Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilArtiklerpilAugust 2021pilRegion Syddanmarks corona-hotline tilpasser åbningstider

Region Syddanmarks corona-hotline tilpasser åbningstider

31-08-2021 | Af Mira Borggreen

Region Syddanmarks corona-hotline, der har hjulpet tusindvis af borgere med at booke tid til test og vaccine, tilpasser fra 1. september åbningstiderne.

Fra 2000 opkald om dagen i april måned til omkring 800 opkald, når der er travlest nu.

Sådan har virkeligheden set ud for Region Syddanmarks corona-hotline, der igennem hele coronapandemien har hjulpet syddanskere med at booke tid til test og vaccine.

Nu har over 900.000 syddanskere takket ja til at lade sig vaccinere mod COVID-19. Det betyder, at antallet af opkald for at få hjælp til at booke test eller vaccination er faldet markant. Derfor tilpasser corona-hotlinen nu åbningstiderne.

Nye åbningstider

Fra 1. september 2021 vil Region Syddanmarks corona-hotline være åben:

8.00 – 15.00 på hverdage.
9.00 – 13.00 i weekender.

Du kan kontakte Region Syddanmarks corona-hotline på telefon 9944 0717 og tast 1.

 


Siden er sidst opdateret 31-08-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring