Hurtigere hjælp til patienter med knogleskørhed
57-årige Anita Agerbo fik konstateret knogleskørhed i november 2022. Det skete, efter hun havde brækket håndleddet og blev tilbudt en udredning for knogleskørhed på Odense Universitetshospital. Udredningen var del af en særlig indsats for at styrke opsporingen af knogleskørhed – og den indsats udbredes i år til hele regionen.
Knogleskørhed er en af de sygdomme, der ofte kommer snigende og først opdages, når patienter har været ramt af et eller flere knoglebrud. De mest alvorlige brud er hoftebrud og sammenfald i ryggen, men inden disse alvorlige brud har sygdommen ofte vist sig i form af mindre alvorlige brud som f.eks. et brækket håndled.
Derfor er det vigtigt at identificere patienter med knogleskørhed tidligt, så de kan komme i behandling, som kan forebygge brud og give patienterne en større livskvalitet.
Særlig indsats udbredes
En særlig indsats for at styrke opsporingen og forebyggelsen af knogleskørhed på OUH, kaldet Fracture Liaison Service (FLS), udbredes nu til hele regionen. Fremover vil patienter over 50 år, der kommer ind på regionens akutmodtagelser med knoglebrud, som kan være typiske for patienter med knogleskørhed, blive tilbudt udredning for sygdommen.
Mor og mormor havde knogleskørhed
Osteoporoseforeningen vurderer, at godt 650.000 personer i Danmark lever med knogleskørhed uden at vide det. En af de patienter, der troede, hun var sund og rask indtil sidste år, er Anita Agerbo på 57 år.
Sidste sommer gled Anita og brækkede venstre håndled. Da hun var på sygehuset for at få lagt håndleddet i gips, blev hun spurgt, om sygehuset måtte kontakte hende efterfølgende for tilbyde hende en DXA-scanning – en knoglescanning – der kan vurdere knoglernes styrke og analysere risikoen for knogleskørhed.
- Jeg takkede ja til scanningen for at være sikker, fordi min mor og mormor begge har fået konstateret knogleskørhed. Jeg havde godt nok talt med min mor om sygdommen, men havde egentlig ikke tænkt, at jeg skulle undersøges, for jeg følte mig sund og rask og troede, jeg kunne mærke, hvis jeg havde knogleskørhed, fortæller Anita.
Odense Universitetshospital har kørt forsøg med Fracture Liaison Service-indsatsen siden 1. marts 2022. Indsatsen er gjort permanent på Odense Universitetshospital 1. marts 2023 og udbredt til resten af regionen. Sygehus Lillebælt startede FLS-indsatsen op 1. marts. På Sygehus Sønderjylland gik de i gang 1. april, og på Sydvestjysk Sygehus startede de op 1. juli.
Det er planen, at omkring 8.000 syddanskere årligt vil blive vurderet af en FLS-officer i forhold til at blive tilbudt de særlige DXA-scanninger som et led i den nye indsats.
Ikke kalk nok i kosten
På regionens fire akutsygehuse er der blevet udpeget såkaldte FLS-officers. En af dem er Maria Jakobsson. Hendes opgave som FLS-officer er at kontakte patienter over 50 år, der har været på sygehuset med f.eks. et brækket håndled som Anita. Hun taler med patienten om kost, motion og DXA-scanningen.
- Jeg taler med patienterne om knoglesundhed og hvorvidt de får kalk nok igennem deres kost og tilskud. Det gør de fleste nemlig ikke, selvom de spiser sundt og varieret. Jeg taler også med dem om f.eks. motion, og så bekræfter jeg muligheden for en DXA-scanning, forklarer Maria.
Anita kan godt genkende den beskrivelse af samtalerne:
- Jeg blev selv overrasket over, at jeg ikke fik nok kalk igennem kost og kosttilskud. Det var en ahaoplevelse. Vi gennemgik sammen, hvor jeg fik min kalk fra, og det var slet ikke nok, selvom jeg allerede var opmærksom på at spise f.eks. ost og tage kosttilskud, dyrke motion og leve sundt.
- Raske mennesker skal generelt have 800 mg kalk om dagen via kost og kosttilskud, og patienter med knogleskørhed skal i gennemsnit have 1.200 mg kalk om dagen, fortæller Maria.
Klar diagnose
I november 2022 blev Anita DXA-scannet. En DXA-scanning foregår på sygehuset. Den er smertefri og tager ca. 15 minutter. Man får skannet den nederste del af rygsøjlen og hoften. Når billederne ligger klar, får man også et tal, der siger noget om tætheden i knoglerne – altså hvor meget kalk, der er i knoglerne.
Anitas DXA-scanning viste, at hun lider af knogleskørhed. Det svar fik hun hos sin egen læge, som overtager patienten og deres fremtidige behandling, efter sygehuset har stået for at identificere dem og scanne dem.
Godt en måned efter scanningen fulgte Maria op med Anita via telefon for at høre, hvordan det var gået, og sikre, at hendes behandling var sat godt i gang.
Lever godt med sygdommen
Anita får i dag knoglebevarende behandling, der består af en pille, hun tager én gang om ugen, og så holder hun meget øje med, at hun får nok kalk og lever sundt. Om et års tid skal hun til en ny DXA-scanning, så lægerne kan holde øje med den medicin, hun får, og at hun ikke mister mere knoglevæv.
Når hun ser tilbage på forløbet, er hun glad for, at hun sagde ja til tilbuddet om at blive scannet:
- Jeg har snakket med veninder, der slet ikke kan forstå, jeg har knogleskørhed. De siger ”du er da sund og rask og har ikke ondt.” Men det understreger nok det billede, mange har af, at man ville kunne mærke, hvis man havde knogleskørhed. Men det kan man altså ikke, så det var godt, jeg blev undersøgt, afslutter Anita.