Skip til primært indhold

Et tryksår starter som en rød plet

Ét tryksår er ét for meget. Det mener Tina Jakobsen, der er sårsygeplejerske på Sygehus Sønderjylland. Hun har set alvorlige tryksår, der kunne have været undgået, hvis huden var blevet aflastet i tide. Her fortæller hun, hvad du skal holde øje med, og hvordan du kan forebygge tryksår på dig selv eller på dine pårørende.

Sygeplejerske undersøger liggende patient i seng.

Huden er kroppens største organ, og den kan tage skade, hvis den bliver udsat for tryk. For at forebygge tryksår holder sårsygeplejerske Tina Jakobsen godt øje med patienternes hud, når de er indlagte.

Det starter uskyldigt med en rød plet på huden, men det kan udvikle sig til et smertefuldt og dybt sår, der ikke vil hele. Tryksår, eller liggesår og siddesår, som det også kaldes, kan blive så slemt, at vævet er ødelagt helt ned til musklerne og knoglerne.

Derfor skal man gøre alt, hvad man kan, for at forebygge tryksår, og det er sygeplejerske Tina Jakobsen ekspert i. Hun er klinisk specialist i sårbehandling på Sygehus Sønderjylland, hvor man arbejder målrettet på at forebygge tryksår på indlagte patienter.

Høj risiko for ældre og sengeliggende

Alle bør tage tryksår alvorligt, siger Tina Jakobsen:

- Tryksår rammer især ældre, der ligger meget stille, men i princippet kan alle få tryksår. Også babyer, der er født for tidligt, fordi de endnu ikke har muskler og fedtlag, der kan aflaste trykket mellem knogler og huden, siger hun og fortsætter:

- Hvis man er svækket på grund sygdom og har nedsat bevægelighed og nedsat følesans, er man særligt udsat. Derfor ser man ofte tryksår på personer, der er meget immobile, f.eks. hvis de sidder i kørestol eller er indlagt på et sygehus. Risikoen stiger, hvis man f.eks. har lav blodprocent, dårlig blodcirkulation eller sygdomme som KOL og diabetes.

Opstår indefra

Tryksår adskiller sig fra almindelige sår, fordi de ikke opstår ved, at der går hul på huden, som det f.eks. er tilfældet, hvis man skærer sig på en kniv:

- Tryksår opstår indefra. Når huden får et vedvarende tryk – måske i kombination med, at huden strækkes – bliver blodkarrene klemt, og det giver iltmangel i vævet. Samtidig forskydes cellerne i vævet. De bliver mast ud af deres form og går i stykker. Det giver en væskeansamling i huden, og så er tryksåret i gang inde i vævet, forklarer Tina Jakobsen.

Det kan være kropsvægten alene, der udløser trykket. Det sker typisk ved et knoglefremspring, hvor huden, der ligger tæt på knoglerne, presses ned mod et sæde, en hård sengekant eller mod krøllede lagner. Der kan også opstå et tryk, hvis gips, kateter eller andet medicinsk udstyr trykker på huden.

Rødme, ømhed, blærer og smerter

Det første tegn på tryksår er en rød plet på huden:

- Området bliver varmt og rødt, og måske svier det lidt. Den røde farve kan have et blågråt eller violet skær og forsvinder ikke, når man trykker på huden. 

Senere kommer der blærer og reel sårdannelse. Tryksåret er ifølge Tina Jakobsen både lumsk og farligt, og hun sammenligner det med et isbjerg:

- På overfladen ser man en rød plet, men under huden er der en vævsskade af ukendt omfang. Tryksåret kan blive så slemt, at det når ned til senerne og knoglerne. Det gør rigtig ondt, og der kan gå betændelse i det. Det kan føre til blodforgiftning og i værste fald amputation.

Tina Jakobsen understreger, at det er vigtigt, at man reagerer på symptomerne med det samme:

- Man må ikke se det an. Hvis man venter, bliver det kun værre, og tro mig, det er bedre at forebygge end at behandle et tryksår.

 

Billede af tryksår på hæl.

Tryksår inddeles i fire stadier, alt efter hvor alvorlige de er. På billedet ses tryksår med rødme på hæl (stadie 1).

Fjern trykket med det samme

Heldigvis kan man selv gøre meget for at forhindre et tryksår i at udvikle sig: 

-  Fjern trykket. Aflastning er det, der virker bedst. Ydre genstande som gips og medicinsk udstyr kan lægges om, og man kan sørge for, at nattøj og lagen ikke ligger i folder. Trykaflastning handler især om bevægelse. At man ofte får skiftet stilling og position og kommer ud af sengen, hvis det er muligt. Al bevægelse tæller –  også bare at få benene ud over sengekanten og vippe med fødderne.

Derudover opfordrer Tina Jakobsen også sengeliggende til at holde et vågent øje med deres hud og sørge for at spise sundt og drikke godt med væske, fordi det styrker kroppens immunforsvar.  

Tryksår gør også ondt på de pårørende

Som sårsygeplejerske oplever Tina Jakobsen, at tryksår også påvirker de pårørende, der kan føle sig magtesløse, når et familiemedlem, som måske er svækket af alderdom eller sygdom i forvejen, skal igennem en restriktiv behandling med sårrensning og stillingsskift i bestemte intervaller. Men der er heldigvis flere ting, man som pårørende kan gøre, fortæller hun: 

- Man skal ikke være bange for at stille spørgsmål til plejepersonale eller sygeplejersker, og man skal sige til, hvis man ser, at ens kære har ondt. Man kan også hjælpe med at holde huden ren og tør og evt. smøre den med fugtighedscreme. Hvis man motiverer den sengeliggende til at bevæge sig, er det rigtig godt, siger hun og fastslår:

- Hvis alle er opmærksomme – den enkelte, de pårørende, plejepersonale og sygeplejersker – kan vi forebygge tryksår endnu bedre. Det er vigtigt, for ét tryksår er ét for meget.

5 råd til at forebygge tryksår  

  • Hold øje med huden. Hold den ren og tør.
  • Bevæg dig, skift ofte stilling.
  • Hold tøj og lagner fri for folder.
  • Spis sundt og drik godt med væske.
  • Sig til, hvis huden gør ondt, bliver rød eller væsker.

Her opstår tryksår oftest:

  • Over korsbenet
  • Under ballerne
  • Ydersiden af hofterne
  • Ydersiden af anklerne
  • På hælene.
APPFWU01V