Frysere varmer sygehusbygning op

Tidligere blev overskudsvarmen fra 39 frysere i bygning S1 på Vejle Sygehus sendt direkte ud til gråspurvene. I dag bliver varmen brugt til at opvarme bygningen, der bl.a. rummer sygehusets motionscenter. Det gavner klimaet og har skåret 65.000 kr. af varmeregningen.

39 frysere med vævsprøver og blodprøver og en frysekapacitet på minus 80 grader er årsagen til, at medarbejdere på Sygehus Lillebælt kan holde varmen, når de befinder sig i bygning S1 på Vejle Sygehus.

Bygningens auditorie, konferencerum, motionscenter og to etager med kontorlokaler bliver nemlig varmet op med den overskudsvarme, som de 39 frysere afgiver, og det samme bliver vandet i motionscenterets brusere og i resten af bygningens vandhaner.

Energitekniker Claus Nordentoft (t.v.) har sammen med sine to kolleger Peter Dan Kristiansen og Ronny Kristensen, der er henholdsvis maskinmester og elektriker på Sygehus Lillebælt, installeret den varmepumpe, der gør det teknisk muligt at udnytte overskudsvarmen fra Sygehus Lillebælts 39 fryserne med vævsprøver et andet sted i bygningen.

Fra gråspurve til varmtvandsbeholder

Forsøget startede i 2017. Det betød et farvel til det traditionelle køleanlæg, der før kølede rummene, som fryserne står i, og som ovenikøbet brugte energi på at sende overskudsvarmen direkte ud til gråspurvene. Det var et dyrt spild.

Ved at installere en varmepumpe i stedet har man udnytte den fordel, at varmepumpen kan holde temperaturen i fryserrummet nede, så fryserne fungerer optimalt, og samtidig aflevere overskudsvarmen fra processen til en varmtvandsbeholder og en bufferbeholder, som bruges til opvarmning af bygningen.

I bufferbeholderen opbevares en større mængde opvarmet vand, så der er til de tidspunkter, hvor vandforbruget eller varmeforbruget i bygningen er størst.

Det kræver nytænkning at udnytte energien optimalt

Løsningen har været udfordrende for, der er en konstant varmeproduktionen fra fryserne, mens varmebehovet i bygningen svinger og er størst om vinteren. Derudover er der mest brug for varmt vand om morgenen og om eftermiddagen, når medarbejderne efter træningen i motionscenteret tager brusebad.

For at imødegå udfordringen er anlægget indstillet, så det har tid til at varme nok vand op, og her giver bufferbeholderen lidt elastik. Når vandet er varmet op til 60 grader, kan det lagres i beholderen og varmen opbevares over længere tid, for brugerne har kun brug for 40 grader varmt vand i bruserne.

For energitekniker Claus Nordentoft har arbejdet med overskudsvarmen været både udfordrende, frustrerende og spændende:

- Det kræver nytænkning at udnytte varmen optimalt. Vi kommer alle med ideer til, hvordan vi kan trimme og finjustere løsningen, og vi tror på det, siger Claus Nordentoft.

Det kan godt betale sig

Sygehuset kan nu høste gevinsterne, selvom varmepumpen årligt bruger ca. 25.000 kilowatt strøm mere, end det gamle køleanlæg brugte. Men forskellen er at overskudsvarmen før gik tabt. Nu bruges den i bygningen og giver en klimagevinst, fordi sygehuset kan spare køb af fjernevarme og dermed også spare energi.

Samlet har sygehuset oplevet en energibesparelse på varmeregningen på ca. 200.000 kilowatt om året og en årlig besparelse på 65-70.000 kr. på varmeregningen, når elforbruget er regnet med. Alt i alt har projektet kostet 400.000 kr., og det giver en tilbagebetalingstid på ca. seks år.

Undersøger mulighederne

Der er mere overskudsvarme, der potentielt kan udnyttes på de syddanske sygehuse. Servere og it-rum, opvaskemaskiner i sygehusets produktionskøkken, vaskemaskiner, der vasker operationsudstyr, og autoklaver, der steriliserer operationsudstyr ved 135 grader, er blot nogle af de steder, der producerer overskudsvarme, som man kan udnytte.

Region Syddanmark undersøger mulighederne for at genbruge overskudsvarme, så tilbagebetalingstiden og klimaaftryk hænger sammen.