Hjælp, der er mærkelige ord i min journal
Du kan støde på lægefaglige og medicinske ord i din journal, der kan være svære at læse og forstå, men for lægerne giver de præcis information om, hvad du fejler, dit forløb og din behandling.
Arterie, fraktur, ambulatorium. Din journal er fyldt med medicinske fagord eller læge-latin, som det også kaldes, og den går heller ikke ned på mærkelige forkortelser som EKG og i.v., der gør teksten svær at læse.
Der er dog en god forklaring på, at din journal ser ud, som den gør, fortæller Christian Backer Mogensen, der er overlæge i Fælles Akut Modtagelsen og forskningschef på Klinisk Forskningsafdeling på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa og har 35 års erfaring i at skrive journaler:
- Den er et kommunikationsredskab mellem sundhedsfagfolk. I journalen skriver vi om patienten, ikke til patienten, siger Christian Backer Mogensen. Han understreger, at journalen er et vigtigt værktøj for lægerne:
- Det er her, vi kan se patientens diagnoser, behandlinger og resultater af undersøgelser. Overleveringen af lægefaglige oplysninger fra læge til læge er med til at sikre, at vigtig viden om patientens helbred ikke går tabt i behandlingsforløbet.
Medicinske fagudtryk er præcise
Fordelen ved de medicinske fagord er, ifølge Christian Backer Mogensen, at de er præcise:
- Vi skal være uhyre præcise i vores journalføring. Når det gælder anatomi, der beskriver et sted på kroppen, kan det kan være helt umuligt at skrive på dansk, fordi ordene ikke eksisterer, siger han og giver et eksempel:
- Det er for upræcist at skrive, at patienten har brækket sin lange rørbensknogle oppe ved en stor knop. I stedet skriver jeg den medicinske betegnelse, som er ”tværtrochantær collum femoris fraktur.” Så ved sundhedsfaglige, hvad der er tale om, og det kan forstås internationalt. Vi kan også nemmere finde forskningsresultater fra hele verden om lige præcis det emne.
Kort og godt
Da Christian Backer Mogensen startede som læge for 35 år siden, var det sekretærerne, der skrev i journalerne. De skrev det, lægerne dikterede på små kassettebånd, og det sparede tid, hvis lægen brugte korte sætninger og forkortelser. I dag står lægen ved patientens seng med en bærbar og noterer direkte i journalen, og det gør en forskel, siger han:
- Jeg kan på almindeligt dansk fortælle patienten, hvad der er sket, og jeg kan forklare de fagudtryk, jeg bruger i journalen. Jeg skriver stadig kort og præcist i journalen, men jeg er opmærksom på at skrive i et forståeligt sprog. I dag skriver vi også et resumé i journalen, som fortæller, hvad der er sket og skal ske i det videre forløb.
Det er ifølge Christian Backer Mogensen vigtigt, at man forstår sin journal. Hans råd er, at man spørger sin læge eller den afdeling på sygehuset, hvor man er blevet behandlet, hvis der er ord, man er i tvivl om.
Ordet journal stammer fra fransk journal, som betyder ”dagbog,” og fra det latinske diurnus, som betyder ”daglig.”
Medicinske ord og forkortelser i denne artikel
Arterie: blodåre, som fører blodet fra hjertet og ud mod resten af kroppen
Fraktur: knoglebrud
Ambulatorium: undersøgelses- og behandlingssted for patienter, som ikke er indlagt. Det er ofte knyttet til et sygehus.
Collum femoris: lårbensknoglens hoved
EKG: forkortelse for elektrokardiogram, som måler hjertets elektriske aktivitet
i.v.: forkortelse for intravenøs, der betyder, at medicinen skal gives i en vene
Du kan slå medicinske ord op i onlineordbogen her: www.apoteket.dk/medicin/medicinsk-ordbog