådene får indstillingsret til 20 procent af midlerne i Den Europæiske Socialfond Plus i programperioden 2021-2027. Endvidere gives en kort status for processen.

Regeringen ønsker at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet og fremme regionernes rolle på dagsordenen for kvalificeret arbejdskraft, som er en vigtig politisk prioritet for både regionerne og regeringen. Målet er at sikre adgang til uddannelse og kvalificeret arbejdskraft i hele landet.

Derfor har regeringen besluttet at give regionsrådene ret til indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af 20 procent af de danske midler fra Den Europæiske Socialfond Plus i den kommende syvårige programperiode, der går fra 2021 til 2027. For at opnå en koordineret indsats med opbakning fra arbejdsmarkedets parter, har regeringen endvidere besluttet, at de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) skal høres forud for regionernes indstilling om udmøntningen af midlerne.

Regeringens tiltag har til formål at styrke regionernes nuværende arbejde på uddannelsesområdet. Derfor kan regionerne alene indstille om anvendelse af midler inden for de opgaver, som de allerede har hjemmel til i sektorlovgivningen på uddannelsesområdet.

En tværregional arbejdsgruppe, der er nedsat under Danske Regioner, har udarbejdet et forslag til en beskrivelse af den kommende regionale socialfondsprioritet. Det syddanske indspil til arbejdet har været de rammer, som er defineret i den syddanske delstrategi ”Kompetencer til fremtiden”. Beskrivelsen af den regionale socialfondsprioritet vil indgå som en del af det danske program for Den Europæiske Socialfond Plus, der er under udarbejdelse, og derfor endnu ikke sendt til godkendelse i Europa-Kommissionen.

I forlængelse af den tværregionale arbejdsgruppe har Danske Regioner indsendt høringssvar til udkast til en lovændring af lovbekendtgørelse om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, som indebærer at regionsrådene får hjemmel til at afgive indstilling til erhvervsministeren. Region Syddanmark har bidraget til høringssvaret.

Økonomi, status og proces

Hvor mange midler Danmark vil modtage fra EU er ikke endeligt fastlagt, men af lovbemærkningerne fremgår det, at Danmark forventes at modtage ca. 127 mio. kr. årligt fra Den Europæiske Socialfond Plus i Programperioden 2021-2027.

Dermed kan regionerne forvente at få indstillingsret til ca. 25,4 mio. kr. pr. år. Da Region Sjælland fortsat er en overgangsregion, vil denne region skulle have sin egen indstillingsramme. De øvrige regioner vil få en fælles indstillingsramme. Danske Regioner har på regionernes vegne stillet forslag om at få denne ramme opdelt, så hver region får sin regionale indstillingsramme for den syvårige periode.

Den maksimale støtteprocent bliver reduceret i den nye programperiode. Hidtil har Den Europæiske Socialfond ydet 50 procent støtte til de syddanske projekter. I programperioden 2021-2027 vil Den Europæiske Socialfond maksimalt finansiere 40 procent af de støtteberettigede udgifter.

Erhvervsministeriet har meldt ud, at regionerne selv skal håndtere den medfølgende administration og medfinansiering inden for regionernes eksisterende organisatoriske og økonomiske ramme. Danske Regioner har gjort opmærksom på, at regionerne ikke er enig i ministeriets udmelding, hvorfor de bl.a. har stillet krav om at få nogle af de erhvervsfremmemidler tilbage, som regionerne afleverede til staten efter erhvervsfremmereformen.

Programperioden for Den Europæiske Socialfond Plus begynder formelt set i januar 2021, men på grund af den sene vedtagelse af EU-budgettet for 2021-2027 og forsinkelser i forhandlingerne om EU-forordningerne på strukturfondsområdet, forventes midlerne tidligst udmøntet ultimo 2021.

Regionsrådet vil blive orienteret om den nye støttemulighed igen, når Europa-Kommissionen har godkendt det danske program for Den Europæiske Socialfond Plus, og den økonomiske ramme er fastlagt.

Til orientering.

Til orientering.

Til orientering.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Til orientering.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

I sagen præsenteres forslag til prioriterede mål og fokusområder for arbejdet med informationssikkerhed i 2021.

Det indstilles, at regionsrådet godkender mål for informationssikkerhed for 2021.

I takt med den digitale udvikling styrker og konsoliderer Region Syddanmark løbende arbejdet med informationssikkerhed. Formålet er at sikre, at regionen fortløbende behandler og håndterer borgeres, patienters og medarbejderes data forsvarligt.

Region Syddanmark har gennem årene opbygget et strategisk højt niveau og etableret formelle procedurer for arbejdet med informationssikkerhed i hele organisationen. Informationssikkerhed er imidlertid et område under konstant udvikling, og der er et kontinuerligt behov for at udvikle og styrke indsatserne.

Med afsæt i målet om at opretholde et højt sikkerhedsniveau baseret på retningslinjer og strategiske projekter, kigger Region Syddanmark ind i hvilke områder, hvor der kan opnås yderligere resultater gennem øget fokus. Sygehuse, enheder og tværgående stabe er hen over årsskiftet 2020/21 blevet inddraget i en proces, der har identificeret fire temaer, som regionen foreslås at give særlig opmærksomhed i 2021.

Inden for alle fire temaer er der allerede etableret en god praksis og et solidt fundament for arbejdet med informationssikkerhed. Ny lovgivning, nye systemer og nye risici stiller imidlertid krav om nytænkning og udvidelse af de igangværende indsatser. Derudover har Region Syddanmark et mål om, at der føres regelmæssigt tilsyn med de etablerede sikkerhedstiltag for at sikre, at disse er opdateret og tidssvarende. Tilsvarende har Region Syddanmark en ambition om at genbesøge områder med henblik på at afklare, om de etablerede sikkerhedstiltag er tilstrækkeligt dækkende for alle aktive it-systemer - både store og små.

For at opfylde ovennævnte ambitioner foreslås, at Region Syddanmark sætter særligt fokus på følgende områder i 2021:

• Risikobaseret tilgang
• Bruger- og adgangsrettigheder
• Databehandleraftaler
• Awareness.

De enkelte fokusområder og de konkrete målsætninger, som skal bidrage til at styrke og konsolidere arbejdet med informationssikkerhed yderligere, er nærmere beskrevet i vedlagte notat.

Administrativ tilføjelse

På baggrund af drøftelserne i digitaliseringsudvalget den 3. marts 2021, var der ønske om, at det præciseres, at awareness temaet i bilaget om ”Mål for arbejdet med informationssikkerhed 2021” omhandler, at alle medarbejdere oplyses om og uddannes i håndteringen af informationssikkerhed, så den enkelte medarbejder er opmærksom på og kan tage et ansvar for, at data behandles og opbevares trygt.

Dette er præciseret i såvel overskriften som i afsnittet om awareness temaet i bilaget.

Det indstilles:

At mål for informationssikkerhed for 2021 godkendes.

Digitaliseringsudvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet med den bemærkning, at det præciseres i bilaget, hvad temaet om awareness omhandler.

Bilag med justeret overskrift og afsnit om awareness vedhæftet.

Oplæg vedhæftet.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling godkendt.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog i 2017 en strategi for ansatte på særlige vilkår. Der gives en status i udviklingen frem til februar 2020.

Der er mange mennesker uden for arbejdsmarkedet, som aktivt kan bringes i spil på regionens arbejdspladser og være med til at skabe værdi for patienter og borgere.

Regionsrådet vedtog i 2017 en strategi for at øge antallet af ansatte på særlige vilkår og afsatte i forbindelse med budgetaftalen for 2019 midler til at understøtte denne indsats. Indsatsen fortsættes i 2020 og 2021, og der er fokus på en god introduktion af de nyansatte medarbejdere på særlige vilkår, herunder muligheden for tilknytning af en mentor i forbindelse med opstarten.

Målsætningen for strategien er, at Region Syddanmark skal øge antallet af ansatte på særlige vilkår med 50% og alle sygehuse, psykiatrien, socialområdet og regionshuset har udarbejdet indsatsplaner, der skal være med til at sikre at målene i strategien indfries.

Det kan bemærkes, at udviklingen for ansatte i fleksjob har en positiv udvikling og der er den 1. februar 2021 ansat 61 flere end i 2010. De øvrige ekstraordinære ansatte øges ikke på grund af ændringer i lovgivningen, men dækker over at der er mange i forløb i kortere perioder. STU-elever tæller ikke med i opgørelsen.

De sårbare unge har været drøftet i ledelsessystemet på tværs af alle sygehuse, psykiatrien, socialområdet, Ambulance Syd og i regionshuset. Der er særlig fokus på at etablere praktikforløb for STU-elever. Den første STU-elev har været i forløb i køkkenet i efteråret 2020 på Sygehus Lillebælt. Flere enheder er i dialog med de kommunale ungeafdelinger om at etablere forløb, så der vil komme flere forløb i den kommende tid.

Nedenstående tabel viser udviklingen i antal ansatte i fleksjob.

Nedenstående tabel viser udviklingen i antal ekstraordinært ansatte.

Til orientering.

Til orientering.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Til orientering.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

1. afrapportering af målbilleder og udvalgte indikatorer for Region Syddanmark for 2021 forelægges nu regionsrådet. Ligesom ved tidligere afrapporteringer er det ved denne afrapportering kun indikatorer, der er opdaterede data for, som medtages. Formålet med afrapporteringen er at skabe overblik over graden af målopfyldelse på udvalgte indikatorer. Samtidig gives et overblik over planlagte temaafrapporteringer.

Baggrund og formål

I budgetaftalen for Region Syddanmark for 2017 blev det beskrevet, at der skal udarbejdes et forslag til opfølgning på nationale og regionale mål. Regionsrådet godkendte en model for denne afrapportering på regionsrådsmødet i maj 2017.

Afrapporteringen tager afsæt i de pejlemærker for regionens samlede drifts- og udviklingsarbejde, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016. Nationale mål, der er retningsgivende på Region Syddanmarks opgaveområder, indgår som udgangspunkt i konceptet.

Afrapporteringen af målbilleder er tænkt sammen med den proces, der er for budgetlægningen. Den løbende opfølgning er med til at kvalificere og understøtte den proces, hvor der udvælges temaer til budgetprocessen og fokusområder for indsatsen i regionens arbejde i det kommende år.

Sammenhængen mellem de to processer kan bidrage til at sikre, at de temaer, der allerede er udvalgt og prioriteret i de foregående års budgetprocesser, følges og afrapporteres. På sundhedsområdet kan temaer fra budgetprocessen ligeledes indgå i de indsatsområder, der en gang årligt skal vedtages i regionsrådet som en del af den gældende sundhedsplan. Indsatsområderne forelægges på regionsrådsmødet i december.

Samlet set understøtter processen, at de temaer der arbejdes med:

• Har sammenhæng til pejlemærkerne.
• Tager bestik af den løbende udvikling på økonomi- og aktivitetsområdet.
• Sikrer sammenhæng til temaer, som foreslås prioriteret ud fra en driftsmæssig synsvinkel.
• Integrerer de elementer, som regionen er forpligtiget til, som følge af de årlige økonomiaftaler.

Formålet med afrapporteringen er at skabe overblik over graden af målopfyldelse på udvalgte indikatorer. Samtidig gives et overblik over planlagte temaafrapporteringer.

Ligesom ved tidligere afrapporteringer er det ved denne afrapportering kun indikatorer, der er opdaterede data for, som medtages.

Afrapportering

Konceptet er baseret på to typer af afrapportering:

1) Faste kvartalsvise, kvantitative afrapporteringer: Indikatorerne er fordelt på områderne socialområdet, regional udvikling og sundhed.

2) Temaafrapporteringer: I forbindelse med konceptet er der også løbende temaafrapporteringer til regionsrådet på områder, hvor der med fordel kan være en mere kvalitativ afrapportering om status og fremdrift. Der er tale om temaerne sygehusbyggeri, forbedringskultur, nærhed og sammenhæng, attraktiv arbejdsplads samt patientsamarbejde og kvalitet i sociale tilbud.

Temaafrapporteringerne er begrundet i, at der er temaer og særlige emner, som det med passende intervaller er meningsfuldt at give en uddybende orientering om. Samtidig er det ikke alle områder, det er hensigtsmæssigt at afrapportere med korte intervaller, ligesom ikke alle aspekter af pejlemærkerne er egnede til kvantificering.

I forhold til de kvartalsvise kvantitative afrapporteringer er der vedlagt et notat (bilag 1), der beskriver de overordnede tendenser i udviklingen af indikatorer samt et databilag (bilag 2), hvor de bagvedliggende data fremgår.

Indikatorerne kan justeres løbende, eksempelvis hvis der er fokusområder fra de årlige budgetaftaler, som ønskes fulgt via specifikke indikatorer. Der kan også være indikatorer, der stabiliseres over tid på det ønskede niveau, og derfor ikke længere behøver følges kvartalsvis.

Indikatorerne afrapporteres fire gange årligt parallelt med henholdsvis aflæggelse af årsrapport og afrapportering af økonomi og aktivitet. Data skal derudover ses i sammenhæng med indsatsområderne på sundhedsområdet.

I forhold til temaafrapporteringerne ses nedenfor en oversigt over planlagte temaafrapporteringer.

Til orientering.

Til orientering.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Til orientering.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Der gives en orientering om henvendelserne i whistleblowerordningen for 2. halvår 2020.

I relation til whistleblowerordningen er det besluttet, at der sker halvårlig rapportering med angivelse af henvendelsernes antal og karakter.

Regionsrådet har i forbindelse med revurdering af ordningen besluttet, at anonymiteten over for den eksterne administrator som udgangspunkt ophæves, således af den eksterne administrator (Deloitte Forensic) kan have mulighed for at følge op på henvendelsen med henblik på evt. yderligere konkretisering.

Der vedlægges oversigt fra Deloitte Forensic og opfølgningsliste fra Region Syddanmark over de enkelte henvendelser i perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020.

Heraf fremgår det, at der i perioden er indkommet i alt 6 unikke henvendelser.

Det er af Deloitte Forensic vurderet, at 3 henvendelser er uden for ordningen og 3 henvendelser er inden for ordningen. Alle i kategorien personaleforhold.

Til orientering.

Til orientering.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Til orientering.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

I forbindelse med valget den 16. november 2021 skal regionsrådet træffe beslutning om, hvorvidt regionsrådet ønsker, at administrationen anmoder kommunerne i regionen om at gennemføre en eventuel fornyet fintælling. 

I henhold til lovgivningen er det kommunalbestyrelserne i kommunerne i regionen, der har ansvaret for at opgøre valget til regionsrådet. Kommunalbestyrelserne har således ansvaret for at optælle stemmerne på valgaftenen, og at fintælle stemmerne dagen efter for at opgøre valget på kandidatniveau.

Regionsvalgbestyrelsen kan beslutte, at der skal foretages en hel eller delvis fornyet fintælling af stemmerne til regionsrådsvalget. Som udgangspunkt skal denne optælling ske hos regionen. Det betyder, at der skal etableres et beredskab til fintælling, og at alle stemmer skal transporteres til Vejle for at gennemføre den fornyede fintælling.

Der er imidlertid mulighed for at anmode kommunerne i regionen om at forestå en fornyet fintælling af stemmerne i forbindelse med regionsrådsvalget, mod at regionen refunderer afholdte udgifter til fintællingen.

Ved valget for fire år siden blev der indgået aftale med alle 22 syddanske kommuner om, at de stod for at gennemføre en eventuel fornyet fintælling.

Det foreslås, at administrationen – ligesom ved sidste valg - retter henvendelse til kommunerne i regionen for at anmode dem om at varetage en eventuel fornyet fintælling af stemmerne til regionsrådsvalget.

Det indstilles:

At administrationen indgår aftale med kommunerne i regionen om opgørelse af en eventuel fornyet fintælling mod refusion af kommunernes udgifter hertil.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling godkendt.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Der skal i forbindelse med regionsrådsvalget i november 2021 nedsættes en valgbestyrelse med mindst 5 og højst 7 medlemmer.

Det indstilles, at regionsrådet beslutter antallet af medlemmer i valgbestyrelsen og udpeger medlemmer og suppleanter.

Med henblik på varetagelse af visse opgaver i forbindelse med regionsrådsvalget den 16. november 2021 skal der senest 13 uger før valgdagen nedsættes en valgbestyrelse, jf. reglerne i lov om kommunale og regionale valg kap.3.

Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver:
 

• Modtager og godkender kandidatlister samt anmeldelser om liste- og valgforbund.
• Tilvejebringer stemmesedler og opslag.
• Forestår den endelige opgørelse af afstemningen.
• Forestår opgørelsen af valget, herunder tager stilling til om der skal foretages fornyet fintælling. 

Valgbestyrelsen skal bestå af mindst 5 og højst 7 medlemmer, og vælges af og blandt regionsrådets medlemmer ved forholdstal.

Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder for medlemmet.

Regionsrådsformanden er formand for valgbestyrelsen.

Regionsrådet vælger en næstformand for valgbestyrelsen blandt valgbestyrelsens medlemmer.

Efter valgloven ydes der som udgangspunkt diæter til valgbestyrelsen efter lov om kommunernes styrelse. Regionsrådet kan dog beslutte, at der ikke ydes diæter eller at der ydes et andet beløb. Dog kan diæterne højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som i henhold til reglerne i lov om kommunernes styrelse er fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed.

Diætbeløbet i 2021 efter lov om kommunernes styrelse er 435 kr. for møder af ikke over 4 timers varighed og 870 kr. for møder over 4 timers varighed.

Det indstilles:

At der træffes beslutning om, hvorvidt valgbestyrelsen skal bestå af 5, 6 eller 7 medlemmer.

At der udpeges medlemmer til valgbestyrelsen. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger herudover en stedfortræder for medlemmet.

At der blandt valgbestyrelsens medlemmer vælges en næstformand for valgbestyrelsen.

At der ydes sædvanligt diætbeløb for deltagelse i valgbestyrelsens arbejde i overensstemmelse med den kommunale styrelseslov. 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet. Forretningsudvalget indstiller, at valgbestyrelsen skal bestå af 7 medlemmer.

Forretningsudvalgets indstiller desuden, at der ikke ydes diæter til medlemmerne af valgbestyrelsen.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede, at valgbestyrelsen skal bestå af 7 medlemmer. Følgende blev udpeget som medlemmer og suppleanter:

• Stephanie Lose med Kurt Jensen som suppleant
• Bo Libergren med Ulrik Sand Larsen som suppleant
• Thies Mathiasen med Anne-Marie Palm-Johansen som suppleant
• Morten Weiss-Pedersen med Michael Nielsen som suppleant
• Karsten Uno Petersen med Jørn Lehmann som suppleant
• Bente Gertz
• Annette Blynel

Regionsrådet besluttede, at gruppen efterfølgende oplyser suppleant for Bente Gertz og Annette Blynel.

Karsten Uno Petersen blev valgt som næstformand for valgbestyrelsen.

Regionsrådet besluttede endvidere, at der ikke ydes diæter til medlemmerne af valgbestyrelsen.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Det foreslås, at der forud for regionsrådsvalget den 16. november 2021 vedtages retningslinjer for den politiske betjening, brug af regionens billeder/logo og kandidaternes adgang til regionens enheder og institutioner mm.

Det indstilles, at regionsrådet godkender forslag til retningslinjer.

Der er valg til regionsrådet den 16. november 2021.

Erfaringer fra de tidligere valg har vist, at det er en fordel forud for valget og den tilhørende valgkamp at have fastlagt retningslinjer for en række situationer, som typisk opstår under valgkampen. F.eks. spørgsmål om der må uddeles valgmateriale på regionens enheder.

Forud for seneste regionsrådsvalg vedtog regionsrådet lignende retningslinjer.

Retningslinjerne er samtidig med til at sikre, at medarbejderne ikke bringes i en situation, hvor der kan opstå tvivl, om de lever op til kravet om at være upartiske i udførelsen af deres arbejde.  Ligesom der skabes gennemsigtighed for partierne, de enkelte kandidater og øvrige i forhold til, hvad regionen stiller til rådighed i perioden op til valget.

Såfremt regionsrådet vedtager retningslinjerne vil de blive offentliggjort på regionens hjemmeside, og blive videreformidlet til regionens medarbejdere.

Indholdet af retningslinjerne

Uændrede retningslinjer:

En stor del af retningslinjerne er uændret i forhold til seneste valg. Det drejer sig om:

-          At regionen udarbejder standardmateriale om regionen, som kandidaterne frit kan benytte i forbindelse med valgkampen.

-          At regionens logo ikke må anvendes i forbindelse med valgkamp.

-          At der ikke er adgang til individuelt besøg fra 1. oktober 2021 og frem til valget på regionens enheder for kandidater, som led i valgkampen.

-          At der ikke må uddeles valgmateriale i og ved indgangen til regionens enheder.

-          At der ikke kommunikeres fra regionen i måneden op til valget med politisk citater og deltagelse i kommunikationsprodukter.

I forhold til betjening af regionsrådsmedlemmerne, så er der heller ikke foretaget ændringer i retningslinjerne. Det betyder:

-          At regionsrådsmedlemmer kan anvende spørgeordningen op til valget.

-          At regionen fortsat op til valget vil udarbejde taleoplæg, når det er til brug for hvervet som regionsrådsmedlem.

-          At regionsrådsmedlemmerne fortsat kan besøge regionens institutioner i forbindelse med udvalgsmøder, indvielser mm. op til valget.

Nye retningslinjer:

På baggrund af erfaringer fra seneste valg er det i retningslinjerne tilføjet:

-          At kandidater ikke kan låne eller leje lokaler til det formål at føre valgkamp eller i forbindelse med vedkommendes valgkamp.

-          At kandidatens udendørsbesøg på regionens institutioner skal ske på en måde, hvor kandidatens tilstedeværelse ikke forstyrrer patienter, personale mm.

-          At eksterne alene kan afholde valgmøder på regionens institutioner, hvis direktionen godkender det, og der sikres bred repræsentation af kandidater og valgmødet formidles til en bred kreds af regionens borgere.

-          At spørgetid for regionens borgere i forbindelse med regionsrådsmøderne bortfalder i en tre måneders periode op til valget.

Særligt i forhold til billeder på regionens hjemmeside og de sociale medier, er det præciseret at de alene kan anvendes af kandidaten efter konkret tilladelse.

Kandidater der også er ansat

Hvis en kandidat samtidig er medarbejder i Region Syddanmark, skal vedkommende være opmærksom på, at det fremgår tydeligt, at han eller hun optræder som privatperson i politiske sammenhænge. Der forelægges en særskilt sag for Hovedudvalget om retningslinjer vedrørende ansatte, som samtidig er kandidater, og hvad de skal være særlig opmærksom på i forbindelse med valgkampen.

Det indstilles:

At godkende retningslinjerne i forbindelse med regionsrådsvalget 2021.

Indstillingen anbefales over for regionsrådet med den ændring, at spørgetiden bortfalder i en to måneders periode op til valget (september og oktober måned), og at det samtidig understreges på regionens hjemmeside, at der fortsat i perioden er mulighed for at stille skriftlige spørgsmål og få svar fra regionen.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling fra forretningsudvalget godkendt.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

Nedenstående forslag er indkommet fra Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkepartis grupper i regionsrådet.

Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkepartis grupper i regionsrådet har anmodet om at få følgende sag på regionsrådets dagsorden, jf. den kommunale styrelseslov § 11:

”Konservative og Socialistisk Folkeparti foreslår regionsrådet at der indføres ny administrativ procedure, så der ikke udsendes digital, eller anden form for elektronisk post, til borgere i weekends, helligdage og aften/nat.

Baggrunden for forslaget

Det er kendt viden at alvorligt syge, sårbare og udsatte borgere oplever det meget ubehageligt at modtage beskeder uden for almindelig arbejdstid, hvor det ikke er muligt at komme i kontakt med afsenderen. Borgere har givet udtryk for, at det har betydet angstanfald og kaostanker, på grund af en besked fredag aften, som først kan uddybes mandag.

Hvis en patient er i gang med et behandlingsforløb for alvorlig sygdom, psykiatrisk behandling, eller andet der kan betyde store forandringer for den enkelte, kan det blive en meget lang og utryg weekend.  Det er ofte særdeles vigtigt for borgerne at kunne stille uddybende spørgsmål på en indkaldelse til behandling, hvilket ikke kan lade sig gøre, hvis en patient modtager beskeden i e-boks i løbet af weekenden.

Via spørgeordningen har administrationen oplyst, at der sendes breve via e-boks kl. 12 og kl. 16.00 alle ugens dage.  Det er også oplyst, at det vil være en vanskelig opgave for administrationen, såfremt denne procedure skal ændres. Der henvises til en mulig løsning, når Regionen overgår til ”Næste generation af Digital Post”.

Konservative og Socialistisk Folkeparti mener ikke det er en ønsket situation. Tværtimod er det Regionens opgave at have en klar og tydelig kommunikation, som kan skabe tryghed og gennemskuelighed for patienter og pårørende. Den aktuelle procedure kan medvirke til det modsatte. Det skal understreges at det ikke er den enkelte ansatte der har ansvaret for udsendelsen, men det digitale postsystem der skal kigges på.

De to partier indstiller derfor til regionsrådets godkendelse:
 

1)      At den aktuelle procedure ændres således at digital post alene udsendes inden for normal arbejdstid, og ikke i weekends, helligdage eller aften/nat

2)      Hvis beskeden er akut må patienten som minimum sikres en adgang for uddybning inden for kort tid

3)      Hvis administrationen vurderer, at en sådan ny procedure bliver for administrativ omkostningstung, må det som minimum kunne indføres i forbindelse med regionens overgang til ”Næste generation Digital post” – og meget gerne så hurtigt som muligt. 

Til drøftelse.

Punktet blev drøftet.

Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.

-

-