Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Patientinddragelsesudvalget - Referat - 23 juni 2021

Mødedato
23-06-2021 kl. 13 30
 
Mødested
Regionsrådssalen
 
Deltagere
 

Udpeget af Region Syddanmark

  • Bo Libergren, V - formand
  • Marianne Mørk Mathiesen, I
  • Jørn Lehmann Petersen, A
  • Thies Mathiasen, O
  • Vibeke Syppli Enrum, Ø

  • Udpeget af KKR Syddanmark:

  • Henning Ravn V- næstformand
  • Herdis Hanghøj, V
  • Per Nyhus, O
  • Karsten Meyer Olesen, A
  • Reza Javid, Ø
  •  

    Udpeget af PLO Syddanmark

  • Karsten Meyer Olesen
  • Per Nyhus
  • Birgitte Ries Møller
  • Michael Haslund

  • Patientinddragelsesudvalget

    • Kaj Andersen, Ældre Sagen (formand)
    • Merete Helgens, Ældrerådet (næstformand)
    • Hans Biering, Bedre Psykiatri
    • Helene Smet, SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
    • Ib Poulsen, Landsforeningen LEV
    • Inga Bredgaard, UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen
    • John Arne Sørensen, Diabetesforeningen
    • Tina Brandt Jensen, UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen.

     

    Psykiatrisk dialogforum

    • Anne Hvidberg Jørgensen

     


    Afbud
     

    Helene Smet, Tina Brandt Jensen, Reza Javid, Per Nyhus, Birgitte Ries-Møller.


     

     

    Luk alle punkter Dagsorden
     

     

    2. Drøftelse af sundhedskoordinationsudvalgets midtvejsstatus til Sundhedsstyrrelsen vedr. Sundhedsaftalen 2019-2023
    3. Drøftelse af hvordan der opnås bedre overgange mellem sektorer til gavn for borgerne i Syddanmark
    4. Drøftelse af muligheden for at anvende metode for opsporing af Hepatitis C som inspiration til andre områder
    5. Øvrige gensidige orientering
    6. Underskriftside


     


     

     

     

     

    2. Drøftelse af sundhedskoordinationsudvalgets midtvejsstatus til Sundhedsstyrrelsen vedr. Sundehedsaftalen 2019-2023
    fold dette punkt ind Resume
     

    Sundhedskoordinationsudvalget skal senest 1. juli 2021 fremsende en midtvejsstatus for arbejdet med Sundhedsaftalen 2019-2023 til Sundhedsstyrelsen.

    Midtvejsstatussen viser generelt, at vi er godt i gang med at arbejde med indsatserne, men COVID-19 situationen betyder, at vi kommer senere i mål med indsatserne, og at en række indsatser forventes at ville strække sig ind i den næste sundhedsaftaleperiode.

    Formand for sundhedskoordinationsudvalget, Bo Libergren, giver på mødet et oplæg om status for arbejdet med Sundhedsaftalens indsatsområder.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Baggrund
    Formålet med at udarbejde en midtvejsstatus er, at give Sundhedsstyrelsen en indikation af,
    hvordan det går med opfyldelsen af de politiske målsætninger, der er fastlagt i Sundhedsaftalen 2019-2023.

    Normalt ville der på nuværende tidspunkt foreligge nogle kvantitative data - i form af data fra de nationale mål for 2020 - som kunne sammenholdes med data fra 2019. Dette er dog ikke muligt i år, da Sundhedsdatastyrelsen har meddelt, at det ikke er muligt at generere data for 2020.


    Det betyder derfor, at midtvejsstatussen i stedet udelukkende er af kvalitativ karakter, hvor fokus er på følgegruppernes tilbagemeldinger omkring status på indsatser i forbindelse med implementeringen af den aktuelle Sundhedsaftale.

     

    Proces
    Følgegrupperne og de lokale Samordningsfora (somatiske og psykiatriske) har alle besvaret et spørgeskema med input til midtvejsstatussen. Spørgsmålene afdækker, hvorledes de oplever sundhedsaftalesamarbejdet, hvorledes det går med indsatser til indfrielse af målsætningerne i Sundhedsaftalen og endelig håndteringen af COVID-19 i regi af sundhedsaftalesamarbejdet.

     

    Koordinationsgruppen har på baggrund heraf udarbejdet et udkast til midtvejsstatus.

    På mødet i sundhedskoordinationsudvalget den 5. maj 2021 holdt formandskaberne for følgegrupperne hver især et oplæg, hvor de gav en status for arbejdet med indsatserne i sundhedsaftalen, redegjorde for deres syn på organiseringen samt det tværsektorielle samarbejde under COVID-19.

    Sundhedskoordinationsudvalget besluttede på mødet den 5. maj, at de påpegede udfordringer i relation til dataunderstøttelse, manglende muligheder for deling af data, manglende lovgivning til understøttelse af det tværsektorielle samarbejde m.m. skulle italesættes i den midtvejsstatus, der fremsendes til Sundhedsstyrelsen.

    På fællesmødet den 23. juni 2021, mellem patientinddragelsesudvalget og sundhedskoordinationsudvalget drøftes midtvejsstatussen. Herefter behandles midtvejsstatus på sundhedskoordinationsudvalgets møde den 23. juni lige efter fællesmødet.

    Såfremt sundhedskoordinationsudvalget har yderligere forslag til ændringer tilføjes disse midtvejsstatussen, som efter en endelig formandsgodkendelse sendes til Sundhedsstyrelsen senest den 1. juli 2021.

     

    Indhold i midtvejsstatussen
    Midtvejsstatussen viser, at alle følgegrupper er godt i gang med at arbejde med indsatserne, der skal indfri de ambitiøse politiske målsætninger. Som tidligere nævnt er det ikke muligt at give en status på måltallene eller angive, hvorledes arbejdet kvantitativt skrider frem, på grund af manglende data. Der er dog en klar opfattelse af, at de enkelte måltal og udspecificering af hvilken målgruppe i Sundhedsaftalen, indsatsen henvender sig til, har givet god retning for samarbejdet omkring indsatserne.

     

    COVID-19 situationen betyder, at vi kommer senere i mål med indsatserne, og at en række indsatser forventes at ville strække sig ind i den næste sundhedsaftaleperiode.

     

    Yderligere opleves der generelt en stor tilfredshed i forhold til organiseringen af sundhedsaftale¬samarbejdet, selv om det er en stor og kompleks organisation. Det fremhæves som en stor styrke i den nuværende organisering, at samordningsforaene er blevet knyttet tættere til den øvrige del af sundhedsaftaleorganisationen, og at man således har fået øget fokus på implementeringsrollen.

    Afslutningsvis er den generelle holdning, at Sundhedsaftalens organisatoriske ramme har sikret et stærkt, godt og fleksibelt samarbejde under COVID-19. Ud over den organisatoriske ramme fremhæves tillige de stærke og gode relationer, der gennem årene er oparbejdet i regi af sundhedsaftalearbejdet.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At patientinddragelsesudvalget og sundhedskoordinationsudvalget drøfter midtvejsstatus for Sundhedsaftalen 2019-2023.

    fold dette punkt ind Beslutning i fællesmøde mellem patientinddragelsesudvalget og sundhedsbrugerrådet den 23-06-2021
     

    Drøftet. Oplæg vedhæftet.

     

    Helene Smet, Tina Brandt Jensen, Reza Javid, Per Nyhus, Birgitte Ries-Møller deltog ikke i sagens behandling.

     

    fold dette punkt ind Bilag
     

     

    3. Drøftelse af hvordan der opnås bedre overgange mellem sektorer til gavn for borgerne i Syddanmark


    fold dette punkt ind Resume
     

    Det har stor betydning for borgere med et eller flere sygdomsforløb, hvor mange forskellige aktører på tværs af sektorer involveres, at overgangene mellem de forskellige sektorer og aktører fungerer smidigt med hensyntagen til borgerens ressourcer og behov.
    Det er derfor væsentligt, at der på tværs af sektorerne er fokus på at sikre bedre overgange imellem region, kommuner og almen praksis. Der lægges derfor op til, at sundhedskoordinationsudvalget og patientinddragelsesudvalget drøfter, hvordan overgangene mellem sektorerne kan forbedres i Region Syddanmark til gavn for borgere og patienter.

     

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Baggrund

    Flere patientgrupper, eksempelvis mennesker med kronisk sygdom, har sygdomsforløb, hvor mange aktører involveres. Disse patientgruppers forløb kan indeholde behandlings- og forebyggelsestilbud i både sygehusregi, almen praksis og i kommunerne. Nogle patienter er tilknyttet flere sektorer på samme tid, mens andre tilknyttes en ny sektor, når forløbet afsluttes i en anden. Det kan for den enkelte patient være krævende at overskue overgangene og sammenhængen, og der kan gå vigtig viden tabt, hvis ikke kommuner, region og almen praksis i fællesskab fokuserer på at skabe gode overgange, hvor der tages hensyn til selv de mindst ressourcestærke borgere.


    Arbejdet med overgange i regi af Sundhedsaftalen 2019-2023 Et af de overordnede formål med Sundhedsaftalen 2019-2023 er at fokusere på at skabe bedre overgange i det syddanske sundhedsvæsen, og der arbejdes bl.a. ud fra målsætningerne om at skabe bedre sammenhængende patientforløb, styrket indsats for mennesker med kronisk sygdom og øget patientinddragelse.


    Herudover anvendes brugerinddragelse som et redskab til at sikre, at indsatserne under Sundhedsaftalen bidrager til at skabe bedre overgange. Brugerinddragelse anvendes bl.a. aktivt i udarbejdelsen af forløbsprogrammer, hvor seneste eksempel er Tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med depression. Brugerinddragelsen bidrager med viden og erfaringer fra borgere og patienter, som er vigtig for at kunne udvikle en tilgang i det syddanske sundhedsvæsen, der giver de bedst mulige tværsektorielle forløb og er til størst gavn for borgere og patienter.


    Drøftelsen af bedre overgange Drøftelsen indledes med et oplæg fra Samordningsforum Lillebælt. Her vil Rikke Bagge Schou, Oversygeplejerske på Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Kirsten Dyrholm Hansen, afdelingschef for Ældre og Rehabilitering, Varde Kommune præsentere sundhedskoordinationsudvalget og patientinddragelsesudvalget for eksempler på tilfælde, hvor der er oplevet udfordringer i overgangen mellem sektorer. De vil herudover sætte fokus på, hvordan man kan trække læring ud af disse erfaringer til det videre arbejde med at sikre bedre overgange.

    Efterfølgende lægges der op til, at sundhedskoordinationsudvalget og patientinddragelsesudvalget drøfter, hvordan der kan sættes endnu mere fokus på at sikre gode overgange for borgere og patienter samt hvordan borgerperspektivet sikres i arbejdet med at skabe gode sektorovergange.

     

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:


    At sundhedskoordinationsudvalget og patientinddragelsesudvalget drøfter, hvordan der kan sættes endnu mere fokus på at sikre gode overgange for borgere og patienter samt hvordan borgerperspektivet sikres i arbejdet med at skabe gode sektorovergange.

     

    fold dette punkt ind Beslutning i fællesmøde mellem patientinddragelsesudvalget og sundhedsbrugerrådet den 23-06-2021
     

    Drøftet. Oplæg vedhæftet.

     

    Helene Smet, Tina Brandt Jensen, Reza Javid, Per Nyhus, Birgitte Ries-Møller deltog ikke i sagens behandling.


       
    4.  Drøftelse af muligheden for at anvende metode for opsporing Hepatitis C som inspiration til andre områder
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der lægges op til en drøftelse af muligheden for at udbrede metoden for opsporing og behandling af patienter med Hepatitis C i Syddanmark til andre områder.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Baggrund

    En tidlig opsporing og indsats kan potentielt være med til at fremme borgerens livskvalitet og i nogle situationer forebygge behandlings- eller indlæggelseskrævende sygdom. I Region Syddanmark har man igangsat et projekt om opsporing og behandling af patienter med Hepatitis C med det formål at udrydde sygdommen. Patientinddragelsesudvalget har ønsket en drøftelse af, hvorvidt metoden anvendt til opsporing og behandling af patienter med hepatitis C vil kunne udbredes til og anvendes på andre områder.


    CfitSYD

    I Region Syddanmark har man igangsat en indsats mod hepatitis C (leverbetændelse), som kaldes CfritSYD og foregår i et tæt samarbejde mellem sygehuse, kommunale rusmiddelcentre og fængselsvæsenet. I 2018 kom der en behandlingsmulighed på markedet, som kan kurere hepatitis C, der tidligere har været en kronisk sygdomstilstand. Behandlingen af Hepatitis C tilbydes i et samarbejde med kommunerne og fængslerne på regionens hepatitis-ambulatorier. Projektet består af fire elementer, som fremhæves for at opnå en succesfuld indsats:

     

    1. Test og behandling i rusmiddelcentrene. Dette har førsteprioritet, da stofmisbrugere er dem, der primært spreder smitten. Der screenes for Hepatitis C blandt brugerne af rusmiddelcentrene, og den efterfølgende behandling foregår også på centrene.
    2. Patienter, der er diagnosticerede, men ikke går til kontrol i et ambulatorium skal indkaldes og tilbydes behandling
    3. Opsporing af de patienter, der ikke er diagnosticeret med Hepatitis C.
    4. Overvågning af effekten af behandlingen. I budget 2020 bevilgede Region Syddanmark midler til at etablere en national database for laboratorietest.

    Generelt har indsatsen i 2020 været begrænset af COVID-19 epidemien, der har bremset fremmødeaktiviteter i betydelig grad. På trods heraf er en stor andel af Hepatitis C patienter kommet i behandling i 2019 og 2020.


    Udbredelse til andre områder

    Der ligger en vigtig indsats i at få identificeret personer i risikogrupper, så de kan screenes for en eventuel lidelse, og så man kan forebygge sygdom og i sidste ende fremme borgerens livskvalitet.

    Det er dermed vigtigt med et vedvarende fokus på, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at arbejde med tidlig opsporing og behandling. I dette lys er det relevant at se på, hvorvidt erfaringerne med metoden vedr. opsporing og behandling af Hepatitis C kan bringes ind i arbejdet med opsporing og behandling af sygdom på andre områder, hvor der potentielt er borgere, som går rundt og er uvidende om en eventuel sygdom. Patientinddragelsesudvalget har derfor ønsket en drøftelse af potentialet for at anvende metoden omkring opsporing og behandling af hepatitis C på andre områder.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:


    At sundhedskoordinationsudvalget og patientinddragelsesudvalget drøfter muligheden for at anvende metoden for opsporing og behandling af hepatitis C på andre områder.

    fold dette punkt ind Beslutning i fællesmøde mellem patientinddragelsesudvalget og og sundhedskoordinationsudvalget den 23-06-2021
     

    Drøftet.

     

    Helene Smet, Tina Brandt Jensen, Reza Javid, Per Nyhus, Birgitte Ries-Møller deltog ikke i sagens behandling.


    .  
    5. Øvrig gensidig orientering

    - Aftale mellem PLO og RLTN om overenskomst for de praktiserende læger.

     

    Helene Smet, Tina Brandt Jensen, Reza Javid, Per Nyhus, Birgitte Ries-Møller deltog ikke i sagens behandling.

     

     

    6. Underskriftsside


     


    Siden er sidst opdateret 25-06-2021
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring